Cirkulære om organisationsaftale for Håndværkere i staten(* 1)

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde § 2. Løn § 3. Særlige tillæg § 4. Arbejdsbestemte tillæg § 5. Arbejdstid § 6. Søgnehelligdagsbetaling § 7. Overarbejde § 8. Omsorgsdage § 9. Tilkald uden forbindelse med rådighedstjeneste § 10. Holddrift § 11. Forskudt arbejdstid (vagttjeneste) § 12. Rådighedstjeneste § 13. Ikrafttræden og opsigelse

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Finansministeriet og håndværkerorganisationerne har den 22. november 1995 indgået medfølgende organisationsaftale for håndværkere i staten.

Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 19. maj 1995 (* 2) det samlede overenskomstgrundlag.

Den hidtidige organisationsaftale af 11. marts 1994 for håndværkere i staten (cirkulære af 14. april 1994, APD.nr. 36/94) ophæves hermed.

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

Til § 4, stk 1. Undervisningstillæg

Visse institutioner har hidtil kunnet benytte Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse mv. af timelønnet undervisning ved aflønningen af håndværkere, som foretager undervisning. De pågældende institutioner vil fortsat kunne anvende denne aflønningsform.

Til § 4, stk. 4. Skolepraktik

På skoler, hvor der hidtil har været indgået lokale aftaler om honorering eller tidsreduktion for skolepraktik, er der mellem organisationsaftalens parter enighed om, at disse kan fortsætte indtil 31. juli 1996. Der kan dog ikke samtidig ydes honorering efter både den lokale aftale og organisationsaftalens § 4, stk. 4.

Efter 1. august 1996 finder bestemmelsen i § 4, stk. 4, anvendelse for samtlige skoler.

Til § 7. Overarbejde

Der er mellem organisationsaftalens parter enighed om, at tillægget på 50 pct. som hidtil ydes for overarbejde, som har fundet sted de 3 første klokketimer efter normal arbejdstids ophør, medens der for overarbejde udført i tiden herefter ydes tillæg på 100 pct.

Til § 8. Konvertering af overarbejdsbetaling til omsorgsdage

Som led i overenskomstforhandlingerne 1995 blev det i aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage (barselsaftalen) (* 3) indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der bliver forældre efter den nye aftales ikrafttræden.

I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel tilgodehavende betaling for ikke-afviklet afspadseringsfrihed for tidligere udført overarbejde.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed skal honoreres efter reglerne om overarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.

Der kan fastsættes et maksimum for antallet af afspadseringstimer, der kan omdannes til omsorgsdage. Maksimum fastsættes af ansættelsesmyndigheden, dog således at de ansatte som minimum skal have mulighed for at opspare 10 omsorgsdage.

Finansministeriet,

Den 19. januar 1996

P.M.V.

E.B.

Carsten Holm

ORGANISATIONSAFTALE FOR

HÅNDVÆRKERE I STATEN

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved samtlige statsinstitutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. Undtaget herfra er ansatte ved institutioner, for hvilke der er indgået særskilt overenskomst.

§ 2. Løn

Håndværkere aflønnes efter nedenstående skalatrin, der alle er 2-årige.

Stedtillægssats II III IV V VI 24 24 24 24 25 25 25 25 25 26 26 26 26 26 27 - 27 27 27 28 - - 28 28 29

§ 3. Særlige tillæg

Til håndværkere, der tilrettelægger og fordeler arbejdet for kollegerne og tillige selvstændigt varetager indkøb af materialer og værktøj samt den daglige vedligeholdelse af værksted, laboratorium eller lignende, ydes - udover eventuelt kvalifikationstillæg - formandstillæg på 400 kr. pr. måned (okt. 1984-niveau), såfremt der ved laboratoriet, værkstedet eller lignende er beskæftiget mindst 4 personer (inkl. formand).

Er der beskæftiget 8 eller flere personer (inkl. formand), udgør formands-tillægget 800 kr. pr. måned (okt. 1984-niveau).

Tillægget bevilges af institutionen efter indstilling af vedkommende leder og tillidsrepræsentant.

Stk. 2. Til håndværkere, der er beskæftiget ved arbejde, hvortil kræves

- autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester, eller

- elektroinstallatøreksamen, eller

- eksamen som elektroniktekniker, eller

- eksamen som stærkstrømstekniker, eller

- eksamen som datamekaniker, eller

- eksamen som medietekniker,

- autorisation som kølemontør,

ydes et tillæg på 9.900 kr. pr. år (okt. 1984-niveau).

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 anførte tillæg reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.

§ 4. Arbejdsbestemte tillæg

Til håndværkere, der varetager selvstændig undervisning, ydes et fradrag i den ugentlige arbejdstid på 10 minutter pr. præsteret undervisningstime.

Stk. 2. Til snedkere og tømrere, der anvender eget håndværktøj, ydes et tillæg på 180 kr. pr. måned (okt. 1984-niveau). Tillægget reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.

Stk. 3. Ved særligt smudsigt eller ubehageligt arbejde ydes et smuds/gene/svejsetillæg, som fastsættes ved lokal aftale. Tillæggene aftales som månedlige (uregulerede) beløb inden for den eksisterende tillægssum pr. 1. april 1993.

Stk. 4. Til håndværkere, der varetager selvstændig instruktion ved skolepraktik i henhold til lov om skolepraktik ved erhvervsuddannelserne, ydes et tillæg med følgende årlige grundbeløb (okt. 1984-niveau)

Hold med 10 praktikanter eller derover 9.000 kr. Hold med 3-10 praktikanter 4.500 kr.

Tillægget ydes månedligt i forhold til beskæftigelsesgraden ved skolepraktik.

Stk. 5. Håndværkere, der oppebærer tillæg for varetagelse af skolepraktik i henhold til stk. 4, kan ikke samtidig oppebære anden honorering for dette arbejde.

§ 5. Arbejdstid

Den normale arbejdstid er 37 timer ugentlig og kan placeres mellem kl. 06.00 og kl. 17.00. Placering af arbejdstiden sker efter drøftelse med medarbejderne.

Stk. 2. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/-klubben er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelser opspares til senere afvikling.

Stk. 3. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid.

Stk. 4. Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om overgang til deltidsansættelse.

Stk. 5. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.

Stk. 6. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansættelse.

Stk. 7. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsansatte skal udgøre mindst 15 timer og højst 30 timer, og der ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 8. Overarbejde i forbindelse med deltidsansættelse bør kun undtagelsesvis finde sted.

§ 6. Søgnehelligdagsbetaling

Der ydes fuld løn for søgnehelligdage, det vil sige skalaløn samt faste månedlige tillæg.

Ved søgnehelligdage forstås nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. på- skedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag, såfremt de pågældende helligdage ikke falder på en søndag. Grundlovsdag betragtes som halv søgnehelligdag.

1. maj ydes der frihed i henhold til de hidtidige kutymer og lokale aftaler.

§ 7. Overarbejde

Overarbejde er arbejde, der udføres ud over den fastlagte daglige arbejdstid.

Stk 2. Tilrettelæggelse

Overarbejde må normalt kun udføres i højst 12 timer pr. måned. Eventuelt nødvendigt overarbejde herudover, fx i forbindelse med søn- og helligdage, kan kun finde sted efter aftale mellem tillidsrepræsentanten og institutionen.

Efter anmodning skal der udleveres en månedlig oversigt over alt udført overarbejde til tillidsrepræsentanten (værkstedsrepræsentanten).

Stk 3. Varsling

Ved overarbejde, der ikke er varskoet dagen før, betales et varskotillæg på 70 pct. af den for det pågældende skalatrin beregnede timeløn, dog kun for så vidt overarbejdet udstrækkes ud over 1 time efter almindelig arbejdstids ophør.

Stk 4. Afspadsering/betaling

Institutionen og den ansatte er ansvarlig for, at overarbejde afspadseres inden 6 måneder efter overarbejdets udførelse, medmindre der rent undtagelsesvis indgås aftale mellem tillidsrepræsentanten og institutionen om en længere tidsfrist eller betaling af overarbejdet.

Overarbejde afspadseres/betales med følgende tillæg

For den 1., 2. og 3. klokketime efter normal

arbejdstids ophør 50 pct. For den 4. og følgende timer 100 pct. For overarbejde på søn- og helligdage samt forud aftalte fridage 100 pct.

I forbindelse med afspadsering oppebæres fuld løn, det vil sige skalaløn og faste månedlige tillæg.

Såfremt overarbejde godtgøres med betaling, beregnes overarbejdstillægget på baggrund af den til enhver tid gældende timeløn for det pågældende skalatrin.

§ 8. Konvertering af overarbejdsbetaling til omsorgsdage

Hvis der i medfør af § 7, stk. 4, er indgået aftale mellem tillidsrepræsentanten og institutionen om betaling af overarbejdet, kan den ansatte i stedet for vælge at få godskrevet betalingen som omsorgsdage/-timer.

Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage (* 3). Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med overarbejdsbetaling.

Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af overarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maksimum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.

§ 9. Tilkald uden forbindelse med rådighedstjeneste

For tilkald til overarbejde efter at have forladt arbejdspladsen skal afspadsering/betaling på søn- og helligdage beregnes på grundlag af et overarbejde af mindst 7 3/5 times varighed og på lørdage og andre hverdagsfridage af mindst 5 timer, og på hverdage af mindst 4 timer.

Ved overgang fra overarbejde på fridag til efterfølgende fridag kan der dog maksimalt ydes for 7 3/5 time, medmindre det præsterede timetal overskrider ovenstående timetal. For søn- og helligdage samt lørdage og andre hverdagsfridage regnes døgnet som fra kl. 06.00 til kl. 06.00.

§ 10. Holddrift

Arbejde i holddrift er, hvor holdene afløser hinanden. Holddriften kan udføres enten som 2- eller 3-holdsdrift eller som kontinuerlig drift.

Stk. 2. Arbejdstiden

Arbejdstiden er 37 timer på alle tre hold.

Der optjenes 2 timer pr. 37 timer ved 2. og 3. hold, som opspares og gives som hele fridage i det følgende ferieår.

Fridagene lægges efter aftale mellem institutionen og håndværkeren. Ved afvikling af de opsparede fridage/timer betales der normal løn. Ved fratræden kan det opsparede antal timer udbetales.

Stk. 3. Tilrettelæggelse

Arbejde i holddrift skal lægges for mindst 4 uger ad gangen.

Stk. 4. Varslingsbestemmelse

Ved tilrettelæggelse af holddrift skal der gives 48 timers varsel.

Såfremt rettidigt varsel ikke gives, ydes der for præsterede arbejdstimer uden for den pågældendes normale arbejdstid, indtil rettidigt varsel indtræffer, tillæg for den 1., 2. og 3. time på 50 pct. og for den 4. og følgende timer på 100 pct. af den til enhver tid gældende timeløn for det pågældende skalatrin.

Stk. 5. Overarbejde

Betaling for overarbejde i forbindelse med holddrift er for alle hold de i overenskomsten fastsatte tillæg for overarbejde i forbindelse med dagarbejde, regnet ud fra holdenes normale arbejdstid.

For overarbejde i fortsættelse af 2. samt eventuelt 3. hold ydes ud over overarbejdstillæg den sidst oppebårne betaling for holddrift.

Stk. 6. Betaling for holddrift (natpenge mv.)

a. I tiden fra kl. 17.00 til kl. 06.00 ydes natpenge, jf. § 1, stk. 1, i aftale mellem Finansministeriet og CFU om natpenge mv.

b. For arbejde og vagttjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes godtgørelse i henhold til § 2 i aftale mellem Finansministeriet og CFU om natpenge mv.

§ 11. Forskudt arbejdstid (vagttjeneste)

Forskudt arbejdstid (vagttjeneste) er arbejdstid inden for den aftalte ugenorm på 37 timer.

Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 - kl. 17.00.

Stk. 2. Arbejdstid

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge

Stk. 3. Tilrettelæggelse

Arbejde i forskudt tid (vagttjeneste) skal lægges for mindst 1 uge ad gangen.

Stk. 4. Varslingsbestemmelser

Ved tilrettelæggelse af forskudt tid (vagttjeneste) skal der gives 48 timers varsel.

Såfremt rettidigt varsel ikke gives, ydes der for præsterede arbejdstimer uden for den pågældendes normale arbejdstid, indtil rettidigt varsel indtræffer, tillæg for den 1., 2. og 3. time på 50 pct. og for den 4. og følgende timer på 100 pct. af den til enhver tid gældende timeløn for det pågældende skalatrin.

Stk. 5. Overarbejde

Ved overarbejde i forbindelse med forskudt arbejdstid ydes udover betaling for forskudt tid sædvanligt tillæg for overarbejde.

Stk. 6. Betaling for forskudt arbejdstid (natpenge mv.)

a. I tiden fra kl. 17.00 til kl. 06.00 ydes natpenge, jf. § 1, stk. 1, i aftale mellem Finansministeriet og CFU om natpenge mv.

b. For arbejde og vagttjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes godtgørelse i henhold til § 2 i aftale mellem Finansministeriet og CFU om natpenge mv.

§ 12. Rådighedstjeneste

Ved etablering og betaling af rådighedstjeneste i hjemmet samt tilkald uden forbindelse med den normale arbejdstid følges bestemmelserne i aftale af 7. september 1995 mellem Finansministeriet og en række håndværkerorganisationer om rådighedsvagtaftale for håndværkere mv.

§ 13. Ikrafttræden og opsigelse

Denne organisationsaftale har virkning fra den 1. april 1995 og kan af par- terne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1997.

Eventuelle bestående goder forringes ikke med denne organisationsaftale.

København, den 22. november 1995

Dansk Metalarbejderforbund Finansministeriet

Erland Christiansen P.M.V.

E.B.

Dansk El-Forbund Karsten Ole Knudsen

Bjarne Larsson

Blik- og Rørarbejderforbundet

Kurt H. Jakobsen

Snedker- og Tømrerforbundet

i Danmark

Knud Jensen

Malerforbundet i Danmark

Mogens Pedersen

Cirkulære om organisationsaftale for Håndværkere i staten(* 1)

INDHOLD

CIRKULÆRE

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

ORGANISATIONSAFTALE