Vejledning om rådighed og selvforskyldt ledighed

Kapitel 1 Rådighed

Kapitel 1

Rådighed

Kapitel 1 omfatter de samlede rådighedsbetingelser, som arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet opfylder, inden dagpenge kan udbetales.

Til § 2

Handlingsplanen er udgangspunktet for, hvad medlemmet står til rådighed for, men medlemmet skal - uanset handlingsplanen - stå til rådighed for det almindelige arbejdsmarked.

Medlemmet skal følge de tilbud, der indgår i den individuelle handlingsplan. Det indgår som en del af handlingsplanen, at medlemmet kan formidles arbejde, jf. § 6, mens medlemmet deltager i tilbud. Medlemmet er dog under deltagelse i tilbud ikke forpligtet til at søge arbejde og deltage i kurser, der fremmer den målsætning, der er aftalt i handlingsplanen, medmindre medlemmet deltager i et tilbud og samtidig får dagpenge. Der henvises til § 8.

Medlemmet kan formidles arbejde, jf. § 6, i perioder, hvor medlemmet ikke deltager i tilbud efter handlingsplanen, og medlemmet skal, jf. § 7, i perioderne søge arbejde og deltage i kurser, der fremmer den målsætning, der er aftalt i handlingsplanen.

Hvis medlemmet ikke har en individuel handlingsplan, kan medlemmet formidles arbejde, jf. § 6, og medlemmet skal søge arbejde og deltage i kurser, jf. § 7.

Arbejdsformidlingen skal udvise fleksibilitet ved formidling af arbejde til medlemmer, der deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan. Tilsvarende fleksibel administration skal udvises ved formidling af arbejde til medlemmer, som er på uddannelsesorlov efter lov om orlov. Arbejdsformidlingen kan konkret fravige kravet om, at medlemmet skal kunne formidles arbejde under deltagelse i undervisning i henhold til en individuel handlingsplan.

Der henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning af 31. januar 1996 om rådighedsforpligtelsen i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, uddannelsesorlov efter lov om orlov og uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Til § 3

Om medlemmet har bopæl i Danmark afgøres efter principperne herom i reglerne om optagelse. Der skal være tale om en egentlig bopæl i Danmark, og en postboksadresse eller poste restante er ikke tilstrækkelig. Medlemmet skal oplyse arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen om den reelle bopælsadresse. Medlemmet skal endvidere opholde sig i Danmark.

I forbindelse med ferieafholdelse i udlandet, anses betingelsen som udgangspunkt for opfyldt, hvis medlemmet rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør den sidste hverdag før påbegyndelsen af ferien. Ved feriens afslutning skal medlemmet vende hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post og nå at påbegynde et eventuelt formidlet arbejde ved arbejdstids begyndelse den første dag efter ferien.

Bestemmelsen gælder kun, hvis der ikke efter andre regler er ret til dagpenge, selv om bopælskravet ikke er opfyldt, eller medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

Til § 4

Arbejdsministeren, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedsrådene fastsætter de nærmere regler for medlemmets kontakt til Arbejdsformidlingen. Medlemmet skal møde til aktiviteter arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvis medlemmet skriftligt og personligt er indkaldt hertil af Arbejdsformidlingen.

Der henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Medlemmet skal tilmelde sig Arbejdsformidlingen, når medlemmet bliver ledigt, medmindre der er givet tilladelse til, at tilmeldingen og kontakten kan ske til et andet sted end Arbejdsformidlingen, eller til, at tilmeldingen ikke skal ske straks, når ledigheden indtræder. Tilmeldingen til Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siger dog ikke i sig selv noget om medlemmets rådighed, men tilmeldingen er en af flere betingelser for udbetaling af dagpenge.

Om konsekvenserne af at undlade at møde til samtaler og aktiviteter, som Arbejdsformidlingen har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt, henvises der til § 26, stk. 4 og 5.

Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt dagpenge til et medlem, der ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal arbejdsløshedskassen kunne dokumentere, at Arbejdsformidlingen har påtaget sig ansvaret for, at medlemmet ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen. Arbejdsløshedskassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selv om de ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen, således at arbejdsløshedskassen til enhver tid kan oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer det drejer sig om.

Til § 5

Medlemmet skal gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på anden måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Medmindre medlemmet er orienteret om andet hos Arbejdsformidlingen, skal medlemmet kunne overtage arbejde eller møde til samtaler på Arbejdsformidlingen eller aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at medlemmet har modtaget formidlingsbrevet/indkaldelsen.

Formålet med 1-dags-fristen er at give ledige medlemmer mulighed for at indrette sig på at skulle i beskæftigelse, møde til samtaler m.v. En manglende overholdelse af fristen fra Arbejdsformidlingens/arbejdsløshedskassens side medfører ikke, at den foretagne formidling/mødeindkaldelse anses for ugyldig. Et medlem, som formidles arbejde med kortere varsel end det varsel, som er beskrevet i § 5, og som kontakter arbejdsgiveren, omfattes derfor af karantænereglerne m.v., hvis medlemmet under samtalen afslår arbejdet uden en af de gyldige grunde, der er nævnt i § 23.

Hvis medlemmet ikke modtager et brev fra Arbejdsformidlingen på grund af en adresseændring, som Arbejdsformidlingen ikke er blevet orienteret om, opfylder medlemmet ikke betingelserne, og medlemmet vil i så fald ikke være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra fraflytningstidspunktet og indtil ændringen meddeles Arbejdsformidlingen og kassen.

Hvis medlemmet midlertidigt flytter inden for landets grænser, skal medlemmet enten meddele adresseændringen til arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen eller på anden måde sikre sig kendskab til den daglige post.

Særligt om ferie

Ifølge § 18, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, har et ledigt medlem pligt til at give Arbejdsformidlingen besked om afholdelse af ferie senest 14 dage før feriens påbegyndelse. Har medlemmet undladt at give Arbejdsformidlingen rettidig besked om afholdelse af ferie, herunder ferie med feriedagpenge, kan Arbejdsformidlingen formidle arbejde, afgive tilbud eller indkalde til aktiviteter, der rækker ind over ferien. Overskrider medlemmet 14-dages-fristen vil Arbejdsformidlingen såvel forud for som ved meddelelsen kunne formidle medlemmet arbejde, afgive tilbud eller indkalde til aktiviteter, der griber ind i ferieperioden. Et medlem, der ikke har givet rettidig besked om afholdelse af ferie, og som forud for feriens påbegyndelse afslår et arbejde eller et tilbud med den begrundelse, at medlemmet skal holde ferie, er omfattet af karantænereglerne m.v.

Hvis medlemmet bliver ledig mindre end 14 dage før afholdelse af en planlagt ferie, skal medlemmet dog ikke kunne overtage formidlet arbejde m.v., der rækker ind over feriens start, hvis medlemmet har givet Arbejdsformidlingen besked om ferien umiddelbart efter ledighedens indtræden, medmindre ferien respekteres af arbejdsgiveren. Det samme gælder for et medlem, der har overholdt 14-dages-fristen, og som bliver syg inden ferien og senest ved sygdommens ophør giver Arbejdsformidlingen meddelelse om et nyt tidspunkt for feriens afholdelse, der ligger inden for 14 dage.

Hvis medlemmet er formidlet arbejdet, har fået tilbudet eller har modtaget indkaldelsen til aktiviteten inden medlemmet har givet Arbejdsformidlingen besked om ferie, skal medlemmet kunne overtage arbejdet eller deltage i tilbudet eller aktiviteten, uanset om 14-dages-fristen er overholdt.

Ønsker et medlem at afholde ferie i umiddelbar forlængelse af en periode, hvor medlemmet ikke har været/skulle have været tilmeldt Arbejdsformidlingen, for eksempel efter en periode med beskæftigelse, barsel eller længerevarende sygdom, skal medlemmet ikke kunne overtage arbejde m.v., der rækker ind over ferien, uanset at 14-dages-fristen ikke er overholdt, medmindre medlemmet er blevet formidlet arbejdet, har fået tilbudet m.v. forud for den periode, hvor medlemmet ikke har været/skulle have været tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Et medlem, der formidles arbejde, får et tilbud eller indkaldes til en aktivitet under afholdelse af ferie, har kun pligt til at overtage arbejdet, påbegynde tilbudet eller møde til aktiviteten, hvis dette først skal ske efter feriens afslutning. Dette gælder, uanset om medlemmet har givet Arbejdsformidlingen meddelelse om ferien. Ved ferieafholdelse har medlemmet således pligt til at vende hjem til bopælen eller på anden måde gøre sig bekendt med sin post i så god tid før feriens afslutning, at medlemmet kan overtage formidlet arbejde/møde til aktiviteter ved arbejdstids begyndelse den første hverdag efter ferien. Der henvises også til vejledningen til § 3. Tilsvarende gælder ved afgivelse af tilbud m.v.

Til § 6

Løn- og arbejdsvilkår for det formidlede arbejde skal svare til, hvad der efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette arbejde, eller på ikke overenskomstdækkede områder svarende til, hvad der gælder for tilsvarende arbejde.

Fuld sædvanlig arbejdstid er for fuldtidsforsikrede medlemmer fuldtidsarbejde og for deltidsforsikrede medlemmer arbejde med en sædvanlig arbejdstid på til og med 6 timer i døgnet, og som beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på til og med 30 timer ugentligt, jf. § 67, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I kravet om at medlemmet skal kunne overtage arbejde, ligger fx, at medlemmet skal have helbred til at klare et arbejde, og at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde. Et medlems sygdom eller handicap betyder således ikke automatisk, at medlemmet ikke står til rådighed, når der dog findes arbejde, som medlemmet har vilje, evner og kræfter til at klare.

Der skal ikke tages hensyn til, om der for tiden er ledige arbejdspladser i området, men til om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsbegrebet er som udgangspunkt uafhængigt af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, men medlemmet står ikke til rådighed, hvis medlemmet bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for beskæftigelse. I den situation kan medlemmet dog vælge at stille sig til rådighed for et større geografisk eller fagligt område, som medlemmet har kvalifikationer til at få arbejde inden for.

Til § 6, stk. 1 (Passende arbejde)

Ved bedømmelsen af, om et arbejde er passende, skal der lægges vægt på medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og øvrige kvalifikationer.

Har medlemmet en handlingsplan, er handlingsplanen udgangspunkt for, hvad medlemmet står til rådighed for, jf. bekendtgørelsens § 2. Der kan ske en udvidelse af området for passende arbejde, som medlemmet skal kunne overtage, hvis handlingsplanens målsætning er, at medlemmet skal skifte fra et fagligt område til et andet, og udvidelsen fremmer den målsætning, der er beskrevet i handlingsplanen

Eksempler

1) En ledig maler ønsker at arbejde som gartnermedhjælper og aftaler med Arbejdsformidlingen en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil - udover malerarbejde - kunne formidles arbejde som gartnermedhjælper som passende arbejde.

2) En ledig maler ønsker at uddanne sig til gartner og aftaler med Arbejdsformidlingen en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil - udover malerarbejde - kunne formidles arbejde som gartnermedhjælper som passende arbejde indtil handlingsplanens målsætning er opfyldt. Herefter vil medlemmet kunne formidles arbejde som gartner og maler som passende arbejde, medmindre medlemmet har fravalgt malerfaget som fagligt område.

3) En ledig maler ønsker at uddanne sig til elektrofører og aftaler med Arbejdsformidlingen en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil da kun kunne formidles malerarbejde som passende arbejde indtil handlingsplanens målsætning er opfyldt, idet der ikke findes et ufaglært område for elektroførere.

Til § 6, stk. 2 og 3 (Rimeligt arbejde)

Ved bedømmelse af, om et arbejde er rimeligt, skal der i videst muligt omfang tages hensyn til medlemmets alder, uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer. Hensynet til den ledige skal dog afvejes mod ledighedens længde og arbejdsmarkedssituationen i medlemmets geografiske område.

Et arbejde, som medlemmet hurtigt - ved hjælp af fx et kortere kursus - vil kunne kvalificeres til at kunne varetage, vil også være et rimeligt arbejde, hvis medlemmet bliver tilbudt den fornødne uddannelse i forbindelse med formidlingen.

De 12 måneder inden for de 15 måneder opgøres på grundlag af timer efter principperne i §§ 125 og 126 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Til § 6, stk. 4 (Transporttid)

Et medlem, der skal kunne overtage passende arbejde, jf. stk. 1, må acceptere arbejde i et geografisk område, hvor den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler er maksimalt 3 timer.

Et medlem, der skal kunne overtage rimeligt arbejde, jf. stk. 2, må acceptere arbejde i et større geografisk område. Medlemmet skal kun overtage arbejdet, hvis der er tale om en mindre overskridelse af de 3 timer, og hvis Arbejdsformidlingen skønner, at der ikke findes medlemmer, der bor tættere på arbejdspladsen, som kan formidles det pågældende arbejde.

Har medlemmet bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid. Overskridelsens længde afhænger konkret af, hvor medlemmet har bosat sig.

I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, som medlemmet bruger fra hjemmet forlades til medlemmet igen er hjemme, herunder også eventuel ventetid ved for eksempel togskifte.

Til § 7

Medlemmet skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, og medlemmet må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er normal inden for det faglige område. Medlemmet kan søge arbejde skriftligt, personligt eller telefonisk. Medlemmet kan derudover søge arbejde ved henvendelse til bureauer, den faglige organisation, ved annoncering og ved uopfordrede henvendelser, hvis det er normalt inden for det faglige område.

Det er det enkelte medlems situation og forholdene på det regionale arbejdsmarked, der afgør, i hvilket omfang medlemmet skal søge arbejde. Der kan derfor ikke stilles krav om, at medlemmet søger et bestemt antal stillinger.

Medlemmet skal søge realistisk arbejde - det vil sige arbejde, som medlemmet kan varetage - hvis dette er udbudt inden for det faglige og geografiske område. Arbejdsløshedskassen skal i tvivlstilfælde undersøge, om der har været udbudt stillinger.

Det faglige område afhænger af medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og øvrige kvalifikationer. Hvis medlemmet, fx af personlige grunde, ikke ønsker at være arbejdssøgende inden for en del af sit faglige område, skal medlemmet, hvis der herefter ikke er et tilstrækkeligt antal stillinger at søge, udvide sin arbejdssøgning til andre faglige områder. Det samme gælder, hvis medlemmet ikke kan overtage arbejde inden for en del af sit faglige område.

Medlemmet skal primært søge varigt arbejde, der kan udbydes hele året.

Medlemmet skal kun søge passende arbejde, medmindre det er et led i en individuel handlingsplan, at medlemmet skal søge rimeligt arbejde.

Medlemmet må ikke indstille sin arbejdssøgning, deltagelse i kurser m.m., fordi medlemmet fx skal begynde uddannelse, overgå til efterløn, delefterløn, eller overgangsydelse, overtage andet arbejde eller begynde selvstændig virksomhed. Medlemmet skal derfor også søge realistisk arbejde i den resterende del af ledighedsperioden.

Et ledigt medlem, der har været selvstændig erhvervsdrivende, skal som udgangspunkt søge lønarbejde inden for den branche, hvor medlemmet har været beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende, og inden for det område, hvor medlemmet er uddannet eller tidligere har haft lønarbejde.

Et medlem, der melder sig ledig fra et arbejde, som ikke kan henføres til et bestemt fagligt område (fx professionelle fodboldspillere), skal søge arbejde inden for det område, hvor medlemmet er uddannet eller tidligere har haft lønarbejde. Hvis medlemmet ikke har gennemført en uddannelse eller haft et arbejde, skal medlemmet søge arbejde, som medlemmet kan bestride.

Til § 8

I perioder, hvor medlemmet deltager i et tilbud efter en individuel handlingsplan kan medlemmet, afhængig af ledighedens længde, formidles henholdsvis passende og rimeligt arbejde. Modtager medlemmet dagpenge under tilbudet, har medlemmet endvidere pligt til at søge arbejde. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 2.

Deltager medlemmet i en uddannelse efter en individuel handlingsplan, kan Arbejdsformidlingen konkret fravige kravet om, at medlemmet skal kunne overtage formidlet arbejde. Vedrørende ledige medlemmer, som er på uddannelsesorlov efter lov om orlov, henvises der til vejledningen til § 9.

Bestemmelsen finder også anvendelse på unge under 25 år, der deltager i tilbud om jobtræning efter § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Unge under 25 år, der deltager i en uddannelse efter en individuel uddannelsesplan, er ikke forpligtet til at søge arbejde eller overtage formidlet arbejde. Det samme gælder medlemmer over 25 år, der deltager i en uddannelse efter en individuel uddannelsesplan efter reglerne om pligtmæssig aktivering af unge under 25 år.

Til § 9

I perioder, hvor et ledigt medlem er på uddannelsesorlov efter lov om orlov, kan medlemmet, afhængig af ledighedens længde, formidles henholdsvis passende og rimeligt arbejde. Dette gælder, selv om orloven ikke er bevilget som led i en individuel handlingsplan.

Det gælder dog ikke i den udstrækning uddannelsen eller dele af denne foregår i udlandet, hvis medlemmet samtidig har ophold i udlandet. Det gælder endvidere ikke i det omfang, Arbejdsformidlingen skriftligt har fraveget rådighedskravet. Det fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning, i hvilke tilfælde Arbejdsformidlingen kan fravige dette krav.

Til § 11, stk. 1

Arbejdsløshedskassen skal i det konkrete tilfælde undersøge, om medlemmet deltager i undervisning. Det er ikke alene afgørende, om medlemmet er tilmeldt undervisningsinstitutionen. Dette skaber blot en formodning for, at medlemmet deltager i undervisning. I særlige tilfælde vil det være muligt for medlemmet at godtgøre, at pågældende ikke deltager i undervisning, selv om medlemmet er tilmeldt undervisningsinstitutionen.

Dokumentationen kan fx bestå i at indhente en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen eller en tro- og loveerklæring fra medlemmet sammenholdt med en studieforløbsbeskrivelse i bekendtgørelse eller lignende.

Hvis § 11, stk. 1, efter den konkrete vurdering ikke er til hinder for dagpengeudbetaling, skal kassen foretage en samlet skønsmæssig rådighedsvurdering, jf. § 31, stk. 3.

I denne samlede skønsmæssige vurdering skal bl.a indgå medlemmets tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvis et medlem, der er optaget som dimittend på baggrund af en bachelorgrad, og som dokumenterer ikke at deltage i undervisning, melder sig ledig og anmoder om dagpenge under specialeskrivning på overbygningsuddannelsen, vil udgangspunktet være, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så længe medlemmet skriver specialet, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1.

Har medlemmet søgt arbejde og/eller haft arbejde samtidig med studiet, kan medlemmet efter en konkret vurdering i særlige tilfælde anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedskassen kan i disse tilfælde eventuelt give medlemmet en frist på 3 måneder til at dokumentere sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Der henvises til proceduren i § 33, stk. 2-4.

Til § 11, stk. 2

Der sigtes med bestemmelsen på traditionel aftenskoleundervisning efter folkeoplysningsloven som fx engelsk og madlavning. Det er uden betydning, hvornår på dagen undervisningen foregår. Det afgørende er, at der er tale om hobbyprægede undervisningsforløb, som ikke er kompetencegivende, og hvortil der ydes støtte i henhold til lov om støtte til folkeoplysning.

Endvidere kan weekend-kurser på 20 timer eller mere, som arrangeres af oplysningsforbundene, være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om de former for undervisning, som er nævnt ovenfor.

Ligestillede kurser, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse, er eksempelvis tillidsmandskurser og boligselskabernes fritidskurser for boligbestyrelsesmedlemmer.

Til § 11, stk. 3

Dagpengeretten kan kun bevares ved deltagelse i undervisning under 20 timer ugentligt. Der stilles samtidig krav om, at uddannelsen som sådan ikke må være SU-berettigende. Det vil sige, at dagpengeretten ikke kan bevares, hvis uddannelsen udbydes som SUberettigende heltidsuddannelse.

Udbydes et uddannelsesforløb med over 20 timer ugentligt, kan medlemmet ikke deltage i forløbet med bevarelse af dagpengeretten. I særlige tilfælde vil det være muligt for medlemmet at godtgøre, at medlemmet kun deltager i undervisningen under 20 timer om ugen, uanset at forløbet udbydes med over 20 timer ugentligt.

Der skal i disse tilfælde være dokumentation for, at årsagen til, at medlemmet kun deltager i undervisningen under 20 timer ugentligt, er, at medlemmet undlader at deltage i et eller flere fag på uddannelsesforløbet. Dokumentationen kan fx bestå i at indhente en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen om, at medlemmet ikke deltager i et eller flere fag, sammenholdt med en studieforløbsbeskrivelse i bekendtgørelse eller lignende og en tro- og loveerklæring fra medlemmet. Endvidere skal medlemmet erklære på tro og love, at medlemmet ikke vil tilmelde sig eksamen i det/de pågældende fag. I disse tilfælde er § 11, stk. 3, ikke til hinder for dagpengeudbetaling.

Eksempler på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, og derfor kan følges under 20 timer om ugen med bevarelse af dagpengeretten, er merkonomuddannelsen og HD-studiet.

Dagpengeretten kan dog bevares ved deltagelse i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, selvom undervisningen udgør mere end 20 timer om ugen. Undervisningen svarer til folkeskolens 8.-10. klassetrin, hvis undervisningen er adgangsgivende til fortsat uddannelse svarende til, hvad der opnås gennem folkeskolens afsluttende prøver, og hvis undervisningens varighed og omfang ikke adskiller sig væsentligt fra forløbet i folkeskolen. Dagpengeretten kan endvidere bevares under deltagelse i undervisning for ordblinde og i danskkurser for indvandrere.

Endvidere kan dagpengeretten bevares ved deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen, selv om uddannelsen er SU-berettigende som følge af, at der er givet dispensation fra SU-reglerne. Dagpengeretten bevares dog ikke, hvis der udbetales SU til medlemmet.

Det er muligt at kombinere deltagelse i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10.klassetrin (uanset timetal) med deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer ugentligt med bevarelse af dagpengeretten.

Det er endvidere muligt at kombinere deltagelse i undervisning, der er omfattet af stk. 3 med deltagelse i undervisning, der er omfattet af stk. 2 og stk. 5, med bevarelse af dagpengeretten.

20-timers-grænsen skal forstås som under 20 undervisningslektioner, uanset at en lektion typisk er på 45 minutter. I tilfælde af, at en lektion er på mere end 60 minutter, er det dog undervisningens omfang opgjort i timer pr. uge, der er afgørende for, om undervisningen kan følges med bevarelse af dagpengeretten.

Til § 11, stk. 4

Hvis en uddannelse under lov om åben uddannelse ikke udbydes som SU-berettigende heltidsuddannelse, kan dagpengeretten bevares ved deltagelse i undervisningen under 20 timer ugentligt, jf. § 11, stk. 3.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at medlemmer, der i forvejen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af 18 måneders varighed, kan ajourføre og vedligeholde deres faglige kvalifikationer. Et medlem kan således med bevarelse af dagpengeretten følge et kursus under åben uddannelse, hvis arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering finder, at kurset har en vis tilknytning enten til medlemmets hidtidige uddannelse eller til medlemmets faglige område.

Hvis undervisningen er 6 timer eller derunder om ugen (kalenderuge), er det ikke nødvendigt at fremskaffe dokumentation for, hvad undervisningen svarer til i studenterårsværk. Er undervisningen på mere end 6 timer om ugen, skal medlemmet gennem dokumentation fra uddannelsesinstitutionen kunne godtgøre, at undervisningen højst svarer til 1/3 studenterårsværk. Dokumentationen kan eksempelvis bestå af en skriftlig tilkendegivelse fra uddannelsesinstitutionen om, at undervisningen svarer til 1/3 studenterårsværk.

Hvis et studenterårsværk eksempelvis svarer til undervisning 24 timer om ugen, kan medlemmet således deltage i uddannelsen under åben uddannelse i højst 8 timer om ugen. Begrænsningen gælder for hver uge.

Ved timer forstås undervisningslektioner, uanset at en lektion typisk er på 45 minutter. I tilfælde af, at en lektion er på mere end 60 minutter, er det dog undervisningens omfang opgjort i timer pr. uge, der er afgørende for, om undervisningen kan følges med bevarelse af dagpengeretten.

Det er muligt at kombinere detagelse i undervisning under åben uddannelse med deltagelse i undervisning, der er omfattet af stk. 2 og stk. 5.

Til § 11, stk. 5

Medlemmet kan deltage i flere kurser af op til 2 ugers varighed, men medlemmet kan ikke bevare dagpengeretten, hvis flere korterevarende kurser stykkes sammen til et sammenhængende forløb af mere end 2 ugers varighed. Det er således en betingelse, at der er en periode af en vis varighed mellem de korterevarende kurser.

Det er muligt at følge et kursus arrangeret af arbejdsløshedskassen eller medlemmets egen organisation med 2 ugers undervisning på 37 timer pr. uge og de følgende uger med under 20 timer pr. uge.

På samme måde kan et medlem følge kurser arrangeret af en anden arbejdsløshedskasse eller faglig organisation i op til 2 uger, dog under forudsætning af, at medlemmets arbejdsløshedskasse efter en konkret vurdering finder, at kurset styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Til § 11, stk. 6

Bestemmelsen omfatter kun unge, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Medlemmet skal være under 25 år i hele den periode, hvor medlemmet deltager i højskole-, daghøjskole-, eller produktionsskoleforløb. Hvis et medlem således fylder 25 år efter at have deltaget i et højskoleforløb i 4 måneder, kan medlemmet ikke fortsætte i højskoleforløbet med bevarelse af dagpengeretten.

Når medlemmet bliver omfattet af uddannelsespligten, kan medlemmet ikke længere deltage i højskole-, daghøjskole-, eller produktionsskoleforløb med bevarelse af dagpengeretten. Dette gælder, selv om medlemmet modtager dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 b, stk. 3. Hvis Arbejdsformidlingen vælger at lade forløbet indgå som et tilbud efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan medlemmet dog fortsætte i forløbet med uddannelsesgodtgørelse.

Er medlemmet påbegyndt forløbet før den 1. januar 1996, henvises der til vejledningen til § 42, stk. 3 og 4.

Til § 11, stk. 7

Kassen skal foretage en konkret vurdering af, om medlemmet har afbrudt et arbejdsforhold for at påbegynde eller fortsætte undervisning. I vurderingen skal bl.a. indgå, om der er tale om et heltidsstudium, eller om uddannelsen kan sidestilles med et heltidsstudium.

Hvis det i forbindelse med et medlems arbejdsophør konstateres, at medlemmet har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelsesinstitution, skal arbejdsløshedskassen - uanset medlemmets begrundelse for opsigelsen - undersøge om arbejdsophøret reelt er begrundet i påbegyndelse af uddannelse. Det samme gælder, hvis medlemmet kort tid efter arbejdsophøret påbegynder en uddannelse, som medlemmet ikke har oplyst om ved ledigmeldelsen. I dette tilfælde kan arbejdsløshedskassen fx indhente oplysninger om, hvornår medlemmet har søgt optagelse på uddannelsen.

Til § 12

Ved sæsonarbejde forstås både et af årstiderne betinget arbejde og arbejde, hvori en ulønnet arbejdsfri periode indgår som et tilbagevendende element i beskæftigelsesvilkårene. Det er også sæsonarbejde, hvis medlemmet er ansat hos samme arbejdsgiver hele året, men der i beskæftigelsesvilkårene indgår en tilbagevendende, delvis ulønnet og arbejdsfri periode.

Det er ikke sæsonarbejde, hvis medlemmet er beskæftiget med arbejdet hele året, uanset at beskæftigelsen normalt udbydes som sæsonarbejde. Det er heller ikke sæsonarbejde, hvis en del af de ansatte inden for samme arbejdsområde har fuldtidsarbejde i virksomheden hele året, men medlemmet kan have forbeholdt sin arbejdskraft for arbejdsgiveren eller arbejdspladsen.

I en vurdering af om der er tale om sæsonarbejde, indgår bl.a. oplysninger om arbejdets art, den individuelle ansættelseskontrakt og en evt. overenskomst for det pågældende arbejde.

Hvis medlemmet får udbetalt sin løn med 1/12 af årslønnen hver måned, men medlemmet har en eller flere forudsigelige arbejdsfrie perioder som et tilbagevendende element i sine beskæftigelsesvilkår, har medlemmet ikke sæsonarbejde, men medlemmet kan have begrænset sin rådighed til en bestemt arbejdsplads, jf. § 12, stk. 2.

Som eksempler på arbejde, der kan være sæsonarbejde, kan bl.a. nævnes arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning, idet den eller de arbejdsfrie perioder i ansættelsesforhold som disse typisk vil være forudsigelige.

Vurderingen af, om medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for sæsonarbejde, sker efter § 32.

Vurderingen af, om medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver, en bestemt arbejdsplads eller et bestemt arbejdsområde, sker efter § 31, stk. 3. Vurderingen af medlemmets rådighed for helårsarbejde skal først foretages, hvis medlemmet i flere på hinanden følgende år har haft arbejde med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster. Derefter skal rådighedsvurderingen foretages, når medlemmet melder sig ledig, medmindre kassen inden for de seneste 6 måneder har foretaget en tilsvarende rådighedsvurdering.

Særlige regler om rådighed

Til § 14

Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud m.v., og hvor afslaget eller ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som klart tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.

Udover de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra a-g, kan bestemmelsen fx finde anvendelse i tilfælde, hvor et medlem afslår et formidlet arbejde, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf eller aftjene værnepligt.

Bestemmelsen gælder både i tilfælde, hvor et medlem direkte afslår et formidlet arbejde, og i tilfælde, hvor medlemmet handler på en måde, der efter en konkret vurdering må sidestilles med afslag.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er egentlig årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag/ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Der skal endvidere være tale om en såkaldt mellemperiode mellem afslaget/ophøret og påbegyndelsen af aktiviteten.

Ved afslaget/ophøret skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet er selvforskyldt ledig. I givet fald pålægges medlemmet en sanktion for selvforskyldt ledighed. Medlemmet udelukkes endvidere fra dagpenge indtil aktiviteten påbegyndes.

Falder forudsætningerne for afslaget eller ophøret bort, og medlemmet dokumenterer dette, kan medlemmet igen få dagpenge, jf. § 14, stk. 3. Dokumentationen kan i særlige tilfælde bestå i en tro- og loveerklæring fra medlemmet. Er medlemmet blevet pålagt en effektiv karantæne i forbindelse med afslaget/ophøret - og er der ikke gået over 3 måneder fra afslaget/ophøret - skal medlemmet først gennemgå karantænen, før dagpengeudbetalingen kan påbegyndes.

Eksempel.

Et ledigt medlem formidles den 25. juli et arbejde med påbegyndelse den 1. august. Medlemmet afslår det formidlede arbejde med den begrundelse, at medlemmet allerede har fået arbejde andetsteds med påbegyndelse den 1. september.

Medlemmet har ikke en gyldig grund efter § 23, stk. 1, til at afslå det formidlede arbejde, hvorfor medlemmet skal pålægges 1 uges effektiv karantæne. Medlemmet skal samtidig i medfør af § 14, stk. 1, udelukkes fra dagpenge fra afslaget den 25. juli og indtil den 1. september, hvor arbejdet tiltrædes.

Får medlemmet fx den 15. august oplyst, at arbejdsforholdet den 1. september alligevel ikke kommer i stand, og medlemmet dokumenterer dette, kan medlemmet igen få dagpenge. Dagpenge kan tidligst udbetales fra den 22. august, idet medlemmet efter den 15. august først kan få dagpenge, når den effektive karantæne er afviklet.

Stk. 3 finder som udgangspunkt ikke anvendelse på medlemmer, som i aktivperioden uden en gyldig grund, jf § 39, afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller afslår et tilbud efter en individuel handlingsplan, idet disse medlemmer ved afslaget har mistet retten til dagpenge, jf. § 36. Det samme gælder unge under 25 år, der har mistet retten til dagpenge efter § 37.

Eksempel

Et medlem i aktivperioden afslår den 1. februar et tilbud efter en individuel handlingsplan med den begrundelse, at medlemmet skal påbegynde et arbejde den 1. april. Den 1. marts dokumenterer medlemmet, at ansættelsesforholdet pr. 1. april alligevel ikke kommer i stand.

Medlemmet har ikke en særlig grund efter § 39 til at afslå tilbudet, og medlemmet mister retten til dagpenge jf. § 36. Det er derfor ikke nødvendigt at træffe afgørelse om, at medlemmet også har mistet retten til dagpenge efter § 14 i perioden 1. februar til 1. april.

Da medlemmet den 1. marts dokumenterer, at forudsætningen for afslaget er bortfaldet, kan medlemmet stadig ikke få dagpenge, idet medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. § 36.

Medlemmet kan dog få dagpenge, hvis medlemmet på tidspunktet for forudsætningens bortfald opfylder betingelserne i § 40.

Særligt om ægtefælleflytning

Et medlem, der er omfattet af stk. 1, litra g, kan tidligst få dagpenge igen, når medlemmet er flyttet, under forudsætning af, at betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt. Er medlemmet pålagt en effektiv karantæne, kan medlemmet dog først få dagpenge, når karantænen er afviklet.

Særligt om orlov

Hvis et medlem afslår et formidlet arbejde med den begrundelse, at medlemmet har fået bevilget uddannelses- eller børnepasningsorlov, har medlemmet ikke en gyldig grund og skal pålægges 1 uges effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan endvidere ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget, og indtil medlemmet går på orlov, jf. § 14, stk. 1.

Hvis et medlem under en ansættelsessamtale hos arbejdsgiveren - uden at afslå arbejdet - oplyser om en planlagt uddannelses- eller børnepasningsorlov og af den grund ikke ansættes, kan der konkret være grundlag for, at kassen vurderer, om dette skal sidestilles med et afslag. Ved børnepasningsorlov vil dette dog ikke være nødvendigt, hvis der er tale om formidling af arbejde, der rækker ind over børnepasningsorlovens påbegyndelse i tilfælde, hvor medlemmet har fået bevilget orloven. Det samme gælder, hvis Arbejdsformidlingen har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde i tilfælde, hvor medlemmet har fået bevilget uddannelsesorlov.

Ved vurderingen af, om en oplysning om en planlagt orlov konkret kan sidestilles med et afslag, skal der blandt andet tages hensyn til, om oplysningen gives som svar på spørgsmål fra arbejdsgiveren og dermed som et led i medlemmets almindelige oplysningspligt over for arbejdsgiveren.

Et medlem, der har afslået et formidlet arbejde med den begrundelse, at medlemmet skal på orlov, kan efter praksis påbegynde orloven, selv om medlemmet i medfør af § 14, stk. 1, har mistet retten til dagpenge i den mellemliggende periode. Medlemmet kan dog ikke få orlovsydelse i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) den effektive karantæne, medmindre karantænen er helt afviklet eller forældet inden orlovens påbegyndelse.

For så vidt angår medlemmer, der har fået bevilget - men endnu ikke er påbegyndt - børnepasningsorlov for ledige, skal det bemærkes, at Arbejdsformidlingen først og fremmest skal formidle ledige, der ikke har fået bevilget børnepasningsorlov. Endvidere skal Arbejdsformidlingen tage hensyn til orlovsperiodens længde og lægge vægt på varigheden af det ordinære arbejde.

Har et medlem mistet retten til dagpenge efter § 14, fordi medlemmet har afslået formidlet arbejde eller tilbud under henvisning til, at medlemmet skal på børnepasningsorlov, og afslår medlemmet igen - inden medlemmet påbegynder orloven - et formidlet arbejde eller tilbud med den samme begrundelse, udløser dette ikke gentagelsesvirkningen efter § 25, stk. 2. Det samme gælder, hvis Arbejdsformidlingen har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde i tilfælde, hvor medlemmet har fået bevilget uddannelsesorlov.

Særligt om attest E 303

Hvis et medlem afslår eller opsiger et arbejde med henblik på at rejse til udlandet for at søge arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i EF-forordning 1408/71, har medlemmet ikke en gyldig grund og skal pålægges en effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan endvidere ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet rejser, jf. § 14, stk. 1.

I dette tilfælde kan medlemmet ifølge praksis fortsat få udstedt en attest E 303 - hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt - selv om medlemmet i medfør af § 14, stk. 1, har mistet retten til dagpenge i den mellemliggende periode. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i henhold til attesten i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) den effektive karantæne, medmindre karantænen er helt afviklet eller forældet inden attestens påbegyndelse.

Til § 15

Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at et medlem for at få dagpenge skal opholde sig i Danmark.

Hvis medlemmet opholder sig i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde med en attest E 303 i et land, hvor EF-forordning nr. 1408/71 finder anvendelse.

Til § 16

Bestemmelsen gælder, hvis medlemmet inden orlovsperiodens udløb beder om dagpenge før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Bestemmelsen gælder ikke, hvis medlemmet tager orlov fra sit arbejde med henblik på at søge andet arbejde, og medlemmet beder om dagpenge fra orlovens begyndelse.

Bestemmelsen gælder, hvis medlemmet inden en orlovsperiodes udløb ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet vender tilbage fra et udlandsophold før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Arbejdsgiveren skal have afslået at lade medlemmet genoptage arbejdet med det samme.

Til § 17

En frigørelsesattest - som findes på blanket AR 230 - skal kun bruges af et fuldtidsforsikret medlem. Et deltidsforsikret medlem har, uanset et eventuelt opsigelsesvarsel, ret til supplerende dagpenge uden frigørelsesattest med de begrænsninger, der følger af § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der stilles ikke krav om frigørelsesattest, hvis arbejdet udføres uden for fagets normale arbejdstid eller det konkrete arbejde kan placeres uden for fagets normale arbejdstid. Arbejdsløshedskassen skal dog foretage en vurdering af, om medlemmet kan overtage arbejde, jf. §§ 5 og 6.

14-dages-fristen løber først fra det tidspunkt, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge.

14-dages-fristen anses for overholdt, hvis det i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb er meddelt fra arbejdsgiverens side, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt efterfølgende bliver indsendt til arbejdsløshedskassen. Det er en betingelse herfor, at stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation fremlægges af medlemmet for arbejdsløshedskassen inden for 14-dages-fristen.

14-dages-fristen betyder, at arbejdsløshedskassen skal have den underskrevne frigørelsesattest i hænde senest 10 hverdage (excl. lørdage) efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt eller medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den dag medlemmet påbegynder ansættelsen, medregnes i 14-dages-fristen.

Til § 18

Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse omfatter fx hverv som vurderingsmand og det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser m.v. samt lignende hverv, der kan sidestilles med hverv, der er borgerligt ombud.

Hverv, der kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i lovens § 53, vil ikke være omfattet af § 18, medmindre de kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i henhold til særlig hjemmel i lovens § 56, 2. pkt.

Kapitel 2 Selvforskyldt ledighed

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke medlemmer, som ophører med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Kapitlet omfatter heller ikke medlemmer, som i aktivperioden afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller afslår et tilbud, som er givet i henhold til § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vedrørende disse medlemmer henvises til § 36.

Kapitlet omfatter endvidere ikke medlemmer under 25 år, der afslår tilbud efter § 32 a og § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel uddannelsesplan eller handlingsplan, der skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelsen af tilbudet. Vedrørende disse medlemmer henvises til § 37.

Ophør med uddannelser, der regnes som arbejde efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af kapitlet. Tilsvarende gælder omskoling og tilbud efter en individuel handlingsplan i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder jobtræning og uddannelse.

Herudover er et arbejdsophør som udgangspunkt kun omfattet af kapitlet, hvis arbejdet regnes som arbejde efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitlet omfatter også ledige medlemmer, som ikke har ret til dagpenge, og medlemmer, som i forbindelse med ledighed undlader at anmode om dagpenge.

I relation til reglerne om selvforskyldt ledighed betragtes orlov med orlovsydelse efter lov om orlov ikke som et arbejdsophør.

Til § 21

Medlemmet skal oplyse om en eventuel aftale om arbejde, uddannelse eller planlagt ferie både til Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen. Medlemmet har ikke en gyldig grund til at afslå et arbejde, hvis medlemmet skal begynde det formidlede arbejde, før de nævnte begivenheder indtræder. Medlemmet skal derfor henvende sig til arbejdsgiveren, der afgør, om medlemmet kan ansættes eller ej. Tilsvarende skal medlemmet henvende sig til Arbejdsformidlingen, hvis medlemmet i den pågældende situation har modtaget indkaldelse til udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan eller til deltagelse i tilbud efter en handlingsplan. Arbejdsformidlingen afgør i disse tilfælde, om medlemmet skal have udarbejdet/revideret handlingsplanen, eller om medlemmet skal begynde i tilbudet.

Har medlemmet undladt at give Arbejdsformidlingen rettidig besked om afholdelse af ferie, herunder ferie med feriedagpenge, kan Arbejdsformidlingen formidle arbejde, der rækker ind over ferien, jf. § 5, stk. 4.

Et medlem kan formidles arbejde, når medlemmet har fået udarbejdet en individuel handlingsplan. Dette gælder også i tilfælde, hvor medlemmet deltager i jobtræning, individuel jobtræning eller uddannelse uden at modtage dagpenge, eller hvor medlemmet får dagpenge under uddannelsen efter § 11. Der henvises til vejledningen til § 2 og § 8.

Det sidestilles med afslag, hvis medlemmet udebliver fra en samtale om formidlet arbejde hos Arbejdsformidlingen eller arbejdsgiveren, eller hvis medlemmet handler på en måde, så arbejdsforholdet ikke kommer i stand. Det samme gælder, hvis medlemmet udebliver fra en samtale på Arbejdsformidlingen, et tilbud om omskoling eller udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan eller en samtale om afgivelse af tilbud efter handlingsplanen, eller hvis medlemmet undlader at påbegynde et tilbud om omskoling eller et tilbud efter handlingsplanen.

Ved udeblivelse fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, kan der i enkelte tilfælde være tale om, at medlemmets udeblivelse ikke skal sidestilles med et afslag. Der henvises til vejledningen til § 38, som også gælder for dagpengeperioden.

Bestemmelsens stk. 2 gælder også i tilfælde, hvor et medlem, der er omfattet af ungeindsatsen, afbryder et tilbud efter en individuel uddannelsesplan efter at have deltaget i uddannelsen i mere end 18 måneder.

Arbejdsformidlingen har blandt andet pligt til at underrette arbejdsløshedskassen, hvis et medlem afslår et formidlet arbejde over for Arbejdsformidlingen eller arbejdsgiveren eller handler på en måde, der kan sidestilles med afslag (negative formidlingsudfald).

Til § 22

Afgørelsen af, om afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmets forhold, vil ofte bero på en samlet vurdering af oplysningerne i den konkrete situation, herunder arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen og medlemmets forklaring om hændelsesforløbet.

Som eksempler på situationer, hvor der ikke er grundlag for at gøre medlemmet ansvarlig for afskedigelsen, kan nævnes

- Afskedigelse på grund af arbejdsmangel og rationalisering.

- Afskedigelse, som skyldes, at der i ansættelsesforholdet sker en væsentlig ændring, der kræver medlemmets accept, og medlemmet ikke vil acceptere ændringen.

- Afskedigelse, hvor det ikke klart fremgår, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, fordi arbejdsgiveren afslår at belyse årsagen nærmere over for arbejdsløshedskassen.

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor det væsentligst skyldes medlemmets forhold, at et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling bringes til ophør.

Til § 23

Bestemmelsen er udtømmende.

De gyldige grunde relaterer sig som hovedregel til arbejdsmarkedet og ikke til medlemmets personlige forhold.

Har medlemmet flere arbejdsforhold og en samlet ugentlig arbejdstid over fagets normale arbejdstid, kan medlemmet uden konsekvenser opsige et arbejdsforhold, hvis arbejdstiden derved bliver nedbragt til en arbejdstid, der så vidt muligt svarer til fagets normale ugentlige arbejdstid.

Hvis arbejde og bopæl er sammenfaldende, kan medlemmet uden konsekvenser ophøre med arbejdet, når medlemmet af grunde, som medlemmet ikke har indflydelse på, ikke længere kan disponere over boligen. Det gælder fx, hvis boligen står over for at skulle på tvangsauktion.

Hvis medlemmet på formidlingstidspunktet kan dokumentere at skulle påbegynde arbejde senest samme dag, som det formidlede arbejde/den pågældende aktivitet skal påbegyndes, har medlemmet ikke pligt til at overtage det formidlede arbejde eller deltage i aktiviteten.

Til § 23, stk. 1, nr. 1 (helbred)

Der er en standardlægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling ved medlemmets afslag og ophør på grund af helbred. Medlemmet kan få attesten hos arbejdsløshedskassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i arbejdsløshedskassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Hvis lægen kun anbefaler, at medlemmet sygemelder sig, har medlemmet ikke en gyldig grund til at opsige arbejdet.

Kravet om, at medlemmet skal have forsøgt at få andet arbejde, gælder kun, hvis der på arbejdspladsen findes andet arbejde, som medlemmet kan varetage.

Den lægelige dokumentation bør normalt foreligge på tidspunktet for afslaget eller ophøret, men arbejdsløshedskassen kan efter en konkret vurdering også acceptere efterfølgende lægelig dokumentation, hvis denne giver samme grad af sikkerhed for, at medlemmet ikke kunne/burde overtage eller forblive i arbejdet på grund af helbredsmæssige forhold.

Selv om medlemmet på grund af helbredsforhold har en gyldig grund til afslaget eller ophøret, vil medlemmet kunne miste dagpengeretten, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 29, stk. 1.

Til § 23, stk. 1, nr. 2 (transport)

Det fremgår af § 6, stk. 4, hvilken transporttid medlemmet skal acceptere.

Ved kørelejlighed forstås en privat kørselsaftale, hvor transportmidlet ikke tilhører medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller samlever.

Selv om medlemmet på grund af transportproblemer har en gyldig grund til afslaget eller ophøret, vil medlemmet kunne miste dagpengeretten, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 29, stk. 1. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 6.

Til § 23, stk. 1, nr. 3 (pasning af familie)

Selv om medlemmet på grund af pasningsproblemer har en gyldig grund til afslaget eller ophøret, vil medlemmet kunne miste dagpengeretten, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 29, stk. 1.

Til § 23, stk. 1, nr. 4 (efterløn/delefterløn)

Ved delefterløn kan bestemmelsen fx få betydning, hvis et medlem opsiger et fuldtidsarbejde for at overtage anden beskæftigelse på nedsat tid og samtidig overgår til delefterløn.

Et medlem, der opsiger sit arbejde for at overgå til efterløn eller delefterløn kan ikke få dagpenge i perioden indtil overgangstidspunktet, jf. § 14, stk. 1.

Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at medlemmet rent faktisk overgår til efterløn eller delefterløn. Bortfalder denne forudsætning efterfølgende, og har medlemmet ikke en anden gyldig grund til ophøret/afslaget, anses medlemmet for selvforskyldt ledigt.

Karensperioden på 1 uge for selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 63, stk. 3, gælder ikke for medlemmer, der ophører med virksomheden for at overgå til efterløn eller delefterløn.

Til § 23, stk. 1, nr. 6 (tab af supplerende dagpenge)

Medlemmet må tidligst afslå arbejdet eller opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder.

»Erklæring om fratræden« - som findes på blanket AR 230 - kan anvendes af et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdet kun kan opsiges til fratræden på et bestemt tidspunkt i måneden. Hvis arbejdsgiveren har underskrevet erklæringen, har medlemmet mulighed for at opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder, uanset hvornår i måneden de supplerende dagpenge bortfalder.

De 26 uger kan forlænges efter principperne i § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmet har dog ikke en gyldig grund, hvis medlemmet alligevel ikke kunne få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling.

Til § 23, stk. 1, nr. 7 (tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest)

Det er fx en gyldig grund, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret og formidles arbejde på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, og arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest.

Medlemmet har dog ikke en gyldig grund, hvis medlemmet alligevel ikke kunne få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling.

Det er også en gyldig grund, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret og arbejder på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, og der indtræder et opsigelsesvarsel fra medlemmets side, og arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest, når opsigelsesvarslet indtræder.

Det anses som en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, hvis arbejdsgiveren tilbagekalder frigørelsesattesten. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet forinden har afslået et tilbud om længere arbejdstid inden for samme faglige område.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, når medlemmet ved ansættelsen ikke har behov for en frigørelsesattest, fordi medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge. Det gælder kun, hvis arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest, og den manglende frigørelsesattest nu er den eneste årsag til, at medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge.

Til § 23, stk. 1, nr. 8 (arbejde i udlandet)

Hvis medlemmet er omfattet af bestemmelsens litra a, b eller c, skal medlemmet pålægges en karantæne på grund af selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet ikke har haft en gyldig grund til arbejdsophøret.

Bestemmelsens litra a finder kun anvendelse for så vidt angår medlemmer, der under ansættelse i et andet EØS-land vender tilbage til deres bopæl i Danmark mindst en gang om ugen, det vil sige grænsearbejdere. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om der er tale om en udenlandsk eller en dansk arbejdsgiver.

Hvis det i forbindelse med afgørelsen af, om et medlem har haft en gyldig grund til arbejdsophøret, er nødvendigt at indhente oplysninger fra arbejdsgiveren, skal arbejdsløshedskassen forsøge at indhente disse oplysninger, uanset om der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver. Ønsker en udenlandsk arbejdsgiver ikke at afgive oplysninger, må sagen afgøres ud fra medlemmets redegørelse og sagens øvrige oplysninger.

Bestemmelsens litra b) og c) finder anvendelse for så vidt angår medlemmer, der under arbejdet i udlandet har bevaret medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. direktoratets bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og det øvrige udland samt direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Litra c) finder endvidere anvendelse for medlemmer, der må betragtes som andre arbejdstagere end grænsegængere, jf. ovennævnte vejledning, det vil sige medlemmer, der under deres ansættelse i et andet EØS-land vender tilbage til deres bopæl i Danmark mindre end en gang om ugen.

I øvrigt finder litra b) og c) kun anvendelse, hvis medlemmet har været udsendt af den danske stat eller har haft arbejde hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Til § 23, stk. 1, nr. 9 (produktion af krigsmateriel)

Hvis medlemmet gør gældende, at arbejdet består i udvikling og produktion af krigsmateriel, skal arbejdsløshedskassen indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet (Slotsholmsgade 10, 1216 København K), om den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Til § 23, stk. 1, nr. 10 (støtte efter lov om social bistand til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående)

Der henvises til lov om social bistand §§ 48 a og 57 a.

Til § 23, stk. 1, nr. 11 (arbejdspladsen)

Medlemmet har en gyldig grund til at opsige sit arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt misligholder ansættelsesforholdet, fx ved ikke at udbetale løn, eller hvis løn- og ansættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad arbejdsgiveren har stillet i udsigt.

Hvis medlemmet har ret til at nægte at udføre et arbejde, men fortsat har krav på løn (fx efter principperne om liv, ære og velfærd), vil medlemmet ikke have en gyldig grund til at sige arbejdet op.

Til § 23, stk. 1, nr. 12 (ægtefælleflytning)

Det er også omfattet af bestemmelsen, hvis ægtefællen eller samleveren overtager arbejdet eller begynder uddannelsen i udlandet og flytter til udlandet som følge heraf.

For at kunne betragtes som samlevende skal der folkeregistermæssigt være etableret en fælles bolig.

Medlemmets flytning skal ske til en fælles adresse, hvor den daglige transporttid til det nu opsagte arbejde skal ligge ud over, hvad medlemmet skal acceptere efter § 6, stk. 4.

Der skal være mere end sammenlagt 3 timers transporttid med offentlige transportmidler fra den hidtidige bolig til ægtefællens eller samleverens nye arbejde, uddannelse eller selvstændige virksomhed, jf. princippet i § 6, stk. 4.

Ved begrebet »længerevarende uddannelse« forstås en uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Vedrørende begrebet »varigt arbejde« henvises til vejledningen til § 23, stk. 2.

Hvis medlemmet ophører med sit arbejde før flytningen, er det en betingelse, at der en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdsophøret og flytningen, at det kan anses for godtgjort, at flytningen er årsagen til arbejdsophøret. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 14, stk. 2.

Medlemmet må senest ophøre med arbejdet 2 år efter sin flytning. Der skal være sammenhæng mellem, at ægtefællen eller samleveren overtager arbejde, begynder uddannelse eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed, og årsagen til ægtefællens eller samleverens flytning. Der skal ligeledes være sammenhæng mellem ægtefællens eller samleverens flytning og årsagen til medlemmets flytning.

Ægtefællen eller samleveren skal have indgået en bindende aftale om arbejde af mere end 5 ugers varighed før medlemmets opsigelse.

Det er en forudsætning, at ægtefællen eller samleveren faktisk overtager arbejdet, begynder uddannelsen eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed, medmindre den manglende overtagelse, begyndelse eller flytning ikke skyldes ægtefællens eller samleverens egne forhold.

Forflyttelse i det hidtidige ansættelsesforhold til et nyt arbejdssted er ligeledes omfattet af bestemmelsen.

Til § 23, stk. 1, nr. 13 (fratrædelsesordning)

Den gyldige grund gælder medlemmets opsigelse som led i en fratrædelsesordning for virksomheden, hvor medlemmet får en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene efter direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.

Ved en fratrædelsesordning forstås en aftale mellem arbejdsgiveren og en gruppe af medarbejdere eller disses repræsentanter om at nedbringe antallet af ansatte i virksomheden og om i forbindelse hermed at udbetale en godtgørelse til de medarbejdere, der fratræder.

Løn og godtgørelse skal give fuld økonomisk dækning i den periode, arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ville have løbet. Hvis løn og godtgørelse ikke giver fuld økonomisk dækning, mister medlemmet dog ikke dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis arbejdsgiveren med det gældende varsel havde opsagt medlemmet ved fratrædelsesaftalens indgåelse, jf. princippet i § 28, stk. 5, om karantæne for et medlem, der er afskediget af arbejdsgiveren, men accepterer et kortere opsigelsesvarsel.

Hvis medlemmet efter en særlig, individuel aftale med arbejdsgiveren får en godtgørelse ved fratrædelsen, har medlemmet ikke en gyldig grund til arbejdsophøret efter denne bestemmelse. En karantæne skal regnes fra det tidspunkt, hvor såvel medlemmet som arbejdsgiveren er frigjort fra ansættelsesforholdet. Der skal foretages fradrag i dagpengene for en sådan godtgørelse efter de gældende regler.

Godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a er ikke omfattet af bestemmelsen.

Til § 23, stk. 1, nr. 14 (fysisk vold)

Ved »i tilknytning til« forstås en periode på op til et par måneder efter den fysiske volds udøvelse.

Der er en standardlægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling i tilfælde af fysisk vold, jf. vejledningen til § 23, stk. 1, nr. 1.

Dokumentationen fra politiet bør indeholde oplysninger om, at medlemmet har været udsat for fysisk vold, hvor og hvornår den fysiske vold er udøvet, og hvornår anmeldelsen har fundet sted. Disse oplysninger findes på den kvittering, som medlemmet eller anmelderen kan få hos politiet efter anmeldelsen.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund, fx i tilfælde, hvor medlemmet har været truet med skydevåben og derfor har været i overhængende livsfare, men det ikke ved standardlægeattest kan dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samleverens side.

