Vejledning om planlægning af amtskommunernes civile beredskab

Bilag

Eksempel på standardberedskabsplan for en amtskommune

1. Indledning

Amtskommunerne skal efter beredskabsloven planlægge for deres civile beredskab med henblik på at kunne varetage samfundsvigtige opgaver under krise eller krig.

Med beredskabslovens ikrafttræden den 1. januar 1993 har amtskommunernes forpligtelse til at udarbejde en plan for det civile beredskab fået fornyet aktualitet. Bl.a. er der som noget nyt - i forhold til den tidligere lovgivning på området - i bemærkningerne til beredskabsloven medtaget en anbefaling af, at amtskommunens civile beredskabsplan bør udarbejdes således, at den også kan anvendes ved katastrofer i fredstid.

Beredskabsloven pålægger i øvrigt ikke amtskommunerne nye opgaver i forhold til den nu ophævede lov om det civile beredskab.

Der skal udarbejdes en samlet plan for amtskommunens civile beredskab, der omfatter amtskommunens opgaver inden for sundheds- og socialområdet, herunder sygehusberedskabet, beredskabet i den primære sundhedstjeneste og lægemiddelberedskabet. Planen skal endvidere omfatte amtskommunens øvrige områder såsom vejvæsen, transport, vandforsyning (vand-indvinding), miljø, kultur og undervisning.

Planen udarbejdes på grundlag af den eksisterende fredsmæssige planlægning inden for de nævnte områder og bør som nævnt udarbejdes således, at den også kan anvendes ved katastrofer i fredstid.

Formålet med at samle alle civile beredskabsområder i en plan er at skabe overblik over den civile beredskabsplanlægning i amtskommunen samt at sikre en samlet koordineret planlæg- ning især med hensyn til anvendelsen af amtskommunens ressourcer.

Amtskommunens samlede plan for det civile beredskab skal revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

Et eksemplar af planen og efterfølgende revisioner heraf indsendes til civilregionen, hvor planen opbevares. Beredskabsstyrelsen vil fra civilregionen modtage den første plan, der udarbejdes i henhold til beredskabsloven, til gennemsyn. Herefter vil civilregionen en gang i hver kommunal valgperiode indsende den reviderede plan til styrelsen. Der henvises nærmere til afsnit 6.2.

2. Planlægningsgrundlaget

2.1. Generelt

Grundlaget for udarbejdelsen af den samlede plan for amtskommunens civile beredskab er

- Tidligere udsendte vejledninger og retningslinier samt hidtidige planer m.v. inden for amtskommunens civile beredskabsområder (forvaltningsområder).

- En vurdering af Danmarks sikkerhedspolitiske situation, jf. den nærmere omtale i afsnit 2.3.

2.2. Bestemmelser, vejledninger, hidtidige planer m.v.

Ifølge beredskabslovens §§ 26 og 27 fastsætter indenrigsministeren de generelle vejledende retningslinier for udarbejdelsen af en samlet plan for amtskommunens civile beredskab, og de enkelte ministre fastsætter - som hidtil - hver inden for deres område vejledende retningslinier for planlægning af amtskommunens civile beredskab.

Denne vejledning om amtskommunernes civile beredskabsplanlægning med tilhørende standardplan er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 1994 om tilsynet med det kommunale redningsberedskab og om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Beredskabsstyrelsen. Efter bekendtgørelsens § 5 fastsætter styrelsen vejledende retningslinier for udarbejdelsen af den plan, der er nævnt i beredskabslovens § 25, stk. 2, jf. beredskabslovens § 26.

Vejledningen erstatter den tidligere udsendte vejledning om planlægning af civilt beredskab i kommuner og amtskommuner, der indgår som kapitel 1 i den kommunale beredskabshåndbog (Vejledning i planlægning af kommunalt civilt beredskab).

Indtil videre indgår vejledningen som en integreret del af denne håndbog, der sammen med den udsendte håndbog om sundhedsberedskabet er grundlaget for planlægningen af amtskommunens civile beredskab, herunder sundhedsberedskabet.

Der må endvidere i planlægningen tages hensyn til de gældende beredskabsforanstaltninger for amtskommunen, især inden for sygehusberedskabet, indeholdt i Civilforsvarets beredskabsbestemmelser. Bestemmelserne, som gælder indtil videre, vil senere blive erstattet af en ny samling af beredskabsbestemmelser for redningsberedskabet, herunder sygehusberedskabet.

For det civile beredskab foreligger der i visse regioner beredskabsforanstaltninger i form af vejledende regionalt aftalte beredskabsbestemmelser udsendt af civilregionen. I vejledningens afsnit 5.2. er nærmere beskrevet, hvorledes de centrale og regionale beredskabsbestemmelser kan indarbejdes i den civile beredskabsplan.

Den samlede plan for amtskommunens civile beredskab udarbejdes på grundlag af de eksisterende civile beredskabsplaner for de enkelte forvaltninger, der indgår som delplaner i den samlede plan, jf. nærmere nedenfor afsnit 5.1. og 5.3.

2.3. Den sikkerhedspolitiske situation

Der er i Danmark bred politisk enighed om, at det er nødvendigt at opretholde et totalforsvarsberedskab. Totalforsvaret er den samlede og koordinerede indsats på alle områder med henblik på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer for at forebygge krig, forsvare landet og opretholde et organiseret og fungerende samfund, herunder beskytte befolkningens liv og ejendom.

Det militære forsvar, redningsberedskabet, det civile beredskab og politiet udgør de 4 elementer i totalforsvaret.

Inden for totalforsvaret planlægges beredskabet på grundlag af en vurdering af de sikkerhedspolitiske forhold af betydning for Danmark. Denne vurdering tilvejebringes af forsvaret.

Den sikkerhedspolitiske udvikling har medført, at det i den nuværende situation ikke er særlig sandsynligt, at der i en overskuelig fremtid vil opstå en decideret militær trussel mod Danmark. Muligheden for, at Danmark på længere sigt kan stå over for truslen om en større militær aggression kan dog ikke udelukkes. Ændringerne i den sikkerhedspolitiske situation har således ikke ændret ved det forhold, at dimensioneringen af det militære forsvar og af totalforsvaret som helhed fortsat skal baseres på muligheden for en større militær aggression imod landet, idet det er den farligste og sværeste opgave nationen kan komme ud for.

Det er således fortsat nødvendigt at foretage en beredskabsplanlægning med henblik på krise eller krig. Under en krise - hvorved forstås truende udsigt til krig - vil det ikke være muligt at etablere et tilstrækkeligt beredskab uden forudgående planlægning, navnlig for så vidt angår uddannelse af ledere og tilvejebringelse af ressourcer

3. Amtskommunens civile beredskabsopgaver

3.1. Generelt

Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar, jf. beredskabslovens § 2.

Arbejdet med det civile beredskab består navnlig i at planlægge for, hvordan de normale administrative procedurer vil kunne tilpasses, samt hvorledes forvaltningerne i givet fald omstilles til at kunne løse såvel normale som ekstraordinære opgaver, når vilkårene for opgaveløsningen ændres under krise eller krig.

Det er i denne forbindelse vigtigt at sørge for, at der tages beredskabsmæssige hensyn i det daglige arbejde, så der eksisterer et reelt civilt beredskab i amtskommunen. Det er især vigtigt i de forvaltninger, der ikke normalt arbejder med konkrete beredskabsopgaver.

At tage beredskabsmæssige hensyn kan f.eks. være, at der ved nybyggeri eller modernisering af institutioner sørges for, at der kan tilsluttes nødanlæg, således at institutionen kan fungere uden ekstern varme-, vand- og elforsyning i kortere eller længere tid. Endvidere bør der i forbindelse med uddannelse af nøglepersoner i fredstid tages hensyn til de pågældendes opgaver under krise eller krig.

På visse områder består opgaven i at planlægge for en videreførelse af amtskommunens fredstidsberedskab under krise eller krig. Dette gælder f.eks. på miljøområdet, hvor der i fredstid er etableret et miljøberedskab, som indebærer et aftalt samarbejde mellem amtskommunen, kommuner og politi om deres respektive opgaver vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af større miljøuheld.

Endvidere kan nævnes tilrettelæggelse og sikring af procedurer for information og tekniske forhold for radio- og anden kommunikation. Desuden bør amtskommunen være opmærksom på behovet for udveksling af væsentlige data, f.eks. om nøglepersoner, kontaktadresser og ressourcer, herunder oversigter over entreprenørmateriel.

Amtskommunens beredskabsopgaver beskrives nærmere nedenfor. De nævnte opgaver er ikke nødvendigvis de eneste væsentlige. Men de er eksempler på opgaver, hvis løsning er baseret på forvaltningernes evne til at kunne omstille sig til ændrede vilkår. Ligeledes skal det understreges, at den valgte beskrivelse af strukturen med fire forvaltninger er et eksempel.

3.2. Central- og økonomiforvaltningen

Der skal sørges for, at borgerne er velinformerede - uanset situationen - og har mulighed for at få svar på forespørgsler inden for amtskommunens ansvarsområde. At være forberedt på at løse en langt større informationsopgave er en del af beredskabsplanlægningen. Manglende eller utilstrækkelig information skaber utryghed og usikkerhed og kan i sig selv være med til at forværre situationen. Amtskommunen må være opmærksom på, at planlægningen af informationsvirksomheden må koordineres med kommunerne, politikredsene/politiregionen, civilregionen og eventuelle andre myndigheder, der har informationsopgaver, som berører amtskommunens områder.

En opgave, der bør prioriteres højt ved planlægningen af det civile beredskab, er ansvaret for forvaltningernes videreførelse ved strømsvigt, herunder hvordan amtskommunens edb-systemer videreføres uden den almindelige strømforsyning og uden forbindelse til centrale edb-registre.

Opgørelse af behovet for sikrede telefoner, opgørelse og registrering af udpegede lokaliteter samt omfordeling af amtskommunens personale er også forvaltningens ansvar. Opretholdelse af - og eventuelt udvidelse af - kontakten med kommunerne i amtet og med naboamter og andre myndigheder er ligeledes væsentlig.

Central- og økonomiforvaltningen må endvidere forberede sig på at skulle løse nye opgaver under krise eller krig. Det kan f.eks. være fremskaffelse og fordeling af arbejdskraft til amtskommunens opgaver i det omfang, de eksisterende personalemæssige ressourcer ikke er tilstrækkelige. Dette kan gøres i samarbejde med arbejdsformidlingen.

Endelig bør central- og økonomiforvaltningen have det overordnede ansvar for den samlede plans udarbejdelse, herunder koordinering af de øvrige forvaltningers delplaner.

3.3. Teknik- og miljøforvaltningen

En væsentlig beredskabsmæssig opgave for teknik- og miljøforvaltningen er at planlægge for, at almindelige forsyningsopgaver m.v. også kan udføres under krise eller krig.

Eksempelvis har amtskommunen ansvaret for vandindvinding og fastlægger, hvor indvinding af vand kan tillades, samt endvidere i hvilke mængder der kan indvindes vand til forskellige formål. Vand kan blive en knap ressource under krise eller krig, og sikring af vandforsyningen til udpegede forbrugere kan blive nødvendig. Der bør derfor udarbejdes en plan for amtskommunens ændrede vandprioritering i tilfælde af krise eller krig, herunder for eventuel inddragelse/udvidelse af vandindvindingstilladelser.

Der må i planlægningen tages højde for risikoen for forurening af grundvandet, samt for at vandværker og kommunale rensningsanlæg kan blive udsat for driftsforstyrrelser, eventuelt som følge af sabotage.

Amtskommunen har ligeledes ansvaret for planlægning og administration af tilladelser til indvinding af visse råstoffer såsom sten, grus, sand, ler, mergel og kalk. Indvindingen varetages ofte af private firmaer efter tilladelse fra amtskommunen. Der bør sikres en tilstrækkelig forsyning under krise eller krig. Det kan ske i forbindelse med udstedelse af fremtidige indvindingstilladelser eller ved særskilt aftale med de pågældende firmaer.

Amtskommunen er i væsentligt omfang involveret i overvågningen af miljøets tilstand med hensyn til fast, flydende, luftformig og lydmæssig forurening, og produktionsvirksomhed m.v. skal varetages under videst muligt hensyn til miljøet. Det bør fremgå af planen, dels i hvilket omfang miljøet vil blive påvirket af en eventuelt øget produktion på miljøbelastende virksomheder, der har særlig betydning under krise eller krig, dels hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at nedbringe miljøeffekten.

Forvaltningen må endvidere planlægge for udførelsen af beredskabsopgaver med hensyn til overvågning og iværksættelse af eventuelle foranstaltninger vedrørende forurening af overfladevandet i vandløb og søer, havneområder og kyststrækninger.

Endvidere bør forvaltningens civile beredskab omfatte planlægning for anvendelse og vedligeholdelse af kollektiv personbefordring, brændstofbeholdninger, vejvedligeholdelse, snerydning, stormflodsberedskab samt vedligeholdelse af vigtige arbejdsredskaber, køretøjer m.v.

3.4. Kultur-, undervisnings- og socialforvaltningen

Amtskommunen må forberede sig på, at der kan ske store forandringer som følge af ændrede vilkår under krise eller krig. Eksempelvis må nogle af amtskommunens institutioner på det sociale område - ligesom kommunernes institutioner - udpeges til at skulle tage sig af langt flere patienter og klienter end under normale forhold. Dette skyldes, at der må påregnes en stor førtidsudskrivning af patienter fra sygehusene i forbindelse med forøgelse af behandlingskapaciteten. Der vil ikke være mulighed for, at alle førtidsudskrevne patienter kan passes i eget hjem.

Endvidere må der i planlægningen tages hensyn til, at der eventuelt ved mobilisering vil være et reduceret antal læger og andet personale inden for sundheds- og socialsektoren til rådighed i amtet. Det må endvidere forventes, at amtskommunens institutioner inden for socialsektoren med sundhedsfagligt personale skal stille behandlingskapacitet til rådighed for såvel personer, hvis behandlingsbehov sygehusene normalt dækker, som personer, hvor behandlingen under normale omstændigheder ville være foretaget hos den praktiserende læge.

Yderligere må der i planlægningen tages hensyn til, at en række af amtskommunens institutioner vil kunne blive benyttet til andre formål i en beredskabssituation. Herunder bør der blandt andet ved planlægningen af undervisningen tages hensyn til, at amtskommunens gymnasieskoler, voksenuddannelsescentre og andre undervisningsinstitutioner vil kunne blive benyttet til andre formål, eksempelvis indkvartering og forplejning.

Endelig kan nævnes planlægning for sikring af kulturelle værdier og særlige arkivalier.

3.5. Sundheds- og sygehusforvaltningen

Sundheds- og sygehusforvaltningens opgaver er primært planlægning og administration inden for sundhedsberedskabet, som omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste.

For sundhedsberedskabet gælder, at planlægningen heraf indgår i den samlede sundhedsplanlægning for amtskommunen, som varetages i henhold til bestemmelserne i sygesikringsloven. Der henvises nærmere til Beredskabsstyrelsens håndbog om sundhedsberedskabet.

For at undgå overlapning mellem sundhedsberedskabsplanlægningen efter sygesikringsloven og den civile beredskabsplanlægning efter beredskabsloven anbefales det, at amtskommunens civile beredskabsplan på sundhedsberedskabsområdet alene indeholder en henvisning til amtskommunens sundhedsplan.

Der må dog være den fornødne sammenhæng mellem de to plankomplekser. Det må således af den civile beredskabsplan fremgå, hvorvidt sundheds- og sygehusforvaltningens personale under krise eller krig skal varetage særlige opgaver. Endvidere må der være den fornødne sammenhæng i alarmeringsplanerne for henholdsvis sundheds- og sygehusforvaltningen og sygehusberedskabet.

4. Planlægningens indhold og tilrettelæggelse

4.1. Generelt

Under krise eller krig skal de normale samfundsfunktioner så vidt muligt opretholdes. Men under ændrede vilkår kan det blive nødvendigt at prioritere opgaverne anderledes end sædvanligt.

Beredskabsplanlægning består i høj grad i at indføre beredskabsmæssige hensyn i den daglige planlægning. Endvidere gælder det grundlæggende princip, at beredskabsplanlægningen og varetagelsen af opgaverne under krise eller krig i videst muligt omfang skal udføres af de forvaltninger, der varetager opgaverne i fredstid.

Herved skabes det fornødne grundlag for, at forvaltningerne kan videreføres under krise eller krig, og at de kan omstilles og improvisere hensigtsmæssigt under disse forhold. Endvidere skabes der grundlag for, at der kan ske en fleksibel udbygning af amtskommunens beredskab.

Det er også vigtigt, at der jævnligt afholdes planspil og øvelser m.v. til implementering, afprøvning og levendegørelse af planen.

Som nævnt i afsnit 2.3. bør der uanset den ændrede sikkerhedspolitiske situation foretages en planlægning af beredskabet for en krise- eller krigssituation. Enkelte dele af planlægningen vil dog kunne udskydes, indtil der foreligger et konkret behov.

Hver forvaltning udarbejder en delplan for sit eget civile beredskab, som omfatter en opstilling af målsætning og tidsplan for beredskabets eventuelle udbygning i fredstid, herunder navnlig tilvejebringelse og uddannelse af yderligere personale samt anskaffelse af materiel og køretøjer m.v. Endvidere skal det fremgå af delplanen, hvorledes det daglige beredskab udbygges, hvis der opstår behov herfor.

Hvis der eksempelvis skal tilvejebringes ekstraordinære ressourcer inden for et bestemt forvaltningsområde, må planlægningen i fredstid omfatte en opgørelse af det ekstraordinære behov, herunder hvilke personalekategorier og materieltyper der vil være brug for, samt hvorfra de ekstraordinære ressourcer kan tilvejebringes. Endvidere bør der planlægges for, hvorledes de forvaltninger, der skal afgive ressourcer, kan fortsætte deres virksomhed under krise eller krig med en eventuelt reduceret bemanding.

Der må endvidere være udarbejdet alarmeringsoversigter og lign. for nøglepersoner, hvorimod den mere detaljerede udarbejdelse af bemandingsplaner m.v. for det øvrige personale med henblik på krise eller krig kan udskydes, til situationen kræver det. Nøglepersoner bør være udpeget og uddannet i fredstid, mens den supplerende uddannelse af det øvrige personale kan udskydes som følge af den forlængede varslingstid.

Der bør herefter ske en samlet bearbejdning og koordinering af delplanerne for de enkelte forvaltninger, hvorved det påses, at amtskommunens samlede ressourcer udnyttes optimalt, og at der i øvrigt er den fornødne koordinering mellem de enkelte delplaner.

Amtskommunen bør være opmærksom på, at beredskabsplanen ikke bliver for omfattende og uoverskuelig. Det vil ofte være fyldestgørende med oversigt over foreliggende detailplaner på en række områder, f.eks. for institutioner.

Det er vigtigt, at der er den størst mulige offentlighed omkring beredskabsplanen. Det må derfor ved udarbejdelsen af de enkelte afsnit afgøres, hvilke dele af planen der ikke bør være offentligt tilgængelige, f.eks. alarmeringsoversigter, således at disse dele af planen vil kunne adskilles fra resten. Planen kan f.eks. opdeles i to eller flere dele.

4.2. Ressourcer

De beredskabsmæssige ressourcer, som skal indgå i planlægningen, omfatter personale, materiel, køretøjer og lokaliteter m.v. Det er vigtigt at fastlægge, hvilke aktuelle ressourcer, der skal være til stede, hvilke ressourcer, der eventuelt skal kunne tilvejebringes ved forhøjelse af beredskabet, samt hvordan og hvorfra disse ressourcer tilvejebringes.

Ved planlægningen af amtskommunens samlede civile beredskab må der tages stilling til, hvordan amtskommunens ressourcer mest hensigtsmæssigt kan nyttiggøres inden for det civile beredskab. Det må i den forbindelse sikres, at der er den fornødne koordinering mellem de enkelte forvaltningers anvendelse af amtskommunens ressourcer, både med hensyn til personale, materiel, køretøjer og lokaliteter.

Hvis der i ekstraordinære situationer skal benyttes ressourcer fra andre offentlige eller private virksomheder, der på aftalebasis varetager opgaver for amtskommunen, må dette fremgå af planen. Det skal i denne forbindelse understreges, at amtskommunen også er ansvarlig for de beredskabsopgaver, der på aftalebasis varetages af andre myndigheder eller virksomheder, herunder private entreprenører, f.eks. Falcks Redningskorps A/S.

Der må endvidere tages hensyn til, at enkelte af amtskommunens ansatte i et vist omfang kan forventes udpeget som rådgivere for regionsamtmanden under krise eller krig og derved indgår i civilregionens krigsmæssige organisation. De pågældende vil - i det omfang, de skal varetage denne funktion - ikke umiddelbart være til rådighed for amtskommunen. Der henvises nærmere til de gældende bestemmelser om civilregionernes sammensætning og opgaver.

I forbindelse med tilvejebringelse af personalemæssige ressourcer til amtskommunens beredskab henledes opmærksomheden på, at offentligt ansatte efter beredskabslovens § 57 har pligt til at løse de beredskabsopgaver, der pålægges dem.

Personer, der ved ekstraordinær indkaldelse eller mobilisering skal møde ved det militære forsvar eller ved redningsberedskabet, kan ikke indgå i amtskommunens civile beredskab, medmindre de pågældende ved designering fritages for denne mødepligt.

Hvis en person skal udføre et samfundsvigtigt arbejde ved etablering af amtskommunens civile beredskab og ikke inden for en rimelig tid vil kunne erstattes, bør amtskommunen tage initiativ til at få den pågældende designeret til denne særlige funktion. Dette sker ved, at amtskommunen indsender en ansøgning herom til Beredskabsstyrelsen. Hvis ansøgningen imødekommes, udstedes et designeringsbevis til den pågældende, som herefter i tilfælde af mobilisering er fritaget for mødepligten ved det militære forsvar eller redningsberedskabet, så længe personen varetager den særlige funktion inden for det civile beredskab.

Det er vigtigt, at det allerede i fredstid er fastlagt, hvilke nøglepersoner, der skal varetage videreførelsen af de samfundsvigtige funktioner under krise eller krig.

I øvrigt henvises til de gældende bestemmelser om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering).

5. Beredskabsplanens opbygning i hovedtræk

5.1. Generelt

Alle amtskommuner skal i henhold til beredskabslovens § 25, stk. 2, udarbejde en samlet plan for amtskommunens civile beredskab.

Ved planens udarbejdelse skal der tages hensyn til, at visse af det civile beredskabs opgaver eventuelt skal løses i samarbejde med naboamter, kommuner eller andre myndigheder. Derfor kan det være en fordel, at amtskommunernes planer er ensartet opbygget.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at den samlede plan opbygges som en plan med et generelt afsnit og en delplan for hver af amtskommunens forvaltninger.

5.2. Planens generelle del

Planens generelle del bør indeholde en beskrivelse, der er fælles for alle forvaltningsområder.

Planen bør indledes med et afsnit, der beskriver formålet med og grundlaget for beredskabsplanlægningen samt indeholder faktiske oplysninger om amtskommunen, herunder beliggenhed, særlige forhold m.v.

Dernæst bør planen indeholde en beskrivelse af og oversigt over amtskommunens organisation omfattende den politiske og administrative ledelse, de forskellige sektorer inden for amtets forvaltning samt forvaltningscheferne og øvrige nøglepersoner. Det er vigtigt, at ledelsesforholdene beskrives entydigt. Planen bør indeholde direktiver for amtskommunens forvaltning, der beskriver de særlige administrative procedurer, som på visse områder skal følges under krise eller krig.

Det skal bl.a. fremgå, hvorledes foranstaltninger fra Civilforsvarets beredskabsbestemmelser, der berører amtskommunens forvaltninger og sygehusberedskabet, iværksættes. Eventuelt kan direktivet herom suppleres med en oversigt bagest i planen over disse foranstaltningers iværksættelse.

Endvidere kan omtales proceduren for iværksættelse af regionalt aftalte beredskabsbestemmelser for det civile beredskab udsendt af civilregionen, eller disse foranstaltninger kan indgå i den nævnte oversigt.

Desuden bør der i det indledende afsnit være henvisninger til andre relevante planer, beskrivelse af forholdet til andre myndigheder med beredskabsmæssigt ansvar m.v., og der bør redegøres for den procedure, der skal følges i amtskommunen ved den administrative udarbejdelse og revision af planen og ved den administrative og politiske godkendelse.

5.3. Delplaner for de enkelte forvaltninger

Hver delplan bør indledes med et afsnit, som beskriver målsætningen for planlægningen af det civile beredskab inden for forvaltningen. I afsnittet nævnes planlagte initiativer vedrørende det civile beredskab i fredstid i overensstemmelse med amtskommunens vedtagne budget. Endvidere nævnes de initiativer, som forvaltningen skal iværksætte ved forøgelse af beredskabet.

Dernæst bør planen indeholde en organisationsplan og en alarmeringsplan for den pågældende forvaltning samt om nødvendigt en plan for omstilling af den eksisterende organisation til at kunne varetage opgaver under krise eller krig.

Endvidere bør hver delplan indeholde et afsnit om særlige forholdsregler i en beredskabssituation, oversigter over forvaltningens aktuelle ressourcer samt tilvejebringelse af eventuelle ekstraordinære ressourcer.

5.4. Instrukser, aftaler og oversigter over andre planer m.v.

Særlige instrukser, aftaler og oversigter over andre relevante beredskabsplaner bør for overskuelighedens skyld samles til sidst i den pågældende delplan, eventuelt i en særlig bilagsdel til hele planen. Som eksempler herpå kan nævnes

- Aftaler om samarbejde og koordinering med andre amtskommuner og kommuner eller med civilregionen og beredskabscentret/beredskabsregionen samt aftaler med virksomheder i amtskommunen.

- Oversigt over foranstaltninger fra Civilforsvarets beredskabsbestemmelser og disses iværksættelse samt eventuelt regionalt aftalte beredskabsbestemmelser, jf. ovenfor afsnit 5.2.

- Oversigter over detaljerede alarmerings- og mødeplaner og planer for evakuering og omstilling af udpegede institutioner til brug ved forhøjelse af beredskabet. For så vidt angår evakueringsplaner for institutioner henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning herom.

6. Inddragelse af andre myndigheder ved planudarbejdelsen m.v.

6.1. Hvilke myndigheder ?

Inden planen forelægges til endelig godkendelse i amtsrådet bør der være indhentet udtalelser eller rådgivning fra andre relevante beredskabsmyndigheder som nedenfor anført.

Civilregionerne koordinerer planlægningen af det civile beredskab i regionen og inddrager i relation hertil i fornødent omfang militærregionen, beredskabscentret (beredskabsregionen) og politiregionen, amtsråd og kommunalbestyrelser, andre offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder. Civilregionen vil som led i varetagelsen af den koordinerende funktion kunne yde amtskommunen bistand i forbindelse med den civile beredskabsplanlægning. Der henvises i øvrigt til de gældende bestemmelser om civilregionernes sammensætning og opgaver.

Amtskommunen må endvidere være opmærksomme på, at det ved planudarbejdelsen vil kunne være relevant at inddrage ministerielt udpegede repræsentanter, der under krise eller krig indgår i civilregionens organisation.

I denne forbindelse kan særligt nævnes regionstransportcheferne, som er udpeget af Trafikministeriet, og som varetager planlægningen for og prioriteringen af f.eks. vejtransporter og vedligeholdelse af det overordnede vejnet og større trafikanlæg med henblik på at sikre, at samfundsvigtige funktioner af betydning for totalforsvaret fortsat vil kunne udføres under krise eller krig. Herunder er det pålagt regionstransportcheferne bl.a. at koordinere opgaver, der samtidig vedrører flere amtskommuner inden for en civilregion.

Statens regionale beredskabscentre (i region VI Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole) varetager den regionale planlægning og tilrettelæggelse af redningsberedskabet og indgår - som beredskabsregion - i den kommandoorganisation, der etableres under krise eller krig.

Endvidere varetager beredskabscentrene lokalitetsregistreringen, og amtskommunen kan således ved at inddrage beredskabscentret i planlægningen sikre, at udpegede lokaliteter vil være til rådighed under krise eller krig.

Civilregionen og beredskabscentret har indhentet oplysninger fra forsvaret om dets lokale planlægning og kan derfor orientere amtskommunen om forhold, som de bør have kendskab til i forbindelse med beredskabsplanlægningen.

Kommunernes og politiets beredskabsplaner har på visse områder berøring med amtskommunens planlægning af det civile beredskab. Det drejer sig især om sygehusberedskabet, beredskabet i den primære sundhedstjeneste og ambulancetjenesten. Disse områder er en del af amtskommunens planlægning af sundhedsberedskabet, jf. ovenfor afsnit 3.5. Om samarbejdet med andre myndigheder inden for disse områder henvises derfor til Beredskabsstyrelsens Håndbog om sundhedsberedskabet.

Såfremt amtskommunens civile beredskabsplaner udarbejdes således, at de også kan anvendes ved katastrofer i fredstid, vil det endvidere være relevant at inddrage såvel politikredsene som vedkommende politiregion i planlægningen.

6.2. Planens godkendelse og revision m.v.

Når myndighedsudtalelserne foreligger, og når eventuelle ændringer af planen er foretaget, forelægges beredskabsplanen til endelig godkendelse i amtsrådet.

Amtskommunen skal ifølge beredskabslovens § 25, stk. 3, revidere planen i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

Ved planrevisionen bør det navnlig påses, at forvaltningerne overholder den opstillede målsætning og tidsplan for planlægning af beredskabet. Amtskommunen bør følge den ovenfor beskrevne procedure for planudarbejdelsen. Dog kan det undlades at inddrage andre myndigheder i revisionsarbejdet, hvis der kun er tale om mindre ændringer uden væsentlig betydning for disse myndigheder.

Den første beredskabsplan, der er udarbejdet i henhold til beredskabsloven, sendes i 1 eksemplar til civilregionen.

Civilregionen videresender herefter planen til Beredskabsstyrelsen med civilregionens eventuelle bemærkninger, bl.a. til brug ved styrelsens revision af denne planvejledning. Styrelsen vil i nødvendigt omfang inddrage beredskabscentrene i plangennemsynet.

Efter Beredskabsstyrelsens gennemsyn af planen sendes den tilbage til civilregionen, hvor den opbevares. Efterfølgende planrevisioner bedes derfor løbende sendt til civilregionen. Civilregionen vil en gang i hver kommunal valgperiode indsende den reviderede plan til Beredskabsstyrelsen.

Endvidere bør planen sendes til de øvrige berørte myndigheder. Det samme gælder planrevisioner i det omfang, der er behov herfor. Den reviderede plan bør dog sendes til de øvrige myndigheder mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

7. Standardplanens indhold og anvendelse

Som bilag til denne vejledning er vedlagt et eksempel på en standardberedskabsplan for en amtskommune. Planens opbygning og indhold svarer til vejledningens afsnit 5.

Standardplanen skal betragtes som et vejledende eksempel, der navnlig vil kunne benyttes af amtskommuner, som endnu ikke har udarbejdet eller påbegyndt udarbejdelsen af en samlet plan for amtskommunens civile beredskab.

Planen angiver systematikken og - i stikordsform - hovedindholdet af de enkelte delplaner og afsnit. Ved planens anvendelse bør amtskommunen for hvert enkelt afsnit overveje, om den foreslåede systematik og hovedindholdet svarer til de lokale forhold og til amtskommunens hidtidige planlægning på det pågældende område.

I planen er anvendt en neutral model for en amtskommunes organisation bestående af 4 forvaltninger: En central- og økonomiforvaltning, en teknik- og miljøforvaltning, en kultur-, undervisnings- og socialforvaltning samt en sundheds- og sygehusforvaltning.

Amtskommuner, der allerede har udarbejdet deres beredskabsplaner eller ikke ønsker at benytte den foreslåede systematik, vil kunne anvende standardplanen som checkliste.

Bilag Standardplan Beredskabsplan for ------------Amtskommune --------------------------------------------------------------------- Amtskommune Indholdsfortegnelse Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: ----------------------------------------------------------------- Rettelsesskema Fordelingsliste A. Generel del Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse, formål og lovgrundlag 2. Beskrivelse af amtskommunen 3. Skematisk organisations- og kompetenceplan 4. Direktiv for forvaltningerne ved forhøjelse af beredskabet 5. Sammenhæng med andre planer og forholdet til andre myndigheder 6. Planens udarbejdelse, godkendelse og revision B. Delplaner Indholdsfortegnelse 1. Central- og økonomiforvaltningen 2. Teknik- og miljøforvaltningen 3. Kultur-, undervisnings- og socialforvaltningen 4. Sundheds- og sygehusforvaltningen --------------------------------------------------------------------- Amtskommune Indholdsfortegnelse Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: ----------------------------------------------------------------- Rettelse Rettelsesskema Indført nummer dato/initialer --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Amtskommune Fordelingsliste Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: ----------------------------------------------------------------- Plan nr. Udleveret til Funktion Navn Dato Bem. --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Afsnit: A Amtskommune Generel del Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse, formål og lovgrundlag 2. Beskrivelse af amtskommunen 3. Skematisk organisations- og kompetenceplan 4. Direktiv for forvaltningerne ved forhøejelse af beredskabet 5. Sammenhæng med andre planer og forholdet til andre myndigheder 6. Planens udarbejdelse, godkendelse og revision --------------------------------------------------------------------- Anvendelse, formål Afsnit: A.1. Amtskommune og Side: 1/1 Beredskabsplan lovgrundlag Dato: ---------------------------------------------------------------------

Anvendelse og formål

Beredskabsplanen er en samlet plan, som skal anvendes af amtskommunens forvaltninger ved løsning af de amtskommunale beredskabsmæssige opgaver under krise eller krig.

Endvidere skal planen kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsningen af amtskommunens beredskabsopgaver.

Formålet er at skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse af de beredskabsmæssige ressourcer.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for beredskabsplanlægningen er beredskabs-loven.

De amtskommunale civile beredskabsopgaver i henhold til beredskabsloven er følgende

§ 2 Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundsfunktionerne samt at yde støtte til landets samlede forsvar. --------------------------------------------------------------------- Beskrivelse Afsnit: A.2. Amtskommune af Side: 1/1 Beredskabsplan amtskommunen Dato: --------------------------------------------------------------------- Amtskommunens beliggenhed og geografiske udstrækning Særlige forhold --------------------------------------------------------------------- Skematisk Afsnit: A.3. Amtskommune organisations- og Side: 1/1 Beredskabsplan kompetanceplan Dato: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Direktiv for forvaltningerne Afsnit: A.4. Amtskommune ved forhøjelse af Side: 1/1 Beredskabsplan beredskabet Dato: --------------------------------------------------------------------- Eksempel: 1. Anvendelse Dette direktiv sættes i kraft, når amtsborgmesteren eller amtsdirektøren giver meddelelse herom til forvaltningscheferne. Forvaltningscheferne skal straks underrette deres forvaltninger herom. Direktivet forbliver i kraft, indtil amtsborgmesteren eller stedfortræderen giver meddelelse om, at direktivet ikke længere er i kraft. 2. Indhold Direktivet beskriver den særlige procedure, som forvaltningerne skal følge, når direktivet er sat i kraft, på de områder, der er nævnt nedenfor. På alle andre områder følges den sædvanlige procedure. 3. Information og kommunikation 4. Iværksættelse af beredskabsforanstaltninger 5. Anvendelse af personale og andre ressourcer 6. Alarmeringsoversigt for amtskommunens øverste ledelse --------------------------------------------------------------------- Sammenhæng med Afsnit: A.5. Amtskommune andre planer og forholdet Side: 1/1 Beredskabsplan til andre myndigheder Dato: --------------------------------------------------------------------- 1. Amtsplanen og andre amtskommuners planer 2. Forholdet til andre myndigheder a) Civilregionen b) Statens regionale beredskabscenter c) Kommuner og politi d) Øvrige myndigheder --------------------------------------------------------------------- Planens udarbejdelse, Afsnit: A.6. Amtskommune godkendelse og revision Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- 1. Planens udarbejdelse 2. Planens godkendelse a) Administrativ godkendelse b) Politisk godkendelse 3. Planens revision --------------------------------------------------------------------- Afsnit: B Amtskommune Delplaner Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Central- og økonomiforvaltningen 2. Teknik- og miljøforvaltningen 3. Kultur-, undervisnings- og socialforvaltningen 4. Sundheds- og sygehusforvaltningen --------------------------------------------------------------------- Central- Afsnit: B.1. Amtskommune og Side: 1/2 Beredskabsplan økonomiforvaltningen Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse 2. Skematisk organisationsplan 3. Administration Fremgangsmåde ved alarmering Information og kommunikation 4. Særlige forholdsregler i en beredskabssituation 4.1. Forvaltningernes videreførelse ved strømsvigt, kort eller langvarigt, herunder manuelle/batteridrevne kontormaskiner 4.2. Information, internt og til befolkningen, f.eks. ved: Kontakter til lokalaviser Kontakter til lokalradio Opslag Højtalervogne Kontakter til den regionale informationstjeneste Husstandsomdelte meddelelser Informationscentre --------------------------------------------------------------------- Central- Afsnit: B.1. Amtskommune og Side: 2/2 Beredskabsplan økonomiforvaltningen Dato: --------------------------------------------------------------------- 4.3. Registrering af amtskommunens sikrede telefoner 4.4. Fordelings- og forsyningsplanlægning 4.5. Omfordeling af personale 4.6. Opgørelse/registrering af udpegede lokaliteter 4.7. Fremskaffelse og fordeling af arbejdskraft, eventuelt i samarbejde med arbejdsformidlingen 4.8. Kontakt til naboamter, kommuner, andre myndigheder m.v. 5. Ressourceoversigter 5.1. Personale m.v. 6. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v. --------------------------------------------------------------------- Teknik- Afsnit: B.2. Amtskommune og miljøforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse 2. Skematisk organisationsplan 3. Administration Fremgangsmåde ved alarmering Information og kommunikation 4. Særlige forholdsregler i en beredskabssituation 4.1. Drift af tekniske anlæg ved strømsvigt 4.2. Sikring af forsyninger, herunder særlig: - Inddragelse/udvidelse af indvindingstilladelser vedrørende f.eks. råstoffer og vand - Aftaler med private virksomheder, værker m.v. 4.3. Kollektiv befordring 4.4. Vedligeholdelse af veje (i prioriteret rækkefølge) - Vedligeholdelse af det overordnede vejnet og særlige trafikanlæg tilrettelægges efter aftale med Trafikministeriet eller regionstransportchefen 4.5. Anvendelse og af køretøjer, arbejdsredskaber m.v. --------------------------------------------------------------------- Teknik- Afsnit: B.2. Amtskommune og miljøforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- 4.6. Vedligeholdelse af køretøjer, arbejdsredskaber m.v. (kontakt til værksteder) 4.7. Opgaver vedrørende miljøforurening 5. Ressourceoversigter 5.1. Personale 5.2. Køretøjer, materiel, arbejdsredskaber, brændstofbeholdninger, bilradioer, mobiltelefoner m.v. 6. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v. --------------------------------------------------------------------- Kultur-, undervisnings- Afsnit: B.3. Amtskommune og socialforvaltningen Side: 1/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- Indholdsfortegnelse 1. Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse 2. Skematisk organisationsplan 3. Administration Fremgangsmåde ved alarmering Information og kommunikation 4. Særlige forholdsregler i en beredskabssituation 4.1. Modtagelse af førtidsudskrevne patienter, herunder samarbejde med den primære sundhedstjeneste 4.2. Kapacitetsforøgelse og benyttelse af institutioner 4.3. Planlægning af undervisning under hensyntagen til eventuel anden benyttelse af gymnasieskolerne 4.4. Oversigt over evakueringsplaner for institutioner 4.5. Genhusning 4.6. Forhold vedrørende handicappede, psykisk syge m.v. 4.7. Sikring af særlige kulturelle værdier/særlige arkivalier --------------------------------------------------------------------- Kultur-, undervisnings- Afsnit: B.3. Amtskommune og socialforvaltningen Side: 2/2 Beredskabsplan Dato: --------------------------------------------------------------------- 4.8. Forsyningssituationen for institutioner 5. Ressourceoversigter 5.1. Personale 5.2. Opgørelse af kapacitet ved institutioner m.v. 6. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v. --------------------------------------------------------------------- Sundheds- og syge- Afsnit: B.4. Amtskommune husforvaltningen Side: 1/1 Beredskabsplan Dato: ---------------------------------------------------------------------

Jævnfør afsnit 3.5 i Vejledning om planlægning af amtskommunernes civile beredskab

Vejledning om planlægning af amtskommunernes civile beredskab

Planlægning og opgaver

for amtskommunernes civile beredskab

Amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens civile beredskab.

(Beredskabslovens § 25, stk. 2)

Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar.

(Beredskabslovens § 2)

Amtsrådet udarbejder en samlet plan for amtskommunens civile beredskab, der omfatter amtskommunens opgaver inden for sundheds- og socialområdet, herunder sygehusberedskabet, beredskabet i den primære sundhedstjeneste og lægemiddelberedskabet. Planen skal endvidere omfatte områder såsom vejvæsen, transport, vandforsyning (vandindvinding), miljø m.v. Planen for amtskommunens civile beredskab bør udarbejdes således, at den også kan anvendes ved katastrofer i fredstid.

(Bemærkningerne til forslaget til beredskabslovens § 25)

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 2. Planlægningsgrundlaget 2.1. Generelt 2.2. Bestemmelser, vejledninger, hidtidige planer m.v. 2.3. Den sikkerhedspolitiske situation 3. Amtskommunens civile beredskabsopgaver 3.1. Generelt 3.2. Central- og økonomiforvaltningen 3.3. Teknik- og miljøforvaltningen 3.4. Kultur-, undervisnings- og socialforvaltningen 3.5. Sundheds- og sygehusforvaltningen 4. Planlægningens indhold og tilrettelæggelse 4.1. Generelt 4.2. Ressourcer 5. Beredskabsplanens opbygning i hovedtræk 5.1. Generelt 5.2. Planens generelle del 5.3. Delplaner for de enkelte forvaltninger 5.4. Instrukser, aftaler og oversigter over andre planer m.v. 6. Inddragelse af andre myndigheder ved plan udarbejdelsen m.v. 6.1. Hvilke myndigheder? 6.2. Planens godkendelse og revision m.v. 7. Standardplanens indhold og anvendelse

*) Lovområde

Redningsberedskabet og det civile beredskab