Legislator Case Law & Legislation
C19960371032 DK

NOA-meddelelse om forlængelse af en periode med uddannelsesgodtgørelse

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1996 3710 Historic

NOA-meddelelse om forlængelse af en periode med uddannelsesgodtgørelse

Forlængelse af en periode med uddannelsesgodtgørelse.

Der kan ske forlængelse af en periode med uddannelsesgodtgørelse, men den ledige har ikke krav herpå.

Med ændringen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik pr. 1. januar 1996 bortfaldt bestemmelsen om, at der kun kan bevilges uddannelsesgodtgørelse i 2 år. Det er således kun den lediges dagpengeperiode, der sætter grænse for, hvor lang en periode der kan bevilges uddannelsesgodtgørelse til.

Ændringen af bestemmelsen medfører, at ledige, der er i gang med en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, vil kunne få forlænget perioden med uddannelsesgodtgørelse ud over de 2 år, der tidligere var maksimum.

Bestemmelsen i aktivbekendtgørelsens § 94, stk. 4, omhandler kun nye bevillinger og er således ikke til hinder for forlængelse af en allerede givet bevilling.

Den ledige har ikke krav på forlængelse af perioden, men Arbejdsformidlingen kan på baggrund af retningslinier, fastsat af det regionale arbejdsmarkedsråd, træffe beslutning herom.

Når der sker forlængelse af en periode med uddannelsesgodtgørelse, er det ikke et krav, at ansøgningen skal være indgivet til arbejdsløshedskassen, før starten af den forlængede uddannelsesperiode.

En forlængelsessituation kan sammenlignes med den situation, hvor en ledig overgår fra uddannelsesorlov til uddannelsesgodtgørelse, jf. § 104 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Da der i § 104 kun er et krav om, at ansøgningen skal være indgivet senest en måned efter overgangen fra uddannelsesorlov til uddannelsesgodtgørelse, finder styrelsen, at det i forbindelse med forlængelse af en periode med uddannelsesgodtgørelse alene er kravet om, at ansøgningen skal være indgivet senest en måned efter periodens start og inden uddannelsens afslutning, der skal være overholdt, jf. bekendtgørelsens § 94.

Det bemærkes, at muligheden for en forlængelse alene omfatter perioder på uddannelse med uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →