Meddelelse nr. 15/96 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne Deltagelse i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse nr. 15/96 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne Deltagelse i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager
Hensigten med bekendtgørelsens § 21 er at sikre, at arbejdsmarkedsuddannelserne anvendes målrettet og hensigtsmæssigt.
Som hovedregel bør man gå ud fra, at en person kun har ret til deltagerstøtte ved deltagelse i uddannelser inden for een jobprofil i op til 26 uger, hvorefter personen bør søge arbejde inden for området med det erhvervede kvalifikationsgrundlag. Hvis det så efter et halvt år ikke er lykkedes at finde beskæftigelse, kan det vurderes om det er hensigtsmæssigt at tage flere kurser eventuelt inden for et nyt erhvervsområde.
Det vil dog altid være tale om et individuelt skøn, hvor der skal lægges vægt på, om personen har opnået et kvalifikationsniveau, hvorfra det er realistisk at søge beskæftigelse inden for erhvervsområdet på kortere eller lidt længere sigt.
Meddelelse nr. 2/92 ophæves.
Med venlig hilsen
Birte Groes-Petersen
fuldmægtig