Legislator Case Law & Legislation
C19960905460 DK

Vejledning for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden m.v.

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Vejledning 1996 9054 Historic

Bilag 1

Uddrag af beredskabsloven og dimensioneringsbekendtgørelsen

1. Beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992

Vejledning 1996 9054 Historic

§ 1: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne. Det kommunale redningsberedskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Stk. 2 . Det kommunale redningsberedskab skal tillige kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger, jf. beredskabslovens § 12, stk. 2, i følgende kommuner

1) Kommuner med en sammenhængende bymæssig bebyggelse på mindst 30.000 indbyggere,

2) kommuner i det samordnede redningsberedskab i det storkøbenhavnske område og

3) kommuner med visse særlige risici.

Stk. 3 . Indenrigsministeren udpeger de kommuner, der er omfattet af stk. 2.

Vejledning 1996 9054 Historic

Bilag 2

Materiel m.v. til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer

1. (Trin 1)

Opsamlingsmateriel

2 stk. opsamlingsbakker, 30-40 liter, plast

1 stk. lav opsamlingsbakke, 10-20 liter, plast

5 stk. opsamlingstromler, 100 liter, plast eller

1 stk. opsamlingskar, selvrejsende, a mindst 500 liter

4 stk. plastspande, 10-15 liter

2 stk. aluminiumsplader, ca. 1,8 m x 0,5 m

1 stk. håndøse, kunststof

1 stk. håndpumpe, 40-100 liter/min., gnistfri.

Tætningsmateriel

2 stk. flydespærringer (længde efter forholdene)

2 stk. kloakafdækningsposer med måtte

1 stk. nylonpresenning, 4 x 4 m

1 stk. 10 mm nylontov, 15 m

1 rulle svær plastfolie (polyethylen)

1 stk. 80 mm bånd, 10 m, med spænde

1 sæt træpropper

1 sæt trækiler

1 rulle klæbebånd

1 stk. kniv.

Personlig udrustning

2 par støvler af plast eller gummi

2 par handsker af plast eller gummi

2 stk. forklæder af plast eller gummi eller vandtætte busseronner med hætte

2 stk. waders af plast eller gummi

2 stk. beskyttelsesdragter: Stænktætte overtræksdragter af plast eller gummi.

Værktøj

2 stk. koste

4 stk. skovle, gnistfri

2 stk. gummiskrabere

2 stk. advarselstavler med stander og undertavle: »Eksplosionsfare«

8 stk. afspærringsliner a 5 m

8 stk. jordspyd

2 stk. eksplosionssikre lygter

1 stk. værktøjskasse med diverse værktøj

1 stk. førstehjælpskasse

opsugningsmaterialer (fx til olie)

2. (Trin 2)

På beredskabsstationer, hvorfra der kan ydes en udvidet indsats ved akutte uheld med farlige stoffer, forefindes følgende materiel

Opsamlingsmateriel

2 stk. opsamlingsbakker, 30-40 liter, plast

1 stk. lav opsamlingsbakke, 10-20 liter, plast

4 stk. 3 (m3) opsamlingskar

4 stk. plastfoliepresenninger med gummisnøre til afdækning af kar

4 stk. plastspande, 10-15 liter

2 stk. aluminiumsplader, ca. 1,8 m x 0,5 m

10 stk. plastposer

1 stk. håndøse, kunststof

1 stk. håndpumpe, 40-100 liter/min., gnistfri

1 stk. lænsepumpe (el, benzin, turbine) eksplosionssikret

1 stk. tragt

3 stk. jordforbindelseskabler med spyd

9 m sugeslange (dimension efter pumpetype)

1 stk. sugehoved (dimension efter sugeslange)

1 stk. sugerør med justergreb

1 stk. skimmer (dimension efter sugeslange)

1 stk. trykrør med sikurv

2 stk. siskovle eller ketsjere

Diverse overgangsstykker efter behov

1 stk. 90 grader C-bøjning

4 stk. C-slanger.

Tætningsmateriel

Flydespærringer efter behov

4 stk. kloakafdækningsposer med måtte

1 stk. nylonpresenning, 4 x 4 m

1 stk. 10 mm nylontov, 15 m

1 rulle svær plastfolie (polyethylen)

1 stk. 80 mm bånd, 10 m, med spænde

1 sæt træpropper

1 sæt trækiler

4 ruller klæbebånd

1 stk. kniv.

Personlig udrustning

4 par støvler af plast eller gummi

2 par waders af plast eller gummi

4 par handsker af plast eller gummi

4 stk. beskyttelsesdragter: stænktætte overtræksdragter af plast eller gummi

2 stk. kemikalieindsatsdragter: Gastætte totalbeskyttelsesdragter

Værktøj

4 stk. koste

4 stk. skovle, gnistfri

4 stk. gummiskrabere

2 stk. advarselstavler med stander og undertavler: »Eksplosionsfare«

16 stk. afspærringsliner a 5 m

12 stk. jordspyd

4 stk. eksplosionssikre lygter

1 stk. brandtæppe

1 stk. pulverslukker

Diverse gnistfrit værktøj

2 stk. kloakdækselnøgler

1 stk. eksplosimeter

1 stk. gassporepumpe med gassporerør

1 rulle universalindikatorpapir

1 sæt genoplivningsudstyr

1 stk. førstehjælpskasse

Opsugende og neutraliserende midler

Vejledning 1996 9054 Historic

Bilag 3

Oversigt over placering af trin 2- og trin-3 beredskaberne

(de med kursiv angivne beredskaber råder over såvel trin 2 som trin 3)

Jylland

Aalborg Aalborg Kommunale Beredskabscenter Aars Falcks Redningskorps Bov/Padborg Bov/Padborg Frivillige Brandværn Esbjerg Esbjerg Redningsberedskab Fredericia Fredericia Brand og Redningsvæsen Frederikshavn Frederikshavn Brand og Redningsberedskab Grenå Grenå Kommunale Redningsberedskab Grindsted Falcks Redningskorps Haderslev Beredskabscenter Sydjylland Herning Herning Kommunale Beredskab Herning Beredskabscenter Midtjylland Hjørring Falcks Redningskorps Hobro Falcks Redningskorps Horsens Horsens Beredskabsforvaltning Odder Odder Kommunale Redningsberedskab Randers Falcks Redningskorps Ringkøbing Falcks Redningskorps Silkeborg Fælles Kommunale Beredskab (Silkeborg-Gjern-Them) Skanderborg Skanderborg Kommunale Redningsberedskab Struer Falcks Redningskorps Thisted Thisted Kommunale Redningsberedskab Thisted Beredskabscenter Nordjylland Tønder Tønder Frivillige Brandværn Vejle Vejle Kommunale Beredskab Viborg Viborg Brandvæsen Århus Aarhus Brand og Redningsvæsen Århus Falcks Redningskorps Fyn: Middelfart Middelfart Kommune, Beredskabsafdelingen Nyborg Brand- og Redningsberedskabet, Nyborg Odense Odense Brand- og Beredskabscenter Svendborg Falcks Redningskorps Ærøskøbing Ærø Redningskorps Bornholm: Allinge Beredskabscenter Bornholm Sjælland: Farum Falcks Redningskorps Gladsaxe Falcks Redningskorps Helsingør Falcks Redningskorps Hillerød Beredskabscenter Nordsjælland Holbæk Falcks Redningskorps Kalundborg Kalundborg Brand og Redning Korsør Falcks Redningskorps København Københavns Brandvæsen Køge Falcks Redningskorps Lyngby Falcks Redningskorps Nykøbing F. Falcks Redningskorps Næstved Beredskabscenter Sydsjælland Ringsted Ringsted Brandvæsen Roskilde Roskilde Redningsberedskab Skælskør Skælskør Redningsberedskab Søllerød Søllerød Brandvæsen Taastrup Falcks Redningskorps Tårnby Tårnby Brandvæsen

Vejledning 1996 9054 Historic

Bilag 4

Kemikalieberedskabsvagten

Farlige stoffer

Identifikation, indsats, personlig beskyttelse, håndtering af kemikalieforurenede personer

Mobiltelefon (NMT) 30 43 15 21 (døgnvagt)

Personsøger (OPS) 50 13 75 22

Beredskabsstyrelsen, Kemisk Laboratorium,

Telefon 35 37 18 07, Telefax 35 36 56 20.

Postadresse: Universitetsparken 2, 2100 København Ø.

Varemodtagelse og besøg: Nørre Alle 67, 7. etage,

2100 København Ø.

Giftinformationen

Giftige stoffer

Virkning på mennesker, behandling af kemikalieskadede patienter

Telefon 35 45 71 22 (inden for normal arbejdstid)

Telefon 35 45 35 45 (uden for normal arbejdstid)

Giftinformationen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet.

Telefon 35 45 71 22, Telefax 35 45 73 49.

Tagensvej 20, 2200 København N.

Statens Institut for Strålehygiejne

Radioaktive stoffer

Identifikation, indsats, personlig beskyttelse,

håndtering af radioaktivt forurenede personer,

transport af radioaktive stoffer.

Telefon 44 88 91 19 (inden for normal arbejdstid)

Telefon 44 94 37 73 (uden for normal arbejdstid)

Sundhedsstyrelsen,

Statens Institut for Strålehygiejne

Telefon 44 88 91 19, Telefax 44 53 27 73.

Frederikssundsvej 378, 2700 Brønshøj.

Vejledning 1996 9054 Historic

§ 7: Det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger.

Vejledning 1996 9054 Historic

§ 12: Beredskabet skal med henblik på at kunne yde en forsvarlig indsats ved akutte uheld med flydende, luftformige eller faste stoffer (farlige stoffer), som er til fare for omgivelserne på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne, råde over opsamlings- og tætningsmateriel, personlig udrustning og fornødent værktøj i overensstemmelse med de krav, der fremgår af bilag 2, pkt. 1.

Stk. 2 . Beredskabsstationer, hvorfra der skal kunne ydes en uvidet indsats ved akutte uheld med farlige stoffer, der er mere omfattende end de uheld, der er nævnt i stk. 1, skal råde over opsamlings- og tætningsmateriel, personlig udrustning og fornødent værktøj i overensstemmelse med de krav, der fremgår af bilag 2, pkt. 2.

Stk. 3 . Førsteudrykningen ved de uheld, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal udover indsatslederen bemandes med 1 holdleder og et brandmandskab på mindst 5 personer og skal kunne afgå fra beredskabsstationen i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i § 10, stk. 3.

Stk. 4 . Ved en melding om et akut uheld med farlige stoffer, hvor det klart fremgår af meldingen, at uheldet vedrører et mindre spild af et kendt stof, kan førsteudrykningen reduceres til 1 holdleder og et brandmandskab på 3 personer.

Vejledning 1996 9054 Historic

§ 14: Indenrigsministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, materiel og dimensionering.

2. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 730 af 10. august 1994 om det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensionering

Vejledning 1996 9054 Historic

§ 17: Det påhviler kommunalbestyrelsen ved ulykker m.v., jf. § 1, at sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet.

Stk. 2 . Den tekniske ledelse af indsatsen kan varetages enten af en person, der er ansat af kommunalbestyrelsen, eller, såfremt kommunalbestyrelsen i henhold til beredskabslovens § 13, stk. 1, har indgået aftale med andre om denne indsatsledelse, af en anden person med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Vejledning 1996 9054 Historic

§ 18: Indsatslederen skal afgå fra sit opholdssted til skadestedet i et særskilt køretøj inden 1 minut efter alarmens modtagelse og skal under normale omstændigheder møde på skadestedet før førsteudrykningen, jf. § 6.

Stk. 2 . Indsatslederens køretøj, jf. stk. 1, skal afhængig af de lokale forhold, herunder mødeplaner for objekter, der indebærer en særlig risiko i tilfælde af brand eller uheld med farlige stoffer, medføre nødvendigt informationsmateriale og udstyr samt personlig udrustning i overensstemmelse med de krav, der fremgår af bilag 1.

Vejledning 1996 9054 Historic

§ 19: Indsatslederen skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller et privat redningsvæsen, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang.

Stk. 2 . Indsatslederen udøver sin kommando gennem holdlederne for det fremmødte mandskab.

Vejledning 1996 9054 Historic

Vejledning for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden m.v.

Beredskabsstyrelsens vejledning af marts 1996 for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden m.v.

FORORD

Denne vejledning for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden mv. udsendes af Beredskabsstyrelsen med henvisning til bemærkningerne til dimensioneringsbekendtgørelsens § 12. Den erstatter Justitsministeriets vejledning nr. 159 af 15. september 1991, som hermed ophæves.

Den er udarbejdet for at give de kommunale beredskabschefer og indsatsledere, politiets alarmeringscentraler, Beredskabskorpsets beredskabscentre samt andre myndigheder og institutioner et overblik over myndighedernes opgaver og samabejde ved uheld med farlige stoffer.

Det er Beredskabsstyrelsens ønske, at vejledningen kan bidrage til en målrettet og fleksibel indsats ved disse ofte komplicerede uheld.

Marts 1996

Beredskabsstyrelsen

Lovgrundlag mv.

I medfør af § 14 i beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992, er det i § 1 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 730 af 10. august 1994 om det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensionering (»dimensioneringsbekendtgørelsen«) fastsat, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats bl. a. ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne.

I dimensioneringsbekendtgørelsens § 12 er det fastsat,

- hvilket opsamlings- og tætningsmateriel, personlig udrustning og fornødent værktøj det kommunale redningsberedskab skal råde over for at kunne yde en forsvarlig indsats ved akutte uheld med flydende, luftformige eller faste stoffer (farlige stoffer), som er til fare for omgivelserne på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne,

- hvilket opsamlings- og tætningsmateriel, personlig udrustning og fornødent værktøj, de beredskabsstationer og beredskabscentre, hvorfra der skal kunne ydes en udvidet indsats ved akutte uheld med farlige stoffer, skal råde over,

- hvorledes førsteudrykningen skal bemandes, og hvornår førsteudrykningen senest skal afgå fra beredskabsstationen, og

- at førsteudrykningen i visse tilfælde kan reduceres.

Kravene til materiellet m.v. fremgår af dimensioneringsbekendtgørelsens bilag 2, der er optaget i denne vejledning som bilag 2.

Det i bilag 2 nævnte materiel m.v. kan erstattes af andet materiel m.v., der mindst opfylder de samme beredskabsmæssige krav.

Fx vil materiel m.v., som har samme rumfangsmæssige opsamlingskapacitet, eller som er fremstillet af andre materialer, der mindst lever op til de samme beredskabsmæssige krav med hensyn til bl.a. resistens, soliditet m.v., også kunne anvendes.

Det fremgår af beredskabslovens § 7, at det statslige regionale redningsberedskab (de statslige regionale beredskabscentre) skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe. Denne bestemmelse omfatter også uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer.

Beredskabslovens § 7 og § 14 samt dimensioneringsbekendtgørelsens § 1, § 12 og §§ 17 - 19 er gengivet i vejledningens bilag 1.

Justitsministeriet har i en cirkulæreskrivelse fastsat bestemmelser om alarmeringscentralernes alarmering af det kommunale redningsberedskab, herunder lederen af den tekniske indsats på skadestedet.

Ordet »indsatslederen« anvendes i det følgende som betegnelse for lederen af den tekniske indsats på skadestedet.

Definitioner

Ved farlige stoffer forstås i denne sammenhæng flydende, luftformige eller faste stoffer, som i den konkrete situation er til fare for omgivelserne på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne.

Ved akutte uheld forstås i denne sammenhæng ethvert umiddelbart indsatskrævende spild eller udslip af farlige stoffer i forbindelse med fremstilling, anvendelse, opbevaring, bortskaffelse eller transport.

Alarmering

Ved akutte uheld med farlige stoffer skal der foretages anmeldelse til alarmeringscentralen på 1-1-2.

Alarmeringscentralen alarmerer følgende

- beredskabsstationen/indsatsmandskabet, medmindre kommunalbestyrelsen har bestemt, at alarmeringen skal foretages via en døgnbemandet vagtcentral,

- politiet på det sted, hvor uheldet er sket,

- indsatslederen, medmindre kommunelbestyrelsen har bestemt, at der alene indsættes reduceret udrykning uden indsatsleder, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens § 12, stk. 4. Indsatslederen skal ikke alarmeres særskilt, hvis alarmeringen af vedkommende sker fra beredskabsstationen eller en døgnbemandet vagtcentral i samme alarmopkald som indsatsmandskabet,

- såfremt meldingen vedrører udrykningsområdet for en hjælpeberedskabsstation, alarmeres tillige dennes indsatsmandskab, medmindre kommunalbestyrelsen har bestemt, at alarmeringen skal foretages via en døgnbemandet vagtcentral, og

- såfremt det af meldingen fremgår, at personer er kommet til skade, alarmeres tillige ambulancetjenesten.

Alarmeringscentralen underretter den amtskommunale/kommunale miljømyndighed i henhold til aftale mellem amtsrådet/kommunalbestyrelsen og alarmeringscentralen herom.

Ved uheld med farlige stoffer, hvor spildet eller udslippet umiddelbart kan fjernes eller uskadeliggøres af de tilstedeværende og derfor ikke anses at kunne blive til fare for omgivelserne, er det ikke nødvendigt at tilkalde redningsberedskabet. Der skal derfor ikke foretages anmeldelse til alarmeringscentralen på 1-1-2.

Ved uheld med stoffer, der ikke er omfattet af definitionen for akutte uheld med farlige stoffer, men som kan være farlige i anden sammenhæng (fx nedsivning i jorden) skal der ikke foretages anmeldelse til alarmeringscentralen på 1-1-2. Medmindre et sådant spild eller udslip umiddelbart kan fjernes eller uskadeliggøres af de tilstedeværende, skal den amtskommunale/kommunale miljømyndighed underrettes med henblik på at aftale omfanget af oprydning m.v.

Ledelse

Ved akutte uheld med farlige stoffer varetages den tekniske ledelse af indsatsen - som ved brandslukning m.v. - af den kommunale indsatsleder (»indsatslederen«), jf. dimensioneringsbekendtgørelsens § 17 (se bilag 1). Indsatslederen træffer afgørelse om tilkaldelse af yderligere indsatsstyrker, jf. nedenfor under afsnittet »Beredskabets opbygning«.

Den samlede indsats ved større skader koordineres på dette område som i øvrigt ved større fredstidsskader af politimesteren/Politidirektøren i København.

Politiet har ansvaret for de politimæssige opgaver og skal desuden bistå ved alarmering og underretning af de myndigheder og instanser, som det skønnes nødvendigt at tilkalde eller underrette efter forhandling med indsatslederen.

Når indsatslederen skønner, at redningsberedskabets indsats er gennemført, skal den endelige indsats, herunder oprydningen, overgives til miljømyndigheden. Hvis der er indgået aftale om opgavefordeling på miljøområdet mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen, overgives den endelige indsats i overensstemmelse hermed.

Beredskabets opbygning

Beredskabet til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer er opbygget i 3 trin.

Trin 1-beredskaberne og trin 2-beredskaberne ved de kommunale redningsberedskaber er etableret i medfør af § 12 i dimensioneringsbekendtgørelsen, jf. bilag 1. Trin 2-beredskaberne og trin 3-beredskaberne ved de statslige regionale beredskabscentre er etableret i medfør af beredskabslovens § 7, jf. bilag 1.

Trin 1 er et førsteudrykningsberedskab, der indsættes ved alle akutte uheld med farlige stoffer.

Et sådant beredskab findes på alle beredskabsstationer (kommunale redningsberedskaber eller private redningsvæsener, der har indgået aftale med kommunalbestyrelsen herom). Det omfatter en automobil- sprøjte suppleret med lettere opsamlings- og tætningsmateriel samt personlig udrustning til mandskabet og værktøj. Se bilag 2, pkt. 1.

Trin 2 supplerer trin 1 eller fungerer som førsteudrykning.

Trin 2-beredskabet findes på et antal beredskabsstationer og på de statslige regionale beredskabscentre, hvorfra der kan ydes en udvidet indsats ved akutte uheld med farlige stoffer. Beredskabet omfatter en automobilsprøjte eller andet tilsvarende køretøj suppleret med sværere opsamlings- og tætningsmateriel, forskelligt specialudstyr og personlig udrustning til mandskabet og værktøj. Se bilag 2, pkt. 2.

Trin 3 supplerer trin 1 og 2 ved større, sjældne, komplekse eller mandskabskrævende uheld.

Beredskabet findes på de statslige regionale beredskabscentre og omfatter fortrinsvis specialudstyr og store personelstyrker.

Der bør desuden - udover trin 1, 2 eller 3 - i en akut situation kunne tilkaldes forskelligt supplerende materiel, som fx slamsugere, tankvogne, lastvogne og entreprenørmateriel.

Ved melding om et akut uheld med farlige stoffer afsendes førsteudrykningen (trin 1 eller trin 2) bemandet med vagthavende indsatsleder, 1 holdleder og et brandmandskab på mindst 5 personer.

Det er indsatslederen, der afgør, om førsteudrykningen skal suppleres ved tilkaldelse af trin 2- og/eller trin 3-beredskabet.

Det er tillige indsatslederen, der træffer bestemmelse om tilkaldelse af andre ressourcer til supplering af beredskabets trin 1, 2 eller 3.

Hvis det klart fremgår af meldingen, at uheldet vedrører et mindre spild af et kendt stof, dvs. et stof som kan håndteres med sikkerhed, kan førsteudrykningen reduceres til 1 holdleder og et brandmandskab på 3 personer.

Indsatsen

Indsatsen omfatter blandt andet

- foreløbig vurdering af udslippets farlighed

- redning af personer

- rensning af forurenede personer

- fastlæggelse af sikkerhedsafstand

- evakuering af truede områder

- information til truede personer

- standsning af udbredelse

- standsning af udstrømning

- identifikation af de farlige stoffer

- opsamling eller uskadeliggørelse

Den endelige oprydning på skadestedet er derimod ikke omfattet af indsatsen.

Indsats ved uheld med farlige stoffer kan kræve særlig personlig beskyttelse af mandskabet. Afhængig af bl.a. stoffernes farlighed anvendes kemikalieindsatsdragt, beskyttelsesdragt eller normal indsatsbeklædning.

Alle personer og alt materiel, der har været i kontakt med farlige stoffer eller med forurenede personer, skal kontrolleres og eventuelt renses.

Indsatslederen bør være opmærksom på, om der i forbindelse med farlige stoffers udslip i luften skal rettes henvendelse til Statens Luftfartsvæsen med henblik på orientering af luftfarten.

Ved såvel mistænkt som konstateret tilstedeværelse af radioaktive stoffer kontaktes Statens Institut for Strålehygiejne. Samtidig gennemføres indsatsen, idet redningsberedskabet bør være særlig opmærksom på steder, hvor der er særligt store mængder radioaktive stoffer, og hvor der som følge heraf på forhånd er truffet nærmere aftale mellem Statens Institut for Strålehygiejne og de kommunale myndigheder, fx industrielle strålesteriliseringsanlæg og strålebehandlingsanlæg på sygehuse. Disse steder vil man kunne undlade indsats i rummet med kilderne, hvis der ikke kan gives sagkyndig vejledning.

Hvis farlige stoffer er løbet i afløbssystemet, eller der er fare herfor, skal indsatslederen foretage følgende

- underrette kloakvæsenet og

- tilkalde den amtskommunale/kommunale miljømyndighed.

Hvis farlige stoffer er strømmet ud i/befinder sig i søer eller vandløb eller er sivet ned i jorden, eller der er fare herfor, foretages

- tilkaldelse af den amtskommunale/kommunale miljømyndighed.

Redningsberedskabet bør være opmærksom på eventuelle aftaler om opgavefordelingen på miljøområdet mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen, fx om oprydning på skadestedet.

Indsatslederen kan søge supplerende oplysninger og rådgivning, herunder hjælp til stofidentifikationen og indsatsens gennemførelse under afsnittet »Information til indsatsledere om farlige stoffer«.

Økonomi

Indsatsen skal gennemføres på hurtigste og sikreste måde uden hensyntagen til, hvem der skal afholde de dermed forbundne udgifter. I øvrigt gælder de almindelige regler om ansvar, erstatning m.v. med de eventuelle fravigelser, der følger af miljølovgivningen.

Ifølge praksis på miljøområdet afholdes udgiften til indsatsen normalt af skadevolderen, men kan om nødvendigt foreløbigt afholdes af kommunen.

Ifølge tekstanmærkning nr. 50, stk. 3, til § 23 på finansloven bemyndiges miljøministeren i tilfælde af katastrofer forårsaget af produktion, anvendelse, oplagring og transport af gifte og andre sundhedsfarlige stoffer til at afholde alle fornødne udgifter ved ydelse af bistand til bekæmpelse af disse katastrofer.

Information til indsatsledere om farlige stoffer

Til brug for indsatsledere samt andre myndigheder og instanser er der opbygget et informationssystem om farlige stoffer, som består af tre niveauer, og som kan være til hjælp ved identifikation og beskrivelse af de farlige stoffer samt ved indsatsens gennemførelse

a: »Håndbog for indsatsledere, Farlige stoffer«.

b: Indsatskort for kemikalieuheld.

c: Kemikalieberedskabsvagten.

Informationssystemets pkt. a og b udgives af Beredskabsstyrelsen, der også sørger for ajourføring ved hjælp af et revisionsudvalg bestående af repræsentanter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Miljøstyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

»Håndbog for indsatsledere, Farlige stoffer« er en håndbog til brug ved redningsberedskabets førsteindsats ved akutte uheld med farlige stoffer. I skemaform gives oplysninger om en række farlige stoffers egenskaber. For hver af disse stoffer henvises til en indsatsgruppe, der indeholder oplysninger om stofgruppens farlige egenskaber, anbefaling af personlig beskyttelse samt råd om indsats ved spild og ved brand.

»Indsatskort for kemikalieuheld« er en samling af indsatskort, som giver mere detaljerede oplysninger om de enkelte kemiske stoffer. De mere udtømmende oplysninger er typisk til brug ved uheld med større spild eller ved uheld af længere varighed. Hvert stof er beskrevet på to A4-sider med oplysninger om farlige egenskaber, personlig beskyttelse og indsats på forsiden samt symptombeskrivelse og behandlingsanvisninger suppleret med transportoplysninger og fysisk-kemiske data på bagsiden.

Kemikalieberedskabsvagten er en telefonisk rådgivningsordning, som er døgnbemandet med kemikere fra Beredskabsstyrelsen. Telefonnummer for kontakt til kemikalieberedskabsvagten fremgår af bilag 4.

Ved uheld med farlige stoffer, hvor der er brug for rådgivning til supplering af det skriftlige informationsmateriale (punkt a og b) eller ved særligt omfattende uheld, kan henvendelse ske til kemikalieberedskabsvagten, som kan rådgive ved

- transportuheld, hvori der indgår farligt gods

- brand, hvori der indgår farlige stoffer eller udvikles farlig røg

- udslip af farlige stoffer

- identifikation af stoffer, specielt analyse af ukendte stoffer

- klassificering efter bestemmelserne for vejtransport af farligt gods.

Herudover kan kemikalieberedskabsvagten ifølge en aftale med Foreningen af Danske Kemiske Industrier formidle kontakt mellem redningsberedskabet og sagkyndige fra danske, kemiske industrier. Aftalen indebærer endvidere, at kemikalieberedskabsvagten fungerer som nationalt center ved formidling af international rådgivning mellem europæiske redningsberedskaber og kemiske virksomheder ved uheld med danske produkter i udlandet henholdsvis udenlandske produkter i Danmark.

Der findes i øvrigt to andre statslige rådgivningsordninger, som har døgnvagt, og som kan benyttes i kemikalieberedskabet: Giftinformationen og Statens Institut for Strålehygiejne.

Giftinformationen rådgiver læger om behandling af akutte forgiftninger af mennesker. Endvidere ydes generel klinisk toksikologisk rådgivning i forbindelse med for eksempel offentlige myndigheders forebyggelsesarbejde. En særlig aktivitet er opretholdelse af en receptsamling, hvor producenter og forhandlere frivilligt kan indsende oplysninger om deres produkter. Disse produktoplysninger er til brug ved formål af lægelig karakter.

Statens Institut for Strålehygiejne skal inddrages, når der er tale om uheld med radioaktive stoffer med henblik på rådgivning, bl. a. om kontrolmålinger, og eventuel assistance til efterfølgende oprydning på skadestedet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →