Vejledning til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 981 af 21. november 1996 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse

Bilag

I det følgende vises en oversigt (i hovedtræk) over de uddannelser, der i henhold til denne bekendtgørelse kan give uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at denne oversigt kun er vejledende og ikke udtømmende

1. Uddannelse på folkeskoleniveau (almen voksenuddannelse)

2. Almen gymnasial uddannelse (gymnasium, hf)

3. Erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx)

4. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (herunder erhvervsuddannelser, tilrettelagt for voksne)

5. Grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

6. Kurser på AMU-centre

7. Korte videregående uddannelser (f.eks. byggetekniker, maskintekniker, miljøtekniker, tekstil- og beklædingstekniker, datamatikeruddannelsen, laborantuddannelsen, visse erhvervssproguddannelser på handelshøjskoler, overbygningsuddannelser på landbrugsuddannelsen og jordbrugstekniker osv)

8. Mulighed for uddannelsesorlov i 24 uger af de 52 uger til forløb på daghøjskoler

9. Mulighed for uddannelsesorlov i 24 uger af de 52 uger til forløb på folkehøjskoler

10. Forløb på voksenuddannelsescentrene

11. Forløb under åben uddannelse eller på tilsvarende vilkår

12. Mulighed for uddannelsesorlov i 24 uger af de 52 uger til forløb udbudt af folkeoplysningsforbund

13. Kommunale uddannelser og uddannelsesaktiviteter udbudt af Den kommunale Højskole, Dansk Kommunalkursus og Danmarks Forvaltningshøjskole, dog begrænset til personer med højst erhvervsuddannelsesniveau

14. Erhvervsministeriets/Søfartsstyrelsens uddannelser (f. eks. skibsassistent, kystskipper, vagthavende styrmand, skibsmaskinist, sætteskipper og fiskeskipper, samt maritimt forberedelseskursus, efteruddannelseskurser af mindst en uges varighed og forberedelse til prøven som skibskok), dog ikke den tre-årige skibsføreruddannelse og den tre-årige maskinmesteruddannelse.

Følgende uddannelser er ikke længere direkte omfattet af bekendtgørelsen, men er eller vil blive omfattet af reglerne om åben uddannelse (eller lignende vilkår)

15. Konstruktøruddannelsen

16. Cand. pæd. uddannelsen

17. Alle efter- og videreuddannelsesaktiviteter for bestemte faggrupper, som udbydes i henhold til særlig lovgivning

- Efter- og videreuddannelse af socialrådgivere m.fl. ved de sociale højskoler

- Efter- og videreuddannelse af lærere, pædagoger m.fl. på Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Institut for Idræt ved Odense Universitet, Socialpædagogisk Højskole, Specialkursus i Husholdning, Nordisk Højskole for Husholdningsvidenskab, sløjdlærerskoler, seminarier og den Frie Lærerskole.

- Efter- og videreuddannelseskurser på Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

- Voksenpædagogiske kurser

18. Sundhedsministeriets videreuddannelser for sygeplejersker, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter.

Vejledning til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 981 af 21. november 1996 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse

Hvilke uddannelser er omfattet?

Til § 1, nr. 1. Spørgsmålet om, hvilke uddannelser der er omfattet af bekendtgørelsen, kan ikke besvares entydigt. Som bilag til denne vejledning er optaget en liste over de uddannelseskategorier, der typisk vil være omfattet, men listen kan ikke anses for at være udtømmende. I tvivlstilfælde må ansøgeren selv fremskaffe dokumentation for, at en given uddannelse er omfattet af bekendtgørelsens § 1, nr. 1, enten ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen eller til ressortministeriet. F.eks. vil en kopi af den bekendtgørelse, som fastlægger de nærmere vilkår for uddannelsen, være tilstrækkelig dokumentation.

Det bemærkes, at kurser, der modtager støtte fra Den Europæiske Socialfond, anses for at være oprettet i henhold til lov, hvorfor uddannelsen på disse kurser er omfattet af denne bekendtgørelse.

Med hensyn til kurser, der udbydes som indtægtsdækket virksomhed, vil disse give mulighed for uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne, og såfremt der ikke er tale om interne, lukkede kurser for en enkelt virksomhed, se i øvrigt herom senere i forbindelse med § 2, nr. 2. Som eksempel kan nævnes, at erhvervsskoler, VUC-centre, AMU-centre m. fl. kan udbyde indtægtsdækkede kurser, og såfremt kurserne er åbne for en bred deltagerkreds, vil de være omfattet af § 1, nr. 1.

Opmærksomheden henledes på, at hvor en ansøger allerede er i gang med en uddannelse, der også er lønarbejde (en erhvervsuddannelse f. eks.), kan den pågældende ikke tage uddannelsesorlov efter reglerne for lønmodtagere til at fortsætte uddannelsen. Er den pågældende derimod ikke begyndt på uddannelsen, kan der godt tages orlov til det første år af den.

Til nr. 2. Det afgørende, når der skal tages stilling til, om en person er omfattet af denne bestemmelse, er den pågældendes forudgående uddannelsesniveau. Det er ikke afgørende, hvor mange år den pågældende har været under uddannelse, men derimod hvilket niveau, uddannelsesforløbet er afsluttet på. Det betyder, at der skal ses konkret på hvilket uddannelsesniveau personen har erhvervet, og ikke på hvor lang tid den pågældende faktisk har været under uddannelse. En erhvervsuddannelse vil altid, uanset varigheden og uanset om uddannelsen er påbegyndt efter 9. klasse eller efter en studentereksamen, medføre, at den pågældende har en uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau. Eventuel tvivl om niveauet kan afgøres ud fra Dansk Uddannelses Nomenklatur.

Hvis den konkrete vurdering munder ud i, at den pågældendes uddannelsesniveau ligger højere end en erhvervsuddannelse, kan der ikke gives uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlov til den ønskede uddannelse på en af de i § 1, nr. 2 nævnte uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 3. Såfremt der er tvivl, om den private uddannelse berettiger til SU, eller er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, må ansøgeren selv - evt. ved uddannelsesinstitutionens hjælp - fremskaffe den nødvendige dokumentation.

Til nr. 4. Som udgangspunkt er det fremover højst muligt at bruge op til 24 ugers uddannelsesorlov til en uddannelse, der udbydes af oplysningsforbund og dag- og folkehøjskoler, jfr. dog dispensationsbestemmelsen i § 3. Er der tale om uddannelsesgodtgørelse, gælder den tidsmæssige begrænsning ikke.

Begrænsningen til 24 uger gælder både for uddannelser, som er oprettet ved eller i henhold til lov, og for kurser, der udbydes som indtægtsdækket virksomhed, rekvireret undervisning eller undervisning i øvrigt, hvor eleverne ikke indgår i beregningen af statstilskud til driften.

Det bemærkes, at hvor der er tale om forløb påbegyndt eller bevilget i 1996 (efter de tidligere gældende regler), og som rækker ind i 1997 eller først påbegyndes i 1997, gælder 24 ugers begrænsningen ikke. Ved senere ansøgninger fra de berørte personer om tilsvarende forløb, skal der altså ikke ske fradrag i de 24 uger for forløb, der er bevilget efter de tidligere gældende regler.

Hvilke uddannelser er ikke omfattet?

Til § 2, nr. 1. Med denne bestemmelse er det klargjort, at uddannelsesorlov og uddannelsesgodtgørelse fremover ikke umiddelbart kan anvendes til mellemlange og lange videregående uddannelser, uanset inden for hvilket ministeriums lovgivning disse uddannelser er oprettet, og uanset på hvilken uddannelsesinstitution de udbydes. Kun i de tilfælde, hvor uddannelsen udbydes efter lov om åben uddannelse (inden for Undervisningsministeriets område) eller på tilsvarende vilkår (hvilket kan være tilfældet for uddannelser inden for andre ministeriers områder), vil det være muligt at anvende uddannelsesorlov eller uddannelsesgodtgørelse til en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

I tvivlstilfælde påhviler det ansøgeren selv at skaffe dokumentation - evt. ved uddannelsesstedets hjælp - for, at den ønskede uddannelse udbydes efter lov om åben uddannelse eller på tilsvarende vilkår. Et afgørende kriterium for, om der er tale om åben uddannelse el. lign., vil under alle omstændigheder være, om der er deltagerbetaling knyttet til uddannelsen. Et andet kriterium vil være, at der er tale om en offentligt godkendt uddannelse i henhold til særlig lovgivning.

Det bemærkes, at for uddannelsesorlovens vedkommende gælder ydermere den betingelse, at der skal være tale om heltidsundervisning (d.v.s minimum 20 timer pr. uge), så i de tilfælde, hvor en mellemlang eller lang videregående uddannelse kun udbydes på deltid efter reglerne om åben uddannelse, vil der ikke kunne bevilges uddannelsesorlov til uddannelsen.

Med hensyn til Dansk Uddannelses Nomenklatur bemærkes, at denne ikke altid er helt ajourført. Hvis derfor en ansøger kan dokumentere, f. eks. gennem kontakt til Undervisningsministeriet, at der er sket ændringer i klassificeringen af en bestemt uddannelse, er det denne nyere klassificering, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om uddannelsen kan anses for at være en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

For så vidt angår uddannelser under Kulturministeriet inden for skuespil, film og museum, er Dansk Uddannelses Nomenklatur ikke korrekt, og ansøgeren må derfor rette henvendelse til Kulturministeriet i de konkrete tilfælde. Det er Kulturministeriets vurdering der er afgørende for, om uddannelsen berettiger til uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlov.

Fra 1. januar 1997 vil denne bekendtgørelse også være gældende for uddannelse i udlandet . Det betyder, at kun de uddannelser, der er nævnt i § 1, nr. 1 og 3, kan tages i udlandet, da de i § 1, nr. 2 og 4 nævnte uddannelser er typisk danske. Det betyder også, at mellemlange og lange videregående uddannelser ikke længere kan tages i udlandet, heller ikke selv om ansøgeren mener at kunne dokumentere, at uddannelsen udbydes på vilkår, der ligner de danske regler om åben uddannelse, da der med åben uddannelse henvises til den danske lovgivning på området. Det medfører, at der til uddannelsesophold i udlandet fremover som hovedregel kun kan opnås uddannelsesgodtgørelse og uddannelsesorlov til uddannelser op til og med det korte, videregående niveau (dvs. uddannelser, der højst varer 2 år, og som bygger på en uddannelse afsluttet på erhvervsuddannelsesniveau eller en gymnasial uddannelse).

Til § 2, nr. 2. En virksomhed kan ikke anvende uddannelsesorlov til interne, virksomhedsrekvirerede, lukkede kurser, som udelukkende retter sig imod virksomhedens medarbejdere. Det karakteristiske for disse kurser er, at de både er bestilt og betalt af virksomheden.

Det er ikke afgørende hvor kurset afvikles. Det betyder, at hvis et kursus kun er beregnet for en bestemt virksomheds medarbejdere (herunder ejere, medhjælpende ægtefæller m.m.), har det fortsat status som et virksomhedsrekvireret kursus, selv om det afvikles på en offentlig institution, f. eks. en erhvervsskole.

I tilfælde, hvor to eller flere virksomheder, herunder offentlige institutioner (f. eks. en del af forvaltningen i en kommune), går sammen om at rekvirere kurser til deres medarbejdere, vil der stadig være tale om virksomhedsrekvirerede kurser. Kun hvor et kursus helt reelt er åbent for andre deltagere, og hvor kurset annonceres offentligt på sædvanlig måde i god tid inden kursusstart, og hvor der er afsat mere end et symbolsk antal pladser på kurset til, at også andre end de involverede virksomheders medarbejdere kan deltage, kan kurset anses for ikke at være virksomhedsrekvireret.

Det ovennævnte gælder ikke, når virksomhedsinterne, herunder virksomhedsrekvirerede kurser, der retter sig imod indehavere og ansatte i virksomheden, er led i et jobrotationsprojekt.

Et jobrotationsprojekt er karakteriseret ved, at der ydes støtte inden for rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og det er en forudsætning for støtten, at afløserne er ledige. Det er derimod ikke en betingelse for udbetaling af orlovsydelse under uddannelsesorlov i almindelighed, at eventuelle afløsere er ledige.

Der kan ikke angives retningslinier for, hvor mange afløsere der skal ansættes i forbindelse med et jobrotationsprojekt, men der bør være et rimeligt forhold imellem antallet af medarbejdere, som skal på kursus, og antallet af afløsere, der ansættes.

Dispensationsbestemmelser

Til § 3. Som nævnt oven for er hovedreglen, at der kun kan bevilges op til 24 ugers uddannelsesorlov til kurser hos oplysningsforbund og på dag- og folkehøjskoler. Der kan imidlertid i helt særlige tilfælde være et behov for at fravige hovedreglen og bevillige et længerevarende forløb, nemlig i den situation, hvor den pågældende har specielle vanskeligheder på arbejdsmarkedet.

Et område for mulige dispensationer kan være kurser, som udbydes på Amtets vegne, for voksne med læsevanskeligheder, eller danskkurser for flygtninge og indvandrere, og dispensation vil også kunne gives, såfremt der er tale om særlige kurser for handicappede. Dispensationen fra den tidsmæssige begrænsning bør kun gives, hvis det er overvejende sandsynligt, at den pågældende vil have stor gavn af et længerevarende forløb.

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedsrådene skal udarbejde nærmere retningslinier til brug for Arbejdsformidlingens administration af bestemmelsen på samme måde som nævnt nedenfor under § 4.

Til § 4. Bestemmelsen er overført stort set uændret fra den tidligere bekendtgørelse og betyder, at Arbejdsformidlingen ved bevilling af uddannelsesgodtgørelse kan fravige bekendtgørelsens regler for uddannelsesvalget. Arbejdsformidlingen kan således bevilge uddannelsesgodtgørelse til uddannelser, der ikke er omfattet af bestemmelserne i § 1, og fravige § 2, nr. 1.

Der kan ikke ske fravigelse i forbindelse med uddannelsesorlov.

Baggrunden for, at Arbejdsformidlingen har mulighed for at bevilge uddannelsesgodtgørelse til uddannelser, der ikke er omfattet af § 1, og fravige § 2, nr. 1 (i begge tilfælde ud fra et konkret skøn over den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og med baggrund i retningslinier fastsat af Arbejdsmarkedsrådet), skal søges i et principielt arbejdsmarkedspolitisk hensyn.

Der vil kunne opstå situationer, hvor voksne lediges beskæftigelseschancer skønnes at kunne forbedres væsentligt, såfremt de pågældende får mulighed for at afslutte eller påbegynde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der kan f. eks. være tale om ledige, som skønnes at have behov for økonomisk at blive hjulpet igang med en uddannelse, som så senere kan afsluttes med SU eller under åben uddannelse el. lign. Der kan også være tale om ledige, som tidligere har været i gang med en uddannelse, men som af personlige eller andre årsager har afbrudt uddannelsen.

Arbejdsformidlingen kan i det hele fravige § 1. Det giver bl. a. mulighed for, at Arbejdsformidlingen kan tilrettelægge uddannelsesforløb, herunder uddannelsespraktik i en virksomhed, for en ledig, der ansættes som erstatningsarbejdskraft for en person på orlov. Ligeledes kan der være tale om, at Arbejdsformidlingen rekvirerer uddannelse fra private firmaer, faglige organisationer m.m.

Arbejdsmarkedsrådene skal udarbejde nærmere retningslinier for Arbejdsformidlingens administration af bestemmelsen i § 4. Retningslinierne skal være udformet som prioriteringsregler, men må ikke have karakter af egentlige, ufravigelige regler, idet Arbejdsformidlingen skal kunne foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 5, stk. 2 og 3. Bestemmelserne skal sikre, at personer, der enten allerede er i gang med et forløb, eller har en berettiget og konkret forventning om at kunne påbegynde et sådant, fortsat er omfattet af de tidligere gældende regler.

Til stk. 5. De uddannelser, der er opregnet i nr. 1-7, har alle karakter af mellemlange eller lange videregående uddannelser eller overbygninger på sådanne. De vil derfor i følge hovedreglen i § 2, nr. 1 ikke længere give mulighed for uddannelsesorlov eller uddannelsesgodtgørelse, med mindre de udbydes efter reglerne om åben uddannelse.

For at give ressortministerierne tid til at genneføre den nødvendige lovgivning, og give uddannelsesstederne tid til at udvikle kurser, som kan udbydes efter reglerne om åben uddannelse, er der fastsat en overgangsperiode frem til den 1. august 1997. Såfremt en af de i nr. 1-7 nævnte uddannelser påbegyndes inden den 1. august 1997, vil de hidtidige regler fortsat være gældende. Ved påbegyndelse den 1. august 1997 eller senere vil denne bekendtgørelse være fuldt ud gældende, og uddannelserne kan kun tages med uddannelsesorlov eller uddannelsesgodtgørelse, såfremt det foregår i regi af åben uddannelse. Som nævnt ovenfor kan det pålægges en ansøger selv at skaffe dokumentation for, at en bestemt uddannelse udbydes som åben uddannelse.

Arbejdsministeriets vejledning nr. 234 af 28. december 1993 bortfalder med virkning fra 1. januar 1997.

Arbejdsministeriet, den 10. december 1996

Jytte Andersen

/ Ib Lockenwitz

Ingen