At-meddelelse nr. 1.01.14, august 1996 Arbejdspladsens indretning og krav til inventar på faste arbejdssteder

At-meddelelse nr. 1.01.14, august 1996 Arbejdspladsens indretning og krav til inventar på faste arbejdssteder

Denne At-meddelelse oplyser om krav til indretningen af de enkelte arbejdspladser inden for arbejdsstedet. Der oplyses herunder om krav til det inventar, som er placeret på arbejdspladsen, og der gives vejledende retningslinier om, hvorledes kravene kan opfyldes.

Almindelige krav

Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at arbejdspladsen skal være hensigtsmæssigt indrettet, således at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.

Hvor arbejdet uden ulemper kan foregå siddende, skal arbejdspladsen være indrettet dertil. Hvor arbejdet foregår stående eller gående, skal der så vidt muligt findes gode siddepladser, som kan anvendes ved afbrydelser i arbejde.

Arbejdspladsen skal være forsynet med passende inventar, så arbejdet kan udføres forsvarligt.

Der skal være plads til at komme til og fra arbejdspladsen, og der skal være forsvarlig flugtmulighed herfra.

Arbejdspladsen skal være forsvarligt indrettet og placeret i forhold til andre arbejdspladser og arbejdsprocesser - herunder færdsels- og gangarealer - så den ikke unødigt udsættes for påvirkninger fx fra stoffer og materialer, ekstreme temperaturer, ildelugt, støj eller vibrationer. Placeringen i arbejdsrum skal være forsvarlig i forhold til dagslys, kuldenedfald, varmestråling eller anden emission i lokalet, gangarealer, træk m.m. jf. At-meddelelse nr. 1.01.12 om arbejdsrum på faste arbejdssteder.

Medfører arbejdet risiko for at blive forurenet med materialer, som det er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der være hjælpemidler hertil. Det kan fx være øjenskylleflaske, nødbruser og særlige rensemidler. Hjælpemidlerne skal være passende og tilstrækkelige og findes i nærheden af arbejdspladsen.

Ergonomiske forhold

Arbejdspladsen skal opfattes som en helhed. De enkelte dele i helheden må hverken hver for sig eller samlet medføre, at arbejdet udsætter den ansatte på arbejdspladsen for unødige belastninger eller for ulykkesrisici.

For at arbejdet kan foregå med forsvarlige arbejdsbevægelser og i forsvarlige arbejdsstillinger, skal navnlig følgende være opfyldt

- Arbejdspladsen skal være rummelig. Det vil sige, at der skal være plads til, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt, at alle arbejdsfunktioner, betjening, vedligeholdelse, reparation, rengøring m.m. kan foregå med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.

- Det anvendte inventar skal sikre, at siddende, stående og gående arbejde kan foregå i hensigtsmæssige arbejdsafstande/-områder og arbejdshøjder med tilstrækkelig plads til hoved, krop, ben og fødder i enhver arbejdsposition.

- Gulvet skal være ryddet, være plant, vandret og uden huller, være stabilt og have en passende hårdhed og ikke være glat.

- Der skal være frit udsyn i arbejdsområdet, og synsafstanden skal være passende under hensyn til personer og det arbejde, der skal udføres.

- Belysningen skal være tilpasset arbejdets art og den ansattes synskrav.

Desuden er det af betydning for at undgå unødige fysiske belastninger, at der under arbejdet er mulighed for at skifte mellem hensigtsmæssige siddende, stående og gående arbejdsstillinger og -bevægelser og variere mellem disse og opgaver.

Ved vurderingen af arbejdspladsens dimensioner skal der tages hensyn til de store variationer, der er i menneskers højde og øvrige kropsdimensioner, jf. figur 3 og 4.

Almindeligvis kan man gå ud fra, at flest muliges behov er tilgodeset, når der ved valg af inventar m.m. vedrørende arbejdsafstande og -områder for arme og hænder fremefter, til siden og opefter i højden, tages udgangspunkt i hensynet til de små personers kropsmål og de belastninger, der er forbundet med at arbejde med fremstrakte, udadførte arme og løftede hænder i eller over skulderhøjde.

Modsat tages der ved valg af inventar m.m. - vedrørende pladsbehov i dybde, bredde og højde til at bevæge hoved, krop, ben og fødder frit - udgangspunkt i hensynet til de store personers kropsmål og de belastninger, der er forbundet med at arbejde i fastlåste arbejdsstillinger.

Ved valg af inventar m.m. tages der ligeledes, for at imødegå de belastninger, der er forbundet med arbejde med hænderne under hoftehøjde og i mere eller mindre foroverbøjet, sidebøjet og/eller hugsiddende arbejdsstilling, udgangspunkt i de store personers kropsmål.

Arbejdsafstande og arbejdsområder

For at undgå sundhedsskadelige belastninger af ryg, nakke, skuldre og arme er det vigtigt, at arbejdet kan ske tæt ved kroppen inden for hensigtsmæssig arbejdsafstand og arbejdsområde.

Normal og maksimal arbejdsafstand og arbejdsområder for hænderne fremgår af følgende tegning

+++ FIGUR 1 +++

Normal og maksimal arbejdsafstand og arbejdsområder

For arbejde ved invenvar (bord, bånd, maskine, hylde m.m.) strækker den normale arbejdsafstand sig i albuehøjde ca. 20-25 cm ind i arbejdsområdet fra forkant omkring kroppens midtlinie. Den maksimale arbejdsafstand strækker sig tilsvarende 32-37 cm ind i arbejdsområdet fra forkant. Arbejdsområderne afgrænses af en vinkel på 60 grader.

Ved stående arbejde kan det maksimale arbejdsområde udvides til 40-45 cm, dog maks. 50 cm, forudsat at arbejdshøjden er tilpasset personer og opgaver.

Arbejdet bør fortrinsvis foregå i det normale arbejdsområde og kun lejlighedsvist foregå i det maksimale arbejdsområde, (jf. tegning).

Benplads

Der skal være fri plads til benene og fødderne under borde, båndlinier og lignende både i stående og siddende stilling, således at man kan arbejde bekvemt, skifte stilling og bibeholde normal rækkeafstand.

Det indebærer, at der i siddende stilling fra arbejdsfladens forkant skal være mindst 50 cm til nærmeste genstand i knæhøjde og 70 cm i fodhøjde. I enhver arbejdsstilling og funktion skal den frie benplads være til stede i dybden og i bredden til begge sider. Derved kan hensigtsmæssige arbejdsstillinger opretholdes ved udvidelse af eller skift mellem funktioner i arbejdsområdet.

+++ FIGUR 2A +++

Målangivelser set fra gavlen

+++ FIGUR 2B +++

Pladsforhold set ovenfra

Arbejdshøjder

Arbejdshøjden skal være passende.

Dette skal sikres ved, at inventar og tekniske hjælpemidler passer til de personer, der skal benytte dem og til arbejdets art. Dette krav opfyldes bedst og nemmest ved, at der anvendes inventar, der er let at indstille i højden.

Nedenstående tegning (figur 3) viser, at der i oprejst stående stilling er en forskel på ca. 25 cm mellem albuehøjde, ca. 95 cm, for små personer og albuehøjde, ca. 120 cm for store personer.

I siddende stilling (figur 4) ligger intervallet lavere, og forskellen på ca. 15 cm svarer til albuehøjde, ca. 60 cm, for små personer op til albuehøjde, ca. 75 cm, for store personer.

+++ FIGUR 3 +++

Hændernes arbejdshøjder, stående

+++ FIGUR 4 +++

Hændernes arbejdshøjder, siddende

I stående og siddende stilling ligger det normale arbejdsområde for hændernes arbejde i albuehøjde og ca. 5 cm over og under dette niveau.

Ved arbejde der kræver præcision, ligger arbejdshøjden for hænderne i området fra 5-10 cm over albuehøjde til under skulderhøjde. God støtte af underarme/albuer er påkrævet i øverste del af dette område.

Ved arbejde med frie armbevægelser og lettere håndtering ligger arbejdshøjden for hænderne i området fra 5-(10) cm under albuehøjde. Ved siddende arbejde, der udføres på borde, bånd m.m., dog bedst i ca. albuehøjde og max. 5 cm under af hensyn til den fri benplads under arbejdsfladen. Ved kraftbetonet (tungt) arbejde ligger arbejdshøjden ned til og omkring de 10 cm under alubehøjde eller i ca. hoftehøjde. Tungt, kraftbetonet arbejde udføres altid fra stående stilling.

Hvis samme inventar anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende personale, skal det være indstilleligt.

Ved hyppige skift af arbejdsopgaver eller personale skal inventar og tekniske hjælpemidler være lette og fleksible at indstille.

I langt de fleste tilfælde består en arbejdsopgave af mange delfunktioner, således at der normalt er behov for fleksibelt inventar.

Hvis man ved udformning og valg af indstilleligt inventar derfor lægger ovenstående til grund, således at inventaret kan indstilles efter de her angivne mål, kan man regne med, at det vil kunne anvendes af ca. 90% af den erhvervsaktive befolkning.

De resterende ca. 10% af alle voksne (de meget små og meget store personer) vil imidlertid ikke være tilgodeset. Her vil yderligere tilpasning af arbejdspladsen til denne gruppe være nødvendig. Det samme kan gælde for fx funktionshæmmede, gravide m.m.

Inventar

Stole, borde, hylder, reoler, ekspeditionsdiske og andet inventar på arbejdspladsen skal være af et materiale, der ikke frembyder sundhedsfare. Det skal være nemt at rengøre, være uden skarpe eller ru kanter og i forsvarlig stand. Overfladen må ikke give anledning til kulde- og varmepåvirkninger eller reflekser. Inventaret skal være indrettet og udformet, så hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser kan opnås, jf. ovenfor.

Nedenfor er beskrevet, hvad der for arbejdsstole, arbejdsborde og reposer m.m. navnlig er af betydning for at undgå unødige belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.

For skærmterminalarbejdspladser er der givet særlige regler, jf. At-anvisning nr. 4.0.1.1 om arbejde ved skærmterminaler.

Arbejdsstole

Afhængig af arbejdets art, siddestilling m.m. vil der være behov for regulering i forhold hertil.

Forudsætningen for at opnå hensigtsmæssige arbejdsstillinger/-bevægelser afhænger af indretning og fleksibel tilpasning til personers kropsmål og de arbejds- og synsopgaver, som arbejdet indebærer. Figur 5 viser forskellige siddestillinger.

+++ FIGUR 5 +++

Eksempler på siddestillinger

Siddehøjden på plant sæde målt i sædets forkant eller stolens 0-punkt over midtersøjlen svarer ca. til knæhasehøjde, der for små personer er ca. 38 cm og for store ca. 50 cm.

Når siddehøjden er 5-7 grader bagudhældet, vil forkanten af sædet være ca. 2,5-3,5 cm højere end knæhasehøjden.

Ved op til 10 grader fremadhældning vil siddehøjden være ca. 7 cm over knæhasehøjde målt i stolens 0-punkt over midtersøjlen eller for små personer op til ca. 45 cm og for store personer op til ca. 57 cm.

For at imødekomme ovenstående og for i øvrigt at tilpasse højde m.m. til personer af forskellig størrelse ligger arbejdshøjden som udgangspunkt svarende til albuehøjdeintervallet, jf. figur 4.

For arbejdsstole er det desuden vigtigt

- at stolen er stabil, dvs. hverken vælter, kører eller glider væk under en, uanset hvordan man sidder eller bevæger sig på den

- at sædet giver mulighed for varieret siddestilling, fx ved indstilling i højde, dybde og sædehældning

- at stoleryggen er udformet, så den passer til lændesvajet og uafhængigt af sædet kan tilpasses i højde og hældning

- at sædepolstringen har en passende tykkelse og er af et materiale, der tillader huden at ånde, forhindrer fremadglidning og er afrundet ved forkanten

- at eventuelle armlæn er indstillelige og, hvis de er til gene, let kan fjernes

- at indstilling af stolen let kan foretages fra siddende stilling.

I øvrigt henvises til At-meddelelse nr. 4.10.2 om siddende arbejde.

Arbejdsborde/-flade

Der vil som nævnt være behov for regulering af højden til personer og opgaver herunder fx for at imødekomme behovet for variation og skift mellem siddende og stående arbejdsstillinger. For den enkelte betyder dette fx et reguleringsbehov på 35-45 cm og for dækning af mindst ca. 90% af den erhvervsaktive befolkning et reguleringsbehov på op til ca. 60 cm, jf. figur 3 og 4.

For arbejdsborde er det desuden vigtigt

- at bordpladen har en størrelse, der passer til arbejdsopgaverne, således at der er plads til nødvendige materialer, plads til fralægning og plads til at skifte og indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger i forhold til funktioner på arbejdsfladen samt plads til frit at dreje på stolen, rejse sig og sætte sig m.m.

- at det er en fordel for synsorienteringen og nakke/skulderbelastningen, at bordpladen kan skråtstilles.

- at kravet om fri benplads under inventar og arbejde med sænkede skuldre ikke kan opfyldes, hvis bordpladen er for tyk, eller hvis bordet er forsynet med skuffer, sarg eller afstivning ved forkant. Af samme grund bør alle afstivninger være placeret ved bordets bagkant eller på siden, og skuffer være placeret uden for det fri benområde og/eller være løse, flytbare moduler.

Underlag/reposer m.m.

Gulvet skal så vidt muligt være i plan med arbejdspladsen.

For siddende, stående eller gående arbejde skal arbejdspladsen som udgangspunkt indrettes, så der kan opnås fuld støtte for fødderne på gulvet.

Ud fra en enkel og samlet arbejdsmiljømæssig betragtning finder Arbejdstilsynet ikke, at reposer, fodstøtter/-skamler i sig selv kan opveje manglende mulighed for tilpasning af arbejdspladsens inventar/elementer i øvrigt.

Hvis det er nødvendigt for at sikre hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, kan et andet egnet underlag, der passer til personer og opgaver, dog stilles til rådighed.

Anvendes reposer m.m., skal navnlig følgende af betydning nævnes

- Reposer m.m. skal have en størrelse, der dækker alle funktioner i hele arbejdsområdet, og uden ulempe og risiko gøre det muligt at opholde sig på og komme til og fra arbejdspladsen og kunne bevæge hovedet, kroppen, ben og fødder frit.

Der skal være forsvarlig adgang til reposer m.m. Ved niveauforskelle på mere end ca. 18 cm bør der være trin eller rampe.

- Underlaget skal være stabilt og af, eller beklædt med, et materiale af passende hårdhed, der ikke er glat, og som forhindrer, at fødderne glider.

- Reposer m.m. skal om fornødent kunne indstilles i højden.

- Ved siddende arbejde anses den egentlige funktion af reposer, fodstøtter/-skamler, der stilles til rådighed, at være forbundet med behovet for, at der kan opnås en fod/underbensvinkel på ca. 90 grader, når benene strækkes frem, når der indtages en bagudlænet arbejdsstilling eller for sikring af fod/bensymmetri ved pedalbetjening, hvorfor disse skal have en passende vinkel, der i fornødent omfang kan reguleres.

For at tilgodese behovet for også at kunne indtage og skifte til en fremadfældet siddestilling, hvor vægten i høj grad hviler lodret ned på fødderne, skal vinklen være regulerbar.

I denne stilling såvel som i fx ståstøttet siddestilling er det imidlertid, for at undgå unødige belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, af speciel betydning, at der kan opnås fuld støtte for fødderne på gulvet.

Ved arbejdspladser som fx skranker (der under hensynet til øjenkontakten med stående personer/kunder i dag er høje og derfor tager udgangspunkt i en stående arbejdsstilling) kan muligheden for skift til siddende - og mellem siddende og stående arbejdsstilling for eksempel opnås gennem et regulerbart samspil mellem arbejdsfladen og en repos i form af et hæve-sænkbart gulvplan, jf. figur 3 og 4 samt figur 2A og 2B.

Jens Andersen

---------------------------------------------------------------------

Baggrund

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

---------------------------------------------------------------------

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser finder i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København Ø Telefon 31 15 20 00

Ingen