Legislator Case Law & Legislation
C19960020009 DK

Cirkulære om løn- og andre ansættelsesvilkår for undervisere og forelæsere ved folkeuniversitetsvirksomhed

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 1. Folkeuniversitetets aktivitetsformer er forelæsninger og universitetskurser. En forelæsning består normalt af en dobbelttime og forelæsninger kan knyttes sammen i forelæsningsrækker, normalt af en varighed på 2 - 6 dobbeltimer eller mere. Undervisningen ved universitetskurser afvikles normalt som dobbelttimer, der udbydes i kursusforløb, normalt af en varighed på 6 - 12 dobbeltimer eller mere.

Stk. 2. Som led i aktiviteterne efter stk. 1, kan der gennemføres ekskursioner, jf. § 7.

Lønninger

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 2. Ved forelæsninger og kurser beregnes lønnen pr. forelæsnings- henholdsvis undervisningstime. En time regnes som 55 minutter, hvoraf 10 minutter kan anvendes til friminutter.

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 3. Timelønnen er pr. 1. april 1995 følgende

1.Forelæsninger pr.time............................kr. 632,70 (pr. dobbelttime...............kr. 1.265,40) 2.Undervisning pr.time............................kr. 421,10 (pr. dobbelttime...............kr. 842,20) Timelønnen er pr. 1. april 1996 følgende: 1.Forelæsninger pr.time............................kr. 644,22 (pr. dobbelttime...............kr. 1.288,44) 2.Undervisning pr.time............................kr. 421,10 (pr. dobbelttime...............kr. 842,20) Timelønnen er pr. 1. oktober 1996 følgende: 1.Forelæsninger pr.time............................kr. 649,23 (pr. dobbelttime...............kr. 1.298,46) 2.Undervisning pr.time............................kr. 421,10 (pr. dobbelttime...............kr. 842,20)

Stk. 2. Timelønnen ydes for forelæsning/undervisning og den dertil knyttede forberedelse, efterbehandling samt diskussion.

Stk. 3. Til lønninger m. v. efter dette cirkulære ydes feriegodtgørelse efter reglerne i ferieloven, for tiden 12,5 %.

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 4. Timelønssatserne efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, anvendes endvidere i de i §§ 5 -8 nævnte tilfælde.

Tilrettelæggelse og kursusledelse.

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 5. Betaling ydes for faglig planlægning af en ny forelæsningsrække/et nyt kursus og for den hertil knyttede indledning, koordinering, praktisk kursusledelse m.v. ved arrangementerne i en forelæsningsrække eller et kursus, når der i aktiviteten skal være flere medvirkende, end tilrettelæggeren eller kursuslederen.

Stk. 2. Betalingen for virksomheden efter stk. 1 udgør ialt en timeløn efter henholdsvis § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, når

1. Forelæsningsrækken er på indtil 6 dobbelttimer

2. Kursusforløbet på indtil 8 dobbelttimer

3. Aktiviteten gentages med samme eller næsten uændret lærerstab/indhold uanset aktivitetens omfang.

Stk. 3. Betalingen udgør ialt to timelønnninger efter henholdsvis § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, når

1. Forelæsningsrækken er på mere end 6 dobbelttimer

2. Kursusforløbet på mere end 8 dobbelttimer

Stk. 4. Betalingen kan af landssekretariatet fastsættes til ialt tre timelønninger efter § 3, stk. 1, nr. 2, hvis

Kursusforløbet væsentligt overstiger 12 dobbelttimer

Afslutningsarrangementer

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 6. Betaling ydes for medvirken i paneldiskussion eller tilsvarende arrangement af mindst en dobbelttimes varighed som afslutning på en foredragsrække eller et kursusforløb. Den medvirkende bidrager med henblik på diskussion med et kort oplæg vedrørende foredragsrækkens eller kursusforløbets emne.

Stk. 2. Betalingen for virksomhed efter stk. 1 udgør en timeløn efter henholdsvis § 3, stk. 1., nr. 1 og 2. Til medvirkende, der ikke forud i forløbet har været forelæser/underviser, kan honoraret med Landssekretariatets godkendelse undtagelsesvis udgøre to timelønninger.

Ekskursioner

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 7. Betaling ydes til forelæseren/underviseren for deltagelse i en ekskursion, der gennemføres i løbet af 1 dag i Danmark.

Stk. 2. Betalingen for virksomhed efter stk. 1 udgør tre timelønninger efter § 3, stk. 1, nr. 1, når ekskursionen er på indtil 6 timers varighed og fem timelønninger , når den er på 6 - 9 timers varighed, i begge tilfælde inkl. transport.

Forelæseren/underviseren er ikke herudover berettiget til løn for forelæsning/undervisning.

Aflysning

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 8. Betaling ydes forelæseren/underviseren, når en forelæsningsrække eller et universitetskursusforløb, der er optaget i et offentligt udsendt program, fra arrangørside aflyses mindre end 10 dage før arrangementets første aften.

Stk. 2 Der udbetales den halve timeløn efter henholdsvis § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, for første aftens arrangement, som om det var gennemført efter planen. Der kan ikke herudover ydes betaling i tilfælde af aflysning.

Time og dagpenge m. v.

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 9. Til forelæsere/undervisere ydes time-og dagpenge samt godtgørelse af rejseudgifter efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Ikrafttrædelse

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

§ 10. Cirkulæret træder i kraft den 15. december 1996, og satsændringerne har virkning fra de under § 3 nævnte datoer.

Stk. 2. Samtidig ophæves Undervisningsministeriets cirkulære af 8. december 1994 om løn- og andre ansættelsesvilkår for undervisere og forelæsere ved folkeuniversitetsvirksomhed.

Undervisningsministeriet, den 11. december 1996

P.M.V.

e.b.

Vivian Schiøtz

Cirkulære (1 sp) 1996 200 Historic

Cirkulære om løn- og andre ansættelsesvilkår for undervisere og forelæsere ved folkeuniversitetsvirksomhed

Efter § 44 i lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning, som ændret ved lov nr. 445 af 14. juni 1995, og efter bemyndigelse fra finansministeren fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →