Cirkulære om skattekontrolloven (Til de statslige og kommunale skattemyndigheder)

§ 8 C Oplysninger fra erhvervsdrivende, det være sig fysiske eller juridiske personer, dels om den omsætning, den pågældende har haft med eller formidlet for andre erhvervsdrivende, dels om arbejde, den pågældende har udført for eller ladet udføre hos andre erhvervsdrivende.

De nævnte oplysningstyper er nærmere specificeret i § 8 C, 2. pkt.

For produktions- og indkøbs- eller salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter oplysningspligten også organisationens mellemværende af den nævnte art med sine mellemmer.

§ 8 D Oplysninger fra offentlige myndigheder og andre juridiske personer samt fra partrederier. Bestemmelsen specificerer ikke, hvilke oplysninger, der kan kræves, men det forudsættes alene at være oplysninger, som den pågældende er i besiddelse af som et normalt led i virksomheden.

Oplysning om forhold som nævnt i § 8 C kan dog ikke rekvireres efter § 8 D i videre omfang end nævnt i § 8 C.

Værdipapircentraler kan kun afkræves oplysninger om hvilket institut, der er kontoførende for nærmere angivne personer eller som kontofører nærmere angivne papirer. Oplysninger fra værdipapircentraler kan kun kræves af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 8 G stk. 1 Oplysninger fra vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge. Drives den nævnte virksomhed i selskabsform, finder § 8 D anvendelse.

Oplysning kan kun kræves om nærmere i bestemmelsen angivne forhold.

8.2. Bestemmelserne i § 8 C, § 8 D og § 8 G, stk. 1, finder ikke kun anvendelse ved kontrol af tredjemands skattemæssige forhold, men tillige ved kontrol af de i de pågældende bestemmelser nævnte oplysningspligtiges skattemæssige forhold. I disse tilfælde finder punkt 7.8. tilsvarende anvendelse.

8.3. Bestemmelserne i § 8 D og § 8 G, stk. 1, finder - isoleret set - kun anvendelse på oplysninger til brug for skatteligningen af skattepligtige her til landet. Forskellige love om dansk deltagelse i internationalt skattesamarbejde fraviger dog dette udgangspunkt.

8.4. Kontrolbestemmelserne efter § 8 D og § 8 G, stk. 1, må kun anvendes, hvis det er af væsentlig betydning for skatteligningen. Kontrolbestemmelserne efter § 8 C må kun anvendes, hvis der er rimelig grund dertil.

Denne adgang til at rekvirere oplysninger fra tredjemand må ikke anvendes, hvis oplysningen uden væsentligt tab af kontroleffektivitet kan fås direkte fra den skattepligtige selv, herunder fremskaffes af den skattepligtige selv. Det har sammenhæng med dels at den skattepligtige har et krav på at få behandlet sin sag uden unødvendig indblanding af tredjemand, dels hensynet til et fortroligt forhold mellem tredjemand og dennes kunder, og dels hensynet til de omkostninger for tredjemand, der er forbundet med at opfylde et sådant oplysningskrav.

Vedrørende sidstnævnte forhold skal opmærksomheden være henledt på, at den pågældende oplysningspligtige ikke hindres i at få dækket de med oplysningspligtens opfyldelse forbundne omkostninger hos den skattepligtige, hvorom oplysning søges (kunden).

Det er den enkelte skattemyndighed, der afgør kontrolbehovet. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en anmodning efter § 8 C, § 8 D eller § 8 G, stk. 1, afgøres det efter § 9 af den lokale told- og skatteregion, for Københavns og Frederiksberg kommuner det pågældende skattedirektorat, med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen, jf, Sagsudlægningsbekendtgørelsen, om der er pligt dertil.

Under hensyn til de sanktioner, der kan være forbundet med ikke at efterkomme en kontrolbeslutning efter § 8 C, § 8 D eller § 8 G, stk. 1, jf. nedenfor under punkt 8.6., er en sådan kontrolbeslutning en forvaltningsafgørelse, hvorpå forvaltningslovens regler finder anvendelse. Det vil dog normalt ikke kunne kræves, at en sådan kontrolbeslutning begrundes på anden måde end ved en henvisning til de relevante bestemmelser i § 8 C, § 8 D eller § 8 G, stk. 1.

Den enkelte skattemyndigheds adgang til at rekvirere oplysninger fra tredjemand vedrører alene en adgang til at rekvirere oplysninger om navngivne, det være sig navngivne fysiske eller navngivne juridiske personer. Ønskes oplysninger om unavngivne, typisk masseoplysninger, har alene Ligningsrådet kompetence til at træffe beslutning herom.

8.5. Ved afgørelsen af om en oplysning skal rekvireres fra tredjemand, skal det indgå, hvilken karakter den ønskede oplysning har. Således må oplysninger som nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om enkeltpersoners rent private forhold kun rekvireres, hvis et nødvendigt kontrolbehov ikke kan opfyldes på anden måde.

8.6. En oplysning fra tredjemand kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder efter § 9. Kompetencen eller § 9 er efter Sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den lokale told- og skatteregion, for Københavns og Frederiksberg kommuner til det pågældende skattedirektorat, med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.

I øvrigt er manglende overholdelse af oplysningspligterne efter § 8 C, § 8 D eller § 8 G, stk. 1, strafsanktioneret efter § 14.

8.7. En anmodning om oplysninger direkte fra tredjemand skal så vidt mulig fremsættes skriftligt og være underskrevet af lederen af den skattemyndighed, der rekvirerer oplysningen, eventuelt efter delegation fra denne. I skrivelsen skal det anføres, om oplysningen har været søgt fremskaffet fra den skattepligtige selv eller om denne har givet en bemyndigelse til at rekvirere oplysningen.

8.8. Der ydes som udgangspunkt ikke tredjemand vederlag for at opfylde oplysningspligterne. I ganske særlige tilfælde, hvor det er forbundet med betydelige omkostninger for tredjemand at opfylde et oplysningskrav, vil spørgsmålet om vederlæggelse kunne rejses overfor Told- og Skattestyrelsen.

9. Ikrafttræden m.v.

9.1. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1996. Punkt 5 og 6 har virkning fra og med indkomståret 1995.

9.2. Samtidig ophæves

1) Cirkulære nr. 108 af 15. maj 1973 om tvangsbøder i henhold til skattekontrolloven.

2) Cirkulære nr. 162 af 19. september 1975 om ændring af skattekontrolloven (ændringer vedrørende for sen indgivelse af selvangivelse).

3) Cirkulære nr. 117 af 29. juni 1982 om tilvejebringelse af oplysninger fra banker og sparekasser m.fl.

4) Cirkulære nr. 74 af 2. juli 1986 om retningslinier for advokaters indsendelse/udlevering til ligningsmyndighederne af regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter.

Skatteministeriet, den 22. oktober 1996

Peter Loft

/ Kaj Lotz

Cirkulære om skattekontrolloven

(Til de statslige og kommunale skattemyndigheder)

Indledning

Formålet med dette cirkulære er at give retningslinier for administrationen af reglerne om selvangivelsespligten og for adgangen til at indhente ligningsoplysninger i kontroløjemed. Anvendelsen af kontrolbestemmelserne i eventuelle straffesager omtales ikke i dette cirkulære. Reglerne i skattekontrolloven om indberetningspligter og om strafansvar omtales heller ikke.

Cirkulæret skal bl.a. ses i lyset af lov nr. 1104 af 20/12 1995, hvorved afsnit I i skattekontrolloven blev ændret.

Hvor andet ikke er nævnt, er paragrafhenvisningerne til skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8/2 1996, som ændret ved lov nr. 306 af 24/4 1996 og lov nr. 399 af 22/5 1996.

I cirkulæret omtales Sagsudlægningsbekendtgørelsen. Det er bekendtgørelse nr. 527 af 17/6 1996.

I cirkulæret omtales ikke ansættelsen af den skattepligtige formue, fordi formuebeskatningen er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1997.

Indholdsfortegnelse

1. Selvangivelsespligten, jf. § 1

2. Fritagelse for selvangivelsespligten, jf. § 2

3. Regnskabspligten, jf. § 3

4. Hovedaktionæroplysninger, jf. § 3 A

5. Selvangivelsesfrister, jf. § 4

6. Sanktioner ved manglende selvangivelse, jf. § 5

7. Indhentelse af oplysninger fra den skattepligtige, jf. § 6 m.fl.

8. Indhentelse af oplysninger fra tredjemand, jf. § 8 C, § 8 D og § 8 G, stk. 1, m.fl.

9. Ikrafttræden m.v.

1. Selvangivelsespligten, jf. § 1

1.1. Efter § 1, stk. 1 , skal enhver, der er skattepligtig her til landet, overfor skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Dette gælder også, hvis årets indkomst er nul.

Denne almindelige selvangivelsespligt omfatter både fysiske og juridiske personer.

Personer, der får tilsendt en selvangivelsesblanket, der er fortrykt med skattemyndighedernes oplysninger om den pågældendes indkomstforhold, jf. § 4, stk. 5, er også omfattet af den almindelige selvangivelsespligt.

Efter § 1, stk. 2 , fastsættes selvangivelseskravene af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet. Det sker i praksis ved skatteministerens godkendelse af årets selvangivelsesblanketter, men det kan også ske ved udstedelse af en bekendtgørelse herom.

Efter § 1, stk. 4 , er selvangivelsespligten ikke afhængig af, om den skattepligtige får tilsendt en selvangivelse. Selvangivelsespligten består således, selvom den skattepligtige ikke har modtaget en selvangivelsesblanket.

I selvangivelsespligten ligger, at den skattepligtige skal vedgå de selvangivne oplysninger. Derfor er der hidtil stillet krav om, at selvangivelsen underskrives. Den tekniske udvikling har imidlertid medført, at selvangivelse i dag kan foretages på andre måder end på papir, f.eks. elektronisk. Derfor er skatteministeren nu efter § 1, stk.3 , bemyndiget til efter indstilling fra Ligningsrådet at bestemme, at selvangivelsen skal underskrives eller vedgås på anden særlig måde. Et sådant vedgåelseskrav vil i praksis fremgå af selvangivelsesblanketten eller vejledningsmaterialet hertil.

Har skatteministeren ikke stillet særlige vedgåelseskrav - og foreligger der ikke en særlig lovregulering af forholdet som nævnt i § 4, stk. 5 (eller har den skattepligtige ikke af egen drift vedgået selvangivelsen ved sin underskrift) - så foreligger der ingen selvangivelse. I disse tilfælde finder § 16 i skattekontrolloven anvendelse, hvorefter den skattepligtige - under strafansvar - har 4 uger til at reagere på en for lav indkomstansættelse.

I selvangivelsespligten ligger ikke kun en pligt til at oplyse den kommunale skattemyndighed om sine indkomstforhold, men også en pligt til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger, således at den kommunale skattemyndighed får mulighed for at bedømme kvaliteten af de selvangivne oplysninger. Dette gælder også skattepligtige, der er omfattet af ordningen med fortrykte selvangivelser, jf. § 4, stk. 5.

2. Fritagelse for selvangivelsespligten, jf. § 2

Efter § 2 er skattepligtige i visse tilfælde fritaget for selvangivelsespligten.

Derudover kan der i de enkelte love være fastsat særligt lempelige regler for opfyldelse af selvangivelsespligten, jf. t.eks. § 15 i fondsbeskatningsloven, hvorefter selvangivelsespligten i visse tilfælde kan opfyldes ved en erklæring om ikke at have haft indkomst af en nærmere angiven art eller størrelse i indkomståret.

3. Regnskabspligten, jf. § 3

Efter § 3, stk. 1 , kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet foreskrive regnskabspligt for fysiske personer, der udøver erhverv, eller for juridiske personer. Det er dog en forudsætning, at de pågældende ikke er bogføringspligtige eller pålagt en egentlig regnskabspligt efter anden lovgivning. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 1 i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsopgørelsen.

Pålægges en sådan regnskabspligt, finder bogføringslovens regler om pligten til at opbevare regnskabsmateriale anvendelse på dette regnskabsmateriale.

Manglende overholdelse af en regnskabspligt efter § 3, stk. 1, er strafsanktioneret efter § 17.

Efter § 3, stk. 2 , skal selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige, udover at selvangive indkomst tillige indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den kommunale skattemyndighed.

Bogføringspligtige er de fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af bogføringsloven. Regnskabspligtige er de fysiske eller juridiske personer, der enten er pålagt regnskabspligt af skatteministeren efter § 3, stk. 1, eller som er pålagt en egentlig regnskabspligt efter anden lovgivning.

Efter § 3, stk. 3 , skal årsregnskabet opfylde de mindstekrav, som skatteministeren fastsætter, jf. bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet. Derudover skal visse af disse skattepligtige efter § 5 i den nævnte bekendtgørelse afgive supplerende selvangivelses- og regnskabsoplysninger til brug for en elektronisk behandling af disse data.

Efter § 3, stk. 4 , sanktioneres manglende overholdelse af regnskabskrav efter § 3, stk. 2 og 3, som udgangspunkt på samme måde som manglende overholdelse af selvangivelsespligten, jf. nedenfor under punkt 6.

Efter § 3, stk. 5 , 1. pkt., skal regnskabsmaterialet, der ligger til grund for det skattemæssige årsregnskab, opbevares her i landet. Bestemmelsen skal ses i lyset af bestemmelsen i bogføringsbekendtgørelsen om opbevaring af regnskabsmaterialet her i landet. Opbevaringskravet efter § 3, stk. 5, omfatter derfor kun dem, der ikke er omfattet af bogføringsloven. De, der er omfattet af bogføringsloven, skal opbevare regnskabsmateriale efter bogføringslovens regler.

Opbevaringspligten gælder vejledende i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår (regnskabsperiode). Dette gælder også de tilfælde, hvor regnskabsåret ikke er sammenfaldende med indkomståret.

Opbevaring af regnskabsmateriale i Grønland eller på Færøerne anses ikke for opbevaring her i landet.

Manglende overholdelse af opbevaringspligten er strafsanktioneret efter § 17.

Efter § 3, stk. 5, 2. pkt., kan selvangivelsespligtige, der driver virksomhed i udlandet, i det omfang der efter det pågældende lands regler er pligt til at opbevare hele eller dele af regnskabsmaterialet der, opfylde opbevaringskravet her i landet med en genpart af det i udlandet pligtmæssigt opbevarede regnskabsmateriale.

Efter § 3, stk. 5, 3. pkt., kan skatteministeren helt eller delvis fritage for opbevaringspligten efter 1. og 2. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Denne kompetence er efter Sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den lokale told- og skatteregion, for Københavns og Frederiksberg kommuner til det pågældende skattedirektorat, med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.

Dispensationskompetencen er tænkt anvendt på tilfælde, hvor den pågældende kun er skattepligtig her til landet i en kort periode, f.eks. efter kulbrinteskatteloven. En fritagelse for opbevaringspligten bør kun gives for få år ad gangen og eventuelt betinges af, at en genpart af materialet eller relevante dele heraf opbevares her i landet.

I det følgende omtales pligten til at indgive regnskabsoplysninger m.v. kun i det omfang, den fraviger de almindelige regler for selvangivelse.

4. Hovedaktionæroplysninger, jf. § 3 A

4.1. Efter § 3 A, stk. 3, skal visse selskaber, der er hjemmehørende her i landet, vedlægge selvangivelsen identifikationsoplysninger om hovedaktionærer i selskabet.

Bestemmelsen i § 3 A, stk. 3, er suppleret med en bestemmelse i § 3 A, stk. 1, hvorefter den enkelte aktionær, der har en hovedaktionærstatus som nævnt i bestemmelsen, har en pligt til at oplyse selskabet herom inden en måned efter denne status indtræden, herunder give de fornødne identifikationsoplysninger.

Oplysninger som nævnt i § 3 A, stk. 1 og 3, kan efter § 9 fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Om kompetencen henvises til nedenfor under punkt 7.7.

Manglende overholdelse af pligterne efter § 3 A, stk. 1 og 3, er strafsanktioneret ved § 14.

5. Selvangivelsesfrister, jf. § 4

5.1. Efter § 4, stk. 1 , skal fysiske personer, herunder hovedaktionærer, selvangive senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der er bogførings- eller regnskabspligtige, samt deres ægtefæller - for så vidt de er samlevende som nævnt i § 4 i kildeskatteloven - kan dog vente med at selvangive indtil den 1. juli. Disse frister gælder også for skattepligtige dødsboer.

Ved fastlæggelse af indkomståret anvendes samme princip som i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, dvs. at for fysiske personer med et indkomstår, der ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes selvangivelsesfristen i forhold til det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Regnskabsåret 1/7 1995 - 30/6 1996 svarer således til indkomståret 1996.

Efter § 4, stk. 2 , skal juridiske personer, bortset fra skattepligtige dødsboer, selvangive senest 6 kalendermåneder efter indkomstårets udløb, dvs. uafhængigt af antallet af dage i den enkelte kalendermåned. Udløber indkomståret i perioden 1. januar til 31. marts, er selvangivelsesfristen den 1. juli.

Der gælder særlige frister for selvangivelse i forbindelse med ophør af skattepligt, jf. bl.a. § 5 i selskabsskatteloven og kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler m.v.

Selvangivelse er som udgangspunkt først foretaget, når selvangivelsen er kommet frem til den kommunale skattemyndighed. Selvangivelsen skal således - for at være rettidig - som udgangspunkt være kommet frem til den kommunale skattemyndighed på fristdagen. Dog anses en selvangivelse for rettidig, hvis den er kommet frem til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter fristdagen, (vejledende inden kl. 8). Det samme gælder en selvangivelse, der på fristdagen er indleveret rettidigt til postbesørgelse med postvæsenet (Post Danmark), således at selvangivelsen - under normale omstændigheder - ville blive modtaget af den kommunale skattemyndighed fra postvæsenet med den ordinære post den følgende dag.

Efter § 4, stk. 3 , udskydes selvangivelsesfristen til den følgende søndag, hvis selvangivelsesfristen ellers ville udløbe en fredag eller en lørdag. Det betyder, at en selvangivelse, der i disse tilfælde afleveres til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse den følgende mandag, er rettidig.

Udløber selvangivelsesfristen en helligdag eller dagen før en helligdag, anses en selvangivelse for rettidig, hvis den modtages i kommunen den følgende hverdag (dog ikke lørdag) enten før kl. 8 eller med den ordinære post.

5.2. Efter § 4, stk. 4 , kan skatteministeren give henstand med selvangivelsen, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Denne kompetence er efter Sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den kommunale skattemyndighed med klageadgang til den lokale told- og skatteregion.

Der gives kun henstand efter anmodning fra en skattepligtig og kun på grundlag af en konkret bedømmelse af, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder for netop denne skattepligtige, at henstand er berettiget. Der er ikke hjemmel til generelt at give en gruppe af skattepligtige henstand med selvangivelsen.

Henstand kan kun gives, hvis særlige forhold taler herfor. Sådanne særlige forhold er vejledende kun omstændigheder, der skyldes den selvangivelsespligtiges forhold, og ikke omstændigheder, der skyldes en medhjælps forhold. Det er den skattepligtige, der skal dokumentere tilstedeværelsen af de særlige forhold, der begrunder henstand.

Henstand gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt, f.eks. på grund af sygdom eller fordi oplysninger, der er nødvendige for selvangivelsen, ikke kan fremskaffes til tiden, f.eks. hvis regler om international sambeskatning nødvendiggør brug i selvangivelsen af oplysninger fra udlandet, og disse oplysninger ikke kan fremskaffes rettidigt.

Derimod gives henstand eksempelvis ikke i tilfælde af en uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse.

Efter forarbejderne til lov nr. 1104 af 20. december 1995 skal det ved administrationen af henstandskompetencen tillægges betydning, at selvangivelsesfristen for fysiske personer, der er bogførings- eller regnskabspligtige, er forlænget med tre uger (fra 10/6 til 1/7), hvorfor der bør stilles strengere krav end hidtil (dvs. efter hidtidig lovgivning og ikke efter hidtidig praksis, der har været varierende) til imødekommelse af henstandsanmodninger fra denne gruppe af selvangivelsespligtige.

Træffes der beslutning om at efterkomme en anmodning om henstand, skal beslutningen og grundlaget for beslutningen anføres i kommunens sag om den pågældende skattepligtiges skatteansættelse for det pågældende indkomstår.

Afslag på en anmodning om henstand er en forvaltningsafgørelse omfattet af reglerne i forvaltningsloven. Dette indebærer bl.a., at afslaget skal begrundes og at der skal gives klagevejledning. Derimod er det normalt ikke nødvendigt at foretage en høring af den skattepligtige før afgørelsen træffes, idet de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der indgår i beslutningsgrundlaget, normalt alene hidrører fra den skattepligtige.

Det skal i øvrigt bemærkes, at en anmodning om henstand ikke har opsættende virkning. Selvangivelsesfristen er således først udskudt, når en afgørelse herom er truffet.

5.3. Efter § 4, stk. 5 , kan selvangivelsespligtige, som modtager en selvangivelsesblanket, der er udfyldt af skattemyndighederne, undlade at indgive selvangivelse, hvis de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

Der er ikke her tale om, at de pågældende skattepligtige fritages for den almindelige selvangivelsespligt efter § 1, men blot om at de pågældende skattepligtige tilbydes denne selvangivelsesform.

Afgrænsningen af, hvem der er omfattet af denne ordning med fortrykte selvangivelser, foretages ikke efter, hvem der får tilsendt en selvangivelsesblanket, der er udfyldt af skattemyndighederne, men efter om felterne på selvangivelsesblanketten dækker den pågældendes selvangivelsespligt. Skattemyndighederne kan ikke på forhånd vide, om de, der tilsendes en fortrykt selvangivelsesblanket, kun har haft indkomst m.v. af den art, der er felter til på blanketten. Afgrænsningen har bl.a. betydning for administrationen af skattetillægget efter § 5, stk. 1, jf. nedenfor under punkt 6.1.

Har den skattepligtige eksempelvis udenlandsk indkomst, falder den pågældende udenfor ordningen med fortrykte selvangivelser. Men selvangives rettidigt, f.eks. ved at vedlægge den fortrykte selvangivelsesblanket oplysningen om den udenlandske indkomst og indgive selvangivelsen til skattemyndigheden senest 1. maj, beregnes naturligvis intet skattetillæg.

6. Sanktioner ved manglende selvangivelse, jf. § 5

6.1. Selvangives ikke rettidigt, jf. § 4, beregnes efter § 5, stk. 1 , et skattetillæg på 200 kr. for hver dag selvangivelsesfristen er overskredet, dog højst 5.000 kr. i alt. Dette gælder også afgivel-se af det skattemæssige årsregnskab, jf. § 3, stk. 2-4. Skattetillægget tilfalder staten.

Ved opgørelsen af skattetillægget anvendes fristreglerne, der er omtalt ovenfor under punkt 5.1. Er selvangivelsesfristen eksempelvis mandag, den 1., og selvangives først den følgende mandag, den 8., således at kommunen modtager selvangivelsen denne dag enten før kl. 8 eller med den ordinære post, så beregnes et skattetillæg på 800 kr.

Der kan kun beregnes eet skattetillæg for en selvangivelsespligtig for et indkomstår.

Skattetillægget administreres på alle måder som en statsskat, herunder i relation til forfaldstidspunkt, procenttillæg, forrentning og opkrævning. Tillægget udskrives således på årsopgørelsen.

Anvendelsen af reglerne om skattetillæg forudsætter, at den kommunale skattemyndighed registrerer tidspunktet for modtagelsen af en selvangivelse, der ikke er foretaget rettidigt. Dette gøres ved - i forbindelse med modtagelsen - at anføre modtagelsestidspunktet på selvangivelsen og eventuelle bilag, herunder et eventuelt årsregnskab.

Der beregnes ikke skattetillæg for personer, der er omfattet af ordningen med fortrykte selvangivelser, jf. § 4, stk. 5, og ovenfor under punkt 5.3. Det er normalt ikke muligt i disse tilfælde at afgøre, om der er selvangivet rettidigt, idet en manglende reaktion på den tilsendte fortrykte selvangivelse, ved selvangivelsesfristens udløb registreres som en selvangivelse i overensstemmelse med det fortrykte.

I tilfælde, hvor der er indgivet »en selvangivelse«, og det efterfølgende viser sig, at den er så mangelfuld, at den ikke kan anses for en behørig selvangivelse, således at der efter § 5, stk. 3, er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes skattetillæg.

Registrering af en selvangivelse, der ikke er indkommet rettidigt, med deraf følgende beregning af skattetillæg, er en forvaltningsafgørelse omfattet af reglerne i forvaltningsloven. Dette indebærer bl.a., at afgørelsen skal begrundes og indeholde en vejledning om at der kan klages over afgørelsen til told- og skatteregionen, for Københavns og Frederiksberg kommuner til det pågældende skattedirektorat (til brug hvis den selvangivelsespligtige er uenig i, at der overhovedet skal beregnes et skattetillæg eller i opgørelsen af fristoverskridelsen).

Reglerne i skattestyrelsesloven finder ikke anvendelse. En klage over et skattetillæg for ikke rettidig selvangivelse behandles således adskilt fra en eventuel klage over skatteansættelsen.

Endvidere bør der vejledes om muligheden for at søge om hel eller delvis eftergivelse af tillægget (til brug hvis den selvangivelsespligtige ikke er uenig i skattetillægget, men alligevel ønsker en fritagelse).

Skatteministeren kan efter ansøgning helt eller delvis fritage for skattetillæg, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Denne kompetence er efter Sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den kommunale skattemyndighed med klageadgang til den lokale told- og skatteregion.

Kriteriet for at eftergive et skattetillæg er formelt det samme som kriteriet for at give henstand med en selvangivelse, jf. ovenfor under punkt 5.2.

Dertil skal der tages hensyn til den skattepligtiges økonomiske formåen, således at skattepligtige med en ringe indkomst eller formue alene af denne grund vil kunne få nedsat tillægget, sml. kriterierne efter §§ 73 B-73 D i kildeskatteloven. Der gøres dog den vejledende undtagelse, at skattetillægget for selvangivelsespligtige fysiske personer halveres, hvis den selvangivelsespligtiges skatteansættelse viser en skattepligtig indkomst for det pågældende indkomstår, der ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter § 6 a i personskatteloven (134.500 kr. i 1996).

6.2. Uafhængigt af skattetillægget efter § 5, stk. 1, for ikke at selvangive rettidigt, kan skatteministeren efter § 5, stk. 2 , pålægge daglige bøder til fremtvingelse af en selvangivelse. Tilsvarende gælder for det skattemæssige årsregnskab, jf. § 3, stk. 2-4.

Denne kompetence er efter Sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den kommunale skattemyndighed med klageadgang til den lokale told- og skatteregion.

Den daglige bøde pålægges den selvangivelsespligtige. Er den selvangivelsespligtige en juridisk person, pålægges bøden denne eller den person, der har det øverste ansvar for, at den juridiske person opfylder selvangivelsespligten.

Det er en forudsætning for pålæg af daglige bøder, at den selvangivelsespligtige forud og med et passende varsel, vejledende 14 dage, er underrettet skriftligt, f.eks. ved anbefalet brev, om at daglige bøder kræves fra en i skrivelsen angiven dato, hvis ikke der er selvangivet inden da. Skrivelsen skal indeholde oplysning om størrelsen af den daglige bøde, og der bør tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af bøden.

Størrelsen af den daglige bøde beror på et konkret skøn over den selvangivelsespligtiges forhold, men bøden bør fastsættes til mindst 200 kr.

Størrelsen af krævede daglige bøder kan forhøjes med en uges varsel, hvis den hidtil fastsatte daglige bøde ikke har givet det ønskede resultat.

Ved fastsættelsen af størrelsen af daglige bøder skal der generelt tages hensyn til den pågældende selvangivelsespligtiges økonomiske formåen, jf. bl.a. retsplejelovens § 509 om opretholdelse af et beskedent hjem, og længden af det tidsrum, selvangivelsesfristen er overskredet.

Der er udpantningsret for den daglige bøde, og bøden kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i § 73 i kildeskatteloven. Bøden inddrives af kommunen. Bøderne tilfalder staten. Inddrevne bøder afregnes månedligt overfor de statslige told- og skattemyndigheder.

Bøderne inddrives løbende. Kan bøderne ikke inddrives, kan ikke betalte bøder kræves afsonet efter § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. Anmodning om afsoning fremsættes tidligst, når bøder for mindst 10 dage ikke har kunnet inddrives. Anmodning om afsoning indgives skriftligt til politimesteren i den politikreds, hvor den skattepligtige bor.

Når den krævede selvangivelse indgår, skal inddrivelsesmyndigheden - i tilfælde af afsoning tillige politimesteren - straks underrettes telefonisk, og efterfølgende skriftligt derom.

Den skattemyndighed, der har pålagt daglige bøder, kan eftergive bøderne, når særlige forhold taler herfor. Afslag på en eftergivelsesanmodning kan påklages ligesom beslutningen om at pålægge daglige bøder, jf. ovenfor.

6.3. Den kommunale skattemyndighed har pligt til at skatteansætte skattepligtige, uanset om der er indgivet en selvangivelse eller ej. I sidstnævnte tilfælde kan den kommunale skattemyndighed blive nødt til at foretage skatteansættelsen ved et skøn over den pågældendes indkomst det pågældende år, jf. § 5, stk. 3 .

En skønsudøvelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt. Der skal således tilstræbes et skøn, der på det foreliggende grundlag er mindst ligeså rigtigt som andre mulige skøn.

Skønnet skal dels sammensættes af skøn over de enkelte indkomst- og fradragskomponenter, dels af et skøn over rigtigheden af det samlede skøn (summen af delkomponenterne).

Ved denne skønsudøvelse har skattemyndigheden som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv. Der er som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Grundlaget for skønnet vil således typisk være tidligere års selvangivelser m.v., forskudsregistreringen og indberettede oplysninger. Omstændighederne vil dog ofte kunne tale for, at der søges oplysninger fra tredjemand, jf. nedenfor under punkt 8.

Kommer den skattepligtige med en selvangivelse efter at skatteansættelsen er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i skattestyrelsesloven, hvorvidt skatteansættelsen skal ændres.

7. Indhentelse af oplysninger fra den skattepligtige, jf. § 6 m.fl.

7.1. Efter § 3 skal selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige, sammen med selvangivelsen indgive et skattemæssigt årsregnskab.

Denne pligt efter § 3 til regnskabsaflæggelse overfor skattemyndighederne er ved § 6 suppleret med bestemmelser om

Stk. 1-3 Pligt til efter anmodning at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen.

Stk. 4 Pligt til at lade skattemyndighederne gennemgå det nævnte regnskabsmateriale m.v. i virksomheden og foretage opgørelse af kassebeholdning m.v.

Stk. 5 Pligt til at lade skattemyndighederne foretage opgørelse og vurdering i virksomheden af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

7.2. Afgrænsningen af skattepligtige, der er omfattet af de enkelte bestemmelser i § 6, er forskellig.

Pligterne efter § 6, stk. 1 og 2, omfatter regnskabsførende personligt erhvervsdrivende og regnskabsførende juridiske personer, herunder skattepligtige dødsboer, uanset om de er regnskabspligtige eller ej. Føres således frivilligt et egentligt regnskab af en personligt erhvervsdrivende eller af en juridisk person, påhviler indsendelsespligten også denne.

Pligterne efter § 6, stk. 3 og 4, omfatter derimod kun regnskabsførende erhvervsdrivende, men uanset om det er erhvervsdrivende fysi-ske eller erhvervsdrivende juridiske personer. Regnskabsførende juridiske personer, der ikke er erhvervdrivende, er således ikke omfattet af disse bestemmelser, sml. § 6, stk. 1 og 2.

Pligterne efter § 6, stk. 5, omfatter alle erhvervsdrivende, uanset om de er regnskabsførende eller ej.

Om afgrænsningen af kredsen af erhvervsdrivende personer henvises til punkt 3 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

7.3. Kontrolbestemmelserne i § 6 må kun anvendes, hvis der af hensyn til skatteligningen er rimelig grund dertil. Der skal således være et konkret ligningsmæssigt kontrolbehov, for at bestemmelserne kan anvendes. Bestemmelserne kan ikke anvendes udelukkende til at foretage tilfældige stikprøver (»fisketure«).

Det er den enkelte skattemyndighed, der afgør kontrolbehovet. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale m.v. efter § 6, stk. 1 eller 2, afgøres det efter § 9 af den lokale told- og skatteregion, for Københavns og Frederiksberg kommuner det pågældende skattedirektorat, med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen, jf. Sagsudlægningsbekendtgørelsen, om der er pligt dertil.

Under hensyn til de sanktioner, der kan være forbundet med ikke at efterkomme en kontrolbeslutning efter § 6, stk. 1 eller 2, jf. nedenfor under punkt 7.7., er en sådan kontrolbeslutning en forvaltningsafgørelse, hvorpå forvaltningslovens regler finder anvendelse. Det vil dog normalt ikke kunne kræves, at en sådan kontrolbeslutning begrundes på anden måde end ved en henvisning til de relevante bestemmelser i § 6.

Kontrolbestemmelserne i § 6 kan ikke kun anvendes ved kontrol af den erhvervsdrivendes/regnskabsførendes egne skattemæssige forhold, men også ved kontrol af andres skattemæssige forhold. Skattemyndighederne kan således anvende kontrolbestemmelserne i § 6 til udelukkende at foretage en kontrol hos den erhvervsdrivende/regnskabsførende af andre end dennes skattemæssige forhold. En sådan kontrol af andres skattemæssige forhold begrænses ikke af bestemmelserne i § 8 C, § 8 D eller § 8 G, jf. nedenfor under punkt 8. Bl.a. under hensyn til de ulemper for den erhvervsdrivende/regnskabsførende, der er forbundet med kontrollen, bør en særskilt kontrol af andres skattemæssige forhold kun foretages, hvis der foreligger et helt særligt behov herfor. Se tillige nedenfor under punkt 8.4.

Kontrolbestemmelserne i § 6 kan - isoleret set - kun anvendes til kontrol af skatteligningen af skattepligtige her til landet. Forskellige love om dansk deltagelse i internationalt skattesamarbejde fraviger dog dette udgangspunkt.

Kontrolbestemmelserne efter § 6 fortrænger som udgangspunkt eventuelle lovhjemlede tavshedsbestemmelser, jf. dog nedenfor under punkt 8.5.

7.4. Det regnskabsmateriale med bilag, der efter § 6 kan kræves adgang til, er det regnskabsmæssige grundlag for årsregnskabet, herunder de dokumenter hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i bogholderiet. Bestemmelsen omfatter regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår.

Derudover er der efter § 6 adgang til »andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen«. Det er i forarbejder til bestemmelsen eksemplificeret ved »korrespondance, kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Mere almindeligt kan disse dokumenter beskrives som dokumenter, der er af betyd-ning for skatteligningen af den pågældende erhvervsdrivende/regnskabsførende, eller for skatteligningen af andre. Som eksempler kan nævnes revisionsprotokoller, aktionær- eller anpartshaverfortegnelser og aktionær- eller anpartshaveroverenskomster.

Der kan kun kræves adgang til materiale, der tilhører den skattepligtige. Eksempelvis kan der ikke kræves adgang til den skattepligtiges revisors arbejdsnotater m.v.

Adgangen efter § 6 til regnskabsmateriale m.v. består uanset hvilken form, materialet foreligger i. Der er således også adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form.

Efter § 6, stk. 8, omfatter skattemyndighedernes adgang til regnskabsmateriale m.v., der foreligger i elektronisk form, også en elektronisk adgang til disse oplysninger, dvs. at skattemyndighederne har ret til at koble sig op til det anlæg i virksomheden, hvori disse oplysninger er. 7.5. Ved benyttelsen af kontrolbestemmelserne i § 6 skal der tages hensyn til, at den erhvervsdrivende ikke hindres i at udføre sin daglige virksomhed.

Ved anvendelsen af § 6, stk. 1-3, skal skattemyndigheden så vidt muligt angive, hvilket regnskabsmateriale der ønskes. Regnskabsmateriale skal kun indsendes i det omfang, skattemyndighederne anmoder derom. På den anden side indeholder bestemmelserne i § 6, stk. 1-3, ikke en pligt for den regnskabsførende til at udfinde bestemte bilag fra regnskabet eller til at udfærdige særlige oversigter over regnskabsoplysninger efter skattemyndighedernes anmodning.

Bestemmelserne i § 6, stk. 4 og 5, om kontrol i virksomheden giver alene myndighederne adgang til kontrol på den ejendom og i de lokaler, hvorpå eller hvori virksomheden drives. Dette gælder også lokaler, hvori virksomhedens regnskaber opbevares.

Virksomhedsbesøg skal så vidt muligt foretages indenfor normal forretningstid. Virksomhedsbesøg må kun foretages af embedsmænd, der er forsynet med fornøden legitimation.

Hvor det er muligt, skal virksomhedsbesøg foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i samarbejde med denne. Uanmeldt virksomhedsbesøg skal være undtagelsen.

7.6. Efter § 6, stk. 6, skal politiet yde bistand, hvis den erhvervsdrivende undlader at give skattemyndighederne adgang efter § 6, stk. 4 og 5, til virksomheden. Afgørelse om tilkaldelse af politiet træffes af den lokale told- og skatteregion, for Københavns og Frederiksberg kommuner tillige af det pågældende skattedirektorat, samt af Told- og Skattestyrelsen.

Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation, hvis politiet skal være med fra starten af et virksomhedsbesøg. Dette forudsætter, at der er en begrundet formodning for, at adgangen vil blive nægtet, eller at der på grund af kontrollens særlige karakter vil opstå problemer, som kræver politiets tilstædeværelse.

Politiet må kun tilkaldes, hvis betingelserne herfor klart er til stede. Skattemyndighederne formulerer den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven er gennemførlig, og på hvilken måde opgaven skal løses. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse.

Såfremt den pågældende erhvervsdrivende/regnskabsførende afviser krav om adgang til materiale, der ikke kan betegnes som regnskabsmateriale, må denne del af kontrollen udskydes til afgørelse af, om spørgsmålet skal tages op som en mulig overtrædelse af straffebestemmelserne i skattekontrollovens afsnit III eller straffeloven, eller om materialet skal rekvireres efter § 6, stk. 1-3.

7.7. Efter § 6, stk. 7, kan en erhvervsdrivende/regnskabsførende, der undlader at efterkomme et pålæg efter § 6, stk. 1 eller 2, om at udlevere regnskabsmateriale m.v., ansættes skønsmæssigt. En skønsmæssig ansættelse efter denne bestemmelse forudsætter imidlertid, at den hindrede efterprøvelse af regnskabsmaterialet i væsentlig grad svækker troværdigheden af selvangivelsen.

Udlevering af et regnskabsmateriale m.v. efter § 6, stk. 1 eller 2, kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder efter § 9. Kompetencen efter § 9 er efter Sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den lokale told- og skatteregion, for Københavns og Frederiksberg kommuner til det pågældende skattedirektorat, med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.

Manglende opfyldelse af pligter efter § 6, stk. 1 eller 2, er strafsanktioneret efter § 14.

7.8. Som nævnt ovenfor under punkt 1.1. indebærer den almindelige selvangivelsespligt en pligt til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger. Dette kan indebære, at den skattepligtige efter anmodning skal indsende dokumentation eller andet sandsynliggørelsesmateriale vedrørende selvangivne oplysninger til skattemyndighederne.

I disse tilfælde og i tilfælde som nævnt i § 6, stk. 1-3, hvor dokumentationsmateriale rekvireres, skal skattemyndigheden orientere den skattepligtige om resultatet af undersøgelsen, hvis det modtagne materiale ikke giver anledning til en ansættelsesændring. Underretningen skal vejledende gives senest 3 måneder efter materialets modtagelse. Er undersøgelsen ikke afsluttet - eller en ansættelsesændring ikke varslet - på dette tidspunkt, skal der orienteres om at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet, og om at den skattepligtige vil blive orienteret om resultatet af undersøgelsen, når denne er afsluttet.

Skønnes undersøgelsen allerede på tidspunktet for rekvireringen af dokumentationsmaterialet at ville vare mere end 3 måneder, kan skattemyndigheden i stedet allerede på dette tidspunkt meddele den skattepligtige dette, med oplysning om at der vil blive underrettet om undersøgelsens resultat, når det foreligger.

7.9. Udover bestemmelsen i § 6 finder bestemmelserne i § 8 C, § 8 D og § 8 G, stk. 1, anvendelse ved ligningskontrol af den skattepligtige selv, jf. nedenfor under punkt 8.2.

8. Indhentelse af oplysninger fra tredjemand, jf. § 8 C, § 8 D og § 8 G, stk. 1, m.fl.

8.1. Det forekommer, at det ikke er muligt atfå en oplysning, der er af væsentlig betydning for kontrol af en skatteansættelse, herunder spørgsmål om skattepligt, eller en skatteberegning, fra den skattepligtige selv. Det kan skyldes, at den skattepligtige ikke er i besiddelse af oplysningen eller ikke kan fremskaffe oplysningen indenfor rimelig tid, eller at et kontrolformål vil forspildes, hvis oplysningen skal indhentes fra den skattepligtige selv. Derfor er skattemyndighederne bemyndiget til i et vist omfang at rekvirere oplysninger til brug for ligningsarbejdet fra andre end den skattepligtige selv. Det drejer sig om

Ingen