Legislator Case Law & Legislation
C19960014409 DK

Cirkulære om vedligehold af rabatter, skråninger, grøfter m.v. langs offentlige veje (Til samtlige vejbestyrelser og vejmyndigheder)

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

§ 1. Ordinær slåning foretages en gang hvert år om efteråret efter afblomstring. Slåningen må således normalt tidligst påbegyndes den 20. august og bør være afsluttet inden udgangen af oktober.

Stk. 2. Slåning af arealer uden for kronekant kan undlades, hvis den ikke er nødvendig for at hindre f.eks. snelæg, brandfare, utilfredsstillende afvanding eller uønsket opvækst.

Stk. 3. Lyngbevoksede arealer må kun slås eller afbrændes, når det - med flere års mellemrum - er nødvendigt for at forynge bevoksningen.

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

§ 2. Den ordinære slåning om efteråret kan i de tilfælde, der er omtalt nedenfor, suppleres af en forsommerslåning. Denne slåning bør udføres under hensyntagen til miljøet og bør derfor så vidt muligt finde sted inden den 15. juni. Slåning af heller, midter- og skillerabatter ved vejkryds kan foretages uden de nævnte begrænsninger.

Trafikale hensyn

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

§ 3. Forsommerslåningen kan foretages ved vejtilslutninger, foran autoværn og i indersiden af kurver af hensyn til sikring af oversigt.

Stk. 2. Forsommerslåning kan foretages af hensyn til vejafmærkningen, herunder færdselstavler samt kant- og baggrundsafmærkning, hvis bevoksningen i løbet af sommeren erfaringsmæssigt ellers får en sådan højde, at trafikanterne vanskeligt kan se afmærkningen.

Stk. 3. Forsommerslåning kan foretages på arealer, der kan forudses anvendt som nødspor, hvis der på arealerne findes genstande, der vanskeligt kan fjernes, og som er til fare for trafikken.

Stk. 4. Slåningen af trafikale hensyn bør ikke udstrækkes til et større areal eller til lavere slåningshøjde, end hvad der er nødvendigt for at varetage det konkrete hensyn.

Stk. 5. Trafikale hensyn kan således ikke begrunde generel slåning af sidearealer i delvis eller fuld bredde eller slåning for markering af grøftekanter.

Ordens- og vedligeholdsmæssige hensyn

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

§ 4. Slåning af ordens- og vedligeholdsmæssige hensyn bør kun finde sted i specielle tilfælde, f.eks. i eller i nærheden af bymæssig bebyggelse, ved rastepladser og holdepladser.

Stk. 2. I vandførende grøfter kan hensynet til vandets frie løb begrunde slåning af grøfter og grøftekanter.

Fredningsmæssige hensyn

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

§ 5. På strækninger, hvor vejens sidearealer rummer en særlig bevaringsværdig flora, og på strækninger, der gennemløber fredede eller fredningsmæssigt værdifulde områder, kan vejbestyrelsen efter indstilling fra amtsrådet som fredningsmyndighed fastsætte en vedligeholdelsesform, der tilgodeser disse interesser.

Hensyn til frømarker

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

§ 6. Ved frømarker forstås dels marker med frøafgrøder, dels marker med afgrøder, der er bestemt til frøafgrøder det efterfølgende år. Arealer med græs m.v. til foder eller industriel anvendelse betegnes ikke som frømarker. Dette gælder endvidere for arealer med kornafgrøder.

Stk. 2. Af hensyn til faren for krydsbefrugtning bør arealer i nærheden af frømarker slås, såfremt der af tilgrænsende arealers ejere eller brugere fremsættes anmodning herom, med henvisning til krydsningsfare eller indblanding af fremmede frøarter.

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

§ 7. I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 542 af 28. juni 1995 skal alle dyrkede og udyrkede arealer ved ejerens eller brugerens foranstaltning holdes fri for flyvehavre. Bestemmelserne omfatter også vejes ubefæstede arealer.

Stk. 2. Bekæmpelse kan foretages ved bortlugning, afhugning eller jordbehandling. Bortluget eller afhugget flyvehavre skal straks brændes, og anvendte redskaber og sække m.v. renses.

Stk. 3. Flyvehavre kan endvidere bekæmpes ved sprøjtning om foråret med et middel anerkendt til bekæmpelse af flyvehavre. Kemisk bekæmpelse af flyvehavre bør af miljøhensyn kun undtagelsesvis benyttes.

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

§ 8. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1996. Samtidig ophæves Trafikministeriets cirkulære nr. 160 af 2. oktober 1995 om vedligehold af rabatter, skråninger, grøfter m.v. langs offentlige veje.

Trafikministeriet, den 10. september 1996

Jan Trøjborg

/ Torkil Eriksen

Cirkulære (1 sp) 1996 144 Historic

Cirkulære om vedligehold af rabatter, skråninger, grøfter m.v. langs offentlige veje

(Til samtlige vejbestyrelser og vejmyndigheder)

Indledning

Dette cirkulære omhandler vedligehold af arealer, der er bevokset med græs, urter eller lyng, og som er beliggende på vejskråninger, i heller, oversigtsarealer, side-, midter- og skillerabatter samt i vejalen, grøfter og trug.

Cirkulæret er udfærdiget af Trafikministeriet i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994) og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 625 af 21. juli 1993).

For så vidt angår hovedlandeveje er reglerne bindende. Slåning af rabatter m.v. langs hovedlandeveje må derfor kun finde sted i det omfang, dette er i overensstemmelse med de nedenfor angivne bestemmelser.

For så vidt angår landeveje og kommuneveje har reglerne karakter af vejledninger.

Samtidig med udsendelsen af dette cirkulære udsender vejdirektoratet et revisionshæfte knyttet til det tidligere udsendte informationshæfte om græsslåning m.v., udarbejdet af vejregeludvalget. Revisionshæftet og informationshæftet uddyber og supplerer cirkulærets bestemmelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →