Cirkulæreskrivelse om regulering af gebyr for sygesikringsbevis efter lov om offentlig sygesikring
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om regulering af gebyr for sygesikringsbevis efter lov om offentlig sygesikring
I henhold til § 5, stk. 3, i lov om offentlig sygesikring kan sundhedsministeren fastsætte regler om opkrævning af gebyr for sygesikringsbeviser. Regler herom er fastsat i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1005 af 14. december 1995 om valgfri indplacering i sygesikringsgrupper, udstedelse af sygesikringsbeviser m.v.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at gebyret reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og afrundes til nærmeste med 5 delelige beløb.
For 1997 er satsreguleringsprocenten 1,0 % , jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 524 af 14. juni 1996. Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet meddele, at gebyret for udstedelse af sygesikringsbeviser efter sygesikringslovens § 5, stk. 3, fortsat udgør 110 kr.
Sundhedsministeriet, den 5. december 1996
Med venlig hilsen
Charlotte Christiansen