Til § 23, stk. 2 (almindelige jobskift m.v.)

Bestemmelsen finder kun anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet inden opsigelsen har fundet et nyt arbejde, har fået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller har taget forberedende skridt til etablering af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

»I forbindelse med«

Det afgørende for, om bestemmelsen kan finde anvendelse, er, at der er forbindelse mellem arbejdsophøret og medlemmets påbegyndelse af en af de i stk. 2, litra a-d, nævnte aktiviteter.

Det vil sige, at der både skal være tidsmæssig sammenhæng og årsagssammenhæng mellem medlemmets arbejdsophør og medlemmets påbegyndelse af aktiviteten.

Ved jobskifte forudsætter anvendelsen af bestemmelsen således, at årsagen til, at medlemmet ophører med sit arbejde, er, at medlemmet har fundet et nyt arbejde. Medlemmet skal således have dokumentation for, at medlemmet har fået et nyt arbejde, på det tidspunkt, hvor medlemmet opsiger sit arbejde. Endvidere skal der være en tidsmæssig sammenhæng mellem medlemmets arbejdsophør og medlemmets påbegyndelse af det nye arbejde.

Bestemmelsen finder dog også anvendelse i tilfælde, hvor et medlem finder sig nyt arbejde til påbegyndelse senest den følgende hverdag efter arbejdsophøret, uanset om medlemmet selv har opsagt arbejdet eller er blevet afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Reglen finder tilsvarende anvendelse på situationer, hvor et medlem ophører i tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, i tilbud om omskoling eller med et puljejob i forbindelse med, at medlemmet påbegynder ustøttet arbejde efter § 24, stk. 3. Også i disse situationer skal der være tidsmæssig sammenhæng og årsagssammenhæng mellem ophøret og påbegyndelsen af det ustøttede arbejde.

Ved ophør i tilbud forudsætter anvendelsen af bestemmelsen, at medlemmet har fundet et nyt arbejde, har fået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller har taget forberedende skridt til etablering af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, inden medlemmet ophører i tilbudet. Er medlemmet omfattet af et opsigelsesvarsel i tilbudet, skal medlemmet dog have fundet arbejdet m.v. på tidspunktet for opsigelsen.

Hvis medlemmet ikke påbegynder en af de i stk. 2, litra a-d, nævnte aktiviteter umiddelbart efter, at medlemmet er ophørt med arbejdet eller tilbudet, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 14, stk. 2.

»Andet varigt arbejde«

Som »varigt arbejde« anses arbejde i Danmark eller udlandet, der forventes at blive af mere end 5 ugers varighed. Det er forudsætningerne på tidspunktet for opsigelsen med hensyn til varigheden af det fremtidige arbejde, der lægges til grund.

Et medlem kan overtage et nyt, varigt arbejde med samme eller længere ugentlig arbejdstid uden at blive registreret for selvforskyldt ledighed.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem, der fx arbejder 20 timer om ugen, ophører med arbejdet for at overtage et andet arbejde på 25 timer om ugen, skal medlemmet ikke registreres for selvforskyldt ledighed, selv om det nye arbejde vil kunne give medlemmet ret til supplerende dagpenge, idet medlemmet overtager arbejde med et højere ugentligt timetal.

Ved overtagelse af arbejde med et lavere ugentligt timetal, er det en betingelse, at det nye arbejde ikke har et omfang, der vil kunne give medlemmet ret til supplerende dagpenge. Vurderingen heraf sker på grundlag af mindsteudbetalingsreglen, jf. direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Det er uden betydning, om medlemmet af andre grunde end mindsteudbetalingsreglen ikke ville være berettiget til supplerende dagpenge, fx fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede frigørelsesattest.

For et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder 37 timer om ugen, betyder bestemmelsen fx, at medlemmet uden karantænemæssige konsekvenser kan skifte til et arbejde på 30 timer om ugen, mens medlemmet skal registreres for selvforskyldt ledighed, hvis det nye arbejde har en ugentlig arbejdstid på 29 timer om ugen, uanset om medlemmet i forbindelse med jobskiftet anmoder om supplerende dagpenge.

Der stilles ikke krav til arbejdets varighed og/eller antal arbejdstimer pr. uge, hvis arbejdet er formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Når et medlem melder sig ledig i arbejdsløshedskassen, skal kassen undersøge eventuelle tidligere jobskift eller arbejdsophør på grund af påbegyndelse af uddannelse inden for de seneste 12 måneder. Hvis der er tale om arbejde for udenlandske arbejdsgivere, skal arbejdsløshedskassen dog ikke undersøge tidligere jobskifte eller arbejdsophør i et andet EØS-land, der ligger mere end 3 måneder forud for medlemmets seneste jobskifte eller arbejdsophør.

Der skal endvidere ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed på grund af et tidligere jobskifte eller arbejdsophør, hvis det kan dokumenteres, at medlemmet i forbindelse med jobskiftet eller arbejdsophøret er blevet pålagt en sanktion i et andet EØS-land.

Uddannelse

Ved »uddannelse af længere varighed« forstås en uddannelse af mindst 1 års varighed. En uddannelse, der består af et forårs- og et efterårssemester anses for at have en varighed på 1 år.

Selvstændig virksomhed

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på påbegyndelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, medmindre medlemmet modtager etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningsydelse efter lov om social bistand til etablering og drift af virksomheden.

Til § 23, stk. 4

Bestemmelsen sigter på arbejdstyper, som efter tidligere regler blev betragtet som bierhverv i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Dispensationsadgangen vil kun blive udnyttet i særlige tilfælde, hvor det vil være åbenbart urimeligt at registrere medlemmet for selvforskyldt ledighed, fx hvis medlemmets bierhverv som fritidsvicevært er knyttet til en mindre bolig, og medlemmet af familiemæssige grunde må flytte fra boligen.

Til § 24

Medlemmet kan ophøre i et tilbud om omskoling eller et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at overtage et varigt arbejde, der ikke gives offentligt løntilskud til. Det gælder også, hvis det arbejde, der overtages, er på nedsat tid. Er der tale om et formidlet arbejde, stilles der ikke krav til arbejdets varighed.Vedrørende forståelsen af »varigt arbejde« og »i forbindelse med« henvises til vejledningen til § 23, stk. 2.

Medlemmet har en gyldig grund til at afbryde en uddannelse efter en individuel handlingsplan, hvis uddannelsesinstitutionen bekræfter, at medlemmet ikke har de nødvendige færdigheder til at fuldføre uddannelsen.

Klager over Arbejdsformidlingens afgivelse af eller afslag på tilbud, bortset fra klager over afgørelser om fastsættelse af arbejdstiden, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Der henvises til klagereglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Kapitel 3 Udbetaling af dagpenge

Kapitel 3

Udbetaling af dagpenge

Til § 25

Kravet om arbejde i stk. 3 og 4 opgøres på baggrund af timer, for hvilke der udbetales løn. Det arbejde, der kan medregnes til optjening af dagpengeret, jf. direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, indgår i opgørelsen, som sker efter principperne i den nævnte bekendtgørelse.

10-ugers-perioden i stk. 3 og 4 kan forlænges ved sygdom eller uarbejdsdygtighed, ved barsel, hvis medlemmet har holdt ferie inden for ferielovens rammer, eller hvis der er søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage. Der må ikke være udbetalt løn i perioderne.

Hvis medlemmet opfylder kravet om arbejde efter stk. 3 og 4 ved at arbejde i udlandet, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed efter bekendtgørelsens § 31, stk. 3. I vurderingen af, om der fortsat er tvivl om medlemmets rådighed efter arbejdet i udlandet, skal indgå de forhold, som oprindeligt var baggrunden for medlemmets manglende rådighed.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem, der ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, lader sig overflytte til deltidsforsikring, kan medlemmet opfylde kravet om arbejde efter stk. 4 som deltidsforsikret. Hvis årsagen til, at et fuldtidsforsikret medlem ikke anses for at stå til rådighed, er, at medlemmet ikke står til rådighed for fuldtidsarbejde, men alene for deltidsarbejde, og medlemmet lader sig overflytte til deltidsforsikring, bortfalder kravet om arbejde efter manglende rådighed.

Hvis den manglende rådighed skyldes, at medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads - fx ægtefællens selvstændige virksomhed - står medlemmet igen til rådighed efter stk. 6, hvis virksomheden er ophørt, eller ægteskabet eller samlivet er ophævet, selv om medlemmet ikke har opfyldt kravet om arbejde efter stk. 3 og 4.

Efter stk. 7 kan medlemmet fx ikke opfylde kravet om arbejde efter manglende rådighed ved sæsonarbejde, hvis årsagen til den manglende rådighed var, at medlemmet havde forbeholdt sin arbejdskraft for sæsonarbejde.

Til § 26

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1, angiver nogle situationer, hvor medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder fx, hvis medlemmet er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, aftjener værnepligt, ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller forsørges på institution.

Medlemmet anses for frihedsberøvet uanset frihedsberøvelsens art. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at et medlem, der er indsat til afsoning på en pension under Kriminalforsorgen, hvor medlemmet har generel tilladelse til udgang i forbindelse med arbejde uden for pensionen, kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet kan heller ikke overtage arbejde, hvis medlemmet har transportproblemer, der gør, at medlemmet ikke kan komme frem til arbejdet, eller medlemmet mangler mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Hvis medlemmet får økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 48 a, stk. 1, i lov om social bistand, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet kan overtage arbejde på normale vilkår. Hvis medlemmet går ned i arbejdstid i forbindelse med, at medlemmet får godtgørelsen, har medlemmet som udgangspunkt tilkendegivet, at medlemmet ikke kan overtage fuldtidsarbejde.

Hvis medlemmet har retlige eller faktiske forpligtelser, som umiddelbart hindrer overtagelse af arbejde, vil medlemmet kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig fra forpligtelserne, når arbejdet skal tiltrædes. Ved retlige forpligtelser tænkes på forpligtelser, som medfører et erstatningsansvar, hvis de ikke overholdes, fx misligholdelse af en ansættelseskontrakt med opsigelsesvarsel.

Når arbejdsløshedskassen konstaterer, at et medlem ikke er i stand til at overtage arbejde - fx på grund af sygdom - kan der være grundlag for at undersøge, om dette også har været tilfældet i en periode før konstateringstidspunktet. Dette skyldes, at medlemmet ikke har været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra det tidspunkt, hvor det forhold, som medfører, at medlemmet ikke kan overtage arbejde, indtrådte.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet ikke længere er forhindret i at overtage arbejde.

Hvis et medlem udebliver fra et møde eller en aktivitet i arbejdsløshedskassen eller på Arbejdsformidlingen, som er omfattet af stk. 3-5, skal arbejdsløshedskassen altid konkret vurdere, om medlemmets udeblivelse giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed, jf. § 31, stk. 3.

Stk. 3 gælder ikke situationer, hvor arbejdsløshedskassen har givet medlemmet et tilbud om at deltage i et møde eller en aktivitet, men hvor medlemmet ikke har pligt til at møde.

Stk. 4 og 5 skal ses i sammenhæng med, at ledige medlemmer skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen, jf. § 4 og arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 4.

Medlemmet skal efter stk. 4 udelukkes fra retten til dagpenge indtil medlemmet har genetableret kontakten ved at henvende sig til enten Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen.

Skal medlemmet som følge af udeblivelsen efter stk. 4 pålægges en effektiv karantæne, kan denne først afvikles efter medlemmets henvendelse til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Hvis medlemmets udeblivelse efter stk. 4 efter en konkret vurdering ikke kan sidestilles med et afslag, skal medlemmet ikke pålægges en sanktion, men medlemmet skal altid udelukkes fra retten til dagpenge i perioden fra udeblivelsen og indtil medlemmet henvender sig til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, og medlemmet kan ikke få efterbetalt dagpengene. Henvender medlemmet sig til Arbejdsformidlingen samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, men efter tidspunktet for samtalen, kan medlemmet ikke få dagpenge for den pågældende dag. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 38.

Efter stk. 5 kan et medlem, der er udeblevet fra andre møder eller aktiviteter på Arbejdsformidlingen, som fx tema- eller informationsmøder, få efterbetalt dagpengene - bortset fra for den eller de dage, som mødet eller aktiviteterne varer - hvis medlemmet i øvrigt har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i udeblivelsesperioden.

Til § 27

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på medlemmer, som i aktivperioden afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller afslår et tilbud efter en individuel handlingsplan. For disse medlemmer henvises til § 36.

Bestemmelsen omfatter endvidere ikke medlemmer under 25 år, der afslår tilbud efter § 32 a og § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel uddannelsesplan, der skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelsen af tilbudet. Vedrørende disse medlemmer henvises til § 37.

Hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde, mens medlemmet deltager i jobtræning, individuel jobtræning, puljejob eller i en uddannelse og samtidig får elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, får karantænen først virkning fra det tidspunkt, hvor tilbudet ophører, og 3-måneders-perioden, inden for hvilken karantænen skal være afviklet (forældelsesfristen), jf. stk. 5, samt perioden for gentagelsesvirkningen, jf. § 25, stk. 2, regnes også først fra dette tidspunkt. Hvis medlemmet umiddelbart efter ophøret overtager varigt arbejde, skal der ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed, jf. § 23, stk. 2.

Hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde, mens medlemmet er på uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlov som ledig, kan medlemmet ikke få udbetalt uddannelsesgodtgørelse eller orlovsydelse i et antal timer, svarende til karantænen.

Særligt om effektive karantæner

Ved effektiv karantæne forstås, at karantænen kun kan afvikles i perioder, hvor medlemmet ellers ville have været dagpengeberettiget. Det vil som udgangspunkt sige, at kun timer, hvor medlemmet er ledigt, tilmeldt Arbejdsformidlingen og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan medregnes til forbruget af karantænen. Karantænen kan således ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet fx holder egen optjent ferie. Er medlemmet ikke indplaceret i dagpenge-/aktivperioden, kan karantænen endvidere afvikles i perioder, hvor medlemmet har ret til andre ydelser, der udbetales af arbejdsløshedskassen, bortset fra kursusgodtgørelse.

Er et medlem blevet pålagt en effektiv karantæne, kan medlemmet uanset karantænen overgå til efterløn/delefterløn eller til en periode med feriedagpenge, orlovsydelse til uddannelse eller børnepasning, uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse. Medlemmet kan ikke få udbetalt ydelsen i et antal timer svarende til (den resterende del af) karantænen. Vedrørende afslag/ophør, der skyldes, at medlemmet skal rejse til udlandet og søge arbejde med en attest 303 efter art. 69 i EF-forordning 1408/71, henvises til vejledningen til § 14.

Effektiv karantæne for fuldtidsforsikrede svarer til 37 timer pr. uge, og opgørelse af karantæne for deltidsforsikrede sker efter princippet i direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge, hvor udgangspunktet er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats. Eksempelvis vil et deltidsforsikret medlem, der har været beskæftiget gennemsnitlig 25 timer ugentlig, skulle pålægges en effektiv karantæne ved selvforskyldt ledighed i forbindelse med et arbejdsophør på 5 x 25 timer, svarende til 125 timer.

Opnår et fuldtidsforsikret medlem efter afslaget mindst 185 timers beskæftigelse (svarende til 5 x 37 timer) uden offentlige tilskud, anses karantænen for udstået. Kravet om 5 x 37 timers ustøttet beskæftigelse gælder ved såvel afslag som ophør. Opnår et deltidsforsikret medlem ustøttet arbejde, svarende til 5 gange den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af medlemmets dagpengesats, anses karantænen for udstået. Princippet i direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge finder anvendelse.

Beskæftigelsen opgøres efter § 2 i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Det vil som hovedregel sige på baggrund af timer, for hvilke der udbetales løn. Der stilles ikke krav om, at beskæftigelsen skal være på 37 timer ugentligt/den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. For et fuldtidsforsikret medlem anses karantænen således for afviklet, når medlemmet inden for forældelsesfristen på 3 måneder har opnået 185 arbejdstimer. Kravet om 185 timers arbejde kan dog ikke opfyldes over en kortere periode end 5 uger. Der kan derfor tidligst udbetales dagpenge til medlemmet 5 uger efter afslaget eller ophøret, men der stilles ikke krav om, at medlemmet har haft arbejde på den første og den sidste dag i 5-ugers-perioden.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem ophører med et fuldtidsarbejde uden en gyldig grund. Dagen efter ophøret overtager medlemmet et arbejde på 20 timer om ugen og anmoder om supplerende dagpenge.

Medlemmet skal pålægges 5 ugers effektiv karantæne. Karantænen kan afvikles med de ledige timer (17 timer pr. uge), eller med arbejdstimerne (20 timer pr. uge). I det konkrete eksempel kan medlemmet afvikle karantænen med de ledige timer (185:17 = 11 uger) eller med arbejdstimer (185:20 = 9 uger og 3 dage).

Er karantænen eller en del af denne ikke afviklet 3 måneder efter afslaget, anses karantænen for udstået (forældelsesfristen).

Til § 28

Vedrørende forståelsen af begrebet »effektiv karantæne« og afviklingen af denne henvises til vejledningen til § 27.

Hvis medlemmet har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, er der tale om et arbejdsophør.

Den effektive karantæne kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor både arbejdsgiveren og medlemmet er frigjort fra ansættelsesforholdet. Det vil typisk være det tidspunkt, hvor der ikke længere udbetales løn. De 3 måneder, inden for hvilke karantænen skal være udstået (forældelsesfristen), jf. stk. 7, og perioden for gentagelsesvirkningen, jf. § 25, stk. 2, regnes også først fra dette tidspunkt.

Hvis medlemmet har sagt sit arbejde op, men fortsætter i det samme eller et tilsvarende ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i en kortere periode, kan karantænen, forældelsesfristen og perioden for gentagelsesvirkningen tidligst løbe fra den endelige fratrædelse.

Hvis medlemmet på samme tidspunkt og uden gyldig grund siger 2 deltidsstillinger op, pålægges medlemmet kun en effektiv karantæne på 5 uger. Hvis medlemmet ikke fratræder de 2 stillinger på samme tidspunkt, får karantænen tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor der ikke længere udbetales løn i det arbejdsforhold, som medlemmet først fratræder. Medlemmet kan herefter afvikle karantænen med de ledige timer, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge for disse timer. Medlemmet skal derfor blandt andet være tilmeldt Arbejdsformidlingen, ligesom medlemmet skal have en frigørelsesattest i det arbejdsforhold, som medlemmet skal fratræde på et senere tidspunkt. Karantænen kan ikke afvikles med arbejdstimerne fra det arbejdsforhold, som medlemmet senest skal fratræde.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem opsiger den 30. april 2 deltidsstillinger på henholdsvis 17 og 20 timer om ugen. På grund af forskellige opsigelsesvarsler fratræder medlemmet stillingen på 17 timer den 14. maj og stillingen på 20 timer den 31. maj.

Karantænen får virkning fra den 15. maj, og medlemmet kan begynde at afvikle karantænen med de ledige timer (17 timer om ugen), hvis medlemmet ville have haft ret til supplerende dagpenge fra denne dato, når der ses bort fra karantænen. Medlemmet kan derimod ikke begynde at afvikle karantænen med arbejdstimerne (20 timer om ugen) fra den stilling, som medlemmet først kan fratræde den 31. maj.

I § 28, stk. 2, er oplistet de perioder, hvorunder medlemmet skal pålægges en effektiv karantæne, hvis medlemmet bliver selvforskyldt ledig fra et arbejde. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse i tilfælde, hvor et medlem i en periode med fx uddannelsesgodtgørelse samtidig har et lønarbejde, som medlemmet ophører med uden en gyldig grund.

I § 28, stk. 3, er det fastsat, i hvilke tilfælde karantænen først får virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven eller tilbudet. Karantænen får således først virkning efter tilbudets ophør i alle de tilfælde, hvor medlemmet under tilbudet modtager en ydelse, der ikke udbetales af arbejdsløshedskassen.

For så vidt angår lønmodtagere på orlov får karantænen først virkning efter orlovens ophør, uanset om medlemmet opsiger det arbejde, som medlemmet er på orlov fra, eller om medlemmet under orloven opsiger et andet arbejde, som medlemmet er påbegyndt under orloven. For så vidt angår ledige, der er på orlov til børnepasning, får karantænen først virkning efter orloven.

I de tilfælde, hvor karantænen først får virkning efter tilbudets eller orlovens ophør, regnes forældelsesfristen og perioden for gentagelsesvirkningen også først fra dette tidspunkt.

Hvis medlemmet umiddelbart efter orlovens eller tilbudets ophør overtager varigt arbejde, skal der ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed, jf. § 23, stk. 2.

Medlemmet skal være opsagt af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at stk. 5 kan anvendes.

Medlemmet anses ikke for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet lægger sag an mod arbejdsgiveren for at få erstatning eller godtgørelse, fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt. I de situationer kan der udbetales dagpenge med forbehold for tilbagebetaling, hvis medlemmet senere får tilkendt erstatning eller godtgørelse.

Til § 29

Selvom medlemmet ikke er selvforskyldt ledigt, kan der være andre grunde til, at medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder fx, hvis medlemmet er syg eller har børnepasningsproblemer. Der henvises i øvrigt til § 26, stk. 1, og § 31, stk. 3.

Hvis årsagen til medlemmets selvforskyldte ledighed efter en konkret vurdering medfører krav om arbejde efter manglende rådighed, gives der ikke karantæne. Det gælder også de situationer, hvor medlemmet har fået stillet et krav om arbejde, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, men hvor medlemmet efter § 25, stk. 6, igen kan anses for at stå til rådighed, når medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede.

Når arbejdsløshedskassen konstaterer, at et medlem ikke er i stand til at overtage arbejde - fx på grund af sygdom - kan der være grundlag for at undersøge, om dette også har været tilfældet i en periode før konstateringstidspunktet. Dette skyldes, at medlemmet ikke har været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra det tidspunkt, hvor sygdommen eller det forhold, som medfører, at medlemmet ikke kan overtage arbejde, indtrådte.

Kapitel 4 Arbejdsløshedskassens administration m.v.

Kapitel 4

Arbejdsløshedskassens administration m.v.

Til § 30

Arbejdsløshedskassen skal fx notere og opbevare underretninger fra Arbejdsformidlingen om medlemmets deltagelse i eller manglende medvirken til tilbud eller aktiviteter og om formidling af medlemmet og resultatet heraf.

Hvis arbejdsløshedskassen selv formidler medlemmet arbejde, skal arbejdsløshedskassen notere dette og resultatet af formidlingen.

Arbejdsløshedskassen skal notere og opbevare de oplysninger, medlemmet har givet efter § 13, som har betydning for medlemmets rådighed. Dette indebærer, at arbejdsløshedskassen bl.a. skal notere, hvilke kurser medlemmet har gennemført, og hvornår kurserne er gennemført. Arbejdsløshedskassen skal også notere medlemmets oplysninger om arbejdssøgning, så det fremgår, om medlemmet opfylder § 7. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen altid skal notere, hvor mange stillinger medlemmet har søgt, hvornår stillingerne er søgt (indtil 6 måneder), og om det er arbejde inden for eller uden for medlemmets faglige område. Hvis antallet af stillinger ikke i tilstrækkelig grad viser, at medlemmet er arbejdssøgende, kan arbejdsløshedskassen give en frist på 3 måneder, jf. § 33, stk. 2 og 3, og for denne periode skal medlemmet give oplysninger om sin arbejdssøgning, med oplysning om arbejdets art, arbejdsstedet, arbejdstiden og ansøgningsmåden.

Arbejdsløshedskassen skal notere, om medlemmet har fulgt eller er ved at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Opbevaringen kan fx ske ved, at oplysningerne fremgår af arbejdsløshedskassens EDB-system eller ved kopi eller notering på medlemmets sag.

Til § 31, stk. 1 og 2

Vurderingen af medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet kan eventuelt ske i tilslutning til et vejledningsmøde efter § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis arbejdsløshedskassen allerede har oplysninger, der i tilstrækkelig grad belyser medlemmets rådighed, kan arbejdsløshedskassen rådighedsvurdere medlemmet på denne baggrund.

Ledighedskravet i § 144, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats regnes i timer, jf. §§ 125 og 126 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Ledighedskravet i § 6, stk. 1, og § 18 i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode regnes i uger, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 31, stk. 3

Der vil bl.a. opstå tvivl om medlemmets rådighed i følgende situationer

1) Hvis Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om, at medlemmet ikke vil medvirke til gennemførelsen af tilbud eller aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og den manglende medvirken ikke alene giver anledning til karantæne.

2) Hvis medlemmet forbeholder sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads eller et bestemt arbejdsområde.

3) Hvis medlemmet har opsagt et varigt arbejde for at overtage et arbejde med færre timer, og medlemmet beder om dagpenge.

4) Hvis medlemmet i en længere periode har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

5) Hvis medlemmet søger om eller modtager social pension.

6) Hvis medlemmets oplysninger under et vejledningsmøde efter direktoratets bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

Arbejdsløshedskassen skal også være opmærksom på andre forhold, der kan skabe tvivl om medlemmets rådighed, fx at medlemmet med en gyldig grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kortere periode, eller at medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Det kan desuden give anledning til tvivl, hvis medlemmet gennem flere år har holdt ferie ud over den periode, som ferieloven giver ret til, hvis medlemmet ikke vil medvirke til en beskæftigelsesmæssig foranstaltning, som arbejdsløshedskassen arrangerer, eller hvis medlemmet har været syg, mens medlemmet har opfyldt kravet om arbejde efter § 25, stk. 3 eller 4.

Det kan også give anledning til tvivl om medlemmets rådighed, hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at medlemmet har tilmeldt sig eksamen som såkaldt »privatist«, dvs. uden at have deltaget i den forudgående undervisning.

Ad 1)

Arbejdsløshedskassen skal undersøge årsagen til Arbejdsformidlingens underretning.

Hvis hændelsesforløbet ikke giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed, men fx kun giver anledning til karantæne, behøver arbejdsløshedskassen ikke at foretage en egentlig rådighedsvurdering. Arbejdsløshedskassen skal dog notere hændelsesforløbet og begrundelsen for, at der ikke er tvivl.

Hvis hændelsesforløbet giver anledning til tvivl, skal arbejdsløshedskassen foretage en egentlig rådighedsvurdering, hvori samtlige momenter skal indgå, og notere udfaldet heraf.

Hvis arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed, fx fordi medlemmet har afslået at deltage i en aktivitet, kan medlemmet ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen modtog Arbejdsformidlingens underretning om afslaget.

Hvis medlemmets manglende medvirken skyldes, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet den pågældende dag, fx på grund af børnepasningsproblemer eller ophold i udlandet, anvendes de herfor gældende regler for så vidt angår medlemmets dagpengeret på de dage, hvor medlemmet ikke har kunnet overtage arbejde.

Ad 2)

Begrundelsen er, at der er tvivl om medlemmets tilknytning til det øvrige arbejdsmarked. Arbejdsløshedskassen skal derfor tage medlemmets rådighed op til vurdering og afgøre, om medlemmet har en så nær tilknytning til en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads eller et bestemt arbejdsområde, at medlemmet ikke står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked.

Hvis medlemmet i flere på hinanden følgende år har haft arbejde med tilbagevendende ledighedsperioder, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed for helårsarbejde. I vurderingen skal indgå, om medlemmet i ledighedsperioderne har søgt helårsarbejde.

Et medlem, der er beskæftiget i ægtefællens virksomhed, vil som udgangspunkt blive omfattet af reglerne om arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende. Et medlem kan dog under visse betingelser anses for lønmodtager, selv om medlemmet er beskæftiget i ægtefællens virksomhed. Der henvises herom til de gældende regler om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende. Et medlem, der er beskæftiget i en samlevers virksomhed, er ikke omfattet af reglerne om arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende.

Der kan være tvivl om medlemmets rådighed, hvis medlemmet er lønmodtager og bliver helt eller delvist ledigt fra lønarbejde i ægtefællens eller samleverens virksomhed, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i virksomheden.

Der er ikke tvivl om medlemmets rådighed, hvis ægtefællens eller samleverens virksomhed er endeligt ophørt, jf. de gældende regler om ophør af udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Hvis virksomheden fortsættes af ægtefællen eller samleveren i uændret form, skal karakteren af medlemmets arbejde, årsagen til ledigheden fra virksomheden og omfanget og arten af medlemmets hidtidige tilknytning til andre arbejdspladser indgå i vurderingen af medlemmets rådighed.

De samme principper finder anvendelse, hvis medlemmet bliver delvist eller midlertidigt ledigt fra lønarbejde i en selvstændig erhvervsvirksomhed, der udøves af medlemmets, ægtefællens eller samleverens børn eller forældre, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i en sådan virksomhed.

Ad 3)

I vurderingen skal indgå medlemmets

- begrundelse for arbejdsskiftet,

- forsøg på før arbejdsskiftet at få anden fuldtidsbeskæftigelse,

- hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet,

- mulighed for at få flere arbejdstimer i deltidsbeskæftigelsen inden for en overskuelig tid,

- fremtidige muligheder for fuldtidsbeskæftigelse såvel inden for det faglige som det geografiske område,

- vilje til eventuelt at overtage arbejde uden for det hidtidige fagområde.

Det har i den relation ingen betydning, om arbejdet er varigt eller af løsere karakter.

Ad 4)

Når medlemmet melder sig ledigt efter en periode med sygedagpenge, skal arbejdsløshedskassen sikre sig dokumentation for, at dagpengeudbetalingerne fra kommunen er ophørt.

Hvis medlemmet har været syg, skal arbejdsløshedskassen undersøge, om medlemmet igen kan overtage arbejde, jf. §§ 5 og 6. Hvis medlemmet har været syg i en længere periode, kan det være hensigtsmæssigt for arbejdsløshedskassen at få dokumentation for, at medlemmet kan overtage arbejde. Arbejdsløshedskassen kan fx indhente en tro- og loveerklæring fra medlemmet.

Hvis medlemmet i en meget lang periode - det vil i denne relation sige mindst 2 år - har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, og medlemmet melder sig rask og beder om dagpenge, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed, og sygdommen skal indgå som et væsentligt led. Det samme gælder, hvis medlemmet melder sig rask i forbindelse med, at medlemmets ret til sygedagpenge udløber som følge af tidsbegrænsningen i sygedagpengereglerne - det vil som hovedregel sige efter 52 ugers sygedagpenge. Vurderingen må bygge på såvel sygdommens art, varighed og hyppighed som på medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og fremtidige arbejdsmuligheder. Bl.a. i den situation kan en lægeattest være nødvendig for arbejdsløshedskassens vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er en standardlægeattest til brug ved arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom (mere end 52 uger) eller i ganske særlige tilfælde, hvor sygdommens karakter kan tænkes at medføre eller have medført midlertidige eller varige indskrænkninger i medlemmets erhvervsevne. Medlemmet får attesten hos arbejdsløshedskassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i arbejdsløshedskassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Hvis arbejdsløshedskassen i forbindelse med en vurdering af medlemmets rådighed - hvor medlemmet har været væk fra arbejdsmarkedet på grund af helbredsmæssige forhold i under 52 uger - ønsker at få en lægelig vurdering af, om der er begrænsninger i medlemmets erhvervsevne, skal kassen fremsætte en skriftlig og begrundet anmodning overfor medlemmets læge. Arbejdsløshedskassen skal i anmodningen nærmere beskrive årsagen til og formålet med, at en lægelig udtalelse ønskes. Det skal fremgå af anmodningen, at medlemmets samtykke forinden er indhentet.

Ad 5)

Hvis arbejdsløshedskassen får kendskab til, at medlemmet har søgt om eller modtager social pension, skal arbejdsløshedskassen straks undersøge årsagen til pensionsansøgningen. Social pension medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men årsagen til ansøgningen/tildelingen kan gøre det.

En pensionsansøgning, der alene er begrundet i økonomiske forhold, medfører som udgangspunkt ikke tvivl om medlemmets rådighed.

I andre tilfælde skal arbejdsløshedskassen foretage en egentlig rådighedsvurdering, hvor blandt andet årsagen til pensionsansøgningen indgår. Rådighedsvurderingen skal vedrøre hele ledighedsperioden efter pensionsansøgningen. Det gælder også, selv om arbejdsløshedskassen uden kendskab til pensionsansøgningen tidligere har foretaget en rådighedsvurdering efter ansøgningstidspunktet.

Når pensionsansøgningen er helt eller delvis helbredsbegrundet, skal dette indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen. Det skyldes, at udgangspunktet her normalt vil være, at medlemmet ikke står til rådighed, fordi medlemmet ikke er i stand til at påtage sig arbejde af et omfang, der for fuldtidsforsikrede svarer til 37 timer om ugen og for deltidsforsikrede svarer til 30 timer om ugen.

Det skal indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet har haft arbejde svarende til fuldt normalt omfang efter ansøgningstidspunktet.

Bestemmelsen omfatter også ændringer i pensionsforholdene.

Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn, delefterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.

Ad 6)

Efter direktoratets bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt skal medlemmet under et vejledningsmøde give arbejdsløshedskassen alle oplysninger, der er relevante for arbejdsløshedskassens vejledning af medlemmet, herunder blandt andet oplysninger om arbejdssøgning og om deltagelse i kurser og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Hvis medlemmets oplysninger fx giver anledning til tvivl med hensyn til, om kravet i § 7 om arbejdssøgning er opfyldt, skal arbejdsløshedskassen rådighedsvurdere medlemmet.

Til § 32

Der henvises til § 12, stk. 1.

Til § 33, stk. 1 (Rådighedsvurderingen efter § 31)

En rådighedsvurdering er altid en konkret vurdering, hvor samtlige relevante elementer skal indgå.

Ved rådighedsvurderingen skal det indgå som et væsentligt led, hvis medlemmet har en individuel handlingsplan, der indeholder tilbud, eller medlemmet er ved at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Hvis medlemmet deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere medlemmet, kan medlemmet alene på det grundlag anses for at stå til rådighed.

Til § 33, stk. 1 (Rådighedsvurderingen efter § 32)

En rådighedsvurdering er altid en konkret vurdering, hvor samtlige relevante elementer skal indgå. Ved vurderingen skal der lægges afgørende vægt på, om medlemmet i ledighedsperioder har søgt arbejde, der ikke er sæsonarbejde. Det vil sige, at medlemmet har forsøgt at få fast helårsarbejde.

Det skal også indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet for at overtage et sæsonarbejde har opsagt et helårsarbejde - herunder også er ophørt med selvstændig virksomhed, som ikke er omfattet af reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Medlemmet vil som udgangspunkt umiddelbart kunne anses for at have vist sin rådighed for det øvrige arbejdsmarked, hvis medlemmet under sæsonarbejdet har søgt arbejde, der kan udbydes hele året. Medlemmet har dog ikke pligt til at søge arbejde under sæsonarbejde, hvis medlemmet ikke får supplerende dagpenge.

Til § 33, stk. 2 og 3

Meddelelsen om en frist forudsætter, at arbejdsløshedskassen ikke har grundlag for umiddelbart at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed.

Fristens længde skal stå i forhold til medlemmets forventede ledighedsperiode. Ved sæsonarbejde vil den forventede ledighedsperiode ofte være så kort, at det kun er relevant at give en frist på 1 måned.

Arbejdsløshedskassen kan fx give medlemmet en frist, hvis der er tvivl om medlemmets arbejdssøgning, men medlemmet i øvrigt står til rådighed, og hvis arbejdssøgning i fristperioden vil kunne afkræfte tvivlen. En arbejdsløshedskasse kan også give en frist, hvis medlemmet fx har en så nær tilknytning til en arbejdsplads, at der er tvivl om medlemmets rådighed for det øvrige arbejdsmarked, og hvis arbejdssøgning i fristperioden vil kunne afkræfte tvivlen.

Meddelelsen om medlemmets frist til at bevise sin rådighed skal gives skriftligt. Medlemmet kan ikke klage over meddelelsen, hvis denne ikke umiddelbart medfører konsekvenser for medlemmets dagpengeret, men alene må betragtes som en meddelelse til medlemmet om, at hvis arbejdsløshedskassens vejledning ikke følges, vil dette få indflydelse på arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af medlemmet ved fristens udløb.

Om kravene til medlemmets arbejdssøgning i fristperioden henvises der til § 7. Hvis der ikke har været udbudt stillinger i fristperioden inden for medlemmets faglige og geografiske område, har arbejdsløshedskassen ikke grundlag for ikke at anse medlemmet for at stå til rådighed. Arbejdsløshedskassen kan i den situation evt. give medlemmet en ny frist.

Arbejdsløshedskassen kan ikke anse medlemmet for ikke at stå til rådighed inden fristens udløb alene på baggrund af for ringe arbejdssøgning i første del af fristperioden. Andre oplysninger om medlemmets forhold kan dog give anledning til indgreb i dagpengeretten i fristperioden, fx hvis medlemmet er syg eller har børnepasningsproblemer. Der vil desuden kunne statueres manglende rådighed i fristperioden som følge af en konkret vurdering efter § 31, stk. 3, fx på grundlag af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, ved ledigmeldelse fra arbejde i familiens selvstændige virksomhed, eller hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på andre forhold, der giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb, skal det indgå som et væsentligt led, hvis medlemmet i fristperioden har henvendt sig til Arbejdsformidlingen for at få udarbejdet en individuel handlingsplan, eller medlemmet har deltaget i tilbud efter en individuel handlingsplan.

Til § 33, stk. 4

Det skal fremgå, på hvilket grundlag arbejdsløshedskassen har foretaget rådighedsvurderingen. Det skal blandt andet fremgå, om medlemmet opfylder betingelserne for at kunne anses for arbejdssøgende, jf. § 7.

Arbejdsløshedskassen skal notere resultatet af rådighedsvurderingen og begrundelsen for afgørelsen. Som eksempler på begrundelse for en positiv rådighedsvurdering kan nævnes, at der ikke eller kun i mindre omfang har været opslået stillinger inden for medlemmets faglige og geografiske område, og at der inden for medlemmets område kun udbydes stillinger i visse perioder af året. Som eksempler på begrundelse for en negativ rådighedsvurdering kan nævnes, at medlemmet ikke har søgt realistiske stillinger, eller at medlemmet ikke har søgt arbejde på den måde, det er normalt at søge arbejde på inden for fagområdet.

Til § 34

Hvis arbejdsløshedskassen er i besiddelse af oplysninger om, at en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v., må arbejdsløshedskassen ikke videregive oplysningerne til private personer eller foreninger. Derimod skal arbejdsløshedskassen efter anmodning videregive oplysningerne til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Til § 35

Lov nr. 372 om registreret partnerskab trådte i kraft den 1. oktober 1989.

Efter loven kan 2 personer af samme køn lade deres partnerskab registrere, således at ægteskabets retsvirkninger overføres til partnerskabet bortset fra de undtagelser, der er nævnt i lovteksten.

Til § 36

Det fremgår af § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, at ledige medlemmer i aktivperioden har ret og pligt til tilbud i op til fuld tid. Tilbudene kan omfatte information og vejledning, uddannelse, etableringsydelse, jobtræning, individuel jobtræning og puljejob.

Det fremgår endvidere af § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at afslag på et tilbud efter § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik medfører bortfald af dagpengeretten.

Bestemmelsen omfatter ikke medlemmer, der er fyldt 60 år. For disse medlemmer gælder samme regler som for medlemmer i dagpengeperioden.

Hvis et medlem i aktivperioden udebliver fra en samtale på Arbejdsformidlingen om udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan eller et tilbud/en samtale om afgivelse af tilbud efter en individuel handlingsplan, sidestilles det med afslag.

For så vidt angår udeblivelse fra en samtale om udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan henvises der dog til vejledningen til § 38.

Til § 37

Unge under 25 år, der ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som har været ledige i samlet 6 måneder inden for 9 måneder, har ret og pligt til tilbud på fuld tid i 18 måneder, jf. § 32 a og § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Afslår medlemmet et sådant tilbud, mister medlemmet ifølge § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. retten til dagpenge. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet afslår et tilbud, der har en samlet varighed på mere end 18 måneder. Det vil sige, at § 37 ikke finder anvendelse, hvis medlemmet afslår et tilbud på mere end 18 måneder eller afslår et supplerende tilbud på eksempelvis 6 måneder, hvis det supplerende tilbud bringer tilbudets samlede varighed op på mere end 18 måneder.

Hvis medlemmet udebliver fra en samtale på Arbejdsformidlingen om udarbejdelse/revision af en individuel uddannelsesplan eller et tilbud/en samtale om afgivelse af tilbud efter en individuel uddannelsesplan, sidestilles det med afslag. Dette gælder kun ved tilbud, hvor der er eller skal udarbejdes en individuel uddannelsesplan, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning af 19. april 1996 om ret og pligt til uddannelse for unge under 25 år. Det gælder således ikke for så vidt angår udeblivelse fra et tilbud i det ordinære uddannelsessystem, som ikke kræver udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan.

For så vidt angår udeblivelse fra en samtale om udarbejdelse/revision af en individuel uddannelsesplan henvises der dog til vejledningen til § 38, som også gælder for dagpengeperioden.

Til § 38 (Udeblivelse fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan)

Det sidestilles med afslag, hvis medlemmet udebliver fra en samtale på Arbejdsformidlingen om udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan eller et tilbud/en samtale om afgivelse af tilbud efter handlingsplanen.

I tilfælde, hvor et medlem udebliver fra en samtale om en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan og henvender sig til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen inden for en uge efter, at medlemmet er udeblevet fra samtalen, med henblik på at få aftalt et nyt møde, kan arbejdsløshedskassen - på baggrund af medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen - konkret tage stilling til, om udeblivelsen skal sidestilles med et afslag. Tilsvarende gælder, hvis der ikke er aftalt et nyt møde, men hvor Arbejdsformidlingen skriftligt bekræfter, at medlemmet opfylder de øvrige betingelser.

Det afgørende er, at der igen etableres en egentlig kontakt mellem medlemmet og Arbejdsformidlingen/arbejdsløshedskassen inden for en uge, men det er uden betydning, om kontakten etableres på medlemmets, arbejdsløshedskassens eller Arbejdsformidlingens initiativ.

Hvis arbejdsløshedskassen skriver til medlemmet i anledning af udeblivelsen, anses der først at være etableret en egentlig kontakt mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, når medlemmet har reageret på arbejdsløshedskassens henvendelse. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at arbejdsløshedskassen - efter at have modtaget Arbejdsformidlingens indberetning om udeblivelsen - skriver og anmoder medlemmet om at kontakte arbejdsløshedskassen eksempelvis inden 8 dage, idet den egentlige kontakt skal ligge inden for en uge efter udeblivelsen.

Har medlemmet ikke haft kontakt med Arbejdsformidlingen, når der etableres kontakt mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen sikre, at der straks bliver taget kontakt til Arbejdsformidlingen med henblik på at få aftalt et nyt møde.

Hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at medlemmets udeblivelse ikke skal sidestilles med et afslag på udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fx fordi medlemmets udeblivelse skyldes en forglemmelse, mister medlemmet ikke retten til dagpenge i henhold til § 36.

Medlemmet mister dog retten til dagpenge fra tidspunktet for udeblivelsen og frem til medlemmet henvender sig til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, jf. § 26, stk. 4.

I andre tilfælde - herunder hvis medlemmet mere end en gang udebliver fra en samtale om udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan - kan arbejdsløshedskassen forelægge sagen for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, når det er arbejdsløshedskassens opfattelse, at det i den konkrete sag ville forekomme urimeligt at sidestille udeblivelsen med afslag.

Ovennævnte praksis gælder alene ved udeblivelse fra samtale om udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan/uddannelsesplan. Udeblivelse fra et tilbud efter en individuel handlingsplan/uddannelsesplan og udeblivelse fra en samtale om afgivelse af tilbud efter en individuel handlingsplan/uddannelsesplan sidestilles altid med afslag.

Til § 39

Dagpengeretten bortfalder ikke, hvis afslaget er begrundet i en af de i bestemmelsens stk. 1 nævnte grunde. Et medlem, der afslår et tilbud af en af de anførte grunde, vil dog i nogle tilfælde ikke være berettiget til dagpenge på grund af manglende rådighed så længe den grund, der ligger til grund for afslaget på tilbudet, ikke er bortfaldet.

Stk. 1, nr. 5, finder anvendelse på pludseligt opståede - og for medlemmet upåregnelige - forhold, som faktisk eller retligt afskærer medlemmet fra at deltage i tilbudet.

Et medlem, der på grund af sygdom afslår et tilbud efter § 32 a eller § 32 b eller § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, anses ikke for selvforskyldt ledig, idet medlemmet ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en sygdomsperiode. Længerevarende eller hyppigt gentagne tilfælde af sygdom kan dog give anledning til at vurdere, om medlemmet opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der henvises til vejledningen til § 31.

Retten til dagpenge bortfalder også ved ophør i et tilbud, der må sidestilles med afslag på tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet opsiger tilbudet samme dag som tilbudet er påbegyndt, eller hvis medlemmet påbegynder tilbudet selv om der foreligger grunde, der gør, at pågældende reelt ikke er i stand til at deltage i tilbudet.

I andre tilfælde af ophør i et tilbud finder de almindelige regler anvendelse.

Til § 40

Et medlem, der mister dagpengeretten som følge af, at medlemmet afslår et tilbud den 1. januar 1997 eller senere, vil først være dagpengeberettiget igen, når medlemmet dokumenterer at have haft arbejde i 52/34 uger inden for de seneste 3 år, alt efter om medlemmet er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. Dette gælder også, hvis medlemmets ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at medlemmets referenceperiode i aktivperioden er udløbet efter afslaget på tilbudet.

For så vidt angår et medlem, der afslår et tilbud før den 1. januar 1997, kan medlemmet igen få dagpenge, når medlemmet har haft arbejde i 26/17 uger inden for 3 år.

Arbejde, der ligger forud for et afslag på tilbud, kan medregnes ved opfyldelse af beskæftigelseskravet, dog kun arbejde, der ligger efter medlemmets seneste indplacering i dagpengeperioden. Endvidere kan arbejdet kun medregnes, hvis det ikke tidligere har været medregnet til at opnå ret til dagpenge igen efter afslag på tilbud. Vedrørende opgørelse af hidtidig beskæftigelse m.v. henvises der til principperne i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Særlige problemer i relation til rådighed

1. Rådighed i forbindelse med overgang til efterløn eller delefterløn Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn eller delefterløn, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Det er ikke tilstrækkeligt, at rådighedsbetingelsen er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

Et medlem, der ansøger om efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Tilsvarende gælder for fuldtidsforsikrede medlemmer, der ved overgangen til delefterløn har ret til at få opgjort den hidtidige arbejdstid til mere end 30 timer pr. uge. Et medlem, der ansøger om efterløn eller delefterløn som deltidsforsikret, skal kun stå til rådighed for deltidsarbejde. Ved en rådighedsvurdering af et medlem i forbindelse med overgang til efterløn eller delefterløn skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et arbejde.

Et medlem, der ansøger om at overgå direkte til efterløn efter en periode på delefterløn, behøver ikke at opfylde betingelserne for ret til dagpenge, herunder rådighedsforpligtelsen, på overgangstidspunktet. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om delefterløn.

Et medlem, der er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil efter en konkret vurdering kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt Arbejdsformidlingen og været arbejdssøgende.

Et medlem kan overgå til efterløn eller delefterløn, uanset medlemmet ikke ville kunne anses for at stå til rådighed efter § 32, forudsat at medlemmet ikke har fået et krav om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 25. Med hensyn til sæsonarbejde henvises til § 20.

Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, og som opfylder betingelserne for ret til efterløn eller delefterløn som fuldtidsforsikret, skal have stået til rådighed for fuldtidsarbejde på tidspunktet for overgangen til delpension. Tilsvarende gælder for medlemmer, der går fra delpension til delefterløn, og som har ret til at få opgjort den hidtidige arbejdstid til mere end 30 timer pr. uge. På tidspunktet for overgangen til efterløn eller delefterløn fra delpension er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed for deltidsarbejde.

2. Rådighed i forbindelse med udtræden af efterløns- eller delefterlønsordningen

Et medlem, der udtræder af efterløns- eller delefterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal for at opnå ret til dagpenge stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmets rådighed må konkret vurderes af arbejdsløshedskassen efter de almindelige regler.

For et medlem, som har modtaget efterløn , vil det normalt være en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger. Det skyldes, at medlemmet ved overgangen til efterløn har tilkendegivet varigt at ville forlade arbejdsmarkedet.

Det forhold, at et medlem i en periode har modtaget delefterløn , giver ikke i sig selv grundlag for at rejse tvivl om, hvorvidt medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

3. Rådighed i forbindelse med overgang til delpension

Efter lov om delpension kan et medlem nedsætte sin arbejdstid med mindst 1/4 og modtage delpension i forhold til arbejdstidsnedsættelsen.

Et medlem, der har nedsat sin arbejdstid for at modtage delpension, og som ønsker at arbejde på nedsat tid, vil derfor kun kunne få supplerende dagpenge i forhold til timetallet efter overgangen til delpension.

Et medlem, der i forvejen modtager supplerende dagpenge, vil ikke kunne nedsætte sin arbejdstid for at gå på delpension og samtidig modtage supplerende dagpenge op til et timetal, der er højere end arbejdstiden efter overgangen til delpension.

Et deltidsforsikret medlem, der modtager delpension, har begrænset sin arbejdstid til højst 30 timer ugentligt som en betingelse for at modtage delpension. I tilfælde af at medlemmet bliver ledigt og fortsat oppebærer delpension, er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed i det begrænsede timetal.

Ved delpensionens bortfald skal medlemmet igen stå til rådighed i fuldt omfang som deltidsforsikret.

4. Rådighed efter modtagelse af etableringsydelse

Hvis der efter tildelingen, men før begyndelsen af en periode med etableringsydelse efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, opstår tvivl om et medlems rådighed, stilles der fortsat krav om bevis for medlemmets rådighed, hvis medlemmet efterfølgende ønsker at modtage dagpenge. Det er en betingelse, at medlemmet efter ydelsesperiodens udløb enten har haft mere end 300 timers lønarbejde inden for 10 uger (ved efterfølgende overgang til deltidsforsikring dog mindst 150 timer inden for 10 uger) eller uafbrudt i 26 uger har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Driften af selvstændig virksomhed i etableringsydelsesperioden kan ikke medregnes til opfyldelse af kravet om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 25, stk. 5.

5. Rådighed i forbindelse med udtræden af overgangsydelsesordningen

Et medlem, der udtræder af overgangsydelsesordningen, skal opfylde de almindelige rådighedsregler for at få dagpenge. Det forhold, at medlemmet har modtaget overgangsydelse, medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke anses for at stå til rådighed ved ledigmeldelsen. Det er derfor ikke en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde (for deltidsforsikrede mindst 150 timer) inden for 10 uger.

Øvrige bestemmelser

Denne vejledning afløser Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 210 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Til § 42, stk. 3 og 4 (Overgangsordninger)

Medlemmer, der er påbegyndt en uddannelse efter § 62 a før den 1. januar 1996 kan fortsætte - og færdiggøre - uddannelsen efter de hidtidige regler. Dette gælder for alle uddannelsestyper, som før den 1. januar 1996 gav ret til samtidig modtagelse af dagpenge.

Bestemmelsen forudsætter, at uddannelsen er påbegyndt før den 1. januar 1996, og det er således ikke tilstrækkeligt, at medlemmet har tilmeldt sig uddannelsen før denne dato.

Der skal være tale om den samme uddannelse, og uddannelsen må ikke afbrydes undervejs.

Under deltagelsen i undervisningen gælder lovens almindelige regler i øvrigt. Det betyder blandt andet, at unge under 25 år vil blive omfattet af den særlige indsats i lovens kapitel 9 a. Medlemmer, som omfattes af reglerne i lovens § 52 b, vil have pligt til aktivering, når de har været ledige i sammenlagt 6 måneder inden for 9 måneder efter den 4. oktober 1995. Uddannelse med bevarelse af dagpengeretten tæller med ved opgørelsen af ledigheden. Er betingelserne i øvrigt opfyldt, kan Arbejdsformidlingen beslutte, at den uddannelse, som den unge er i gang med efter § 62 a, skal fortsætte som led i det 18 måneders forløb, som den unge skal gennemføre.

I øvrigt kan unge, der er i gang med en uddannelse efter § 62 a, også i den periode, hvor de modtager dagpenge efter lovens § 52 b, stk. 3, deltage i undervisning med bevarelse af dagpengeretten.

Medlemmer, der efter overgangsordningen fortsætter en uddannelse efter de hidtil gældende regler, vil uanset overgangsbestemmelsen blive omfattet af reglerne om pligt til aktivering. Er betingelserne i øvrigt opfyldt, vil Arbejdsformidlingen også i disse tilfælde kunne lade uddannelsen, som medlemmet er i gang med efter § 62 a, fortsætte som et led i aktiveringen.

Ledige medlemmer, som har indgivet ansøgning om orlovsydelse, og hvor Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen har registreret modtagelsen af ansøgningen inden udgangen af 1995, har ret til at gennemføre orloven efter de hidtidige regler. I relation til rådighedsreglerne betyder dette, at disse medlemmer ikke er omfattet af § 9 og således ikke forpligtet til at overtage formidlet arbejde i orlovsperioden.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. november 1996

Lisbet Jensen

/ Charlotte Schilder-Knudsen

§ 18 omfatter heller ikke hverv, som snarere må sidestilles med fritidsaktiviteter, som fx medlem af hjemmeværnet.

Der stilles ikke krav om frigørelsesattest for medlemmer, der har hverv, der er omfattet af § 18.

Til § 19

En uddannelse skal for at kunne sidestilles med en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser begynde med et ulønnet skoleophold efterfulgt af en lønnet praktikperiode eller omvendt, som det er op til eleven at få etableret. Eleven må i ledighedsperioden ikke være berettiget til løn eller uddannelsesgodtgørelse.

Hvis et medlem har pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde under uddannelsen, er medlemmet ikke omfattet af bestemmelsen. Medlemmet vil derfor kunne opnå ret til dagpenge i en mellemperiode mellem to dele af et samlet uddannelsesforløb, uanset om mellemperioden er på under 4 uger eller skyldes uddannelsesstedets ferieperiode. Det er dog en betingelse, at medlemmet i øvrigt har ret til dagpenge, herunder at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet og er arbejdssøgende. Arbejdsløshedskassen skal derfor orientere medlemmet om rådighedsforpligtelsen i mellemperioden.

Til § 20

Ved dispensationen skal der lægges vægt på medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet forud for medlemmets overgang til efterløn eller delefterløn. Dispensation vil navnlig kunne komme på tale, hvis medlemmet i sæsonen har haft arbejde, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Medlemmet kan efter dispensationen overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, hvis medlemmet efter en almindelig rådighedsvurdering kan anses for at stå til rådighed i et omfang, der svarer til fuldtidsforsikrede, og ellers efter reglerne for deltidsforsikrede.

Vejledning om rådighed og selvforskyldt ledighed

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 667 af 10. juli 1996 fastsat regler om rådighed og selvforskyldt ledighed. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Ingen Lovområde = Arbejdsløshedsforsikring