Vejledning til bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
Table of Provisions (32)
Statutory Text (32 Articles)
Kapitel 1 Til § 1
Kapitel 1
Til § 1
Ophør af selvstændig virksomhed
§ 1, stk. 1
Det personlige arbejde anses for ophørt, når medlemmet ikke længere har mulighed for at udføre egentlige arbejdsfunktioner i sin selvstændige virksomhed. Et medlem anses derfor ikke for at være ledig, hvis indstillingen af driften er midlertidig. Det kan f.eks. være sæsonsvingninger, arbejdsmangel, materialemangel, vejrlig eller lignende, når det er hensigten, at virksomheden skal genoptages. Baggrunden for denne bestemmelse er, at arbejdsløshedsforsikringen ikke må virke som erhvervsstøtte.
§ 1, stk. 2
Offentlige registre
Medlemmet skal være afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være
- SE-registret (moms)
- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Kravet om momsafmeldelse kan ikke fraviges i tilfælde, hvor det på grund af virksomhedens karakter (f.eks. konsulentvirksomheder o.l.) ikke er muligt at fremlægge anden fyldestgørende dokumentation for ophøret.
I andre tilfælde vil manglende afmelding fra offentlige registre kunne anerkendes, hvis medlemmet dokumenterer, at den manglende afmeldelse er begrundet i efterfølgende ikke-erhvervsmæssige dispositioner. Det kan f.eks. være revisors regnskabsafslutning eller udbetaling af løn til fratrådte medarbejdere med opsigelsesvarsel. Manglende momsafmelding kan dog som hovedregel kun anerkendes i op til 6 måneder fra ophørsdatoen.
Efterfølgende frivillig registrering ved f.eks. udlejning og bortforpagtning, hvor der ikke stilles krav om erhvervsmæssig indsats fra medlemmets side, vil også kunne anerkendes.
Til § 2
Overdragelse eller lukning af virksomheden
Det er hovedreglen, at et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt, når virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.
Et medlem kan imidlertid i forbindelse med overdragelsen eller lukningen være afskåret mere end midlertidigt fra at videreføre virksomheden på et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelsesdag eller lukning, jf. § 2, stk. 2. Anerkendelse af ophøret vil i disse situationer afhænge af, om medlemmet kan fremlægge dokumentation for, at medlemmet er mere end midlertidigt afskåret fra fortsat at drive/deltage i driften af virksomheden. En erklæring fra medlemmet eller medlemmets revisor, advokat eller landbrugskonsulent kan også indgå i vurderingen af ophøret sammen med anden dokumentation. Efter afsnittene om overdragelse og lukning er der nævnt eksempler herpå.
Endvidere vil et medlem, når der er begæret tvangsauktion over virksomheden, på visse betingelser kunne anses for ophørt på et tidligere tidspunkt end ved salget på tvangsauktionen, jf. § 2, stk. 3.
Der kan ikke opstilles faste, generelle dokumentationskrav til, hvornår et medlem kan anses for ophørt efter bestemmelserne i § 2, stk. 1-2. Kravene til dokumentationen afhænger af den konkrete virksomhed, og afgørelsen heraf vil derfor altid bero på en samlet, konkret vurdering af den fremlagte dokumentation.
Nedenfor nævnes eksempler på afviklingsskridt, der typisk vil kunne dokumenteres. Dokumentationen vil kunne indgå i kassens vurdering af, om ophøret kan anerkendes, eller om der må stilles krav om yderligere dokumentation.
Kapitel 2 Kapitlet omfatter situationer, hvor medlemmet har drevet
Kapitel 2
Kapitlet omfatter situationer, hvor medlemmet har drevet
selvstændig virksomhed i fællesskab med andre. Medlemmet kan ved sin personlige udtræden af virksomheden anses for ophørt, hvis medlemmet fremlægger dokumentation for, at en eller flere af betingelserne i bestemmelserne er opfyldt.
Kapitlet adskiller sig fra det foregående ved, at virksomheden fortsætter, og at medlemmet bevarer en vis tilknytning til virksomheden på grund af familierelationer eller i kraft af fortsat medejerskab.
De opstillede muligheder for udtræden af virksomheden efter §§ 4 og 4 a er udtømmende.
Til § 4
Udtræden af virksomhed, der videreføres af ægtefællen eller medejere
Der er til de enkelte forhold, som kan give anledning til udtræden af en virksomhed, der helt eller delvist videreføres af ægtefællen eller medejere, knyttet et krav om en vis samtidighed mellem årsagen til arbejdsophøret og medlemmets personlige udtræden. Det skyldes, at medlemmets fortsatte tilknytning til virksomheden gør det særligt nødvendigt at sikre, at det reelt er det/de forhold, som medlemmet angiver som årsag til udtræden af virksomheden, der har begrundet arbejdsophøret.
Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-3, finder også anvendelse på et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af en samlever, selvom medlemmet har overdraget sin del af virksomheden til samleveren før eller samtidig med sin udtræden.
§ 2, stk. 1
Overdragelse
Ved overdragelse anses medlemmet for ophørt mere end midlertidigt fra den dato, hvor virksomheden ifølge en retlig bindende overdragelsesaftale er overtaget af køber, således at medlemmet ikke længere - helt eller delvist - har retlig eller faktisk rådighed over virksomheden.
Dokumentationen vil normalt indebære krav om en skriftlig aftale, f.eks. i form af købekontrakt, slutseddel, skøde eller - ved salg på tvangsauktion - auktionsskøde/udskrift af protokol fra fogedretten eller lignende.
Aktie-/anpartsselskaber
Udøver medlemmet selvstændig virksomhed i selskabsform, kan ophøret som hovedregel først anses for at være mere end midlertidigt, når selskabet er opløst, eller når medlemmet og/eller ægtefællen har overdraget samtlige aktier eller anparter til andre end medlemmet, ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.
Hovedreglen kan kun fraviges, når det er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at formålet med selskabet er ændret til kun at være formueadministration, og/eller det dokumenteres, at der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet. Det forudsættes dog, at de driftsmidler mv. i selskabet, der har dannet grundlag for medlemmets erhvervsudøvelse, er afhændet. Reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, om afmeldelse af selskabet fra offentlige registre kan ikke fraviges med undtagelse af registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I tilfælde hvor virksomheden videreføres af selskabet, og hvor medlemmet/ægtefællen ikke har overdraget sine aktier/anparter i selskabet, eller hvor overdragelsen er sket til personkredsen i § 2, stk. 4, kan medlemmet kun anses for ledig, hvis medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 4 og 4 a.
Betingede aftaler
Ved betingede aftaler vil medlemmet som hovedregel først kunne anses for ophørt mere end midlertidigt fra det tidspunkt, hvor betingelserne, der er knyttet til overdragelsen, er opfyldt. Hovedreglen vil kunne fraviges, hvis der er tale om standardbetingelser eller branchetypiske betingelser, som kun sjældent medfører, at handlen går tilbage. Det kan f.eks. være, at aftalen er betinget af købesummens betaling eller af, at køber opnår de nødvendige offentlige bevillinger og/eller tilladelser til at drive virksomheden. Det er en forudsætning, at medlemmet efterfølgende fremlægger dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Følger det af aftalen, at overdragelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt, vil hovedreglen dog ikke kunne fraviges.
Lukning
Ved lukning anses medlemmet for at være ophørt mere end midlertidigt, når afviklingen af virksomheden er så vidt fremskreden, at en eventuel resterende del af virksomheden ikke kan danne grundlag for fortsat virksomhedsudøvelse.
Med hensyn til virksomheder, der har været drevet i form af aktie-/anpartsselskaber, stilles der de samme dokumentationskrav. Der henvises også til vejledningen om overdragelse.
Virksomhedens lokaler
Hvis virksomheden har været drevet fra egne lokaler, bør lokalerne som hovedregel være solgt eller udlejet på ophørstidspunktet. Har virksomheden været beliggende i tilknytning til medlemmets privatbolig, og er det derfor ikke muligt at afhænde virksomhedens lokaler uden en samtidig afhændelse af privatboligen, kan det være nødvendigt med en erklæring om, at lokalerne ikke længere vil blive anvendt af medlemmet til erhvervsformål fra ophørstidspunktet, medmindre medlemmet fremlægger anden fyldestgørende dokumentation for ophøret. Erklæringen kan afgives skriftligt af medlemmets advokat, revisor eller landbrugskonsulent.
Dokumentationen kan ved salg af lokalerne bestå af kopi af slutseddel/skøde. Ved udlejning af lokalerne kan fremlægges lejekontrakt eller f.eks. en skriftlig bekræftelse fra lejer om indgåelse af lejemålet.
Har virksomheden været drevet fra lejede lokaler, bør lejemålet være ophørt. Kan lejemålet ikke umiddelbart bringes til ophør, vil det dog være tilstrækkeligt, at lejemålet er opsagt. Har medlemmets lejede privatbolig været beliggende i tilknytning til virksomheden, og er det derfor ikke muligt at opsige virksomhedens lokaler uden en samtidig opsigelse af privatboligen, kan det yderligere være nødvendigt med en erklæring om, at lokalerne ikke længere vil blive anvendt af medlemmet til erhvervsmæssige formål fra ophørstidspunktet, medmindre medlemmet fremlægger anden fyldestgørende dokumentation for ophøret. Erklæringen kan afgives skriftligt af medlemmets advokat, revisor eller landbrugskonsulent.
Dokumentation kan ved ophør af lejemålet bestå af kopi af lejekontrakten eller medlemmets opsigelse af lejemålet. Hvis opsigelsen af lejemålet indgår som et væsentligt led i doku-mentationen for ophøret, kan det f.eks. være nødvendigt med udlejers bekræftelse på, at lejemålet er ophørt/opsagt.
Hvis virksomheden har været drevet fra en forpagtet virksomhed/ejendom, er det som hovedregel en betingelse, at forpagtningsaftalen er opsagt og forpagtningsforholdet ophørt.
Dokumentation kan ved udløb af forpagtningstiden bestå af forpagtningsaftalen og ellers af en bekræftelse fra bortforpagter af, at forpagtningsforholdet er ophørt/opsagt.
Driftsmidler/inventar
Hvis virksomheden har været drevet med egne driftsmidler/eget inventar, skal driftsmidlerne/inventaret som hovedregel være solgt eller på anden måde være endeligt afhændet på tidspunktet for ophøret. Tilbageværende driftsmidler/inventar, der kun udgør en mindre del af den samlede virksomhed, og som efter art og antal er normale og sædvanlige i private hjem, vil f.eks. kunne beholdes, hvis medlemmet skriftligt erklærer, at driftsmidlerne/inventaret ikke længere bliver anvendt erhvervsmæssigt.
Dokumentation kan ved afhændelse af driftsmidler/inventar bestå af f.eks. købekontrakt, faktura, kreditnota, regning eller skriftlig bekræftelse fra køber. Er det godtgjort, at driftsmidler/inventar, der kan danne grundlag for udøvelse af selvstændig virksomhed, ikke længere bliver anvendt erhvervsmæssigt, skal medlemmet være afmeldt momsregistret med virkning fra ophørstidspunktet.
Hvis virksomheden har været drevet med lejede/leasede driftsmidler, bør leje-/leasingaftalerne være bragt til ophør med virkning fra ophørstidspunktet. Udgør de lejede/leasede driftsmidler en mindre del af virksomheden, og kan aftalerne ikke umiddelbart bringes til ophør, vil det være tilstrækkeligt, at aftalerne er opsagt.
Indgår opsigelsen af leje-/leasingaftaler som et væsentligt led i dokumentationen for ophøret, kan medlemmet fremlægge en skriftlig bekræftelse fra udlejeren eller leasingselskabet på, at aftalerne er bragt til ophør, og at driftsmidlerne f.eks. er tilbageleveret. I andre tilfælde kan dokumentationen f.eks. bestå af medlemmets skriftlige opsigelse af aftalerne.
Varelager
Virksomhedens varelager skal som hovedregel være solgt, tilbageleveret til leverandøren eller på anden måde endeligt afhændet på ophørstidspunktet.
Dokumentationen kan ved afhændelse af varelager bestå af f.eks. kopi af købekontrakt, kreditnota, regning eller skriftlig bekræftelse fra køber.
Salgsfuldmagter/kommission
Salgsfuldmagter/kommissionsaftaler om hele eller dele af virksomheden kan indgå i vurderingen af ophøret, men vil dog ikke i sig selv kunne medføre, at medlemmmet kan anses for ophørt mere end midlertidigt. Årsagen hertil er, at medlemmet i fuldmagts-/kommissionsperioden fortsat har ejendomsretten til aktiverne, der er omfattet af aftalen. Vedrører salgsfuldmagten/kommissionsaftalen driftsmidler, inventar eller varelager, der har været væsentlige for virksomheden, er det en betingelse, at medlemmet i fuldmagts-/kommissionsperioden ikke har rådighed over aktiverne, der er omfattet af aftalen.
Personale
Virksomhedens personale skal være opsagt og fratrådt på lukningstidspunktet. På grund af reglerne om opsigelsesvarsler vil ophøret kunne anerkendes, selv om der udbetales løn i opsigelsesperioden.
Dokumentationen kan bestå af medlemmets bekræftelse på blanket AR 256 (ledighedserklæring) om, at personalet er opsagt. Hvis opsigelsen af personalet indgår som et væsentligt led i dokumentationen, kan der f.eks. fremlægges kopi af opsigelserne.
Øvrige tegn på drift af virksomhed
Alle ydre tegn på drift af virksomhed, som f.eks. skiltning og annoncering, skal som hovedregel være fjernet på ophørstidspunktet.
Herudover skal virksomhedens/medlemmets status som selvstændig i relation til andre myndigheder o.l. som udgangspunkt være bragt til ophør, herunder f.eks. levnedsmiddelkontrol, transporttilladelse, autorisationer, alkoholbevilling mv.
Dokumentationen for ophøret kan bestå af medlemmets bekræftelse på blanket AR 256 (ledighedserklæring) af, at alle ydre tegn på drift af virksomhed er fjernet/opsagt/afmeldt.
Ikke-fysiske virksomheder
For ikke-fysiske virksomheder (f.eks. konsulentvirksomheder o.l.) vil det endvidere kunne være nødvendigt med dokumentation for annoncering af ophør i aviser og fagblade, og opsigelse af firmatelefon, reklame-/annonceabonnementer, erhvervsforsikringer og eventuel overgang til passivt medlem af brancheorganisation o.l.
Offentlige registre
Medlemmet skal som hovedregel være afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende. Der henvises til vejledningen til § 1, stk. 2.
»Afskåret fra«, jf. § 2, stk. 2
Et medlem kan i forbindelse med overdragelse eller lukning være afskåret mere end midlertidigt fra at videreføre virksomheden på et tidligere tidspunkt end overdragelsesdagen eller den endelige lukning. Anerkendelse af ophøret vil i disse situationer afhænge af, om medlemmet kan fremlægge dokumentation for, at medlemmet er mere end midlertidigt afskåret fra fortsat at drive/deltage i driften af virksomheden. En erklæring fra medlemmet eller medlemmets revisor, advokat eller landbrugskonsulent kan også indgå i vurderingen af ophøret sammen med anden dokumentation.
Nedenfor er nævnt eksempler på situationer, hvor det typisk vil kunne dokumenteres, at et medlem er mere end midlertidigt afskåret fra fortsat at drive/deltage i driften af virksomheden. Gennemgangen er ikke udtømmende
Konkurs
Ved konkurs kan medlemmet anses for ophørt fra tidspunktet for skifterettens afsigelse af konkursdekret. Når der er afsagt konkursdekret, kan medlemmet dog anses for ophørt senest ugedagen efter, at skifteretten har modtaget konkursbegæringen.
Eksempel: Der indgives konkursbegæring mod et medlem. Skifteretten modtager konkursbegæringen mandag i uge 42 og afsiger konkursdekret i uge 44. Medlemmet anses i dette tilfælde for ophørt fra og med ugedagen efter skifterettens modtagelse af konkursbegæringen, dvs. mandag i uge 43. Da det er en betingelse, at der afsiges konkursdekret, kan kassen dog først træffe afgørelse om ledighedstidspunktet efter dekretets afsigelse i uge 44.
Dokumentationen kan ved konkurs f.eks. bestå af kopi af konkursdekretet (eventuelt meddelelsen herom i Statstidende). Hvis datoen for modtagelsen af konkursbegæringen i skifteretten ikke fremgår af konkursdekretet, kan der f.eks. indhentes en særskilt meddelelse herom fra skifteretten eller bobestyreren.
Betalingsstandsning
En betalingsstandsning er som hovedregel ikke en selvstændig ophørsgrund, fordi formålet med reglerne om betalingsstandsning i konkursloven er at forsøge at videreføre virksomheden, og fordi medlemmet til enhver tid kan tilbagekalde anmeldelsen om betalingsstandsning.
Betalingsstandsning er dog i praksis ofte en forløber for virksomhedens lukning/salg eller konkurs. Medlemmet vil derfor kunne anerkendes som mere end midlertidigt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed under betalingsstandsning fra det tidspunkt, hvor skifteretten har behandlet anmeldelsen og beskikket et tilsyn. Den, som skifteretten har beskikket som tilsyn under betalingsstandsningen, skal fremlægge udskrift af retsbogen om betalingsstandsningen og skriftligt bekræfte, at følgende betingelser er opfyldt
- Hensigten med betalingsstandsningen er at afvikle virksomheden.
- Virksomheden er lukket mere end midlertidigt, og der er ikke længere erhvervsmæssige aktiviteter i virksomheden.
- Afviklingen bliver forestået af tilsynet uden bistand fra medlemmet.
- Tilsynet vil fortsat forestå virksomhedens afvikling uden medlemmets bistand efter betalingsstandsningens eventuelle ophør i medfør af konkurslovens regler, indtil virksomheden er endeligt afviklet, eller medlemmet er erklæret konkurs.
Tvangsauktion efter brugeligt pant/kreditoradministration, jf. § 2, stk. 3
Det er hovedreglen, at et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt, når virksomheden er solgt på tvangsauktion, jf. stk. 1.
Desuden kan et medlem anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end virksomhedens salg på tvangsauktion, når medlemmet dokumenterer af andre grunde at være afskåret mere end midlertidigt fra at drive virksomheden, jf. stk. 2.
Herudover vil et medlem kunne anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis virksomheden sælges på tvangsauktion efter at have været overtaget til brugeligt pant og/eller administration af panthaver, når der er indgivet begæring om tvangsauktion, og det dokumenteres, at virksomheden drives uden bistand fra medlemmet og/eller dennes ægtefælle, f.eks. ved at panthaver skriftligt erklærer at forestå virksomhedens drift eller føre tilsyn med virksomheden.
I tilfælde, hvor medlemmets bolig har været beliggende på samme adresse som virksomheden, skal medlemmet endvidere være fraflyttet på ophørstidspunktet.
Endelig skal medlemmet skriftligt erklære sig indforstået med straks at orientere kassen, hvis der sker ændringer i de nævnte forhold, herunder indsende dokumentation, når virksomheden er solgt på tvangsauktion. Sælges virksomheden på tvangsauktionen til medlemmet, dennes ægtefælle/samlever og/eller deres umyndige børn, eller sker der ændringer, således at en eller flere af betingelserne ikke længere er opfyldt, bortfalder retten til dagpenge. Medlemmet har derfor en ubetinget oplysningspligt over for kassen.
Dokumentationen kan bestå af kopi af tvangsauktionsbegæring og erklæring fra panthaver. Har medlemmet haft bopæl på samme adresse som virksomheden, vil der kunne indhentes en erklæring fra folkeregistret om fraflytningsdatoen. Når virksomheden er solgt på tvangsauktion, kan dokumentationen bestå af auktionsskøde/udskrift af protokol fra fogedretten. Medlemmet skal endvidere som hovedregel være afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende på ophørstidspunktet, jf. vejledningen til § 1, stk. 2.
Til § 3
Bortforpagtning/udlejning
Kapitel 3 Til § 5
Kapitel 3
Til § 5
Påbegyndt lønarbejde uden ophør af selvstændig virksomhed
Kapitlet bruges, når et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, sideløbende er påbegyndt lønarbejde. Lønarbejdet medfører, at virksomheden får karakter af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når betingelserne i § 5, stk. 2 og stk. 3, er opfyldt.
Kapitlet adskiller sig fra kapitlerne 1 og 2 ved, at virksomheden drives videre af medlemmet.
§ 3, stk. 1
Ved bortforpagtning forstås i almindelighed en brugsret til en fast ejendom mv., hvor der ydes vederlag for brugen, og hvor brugeren har retten til udbyttet fra ejendommen.
Krav til forpagtningsaftalen
Ved bortforpagtning har bortforpagteren fortsat den faktiske og retlige rådighed over virksomheden med den begrænsning, der følger af forpagtningsaftalen.
Der stilles derfor strenge betingelser til indholdet af forpagtningsaftalen/lejeaftalen, hvis den skal godkendes som dokumentation for, at bortforpagteren er mere end midlertidigt ophørt med drift af virksomheden
- Aftalen skal være skriftlig.
- Aftalen skal omfatte hele virksomheden, og bortforpagter må ikke forbeholde sig ret til delvis benyttelse af virksomheden eller dele af denne, medmindre der alene er tale om en ret uden erhvervsmæssigt formål som f.eks. en jagtret.
- Aftalen skal omfatte oplysning om forpagtningens omfang. F.eks. skal der ved bortforpagtning af en landbrugsvirksomhed fremgå oplysninger om afgiften og arealets størrelse samt antal dyr mv.
- Aftalen skal være gensidigt uopsigelig i mindst 5 år, jf. dog vejledningen til § 3, stk. 3 og 6.
Dokumentationen skal ved bortforpagtning bestå af en skriftlig og underskrevet kontrakt. Ophøret kan tidligst anerkendes fra den dato, kontrakten er underskrevet, og forpagteren har overtaget brugsretten til virksomheden.
§ 3, stk. 3
Påbegyndt lønarbejde
Opfylder en bortforpagtning/udlejning ikke betingelsen om gensidig uopsigelighed i 5 år efter § 3, stk. 1, kan medlemmet anses for mere end midlertidigt ophørt med det personlige arbejde i virksomheden, hvis medlemmet dokumenterer, at følgende betingelser er opfyldt
- Aftalen er uopsigelig i mindst 5 år fra medlemmets side.
- Medlemmet har efter bortforpagtningen/udlejningen haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, jf. § 5, stk. 2, nr. 2.
§ 3, stk. 4
Forpagtnings-/lejeperiodens udløb
Ved forpagtnings- eller lejeperiodens udløb er det en betingelse for fortsat at kunne modtage ydelser fra arbejdsløshedskassen, at der fremlægges dokumentation for, at medlemmet senest på udløbstidspunktet ved en skriftlig aftale har forlænget kontrakten eller opfylder en af de øvrige ophørsbetingelser i bekendtgørelsen. Der stilles ikke særlige krav til varigheden af en eventuel forlængelse af forpagtnings- eller lejeaftalen.
§ 3, stk. 5
Forpagtnings-/lejeaftalens ophævelse
Hovedreglen er, at medlemmets ret til ydelser fra arbejdsløshedskassen straks bortfalder, hvis forpagtnings- eller lejeaftalen hæves før aftalt udløbsdato.
Hæves aftalen på grund af forpagters/lejers forhold, f.eks. fordi forpagter/lejer væsentligt har misligholdt kontrakten, kan medlemmet dog fortsat anses for ledig, hvis virksomhedens drift er indstillet, og medlemmet snarest og senest efter 3 måneder igen bortforpagter/udlejer virksomheden ved en gensidigt uopsigelig kontrakt af mindst 5 års varighed, jf. stk. 1, eller medlemmet opfylder en af de øvrige ophørsbetingelser i bekendtgørelsen.
Virksomhedens egentlige drift skal være indstillet. Medlemmet kan dog foretage dispositioner med henblik på at få andre til at udføre uopsættelige arbejdsopgaver i virksomheden, som f.eks. pasning af besætningen i landbrugsvirksomheder.
Kassen kan til brug ved afgørelsen af, om kontraktbruddet skyldes forpagters/lejers forhold f.eks. indhente en begrundet erklæring herom fra medlemmets advokat. Hvis der er taget retlige skridt i anledning af ophævelsen, kan dokumentationen bestå af stævning eller andet relevant sagsmateriale i forbindelse hermed.
Medlemmet skal endvidere fremlægge fyldestgørende dokumentation for, at der ikke er egentlig erhvervsmæssig aktivitet i virksomheden. Dokumentationen kan f.eks. bestå af en erklæring herom fra medlemmets advokat, revisor eller landbrugskonsulent.
§ 3, stk. 6
Dispensation
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan for en branche godkende, at der kræves mindre end 5 års uopsigelighed, hvis det er almindeligt inden for branchen, at forpagter har et kortere opsigelsesvarsel.
Dispensation fra kravet om 5 års uopsigelighed er fra den 1. august 1990 givet til medlemmer, der driver virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i nugældende lov nr. 256 af 6. maj 1993, om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., og som efter lovens § 2 skal have næringsbrev, på følgende vilkår
- Bortforpagter skal være bundet af en uopsigelighed på mindst 5 år i forpagtningsperioden.
- Bortforpagter skal give forpagter en forkøbsret til den bortforpagtede virksomhed.
- Forpagter skal være bundet af et opsigelsesvarsel på mindst 6 måneder.
Kapitel 4 Samtidig bortfalder direktoratets vejledning nr. 180 af 19. oktober
Kapitel 4
Samtidig bortfalder direktoratets vejledning nr. 180 af 19. oktober
1992 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. oktober 1996
Karen Hellen Andersson
/ Jytte Kolster
§ 4, stk. 1, nr. 1
Påbegyndelse af lønarbejde
Bestemmelsen bruges, når et medlem ved at påbegynde egentligt lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge tilkendegiver at være mere end midlertidigt udtrådt af den selvstændige virksomhed. Medlemmet kan ikke anses for mere end midlertidigt ophørt, hvis aftalen - eventuelt aftalerne - om lønarbejdet på forhånd er bestemt til at være af kortere varighed.
I princippet anses medlemmet for ophørt ved påbegyndelsen af lønarbejdet. På grund af medlemmets fortsatte tilknytning til den selvstændige virksomhed er det imidlertid en forudsætning, at lønarbejdet får en varighed, der i relation til forsikringsstatus og en skærpet rådighedsbetragtning dokumenterer medlemmets evne, vilje og beslutning om at skifte status fra selvstændig erhvervsdrivende til lønmodtager.
Arbejdet skal derfor som vejledende hovedregel mindst have en varighed, der svarer til arbejdskravet for en ny dagpengeberegning for en lønmodtager.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt lønarbejdet på forhånd har været bestemt til at være af kortere varighed, kan der rekvireres arbejdsgiveroplysninger mv.
Dokumentationen kan f.eks. bestå af kopi af ansættelsesbevis og eventuel fyreseddel eller anden skriftlig opsigelse.
§ 4 a, stk. 1, nr. 2, litra a
Væsentlig nedgang i indtjeningen over 2 år
Bestemmelsen bruges, når medlemmets beslutning om at udtræde af virksomheden er begrundet i en væsentligt faldende indtjening over en længere periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at indtjeningen i virksomheden generelt har været lav.
Medlemmet vil kunne anses for ophørt mere end midlertidigt i virksomheden, når det dokumenteres,
- at medlemmet har deltaget i driften af virksomheden som sin hovedbeskæftigelse i de 3 seneste, hele regnskabsår, og
- at virksomhedens omsætning er faldet i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår og med mindst 40% i hele perioden.
Faldet i omsætningen beregnes i forhold til det regnskabsår, der ligger umiddelbart forud for den samlede periode på de 2 hele regnskabsår.
Dokumentationen er derfor virksomhedens driftsregnskaber for de seneste 3 hele regnskabsår, der ligger i forlængelse af hinanden, samt alle væsentlige bilag hertil. Selvangivelser med tilhørende virksomhedsskema kan kun anerkendes, hvis ligningsmyndighederne har godkendt angivelserne, f.eks. ved foreløbige godkendelser i form af årsopgørelser.
§ 4 a, stk. 1, nr. 2, litra b
Væsentlig nedgang i indtjeningen over 1 år
Bestemmelsen bruges, når medlemmets beslutning om at udtræde af virksomheden er begrundet i en faldende indtjening over en periode på et år samt en konstaterbar driftsomlægning af varig karakter i en vis tidsmæssig sammenhæng med medlemmets udtræden, og som har gjort medlemmets arbejdskraft overflødig. Det kunne f.eks. være en delvis lukning med salg af væsentlige driftsmidler mv. Det er således ikke tilstrækkeligt, at indtjeningen i virksomheden generelt har været lav.
Medlemmet vil kunne anses for ophørt mere end midlertidigt i virksomheden, når det dokumenteres,
- at medlemmet har deltaget i driften af virksomheden som sin hovedbeskæftigelse i de 3 seneste, hele regnskabsår, og
- at virksomhedens omsætning er faldet i det seneste, hele regnskabsår og med mindst 40%.
Faldet i omsætningen beregnes i forhold til det regnskabsår, der ligger umiddelbart forud for det hele regnskabsår, hvori omsætningsfaldet er sket.
Dokumentationen for omsætningsnedgangen er derfor virksomhedens driftsregnskaber for de seneste 2 hele regnskabsår, der ligger i forlængelse af hinanden, samt alle væsentlige bilag hertil. Selvangivelser med tilhørende virksomhedsskema kan kun anerkendes, hvis ligningsmyndighederne har godkendt angivelserne, f.eks. ved foreløbige godkendelser i form af årsopgørelser.
§ 4, stk. 1, nr. 2
Arbejdsfunktionens bortfald
Bestemmelsen bruges, når medlemmets arbejde i virksomheden bliver overflødigt, fordi der i virksomheden sker faktiske ændringer af mere varig karakter i tidsmæssig sammenhæng med medlemmets udtræden. Det kan f.eks. være, at en delvis lukning eller en driftsomlægning medfører, at der ikke længere er behov for medlemmets arbejdskraft i virksomheden.
Udtræder medlemmet af virksomheden, fordi virksomhedens indtjening falder, og arbejdsfunktionen i øvrigt helt eller delvist består, kan bestemmelsen ikke anvendes. Der henvises til § 4 a, stk. 1, nr. 2, i vejledningen om udtræden på grund af indtægtsnedgang.
Det er som hovedregel en betingelse, at medlemmets arbejdsfunktion har været klart afgrænset og beskrevet, således at det er muligt at dokumentere og konstatere, at det netop er medlemmets arbejdsfunktion, der er bortfaldet.
Bestemmelsen kan dog i særlige tilfælde finde anvendelse i mindre, ægtefælledrevne virksomheder som for eksempel traditionelle landbrug, hvor der almindeligvis ikke er en helt klar afgrænsning mellem ægtefællernes arbejdsfunktioner. Anvendelsen af bestemmelsen i disse tilfælde forudsætter, at der i forbindelse med medlemmets udtræden er dokumenteret en så væsentlig driftsomlægning, at det må anses for utvivlsomt, at der mere end midlertidigt er sket et sådant fald i den samlede arbejdsmængde, at der kun er arbejde tilbage i virksomheden til en person.
Kravene til dokumentationen afhænger af den konkrete virksomhed, og afgørelsen vil altid bero på en samlet, konkret vurdering af den fremlagte dokumentation. En nedskæring af en virksomheds åbningstider vil ikke kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for en væsentlig driftsomlægning.
Eksempel: Medlemmet drev sammen med ægtefællen et landbrug. Medlemmet havde efter det oplyste været beskæftiget med pasning af malkekvæg, medens ægtefællen havde passet svin, kødkvæg og markarbejdet. Malkekvæget og svinene blev solgt. Uanset, at der fortsat var et mindre antal kødkvæg på ejendommen, blev medlemmets arbejdsfunktion anset for bortfaldet.
Ophør kan endvidere anerkendes, når det dokumenteres, at medlemmets funktion har været enkeltstående, tidsmæssigt afgrænset og af ganske kortvarig karakter.
Har et medlem fremlagt dokumentation for, at arbejdsfunktionen er bortfaldet, vil ophøret kunne anerkendes, selv om eventuelle resterende arbejdsopgaver af ringe omfang i forhold til medlemmets hidtidige samlede arbejdsopgaver - som f.eks. føring af en mindre kassekladde eller tilfældig telefonpasning - overtages af ægtefællen/en medejer eller anden arbejdskraft.
Eksempel: Medlemmet drev sammen med ægtefællen en vognmandsforretning. Medlemmet havde passet virksomhedens kontor og telefon, ført regnskab og lønninger. Virksomhedens hovedindtægtskilde var renovationskørsel for kommunen. Kommunen opsagde kontrakten. 5 ansatte måtte opsiges, og 5 vogne blev solgt. Ægtefællen fortsatte virksomheden med en ældre lastbil og kørte containere for et årligt anslået beløb på kr. 60.000. Da den resterende administration var af underordnet og ringe omfang, ansås medlemmet for ophørt.
Dokumentationen kan f.eks. bestå af en fyldig beskrivelse af medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner samt bevis for den delvise lukning eller driftsomlægningen, der ligger til grund for arbejdsfunktionens bortfald. Se i øvrigt vejledningen til § 2, stk. 1, vedrørende eksempler på dokumentationsmuligheder ved lukning.
Fælles bemærkninger til § 4, stk. 1,
nr. 3, litra a og b
Arbejdsfunktionen overtages af anden arbejdskraft
Bestemmelsen bruges i tilfælde, hvor medlemmets arbejdsfunktion fortsat består, men hvor det dokumenteres, at anden arbejdskraft i virksomheden overtager arbejdsfunktionen enten på grund af virksomhedens behov for særlige faglige kvalifikationer, som medlemmet ikke besidder, eller på grund af ændrede ejerforhold i virksomheden. Arbejdsfunktionen kan ikke overtages af medlemmets ægtefælle, samlever, umyndige børn eller anden selvstændig erhvervsdrivende som f.eks. revisor.
§ 4, stk. 1, nr. 3, litra a
Faglige kvalifikationer
Anvendelsen af reglen forudsætter, at der i forbindelse med medlemmets udtræden er sket en driftsomlægning, anskaffelse af ny teknologi i virksomheden eller lignende, der har gjort det nødvendigt for virksomheden at erstatte medlemmet med anden, mere kvalificeret arbejdskraft til at overtage medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner. Arbejdsfunktionen kan ikke overtages af medlemmets ægtefælle, samlever, umyndige børn eller anden selvstændig erhvervsdrivende som f.eks. revisor.
Hvis medlemmets arbejdsfunktion i virksomheden har bestået af flere forskellige arbejdsopgaver, forudsættes det, at virksomhedens behov for særlige, faglige kvalifikationer vedrører hovedparten af medlemmets hidtidige arbejdsopgaver.
Ledigheden vil derfor kunne anerkendes, hvis den væsentligste del af medlemmets arbejdsopgaver er overtaget af anden arbejdskraft på grund af virksomhedens behov for særlige, faglige kvalifikationer, og det dokumenteres, at de resterende arbejdsopgaver samtidig er overtaget af anden arbejdskraft.
Den, der overtager medlemmets arbejdsfunktion, skal have en særlig faglig viden, almindeligvis baseret på et uddannelsesforløb, som medlemmet ikke har. En praktisk uddannelse kan under særlige omstændigheder anerkendes i tilfælde, hvor det er naturligt for arbejdsfunktionernes indhold, og hvor virksomhedens behov for netop denne uddannelse sandsynliggøres. Arbejdsfunktionen kan således overtages af nyansat eller allerede ansat arbejdskraft i virksomheden eller af en medejer.
Bestemmelsen er årsagsbetinget, og medlemmet skal derfor dokumentere, at der i forbindelse med medlemmets udtræden af virksomheden er indtruffet omstændigheder, som har gjort det nødvendigt for virksomheden at erstatte medlemmet med anden arbejdskraft.
Det tidsmæssige krav kan anses for opfyldt i tilfælde, dels hvor medlemmet først fratræder efter en kortere periode, hvor medlemmet har forsøgt at tilegne sig den nye teknologi/de nye arbejdsopgaver, dels hvor medlemmet udtræder før tidspunktet for driftsomlægningen/anskaffelsen af ny teknologi, når særlige grunde taler herfor.
Dokumentationen skal bestå af bevis for forholdene, der har nødvendiggjort medlemmets udtræden. Det kan f.eks. være kopier af fakturaer eller lignende vedrørende virksomhedens anskaffelse og ibrugtagen af ny teknologi. Endvidere kan der f.eks. fremlægges eksamenspapirer, svendebrev eller lignende vedrørende de faglige kvalifikationer hos medlemmet og den, der overtager arbejdsfunktionen. Hvis arbejdsfunktionen overtages af nyansat arbejdskraft, kan der herudover fremlægges kopi af eventuelt ansættelsesbevis/kontrakt.
Hvis der er tvivl om ophøret i forbindelse med, at arbejdsfunktionen overtages af en medejer eller allerede ansat i virksomheden, kan der yderligere stilles krav om dokumentation for, at medejerens eller den ansattes hidtidige arbejdsfunktion er bortfaldet eller overtaget af ny arbejdskraft.
§ 4, stk. 1, nr. 3, litra b
Ændret medejerskab
Anvendelsen af reglen forudsætter, at der i forbindelse med medlemmets udtræden sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, og at dette medfører, at medlemmet frigøres af anden arbejdskraft. Arbejdsfunktionen kan ikke overtages af medlemmets ægtefælle, samlever, umyndige børn eller anden selvstændig erhvervsdrivende som f.eks. revisor.
Kravet til den tidsmæssige sammenhæng kan i særlige tilfælde anses for opfyldt, når perioden mellem ejerskiftet og ophøret har været af kortere varighed.
Der stilles ikke krav om, at der skal være tale om indtræden af en ny, udefrakommende medejer. Hvis medlemmets udtræden skyldes, at der sker forskydninger i ejerforholdet til en medejer eller medarbejder, som i forvejen er beskæftiget i virksomheden, kan der ved tvivl om ophøret stilles krav om dokumentation for, at der samtidig sker en driftsomlægning/lukning af virksomheden eller erstatning for medejerens hidtidige arbejdsfunktion.
Dokumentationen kan f.eks. bestå af bevis for de ændrede ejerforhold, eventuelt i form af skøde, købekontrakt, interessentskabskontrakt eller lignende. Hvis den nye medejer i forvejen er beskæftiget i virksomheden, kan der tillige stilles krav om dokumentation for, at erstatningsarbejdskraftens hidtidige arbejdsfunktion i det væsentligste er bortfaldet, jf. vejledningen til § 4, stk. 1, nr. 2, eller er overtaget af anden arbejdskraft.
§ 4, stk. 2
Dispensation
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra arbejdsløshedskassen fravige kravet om mere end 30 timers lønarbejde i gennemsnit pr. uge.
Dispensationsadgangen vil for eksempel kunne anvendes i tilfælde, hvor et medlem igennem en længere periode har haft lønarbejde i et omfang på op imod 30 timer gennemsnitligt pr. uge. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation, vil det også kunne indgå, om der er sket en omlægning af virksomhedsdriften i forbindelse med, at medlemmet påbegyndte lønarbejde.
Bestemmelsen finder kun anvendelse ved udtræden af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen og kan således ikke anvendes ved udtræden af en virksomhed, der videreføres af medejer(e).
Fælles bemærkninger til § 4, stk. 3 og stk. 4
Samlivsophævelse
Bestemmelserne kan kun anvendes af medlemmer, som i forbindelse med samlivsophævelse udtræder af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen.
§ 4, stk. 3
Separation/skilsmisse
Bestemmelsen anvendes ved samlivsophævelse, hvor der indgives begæring/stævning om separation eller skilsmisse. Det forudsættes, at der senere bevilges eller afsiges dom om skilsmisse.
Dokumentationen, der skal fremlægges, er en bekræftelse fra folkeregistret om medlemmets eller ægtefællens flytning fra den hidtidige fælles bopæl og en kopi af begæringen/stævningen om separation eller skilsmisse samt den efterfølgende separations-/skilsmissebevilling eller dom.
Genoptagelse af samlivet/ægteskabet medfører, at medlemmet anses for at have genoptaget arbejdet i virksomheden. Der stilles dog ikke krav om tilbagebetaling af ydelser for den periode, hvor samlivet har været ophævet.
Hvis der ikke er indgivet begæring/stævning om separation eller skilsmisse på tidspunktet for medlemmets udtræden af virksomheden, henvises til vejledningen til § 4, stk. 4.
§ 4, stk. 4
Midlertidig dagpengeret ved samlivsophævelse
Bestemmelsen bruges i tilfælde, hvor der på tidspunktet for samlivsophævelsen endnu ikke foreligger en begæring/stævning om separation eller skilsmisse. Det betyder, at der i disse tilfælde vil kunne udbetales dagpenge i indtil 3 måneder fra samlivsophævelsen, hvis følgende dokumentation fremlægges
- Medlemmets skriftlige erklæring om at være ophørt mere end midlertidigt i virksomheden i forbindelse med samlivsophævelsen.
- Medlemmets advokats, revisors eller landbrugskonsulents attestation af rigtigheden af medlemmets erklæring.
- Folkeregisterets skriftlige bekræftelse på, at medlemmet eller ægtefællen er fraflyttet den hidtidige fælles bopæl.
Genoptagelse af samlivet/ægteskabet medfører, at medlemmet anses for at have genoptaget arbejdet i virksomheden. Der stilles dog ikke krav om tilbagebetaling af ydelser for den periode, hvor samlivet har været ophævet.
Bestemmelsen kan ikke anvendes ved overgang til efterløn.
§ 4, stk. 5
Ophør af status som medarbejdende ægtefælle
Det er en betingelse for at kunne anses for ledig ved udtræden af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen, at medlemmet ophører med at være skattemæssigt registreret som medarbejdende ægtefælle.
Dokumentationen kan f.eks. bestå af medlemmets bekræftelse på blanket AR 256 (ledighedserklæring) om ikke længere at være skattemæssigt registreret som medarbejdende ægtefælle.
Til § 4 a
Udtræden af mindre virksomhed, der videreføres af ægtefællen
Fælles bemærkninger til § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2
Reglen kan kun bruges ved udtræden af mindre, ægtefælledrevne virksomheder, hvor lønudbetalingen i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår har været mindre end et beløb, der svarer til 2 gange mindstesatsen for selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 51, stk. 5 (pr. 1. januar 1996: 223.080 kr.). Ved opgørelsen af virksomhedens lønudbetaling ses der bort fra eventuel løn til vikar for ægtefællerne ved sygdom o.l.
Ved et helt regnskabsår forstås en regnskabsperiode, der omfatter 12 måneder. Regnskabsperioder på mere eller mindre end 12 måneder omregnes til perioder på 12 måneder efter retningslinierne i direktoratets bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
§ 4 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2
Nyansat arbejdskraft
Bestemmelsen forudsætter, at der ansættes ny arbejdskraft udefra, og at den nye arbejdskraft fuldt ud overtager medlemmets hidtidige arbejdsfunktion. Den nye arbejdskraft kan ikke være medlemmets eller ægtefællens umyndige børn.
Ophører den arbejdskraft, der er ansat som erstatning for medlemmet, inden for 6 måneder, anses medlemmet for at have genoptaget arbejdet i ægtefællens virksomhed fra det tidspunkt, hvor erstatningsarbejdskraften ophører. Retten til ydelser fra arbejdsløshedskassen bortfalder derfor, medmindre stillingen straks genbesættes, eller medlemmet opfylder en af de øvrige muligheder for ægtefælleudtræden i § 4 og § 4 a på tidspunktet for erstatningsarbejdskraftens ophør.
For så vidt angår retten til efterløn ved genoptagelse af arbejdet i virksomheden, jf. stk. 2, henvises til § 8, stk. 3, i direktoratets bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden.
Dokumentationen for, at virksomheden er tilført ny arbejdskraft, skal være et underskrevet ansættelsesbevis eller en kontrakt.
§ 5, stk. 1
Hovedregel
Ved ledigmeldelse fra lønarbejdet vil medlemmet som hovedregel ikke være dagpengeberettiget, før betingelserne i kapitel 1 og 2 er opfyldt, medmindre virksomheden har ændret karakter til at være bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed efter § 5, stk. 2 og stk. 3.
§ 5, stk. 2
Ændring fra hoved- til bibeskæftigelse
Hovedreglen i stk. 1 kan fraviges, når medlemmet gennem lønarbejde samtidig med den fortsatte drift af virksomheden dokumenterer at være til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager i fuldt, normalt omfang. Arbejdet i virksomheden vil dermed have taget karakter af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
Medlemmets ret til dagpenge som lønmodtager vil dog være betinget af, at medlemmet opfylder betingelserne i direktoratets bekendtgørelse om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
Kravet til lønarbejdets omfang
Kravet til omfanget af lønarbejdet afhænger af, om der i forbindelse med medlemmets påbegyndelse af lønarbejdet er sket væsentlige ændringer i virksomhedens driftsform, der reducerer arbejdsmængden i virksomheden.
Hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i virksomhedens driftsform, skal medlemmet have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger. Hvis arbejdskravet er opfyldt, anses medlemmet for at have dokumenteret, at virksomheden ikke længere drives som hovedbeskæftigelse.
Kravet til lønarbejdets omfang er mindre, når der dokumenteres en væsentlig omlægning af virksomhedens drift, der reducerer arbejdsmængden i virksomheden. Omlægningen skal være foretaget i umiddelbar tilknytning til medlemmets påbegyndelse af lønarbejdet. Medlemmet skal i dette tilfælde have udført lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i 26 uger inden for de seneste 35 uger.
§ 5, stk. 3
Opgørelsen af lønarbejdet
Opgørelsen af medlemmets lønarbejde foretages efter reglerne om beregning af det almindelige arbejdskrav i lovens § 53, jf. direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet, dagpengeperioden og aktivperioden.
Til opgørelsen kan kun medregnes lønarbejde. Det betyder, at anden selvstændig virksomhed og de forhold, der er nævnt i lovens § 56 (f.eks. uddannelse og værnepligt), ikke kan medregnes.
Perioder med f.eks. fritstilling, barsel og sygdom samt ferie kan medregnes, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Lønarbejdet kan udføres i forskellige arbejdsforhold.
Med en ugentlig arbejdstid på 37 timer inden for pågældendes fag skal medlemmet have haft 1924 løntimer inden for de seneste 65 uger eller - hvis virksomhedens driftsform er blevet væsentligt omlagt - 962 løntimer inden for de seneste 35 uger.
Vejledning til bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
Indledning
Retten til dagpenge for selvstændige er - som for lønmodtagere - betinget af, at den selvstændige kan anses for ledig. Det følger af § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at en selvstændig først kan anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 937 af 25. oktober 1996. Til brug for anvendelsen af disse regler er denne vejledning udarbejdet.
Det er en forudsætning for at godkende ophøret - og ledigheden - at ophøret kan konstateres objektivt, og at medlemmet fremlægger dokumentation herfor. Dokumentationen er ikke kun nødvendig for at fastslå, at et medlem er ophørt mere end midlertidigt, men også for at få fastslået fra hvilken dato, at dette er tilfældet.
Det er nedenfor nærmere beskrevet, hvilken dokumentation der kan kræves i de forskellige ophørssituationer. Kravene er forskellige, alt efter om der er tale om overdragelse, lukning eller bortforpagtning, jf. §§ 2 og 3. Der stilles særlige dokumentationskrav til ophøret i tilfælde, hvor et medlem er udtrådt af en virksomhed, der videreføres af ægtefælle eller medejer, jf. §§ 4 og 4 a. Endelig stilles der særlige krav til, at et medlem kan anses for at have omdannet sin virksomhed fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, jf. § 5.
Kravene til dokumentation ved overdragelse og lukning afhænger ikke kun af ophørsmåden, men også af den konkrete situation i øvrigt, f.eks. virksomhedens art. Når betingelserne i det konkrete tilfælde anses for opfyldt, kan der ikke kræves yderligere dokumentation.
Hvis virksomhedens afvikling og oprydning ikke er tilendebragt, når ledigheden er anerkendt efter ovennævnte bestemmelser, vurderes medlemmets ret til at modtage ydelser efter direktoratets regler om at være til rådighed for arbejdsmarkedet. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet efter ophøret bliver ansat i sin tidligere selvstændige virksomhed.
Af direktoratets bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995, om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, fremgår det, at personer, der er beskæftiget i samleverens selvstændige virksomhed, kun anses for selvstændige erhvervsdrivende, hvis de selv er medejere. I optagelsesbekendtgørelsen findes dog en overgangsregel for de samlevere, der forud for den 1. september 1990 blev betragtet som selvstændige erhvervsdrivende. Overgangsreglen har følgende ordlyd, jf. optagelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2
»Personer, der forud for den 1. september 1990 har været optaget som medlemmer af en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af hovedbeskæftigelse i samleverens virksomhed, men uden formelt medejerskab eller uden ansættelse på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, (. . .), kan bevare deres rettigheder som selvstændige erhvervsdrivende«.
Medlemmer, der er omfattet af overgangsordningen, er også omfattet af denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen omfatter ikke medlemmer, der midlertidigt er afskåret fra fortsat at drive selvstændig virksomhed, og medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Der er fastsat særlige regler herom.
Ingen