Vejledning om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland

§§ 1 og 2 indebærer, at der accepteres afbrydelser i forsikringen på 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophører med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land, og indtil personen er blevet optaget/genoptaget i den danske arbejdsløshedskasse.

§ 4 indebærer, at der accepteres afbrydelser på sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder i forbindelse med overgangen fra en dansk arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land og afbrydelser i forsikringen i de andet EØS-land.

Der accepteres således afbrydelser i forsikringen på i alt 2 x 8 uger.

8-ugers-fristen i §§ 1 og 2 regnes fremad fra det tidspunkt, hvor forsikringen ophører i det andet EØS-land, mens 8-ugers-fristen i § 4 regnes bagud fra dette tidspunkt.

Eksempel

På tidspunktet for ansøgningen om genoptagelse i den danske arbejdsløshedskasse har personen været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år. Personen er derfor omfattet af § 2 i bekendtgørelsen.

8-ugers-fristen for ansøgning om genoptagelse i den danske arbejdsløshedskasse er overholdt, og forsikringsperioderne fra Frankrig kan således medregnes, jf. § 2, stk. 1.

Når arbejdsløshedskassen efter § 4 i bekendtgørelsen skal afgøre, om afbrydelserne i forsikringen sammenlagt overstiger 8 uger inden for 12 måneder, tages der udgangspunkt i det tidspunkt, hvor forsikringen er ophørt i Frankrig - det vil sige den 30. juni 1996. Den første afbrydelse i forsikringen i Frankrig i perioden fra den 1.-29. februar 1996 (4 uger og 1 dag) overstiger ikke 8 uger. Forsikringsperioder, der ligger før denne afbrydelse, kan derfor også medregnes. I perioden fra den 1.-21. december 1995 (3 uger) er der igen en afbrydelse i forsikringen i Frankrig. Da heller ikke denne afbrydelse medfører afbrydelser på over sammenlagt 8 uger, kan forsikringsperioderne i Frankrig og i Danmark helt tilbage fra den 1. januar 1995 medregnes til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

Medlemmet vil således kunne medregne forsikringsperioden fra den 1. januar 1995 til den 30. november 1995, forsikringsperioden fra den 22. december 1995 til den 31. januar 1996 og forsikringsperioden fra den 1. marts 1996 til den 30. juni 1996. Da der foreligger mere end 1 års medlemskab i Danmark og Frankrig, vil medlemmet således være dagpengeberettiget fra genoptagelsen i den danske arbejdsløshedskasse den 1. august 1996, forudsat at arbejdsløshedsforsikringslovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Hvis der i ovennævnte eksempel tillige havde været en afbrydelse i forsikringen fra den 1.-14. juli 1995 i forbindelse med overgangen fra den danske arbejdsløshedskasse til fransk arbejdsløshedsforsikring, ville der foreligge afbrydelser i forsikringen, som sammenlagt overstiger 8 uger inden for 12 måneder. Forsikringsperioder, der ligger før denne afbrydelse, vil derfor ikke kunne medregnes.

Medlemmet vil således kun kunne medregne forsikringsperioden fra den 15. juli 1995 til 30. november 1995, forsikringsperioden fra den 22. december 1995 til den 31. januar 1996 og forsikringsperioden fra den 1. marts 1996 til den 30. juni 1996. Der foreligger dermed mindre end 1 års medlemskab. Medlemmet vil derfor først være dagpengeberettiget, når medlemmet har været medlem af den danske arbejdsløshedskasse i en periode, der sammenlagt med de nævnte 3 forsikringsperioder udgør 1 års medlemskab.

Ret til optagelse/genoptagelse under arbejde i et andet EØS-land

Til § 5, stk. 1.

Optagelse er som udgangspunkt betinget af, at lønmodtageren fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret der.

5-ugers-fristen for ansøgning om optagelse, jf. direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, gælder ikke ved optagelse efter § 5, stk. 1. Optagelse kan således kun ske under arbejde i det andet EØS-land.

En person, der driver selvstændig virksomhed i et andet EØS-land, hvor pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret, kan ikke optages i en dansk arbejdsløshedskasse, jf. dog § 6, da optagelse forudsætter, at den selvstændige virksomhed drives i Danmark, jf. direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Optagelse i en arbejdsløshedskasse under arbejde i lande uden for EØS , herunder Grønland, kan ske efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere og efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 6, stk. 3.

Hvis en person efter at have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land på baggrund af lønarbejde herefter påbegynder selvstændig virksomhed i det pågældende land uden at have ret til at blive arbejdsløshedsforsikret der, kan pågældende genoptages i en dansk arbejdsløshedskasse, og perioden med drift af selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, fordi virksomheden har været drevet i en dansk forsikringsperiode. Medregning forudsætter, at medlemmet opfylder de samme dokumentationskrav, som stilles ved drift af selvstændig virksomhed i Danmark.

Ret til bevarelse af medlemskab under arbejde i et andet EØS-land og det øvrige udland

Til § 7, stk. 1.

Bevarelse af medlemskabet er som udgangspunkt betinget af, at medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret der. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det arbejde, personen udfører, betragtes som selvstændig virksomhed efter reglerne i det andet EØS-land, og der ikke findes en arbejdsløshedsforsikring for selvstændige, eller hvis arbejdets art eller omfang i øvrigt ikke berettiger til optagelse i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Til § 7, stk. 2.

Et medlem, der arbejder i lande uden for EØS (dog ikke på Færøerne), kan bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse, selv om pågældende bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringssystemet i det andet land.

Til § 7, stk. 3.

Medregning af perioder med drift af selvstændig virksomhed til opfyldelse af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, forudsætter, at medlemmet opfylder de samme dokumentationskrav, som stilles ved drift af selvstændig virksomhed i Danmark.

Uretmæssig arbejdsløshedsforsikring under arbejde i Danmark eller i et andet EØS-land

Til § 8.

Anvendelsen af artikel 67 i forordningen og artikel 17 i konventionen (sammenlægningsprincippet) forudsætter, at personen arbejdsløshedsforsikres i et andet EØS-land i overensstemmelse med artiklerne 13-17 i forordningen og artikel 7 i konventionen (lovvalgsreglerne).

Formålet med sondringen mellem uretmæssige forsikringsperioder på over henholdsvis under 5 år er at sikre, at et medlem, der har været uretmæssigt forsikret, ikke stilles bedre end en person, der har ladet sig udmelde af den danske arbejdsløshedskasse i forbindelse med, at pågældende har påbegyndt arbejde og er blevet arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. Denne person vil ved tilbagevenden til Danmark skulle opfylde betingelserne for optagelse/genoptagelse i §§ 1 og 2.

Til § 9, stk. 1.

I tilfælde, hvor medlemskabet annulleres, skal arbejdsløshedskassen tilbagebetale kontingent for den periode, hvor medlemskabet er blevet annulleret, jf. direktoratets bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse.

Fejlforsikringsperioder og arbejde i sådanne perioder kan ikke medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, uanset om medlemskabet annulleres eller ej, jf. dog § 9, stk. 6.

Til § 9, stk. 2.

Hvis perioderne med fejlforsikring sammenlagt overstiger 5 år, skal personen optages som nyt medlem af arbejdsløshedskassen, hvilket betyder, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 skal være opfyldt. Dagpengeretten indtræder tidligst efter 1 års medlemskab, forudsat at beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, og lovens øvrige betingelser er opfyldt.

Til § 9, stk. 3.

Medlemskabet af arbejdsløshedskassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring, uden at der skal foreligge en skriftlig ansøgning om optagelse.

Til § 9, stk. 4.

Medlemskabet af arbejdsløshedskassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring, uden at der skal foreligge en skriftlig ansøgning om optagelse.

Hvis et medlem har været fejlforsikret i mere end 3 måneder, fx i 4 måneder, skal medlemskabet annulleres, og kravet om 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, skal opfyldes på ny regnet fra det tidspunkt, hvor den seneste periode med fejlforsikring er ophørt. Dette gælder også for personer, der er optaget i en arbejdsløshedskasse som dimittender, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41.

Hvis medlemmet tidligere er blevet indplaceret i en dagpengeperiode, skal der ikke ske indplacering på ny, medmindre dette følger af reglerne om erhvervelse af ny dagpengeperiode, jf. direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Til § 9, stk. 5.

Medlemskabet af kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring, uden at der skal foreligge en skriftlig ansøgning om optagelse.

Hvis et medlem har været fejlforsikret i under 3 måneder, fx i 1 måned, skal pågældende være medlem af arbejdsløshedskassen i 1 måned fra det tidspunkt, hvor den seneste periode med fejlforsikring er ophørt. Pågældende vil være berettiget til dagpenge efter 1 måneds medlemskab, forudsat at pågældende tidligere har været arbejdsløshedsforsikret i mindst 1 år, og forudsat at arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt.

Hvis medlemmet kun har været medlem af en arbejdsløshedskasse i fx 6 måneder forud for en fejlforsikringsperiode på fx 1 måned, skal pågældende være medlem af arbejdsløshedskassen i yderligere 1 + 6 måneder, før dagpengeretten kan indtræde.

Hvis et medlem tidligere er blevet indplaceret i en dagpengeperiode, skal der ikke ske indplacering på ny, medmindre dette følger af reglerne om erhvervelse af ny dagpengeperiode, jf. direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Til § 9, stk. 6.

Direktoratet vil efter en konkret vurdering kunne tillade, at der ses bort fra, at et medlem i en periode har været fejlforsikret, fx hvis arbejdsgiveren har forsømt sin pligt til at indbetale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i det EØS-land, hvor medlemmet har arbejdet, og det ikke er muligt for arbejdstageren selv at indbetale bidragene efterfølgende. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om så kortvarige ansættelsesforhold, at overflytning mellem landenes arbejdsløshedsforsikringssystemer ikke har været praktisk mulig.

Til § 10, stk. 1.

Medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse skal kun annulleres i tilfælde af, at personen retmæssigt er arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, og medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse derfor er opretholdt med urette.

Arbejdsløshedskassen skal tilbagebetale kontingent for de perioder, hvor medlemskabet annulleres, jf. direktoratets bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse.

Til § 10, stk. 2.

For at medlemskabet igen kan anses for retmæssigt, skal personen opfylde kravet om beskæftigelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, jf. § 1, stk. 1.

For at personen kan medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, skal personen opfylde kravet om arbejde i § 1, stk. 2, nr. 2.

Til § 10, stk. 3.

Medlemskabet af kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med dobbeltforsikring, uden at der skal foreligge en skriftlig ansøgning om optagelse.

Til § 11.

Bestemmelsen skal sikre, at personer, der har haft fejlforsikringsperioder i et andet EØS-land, stilles på samme måde som personer, der har haft fejlforsikringsperioder i Danmark.

Oversigt over konsekvenserne af uretmæssig bevarelse af medlemskab af dansk arbejdsløshedskasse

--------------------------------------------------------------------- Over 5 år Over 3 mdr. op Op til og med til og med 3 mdr. 5 år --------------------------------------------------------------------- Fejlforsikring § 9, stk. 1 § 9, stk. 1, 3 § 9, skt. 1, 3 og 2. og 4. og 5. Annullation. Annullation. Medlemskabet Nyoptagelse Medlemskab fortsætter uden - §§ 41 og fortsætter ansøgning. Her- 53, skal uden ansøgning efter medlem i en opfyldes på § 53, stk. 1, periode svarende ny. skal opfyldes til fejlforsik- på ny. rings- perioden. Ikke annullation. --------------------------------------------------------------------- Dobbeltforsikring § 10, stk. 1 § 10, stk. 1 og 3. og 2. Annullation. Annullation. Dokumenterede Medregning af forsikrings- og forsikrings- arbejdsperioder perioder kan medregnes. betinget af Medlemskabet ansøgning om fortsætter uden optagelse og ansøgning påbegyndelse af arbejde inden 8 uger, jf. § 1. Dokumenterede arbejdsperioder kan altid medregnes. ---------------------------------------------------------------------

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 30. september 1996

Morten Gatzwiller

/ Bente Balling

Vejledning om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 866 af 30. september 1996 fastsat regler om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland. Til brug ved administrationen af bekendtgørelsen har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Indledning

Aftalen om Det E uropæiske Ø konomiske S amarbejdsområde - EØS-aftalen - trådte i kraft den 1. januar 1994. EØS-aftalen er indgået mellem EU-landene og EFTA-landene, bortset fra Schweiz.

EU-landene er: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

EFTA-landene er: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz (der dog ikke er omfattet af EØS-aftalen).

EØS-landene er herefter: EU-landene og EFTA-landene (bortset fra Schweiz). Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er også nordiske lande.

Forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72

EØS-aftalen indebærer - udover et økonomisk samarbejde - også et samarbejde om social sikring. Det betyder, at forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter kaldet forordningen) og forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (herefter kaldet gennemførelsesforordningen) fra EØS-aftalens ikrafttræden gælder både i EU-landene og i EFTA-landene (dog ikke Schweiz) for statsborgere i disse medlemsstater eller statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område.

Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring

De nordiske lande har sammen udarbejdet Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring (herefter kaldet konventionen). Konventionen trådte i kraft den 1. januar 1994 ligesom EØS-aftalen. Konventionen gælder mellem de nordiske lande for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen, det vil bl.a. sige nordiske statsborgere, som ikke er eller har været i arbejde, f.eks. studerende og hjemmegående, og personer, der ikke er statsborgere i et EØSland. Konventionen gælder - i modsætning til EF-reglerne - også for Grønland og Færøerne. Konventionen regulerer dog ikke det indbyrdes forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Det fremgår af artikel 17, stk. 1, i konventionen, at artiklerne 67-71 i forordningen finder tilsvarende anvendelse i forholdet mellem de nordiske lande for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen.

Der er udarbejdet en administrativ aftale til konventionen.

Ret til optagelse og ret til medregning af forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et andet EØS-land

Efter hovedreglen i forordningens artikel 13, stk. 2, litra a og b, skal et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der påbegynder arbejde i et andet EØS-land, være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land (beskæftigelseslandet), selv om medlemmet er bosat på en anden medlemsstats område. Da medlemmet kun må være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et EØS-land, jf. artikel 13, stk. 1, i forordningen, skal medlemmet samtidig meldes ud af den danske arbejdsløshedskasse.

Tilsvarende regler gælder for et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der er omfattet af konventionen, jf. artikel 7 i konventionen.

Medregning af forsikrings- og arbejdsperioder - herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser - fra et andet EØS-land er betinget af, at perioderne er dokumenteret på en attest E 301, jf. artikel 80 i gennemførelsesforordningen. For personer, der er omfattet af konventionen, anvendes attest N 301 som dokumentation for perioderne.

For så vidt angår direktoratets praksis vedrørende udbetaling af dagpenge i tilfælde, hvor der endnu ikke foreligger en attest E 301/N 301, henvises til direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Det følger af arbejdsløshedsforsikringsloven, at kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i § 53.

Når et medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet for at søge eller overtage arbejde, skal arbejdsløshedskassen tilbyde medlemmet en individuel og personlig samtale, hvor arbejdsløshedskassen vejleder medlemmet om de regler, der har betydning i den forbindelse, jf. direktoratets bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt.

Til § 1, stk. 1.

Optagelse skal ske i den arbejdsløshedskasse, inden for hvis faglige område pågældende har fået arbejde eller i en tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige kan dog kun ske som fuldtidsforsikret.

Til § 1, stk. 2.

Reglen gælder kun for personer, der ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år på det tidspunkt, hvor kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse.

Ud over perioder hvor en person i kraft af arbejde er forsikret, anses perioder, hvor der udbetales arbejdsløshedsydelser, herunder ydelser under arbejdssøgning i Danmark på en attest E 303, for forsikringsperioder.

Bestemmelsen betyder, at der ved overgang til en dansk arbejdsløshedskasse fra arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land højst kan være en periode på 8 uger, hvor personen ikke er omfattet af et arbejdsløshedsforsikringssystem. Den ikke-forsikrede del af 8-ugers-perioden tæller ikke med som forsikringsperiode. Alligevel anses arbejdsløshedsforsikringen for ubrudt i relation til kravet om 1 års uafbrudt medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1.

Hvis 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde eller ansøgning om optagelse overskrides, kan forsikringsperioderne fra det andet EØS-land ikke medregnes. Det betyder, at medlemmet først vil opnå ret til dagpenge efter 1 års medlemskab, forudsat at lovens øvrige betingelser for ret til dagpenge er opfyldt.

Til § 1, stk. 3.

For time-, dag-, uge- og 14-dages-lønnede skal kravet om arbejde opfyldes inden for 12 uger, for månedslønnede inden for 3 måneder.

Hvis kassen har modtaget en ansøgning om optagelse inden for 8-ugers-fristen, kan det arbejde, der er udført før optagelsestidspunktet, medregnes til opfyldelse af kravet om mindst 296/148 timers arbejde. Arbejdet kan dog ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, da det ikke er udført i en forsikringsperiode. Når kravet om arbejde er opfyldt, indtræder retten til dagpenge med tilbagevirkende kraft fra optagelsestidspunktet. Et medlem, der har haft deltidsarbejde, vil derfor kunne få supplerende dagpenge fra optagelsestidspunktet, forudsat at de almindelige betingelser for ret hertil er opfyldt.

Til § 1, stk. 4.

Medregning af dokumenterede arbejdsperioder forudsætter, at personen har været forsikret i overensstemmelse med artiklerne 13 - 17 i forordningen og artikel 7 i konventionen. Endvidere er medregning betinget af, at arbejdet kan anerkendes som lønarbejde efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Til § 1, stk. 5.

8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde og ansøgning om optagelse samt 12-ugers-/3 måneders-fristen for opfyldelse af kravet om arbejde vil bl.a. kunne forlænges i tilfælde af dokumenteret sygdom eller barselorlov. Begge frister løber videre, når personen er raskmeldt, eller barselorloven er udløbet.

Til § 2, stk. 1.

Genoptagelse af personer, der har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år på det tidspunkt, hvor kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse, er betinget af, at kassen modtager ansøgningen inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.

Personen skal have bopæl og ophold i Danmark for at blive optaget. Kravet om beskæftigelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, skal derimod ikke være opfyldt.

Personen skal genoptages i en arbejdsløshedskasse, der dækker det arbejde, pågældende har udført i det andet EØS-land eller i en tværfaglig arbejdsløshedskasse. Personen kan dog vælge at blive genoptaget i den arbejdsløshedskasse, pågældende tidligere har været medlem af.

Genoptagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Genoptagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige kan dog kun ske som fuldtidsforsikret.

For så vidt angår opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, henvises der til vejledningsteksten til § 1, stk. 2.

Hvis personen opfylder betingelserne for at medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, kan genoptagelse ske også efter det fyldte 65. år.

Hvis 8-ugers-fristen overskrides, skal personen nyoptages, hvilket bl.a. indebærer, at kravet om beskæftigelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, og kravet om 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, skal opfyldes på ny.

Til § 2, stk. 2.

Der henvises til vejledningen til § 1, stk. 4.

Til § 2, stk. 3.

Vedrørende dispensation fra 8-ugers-fristen for ansøgning om optagelse henvises der til vejledningen til § 1, stk. 5.

Til § 3.

Grænsearbejdere er ifølge artikel 71 i forordningen arbejdstagere, der arbejder i et EØS-land men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil personen som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen. »Andre arbejdstagere end grænsearbejdere« er arbejdstagere, der arbejder i et EØS-land og bor i et andet, hvortil personen ikke vender tilbage mindst en gang om ugen.

Grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« skal under arbejdet være arbejdsløshedsforsikret i beskæftigelseslandet, jf. artikel 13, stk. 2, litra a, i forordningen.

Grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere«, som bliver helt arbejdsløse, skal omfattes af arbejdsløshedsforsikringen i bopælslandet. »Andre arbejdstagere end grænsearbejdere« kan dog vælge fortsat at være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det tidligere beskæftigelsesland.

Optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse af helt arbejdsløse grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« og medregning af forsikringsperioder fra et andet EØS-land kan ske, uden at kravet om beskæftigelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, er opfyldt, forudsat at kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land.

Der henvises til direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Til § 4.

Ingen