At-meddelelse nr. 4.09.1, november 1996, erstatter april 1990 Åndedrætsværn

At-meddelelse nr. 4.09.1, november 1996, erstatter april 1990 Åndedrætsværn

Denne At-meddelelse oplyser om åndedrætsværn, hvornår og hvordan det skal bruges, og hvilke krav der stilles til mærkning m.v.

Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der beskytter mod indånding af forurenet luft og/eller iltmangel.

At-meddelelsen omfatter ikke flugtudstyr og dykkerudstyr.

Brug

Brug af åndedrætsværn er en løsning, der kun må anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt.

Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at sundhedsfarlig luftforurening så vidt muligt skal fjernes på udviklingsstedet, og at påvirkningen fra luftforureningen skal nedbringes så meget, som det er teknisk rimeligt. Hvis påvirkningen ikke kan nedbringes tilstrækkeligt ved hjælp af tekniske foranstaltninger, skal der benyttes åndedrætsværn.

Åndedrætsværn kan dog undertiden benyttes som eneste foranstaltning. Det gælder, hvor arbejdet er kortvarigt eller lejlighedsvist, fx ved rensning eller reparation, eller som midlertidig foranstaltning, hvor en senere teknisk forbedring nedbringer forureningen tilstrækkeligt.

Se nærmere om eksempler i afsnit om Valg af åndedrætsværn .

Arbejdsgiverens pligter

Arbejdsgiveren skal sørge for

- at brugerne forsynes med egnet åndedrætsværn, og at åndedrætsværnet bliver brugt straks ved arbejdets begyndelse og under hele arbejdet.

- at åndedrætsværnet til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener. Åndedrætsværnet skal være egnet til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet, vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og passe til brugeren, eventuelt efter tilpasning.

- at det valgte åndedrætsværn er CE-mærket, se afsnit om Mærkning .

- at åndedrætsværnet vedligeholdes og er rent, tørt og desinficeret, inden det tages i brug.

- at brugerne får instruktion i brugen af åndedrætsværn og oplyses om faren ved ikke at bruge det. Brugerne skal desuden oplæres, og - hvis det er nødvendigt - trænes i at bruge det.

Brugerens pligter

Brugeren skal anvende åndedrætsværnet straks fra arbejdets begyndelse og under hele dets varighed. Brugeren skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, og meddele fejl og mangler til arbejdsgiveren, arbejdslederen eller sikkerhedsorganisationen.

Beskrivelse af typer

Der findes to hovedtyper åndedrætsværn

- luftforsynet åndedrætsværn (Figurerne 1-3)

- filtrerende åndedrætsværn (Figurerne 4-8).

Ansigtsdelen kan for begge typer være udformet som hel-, halv- og kvartmasker, som hætter eller som bidemundstykker.

Fig. 1. Luftforsynet åndedrætsværn Kompressorforsynet hætte

Fig. 2. Luftforsynet åndedrætsværn Kompressorforsynet helmaske

Fig. 3. Luftforsynet åndedrætsværn Trykflaskeforsynet helmaske

Fig. 4. Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske med turboenhed (blæser) og filter i bæltet Luftforsynet åndedrætsværn Kompressorforsynet halvmaske

Fig. 5. Filtrerende åndedrætsværn Helmaske

Fig. 6. Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske

Fig. 7. Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske med tvillingfilter

Fig. 8. Filtrerende ansigtsmaske

Luftforsynet ånedrætsværn

Kompressormasker og -hætter

Kompressormasker og -hætter er åndedrætsværn, der får luft fra en kompressor eller en stationær trykbeholder. Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset, og værnet er let, men brugerens bevægelighed begrænses af slangen.

Se endvidere At-meddelelse nr. 4.09.7 om Åndemiddelluft.

Trykflaskeapparater

Trykflaskeapparater er åndedrætsværn, der får luft fra personbårne trykflasker. Udstyret vejer op til 18 kg, og luftforsyningen er tidsbegrænset, men brugeren har fri bevægelighed.

Kredsløbsapparater

Kredsløbsapparater er åndedrætsværn med komprimeret ilt. Udåndingsluften ledes fra ansigtsmasken ind i et kredsløb, hvor en reguleringspatron fjerner kuldioxid, og ilt tilsættes kredsløbet. Kredsløbsapparater kan være livsfarlige, hvis de ikke anvendes korrekt . Det er derfor nødvendigt, at brugeren gennemgår en speciel uddannelse i brugen af dem.

Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser)

Selvsugermasker er åndedrætsværn, hvor brugeren trækker vejret gennem en slange, der fører til frisk luft. Dette system er mindre sikkert end de andre luftforsynede åndedrætsværn, medmindre det er forsynet med motordrevet blæser.

Filtrerende åndedrætsværn

Et filtrerende åndedrætsværn kan være en hel- eller halvmaske med udskifteligt filter mod partikler og/eller gasser. Hvis det filtrerende åndedrætsværn er forsynet med en batteridrevet motor (turboudstyr), der blæser luften gennem et filter, kan der desuden anvendes en hætte som ansigtsdel. Filtrerende åndedrætsværn findes også som filtrerende ansigtsmasker.

Åndedrætsværn med partikelfilter (støvfilter) til hel- eller halvmasker

Partikelfilter beskytter aldring mod gasse og dampe.

Visse filtre beskytter ikke mod væskeformige aerosoler. Se afsnit om Mærkning .

Partikelfiltre inddeles i 3 klasser

- P1 laveffekt-filter

- P2 middeleffekt-filter

- P3 højeffekt-filter.

Klasse P1

har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Filtret må ikke anvendes, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/(m3).

Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, er asbestfibre og kvartsstøv.

Klasse P2

har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan anvendes mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre findes i to typer, dels til brug alene mod faste partikler, dels til brug både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.

Klasse P3

har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug både mod faste partikler og mod væskeformige aerosoler. Ikke alle P3-filtre er egnede til brug i halvmasker.

Åndedrætsværn med gasfilter til hel- eller halvmasker

Gasfiltre beskytter ikke mod støv.

Gasfiltre inddeles i klasser og typer, hvor klasserne er et udtryk for evnen til at optage større eller mindre mængder gasser og dampe, og typerne angiver, hvilke typer gasser filtret kan optage.

Gasfilte inddeles i 3 klasser

- klasse 1 lavkapacitets-filtre

- klasse 2 middelkapacitets-filtre

- klasse 3 højkapacitets-filtre.

Hvis filtrene skal benyttes mod andre gasser end de nedenfor nævnte typer, må leverandørens oplysninger følges.

Filtertype A beskytter imod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på 65 graderC og derover, fx mineralsk terpentin, toluen, xylen og butylacetat.

Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt under 65 graderC efter leverandørens oplysninger. Filtertype AX findes kun i een klasse. Filtrene er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i brug.

Filtertype B beskytter imod chlor og cyanbrinte og lignende gasser efter leverandørens oplysninger.

Filtertype E breskytter imod svovldioxid og lignende gasser efter leverandørens oplysninger.

Filtertype K beskytter imod ammoniak og lignende gasser efter leverandørens oplysninger.

Der findes filtre, der dækker flere af typerne A, B, E og K samtidig.

Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kviksølv og mod partikler.

Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrøse gasser og mod patikler.

Filtertype SX beskytter mod specielle stoffer efter leverandørens oplysninger.

Filtertype Hg-P3 og NO-P3 og SX findes kun i een klasse.

Åndedrætsværn med kombinerede partikel- og gasfiltre

Hvis det er nødvendigt at beskytte sig mod både støv og gasser, anvendes et kombineret filter bestående af et egnet støvfilter og et egnet gasfilter. Støvfiltret placeres yderst mod forureningen.

Når der forekommer aerosoler, fx ved sprøjtemaling, kan det af hensyn til partikelfiltrets holdbarhed være en fordel desuden at benytte et forfilter.

