Legislator Case Law & Legislation
C19961101310 DK

Cirkulæreskrivelse til landets politimestre og Politidirektøren i København

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1996 11013 Historic

Cirkulæreskrivelse til landets politimestre og Politidirektøren i København

Som det fremgår af bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om forbud mod at benytte fremmede nationsflag, at det er forbudt her i landet at hejse andet flag end Dannebrog. Forbudet omfatter dog ikke fremmede staters gesandter, konsuler og vicekonsuler - disse er berettigede til at hejse vedkommende fremmede stats flag fra embedskontorer her i landet samt for gesandternes vedkommende tillige fra deres boliger - samt personer, der har fået tilladelse af Justitsministeriet til at hejse fremmed nationsflag.

Justitsministeriet har ved cirkulære nr. 145 af 20. oktober 1989 vedtaget, at tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters flag kan meddeles af landets politimestre og Politidirektøren i København.

Justitsministeriet har fået en række henvendelser om, hvorvidt bekendtgørelsen samt cirkulæret ligeledes omhandler benyttelsen af fremmede nationers områdeflag. Som eksempler kan nævnes det skånske, det ålandske og nordfrisiske flag.

I den anledning skal man meddele, at Justitsministeriet er af den opfattelse, at flagning med fremmede nationers områdeflag er omfattet af disse regler.

Såfremt der således ønskes flagning med et områdeflag fra et land, hvor det kræver tilladelse at flage med selve nationsflaget, skal der på tilsvarende måde indhentes tilladelse fra den pågældende politimester til flagning med områdeflaget. Tilladelse meddeles i overensstemmelse med retningslinierne i cirkulæret.

Flagning med en fremmed nations områdeflag, hvor det ikke kræver tilladelse at flage med selve nationsflaget, kan ske uden indhentelse af tilladelse. Det forudsættes dog, at områdeflaget er anerkendt i hjemlandet.

P.M.V.

E.B.

Niels Boesen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →