Cirkulære om forlængelse af den 3-årige forsøgsordning med jobtræning og individuel jobtræning hos private arbejdsgivere
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om forlængelse af den 3-årige forsøgsordning med jobtræning og individuel jobtræning hos private arbejdsgivere
AF-kontorerne
De stats anerkendte arbejdsløshedskasser
Arbejdsløshedskassernes Samvirke
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen
Som bekendt har spørgsmålet om godkendelse af den 3-årige forlængelse af ordningen indtil udgangen af 1999 gentagne gange været forhandlet med EU-Kommissionen, som har haft betænkeligheder med hensyn til de danske reglers forenelighed med EUs statsstøtteregler.
Kommissionen har ønsket en garanti for, at aftaler om privat jobtræning ikke indgås for en kortere periode end 6 måneder.
Arbejdsministeriet har i et brev til Kommissionen erklæret sig villig til at sikre, at modtagelse af løntilskud (tilskud) gøres betinget af, at jobtræningsperioden er aftalt til at være på ikke under 6 måneder.
Der må derfor kun indgås aftale mellem AF og private arbejdsgivere om tilskud til private jobtræningsforløb, hvis jobtræningsperioden (ansættelsesperioden) kan aftales til en varighed på mindst 6 måneder.
Kravet om mindst 6 måneders ansættelse i jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere gælder for aftaler, der indgås fra og med den 1. januar 1997.
Der vil ved først givne lejlighed ske en præcisering heraf i loven om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Med venlig hilsen
Birger Stein Christensen
kontorchef