Turboudstyr (filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser))

Et filtrerende åndedrætsværn kan være forsynet med en turboenhed (blæser), dvs. en batteridrevet motor, der gennem et filter blæser luft ind i åndedrætsværnet. Turboudstyret består af

- en ansigtsdel, der kan være en hel- eller halvmaske, en hætte eller en stiv hætte, fx en hoveddel med tætsluttende visir

- en turboenhed (batteridrevet blæser)

- egnede filtre.

Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed har altid partikelfilter. Hvis udstyret desuden forsynes med et gasfilter, anvendes samme typebetegnelse som nævnt under gasfiltre. Gasfiltrene er desuden mærket klasse 1, 2 eller 3, men man skal være opmærksom på, at klasserne ikke er umiddelbart sammenlignelige med klasser for gasfiltre til brug sammen med halv- og helmasker uden turboenhed, fx vil kapaciteten af et klasse 2-filter til turboudstyr være mindre end kapaciteten af filtre beregnet til masker.

Filtrerende ansigtsmasker

Filtrerende ansigtsmasker er halvmasker, hvor selve masken helt eller delvis består af filtermateriale. Filtret kan ikke skilles fra masken, hvorfor hele masken skal skiftes efter brug.

Mærkning

CE-mærket

Alle åndedrætsværn og dele, der har betydning for, at værnet fungerer, skal være CE-mærket. Åndedrætsværn, der er markedsført inden den 1. juli 1995, kan fortsat anvendes, indtil det skal udskiftes, selvom det ikke er CE-mærket. Forudsætningen herfor er, at det er i overensstemmelse med reglerne, der var gældende før denne dato. Det er fabrikanten, der sætter mærket på. Mærket ser således ud

Mærkning af filtre

Partikelfiltre mærkes efter klasse med P1, P2, P3. Filtrene har hvid farvekode.

Partikelfiltre, der kun beskytter mod faste partikler, skal være mærket »Kun til brug mod faste partikler«. Disse filtre vil desuden være mærket med S.

Der kan fortsat findes filtre mærket »Ikke til brug mod væskeformige aerosoler«. Disse filtre beskytter ligeledes kun mod faste partikler.

Filtre, der desuden beskytter mod væskeformige aerosoler, vil være mærket med L, og filtre, der både beskytter mod faste partikler og væskeformige aerosoler, vil således være mærket med SL.

Gasfiltre mærkes med type og klasse.

A-filtre og AX-filtre har brun farvekode.

B-filtre har grå farvekode.

E-filtre har gul farvekode.

K-filtre har grøn farvekode.

SX-filtre har violet farvekode.

Filtre til flere forskellige gasser og kombinationer af partikler og gasser har farvekode for hver enkelt type.

NO-P3-filtre har blå-hvid farvekode.

Hg-P3-filtre har rød-hvid farvekode.

Filtrerende ansigtsmasker er mærket FF efterfulgt af type (P for partikel A, B, E, K for gasser som beskrevet for filtre, eller kombinationer heraf) og klasse 1, 2 eller 3.

Mærkning af filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser)

Udstyr med masker mærkes med TM og klasse.

Udstyr med hætter og stive hætter, fx visirer med hoveddel, mærkes med TH og klasse.

Hvis udstyret er forsynet med et gasfilter, anvendes samme typebetegnelser som nævnt under gasfiltre. Gasfiltrene er desuden mærket klasse 1, 2 eller 3. Man skal være opmærksom på, at klasserne ikke er umiddelbart sammenlignelige med klasser for gasfiltre til brug sammen med halv- og helmasker uden turboenhed, fx vil kapaciteten af et klasse 2-filter til turboudstyr være mindre end kapaciteten af filtre beregnet til masker.

Brugsanvisning

Leverandøren skal sørge for, at der altid følger en brugsanvisning på dansk med ved leveringen. Den skal være klar og forståelig og indeholde oplysninger om

- opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og desinficering. De produkter, som leverandøren anbefaler til dette, må hverken skade brugeren eller værnemidlet.

- det konkrete, valgte åndedrætsværns modstandsdygtighed, konstateret ved teknisk afprøvning. Hvis der findes lignende typer åndedrætsværn, som kan modstå andre niveauer af belastninger, skal disse niveauer også oplyses.

- hvilket tilbehør og hvilke reservedele der kan bruges sammen med åndedrætsværnet.

- hvilke begrænsninger, der evt. er i brugen af åndedrætsværnet.

- frist for holdbarheden af åndedrætsværnet og de dele, som det er sammensat af.

- egnet emballage til transport af åndedrætsværnet.

- betydningen af en eventuel mærkning.

- for turboudstyr skal oplyses, hvilke kombinationer af ansigtsdel, turboenhed og filter der kan anvendes sammen.

Valg af åndedrætsværn

Når der skal vælges åndedrætsværn, skal der først vælges mellem de to hovedtyper, luftforsynet åndedrætsværn og filtrerende åndedrætsværn.

Det er vigtigt at kende de forskellige åndedrætsværns egenskaber for at kunne vælge det rette. Forkert valg kan få katastrofale følger, fx er personer omkommet, fordi de brugte filtrerende åndedrætsværn, hvor der var iltmangel.

Der skal vælges åndedrætsværn efter art og koncentration af forureningen.

Ved valg af åndedrætsværn skal der desuden tages hensyn til arbejdets art, og om der samtidig skal anvendes briller, hjelm, høreværn eller lignende, der kan påvirke åndedrætsværnets funktion.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at kontrollere, at åndedrætsværnet slutter tilstrækkeligt tæt til ansigtet. Dette kan fx afprøves ved, at filtret lukkes med plastfolie eller med hånden. Derefter kontrolleres om masken holder over- eller undertryk i 10 sek. Man kan også afprøve maskens tæthed ved, at et ikke farligt lugt- eller smagsstof spredes omkring masken. Man kontrollerer derefter, om man kan lugte eller smage stoffet inde i masken.

Husk at bruge den rigtige type filter til testen.

Se i øvrigt afsnit om Beskyttelsesfaktor .

Man skal være opmærksom på, at filtrenes klasser hænger sammen med den type ansigtsdel og det øvrige udstyr, filtret skal bruges sammen med.

Det er vigtigt, at åndedrætsværnet ikke generer, så brugeren fristes til at tage det af i utide. Visse gener kan ikke helt undgås, fx belastning af åndedrætsfunktionen samt gener ved hudkontakt.

Filtrerende åndedrætsværn må derfor kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn. Se i øvrigt afsnit om Begrænsning i brug .

Luftforsynet åndedrætsværn

skal altid vælges, når

- der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17% ilt) i indåndingsluften

- luftforureningen forekommer i høje koncentrationer

- luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt

- der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen

- der ikke kan findes masker, der slutter tæt, fx på grund af skæg, ansigtsform eller briller. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter.

- en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn

- når arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan anvendes

- det i øvrigt foreskrives i arbejdsmiljølovgivningen.

Om luft til luftforsynet åndedrætsværn, se At-meddelelse nr. 4.09.7 om Åndemiddelluft.

Filtrerende åndedrætsværn

kan vælges, når luftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet.

I forhold til det luftforsynede åndedrætsværn er der følgende fordele ved et filtrerende åndedrætsværn

- det er let

- der er fri bevægelighed for brugeren

- det vil ofte være en let løsning, fx ved enkeltopgaver og arbejde på skiftende arbejdspladser

og følgende ulemper

- filtrets sikkerhedsmæssige effekt er begrænset af, hvilke stoffer det beskytter mod

- filtret har begrænset holdbarhed

- vejrtrækningen belastes af modstanden i filtret

- arbejdstidsbegrænsning på 3 timer medmindre der vælges en type med turboenhed (blæser).

Beskyttelsesfaktor

angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet kan nedsætte koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer inde i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne ved laboratorieafprøvning.

Beskyttelsesfaktoren for et åndedrætsværn kan således være en faktor i vurderingen af, om et åndedrætsværn er godt nok i den pågældende situation. Man kan ikke vælge åndedrætsværn udelukkende ud fra beskyttelsesfaktoren.

Hvis der fx i omgivelserne er en forurening på 1.000 mg/(m3), og åndedrætsværnets beskyttelsesfaktor er på 500, vil der være en forurening på 2 mg/(m3) i indåndingsluften, forudsat at åndedrætsværnet er korrekt valgt og tilpasset brugeren.

Når det drejer sig om CE-mærket udstyr, kan man i praksis regne med den beskyttelsesfaktor, der er angivet i nedenstående skema for luftforsynet åndedrætsværn (forudsætning: korrekt valgt og tilpasset brugeren).

De nævnte beskyttelsesfaktorer er beregnet ved konstant lufttilførsel, henholdsvis neutralt tryk.

Ved »konstant lufttilførsel« forstås, at der mellem trykbeholderen eller kompressoren og masken er indskudt en ventil, der indstilles, så der blæser en konstant luftstrøm til åndedrætsværnet. Udåndingsluften samt den overskydende luft forlader åndedrætsværnet gennem udåndingsventilen eller andre åbninger.

---------------------------------------------------------------------

Beskyttelsesfaktor Åndedrætsværn forsynet Åndedrætsværn forsynet med luft fra kompressor med luft fra trykflaske- apparater

---------------------------------------------------------------------

Helmaske 2000 2000

---------------------------------------------------------------------

Halvmaske 50 -

---------------------------------------------------------------------

Ved »neutralt tryk« forstås, at åndedrætsværnet er forsynet med en ventil, der åbner ved et meget lille undertryk i masken og derved tilfører åndedrætsværnet luft.

Åndedrætsværn med helmasker og overtryk samt åndedrætsværn med bidemundstykke har en beskyttelsesfaktor, der er op til 5 gange så stor som åndedrætsværn med konstant lufttilførsel og åndedrætsværn med neutralt tryk.

Ved »overtryk« forstås, at åndedrætsværnet er forsynet med en overtryksventil, der sikrer, at der altid er et lille overtryk i masken.

Udstyr med hætte har varierende beskyttelsesfaktor afhængig af udstyrets udformning. Her må henvises til leverandørens oplysninger.

Beskyttelsesfaktorerne for filtrerende åndedrætsværn angives i nedenstående skema.

Forudsætningen for beskyttelsesfaktoren for gasfiltre er, at der er tale om nye filtre. Når filtret er »brugt op«, yder det ingen beskyttelse. Se afsnit om Udskiftning af gasfiltre .

Ved brug af kombinerede filtre skal beskyttelsesfaktorerne for støv og gasser iagttages hver for sig.

Beskyttelsesfaktorerne for filtrerende ansigtsmasker FFP1 og FFP2 svarer til beskyttelsesfaktorerne for halvmaske med filter klasse P1 henholdsvis klasse P2. Den tilsvarende beskyttelsesfaktor for filtrerende ansigtsmaske FFP3 er 30.

Udstyr med turboenhed (blæser) har varierende beskyttelsesfaktor afhængig af udstyrets udformning.

Ved brug på arbejdspladsen kan man ikke regne med så god beskyttelse, som beskyttelsesfaktoren angiver, idet de nævnte beskyttelsesfaktorer er beregnet under laboratorieforhold.

Der må altid som udgangspunkt forventes en væsentlig lavere beskyttelse end den nævnte, fx kan der højst forventes en faktor 10 for halvmasker eller filtrerende ansigtsmasker klasse 2 og 3, og tilsvarende en faktor 100 for helmasker.

Beskyttelsesfaktorerne for såvel luftforsynet som filtrerende åndedrætsværn med halv- og helmasker forudsætter i øvrigt en god tilpasning, og dette kan ikke forventes, når der er skæg, briller eller lignende i klemme langs maskens kant.

--------------------------------------------------------------------- Filter P1 P2 P3 Gas --------------------------------------------------------------------- Halvmaske 4 10 50 50 --------------------------------------------------------------------- Helmaske - 16 1000 2000 ---------------------------------------------------------------------

Begrænsning i brug

Filtrerende åndedrætsværn må kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn.

Luftforsynet åndedrætsværn og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) må benyttes hele dagen med pauser, hvis længder og antal afhænger af arbejdsbelastningen og generne. Arbejde, der ikke kræver brug af åndedrætsværn, kan udføres i disse pauser. Filtrerende ånedrætsværn med turboenhed (blæser) må dog kun anvendes i situationer, hvor filtrerende åndedrætsværn i øvrigt kan anvendes.

Begrænsning i brug af åndedrætsværn ved arbejde med asbestholdige materialer er fastlagt således, at arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn ikke må overstige 6 timer pr. dag for den enkelte ansatte. Ved nedrivningsarbejde gælder særlige regler.

Ved arbejde med kodenummererede produkter må arbejde med åndedrætsværn ikke overstige 6 timer på en arbejdsdag, når der anvendes luftforsynet åndedrætsværn. I særligt belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende skal tiden nedsættes. Beskæftigelse med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt.

Unge under 18 år må højst beskæftiges 4 timer dagligt ved arbejde, hvor der benyttes luftforsynet åndrdrætsværn.

Vedligeholdelse, opbevaring og holdbarhed

For at åndedrætsværnet kan yde den tilsigtede beskyttelse, er det vigtigt, at de anvisninger, der fremgår af leverandørens brugsanvisning om vedligeholdelse og opbevaring nøje følges. Holdbarheden af åndedrætsværnet er helt afhængig af, at dette overholdes.

Udskiftning af partikelfiltre

Støvbelægningen på filtret øger indåndingsmodstanden. Når indåndingsmodstanden bliver for belastende, skal filtret skiftes.

Udskiftning af gasfilte

Et gasfilter har evne til at optage en vis mængde luftforurening. Herefter vil luftforureningen lække igennem.

Inden dette sker, skal der skiftes til nyt filter.

Nogle leverandører vil kunne beregne den sandsynlige brugstid, når forureningskoncentrationen og arbejdsbelastningen opgives. Filtret skal skiftes i god tid, før den beregnede sandsynlige brugstid nås.

Forureningen må ikke kunne lugtes. Hvis masken er korrekt tilpasset, skal filtret senest skiftes, når man kan lugte forureningen. Grænseværdien kan være overskredet længe inden, forureningen kan lugtes. Det er i den forbindelse vigtigt på forhånd at undersøge, om forureningen overhovedet kan lugtes af brugeren.

Hvis en forurening undtagelsesvis kan lugtes, inden den opgivne brugstid er nået, skal filtret straks skiftes. Et sådant forhold kan indtræffe som følge af et samspil mellem forskellige luftforureninger.

A1-filtre bør kun anvendes som engangsfiltre til kortvarigt arbejde (1/2 time) ved lave koncentrationer (cirka 3 x grænseværdien).

I Arbejdstilsynets vejledninger om foranstaltninger ved sundhedsfarer ved malearbejde oplyses forskellige hensigtsmæssige tidsgrænser for udskiftning af gasfiltre og kombinationsfiltre.

Kan der ikke fås oplysning om filtrenes sandsynlige brugstid, skal der normalt benyttes luftforsynet åndedrætsværn.

Skiltning

Arbejdsområder, hvor åndedrætsværn skal bruges, skal afmærkes ved skiltning som vist.

Skiltet kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen og klassen af det åndedrætsværn, der skal benyttes på den pågældende arbejdsplads.

Der kan være tilfælde, hvor arbejdet som gør åndedrætsværn nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig.

Betaling

Det er arbejdsgiveren, der skal betale anskaffelsen, vedligeholdelsen og renholdelsen af de personlige værnemidler. Arbejdsgiveren har ejendomsretten til dem.

Jens Andersen

---------------------------------------------------------------------

BAGGRUND

- Bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

- Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

- Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

---------------------------------------------------------------------

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.