At-meddelelse nr. 4.10.5 af januar 1996 Kortlægning og vurdering af ensidigt, gentaget arbejde

Bilag 1

Kortlægning og vurdering af ensidigt, gentaget arbejde (EGA)

A. Ensidigt, gentaget arbejde

Der er tale om ensidigt, gentaget arbejde, når personen udfører samme arbejdsbevægelser kontinuerligt. Arbejdsbevægelserne gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde.

Gener og helbredsskader efter ensidigt, gentaget arbejde er især knyttet til nakke, skuldre og arme. Desuden kan der opstå psykiske gener, der typisk ses i sammenhæng med høje opmærksomhedskrav, lavt jobindhold og højt tempo/tidspres.

Risikoen for gener og helbredsskader som følge af ensidigt, gentaget arbejde stiger med antallet af gentagelser pr. tidsenhed, højt tempo samt med varigheden af arbejdet. Desuden vil forekomsten af forværrende faktorer være afgørende for risikoen for helbredsskader.

B. Vurdering af ensidigt, gentaget arbejde

Hovedelementerne i vurderingen af udførelsen af ensidigt, gentaget arbejde er antallet af gentagne bevægelser pr. tidsenhed, varigheden og tilstedeværelsen af forværrende faktorer

* Arbejdet vurderes efter arbejdscyklustid, andel af arbejdscyklustid med samme bevægelser eller antal ensartede bevægelsesmønstre pr. minut, der belaster samme muskelgrupper.

* Generelt vurderes ensidigt, gentaget arbejde at kunne medføre risiko for sundhedsskader, når arbejdet udføres mere end 3-4 timer dagligt. Ensidigt, gentaget arbejde, der udføres mindre end 3-4 timer dagligt, kan ligeledes indebære risiko for helbredsskader.

* Herefter observeres forekomsten af forværrende faktorer og belastningen ved disse.

På baggrund af en samlet vurdering af alle faktorerne skønnes, om arbejdet medfører risiko for helbredsskader.

Til brug ved kortlægning og vurdering af ensidigt, gentaget arbejde har Arbejdstilsynet i samarbejde med parterne i arbejdsmarkedets handlingsplan med ensidigt, gentaget arbejde udarbejdet følgende generelle model.

Model til kortlægning og vurdering af ensidigt, gentaget arbejde

--------------------------------------------------------------------

Repetitivitet Højrepetitivt

-------------------------------------------------------------------- Arbejdet er karakteriseret ved, at arbejdscyklustiden er mindre end 30 sekunder eller ved, at samme bevægelser gentages mere end 50% af cyklustiden. Dvs. arbejdet er karakteriseret ved et ensarten bevæge- mønster, der belaster samme muskelgruppe, og som gentages flere gange i minuttet. ------------------------------------------------------ Her er tale om egentligt høj repetitivt gentaget arbejde. Dette indebærer i sig selv risiko for helbredsskader. Denne risiko forøges væsentligt i kombination med en eller flere af de forværrende faktorer. -------------------------------------------------------------------- Tid Indsatsen koncentreres om ensidigt, gentaget arbejde, der udføres mere end 3-4 timer dagligt. I vurderingen af risikoen for helbredsskader bør der dog indgå en samlet vurdering af arbejdets karakter, herunder bl.a. de forværrende faktorer der kan indebære en reduktion af tidsfaktoren. -------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------- Forværrende faktorer -------------------------------------------------------------------- Kraft- Kraftanvendelse, fx i forbindelse med brug af håndværk- anvendelse tøj, betjeningshåndtag eller materialehåndtering. -------------------------------------------------------------------- Arbejdsstil- Uhensigtsmæssigt ergonomisk indrettet arbejdsplads ling (ar- og/eller fastlåst arbejdsstilling uden mulighed for bejdsplads- variation. indretning og varia- tionsmu- ligheder) -------------------------------------------------------------------- Opmærksom- Arbejdets udførelse kræver vedvarende opmærksomhed hed/koncen- og/eller koncentration, fx ved præcisionsarbejde tration og/eller sortiringsarbejde. -------------------------------------------------------------------- Handlemu- Ringe mulighed for påvirkning af arbejdet, herunder ar- ligheder bejdsbetingelser, tempo, indhold og arbejdsmetoder/ teknik. --------------------------------------------------------------------

Vejledning i brug af model til vurdering af ensidigt, gentaget arbejde

Når det ensidige, gentagede arbejde udføres, som hovedregel minimum sammenlagt 3-4 timer af arbejdsdagen, som led i det daglige arbejde, skal arbejdet vurderes som neden for beskrevet. Der kan dog være tale om arbejdsfunktioner med ensidigt, gentaget arbejde, hvor der er risiko for helbredsskader, hvor arbejdets varighed er mindre en sammenlagt 3-4 timer af arbejdsdagen. Disse tilfælde skal ligeledes vurderes.

I. Gentagne bevægelser

I modellen karakteriseres repetitivt arbejde ud fra cyklustiden, ud fra i hvor stor en andel af cyklustiden samme bevægelser gentages eller ud fra antallet af ensartede bevægelsesmønstre. Arbejdscyklustiden er tiden fra en operation udføres på et emne, indtil samme operation gentages på næste emne. Der er tale om samme bevægelser eller ensartet bevægelsesmønster, der belaster samme muskelgruppe, når det er samme muskler, der arbejder. Bevægelserne behøver ikke være helt identiske.

Er arbejdscyklustiden mindre end 30 sekunder, eller gentages samme bevægelser i mere end 50% af cyklustiden, er arbejdet højrepetitivt. Dette svarer til, at samme bevægelsesmønster gentages flere gange i minuttet. Højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde indebærer alene på grund af gentagelsen risiko for helbredsskader. Risikoen øges med antallet af arbejdscykler pr. minut eller varigheden (procentdelen) af ensartede, gentagne bevægelser pr. arbejdscyklus eller med antallet af ensartede bevægelsesmønstre pr. minut, højt tempo og varigheden af samlet arbejdstid med ensidigt, gentaget arbejde. Risikoen forøges æsentligt i kombination med en eller flere af de forværrende faktorer.

Hvis arbejdscyklustiden er større end 30 sekunder, og samme bevægelser gentages mindre end 50% af cyklustiden svarende til, at samme bevægelsesmønster gentages færre end 2 gange pr. minut men stadigvæk forekommer mange gange i timen, er arbejdet lavrepetitivt. Lavrepetitivt arbejde kan medføre risiko for helbredsskader, hvis en eller flere forværrende faktorer er til stede. Forekomsten af forværrende faktorer observeres. Desuden vurdres, hvor belastende den enkelte faktor er.

Tiden

Når det ensidige, gentagede arbejde udføres, som hovedregel minimum sammenlagt 3-4 timer af arbejdsdagen som et led i det daglige arbejde, skal arbejdet vurderes som ovenfor beskrevet. Der kan dog være tale om arbejdsfunktioner med ensidigt, gentaget arbejde, hvor der er risiko for helbredsskader, hvor arbejdets varighed er mindre end sammenlagt 3-4 timer af arbejdsdagen. Disse tilfælde skal ligeledes vurderes.

Ud fra en samlet vurdering af disse observationer afgøres risikoen for helbredsskader.

Forværrende faktorer

Kraftanvendelse

Kraftanvendelse kan forekomme i forbindelse med brug af håndværktøj, betjeningshåndtag og håndtering af arbejdsemner, materialer m.m.

Belastningen på kroppen afhænger dels af den ydre krafts størrelse, retning og afstand fra de belastede led, dels af forholdet mellem belastningens størrelse og de belastede muskler og leds kapacitet.

Risikoen for helbredsskader som følge af ensidigt, gentaget arbejde er forøget, når arbejdet indeholder arbejdsbevægelser, hvor der anvendes kraft.

Arbejdsstillinger/bevægelser

Belastende arbejdsstillinger og bevægelser hænger sammen med arbejdsstedets indretning og inventar samt med de tekniske hjælpemidlers udformning og emnernes form samt placering før, under og efter håndteringen.

Det betragtes som forværrende faktorer, der medfører øget risiko for helbredsskader, når arbejdet foregår med armene løftede eller på en måde, så ryggen eller nakken bøjes eller vrides. Sker bevægelserne, så hånd/arm/albue eller skuldre hyppigt kommer i belastende stillinger, der dette også forværrende faktorer.

ensidigt, gentaget arbejde vurderes som helbredsskadende, hvis det ikke foregår inden for armenes optimale rækkeområde.

Holdes kroppen, skuldrene eller nakken fastlås i samme stilling, fx for at danne en stabil udgangsposition for præcisionsarbejde for armene eller synskrævende arbejde, er dette også forværrende faktorer. Holdes benene fastlås i samme stilling, fx ved pedalbetjening eller trange pladsforhold, kan dette også være forværrende faktorer.

Risikoen for helbredsskader som følge af ensidigt, gentaget arbejde er forøget, hvis arbejdet udføres tilstrækkeligt længe i en belastende og/eller fastlås arbejdsstilling.

Krav om opmærksomhed og/eller koncentration

Krav om opmærksomhed og/eller koncentration betyder, at udførelsen af arbejdsbevægelserne ikke kan »automatiseres«, dvs. udføres uden vedvarende afkobling af opmærksomhed og koncentration. Dette vil altid være tilfældet, når emner eller synsindtryk uafbrudt skal vurderes under arbejdsopgavens udførelse, fx ved sorteringsopgaver.

Vedvarende krav til opmærksomhed og/eller koncentration kombineret med lavt jobindhold betegnes også monotont arbejde.

Risikoen for fysiske og psykiske gener som følge af ensidigt, gentaget arbejde er forøget, når arbejdet kræver vedvarende opmærksomhed og/eller koncentration.

Handlemuligheder

Med handlemuligheder menes de ansattes muligheder for i en eller anden grad at kunne påvirke bl.a. følgende forhold i jobbet: tidspunktet for arbejdsindsatsen, arbejdstempoet, indholdet i arbejdet samt muligheden for at kunne forlade jobbet, uden at en afløser skal træde til. Desuden er det af betydning, om den ansatte har indflydelse på bl.a. valg af arbejdsmateriale, arbejdsværktøj og arbejdsmetode.

Risikoen for helbredsskader som følge af ensidigt, gentaget arbejde øges med manglende handlemuligheder.

Samlet vurdering

I en samlet vurdering af risikoen for helbredsskader ved ensidigt, gentaget arbejde skal følgende faktorer sættes i relation til hinanden og vurderes i sammenhæng: Cyklustiden, procentandelen af cyklustiden med samme bevægelser eller antallet af ensartede bevægelsesmønstre pr. minut, tempoet og varigheden af ensidigt, gentaget arbejde samt de forværrende faktorer (kraftanvendelse, arbejdsstilling, krav til opmærksomhed/koncentration og handlemuligheder).

Er arbejdet højrepetitivt, vil det alene ud fra den hyppighed, hvormed arbejdscyklerne/bevægelserne gentages, vurderes at indebære risiko for helbredsskade.

Lavrepetitivt arbejde inddrages kun ved forekomst af mindst een væsentlig forværrende faktor.

Det må indgå i vurderingen, om de enkelte forværrende faktorer gensidigt forstærker hinanden, og dermed væsentligt øger risikoen for helbredsskader, når de forekommer samtidigt.

--------------------------------------------------------------------

BAGGRUND

- Bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

--------------------------------------------------------------------

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København Ø Telefon 31 18 08 88

At-meddelelse nr. 4.10.5 af januar 1996 Kortlægning og vurdering af ensidigt, gentaget arbejde

Denne At-meddelelse oplyser om, hvorledes ensidigt, gentaget arbejde kan kortlægges og vurderes.

Der er udviklet en model, som Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter er enige om at anvende som en generel modul for kortlægning af ensidigt, gentaget arbejde. Modellen afspejler den faglige udvikling på området, og er af hensyn til anvendeligheden stærkt forenklet. Ved vurdering af visse arbejdsfunktioner kan modellen virke »firkantet« i sin opdeling, og modellen er derfor navnlig tænkt som et generelt kortlægningsværktøj.

Modellen er udviklet som et led i arbejdsmarkedets parters handlingsplan af 29. marts 1993 mod ensidigt, gentaget arbejde. Handlingsplanen er tiltrådt af arbejdsministeren. Målsætningen i handlingsplanen er inden år 2000 at halvere omfanget af ensidigt, gentaget arbejde med helbredsskader til følge.

Handlingsplanen bygger på arbejdsmiljølovens formål om sikring af, at virksomhederne selv bliver i stand til at forebygge eller løse arbejdsmiljøproblemer.

Til brug for virksomhedernes arbejde med at kortlægge ensidigt, gentaget arbejde kan omstående model i bilag 1 anvendes.

Jens Andersen