At-meddelelse nr. 1.01.8, november 1996. erstatter september 1995 Ventilation på faste arbejdssteder

At-meddelelse nr. 1.01.8, november 1996. erstatter september 1995 Ventilation på faste arbejdssteder

Denne At-meddelelse oplyser om krav til ventilation, herunder om udsugning fra forurenende processer, og vejleder om, hvordan kravene kan opfyldes.

Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter,

- at arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk,

- at der ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles luftarter, støv el.lign., der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikles røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal etableres procesventilation.

Naturligt luftskifte

Der vil altid forekomme et naturligt luftskifte gennem utætheder i bygningskonstruktioner, ved brug af døre og vinduer, gennem ventiler og lignende til det fri.

Det naturlige luftskifte kan være tilstrækkeligt til at ventilere arbejdsrum, hvor der ikke forekommer forurening eller indeklimagener. Det kan fx være kontorer med få personer, lagerlokaler og lignende.

Hvis der fx ryges i rummet, eller der forekommer generende varme fra teknisk udstyr, kan der dog være behov for øget ventilation for at opnå en tilfredsstillende luftkvalitet, om nødvendigt ved mekanisk almen ventilation, jf. nedenfor og At-meddelelse 1.01.9 om indeklima.

Naturligt luftskifte må ikke give problemer med generende træk, dårlig luftfordeling i lokalet, eller dårlig varme/kuldefordeling.

Nyere bygninger er meget tætte og giver et meget lille naturligt luftskifte gennem utætheder i bygningskonstruktioner. Det kan derfor være nødvendigt med et antal rigtigt placerede ventiler og aftræk, for at det naturlige luftskifte fungerer.

Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse i arbejdsrummet ved naturligt luftskifte, skal der indrettes mekanisk ventilation, enten som almen ventilation eller procesventilation eller en kombination af disse.

Almen ventilation

Ved almen ventilation forstås mekanisk ventilation, der tilfører hele rummet frisk luft og udsuger luft i tilsvarende mængder.

Der er ikke krav om, hvordan der sker tilførsel af frisk luft, dvs. om den sker naturligt eller mekanisk. Tilførslen skal sikre en effektiv erstatning af den udsugede luft, og må ikke give træk på steder, hvor der opholder sig ansatte (opholdszonen).

Almen ventilation er egnet, når der skal ventileres for varme og forurening, der afgives i små koncentrationer mange steder i rummet. Dette kan være tilfældet i rum, hvor flere personer opholder sig, hvor der er tobaksrygning, varmeafgivende kontormaskiner eller sker afdunstninger fra overflader af inventar og bygningsdele.

Den tilførte luft skal være frisk og have en passende temperatur, se nærmere Ventilationsanlæg, generelt. Mekanisk indblæst luft skal tages fra det fri.

Den friske luft, der indblæses til rummet, kan i begrænset omfang blandes med udsuget luft fra arbejdsrummet. Det er dog en betingelse, at den udsugede luft er renset og ikke stammer fra procesventilationsanlæg. Den indblæste luft skal altid have en så stor friskluftandel, at CO2-værdien i rummet holdes lav, se nærmere At-meddelelse 1.01.9 om indeklima.

Fig.1. Den mængde af frisk luft, der er nødvendig for at bringe koncentrationen af luftforureninger fra mennesker, bygningsmaterialer, inventar og lignende ned på et acceptabelt niveau. Vejledende fra DS (Dansk Standard) 447 om ventilation. Arbejdstilsynet kræver minimum 8 (m2) luftrum pr. person, se nærmere At-meddelelse 1.01.3 om arbejdsrum på faste arbejdssteder.

Almen ventilation er normalt ikke tilstrækkelig, hvis der foregår forurenende arbejdsprocesser. I så fald kræves en procesventilation.

Fortrængningsventilation med indblæsning af frisk luft ved gulv og udsugning af forurenet luft ved loft betragtes normalt som almen ventilation.

Procesventilation

Procesventilation består af en udsugning, der fjerner forureningen på udviklingsstedet, og af en tilførsel af frisk luft. For at udsugningen kan fungere, skal der tilføres lige så meget luft, som der fjernes. I tilfælde, hvor den udsugede luftmængde er lille i forhold til det naturlige luftskifte, kan tilførsel af erstatningsluft ofte ske gennem revner sprækker m.m.. Se Naturligt luftskifte. Er den udsugede luftmængde stor i forhold til det naturlige luftskifte, vil det oftest være nødvendigt med en mekanisk tilførsel. Dette vil normalt være tilfældet ved industrielle forhold. Se Ventilationsanlæg, generelt.

Procesventilation kræves, når der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening.

Procesventilation kræves, selv om den forurenende arbejdsproces ikke er kontinuerlig, blot den er jævnlig gentagen og af en vis varighed, for eksempel ved afvaskning af grafiske trykvalser og reparationssvejsning.

Procesventilationen skal indrettes, så den nedbringer luftforureningen effektivt.

Det er ikke tilstrækkeligt at nedbringe forureningen til en eventuel grænseværdi, hvis det er muligt og rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling at fjerne luftforureningen yderligere. En grænseværdi er ikke udtryk for en projekteringsnorm.

Om grænseværdier og deres anvendelse ved vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i arbejdsmiljøet henvises til At-anvisning nr. 3.1.0.2. om grænseværdier for stoffer og materialer.

Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde. Rummet skal være udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Ved arbejde med visse produkter fx malevarer, lime, udfyldningsmidler, tryk- og serigrafifarver, fortyndingsmidler, klagøringsmidler, kræftfremkaldende stoffer og materialer m.m., er der særlige krav til ventilation. Dette følger bl.a. af bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter og bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v..

(FIGUR 2)

(FIGUR 3)

I visse tilfælde er det ikke muligt at fjerne forureningen effektivt i sådanne særlige rum, kabiner o.l. Der skal i så fald under arbejde anvendes egnede personlige værnemidler, herunder luftforsynet åndedrætsværn.

Procesventilationens udformning

Procesventilation kan udformes, enten som en udsugning fra en indkapslet proces, se fig. 2, eller ved en punktudsugning, der fjerne forureningen tæt på det sted, hvor den udvikles. Se fig. 3 og 4.

Den luftmængde, der er nødvendig for at suge forureningen bort, afhænger af, hvor tæt på og hvor i forhold til forureningskilden udsugningsåbningen placeres, og hvordan selve udsugningsåbningen udformes. Se fig. 5.

Ved udformningen af punktudsugningen er det vigtigt at huske, at jo længere værk fra forureningskilden punktudsugningen placeres, des dårligere er udsugningsevnen. Derimod har en indblæsning virkning i en ret lang afstand fra indblæsningsåbningen. Denne virkning af en indblæsning kan bruges til at »styre« forureningen hen mod en udsugning. Se fig. 6.

(FIGUR 4)

Ved udformningen skal det sikres, at punktudsugningen generer arbejdsoperationerne mindst muligt.

Man skal være opmærksom på, at ukontrollerede luftstrømme i arbejdsrummet kan medføre en utilsigtet spredning af luftforureningen. Luftstrømninger opstår ved indblæsning af luft, ved temperaturforskelle ved fx varmeprocesser, maskiner med bevægelige dele eller personer der bevæger sig. Efter nyinstallation eller ved væsentlig ændring af produktionsforholdene bør luftstrømmene i arbejdsrummet derfor undersøges. De kan iagttages ved at sprede røg i rummet, fx med en røgpistol. Stinkskabes udsugningseffektivitet måles efter DS (Dansk Standard) 457.

Kontrolanordning med alarm

Procesventilationsanlæg skal på hver enkelt udsugning være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. Kontrolanordningen kan fx være en pressostat.

(FIGUR 5)

(FIGUR 6)

En kontrolanordning på procesventilationsanlæggets hovedstreng er dog tilstrækkelig, hvis den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet og ventilationsanlægget holdes i funktionsdygtig stand ved leverandøren eller anden sagkyndig.

Kontrolanordningen skal udløse en signalgivning (alarm) i form af et lys- eller lydsignal, hvis den utilstrækkelige funktion kan medføre en påvirkning af sundhedsskadelige luftarter, støv e.l. eller udgøre en risiko for eksplosion. Se nærmere bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, vedr. lejlighedsvis signalgivning m.m..

Alarmen skal nemt kunne identificeres til den enkelte udsugning eller hovedstreng og skal placeres i arbejdslokalet på et sted, hvor den tydeligt kan ses eller høres af de ansatte.

De ansatte skal instrueres i funktionen af kontrolanordningen og alarmen samt i de forholdsregler, der skal træffes, når alarmen udløses.

Alarmen skal være tilsluttet to uafhængige energikilder medmindre den sundhedsskadelige påvirkning m.m. ophører samtidig med, at energitilførslen afbrydes. Se nærmere regler om eksplosionsfarlige områder, herunder eksplosionssikring af elektiske installationer og lufthastighedsmålinger.

Kontrolanordninger og alarmer skal i fornødent omfang afprøves med regelmæssige mellemrum.

Ovennævnte gælder også ved etablering af kontrolanordninger og alarmer efter bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter, samt efter bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v..

Recirkulation

Luft, der suges ud ved procesventilation, må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, men skal føres til det fri. Bemærk at miljømyndighederne kan have krav hertil.

Varmegenvinding

Ved varmegenvinding i forbindelse med procesventilation skal det sikres, at den friske luft til indblæsning ikke forurenes af udsugningsluften/afkastluften i varmeveksleren. Dette betyder fx, at roterende varmevekslere ikke bør bruges ved procesventilation.

Ventilationsanlæg generelt

Indretning

Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede luftmængder, dvs. at der indblæses frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede mængde. Dog kan man i arbejdsrum, der ikke ønskes forurenet fra omgivelserne, holde overtryk, dvs., at der indblæses mere luft i rummet, end der suges ud.

Frisk luft er den bedst mulige udeluft fra området, dvs. udeluft fra omgivelserne, der tages ind på en sådan måde, at den er mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, trafikmidler, naboindustrier og ikke mindst fra egne afkast af udsuget luft. Hvis udeluftindtagene og afkastene er uheldigt palceret i forhold til hinanden, kan der opstå risiko for, at den forurenede luft føres tilbage til arbejdsrummet. Man skal ligeledes være opmærksom på temperaturforhold ved placeringen af udeluftindtag, så luften ikke unødigt opvarmes af solen, sorte tage eller solopvarmede facader.

Afkastningsluften fra udsugningen skal i en række tilfælde også filtreres og evt. opsamles m.m. inden afkast til det fri efter regler i miljølovgivningen.

I arbejdsrummet skal indblæsning og udsugning placeres hensigtsmæssigt i forhold til aktiviteterne. Luften bør indblæses, så den går fra de rene områder til mindre rene områder, hvor udsugningen skal være placeret.

Opmærksomheden henledes på krav om særlige sikkerhedsforanstaltninger, hvor der forekommer støv, luftarter eller lign., der er eksplosions- eller brandfarlige. Der skal ventileres på en sådan måde, at koncentrationerne holdes på et sikkert niveau under den nedre eksplosionsgrænse. Ventilationsanlæg skal indrettes, så de opfylder de særlige krav herom i fx stærkstrømsbekendtgørelsen, beredskabsloven og lov om gasanlæg. Se også bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.

Ventilationen skal indrettes, så trækgener undgås. Risikoen for træk afhænger navnlig af indblæsningsluftens temperatur og hastighed samt indblæsningsåbningens placering og udformning, mens udsugningens placering har ringe betydning herfor. Indblæsningsluften skal derfor opvarmes i fornødent omfang, og lufthastigheden i opholdszonen bør ikke overstige 0,15 m/s ved stillesiddende arbejde og 0,4 m/s ved fysisk arbejde.

Ventilationsanlæggets kanaler

Kanalsystemer skal være udformet således, at der kan skabes en tilstrækkelig stor lufthastighed til at transportere luftforureningen gennem hele kanalsystemet. De bør være indrettet således, at forureningen ikke aflejres i kanalerne og efterhånden blokerer for luftgennemstrømningen.

Kanalsystemet skal være udformet og placeret således, at det kan renses og rengøres. Rense- og rengøringsmuligheden skal sikres ved anbringelse af det nødvendige antal renselemme, aftagelige kanalstykker eller lignende.

Kanalsystemet skal udformes og placeres under hensyntagen til bygningens opdeling i brandceller og brandsektioner. Kanalsystemet skal sikres mod brandspredning og røgspredning, jf. DS (Dansk Standard) 428 om brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg.

Støj fra ventilationsanlæg

Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så støj undgås. Støjen fra ventilationsanlæg må således ikke bidrage til støjbelastningen i rummet. Støjen fra ventilationsanlæg bør være mindst 10 dB(A) lavere end baggrundsstøjen i arbejdsrummet, hvor anlægget skal etableres.

Støj kan modvirkes ved

- anvendelse af runde kanaler

- adskillelse af kanaler fra bygningselementer og maskiner ved fx brug af gummimellemlæg

- ikke at anvende højere lufthastigheder end nødvendigt

- isolering af kanaler, ventilatorer m.v.

- anvendelse af lydsluser i kanaler

- ikke at anbringe motorer til ventilatorer i arbejdsrummet

- hensigtsmæssig udformning af armaturer til indblæsning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at lyd kan føres via kanalsystemet til arbejdsstedet eller andre rum. Dette kan være årsagen til generende støj og skal i videst muligt omfang undgås.

Vedligeholdelse og rengøring

Leverandøren skal med et ventilationsanlæg levere en fyldestgørende brugsanvisning. Hertil hører bl.a. nødvendige angivelser for drift og vedligeholdelse samt et sæt hovedtegninger.

Inden ventilationsanlægget tages i brug, bør det sikres, at anlægget leveres indkørt med måleresultater, der godtgør, at anlægget fungerer effektivt. Det gælder også ved enhver væsentlig ændring af anlægget.

Ethvert ventilationsanlæg skal kontrolleres, evt. justeres regelmæssigt og holdes forsvarligt rent af personale med særligt kendskab til ventilationsanlæggets funktion og formål.

Rengøring af anlægget, herunder kanaler indvendigt, er navnlig påkrævet,

- hvis anlægget er tilstoppet

- hvis anlæggets funktion iøvrigt er forringet

- hvis der i anlægget kan forekomme dannelse af sundhedsskadelige stoffer og materialer fx mikroorganismer. De kan dannes, hvis der udsuges biologisk aktivt støv/materiale.

Ved indvendig rengøring eller reparation af kanaler og lignende, hvor der forekommer skadelige stoffer og materialer, skal der benyttes egnet åndedrætsværn og evt. støvafvisende tøj.

Jens Andersen

---------------------------------------------------------------------

BAGGRUND

- Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

- Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

---------------------------------------------------------------------

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.00.2, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.