Skrivelse om stedlig kompetence i visse fri processager

Skrivelse om stedlig kompetence i visse fri processager

Ifølge retsplejelovens § 225, stk. 1, behandles sager om prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium eller af en central statslig klageinstans, der har den øverste administrative kompetence til at træffe afgørelser i sager mellem det offentlige og private, ved landsret i 1. instans.

Ved lov nr. 903 af 29. november 1995 blev retsplejelovens § 240 tilføjet et nyt stk. 2, hvorefter sager, som behandles ved landsret i 1. instans i medfør af § 225, stk. 1, anlægges, hvor sagsøger har hjemting. Har sagsøger ikke hjemting i Danmark, anlægges sagen ved statens hjemting.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at formålet har været at gøre det lettere for personer, der bor i den vestlige del af Danmark, at føre sag mod staten, idet den ny bestemmelse indebærer, at sager mod staten for fremtiden kan anlægges ved Vestre Landsret, hvis borgeren har bopæl i denne retskreds.

Ifølge retsplejelovens § 330, stk. 4, meddeles fri proces til landsretssager i 1. instans af statsamtet på det sted, hvor sagen skulle være anlagt, hvis landsretsbehandling ikke var anvendelig.

Den ny bestemmelse i retsplejelovens § 240, stk. 2, sammenholdt med retsplejelovens § 330, stk. 4, betyder efter Civilretsdirektoratets opfattelse, at fri proces til de sager, der er nævnt i retsplejelovens § 225, stk. 1, meddeles af statsamtet på det sted, hvor sagsøger har bopæl. Disse sager behandles således efter samme praksis, som har været gældende for skattesager efter skattestyrelseslovens § 33, stk. 2.

Eventuelle habilitetsspørgsmål, som den nye kompetencefordeling måtte give anledning til, bør løses på sædvanlig vis.

Med venlig hilsen

Jesper Vorstrup Rasmussen

/Jørgen Lougart

Ingen