Vejledning om bødetilkendegivelser på stedet

Cirkulæreskrivelse af 16. december 1996 vedrørende ordning om bødetilkendegivelser på stedet

Gennemførelse af ordning om bødetilkendegivelser på stedet .

Justitsministeriet iværksatte i 1994 en forsøgsordning med udlevering af bødetilkendegivelser på stedet i Frederiksberg, Køge, Kolding og Herning politikredse.

På baggrund af erfaringerne med forsøgsordningen har Justitsministeriet besluttet at gøre ordningen permanent og landsdækkende med virkning fra den 1. januar 1997.

Ordningen indebærer, at politiet på gerningsstedet udfylder og udleverer en bødetilkendegivelse til den sigtede.

Tilkendegivelsen fungerer som en underretning til den sigtede om sigtelsen og sagens forventede afgørelse.

Tilkendegivelsen efterfølges af et brev til den sigtede fra bødekontoret med opfordring til at betale bøden på et vedhæftet giroindbetalingskort.

Politiet vil i disse tilfælde blive fritaget for rapportskrivningen, og tilkendegivelsessagerne skal ikke til efterbehandling i politikredsens sekretariat.

Ordningen vil omfatte en række mindre lovovertrædelser, hvor der efter retspraksis gælder en fast bødetakst for den pågældende forseelse.

Der skal samtidig med tilkendegivelsen udleveres en bødetaksttabel til den sigtede, således at den pågældende kan orientere sig om bødetaksten for forseelsen.

Bødetilkendegivelser på stedet kan herefter bl.a. anvendes ved en række almindelige overtrædelser af færdselsloven, som er nævnt i Rigsadvokatens bødekatalog.

Ordningen kan desuden omfatte mindre overtrædelser af anden lovgivning, som er nævnt i Rigsadvokatens bødekatalog, f.eks. visse overtrædelser af næringsloven, hundeloven, lov om vintervedligeholdelse, lov om offentlige veje og restaurationsloven.

De enkelte politikredse vil endvidere kunne bruge bødetilkendegivelser på stedet ved de overtrædelser af politivedtægten, hvor der er fast retspraksis for bødens størrelse.

Ordningen med bødetilkendegivelser på stedet kan anvendes, selv om den sigtede nægter sig skyldig.

Det forudsættes dog, at ordningen ikke anvendes, såfremt der foreligger bevistvivl, eller der foreligger en tilspidset situation.

Ordningen vil ikke kunne anvendes ved overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

En nærmere beskrivelse af ordningen og den praktiske fremgangsmåde i forbindelse hermed fremgår af vedlagte vejledning, som er udarbejdet i samarbejde med Rigsadvokaten og Rigspolitichefen og efter drøftelse med Politidirektøren i København, Dansk Politiforbund, Politimesterforeningen, HK/Politiet, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening (PDT) samt Trafikministeriet.

Rigspolitichefen har udarbejdet en bødetabel med taksten for en række almindelige færdselslovsovertrædelser (P669).

Opmærksomheden henledes særligt på, at det påhviler den enkelte politikreds at udarbejde en bødetaksttabel vedrørende overtrædelse af andre bestemmelser end de færdselslovsbestemmelser, der er medtaget i ovennævnte bødetabel P669.

Bødetabellen skal angive de takster, der fremgår af Rigsadvokatens bødekatalog.

Nogle eksempler på en bødetaksttabel vedlægges til orientering.

De blanketter o.lign., der skal anvendes i forbindelse med ordningen, rekvireres hos Rigspolitichefen, Afd.

C, Blanketafdelingen

P.M.V.

E.B.

Mogens Hendriksen

Vejledning om bødetilkendegivelser på stedet

1.

Indledning

Justitsministeriet har ved cirkulæreskrivelse af dags dato gennemført en ordning, hvorefter der fra den 1. januar 1997 kan udleveres bødetilkendegivelser på stedet ved en række mindre lovovertrædelser med en fast takst for bødens størrelse.

Ordningen indebærer, at politiet på gerningsstedet udfylder og udleverer en fortrykt bødetilkendegivelse og en bødetaksttabel til den sigtede.

Tilkendegivelsen fungerer som en underretning til den sigtede om sigtelsen og sagens forventede afgørelse.

Tilkendegivelsen efterfølges af et brev til den sigtede fra bødekontoret med opfordring til at betale bøden på et vedhæftet giroindbetalingskort.

Politiet vil i disse tilfælde blive fritaget for rapportskrivning, og tilkendegivelsessagerne skal ikke til efterbehandling i politikredsens sekretariat.

I bødetaksttabellen skal den sigtede kunne se bødetaksten for den overtrædelse, den pågældende sigtes for.

Betales bøden ikke, fremsendes sagen til indenretlig behandling efter de almindelige regler.

2.

Ordningens anvendelsesområde

2.1.

Overtrædelser af færdselsloven

Bødetilkendegivelser kan bl.a. anvendes ved en række almindelige overtrædelser af færdselsloven, som er omfattet af Rigsadvokatens bødetakster.

Bødetilkendegivelser kan herefter navnlig anvendes ved overtrædelser af følgende bestemmelser

§ 4 – anvisninger for færdslen,

§ 10 – færdselsregler for gående,

§ 14 – anvendelse af vejen i forskellige baner,

§ 15 – placering på vejen,

§ 32 – signaler og tegn,

§ 33 og § 34 – lygteføring,

§ 42, § 43 og § 4 – hastighedsbegrænsninger,

§ 49 og § 50 – regler for cykler,

§ 51 – regler for knallerter,

§ 56 – kørekort,

§ 63 – knallertbevis,

§ 67 – indretning og udstyr,

§ 80 – sikkerhedsudstyr,

§ 81 – styrthjelm,

§ 105 – forsikringspligt.

Ordningen kan ikke anvendes, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er sket færdselsuheld eller er opstået fare, bl.a. fordi der i sådanne sager kan opstå spørgsmål om frakendelse af førerretten.

2.2.

Overtrædelser af anden lovgivning

2.2.1.

Bødetilkendegivelser kan anvendes ved almindeligt forekommende overtrædelser af anden lovgivning, som er omfattet af Rigsadvokatens bødetakster, hvis det strafbare gerningsindhold er klart konstateret og derfor ikke medfører bevismæssige problemer.

Ordningen kan herefter f.eks. anvendes ved visse overtrædelser af

– hundeloven,

– lov om vintervedligeholdelse,

– næringsloven,

– restaurationsloven.

Bødetilkendegivelser kan ikke anvendes ved overtrædelser af straffeloven, våbenloven samt lov om euforiserende stoffer.

2.2.2.

Ordningen kan anvendes ved almindeligt forekommende overtrædelser af politivedtægten, hvor der lokalt har dannet sig en fast retspraksis for bødens størrelse.

Det forudsættes, at ordningen ikke anvendes på de områder for overtrædelser af politivedtægten, der erfaringsmæssigt giver anledning til bevistvivl eller tilspidsede situationer.

Ordningen kan herefter f.eks. anvendes i forbindelse med følgende overtrædelser

– uanstændig blottelse af legemet,

– ulovlig gadehandel og musiceren,

– drikkeri trods forbud,

– uddeling af reklame,

– taget stade uden tilladelse,

– færdsel på isen.

3.

Fælles bestemmelser for anvendelsen af bødetilkendegivelser

3.1.

Almindelige bestemmelser

Bødetilkendegivelser kan anvendes, selvom den sigtede nægter sig skyldig.

Som nævnt ovenfor, skal overtrædelserne dog være klart konstateret, således at der ikke foreligger nogen bevismæssig tvivl.

Bødetilkendegivelser kan også anvendes over for den sigtede, der er mødt på politistationen efter tilsigelse eller er indbragt som anholdt til stationen, hvis det efter endt afhøring står klart, at sagen kan afgøres med en takstmæssig bøde.

Såfremt tilkendegivelsen ikke benyttes, optages rapport på sædvanlig måde.

3.2.

Gentagelsestilfælde ved hastighedsforseelser

For så vidt angår hastighedsforseelser i gentagelsestilfælde anføres i bødetaksttabellen et forbehold om forhøjet straf og eventuelt frakendelse af førerretten med følgende indhold

”Særligt vedrørende hastighedsforseelser.

Er De tidligere straffet for at have overtrådt hastighedsbestemmelserne, eller har De verserende sager herom, kan der blive tale om forhøjet straf og i særlige tilfælde eventuelt også frakendelse af førerretten.

De vil i givet fald få besked herom snarest.

Modtager De en bødeopkrævning lydende på samme beløb som tilkendegivelsen, vil der ikke for denne aktuelle forseelse blive tale om forhøjet straf eller frakendelse af førerretten.”

Med henblik på at undersøge, om disse retsfølger kan blive aktuelle, skal der søges på den pågældende i kriminalregisteret, hvis politiet får mistanke om, at den sigtede tidligere har forset sig på en måde, der kan begrunde forhøjet bøde eller frakendelse af førerretten.

Søgning skal altid ske, når bøden for den aktuelle forseelse er på 1.500 kr. eller derover.

Er der grundlag for forhøjet straf eller frakendelse af førerretten skal den sigtede snarest have besked herom.

3.3.

Samtidig overtrædelse af flere bestemmelser

Bødetilkendegivelsessystemet kan ikke anvendes, hvis der skal fastsættes en fælles bødestraf for flere samtidigt begåede overtrædelser.

Efter omstændighederne kan bødetilkendegivelser dog anvendes ved flere samtidige overtrædelser, hvis en af overtrædelserne er af mindre betydning, og denne forseelse kan afgøres ved mundtlig formaning eller advarsel, således at der alene rejses sigtelse for det alvorligste forhold.

3.4.

Unge mellem 15 og 18 år

Bødetilkendegivelser kan også anvendes over for personer under 18 år.

Opmærksomheden henledes på, at der for så vidt angår personer under 18 år, der er helt uden indtægt, gælder en ubetinget pligt til at nedsætte bøden til det halve, dog mindst 150 kr., jf. herved Rigsadvokatens bødekatalog.

Denne obligatoriske bødenedsættelsesgrund skal fremgå at de udarbejdede bødetaksttabeller.

Endvidere skal værgens navn og adresse anføres på bødetilkendegivelsen.

3.5.

Bødefastsættelse for lavindtægtsgrupper

For lavindtægtsgrupper gælder alene en skønsmæssig adgang til nedsættelse af bøde til det halve eller 2/3, dog ikke under 250 kr.

Da der er tale om en skønsmæssig vurdering på baggrund af oplysningerne om sigtedes civile status og økonomisk forhold, er denne adgang til nedsættelse ikke anført i bødetaksttabellerne.

I disse tilfælde skal tilkendegivelsen påføres den takstmæssige bøde.

Den sigtede bliver herefter i opfølgningsskrivelsen vejledt om muligheden for bødenedsættelse for lavindkomstgrupper.

4.

Den praktiske fremgangsmåde ved anvendelse af bødetilkendegivelser

Der er til brug for færdselssager udarbejdet en bødetilkendegivelsesblanket i A5 format (formular P665) og en bødetaksttabel ”Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven – Men hvad koster det” (P669), der omfatter en række af de mest almindelige færdselslovsovertrædelser.

Blanket og tabel kan rekvireres hos Rigspolitichefen, Afd.

C, Blanketafdelingen.

Desuden har Rigspolitichefen udarbejdet en bødetilkendegivelsesblanket i A5 format til brug for andre sagen end færdselssager (formular P666).

Det påhviler de enkelte politikredse at udarbejde lokale bødetaksttabeller vedrørende overtrædelse af andre bestemmelser end færdselslovsbestemmelser, herunder med de takster, der fremgår af Rigsadvokatens bødekatalog.

Rigspolitichefen har endvidere udarbejdet en kort vejledning for brugen af tilkendegivelsesblanketterne (P668).

Endelig er der udarbejdet en standardiseret opfølgningsskrivelse og rykkerskrivelse til den sigtede samt en standardiseret fremsendelsesskrivelse til retten til brug i de tilfælde, hvor sagen ikke kan afgøres administrativt.

Samtlige standarder er tilgængelige i Rigspolitichefens bøde- og sagsomkostningsmodul.

5.

Kontant betaling af bøden

Sigtede kan ikke betale bøden på stedet, men må afvente bødekontorets fremsendelse af et opfølgningsbrev vedlagt et giroindbetalingskort, jf. dog nedenfor under punkt 6.

6.

Personer bosat uden for Danmark og de øvrige nordiske lande

Efter færdselslovens § 120 kan et køretøj tilbageholdes af politiet, når både føreren og køretøjet er hjemmehørende i udlandet, dog ikke hvis føreren er hjemmehørende i et andet nordisk land.

Hvis en sådan udlænding fremsætter ønske om at betale bøden på stedet, kan kontant betaling modtages.

Politimanden kvitterer for beløbets betaling på bagsiden af den blanket, som udleveres til den pågældende, og underretter straks vedkommende politistation om den modtagne betaling.

Det modtagne beløb afleveres senest den følgende dag til embedes kasse.