Cirkulæreskrivelse om nye vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om nye vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område
Vedlagt sendes reviderede vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område.
I forhold til de gældende retningslinier af 8. juni 1995 er der sket en regulering af taksterne med 2,32 %.
De nye vejledende retningslinier har virkning fra den 15. juli 1996.
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juni 1995 ophæves.
P.M.V.
E.B.
Ole Hansen
Vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område.
1. Statsautoriserede translatører og tolke samt andre med en tilsvarende videregående sproglig uddannelse vederlægges efter følgende satser
a) Tolkning honoreres med 410,10 kr. pr. påbegyndt time. b) Skriftlig oversættelse vederlægges således: Linietakst, almindelig tekst 16,40 kr. Linietakst, svær tekst 17,60 kr. Bekræftelseshonorar 153,00 kr.
Der ydes som minimum betaling svarende til 25 linier.
2.1. Øvrige tolke, herunder tolke, der har gennemgået grunduddannelsen som social og medicinsk tolk på Handelshøjskolen, honoreres efter følgende retningslinier
a) Tolkning honoreres med 227,80 kr. pr. påbegyndt time.
b) Skriftlig oversættelse honoreres med 60% af de under pkt. 1, b) anførte beløb.
2.2. I særlige tilfælde, f.eks. hvor tolkens kvalifikationer ud fra en konkret vurdering svarer til niveauet for tolke med en videregående sproglig uddannelse, kan tolken honoreres i overensstemmelse med de vejledende takster for tolkning og oversættelse under pkt. 1.
3.1. Der ydes betaling for den tid, der medgår til transport, såfremt afstanden mellem det sted, hvor tolkningen foregår, og tolkens kontorsted overstiger 10 km. Betalingen udgør halvdelen af de i pkt. 1 a), henholdsvis pkt. 2.1 a), nævnte timetakster uanset hvilket tidspunkt på døgnet transporten finder sted. Under samme betingelser godtgøres dokumenterede udgifter til befordring. Ved benyttelse af egen bil godtgøres udgiften med den højeste af de af Told- og Skattestyrelsen fastsatte satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Pr. 1. januar 1996 er satsen 230 øre pr. km.
3.2. I de tilfælde, hvor der ydes betaling for den tid, der medgår til transport, beregnes vederlaget ud fra tolkens samlede transporttid. Afregning sker pr. påbegyndt 1/2 time.
4. For tolkning inden kl. 8.00 og efter kl. 18.00 samt på lørdage og søn- og helligdage fordobles de i pkt. 1 og pkt. 2.1. Nævnte takster.
5. De vejledende retningslinier udelukker ikke, at der på særlige områder fastsættes særskilte takster for visse ydelser.
6. Hvis tolken er momsregistreret, skal vederlaget tillægges 25% moms.
7. De vejledende retningslinier træder i kraft den 15. juli 1996.
P.M.V.
E.B.
Ole Hansen
Ingen