Legislator Case Law & Legislation
C19960013209 DK

Cirkulære om kommunale regulativer om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler (Til alle kommunalbestyrelser)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

§ 1. I dette cirkulære fastsættes bestemmelser om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere anvisnings- eller indsamlingsordninger for kasserede CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra. Hensigten med cirkulæret er at opnå en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse og genanvendelse af CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra og undgå deponering.

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

§ 2. Ved bortskaffelse forstås i dette cirkulære forbrænding eller anden destruktion, der kan ligestilles hermed. Forbrænding eller anden destruktion, der kan ligestilles hermed, sker på virksomheder, anlæg m.v., som er godkendt hertil i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

§ 3. Ved genanvendelse forstås i dette cirkulære udnyttelse af materialer m.v., der fremkommer ved fraktionering af CFC-holdige kølemøbler og oparbejdning af de genanvendelige fraktioner, f.eks. ved omsmeltning af jern, metal og plast til anvendelse som råvarer.

Stk. 2. Ved genanvendelse forstås i dette cirkulære desuden regenerering af CFC til vedligeholdelse af kølesystemer.

Stk. 3. Genanvendelse, jf. stk. 1 og 2 sker ved forarbejdning på virksomheder, anlæg m.v., som er godkendt hertil i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

§ 4. Cirkulæret omfatter kasserede CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra, hvorved forstås i dette cirkulære kasserede køleskabe og frysere samt kombinationer heraf, som indeholder CFC 11 i isoleringsmateriale og/eller CFC 12 i kølesystem.

Stk. 2. Cirkulæret omfatter udover kølemøbler fra borgere, institutioner og virksomheder, jf. stk. 1 også kasserede CFC-holdige køle- og frysemontrer fra forretninger, restaurationer m.v., i det omfang disse køle- og frysemontrer kan behandles på anlæg beregnet for husholdningsapparater.

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

§ 5. Cirkulæret gælder ikke for kommunalbestyrelsens regulativer for øer, der ikke råder over et oparbejdningsanlæg og som ikke har landfast forbindelse til et sådant.

Regulativer

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

§ 6. Kommunalbestyrelsen udarbejder et eller flere regulativer om bortskaffelse af affald i kommunen, jf. lov om miljøbeskyttelse § 45, stk. 3.

Stk. 2. I regulativer, der vedrører bortskaffelse og genanvendelse af kasserede CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra, skal kommunalbestyrelsen fastsætte bestemmelser om anvisnings- eller indsamlingsordninger.

Stk. 3. I regulativer, der omhandler bortskaffelse og genanvendelse af kasserede CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra, fastsætter kommunalbestyrelsen bestemmelser om, at kølemiddel CFC 12 inkl. CFC i kompressorolie, skal udtages og opsamles med en effektivitetsgrad på mindst 95 pct., og at opskumningsmiddel CFC 11 skal opsamles med en effektivitetsgrad på mindst 80 pct.

Stk. 4. I regulativer, der omhandler bortskaffelse og genanvendelse af kasserede CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra, fastsætter kommunalbestyrelsen bestemmelser om, at den opsamlede CFC 12 skal bortskaffes eller genanvendes og at den opsamlede CFC 11 eller CFC-holdige affaldsfraktioner skal bortskaffes.

Stk. 5. I regulativer, der omhandler bortskaffelse og genanvendelse af kasserede CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra, fastsætter kommunalbestyrelsen bestemmelser om forarbejdning af kølemøbler, som sikrer en ressourcemæssig udnyttelse af de genanvendelige affaldsfraktioner, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 6. I regulativer, der omhandler bortskaffelse og genanvendelse af kasserede CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra, fastsætter kommunalbestyrelsen, at kviksølvkontakter og kondensatorer skal afmonteres til særskilt bortskaffelse i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om farligt affald.

Oplysningspligt

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

§ 7. Hvis kommunalbestyrelsen overfører kasserede CFC-holdige kølemøbler til nyttiggørelse eller bortskaffelse inden for Fællesskabet eller fra Fællesskabet, skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i Rådets Forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab. (* 1)

Ikrafttrædelse

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

§ 8. Kommunalbestyrelsen fastsætter senest den 1. januar 1997 bestemmelser om en anvisnings- eller indsamlingsordning efter retningslinierne i dette cirkulære i et eller flere regulativer om kasserede CFC-holdige kølemøbler. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig bestemmelser om, at de nævnte bestemmelser træder i kraft senest den 1. juli 1997.

Miljø- og Energiministeriet, den 13. juni 1996

Svend Auken

/ Niels Juul Jensen

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

Cirkulære om kommunale regulativer om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler

(Til alle kommunalbestyrelser)

I medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, § 45, stk. 2, fastsættes

Anvendelsesområde

Cirkulære (1 sp) 1996 132 Historic

(* 1) Cirkulæret indeholder i § 7 en henvisning til regler i Rådets Forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab. Ifølge artikel 189 i Traktaten om den Europæiske Union gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Henvisningen til disse bestemmelser i cirkulæret er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →