Legislator Case Law & Legislation
C19960403532 DK

Pligtmæssig mellemkommunal refusion vedrørende ældreegnede boliger og kollektive bofællesskaber.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1996 4035 Historic

Pligtmæssig mellemkommunal refusion vedrørende ældreegnede boliger og kollektive bofællesskaber.

Ved boligstøttelovens § 76, stk. 1-2, er der med virkning fra 1. januar 1996 indført en pligt til mellemkommunal refusion af en opholdskommunes nettoudgifter til boligstøtte i tilfælde, hvor en ældre eller person med handicap - begrundet i ganske særlige forhold - har en ret efter ældreboliglovens § 17, stk. 5, til at få anvist en ældreegnet bolig på tværs af kommunegrænserne.

Retten gælder efter ældreboliglovens § 17, stk. 5, kun ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og udelukkende boliger efter ældreboligloven, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Retten til at få anvist en sådan bolig i tilflytningskommunen efter ældreboliglovens § 17, stk. 5, er betinget af, at den pågældende vil flytte til en anden kommune

- for at bevare tæt kontakt til nære pårørende,

- af religiøse grunde for at blive optaget i en ældreboligorganisation med samme religiøse overbevisning,

- for at blive optaget i en ældreboligorganisation hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

- for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet at lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Det vil desuden være en betingelse, for retten til anvisning og dermed også for pligten til refusion for fraflytningskommunen, at den pågældende opfylder betingelserne for at få anvist den pågældende type bolig såvel i tilflytningskommunen som i fraflytningskommunen.

Hvis en kommune ejer ældreboliger i en anden kommune indrettet efter § 5 b i ældreboligloven, er det ejerkommunens og fraflytningskommunens anvisningsbetingelser, der skal være opfyldt.

Anvisning af bolig i tilflytningskommunen sker på tilsvarende vilkår, som gælder for kommunens egne borgere.

Refusionsordning gælder også, hvor en bolig med amtskommunal anvisningsret anvises til en person fra en anden amtskommune.

Samme ordning gælder efter boligstøttelovens § 76, stk. 3, hvor en person, der efter bistandsloven har ret til at blive optaget på venteliste til en bolig i en anden kommune, får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab og opfylder betingelserne i boligstøttelovens § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Eventuel uenighed mellem kommuner om pligten til mellemkommunal refusion kan indbringes for det sociale ankenævn i tilflytningskommunen, jf. boligstøttelovens § 73 og ældreboliglovens § 17, stk. 7.

---------------------------------------------------------------------

Boligstyrelsens meddelelser om individuel boligstøtte udsendes til samtlige kommuners boligstøttekontorer, til samtlige sociale ankenævn og til Kommunedata I/S.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →