Vejledning om Sociale tilbud til ældre m.fl.
Table of Provisions (83)
Statutory Text (83 Articles)
Bilag 1
Uddrag af orienteringsskrivelser om, hvorledes den omkostningsafhængige del af betalingen i plejehjem og beskyttede boliger beregnes.
1. Socialministeriets orientering om nye betalingsregler i plejehjem, særlige plejehjem, institutioner for fysisk og psykisk handicappede samt forsorgshjem m.v.
(Udsendt den 17. december 1993 i forbindelse med at Folketinget vedtog L 112 om udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v.). ....
A. Betaling for bolig i et plejehjem m.v. ....
1. Betaling på grundlag af boligens omkostninger og størrelse.
Beregningen af betalingen sker med udgangspunkt i en arealmæssig opdeling af institutionen i en servicedel og en boligdel. Denne opgørelse danner igen baggrund for en fordeling af udgifter på dels boligdelen og dels servicedelen.
Institutionens driftsudgifter og 10 pct. af den seneste offentlige vurdering fordeles på henholdsvis boligdelen og servicedelen efter arealfordelingen.
Institutionens driftsudgifter er de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, henlæggelser, pasning af udenomsarealer m.v.
Ud fra en konkret vurdering vurderes, hvilke rum der må henregnes til serviceareal. Fra bygningens samlede bruttoetageareal fratrækkes herefter servicearealet. Det således resterende bruttoetageareal udgør herefter boligarealet.
Bruttoetagearealet kan defineres som bygningens samlede areal medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer. Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de begrænsende ydervægge, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven. En opmåling heraf kan f.eks. finde sted på grundlag af bebyggelsens hovedtegninger i kommunens byggesagsarkiv.
Opdelingen af et plejehjem i en boligdel og i en servicedel kan som udgangspunkt foretages efter ældreboliglovens regler.
Vejledende kan følgende liste anvendes til opdelingen i bolig- og servicearealet
Boligarealer
- gangarealer, der forbinder boliger og fælles bolig arealer
- fælles opholdsarealer eller -lokaler for beboerne fælles spisekøkken for boligernes beboere
- toilet i forbindelse med fælles opholdsareal eller fælles spisekøkken
- hobbyrum for beboerne
- gæsteværelser for beboerne
- tekøkken til beboernes og pårørendes brug
Servicearealer
- lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi, ergoterapi og lignende
- lokaler til hjemmesygepleje og hjemmehjælp
- personalelokaler (fysioterapeuter, ergoterapeuter, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere m.v.)
- vagtcentral
- aflastningsboliger til midlertidigt ophold
- centralkøkken med ansat personale
- cafeteria
- kiosk
- hvilerum for f.eks personale/dagcentergæster
- særligt indrettede baderum, herunder svømmehal
- lokaler til fodpleje
- lokaler til frisør
- rengøringsrum, servicedepotrum
- kontorer til administration af service
- gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter
Der kan i institutionen være en række rum, som ikke entydigt kan henføres til boligdelen eller til servicedelen.
Vejledende foreslås følgende fordeling
- For korridorer o. lign., som benyttes som adgangsveje for boliger som adgangsveje for serviceareal, beregnes 50 pct. til hver kategori.
- For rum, der benyttes af plejehjemmets beboere af brugere udefra (f.eks. en spisestue som nogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner), fordeles driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen forholdsmæssigt mellem plejehjemmet og den alternative anvendelse.
- Andre rum beregnes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i deres anvendelse.
- Udgifter til drift og pasning af udearealer indgår i institutionens samlede driftsudgifter, der fordeles som ovenfor anført.
De samlede udgifter på henholdsvis bolig- og servicedel fordeles forholdsmæssigt på de to dele. Den del af udgiften, der påhviler boligdelen, fordeles herefter forholdsmæssigt på de enkelte boliger, svarende til de enkelte boligers størrelse. .....
For el og varme betales et særskilt beløb, der svarer til den forholdsmæssige andel af de faktiske udgifter for den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. ....
2. Socialministeriets tillæg til orientering om nye betalingsregler i plejehjem, særlige plejehjem, institutioner for fysisk og psykisk handicappede samt forsorgshjem m.v. (Udsendt den 15. februar 1994). ...
1. Betaling på grundlag af boligens omkostninger og størrelse ...
Institutionens driftsudgifter skal forstås som institutionens samlede budgetterede driftsudgifter (* 1) hvad angår selve det samlede bygningskompleks. Udgifter til lønninger og udgifter til pleje (herunder særlige hjælpemidler), forplejning og lignende skal således ikke medtages. Dog skal lønudgiften til f.eks. gartner og rengøring af fællesarealer medtages.
De af institutionens driftsudgifter, der anvendes i beregningen af den »maksimale husleje«, er således de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, pasning af udenomsarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom nogle af de nævnte elementer ikke nødvendigvis figurerer som selvstændigt punkt på institutionens budget.
------------------
(* 1) Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnes kommunens udgifter til moms, jf. pkt. 121 (kapitel 8.1.6. om betaling for bolig i plejehjem og beskyttet bolig).
--------------------
Som eksempel på et plejehjems driftsudgifter kan følgende nævnes
Kaldeanlæg (faste)
Reparation af fyr
Maling, boliger
Havevedligeholdelse
Indvendig og udvendig vedligeholdelse
Reparation af ventilation og pumper
Vaskemaskine og tumbler
Elevator, vedligehold
Vandafgift
Rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper m.v)
Institutionens driftsudgifter fordeles på henholdsvis boligarealet og servicearealet, jvf. nedenfor. Udgør boligarealet f.eks. 55 pct. af institutionens samlede areal, bliver institutionens »maksimale husleje«
0,55 * (driftssudgifter + 10 pct. af vurderingen)
Institutionens »maksimale husleje« fordeles herefter på de enkelte boliger efter en arealfordeling for at finde den enkelte boligs »maksimale husleje«. De fællesarealer, der tilhører boligdelen, fordeles ligeligt på de enkelte boliger. Det betyder, at kun forskelle i beboernes egen bolig, kan medføre en forskel i den »maksimale husleje« pr. bolig.
Beboerens omkostnings- og arealbestemte betaling udgør herefter 10 pct. af den fundne »maksimale husleje« for beboerens egenbolig.
Opdelingen af institutionen i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt i ældreboliglovens regler. Dvs. institutionens areal opsplittes på henholdsvis en bolig og en servicedel. Til boligdelen hører beboernes egenboliger samt fælles opholdsarealer, jvf. i øvrigt orienteringsskrivelsen. ....
3. Regneeksempler Der tages udgangspunkt i et fiktivt plejehjem X med følgende budget for 1994
Tabel 1. Budget for plejehjem X for året 1994.
Konto Beskrivelse Budget 1994 1 Lønninger 15.000.000 2 Kursusudgifter 60.000 3 Fast ejendom 600.000 4 Renovering af gulvbelægning 200.000 5 Ombygning plejeboliger 2.000.000 6 Inventar 600.000 7 Opvarmning 250.000 8 EL 400.000 9 Rengøringsartikler 300.000 10 Forplejning 2.000.000 11 Sundhedsm. foranstaltninger 700.000 12 Terapi 30.000 13 Administration/revision 500.000
Udgifter i alt 22.640.000
For plejehjem X udgør de budgetterede driftsudgifter (* 2) i 1994 3,2 mill. kr. Driftsudgifterne på plejehjem X figurerer på kontiene 3,4,5 og delvist 6 og 13. På plejehjem X vurderes, at 1/2 af udgifterne på konto 6 vedrører særligt inventar, og at 1/5 af udgiften på konto 13 vedrører administration og revision for ejendommen.
Ved særligt inventar kan forstås f.eks. indkøb af særligt møblement til genoptræning, terapi m.v. ....
(* 2) Se note 1.
Opvarmning og el medtages ikke i driftsudgifterne, da beboernes betaling fastsættes for eet år ad gangen ud fra institutionens budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser. Den samlede udgift til opvarmning og el på institutionen ganges således med f.eks. 55 pct., som er boligarealets andel og fordeles på de enkelte boliger. Afvigelser i arealet af egenboligen kan således give forskelle i beboernes betaling. Udgiften til opvarmning og el beregnes inklusive moms.
Den seneste ejendomsvurdering på plejehjem X er 20 mill. kr.
Idet det antages, at boligarealet på plejehjem X udgør 55 pct. eller 2.000 m2 bliver plejehjemmets »maksimale husleje«
0,55 * (3,5 + 0,10 * 20) mill. kr. = 3,025 mill. kr.
Det betyder, at den »maksimale husleje« pr. kvadratmeter på plejehjem X er
3,025 mill. kr. / 2.000 m2 = 1.512,50 kr./år
På plejehjem X er der 50 beboere, som har boliger på 20 m2 og 20 beboere, som har boliger på 25 m2. Desuden er der fællesområder på 500 m2, der fordeles ligeligt på de 70 beboere.
Den »maksimale husleje« for de enkelte beboere kan herefter beregnes således
20 m2-boliger: 1.512,50 kr./år * (20 + 500/70) = 41.053,57 kr./år der afrundes til nærmeste heltal deleligt med 12, dvs. 41.052 kr./år. 25 m2 -boliger: 1.512,50 kr./år * (25 + 500/70) = 48.616,07 kr./år der afrundes til nærmeste heltal deleligt med 12, dvs. 48.612 kr./år.
På plejehjem X vil den omkostnings- og arealbestemte del af boligbetalingen således udgøre henholdsvis 4.105,20 kr./år og 4.861,20 kr./år for de to boligtyper, svarende til 10 pct. af beboernes »maksimale husleje«.
Den indkomstbestemte del af boligbetalingen vil variere med den tildelte pension samt evt. indkomst ud over pensionen. I nedenstående eksempler vises udregningen af forskellige pensionisters boligbetaling på plejehjem X. ....
6. Institutioner med flere funktioner
Såfremt institutionen er beliggende i en bygning, der også har anden anvendelse, er det nødvendigt at foretage nogle flere skøn.
F.eks. kan fællesarealerne være meget store, fordi institutionen om dagen benyttes som dagcenter. I disse tilfælde medregnes en del af det fælles boligareal, f.eks. tages en andel svarende til andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen.
Det samme gør sig gældende for opgørelsen af beboernes betaling for el og varme, hvis institutionen er en del af en sådan institution. Udgiften til el og varme i fælles boligarealer bør således også nedsættes, således at beboerne kun betaler en andel (f.eks. andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen).
-------------------------------------------------------------
Bilag 2 (* 1) Socialministeriets bekendtgørelse af 24. juni 1996
Bekendtgørelse om tilbud og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger og institutioner efter § 112 i bistandsloven, og om ret til at flytte til sådanne boliger i en anden kommune
--------------------------------------------------------------
Kapitel 1
Indledning
Kapitel 1
Indledning
1. Bistandslovens regler om det, som traditionelt har været betegnet kommunernes omsorgsarbejde, er med lov nr. 1114 af 20. december 1995 omskrevet, og der er vedtaget en række mindre justeringer. Samtidig er det blevet obligatorisk for kommunerne at etablere ældreråd og - for så vidt angår hjemmehjælp - klageråd.
Der er på ældreområdet desuden via en selvstændig lov indført en ordning med forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (lov nr. 1117 af 20. december 1995 med ikrafttræden den 1. juli 1996)
Endelig er der gennemført vigtige ændringer i ældreboligloven.
Det har derfor været nødvendigt at revidere det hidtidige vejledningsmateriale, og det har i denne forbindelse været hensigtsmæssigt at udarbejde en samlet vejledning. Denne vejledning er dermed den første samlede, der særligt tager sigte på ældreområdet.
Vejledningen henvender sig først og fremmest til de primærkommunale sagsbehandlere, men forhåbentlig vil også andre finde den anvendelig.
Vejledningen er opbygget således, at hvert kapitel indledes med de relevante lovbestemmelser, og den er opdelt i punkter, som stikordsfortegnelsen refererer til.
Hvor intet andet er anført i vejledningen, henviser §§- angivelserne til bistandsloven.
Socialministeriet modtager gerne bemærkninger og forslag til både form og indhold af denne nye vejledning. Forslag m.v. vil indgå i en senere revision af vejledningen.
Også materiale fra nabo-områder
Vejledningen indeholder også nogle oplysninger fra andre lovområder, fx vedrørende ældre- og plejeboliger i ældreboligloven. Disse er taget med for at gøre vejledningen mere anvendelig og helhedsorienteret, men det skal understreges, at oplysningerne fra andre områder ikke er udtømmende, og at de på ingen måde træder i stedet for andre vejledninger, fx Boligministeriets vejledning om offentligt støttet byggeri.
Tidligere vejledninger, der ophæves
Denne vejledning ophæver
- Socialministeriets cirkulære nr. 175 af 30. oktober 1980 om praktisk bistand i hjemmet efter bistandsloven
- Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven, afsnit III og IV
- Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 18. august 1988 om nogle tilbud til ældre, førtidspensionister m.fl. efter bistandslovens § 60 og §§ 74 - 86
- Socialministeriets vejledning af 19. juni 1990 om plejevederlag og anden hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet.
§ 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, dog skal forebyggende hjemmebesøg tilbydes mindst 2 gange om året.
§ 1. Det offentlige er forpligtet til efter reglerne i denne lov at yde bistand til enhver, der opholder sig her i landet, og som af hensyn til sine egne eller sin families forhold har brug for rådgivning, økonomisk eller praktisk hjælp, støtte til udvikling eller genoprettelse af erhvervsevnen eller for pleje, særlig behandling eller opdragelsesmæssig støtte.
----------
220. Det følger af bistandslovens § 1, at for at få hjælp efter loven, herunder fx en plejehjemsplads, hjemmehjælp el.a., skal modtageren opholde sig her i landet.
Dette gælder således også for de ydelser efter bistandsloven, som behandles i denne vejledning. Det betyder fx, at der ikke kan bevilges plejevederlag til en person, der ønsker at pleje en nærtstående døende i et andet land, og at der ikke kan gives tilskud til hjemmehjælp efter § 56 til dækning af et behov for hjemmehjælp under en udlandsrejse.
12.2. Statsborgerskab.
221. Det har normalt ingen betydning for at få hjælp efter bistandsloven, om modtageren er dansk statsborger eller ej. En udlænding, som under ophold her i landet får behov for og i øvrigt opfylder betingelserne for at få hjemmehjælp, har altså samme rettigheder som danske statsborgere. Dette princip gælder fx også plejevederlag, tilbud om plejehjemsplads m.v.
12.3. Vedvarende hjælp til forsørgelse.
222. Hvis en ansøger skal have vedvarende hjælp til forsørgelse,kan modtagerens nationalitet have betydning.
Hjælpen er vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år, eller hvis den må påregnes at ville vare mere end 1 år.
Hovedreglen er, at kun danske statsborgere kan få vedvarende hjælp til forsørgelse, men der er følgende undtagelser
- hvis ansøgeren i kraft af en aftale med et andet land ligestilles med danske statsborgere hvis ansøgeren lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 3 år (2 år for personer, der har ansøgt om opholdstilladelse den 27. juni 1992 eller tidligere).
Har en udlænding efter disse regler ikke ret til vedvarende hjælp, tager Socialministeriet efter indstilling fra kommunen stilling til, om udlændingen har ret til vedvarende hjælp, eller om pågældende skal hjemsendes.
Vedvarende hjælp til forsørgelse kan fx være kontanthjælp, mens plejevederlag - som sædvanligvis udbetales i kortere tid - normalt ikke betragtes som vedvarende hjælp.
Hjemmehjælp eller andre tilbud efter § 50 er ikke hjælp til forsørgelse. Det er tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig heller ikke, forudsat at beboeren/udlændingen kan betale for boligen og andre tilbud efter de regler, som gælder for alle andre.
En udlænding, som efter udlændingelovgivningen har ret til at opholde sig her i landet, har således altid ret til ophold i plejehjem eller beskyttet bolig, forudsat at udlændingen ikke skal have hjælp, fx kontanthjælp, for at kunne betale for opholdet. Hvis der må ydes kontanthjælp, afgøres det efter ovennævnte regler, om udlændingen har ret til vedvarende hjælp til forsørgelse.
Yderligere vejledning om disse bestemmelser findes i Socialministeriets vejledninger nr. 137 og 138 af 31. juli 1992 samt i Socialministeriets informationsbrev af 6. februar 1996 til kommunerne og de kommunale revisorer om kommunernes indberetning efter bistandslovens § 4 af familiesammenførte forældre over 60 år.
12.4. Oplysningspligt
Reglerne om oplysningspligt findes i bistandslovens §§ 17 og 18
-----------
Kapitel 2
Ældreråd
Kapitel 2
Ældreråd
-----------
Kapitel 2. Ældreråd
Medspil og modspil, pjece, Kommunernes Landsforening, 1996.
§ 2. Socialministeren kan i samarbejde med sundhedsministeren fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter denne lov, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger.
Bilag 3
Litteraturliste m.v.
Kapitel 3
Frivilligt arbejde
Kapitel 3
Frivilligt arbejde
blandt ældre
3.1. Generelt om frivilligt arbejde blandt ældre
13. De ældre udfører en stor frivillig indsats, der især er koncentreret om pensionistforeningerne og menighedsarbejdet.
Definition af »frivillig«
Styringsforholdet er det afgørende ved definitionen af en frivillig organisation. En frivillig organisation er privat modsat offentlig, og den er »velgørende«, d.v.s. den sigter ikke primært på at opnå økonomisk fortjeneste.
Antallet af frivillige foreninger
Der findes i dag 16 landsdækkende foreninger på ældreområdet, se bilag 5. Hertil kommer mange lokale frivillige foreninger.
Foreningernes opgaver
De frivillige foreninger beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver - fra informations- og oplysningsvirksomhed og politisk arbejde over fritidsaktiviteter til såkaldt klientrettede aktiviteter, som besøgstjeneste, rådgivning m.v. og drift af værksteder og dag- og døgninstitutionerældrecentre, plejehjem m.v.
Samarbejdet med kommunen
Over halvdelen af alle lokale frivillige foreninger har en eller anden form for samarbejde med kommunens forvaltning(er). Det foregår oftest som uformelt samarbejde i form af gensidig orientering eller i forbindelse med arbejdet i diverse kommunale råd og udvalg. Mange af foreningerne på ældreområdet får desuden et mindre økonomisk tilskud fra kommunen.
Behov for frivillighedspolitik
I en undersøgelse af det frivillige sociale arbejde - og samarbejdsrelationerne til det offentlige - i seks kommuner er der peget på en række barrierer for dette samarbejde. Som den alvorligste barriere for en udvikling af samarbejdet peges på den næsten totale mangel i kommunerne på en formuleret frivillighedspolitik.
Med hensyn til den kommunale indsats er det vigtigt for bl.a. de ældres engagement, at kommunen ikke omklamrer de ældre, men såvidt muligt overlader det til de ældre selv at styre de bredere tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf. kapitel 6 om tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Brug af ældre frivillige vil også virke aktiverende og forebyggende for de frivillige samt inspirerende på andre, jf. kapitel 3.2. om Socialministeriets 11-kommuner projekt.
Litteratur
Oplysninger om frivillige organisationer, deres arbejdsområder m.v. kan bl.a. findes i
- De frivillige sociale organisationer. Udgivet af Socialforskningsinstituttet, 1995.
- Social Vejviser 1994. Udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde, Odense.
- Kommuneprofiler 1995. Udgivet af center for frivilligt socialt arbejde, Odense.
For nærmere oplysninger om frivilligt socialt arbejde henvises til Center for frivilligt socialt arbejde, Pantheonsgade 5, 5000 Odense C, tlf. 66 14 60 61.
3.2. Forsøg med forebyggelse gennem samarbejde mellem kommune og frivillige
11-kommuner projektet
14. I 1993 bevilgede Folketinget midler til gennemførelse af et 3-årigt forsøgs- og udviklingsprojekt i 11 kommuner. Projektperioden er 1. januar 1994 - 31. december 1996. Projektet evalueres af Socialforskningsinstituttet. Evalueringen afsluttes 30. juni 1997.
11 kommuner deltager i projektet: Brørup, Dianalund, Esbjerg, Frederiksberg, Greve, Nysted, Ringe, Rønne, Sejlflod, Svendborg og Thisted.
De 11 kommuner blev valgt under hensyn til den geografiske spredning, kommunestørrelse m.v. samt en rimelig repræsentation af frivillige organisationer.
Formål
Projektets formål er at afprøve samarbejdsmuligheder på lokalt plan mellem kommunen og frivillige i forbindelse med opsøgende og forebyggende virksomhed blandt ældre, som bor i eget hjem.
Projektet skal vise, i hvilket omfang den frivillige indsats i samarbejde med kommunen kan medvirke til at begrænse ensomhedsproblemer blandt ældre, sikre de ældre en højere livskvalitet samt mindske eller udskyde behovet for en offentlig indsats.
Hvert af de 11 lokalprojekter styres af en styregruppe bestående af repræsentanter fra de lokale frivillige organisationer/grupper og kommunen. Styregruppen vælger selv sin formand. Samtlige styregrupper har ansat en projektleder på deltid.
Af projekternes statusrapporter fremgår, at lokalprojekterne har haft held til at knytte en meget stor frivillig indsats til projektet. Dette tilskrives bl.a. en erkendelse og anerkendelse af de frivilliges særlige forudsætninger m.v. for at deltage i frivilligt arbejde. Dette har også mindsket den usikkerhed, som nogle kommunalt ansatte har haft ved de frivilliges deltagelse.
Den »frivillige verden«
De fleste lokalprojekter har kortlagt den »frivillige verden« i kommunen på ældreområdet. Dette har skabt kontakter og et grundlag for mange af projektets konkrete initiativer.
Projektet har været med til at synliggøre, forbinde og mobilisere den frivillige verden, såvel organisationer som personer. Se også kapitel 3.1 om frivilligt arbejde blandt ældre.
Ældre frivillige
Projektet har tiltrukket mange aktive ældre. Projektet har derved også fået en væsentlig forebyggende funktion.
»Ældre Hjælper Ældre«
Projektet har endvidere bl.a. inspireret til det landsdækkende projekt »Ældre Hjælper Ældre« i frivilligt regi.
Information
Nærmere oplysninger om erfaringerne med 11-kommuner projektet kan fås ved henvendelse til de deltagende kommuner eller til Center for frivilligt socialt arbejde, Pantheonsgade 5, 5000 Odense C, tlf. 66 14 60 61.
Kapitel 3. Frivilligt arbejde blandt ældre
De frivillige sociale organisationer, Socialforskningsinstituttet, 1995.
Social Vejviser 1994, Center for frivilligt socialt arbejde, Odense.
Kommuneprofiler 1995, Center for frivilligt social arbejde, Odense.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
Stk. 2. I perioden indtil den 1. juli 1998 har kommunalbestyrelsen dog kun pligt til at tilbyde hjemmebesøg til alle på 80 år og derover.
Bilag 4
Adresseliste
Arbejdsmiljøfondet, Vermundsgade 38,
2100 København 3/4, telefon 39 16 05 55
Arbejdstager-/arbejdsledersekretariatet
Staunings Plads 1-3, 4. sal, Postboks 22,
1790 København V, telefon 33 11 16 00
Center for frivilligt socialt arbejde,
Pantheonsgade 5, 5000 Odense C, telefon 66 14 60 61
Demenslinien: 39 62 29 19
Formidlingscenter Nord, Slotsgade 5, 9000 Aalborg,telefon 98 13 22 11, fax 98 13 22 77
Gerontologisk Institut, Aurehøjvej 24, 2900 Hellerup, telefon 39 40 10 10, fax 39 40 40 45
Kommuneinformation, Nyropsgade 37,
1602 København V, telefon 33 11 38 00
Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11,
1600 København V, telefon 33 12 27 88
----------------------------------------------------------
Kapitel 4
Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v
Kapitel 4
Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v
------
Lov nr. 1117 af 20. december 1995
Kapitel 4. Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældreOpsøgende og forebyggende arbejde med gamle, SIKON 1992.
Nakskov-undersøgelsen. Projekt Bedre Alderdom - PROBA, Henning Sturup, Aktive Borgere på Vestlolland 1995.
Rødovre-projektet. En 3-årig ældreundersøgelse i Rødovre., Rødovre Kommune 1985.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland
---------
Hjemmebesøg
15. Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i eget hjem med det generelle formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation uden at fokusere på et bestemt symptom/problem eller en bestemt sygdom. Hjemmebesøgene forudsættes dermed at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt.
Der er tale om et besøg i den ældres eget hjem. Det er således ikke et krav efter loven, at ældre, som bor i institution, fx plejehjem, skal have tilbud om besøg.
Formål
Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder.
Formålet er derfor også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger, som vil kunne løse eventuelle problemer, inden de bliver rigtigt tunge. Hjemmebesøgene forudsættes at bidrage til at støtte de ældres evne til at sørge for sig selv og deres muligheder for at øge det sociale netværk. De ældre kan således hjælpes til bedre at udnytte egne ressourcer og til at bevare funktionsniveauet længst muligt.
Fra den 1. juli 1996 skal kommunalbestyrelsen tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 80 år, og fra den 1. juli 1998 også til alle, der er fyldt 75 år.
Loven
Kommunerne har pligt til at tilbyde mindst 2 forebyggende hjemmebesøg om året. Modtagere af fx hjemmehjælp - midlertidig eller varig - som opfylder alderskriteriet, skal også tilbydes hjemmebesøg.
Risikosituationer
16. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, og bør i denne forbindelse være opmærksom på særlige risikosituationer
Kommunalbestyrelsen fastlægger de generelle principper for, i hvilke risikosituationer der skal tilbydes hjemmebesøg. Det kunne fx være p.g.a. en ægtefælles/samlevers dødsfald, kort efter udskrivning fra hospital m.v.
Hjemmebesøgene erstatter ikke det sammenhængende forløb, som kommune og amt allerede skal tilrettelægge i umiddelbar tilknytning til udskrivning fra hospital.
Frivillighed
17. Det påhviler kommunerne at orientere de ældre om ordningen og fremsætte et konkret tilbud om besøg til den enkelte.
Det er frivilligt for den ældre, om han/hun ønsker at tage imod tilbudet, ligesom det er frivilligt, hvad den ældre ønsker at oplyse og tale om under besøget. Der bør være mulighed for, at den ældre i forbindelse med modtagelsen af tilbudet om hjemmebesøg eller senere kan udtrykke ønske om især at drøfte - eller slet ikke at drøfte - visse emner.
Allerede ved denne kontakt vil det være hensigtsmæssigt at informere om de regler i form af tavshedspligt, aktindsigt m.v., som beskytter borgeren bl.a. mod misbrug af de fortrolige oplysninger, som ofte vil komme frem under besøget.
Indhold
18. Besøget skal indeholde en struktureret, helhedsorienteret samtale, hvor den ældres forhold i al almindelighed gennemgås, og eventuelle problemer diskuteres. Indholdet af samtalen skal i højere grad være koncentreret om, hvordan den ældre mestrer sin tilværelse, end om eventuelle lidelser/sygdomme. Samtalen med den ældre kan fx omhandle dagligdag, trivsel, socialt netværk, bolig, økonomi, sundhedstilstand, funktionsevne m.v.
På baggrund af samtalen kan der vejledes om social- eller sundhedsområdets tilbud. Der kan også henvises til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud, som tilrettelægges af kommunen, organisationer m.fl. En mulighed er at pege på tilbud om senere besøg/aktiviteter i frivilligt regi, jf. kapitel 3.
I de tilfælde, hvor almindelig vejledning ikke kan løse problemerne umiddelbart, er det vigtigt, at kommunen følger op, fx på et konstateret behov for hjemmehjælp, hjælpemidler el.a. eller ved efter aftale at formidle kontakt til fx den praktiserende læge.
Tavshedspligt
19. Det er af stor betydning, at den ældre er tryg ved besøget og ved den senere behandling af de oplysninger, som kommer frem under besøget, og som evt. nedskrives.
I betragtning af de mange personlige oplysninger, der kan indsamles under besøgene, er det vigtigt, at personalet er opmærksom på at overholde reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Disse regler findes i forvaltningslovens §§ 27 - 32 (Lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer), se kapitel 12.9
Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning samt til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986
Sammenhæng
20. Det tilbud til ældre, som indføres med de forebyggende hjemmebesøg, kan ses som et led i og en udvidelse af den almindelige kommunale rådgivnings- og vejledningsforpligtelse efter bistandslovens §§ 28 - 29.
For kommunen kan besøgene blive en vigtig informationskilde om de ældres behov og ønsker og dermed et værdifuldt instrument i planlægningen af tilbudene til ældre.
Hjemmebesøgene vil således også give kommunalbestyrelsen et bedre grundlag for på baggrund af lokale forhold at tilrettelægge bl.a. kommunens tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf. bistandslovens § 50, stk. 1, nr. 2.
Organisering/personale
21. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilrettelæggelse og administration af ordningen, herunder hvordan tilbudene udformes og gennemføres.
Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade ansvaret for besøgsordningen til andre. Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvem den finder egnet til at udføre opgaven, herunder at vejlede om aktiviteter og at indgå i en generel dialog om trivsel, socialt netværk m.v. Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade til frivillig arbejdskraft at foretage besøgene, da kommunalbestyrelsen ikke har instruktionsbeføjelse over for frivillige.
I loven lægges vægten først og fremmest på ældres trivsel, tryghed og sundhed i meget bred forstand. Det er ikke tanken at sygeliggøre de ældre ved at fokusere på sygdom, symptomer m.v. under hjemmebesøgene. Hovedvægten ligger på sociale forhold. For at opfylde formålet med besøgene, bør de varetages af personer, der har et grundigt kendskab til såvel sociale som sundhedsmæssige forhold i bred forstand.
Ved forberedelsen af loven, herunder de økonomiske beregninger, forudsattes det, at social- og sundhedsassistenter kan foretage besøgene. De er uddannede inden for såvel social- som sundhedsområdet og forudsættes derfor under besøgene at kunne vurdere den ældres almentilstand i meget bred forstand, herunder boligforhold, økonomi, sociale kontakter m.v. - selvfølgelig under forudsætning af, at den ældre ønsker at komme ind på disse emner.
Den bedst mulige opfølgning kan bl.a. sikres ved at være opmærksom på at tage de vigtigste emner op ved hvert besøg. Det er vigtigt, at den ældre oplever, at der er kontinuitet i forløbet.
Det har stor betydning, at besøgene tilrettelægges fleksibelt, således at der kan tages hensyn til de ældres forskellige behov. Med hensyn til ordningens ressourceforbrug er der med lovforslagets økonomiske bemærkninger forudsat et niveau svarende til, at et hjemmebesøg i gennemsnit vil vare ca. 1 time for enlige og ca. 1 1/2 time for par (hvor begge parter er omfattet af besøgsordningen), inkl. tid til forberedelse, transport og opfølgning.
Efteruddannelse
22. I mange tilfælde vil det være nødvendigt at efteruddanne det personale, som skal besøge de ældre.
I betragtning af opgavens karakter kan der under efteruddannelse fx lægges vægt på konkret viden om kommunens sociale tilbud - såsom hjemmehjælp, hjælpemidler, boligindretning, personligt tillæg m.v. samt frivillige organisationers tilbud om aktiviteter, besøg m.v. Andre vigtige temaer i efteruddannelsen kan være den normale aldring, samtaleteknik, respekt for den ældres privatliv, tavshedspligt m.v.
Overgangsperiode
23. Kommunalbestyrelsen skal først etablere tilbudet om forebyggende hjemmebesøg fuldt ud i løbet af en to-årig overgangsperiode med begyndelse den 1. juli 1996. Baggrunden for dette er blandt andet, at man først efter denne overgangsperiode kan forvente, at det nødvendige antal social- og sundhedsassistenter er til rådighed.
Fra den 1. juli 1996 skal kommunerne således tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 80 år, og fra den 1. juli 1998 til alle, der er fyldt 75 år.
Litteratur
24. Inspiration vedrørende forebyggende hjemmebesøg kan bl.a. hentes i
»Opsøgende og forebyggende arbejde med gamle«,
SIKON 1992.
»Nakskov-undersøgelsen. Projekt Bedre Alderdom - PROBA«, Henning Sturup, Aktive Borgere på Vestlolland 1995.
»Rødovre-projektet. En 3-årig ældreundersøgelse i Rødovre.«, Rødovre Kommune 1985.
Det bemærkes, at ovennævnte publikationer ikke kan anvendes direkte ved tilrettelæggelse af besøgsordninger efter loven, da de beskriver andre typer besøgsordninger m.v.
Bilag 5
Landsdækkende organisationer på ældreområdet
A.P.O. Landsforeningen Aktive Pensionister Frølichsvej 27
2920 Charlottenlund
Tlf.: 39 63 33 55
De Samarbejdende Pensionistorganisationer
Att.: Paul Carlson
Liljevænget 3
5550 Langeskov
Tlf.: 65 38 23 86
De Samvirkende Omsorgsklubber i Danmark
Allegade 2
2000 Frederiksberg
Tlf.: 31 21 40 36
Den Fynske Sammenslutning af Pensionstforeninger Liljevænget 3
5550 Langeskov
Tlf.: 65 38 23 86
Den Jyske Sammenslutning af Pensionistforeninger Att.: Gunnar Høgh
Rosenvej 13
8240 Risskov
Tlf.: 86 17 71 48
Den Selvejende Institution Mariehjemmene
Onsgårdsvej 35
2900 Hellerup
Tlf.: 39 62 23 33
Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder c/o Inger Nygård
Ådalsvej 13 B
8240 Risskov
Tlf.: 86 17 40 13
Landsforeningen Ældre Sagen
Vesterbrogade 97
1620 København V
Tlf.: 31 23 44 11
LO Faglige Seniorer
Mimersgade 39, 1
2200 København N.
Tlf.: 35 82 40 22
Luthersk Missionsforening
Industrivænget 40
3400 Hillerød
Tlf.: 48 24 44 76
Omsorgsorganisationernes Samråd
Ndr. Fasanvej 99
2000 Frederiksberg
Tlf.: 31 10 82 88
Pensionisternes Fællesråd
Kløverprisvej 10B
2650 Hvidovre
Tlf.: 36 75 17 77
Pensionisternes Kulturelle Støtteforening
Frederiksvej 1 A
2000 Frederiksberg
Tlf.: 36 45 59 31
Pensionisternes Samvirke
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
Sammenslutningen af Diakonhjem
Islandsvej 5
7100 Vejle
Tlf.: 75 72 70 88
Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark Kochsgade 31, 1
5000 Odense C
Tlf. 65 91 40 99
Ældremobiliseringen Nyropsgade 22
Postboks 1790
1602 København V
Tlf.: 33 97 26 00
(Ældremobiliseringen er paraplyorganisation for følgende 6 ældreorganisationer
- Den Fynske Sammenslutning af Pensionistforeninger
- Den Jyske Sammenslutning af Pensionistforeninger
- LO Faglige Seniorer
- Omsorgsorganisationernes Samråd
- Pensionisternes Samvirke
- Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark)
-----------------------------------------------------------
Stikordsregister Registret henviser til vejledningens punkter. Administrationsaftale...........................230 Aktiverende tilbud, se Tilbud, aktiverende og forebyggende Alzheimers sygdom, se Demens Arbejdsmiljø, se Hjemmehjælp Beboerråd...................................103-105 Beskyttede boliger, se Plejehjem og beskyttede boliger Besøgsordning, se Forebyggende hjemmebesøg Betaling, bolig (plejehjem og beskyttede boliger) - begyndelse....................................123 - bistands- og plejetillæg..................... 141 - dødsfald..................................... 125 - el og varme.................................. 122 - fordeling mellem bolig- og servicedel........ 121 - forsørgelsespligt........................ 134-135 - højeste betaling............................. 119 - moms......................................... 121 - nedsat betaling.............................. 136 - ophør........................................ 124 - rabatregel, gifte og samlevende pensionister 130-133 - servicebetaling, førtidspensionister...... 137-140 Betaling, midlertidig hjemmehjælp - beregning af betaling.......................... 93 - hjemmehjælp til døende.................... 84, 200 - indkomstgrundlag............................ 84-92 - nedsættelse/forhøjelse......................... 94 - »vejtid«....................................... 93 Betaling, midlertidigt døgnophold................ 83 Betaling, tilbud efter § 50 - faktiske udgifter, hovedregel.................. 79 - lavere betaling................................ 80 - madserviceordning...............................79 - moms....................................... 79, 81 - momsregistrering............................... 82 - personaleudgifter.............................. 79 - plejehjem og beskyttede boliger............... 115 told- og skatteregionerne........................ 82 - Told- og Skattestyrelsen........................82 Bistandsudøvelse.................................233 Dagcenter........................................ 72 Demens - Alzheimers sygdom..............................203 - demenslinien.................................. 214 - diagnosticering............................... 204 - pårørende..................................... 205 - skærmede enheder.............................. 212 Direkte valg, se Ældreråd Ergoterapi....................................... 70 Flygtninge, se Statsrefusion Flytteret - besættelsestidens ofre........................ 145 - kontakt til pårørende......................... 144 - ligebehandling................................ 147 - religiøse grunde.............................. 145 - ældre- og plejeboliger........................ 164 Forebyggende hjemmebesøg - efteruddannelse................................ 22 - formål......................................... 15 - litteratur..................................... 24 - opfølgning..................................... 18 - overgangsperiode................................23 - personale...................................... 21 - risikosituationer.............................. 16 - social- og sundhedsassistenter................. 21 - tavshedspligt.................................. 19 - tilrettelæggelse............................... 21 Forebyggende tilbud, se Tilbud, aktiverende ogforebyggende Forretningsorden, se Ældreråd Forsøg, bistandslovens § 138 b - tilladelse..................................... 67 Frihedsberøvende indgreb........................ 230 Frivilligt arbejde............................ 13-14 - 11-kommuner projektet.......................... 14 Fuldmagt........................................ 230 Fysioterapi...................................... 70 Førtidspensionister, se Ældreråd Genoptræning.................................. 74-77 Hjemmebesøg, se Forebyggende hjemmebesøg Hjemmehjælp - aktiverende sigte.......................... 26, 50 - arbejdsmiljø................................ 55-56 - behov...................................... 27, 33 - bisidder....................................... 48 - ferie.......................................... 34 - hjemmehjælp til døende.....................84, 200 - hjemmesygepleje................................ 31 - klage....................................... 63-66 - klageråd.................................... 57-62 - legitimation................................... 53 - lejlighedsvis afløsning........................ 37 - midlertidig hjemmehjælp................. 36, 84-94 - personale................................... 50-54 - personlig pleje................................ 32 - praktisk hjælp................................. 32 - private firmaer................................ 35 - selvhjælp...................................... 26 - skriftlig afgørelse............................ 44 - skønsmæssig vurdering...........................33 - social- og sundhedsuddannelse (SOSU)............51 - større børn 33..................................33 - tavshedspligt.................................. 52 - tildeling og udmåling.......................... 33 - tilrettelæggelse............................... 34 - varig hjemmehjælp...............................36 - visitation..................................... 33 - visitationsskema............................ 45-48 - § 56........................................ 38-43 Hjemmeservice.................................... 35 Hjemmesygepleje.................................. 31 Hospice......................................... 197 Høring, se Ældreråd Inddrivelse af manglende betaling................227 Indhentelse af oplysninger...................... 228 Klage over tilbud efter § 50.................. 63-66 Klageregler i bistandsloven..................... 231 Klageråd - etablering..................................... 58 - flere klageråd................................. 58 - formand........................................ 59 - sammensætning.................................. 59 - sekretariatsbistand............................ 62 - stedfortrædere................................. 59 - vederlæggelse.................................. 61 - årsberetning................................... 60 Madserviceordning................................ 79 Medicin m.v. til døende..................... 196-199 - hospice....................................... 197 - sygeplejeartikler............................. 198 Midlertidig hjemmehjælp, se Hjemmehjælp - beregning af betaling....................... 93-94 - betaling, opgørelse af indkomstgrundlag..... 84-92 - Midlertidigt døgnophold........................ 83 Moms.................................... 79, 81, 121 Momsregistrering................................. 82 Nordisk Bistandskonvention...................... 224 Ophold i Danmark................................ 220 Opholdskommune - faktisk ophold................................ 224 - ophold i udlandet............................. 224 Oplysningspligt................................. 223 Pasning af døende, se Plejevederlag m.v. Personlig pleje, se Hjemmehjælp Plejeboliger, se Ældre- og plejeboliger Plejehjem og beskyttede boliger - beboerråd................................. 103-105 - betaling, se Betaling, bolig (Plejehjem og beskyttede boliger) - flytning, se Flytteret - forsikring.................................... 110 - læge, medicin m.v............................. 111 - ombygning................................. 96, 150 - pligttilbud................................... 107 - selvejende institutioner.......................102 - tilsyn......................................... 97 - valgfrie tilbud............................... 107 - visitation..................................98-102 Plejeorlov, se Plejevederlag m.v. Plejevederlag m.v. - ansøgning..................................... 181 - beregning................................. 186-192 - deltidspleje.................................. 188 - flere plejere................................. 188 - godtgørelse for tabt arbejdsindtægt............184 - hjemmehjælp................................... 200 - hjælpemidler.................................. 200 - ophør..................................... 193-194 - pleje i hjemmet................................185 - plejeorlov.................................... 182 - skat.......................................... 190 - udbetaling.................................... 202 Praktisk hjælp, se Hjemmehjælp Rabatregel, se Plejehjem og beskyttede boliger Refusion - aftale om refusion............................ 225 - hjemmehjælp................................... 225 - refusion ved flytteret........................ 225 Rådgivning og vejledning........................ 229 Selvejende institutioner - fortrinsret................................... 102 Skriftlig afgørelse, se Hjemmehjælp Skærmede enheder................................ 212 Social- og sundhedsuddannelse (SOSU) se Hjemmehjælp Statsborgerskab..................................221 Statsrefusion................................... 226 Tavshedspligt................................... 228 Tilbud, aktiverende og forebyggende - dagcenter...................................... 72 - ergoterapi..................................... 70 - fysioterapi.................................... 70 - genoptræning..................................74-77 - vedligeholdelsestræning...................... 74-76 Tilsyn........................................232-233 Transport - HT/DSB pensionistkort.......................... 219 - individuel handicapkørsel...................... 219 - individuelle transportmidler................... 216 - kollektive transportmidler......................215 - læge........................................... 219 - personligt tillæg.............................. 218 - rabatordninger................................. 219 - sygehus........................................ 219 - 65-billet...................................... 219 Umyndiggørelse................................... 230 Vedligeholdelsestræning........................ 74-76 Vedvarende hjælp til forsørgelse................. 222 Videregivelse af oplysninger..................... 228 Visitationsskema, se Hjemmehjælp Ældre- og plejeboliger - aflastningsboliger............................. 168 - almene boliger................................. 173 - almene ældreboliger............................ 174 - anvisningsret.................................. 166 - balanceleje.................................... 169 - byggeudgifter.................................. 156 - bygherrer...................................... 149 - etablering..................................... 150 - finansiering................................... 154 - flytning, se Flytteret - klage.......................................... 165 - køkken m.v......................................153 - ombygning 96,.................................. 150 - opsigelse...................................... 167 - personkreds.................................... 162 - rammebeløb..................................... 155 - servicearealer..................................154 - støtteprocedure................................ 159 Ældreråd - direkte valg..................................... 4 - flere ældreråd................................... 3 - forretningsorden................................. 5 - førtidspensionister............................4,11 - høring........................................... 2 - overgangsregler.............................. 10-11 - personkreds...................................... 4 - procedure........................................ 4 - sammensætning.................................... 4 - sekretariatsbistand.............................. 9 - stedfortrædere................................... 4 - vedtægter........................................ 5
Kapitel 5
Hjemmehjælp
Kapitel 5
Hjemmehjælp
-----------
Kapitel 5. Hjemmehjælp
Man skal love hvad man holder, pjece, Kommunernes Landsforening, juli 1995.
Kapitel 6
Tilbud med aktiverende
Kapitel 6
Tilbud med aktiverende
og forebyggende sigte m.v.
------------
Kapitel 6.Tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Mellem to stole, temaoplæg, Sundhedsministeriet 1995.
Kapitel 7
Betalingsregler
Kapitel 7
Betalingsregler
------------
§ 7, stk. 2. Betalingen inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
---------
227. Inddrivelse af manglende betaling for hjælp efter bistandsloven kan ske ved udpantning eller lønindeholdelse. Der er udpantningsret for det pågældende krav. Udpantning foretages af den kommunale pantefoged, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
En kommune kan foretage lønindeholdelse for manglende betaling af bl.a. hjælp efter bistandsloven, jf. kildeskattelovens bestemmelser. Klage over en afgørelse om lønindeholdelse skal som udgangspunkt rettes til samme myndighed som klage over selve betalingskravet.
12.9. Tavshedspligt, indhentelse og videregivelse af oplysninger.
228. Reglerne om tavshedspligt samt om indhentelse og videregivelse af oplysninger findes i forvaltningslovens §§ 27 - 32. Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, jf. lovens § 1. Den omfatter således alle statslige og kommunale forvaltningsmyndigheder.
Med hensyn til generelle forvaltningsretlige rettigheder og pligter, herunder reglerne om inhabilitet, partshøring, begrundelse, klagevejledning m.v. henvises til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986.
Reglerne om tavshedspligt, videregivelse af oplysninger og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning er beskrevet i Socialministeriets vejledning nr. 172 af 11. december 1989.
12.10. Rådgivning og vejledning
----------
Kapitel 8
Bolig
Kapitel 8
Bolig
8.1. Plejehjem og beskyttede boliger
8.1.1. Generelt om plejehjem og beskyttede boliger 95.Plejehjem har traditionelt været bestemt for personer med omfattende behov for pleje og omsorg. Beskyttede boliger har været et tilbud til personer, som ikke længere kunne blive i eget hjem, men hvor behovet for hjælp dog ikke var så omfattende, at en plejehjemsplads var nødvendig.
Denne skarpe opdeling af boligerne efter funktioner er forladt i mange kommuner, fx således at der i forbindelse med beskyttede boliger er mulighed for at yde pleje og omsorg i samme - eller stort set samme - omfang som i traditionelle plejehjem. Samtidig indgår som en integreret del af kommunens ældrepolitik ældreegnede almennyttige boliger og ældreboliger, herunder plejeboliger.
Den måde, som hjælpen organiseres på, er også i mange kommuner ændret, fx til integrerede ordninger, hvor det samme personale - mere eller mindre - yder service både til personer i eget hjem og til beboere i særlige boliger.
Denne udvikling er et udtryk for en politik, hvor der lægges mindre vægt på en boligs formelle status - fx parcelhus, ældrebolig, beskyttet bolig - og mere vægt på fleksibilitet i forskellige kombinationer af pleje og omsorg. Denne udvikling er ikke kun et udtryk for en anden måde at administrere på; den er i lige så høj grad udtryk for et ønske om - hvor dette kan lade sig gøre - at gøre vilkårene for dem, der behøver hjælp, så normale som muligt.
Et afgørende skridt i retning af at ligestille beboere i plejehjem med personer i eget hjem skete med lovændringen i 1993 (lov nr. 1132 af 22. december 1993), hvorefter beboerne bevarer pensionen og betaler for tilbud efter samme regler som personer i eget hjem.
--------------
Kapitel 9
Plejevederlag m.v.
Kapitel 9
Plejevederlag m.v.
9.1. Bistandslovens kapitel 12 a.
Generelt
176. Efter kapitel 12 a i bistandsloven kan der ydes hjælp i forbindelse med pasning af døende. Hjælpen omfatter
1) Plejevederlag (godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste)
2) Hjælp til dækning af egenudgiften til medicin, sygeplejeartikler og lignende
3) Hjemmehjælp i tilslutning til pasning af døende
Det er en generel betingelse for at yde hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 12 a, at en læge skal have fastslået, at de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og at prognosen er kort levetid.
177. Reglerne i kapitel 12 a omfatter alene hjælp i tilslutning til pleje af døende. Det karakteristiske ved pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et kortere tidsrum - oftest 2 til 6 måneder - men der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for, hvor længe der kan ydes hjælp efter kapitel 12 a. Hjælp kan ydes, så længe lovens betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om at der fortsat skal være et plejebehov.
Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomskategorier. Blandt de oftest forekommende sygdomme vil være kræftlidelser, men der kan også være tale om fx AIDS, langt fremskredne lunge/hjerte-nyresygdomme og andre lidelser.
Publikationer
178. Sundhedsstyrelsen har i publikationen Omsorg for alvorligt syge og døende (1996) beskrevet erfaringer med pleje af døende i hjemmet og i hospice. Publikationen indeholder desuden referencer til andre publikationer om lignende emner.
9.2. Etablering af en plejeordning
------------
Kapitel 9. Plejevederlag
Omsorg for alvorligt syge og døende, Sundhedsstyrelsen, 1996.
Kapitel 10
Demens
Kapitel 10
Demens
Generelt
203. Demens er en gruppe af sygdomme, der udvikler sig i en række faser med forskellige symptomer og forskellige behov. En af de hyppigst forekommende demenssygdomme er Alzheimers sygdom. Demens er ikke et udtryk for den normale aldringsproces, men sandsynligheden for at blive dement stiger med alderen. Der findes i dag ingen behandlingsmuligheder for de alvorligste demenssygdomme.
Der er grund til at være opmærksom på, at demente er en svag gruppe, der stiller særlige krav til indsatsen fra det offentliges side. Det er væsentligt, fordi svært demente typisk ikke selv er i stand til at formulere, hvilke behov for hjælp de har.
Diagnosticering
204. Der findes helbredelige sygdomme og tilstande, der kan forveksles - og bliver forvekslet - med demens. Det er derfor væsentligt at få udredt, om tilstanden skyldes andre forhold. Udredning, diagnosticering og viden om en sandsynlig demensudvikling er endvidere et vigtigt arbejdsredskab i forbindelse med tilrettelæggelsen af plejen af den demente. Hertil kommer, at diagnosticering på et tidligt tidspunkt vil give den enkelte muligheder for at planlægge sit liv i forhold til en tiltagende hjælpeløshed og dermed afhængighed af andre.
Diagnosen demens stilles i dag kun for et fåtal af dem, som faktisk er demente. Og oftest først sent i sygdomsforløbet, hvor det er indlysende, at der er tale om demens. I denne sidste fase af sygdomsforløbet vil den demente, uden selv at kunne formulere sig, typisk have særlige hjælpe- og boligbehov. I den lange forudgående periode klarer de demente sig selv i deres sædvanlige bolig eventuelt med varierende hjælp fra pårørende og det offentlige
Pårørende
205. Pårørende, der passer demente i hjemmet, yder ofte en meget omfattende omsorgsindsats under stor fysisk og psykisk belastning. De kan være bundet til hjemmet døgnet rundt, da svært demente ofte ikke kan være alene.
De pårørende har således en vigtig andel i omsorgen for hjemmeboende demente. De kan have forskellige behov for aflastning, og karakteren og omfanget af tilbud om støtte bør tage hensyn hertil. Aflastning kan både bestå i tilbud om daghjem/centeraktiviteter til den demente, tilbud om deltagelse i pårørendegrupper eller forskellige former for aflastning i hjemmet, fx fra hjemmehjælpen eller frivillige besøgsvenner.
Frivillige aflastere
206. Flere frivillige organisationer er opmærksomme på behovet for aflastning, men en væsentlig forudsætning for, at den frivillige indsats kan slå igennem, er et godt samarbejde på lokalt niveau med kommunen.
Den kommunale indsats
207. Opmærksomheden og indsatsen over for de hjemmeboende demente og deres pårørende er af stor betydning. Den kan bidrage til at forebygge pludseligt opståede situationer, hvor den demente får behov for en meget intensiv personaleindsats, der ikke vil kunne ydes i den dementes eget hjem.
Når hjemmeplejen inddrages, er det vigtigt at etablere et godt samarbejde og tillidsforhold mellem de pårørende og personalet. Det gælder også i det flertal af tilfælde, hvor den demente bor alene.
De hjemmeboende demente har normalt brug for mere og anderledes hjemmehjælp end de øvrige brugere af hjemmeplejen.
Demente vil, i højere grad end de fleste andre ældre, lide under at blive betjent af et stort antal forskellige hjælpere. Demente er afhængige af at være omgivet af personer, som kender dem, og som har tid til at arbejde i et roligt tempo og på tidspunkter, der modsvarer de dementes behov.
Et væsentligt krav i omgangen og plejen af demente er indlevelse. Samværet med en anden person, som kan fortolke virkeligheden, løse de praktiske problemer og berolige den demente, er af afgørende betydning.
Der vil udover hjemmepleje ofte også være behov for særlige omsorgstilbud til demente uden for hjemmet, fx i dagcentre.
Det er af stor betydning, at de forskellige personer, der kommer i kontakt med demente, kender hinanden og indholdet af hinandens tilbud. Det gælder i høj grad de praktiserende læger og forvaltningens personale, men også amtskommunal og anden konsulentbistand. Der er forskel på de enkelte amters funktioner i relation til demente, men de fleste amter har gerontopsykiatriske teams og yder konsulentstøtte, undervisning og supervision.
En fleksibel, individrettet indsats kan virke forebyggende i forhold til kriser, der ellers let kan opstå i den dementes tilværelse. Akutte kriser vil ofte føre til hospitalsindlæggelse eller anden form for døgnplejeanbringelse.
Sammenhæng i indsatsen i tiden før plejebolig
208. For at belyse om der er sammenhæng i indsatsen for familier med en hjemmeboende dement - og hvor der eventuelt er svigt i støtten - blev der i 1994 og 1995 afsat midler til to undersøgelser om samspillet mellem de demente og deres pårørende og hjælpesystemet.
Resultatet af undersøgelserne, der fandt sted i henholdsvis København og Århus amt, findes i følgende 3 rapporter
- Kirsten Schultz-Larsen (red): »Hjemmeboende ældre med demens«, Center for forskning og udvikling på ældreområdet, København 1995.
- Helle Snell: »Hvis bare de forstod ... Et bedre netværk for demente i eget hjem«, Center for Gerontopsykologi, Risskov 1995.
- Helle Snell (red): »Sammenhæng i omsorgskæden for demente og deres pårørende - pleje, støtte og aflastning i tiden før plejehjem.«, Center for Gerontopsykologi, Risskov 1995.
Kommuneprojekter
209. Med henblik på at udvikle mere fleksible modeller for hjælpetilbud til hjemmeboende demente og deres pårørende, har udvalgte kommuner i årene 1994 og 1995 fået økonomisk støtte til at udvikle tilbud til hjemmeboende demente. Ideen var, at disse udvalgte kommuner, der alle på forskellig vis selv havde udviklet en række tilbud til demente, skulle afprøve nye former for tilbud til hjemmeboende demente og deres pårørende.
Kommunerne har udnyttet støtten til forskellige tilbud.
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut er blevet bedt om at forestå en erfaringsopsamling fra disse kommune-projekter. Denne erfaringsopsamling forventes udsendt som let tilgængeligt informationsmateriale ultimo 1996.
Den landsdækkende selvejende institution under Socialministeriet, Formidlingscenter Nord, som arbejder med dokumentation, udvikling og formidling på ældreområdet, specielt svage ældre, har haft en konsulentfunktion i forhold til kommuneprojekterne. Centret har fået økonomisk støtte til at udarbejde en publikation om kommunernes konkrete metoder og løsningsmodeller. Denne publikation forventes ligeledes udsendt i 1996.
Uddannelse af personale
210. Som led i Socialministeriets øgede indsats for demente blev Danmarks Pædagogiske Institut anmodet om at udarbejde rapporten »Efteruddannelse inden for demensområdet«. Rapporten peger på vigtige elementer i efteruddannelsen, som bidrager til øget kvalitet i den dementes liv. Rapporten viste, at der var et stort behov for efteruddannelse af sygeplejersker, plejehjemsassistenter, hjemmehjælpere og andre, der arbejder med demente i hverdagen.
I erkendelse af, at efter- og videreuddannelse var påkrævet for at forbedre personalets forståelse for dementes situation og for at udvikle nye handlemuligheder, afsatte Socialministeriet ca. 20 millioner kroner til efter- og videreuddannelsesprojekter for de relevante personalegrupper i amter og kommuner. Kommuner og amtskommuner har således i 1995 og 1996 kunnet søge Socialministeriet om midler til efter- og videreuddannelse.
Undervisningsprojekterne vil blive evalueret og formidlet af Danmarks Pædagogiske Institut, således at de indhøstede erfaringer kan komme andre til gavn.
Baggrunden for efteruddannelsesinitiativet var også en erkendelse af, at demente - med deres alvorlige tab af færdigheder som fx hukommelse, genkendelse og anvendelse af sprog - ofte ikke får en tilstrækkelig god støtte i de traditionelle pleje- og omsorgstilbud, da disse typisk er udviklet med henblik på at hjælpe mennesker med fysiske handicap.
Håndbog om demens
211. Socialministeriet har bevilget midler til en faglig opslagsbog om demens. Håndbogen er tænkt som et redskab for alle, der kommer i kontakt med demente. Omsorgsorganisationernes Samråd står for udgivelsen af håndbogen, der skrives af overlæge Rolf Bang Olsen og psykolog Else Melin. Bogen forventes udsendt oktober 1996.
Boligindretning
212. Der er de seneste år etableret bedre og tryggere boligtilbud til de meget hårdt ramte demente. Det er fx kommet til udtryk i indretning af små boenheder også kaldet skærmede enheder til ældre med svær demens.
En plejebolig med flere beboere uden »afskærmning« kan være et meget kompliceret miljø for en ældre person med demens. Dagligdagen skal være enkel og tryg. Døgnrytmen bør indrettes efter beboerens behov og ikke foregå efter et stramt tidsskema. Den demente bør ikke stilles over for en række valg og aktiviteter, som ikke kan overskues. Det kan føre til, at den demente bliver endnu mere forvirret, urolig og konfus. De fysiske forhold, den lokale tilrettelæggelse af tilbudene og en konkret vurdering af den demente er af afgørende betydning.
Der henvises i øvrigt til vejledningens kapitel 8 om bolig og til Boligministeriets nye vejledning om indretning af ældreboliger, som snart forventes udsendt.
Umyndiggørelse m.v.
213. Der henvises til kapitel 12.11. om administrationsaftaler, umyndiggørelse m.v.
Information om demens
214. Der er et stort behov for information og oplysning om demens.
I september 1995 fik alle kommuner og amtskommuner tilsendt en video med titlen »Er du senil, mand?»og en tilhørende pjece med henblik på at bruge den i lokalt informationsarbejde om dementes forhold.
Filmen giver indblik i forskelligheden blandt de mennesker, der gemmer sig bag den fælles betegnelse »demente«, og beskriver bl.a. det følelsesmæssigt vanskelige forløb for de pårørende. Det er ikke filmens sigte at give faktuelle oplysninger om demens, men derimod at bidrage til en større forståelse for situationen for demente og deres pårørende. Filmen er velegnet som oplæg til debat om, hvordan de nødvendige tilbud til de demente og deres pårørende bedst tilrettelægges.
I september 1995 blev der - på projektbasis, med økonomisk støtte fra Socialministeriets demenspulje - åbnet en demenslinie. Pårørende og personer, der beskæftiger sig med demensområdet, kan her telefonisk få svar på de mange spørgsmål, der melder sig, når man har med demente at gøre.
I tilknytning hertil er igangsat et projekt, der har til formål at opbygge et informationsnetværk om demens. Det omfatter tre databaser med oplysninger om henholdsvis litteratur, forsknings- og udviklingsprojekter samt aktiviteter og erfaringer på demensområdet.
Databaserne henvender sig primært til fagfolk og beslutningstagere, men skal også udgøre en faglig vidensressource for demenslinien. Projektet er igangsat af Gerontologisk Institut, Alzheimerforeningen, Kommunehospitalet i København, Københavns kommunes sundhedsdirektorat og Statsbiblioteket i Århus.
Demensliniens telefonnummer: 39 62 29 19.
Oplysninger om databaserne kan også fås ved kontakt til Gerontologisk Institut, telefonnummer: 39 40 10 10.
Kapitel 10. Demens
Socialministeriets rapport om initiativer for gamle med demens, Socialministeriet, 1991. 1).
Information om : Gamle med demens i § 79 plejehjem og hjemmepleje. Regler og muligheder., Socialministeriet, 1992.1)
Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende forbedring af senil dementes forhold, arbejdshæfte, Socialministeriet, 1994.1)
Efteruddannelse inden for demensområdet, Eva Bonde Nielsen., Danmarks Pædagogiske institut, 1995. ISBN 877416 322 1
Hjemmeboende ældre med demens, Kirsten Schultz-Larsen, Center for forskning og udvikling på Ældreområdet, København, 1995.1)
Hvis bare de forstod...: Et bedre netværk for demente i eget hjem, Helle G. Snell, Center for Gerontopsykologi, Risskov, 1995.2)
Sammenhæng i omsorgskæden for demente og deres pårørende - pleje, støtte og aflastning i tiden før plejehjem, Helle G. Snell (red.), Helle Vibeke Dahl og Lene Jensen, Center for Gerontopsykologi, Risskov, 1995.1)
Glimt i øjet, Christiane E. Swane, Socialministeiet, 1991.1)
Film/video
Glemmer du .... - en film om demens, med pjece, 1990. 1)
Er du senil, mand ?, med pjece, 1995. 1)
Demens - rager det os ? et undervisningsprogram for 7.-10. klasse med lærervejledning m.v., 1995. 3)
Giv tid, giv tid, en film om hjemmeboende demente, 1995. 3)
Demente i bofællesskab, en film om etablering og drift af et bofællesskab med tilknyttet daghjem, 1993. 3)
Sikken vi kan, film om skærmet enhed for de sværest demente beboere på et plejehjem, 1991. 3)
Noter
1) Statens Publikationer, Nørre Farimagsgade 65, 1009 København K.
2) Dafolo A/S, Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn,
3) OBA, film og Video, Strandtoften 3, 5600 Faaborg
------------------------------------------------------------
§ 10, stk. 1. Pligten til at yde bistand påhviler kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.
-----------
224. Opholdskommunen forstås som den kommune, hvor borgeren faktisk opholder sig mere end helt forbigående og typisk har fast bopæl.
Bistandsloven bygger på et gennemgående princip om, at medmindre andet direkte fremgår, er det ansøgerens opholdskommune, som skal yde hjælpen. Dette gælder, uanset om der er tale om kontanthjælp, hjemmehjælp eller lignende.
Følgende hovedprincipper skal fremhæves her
Opholdskommunen er ikke nødvendigvis den samme som folkeregisterkommunen, og det er ikke en betingelse for at få hjælp, at en ansøger har opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere efter reglerne i lov om folkeregistrering.
Faktisk ophold
Opholdskommunen er den kommune, hvor man faktisk opholder sig. Opholder man sig fx i sommerhalvåret i sit sommerhus, er sommerhuskommunen opholdskommune.
Også ophold, fx familiebesøg, i en anden kommune bevirker, at denne kommune bliver opholdskommune. Hvis en hjemmehjælpsmodtager fx besøger familie eller venner i en anden kommune, skal denne kommune derfor - efter kommunens almindelige kriterier - yde den nødvendige hjemmehjælp.
Ansøgninger fra udlandet
En person, der opholder sig i udlandet og derfra søger om hjælp efter bistandsloven, har ingen dansk opholdskommune, d.v.s. at der ikke findes en kommune, som kan tage stilling til, om pågældende kan få hjælp her i landet. Et typisk eksempel er en dansk statsborger, som efter en årrække i udlandet ønsker at komme på plejehjem i Danmark. Kommunerne bør, hvis de får sådanne forespørgsler, være imødekommende med hensyn til at informere om mulighederne.
Lov om social pension
Opholdskommunen varetager som udgangspunkt administrationen efter lov om social pension, jf. lov om social pension § 57. Når en person flytter i plejehjem i en anden kommune, bevarer fraflytningskommunen dog pligten til at administrere pågældendes pension, jf. lov om social pension § 58. Det vil sige, at fraflytningskommunen fortsat udbetaler pensionen og behandler ansøgninger om personlige tillæg, medmindre anden aftale indgås af de to kommuner. For yderligere information om dette henvises til Socialministeriets Vejledning om social pension, kapitel 10.
Nordisk Bistandskonvention
For personer med ophold i de nordiske lande gælder artikel 9 i Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester. Efter denne bestemmelse skal de ansvarlige myndigheder i de nordiske lande søge at medvirke til flytning, når en person med behov for behandling eller pleje af længere varighed ønsker at flytte fra et nordisk land til et andet nordisk land, som pågældende har en særlig tilknytning til, hvis flytningen vil forbedre pågældendes livssituation.
Konventionen forventes at træde i kraft i efteråret 1996.
Der udarbejdes fællesnordiske vejledende bemærkninger til Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester. Disse vil kunne rekvireres ved henvendelse til Socialministeriet.
12.6. Refusion fra en tidligere opholdskommune
---------
Kapitel 11
Transport
Kapitel 11
Transport
-----------
§ 11. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune,
1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter § 48, stk. 4, i bofællesskab efter § 68 eller bofællesskaber eller andre boformer efter § 68 b,
2) når pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution,
3) når pågældende har ophold i kommunen eller i amtskommunen på grund af ganske særlige forhold, jf. § 68, stk. 3, § 68 b, stk. 3, § 83, stk. 2 og 3 og § 115, stk. 2 og 3 samt § 17, stk. 5 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis fraflytnings- og tilflytningskommunen bestemmes, at fraflytningskommunen fortsat afholder opholdskommunens udgifter efter denne lov, når en kommune anviser en person en ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Det samme gælder i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en ældre- eller handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om individuel boligstøtte anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation som udlejer. I aftalen fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.
Stk. 3. Aftaler, der er indgået efter stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune ydes varig hjemmehjælp i over 1 måned, og pågældende i sin hidtidige opholdskommune har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige opholdskommune kræve refusion af sine fremtidige udgifter til varig hjemmehjælp fra den anden kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal timer, der er ydet umiddelbart forud for det midlertidige ophold.
Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1 og 4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.
§ 11-refusion handler alene om udgifter efter bistandsloven, d.v.s. fx ikke om udgifter efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v., hjemmesygepleje etc. Der kan ikke kræves refusion for udgifter til administration eller til rådgivning og vejledning, jf. SM O-34-84.
Refusion ved flytteret
Det følger direkte af § 11, stk. 1, nr. 3, at i de tilfælde, hvor en person har ret til at flytte i plejehjem m.v. (§ 83) eller (ældreboligældreboliglovens § 17), har tilflytningskommunen ret til refusion fra den tidligere opholdskommune. Dette gælder også for udgifter til fx plejehjem, som pågældende flytter til efter at have boet i en ældrebolig/beskyttet bolig. Den tidligere opholdskommune skal ikke godkende eller acceptere sådanne flytninger.
Aftaler om refusion ved flytning
Uden for det område, hvor der er ret til at flytte, jf. ovenfor, kan to kommuner efter § 11, stk. 2 aftale refusion som led i, at en person flytter til en anden kommune. I så fald afhænger det af aftalen, om der også skal være refusion, hvis pågældende flytter fra den aftalte bolig, fx fra ældrebolig til plejehjem. Efter loven skal aftalen tage stilling til dette. Uenighed mellem kommunerne om en sådan aftale kan ikke indbringes for det sociale ankesystem, jf. § 11, stk. 3.
Sommerhusreglen - hjemmehjælp
Det følger af § 11, stk. 4, at udgifter til hjemmehjælp i visse tilfælde, som ikke er omfattet af § 11, stk. 1, kan kræves refunderet af en tidligere opholdskommune. Dette gælder, hvis en person under midlertidigt ophold i en kommune i mere end en måned får varig hjemmehjælp.
Det er en forudsætning, at pågældende fik hjemmehjælp i den tidligere opholdskommune, og der kan ikke kræves refusion for mere end det antal timer, som pågældende modtog umiddelbart forud for det midlertidige ophold. Bestemmelsen i § 11, stk. 4 gælder alene for fremtidig hjemmehjælp.
I øvrigt følger det af lovens § 47, stk. 2, at en tidligere opholdskommune, der har ydet hjælp til flytning til en anden kommune uden at sikre sig samtykke fra denne kommune, fortsat betragtes som betalende opholdskommu-
ne, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand, dog længst i 2 år efter flytningen.
12.7. Statsrefusion af udgifter til flygtninge.
226. Der gælder særlige regler om statsrefusion af udgifter til flygtninge, jf. bistandslovens § 134 a.
Afholdes der udgifter efter bistandsloven til en udlænding, der har en opholdstilladelse som nævnt i § 134 a, og er betingelserne i øvrigt opfyldt, vil det være muligt at få 75 % statsrefusion af udgifterne i en periode på 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Socialministeriet kan kun refundere konkrete udgifter vedrørende den enkelte person og kun efter bistandsloven. Udgifter til fx hjemmesygepleje, forebyggende hjemmebesøg eller til foranstaltninger efter ældreboligloven kan ikke anmeldes til refusion over for Socialministeriet.
Udgifter til rådgivning, vejledning og administration kan ikke anmeldes til refusion.
Opgørelsen/beregningen m.v. af refusionen er omfattet af reglerne i Socialministeriets bekendtgørelser
nr. 924 af 2. december 1993 om amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område.
nr. 925 af 2. december 1993 om revision af amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskaber på visse dele af det sociale område.
nr. 926 af 2. december 1993 om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område.
nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.
Det er en forudsætning for at få statsrefusion, at såvel lovens regler som reglerne i bekendtgørelserne er overholdt.
12.8. Inddrivelse af manglende betaling
---------
Kapitel 12
Administration m.v.
Kapitel 12
Administration m.v.
12.1. Ophold her i landet
---------
§ 17. Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og behandling. Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen, herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser....
§ 18, stk. 1, 1. pkt. Den, der modtager social bistand, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold, der kan medføre, at bistanden indskrænkes eller ophører.
----------
223. For yderligere vejledning henvises til Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser (som senest ændret ved cirkulære nr. 217 af 20. december 1982).
12.5. Opholdskommune
-----------
§ 28. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde enlige og familier vederlagsfri løbende vejledning og rådgivning og er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at rette sådant tilbud til enhver, som må antages at trænge hertil. Målet for vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte dem i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp. Vejledningen kan ydes alene eller i forbindelse med anden hjælp eller bistand. Rådgivning og vejledning skal kunne ydes anonymt og som et åbent tilbud til enhver, herunder børn og unge, som alene søger rådgivning og vejledning.
§ 29, stk. 1. I vejledningsarbejdet skal anvendes personer, der i kraft af deres uddannelse eller tidligere virksomhed har særlige forudsætninger for arbejdet. Til støtte for vejlederne stiller amtskommunen i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager sig i specielle tilfælde selv vejledningsarbejdet.
----------
229. Udgangspunktet for disse regler er, at en generel vejlednings- og rådgivningsvirksomhed fra de offentlige myndigheders side er en afgørende forudsætning for at anvende bistandsloven. Kommunalbestyrelsen skal gøre en indsats - fx i form af annoncering - for at gøre tilbudet kendt.
Forpligtelsen går ud over blot information om muligheden for vejledning og rådgivning, idet der over for enhver, der må antages at trænge til det, er en pligt til at fremsætte et så konkret tilbud om vejledning og rådgivning, at klienten forstår, at der er tale om et reelt tilbud om hjælp til løsning af problemerne.
Se i øvrigt Socialministeriets cirkulære nr. 145 af 12. december 1986 om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven.
12.11.Administrationsaftaler, umyndiggørelse m.v.
230. Personer, som af helbredsmæssige eller andre grunde er ude af stand til at varetage deres personlige og/eller økonomiske forhold, kan have behov for hjælp fra andre.
Der findes forskellige muligheder for at lade andre varetage de økonomiske og personlige forhold for personer, som ikke kan varetage deres egne forhold.
Fuldmagt
Alle, som kan handle fornuftsmæssigt, har mulighed for at give andre fuldmagt til at handle på deres vegne. Fuldmagten kan være begrænset til at omfatte bestemte forhold, eller den kan være af generel karakter således, at den omfatter alle deres økonomiske og personlige forhold. En fuldmagt bortfalder normalt ikke, fordi udstederen af fuldmagten senere mister evnen til at handle fornuftsmæssigt, fx på grund af demens.
Administrationsaftale
Personer, som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, men alligevel ikke kan klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage økonomiske dispositioner, som fx at hæve penge, betale regninger m.v., kan indgå en aftale med kommunen om at overlade disse opgaver til medarbejdere i plejehjem, hjemmepleje m.v.
Pensionslovens § 36
Efter pensionslovens § 36 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, hvordan den sociale pension skal udbetales, når pensionisten ikke kan administrere pensionen. Bestemmelsen bør administreres med varsomhed, og der bør tages vidtgående hensyn til den enkelte pensionists ønsker og behov. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at pensionisten har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at den pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.
Bistandslovens § 49
Efter bistandslovens § 49 kan kommunalbestyrelsen ligeledes træffe beslutning om, på hvilken måde hjælpen skal udbetales, når en kontanthjælpsmodtager ikke kan administrere kontante beløb.
Umyndiggørelse
Hvis en afgørelse om administration af pensionen ikke imødekommer pensionistens behov, kan der evt. være grundlag for at rejse sag om umyndiggørelse. Folketinget vedtog i juni 1995 en ny værgemålslov (lov nr. 388 af 14. juni 1995). Loven træder i kraft den 1. januar 1997 og afløser de gældende regler om umyndiggørelse og værgemål.
Der henvises til kapitel 5 i Socialministeriets Vejledning om social pension for en nærmere vejledning om administrationsaftaler, pensionslovens § 36 og umyndiggørelse/værgemål. Vedrørende bistandslovens § 49 henvises til punkt 32 i Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven.
Frihedsberøvende indgreb
Retten til at træffe beslutninger på andres vegne, giver ikke ret til at gennemføre en beslutning ved tvang. En person kan fx ikke tvinges til at flytte på plejehjem, tvangsmedicineres eller lignende efter de nævnte regler.
Anvendelse af tvangsforanstaltninger, herunder indgreb i den personlige frihed, forudsætter, at der er fastsat særlige regler herom i lovgivningen. Der er ikke fastsat regler om tvangsmæssige foranstaltninger for personer, der bor i plejehjem (§ 81) eller eget hjem, herunder ældreboliger.
12.12. Klageregler i bistandsloven.
231. Reglerne om klageadgang findes i bistandslovens kapitel 4. Hovedreglen er, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter bistandsloven kan indbringes for det sociale ankenævn, medmindre andet er bestemt i loven.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om fastsættelse af det generelle serviceniveau - herunder om, hvor mange pladser der skal være til rådighed for kommunens indbyggere - og takstfastsættelse for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.
Den sociale Ankestyrelse har i en vejledning af 1. juli 1993 beskrevet reglerne om klage på det sociale område. Der henvises til denne vejledning for en nærmere redegørelse om klagereglerne.
Her gives alene en kort oversigt over mulighederne for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser i konkrete sager på de vigtigste af de områder, der er nævnt i denne vejledning.
Afgørelser med klagemulighed
Det følger af hovedreglen i bistandslovens § 15, at kommunalbestyrelsens afgørelser om følgende kan indbringes for det sociale ankenævn
- Tildeling af plads i plejehjem eller beskyttet bolig (§ 83)
- Ret til plads i plejehjem eller beskyttet bolig i en anden kommune (§ 83, stk. 2)
- Betaling for bolig og øvrige ydelser i plejehjem og beskyttede boliger (§§ 85 og 86), dog ikke takstfastsættelse for tilbud, jf. ovenfor
- Krav om, at en beboer i plejehjem eller beskyttet bolig skal flytte (§ 83, stk. 5)
- Betaling for midlertidig hjemmehjælp (§ 54)
- Beregning af tilskud til udgifter til hjemmehjælp (§ 56)
Betaling for midlertidigt døgnophold (§ 52, stk. 2)
Afgørelser uden klagemulighed
Det følger af lovens §§ 57, 57 f og 62, at kommunalbestyrelsens afgørelser om følgendeikke kan indbringes for anden administrativ myndighed
- Tilbud om hjemmehjælp og øvrige omsorgstilbud, herunder om plads i daghjem, dagcenter m.v. (§§ 50 og 51). Der henvises til kapitel 5.6.5 om mulighederne for at forelægge klager over hjemmehjælp for klagerådet.
- Tilskud til udgifter til hjemmehjælp ( § 56)
- Plejevederlag og anden hjælp i forbindelse med pleje af døende (kapitel 12 a)
- Tilskud til kollektive og individuelle transportmidler (§ 61)
Om tilsynsmyndighedernes beføjelser henvises til kapitel 12.13.
12.13. Tilsyn
232. Ansvaret for den kommunale service er placeret hos den politisk ansvarlige myndighed, nemlig kommunalbestyrelse/amtsråd. En klage fra en borger over serviceniveauet eller sagsbehandlingen i en (amts-)kommune eller en institution skal derfor normalt rettes til kommunalbestyrelsen/amtsrådet som ansvarlig myndighed for (amts)kommunens aktiviteter.
Legalitetstilsyn
Tilsynet med kommunerne varetages efter den kommunale styrelseslov af de tilsynsråd, som er nedsat i hvert amt, mens Indenrigsministeriet udøver tilsynet med amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner.
Det er tilsynets opgave at kontrollere, at beslutninger, der træffes i (amts-)kommuner, ikke er i strid med lovgivningen.
De kommunale tilsynsmyndigheder kan således tage stilling til, om de retningslinier, som en kommunalbestyrelse fastlægger for behandlingen og afgørelsen af sager om ydelser efter den sociale lovgivning, er i strid med lovgivningen. Til brug for sin vurdering heraf, kan tilsynsmyndigheden indhente en vejledende udtalelse fra Socialministeriet.
De kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til lovligheden af afgørelser, som træffes vedrørende sociale ydelser til enkeltpersoner, idet afgørelserne inden for dette område kan indbringes for de sociale ankeinstanser. Tilsynet kan således kun vurdere lovligheden af en afgørelse, hvor der ikke er klageadgang til de sociale klageinstanser.
Socialministeriets tilsyn
233. Efter almindelige stats- og forvaltningsretlige principper har den centrale myndighed på de forskellige lovområder en ulovbestemt pligt til at føre et vist tilsyn med det pågældende lovområde. For Socialministeriets vedkommende gælder således et generelt ressorttilsyn.
Bistandsudøvelsen, d.v.s. de dispositioner, som en kommune foretager for at gennemføre en afgørelse om hjælp til en borger, er omfattet af tilsynet, når der i bistandsudøvelsen træffes en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer, at der skal være tale om en afgørelse, som er indgribende og normerende samt af individuel betydning for en borger. Socialministeriets almindelige tilsyn omfatter overholdelsen af de socialretlige regler og almindelige forvaltningsprocessuelle regler, herunder forvaltningslovens bestemmelser. Dette tilsyn omfatter ikke det kommunale serviceniveau.
Socialministeriet kan ikke ændre de sociale myndigheders afgørelser, men kan ved formodede ulovligheder rette henvendelse til det almindelige kommunale tilsyn.
---------------------------------------------------------------
§ 47, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt flytning sker til en anden kommune, indhente samtykke fra kommunalbestyrelsen i denne kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt, betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter denne lov, dog længst i 2 år efter flytningen.
----------
225. Mens opholdskommunen altid har pligt til at træde til med hjælp, er det ikke i alle tilfælde denne kommune, som skal bære den kommunale andel af udgiften ved den hjælp, der ydes.
I nogle tilfælde kan opholdskommunen kræve, at en tidligere opholdskommune skal betale udgifterne til hjælp. Dette følger af lovens § 11 (og § 47, stk. 2 om hjælp til at flytte), som fastsætter, hvornår der kan kræves refusion.
I sammenhæng med emnerne for denne vejledning skal følgende fremhæves
Kun udgifter efter bistandsloven
§ 50. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om personlig pleje og praktisk bistand til opgaver, som normalt udføres i hjemmet, og om hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder til personer med behov herfor...
Stk. 2
§ 50. Kommunalbestyrelsen skal
1) sørge for tilbud om personlige pleje og praktisk bistand til opgaver, som normalt udføres i hjemmet, og om hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder til personer med behov herfor samt
2) iværksætte eller yde støtte til generelle omsorgstilbud med aktiverende og forebyggende sigte for personer, der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse.
Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 skal bidrage til at skabe rammer, som i videst muligt omfang tilstræber trivsel. Brugerne af tilbudene skal have størst muligt medansvar for og indflydelse på udformningen af tilbudene. Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet med opgavernes udførelse skal så vidt muligt ske i samarbejde med brugerne af tilbudene.
-------------
6.1. Tilbud efter § 50, stk. 1, nr. 1 og 2 .
68. Kommunernes forpligtelser med hensyn til hjælpetilbud for ældre m.fl. er ved lov nr. 1114 af 20. december 1995 blevet samlet i § 50. Der er således sket en sammenskrivning og revidering af de hidtil gældende regler i §§ 50, 60, 74, 76 og 77 om hjemmehjælp, omsorgsarbejde, daghjem og dagcentre. Der er med sammenskrivningen ikke tilsigtet grundlæggende ændringer i reglerne om hjemmehjælp eller omsorgsarbejde.
Reglerne er udformet fleksibelt, således at det er op til kommunalbestyrelsen at afgøre, hvordan tilbudene konkret skal tilrettelægges og udformes. Det er ikke længere et krav, at visse dele af omsorgsarbejdet skal foregå i institution og reglerne om, at ikke-kommunale institutioner skal være selvejende institutioner, er ophævet.
Opgaverne kan som hidtil udføres i samarbejde med andre kommuner eller amtskommuner
§ 50 omfatter alt fra dag- og døgntilbud til personer i almindelige boliger og i plejeboliger efter ældreboligloven til mindre tilskud til pensionistforeninger
§ 50 stk. 1, nr. 1
§ 50, stk. 1, er opdelt i to led. § 50, stk. 1, nr. 1, omfatter de ydelser, som tildeles efter en konkret individuel vurdering af modtagerens behov, fx hjemmehjælp, madudbringning, dagcenterlignende tilbud m.v. Tilbud om hjemmehjælp er omtalt særskilt i kapitel 5.
§ 50, stk. 1, nr. 2
§ 50, stk. 1, nr. 2, omfatter generelle tilbud, som tilbydes bredt til alle pensionister. Sondringen mellem tilbud ydet efter visitation og andre tilbud har bl.a. betydning i forbindelse med reglerne om betaling, se kapitel 7
Generelle tilbud
69. Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 50, stk. 1, nr. 2, iværksætte eller yde støtte til tilbud med aktiverende og forebyggende sigte til pensionister. Der er tale om generelle tilbud, som kommunen tilbyder til alle pensionister.
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke aktiverende og forebyggende tilbud den vil stille til rådighed for pensionisterne. Men brugerne skal have størst muligt medansvar for og indflydelse på udformningen af tilbudene.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen at bestemme, om kommunen selv står for tilbudene, eller om den vælger at overlade opgaven til foreninger, organisationer eller andre private kredse. Kommunen kan også vælge at yde økonomisk støtte til tilbudene eller stille lokaler til rådighed for forskellige aktiverende og forebyggende aktiviteter.
Formålet med tilbudene er at øge og bevare pensionisternes muligheder for at klare sig selv i eget hjem.
70. Tilbudene kan variere meget fra kommune til kommune.
Som eksempler på generelle aktiverende og forebyggende tilbud kan nævnes aktiviteter i form af klubarbejde, undervisning, foredrag, studiekredsarbejde, udflugter og pensionistgymnastik.
Ergoterapi og fysioterapi, der sigter mod at forebygge eller vedligeholde helbredstilstanden, kan også tilbydes med aktiverende og forebyggende sigte.
Undgå omklamring
71. Det er erfaringsmæssigt mest befordrende for initiativer fra og virkelyst hos de ældre, hvis de selv står for og styrer egne aktiviteter.
Det kan virke passiviserende på de ældre, hvis alle initiativer og beslutninger udgår fra kommunens ansatte. Kommunen bør derfor være opmærksom på at undgå at »omklamre« de ældres aktiviteter. Og det er i § 50, stk. 2 præciseret, at brugerne skal have størst mulig medansvar for og indflydelse på udformningen af tilbudene. Udformningen kan fx ske sammen med et brugerråd knyttet til et aktivitetscenter eller sammen med ældrerådet.
Der henvises i øvrigt til den under kapitel 2.3., nævnte mulighed for at overdrage konkrete opgaver til ældrerådet, herunder dispositionsretten over beløb til forskellige aktiviteter samt drift af aktivitets- og dagcentre.
6.2. Dagcentre, ældrecentre m.v.
72. Det er som nævnt ikke længere et krav, at visse dele af omsorgsarbejdet skal foregå i institution, og at ikke-kommunale institutioner skal være selvejende institutioner.
Kommunalbestyrelsen kan derfor besluttet at de aktiviteter, der hidtil har fundet sted i daghjem og dagcentre m.v. ikke længere skal foregå i institutionsregi.
Den enkelte kommune har således vide muligheder for at tilrettelægge sådanne tilbud på den måde, som det efter lokale forhold skønnes mest hensigtsmæssigt.
73. Der kan være flere fordele forbundet med at placere rådgivningsfunktioner og behovsbestemte ydelser som fx fysioterapi og ergoterapi sammen med de generelle aktiverende og forebyggende tilbud. Et ældrecenter, hvor der er mulighed for også at inddrage og udnytte de mere velfungerende ældres ressourcer, kan give den lokale ældreservice et mere aktivt præg og derved gøre den mindre institutionspræget. Det vil samtidig kunne mildne overgangen fra at være selvhjulpen til at blive afhængig af andres hjælp.
Det er dog i forbindelse med placeringen af forskellige tilbud i et ældrecenter væsentligt samtidig at være opmærksom på de svageste ældres behov. Demente, som kommer i et dagcenter har eksempelvis brug for tilpassede aktiviteter, der tager hensyn til disse svage menneskers behov for ro og tryghed.
6.3. Vedligeholdelsestræning og genoptræning
74. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der findes aktiverende tilbud, der forebygger forringelse og sikrer vedligeholdelse af helbredstilstanden.
Aktiviteter og funktionsevne har i de senere år været genstand for en omfattende forskning. Denne viser, at aktive ældre har en bedre fysik, og at livskvalitet, livslængde og kondition hører sammen.
Aktivering bør benyttes målrettet som led i behandling og genoptræning. Ældre mennesker, der på grund af sygdom og tab af funktionsevne er svækkede, skal med henblik på genoptræning vejledes af fagpersoner, således at de ældres evne til at klare den almindelige daglige livsførelse gradvis kan genoptages.
Vedligeholdelsestræning og genoptræning er derfor vigtige led i indsatsen for de ældre.
75.Egentlig genoptræning indgår som en naturlig del af et behandlingsforløb, mens vedligeholdelsestræning typisk er omfattet af kommunens forpligtelse til at stille aktiverende og forebyggende tilbud til rådighed. Denne form for træning bliver ofte under terapeutisk ledelse organiseret fx som motionsgymnastik for ældre, styrketræning og lignende.
76. Der er forskel på vedligeholdelsestræning og genoptræning, men der er en glidende overgang fra egentlig genoptræning i sundhedsvæsenets regi til vedligeholdelsestræning og forebyggelse af funktionstab i socialt regi.
Afgrænsningsproblemer mellem de to sektorer i forbindelse med forpligtelsen til at fortsætte og/eller iværksætte træning opstår især ved udskrivning fra sygehus.
Genoptræning er træning efter sygdom/ulykke, som iværksættes med henblik på generhvervelse af færdigheder, som helt eller delvist er gået tabt i forbindelse med sygdommen/ulykken. Tidsmæssigt er genoptræning begrænset til en periode, hvor patientens tilstand fortsat kan forbedres gennem yderligere behandling, herunder genoptræning.
Hvorvidt genoptræning er en sygehusopgave og dermed en amtskommunal opgave beror på en afklaring af, om træningen er en del af et sundhedsfagligt behandlingsforløb eller ej.
Fysioterapi, som forudsætter lægehenvisning, er et anliggende for sundhedsvæsenet og ydes efter reglerne herom.
Det vil ofte være hensigtsmæssigt at udføre lægeordineret fysioterapi inden for de samme fysiske rammer som generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Aktiviteterne vil kunne finde sted på fx dagcentre, i servicecentre i tilknytning til ældreboliger, plejehjem m.m.
Der er brug for, at den sociale sektor og sundhedssektoren samarbejder. Derved opnår man større sammenhæng i indsatsen over for den enkelte borger og bedre udnyttelse af ressourcerne.
77. Genoptræning og de dermed forbundne pleje- og omsorgsopgaver' blev udmeldt som et af tre temaer for sundhedsplanlægningen for perioden 1994-98.
I den forbindelse udsendte sundhedsministeren primo 1995 et temaoplæg om genoptræning og de dermed forbundne pleje- og omsorgsopgaver kaldet »Mellem to stole«.
Hæftet blev udsendt for at give kommuner og amter inspiration til, hvorledes de i fællesskab mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge træningsindsatsen. I hæftet anbefales det bl.a., at amt og kommune indgår samarbejdsaftaler for at skabe klarhed og sammenhæng i indsatsen.
§ 51. Som led i kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 50, stk. 1, nr. 1, skal der tilbydes hjemmehjælp, som omfatter tilbud om personlig pleje og nødvendig praktisk bistand i hjemmet til personer, der midlertidigt eller varigt har behov herfor. Hjælpen, der alene ydes til funktioner, som modtageren ikke selv kan udføre, afpasses løbende efter modtagerens behov. Hjemmehjælp omfatter desuden lejlighedsvis afløsning af personer, der i hjemmet passer en person med en fysisk eller psykisk lidelse.
Stk. 2
-------------
5.1. Hjemmehjælpsordningen
Generelt om hjemmehjælpsordningen.
5.1. Hjemmehjælpsordningen
25. Kommunalbestyrelsen har efter § 50, stk. 1, nr. 1, og § 51 i bistandsloven pligt til at oprette en ordning, der sikrer, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for hjælp til personlig pleje og praktisk bistand til nødvendige opgaver i hjemmet, kan modtage hjælp til disse funktioner.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for hjemmehjælpsordningen og for, at denne indgår som et led i kommunens øvrige sociale og sundhedsmæssige tilbud til ældre og personer med handicap.
Hjemmehjælp er et tilbud, der bl.a. skal medvirke til at give ældre og handicappede, der ønsker at blive boende i deres eget hjem, reel mulighed for at vælge denne løsning. Hjemmehjælp skal samtidig medvirke til, at disse personer fungerer bedst muligt.
Hjælpen kan dog gives uanset, hvilken form for bolig modtageren bor i. Der kan således gives hjælp til personer, der bor i egen bolig (lejlighed eller hus), ældrebolig opført efter reglerne i ældreboligloven, institutioner efter bistandsloven, d.v.s. plejehjem og beskyttede boliger, bofællesskaber efter § 68, kollektivboliger og ældrekollektiver m.v. For beboere i institutioner efter bistandslovens § 112 forudsættes behovet for hjælp dog dækket af personalet i institutionerne.
Hjælp til selvhjælp
26. Hjemmehjælp skal betragtes som hjælp til selvhjælp, d.v.s. som en supplerende hjælp til de opgaver, som modtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd.
Hjælpen skal gives og tilrettelægges i nært samarbejde med modtageren og skal støtte denne i at bevare eller genvinde et fysisk og psykisk funktionsniveau.
Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som en del af hjemmehjælpsbegrebet. Indsatsen bør således have som primært mål at gøre hjemmehjælpsmodtageren i stand til at klare sig ved egen hjælp. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre hjemmehjælpsmodtageren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt.
Disse mål vil bl.a. kunne fremmes ved, at modtageren og hjemmehjælperen arbejder sammen om at udføre de forskellige opgaver, således at hjemmehjælpsmodtageren i videst muligt omfang selv deltager aktivt i opgaverne.
Løbende tilpasning af hjælpen
27. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov. Både bedring og forværring i hjemmehjælpsmodtagerens tilstand skal derfor løbende indberettes, således at hjælpen kan justeres efter det aktuelle behov. Det er derfor vigtig, at de faste arbejdsrutiner sikrer, at alle de ændringer i hjemmehjælpsmodtagerens tilstand og funktionsniveau, der medfører et ændret behov for hjælp, registreres.
Kommunal bestyrelsens kompetence
28. Inden for de overordnede rammer, som bistandsloven udstikker, er det overladt til kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune at udforme kommunens politik på hjemmehjælpsområdet.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om serviceniveauet i kommunen, d.v.s. om det nærmere indhold af hjemmehjælpsordningen, hvilke tilbud der i øvrigt skal stilles til rådighed, og hvem der er berettiget til at få tildelt disse tilbud. Kommunalbestyrelsen afgør også, hvilke ressourcer der skal afsættes, og hvem der skal løse opgaverne.
Serviceinformation
29. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen oplyser kommunens borgere om, hvilke former for hjælp der kan gives som led i kommunens hjemmehjælpsordning samt om målsætninger og prioriteringer på dette område. Der henvises i denne forbindelse til § 62, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til - mindst hvert andet år - at redegøre for indholdet, omfanget og målsætninger for de væsentligste kommunale serviceydelser.
Samspil med andre ordninger
30. Personer eller familier, der har behov for hjemmehjælp, kan have problemer, der kræver mere indgående social- eller sundhedsmæssig bistand, eller der kan være forhold, som gør det nødvendigt at yde andre former for hjælp. Den eller de personer, der yder hjælp i hjemmet, bør være opmærksom herpå og iværksætte de fornødne initiativer.
For at opnå den bedst mulige service og den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne er det vigtigt, at der er et tæt og smidigt samarbejde mellem hjemmehjælpsordningen og hjemmesygeplejerskeordningen samt andre kommunale sundhedsordninger og tilbud på det sociale område i øvrigt.
Hjemmesygepleje
31. Hjemmesygeplejen er reguleret af lov om hjemmesygeplejerskeordninger. De nærmere retningslinier for tilrettelæggelse og udførelse af disse ordninger er fastsat af Sundhedsstyrelsen, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier af marts 1987 med supplement fra november 1989.
Tilbud efter hjemmehjælpsordningen
32. Bistandslovens regler om hjemmehjælp indeholder følgende former for hjælp
- hjemmehjælp af midlertidig eller varig karakterhjemmehjælp til lejlighedsvis aflastning
- tilskud til dækning af udgifter til hjælp, som modtageren selv antager.
Tilbud om hjælp i hjemmet omfatter hjælp til personlige fornødenheder og hjælp til praktiske opgaver.
Opgaver af personlig karakter
Som eksempler på opgaver af personlig karakter kan nævnes hjælp til personlig hygiejne, af- og påklædning, hjælp til at spise, støtte til at vedligeholde og genvinde færdigheder og sygepasningsfunktioner, som udføres selvstændigt eller i samarbejde med hjemmesygeplejen.
Opgaver af praksis karakter
Der kan kun gives hjælp til nødvendige praktiske arbejdsopgaver, som normalt udføres i et hjem. Som eksempler kan nævnes hjælp til rengøring, vask, mindre tøjreparationer og indkøb. Af andre praktiske opgaver kan nævnes ledsagelse til posthus, bank, dagligvareforretninger, læge og offentlige myndigheder m.v.
Hvis det skønnes nødvendigt, kan hjemmehjælpen bistå med at etablere sociale kontakter. Som eksempler kan nævnes hjælp til at deltage i forskellige former for aktiviteter, fx i dagcentre, studiekredse m.v. og formidling af kontakt til frivilligt socialt arbejde og besøgstjenester.
Formålet med at give praktisk hjemmehjælp er at hjælpe en person eller en familie midlertidigt eller varigt, fordi den eller de, der normalt udfører det daglige praktiske arbejde i hjemmet, ikke er i stand til det eller bør aflastes for det.
Der kan derfor også gives hjælp til familier, hvis et medlem af familien - fx et barn - på grund af sygdom eller andre forhold må blive i hjemmet for at blive passet der.
Tildeling og udmåling
33. Der er ikke fastsat nærmere retningslinier for omfanget af den hjælp, der kan gives.
Tildeling og udmåling af hjemmehjælp skal ske efter en konkret skønsmæssig vurdering af den enkelte ansøgers/hjemmehjælpsmodtagers behov for hjælp.
Hjælpen skal løbende afpasses modtagerens aktuelle behov. Der er derfor ikke fastsat tidsgrænser for, hvornår hjælpen skal revurderes. I forbindelse med, at kommunen tildeler hjemmehjælp, skal der tages stilling til, hvornår hjælpen - set i relation til (for)målet med hjælpen - skal vurderes igen; og hjælpen skal derefter løbende justeres efter det aktuelle behov.
Familiens samlede situation
Ved kommunens vurdering af det konkrete behov for hjælp skal familiens samlede situation bedømmes. Det forudsættes, at husstandens eventuelle øvrige familiemedlemmer deltager i udførelsen af de praktiske opgaver i hjemmet. Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, der går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse ses på, hvordan arbejdsopgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjemmehjælp. Familiemedlemmer m.v. til hjemmehjælpsmodtageren og eventuelle logerende har ikke ret til hjælp til deres egne behov.
Tilrettelæggelse
34. I kommunalbestyrelsens overvejelser om omfanget og tilrettelæggelse af plejen og den praktiske hjælp til den enkelte borger kan både økonomiske og ressourcemæssige hensyn indgå som lovlige hensyn.
I overvejelserne om omfanget og tilrettelæggelsen af hjælpen til den enkelte kan kommunen foretage en afvejning af hensynet til den enkeltes ønsker og en forsvarlig pleje over for udgifterne ved henholdsvis at yde hjælp i hjemmet og at optage den pågældende i institution.
Kommunen kan dog ikke afslå at give hjælp, herunder tilstrækkelig hjælp, med det formål fx at opnå samtykke fra en borger til at tage ophold i plejehjem.
Hjemmehjælp ydes hovedsagelig i dagtimerne, men kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der også er mulighed for at modtage hjælp på andre tider af døgnet, herunder i week-ender og på helligdage, for de personer, der har behov herfor, jf. bistandslovens § 79.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen løbene tilpasser de personalemæssige ressourcer på hjemmehjælpsområdet, således at kommunen har mulighed for at give den hjælp, der er behov for. Hvis der opstår særlige situationer - fx et særligt pres på hjemmehjælpsordningen p.g.a. akut sygdom hos personalet, eller hvis planlægningen i ferieperioder svigter på grund af uforudsete forhold - kan kommunalbestyrelsen ikke foretage en generel nedskæring af hjælpen. Kommunen kan heller ikke lade fx hjælp til rengøring eller indkøb bortfalde hos alle kommunens borgere - eller særlige grupper af borgere - i en kortere eller længere periode. Sådanne generelle beslutninger er ikke forenelige med bistandslovens krav om en individuel vurdering.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at anvende ressourcerne på hjemmehjælpsområdet på en anden måde, fx således at indkøb af dagligvarer ikke skal foretages af hjemmehjælpere, skal omlægningen ske på en sådan måde, at de personer, der har behov for hjælp til indkøb, har mulighed for af få den fornødne hjælp på anden måde. Dette kan evt. ske ved, at kommunen indgår aftale med lokale forretninger om udbringning af varer m.v. Der må ikke være praktiske eller andre forhold, der forhindrer eller væsentligt begrænser hjemmehjælpsmodtagernes mulighed for at gøre brug af en sådan ordning.
Hjemmeservice
35. Efter lov om hjemmeservice kan der gives tilskud til køb af hjælp til at udføre opgaver i og omkring private hjem. Der kan fx ydes tilskud til pudsning af vinduer, gardinvask, hovedrengøring, rensning af tagrender, snerydning, græsslåning og andet almindeligt forekommende havearbejde m.v.
Da der efter bistandslovens hjemmehjælpsordning kun kan gives hjælp til at udføre nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, kan bl.a. ældre rekvirere hjælp fra hjemmeservicefirmaer til de praktiske opgaver i hjemmet, som der ikke kan gives hjælp til via hjemmehjælpsordningen.
Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise ældre og handicappede til at rekvirere hjælp via hjemmeserviceordningen til opgaver, som hører under kommunens hjemmehjælpsordning. Der kan således ikke udbetales bidrag efter hjemmeserviceordningen til arbejde, der udføres af en hjemmeservicevirksomhed som led i kommunalt visiteret hjemmehjælp, jf. Erhvervsfremmestyrelsens ændringsbekendtgørelse af 28. juni 1996 om statstilskud til hjemmeservice.
Der stilles ikke krav i bistandsloven om, at fx praktisk hjælp eller personlig pleje efter reglerne om hjemmehjælp skal udføres af personale, der er ansat i kommunen. Kommunalbestyrelsen har derfor mulighed for at overdrage sådanne opgaver til fx private firmaer, herunder hjemmeservicefirmaer.
Hensigten med Erhvervsfremmestyrelsens bekendtgørelse er således ikke at begrænse hjemmeservice virksomheders mulighed for at udføre opgaver som led i den kommunalt visiterede hjemmehjælp, men alene at udelukke muligheden for at modtage bidrag efter hjemmeserviceordningen i forbindelse med udførelse af sådanne opgaver.
Midlertidig og varig hjemmehjælp
36. Hjemmehjælp kan gives midlertidigt eller varigt afhængigt af behovet. Det er det konkrete behov for hjælp, der er afgørende for, om hjælpen skal gives midlertidigt eller varigt. Ved tildeling af hjemmehjælp skal der således foretages en vurdering af, om modtageren skønnes at have et midlertidigt behov for hjælp, eller om der er tale om en vedvarende lidelse eller svækkelse. Der er ikke faste grænser for i hvor lang tid, der kan gives midlertidig hjemmehjælp. Midlertidig hjemmehjælp kan derfor gives, så længe det skønnes, at modtageren på et tidspunkt vil blive i stand til at klare sig selv.
Vurderingen af, om der er et midlertidigt eller et varigt behov for hjælp, har bl.a. betydning for, om modtageren skal betale for hjælpen, jf. kapitel 7.4. om betaling for midlertidig hjemmehjælp.
Lejlighedsvis afløsning
37. En familie eller en person, der passer et barn eller en voksen med en fysisk eller en psykisk lidelse i hjemmet, og som ikke i øvrigt opfylder betingelserne for at få midlertidig eller varig hjemmehjælp, har mulighed for at modtage hjemmehjælp til lejlighedsvis afløsning, jf. § 51, stk. 1, 3. pkt. Denne form for hjælp kan være en forudsætning for, at en person med en fysisk eller psykisk lidelse kan blive boende i hjemmet.
I sådanne situationer skal kommunen som udgangspunkt tilbyde dagpleje/daginstitutionstilbud m.v. og hjemmehjælp som aflastning. Der er herudover mulighed for at give hjælp efter bistandslovens § 48 til at passe et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap eller i helt særlige tilfælde en voksen med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Der henvises herom til Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48, som er ændret ved vejledning af 10. april 1990.
5.2. Tilskud til udgifter til hjælp,som hjemmehjælpsmodtageren
selv antager
-----------
§51...
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemmehjælp skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen udarbejder kommunalbestyrelsen et skema, der som minimum indeholder oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen ydes. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.
-----------
Skriftlige afgørelser
44. Alle kommunalbestyrelsens afgørelser om hjemmehjælp skal fra den 1. juli 1996 meddeles ansøgeren/modtageren skriftligt. Både afgørelser i nye sager og i sager, der tages op til fornyet vurdering, skal således meddeles skriftligt fra dette tidspunkt. Hvis en hjemmehjælpsmodtager eksempelvis beder om, at spørgsmålet om, hvilke opgaver der skal gives hjælp til, vurderes påny, skal hjemmehjælpsmodtageren have skriftlig meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse om dette spørgsmål
Formålet med at indføre skriftlige afgørelser er at forhindre, at der opstår misforståelser om, hvilken hjælp der vil blive givet i det enkelte tilfælde. Skriftlige afgørelser giver desuden hjemmehjælpsmodtageren større viden om, hvilke forhold der er indgået i overvejelserne og ved afgørelsen om hjemmehjælp.
Visitationsskema
45. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et skema, der skal anvendes i forbindelse med afgørelsen. Skemaet skal udleveres til ansøgeren sammen med afgørelsen.
Skemaets indhold
Skemaet skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke konkrete opgaver hjemmehjælpsmodtageren vil få hjælp til, hvad formålet med hjælpen er, og for hvilken periode hjælpen gives.
Kommunalbestyrelsen bør nøje overveje, hvilke yderligere oplysninger det kan være hensigtsmæssigt at medtage i skemaet. Det anbefales, at skemaet udover de obligatoriske oplysninger indeholder relevante oplysninger om ansøgerens forhold, eksempelvis oplysninger om familieforhold, helbredsforhold, boligens indretning, brug af hjælpemidler, hvilke opgaver ansøgeren selv kan udføre, målsætninger og planer i forbindelse med de opgaver, der ydes hjælp til m.v.
Ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren kan dog kun afkræves oplysninger, der har direkte betydning for afgørelsen og udførelsen af opgaverne. Der henvises herom til kapitel 12.9. om tavshedspligt, indhentelse og videregivelse af oplysninger.
Skemaet bør desuden indeholde oplysninger om størrelsen af en eventuel betaling for midlertidig hjemmehjælp samt oplysninger om, hvilke ændringer i indkomstgrundlaget der kan medføre ændring af betalingen, og som hjemmehjælpsmodtageren derfor skal oplyse til kommunen. Det bør også fremgå, hvornår og hvordan en eventuel betaling skal ske.
Afgørelsen eller skemaet skal endvidere indeholde vejledning om muligheden for at forelægge klager for klagerådet. Der henvises til kapitel 5.6. om klage på hjemmehjælpsområdet.
Samarbejde
46. Ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren skal i videst muligt omfang inddrages i beslutningsprocessen, og skemaet skal så vidt muligt udfyldes i samarbejde med ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren. Det forudsættes, at det forsøges at skabe enighed om de oplysninger i skemaet, der danner grundlag for afgørelsen og om eventuelle målsætninger for den hjælp, der gives.
Underskrift
47. Kommunalbestyrelsen skal bestræbe sig på, at skemaet underskrives både af kommunens repræsentant og af ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren. Hvis hjemmehjælpsmodtageren ikke underskriver skemaet, kan den manglende underskrift dog ikke medføre, at hjemmehjælpsmodtageren ikke får den fornødne hjælp så hurtigt som muligt.
Bisidder
48. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren har en bisidder med, når skemaet udfyldes, og alle bør gøres opmærksom på denne mulighed.
Oplysning om service
49. I forbindelse med, at der er indført krav om skriftlige afgørelser, er det forudsat, at den enkelte kommunalbestyrelse tager initiativer, der sikrer, at kommunens borgere både oplyses om det nærmere indhold af kommunens hjemmehjælpsordning, og om hvilke tilbud kommunalbestyrelsen i øvrigt har besluttet at stille til rådighed for kommunens borgere.
Kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvilke yderligere oplysninger der skal gives skriftligt i forbindelse med afgørelser om hjemmehjælp, må træffes ud fra lokale forhold og ses i relation til den generelle information, der gives til kommunens borgere om kommunalbestyrelsens prioriteringer på bl.a. dette område.
Publikationer
Pjecen »Man skal love hvad man holder«, der indeholder inspiration og eksempler på serviceinformation på ældreområdet, kan rekvireres hos forlaget Kommuneinformation, Nyropsgade 37, 1602 København V. Tlf. 33 11 38 00.
5.4. Personale - uddannelse m.v.
50. Bistandsloven indeholder ikke regler om, at det personale, der yder hjælp i hjemmet, skal have en særlig uddannelse. Det er den enkelte kommunalbestyrelses opgave at sikre, at det personale, der varetager sociale opgaver, har de rette kvalifikationer
Den enkelte kommunalbestyrelse tager derfor også stilling til, hvilke kvalifikationer de medarbejdere, der skal løse de forskellige opgaver på hjemmehjælpsområdet, skal være i besiddelse af. Ved vurderingen af personalets kvalifikationer er det bl.a. vigtigt at være opmærksom på den aktiverende del af hjemmehjælpen.
SOSU-uddannelse
51. Personalet er ofte sammensat af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper er på 1 år, og overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent er på 1 år. For begge uddannelser gælder, at de består af 1/3 teori og 2/3 praktik. Den teoretiske del af undervisningen foregår på en social- og sundhedsskole og praktikuddannelsen gennemføres i det primærkommunale bistands-, pleje og omsorgsområde og i amtskommunens sundhedsområde.
Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal ansætte og optage elever på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet dels efter egne behov, dels efter det samlede behov for færdiguddannede i amtskommunen.
Hvis undervisningsministeren skønner, at denne forpligtelse ikke er opfyldt, kan ministeren pålægge amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtsrådskredsen at ansætte og optage et mindste antal elever til uddannelse til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Tavshedspligt
52. Det personale, der er beskæftiget i hjemmene, har tavshedspligt om de oplysninger, det modtager som led i arbejdet. Der henvises til kapitel 12.9.
Legitimation.
53. Det kan være hensigtsmæssigt at forsyne det personale, der arbejder i hjemmene med et legitimationskort, der dels kan forevises ved besøg i hjemmene, dels ved ærinder for hjemmehjælpsmodtageren på posthuse og i banker etc.
Gaver m.v.
54. Det anbefales, at kommunalbestyrelsen fastsætter regler om, at personalet på bl.a. hjemmehjælpsområdet ikke må modtage eller give gaver m.v. eller låne penge af eller til de personer, de yder hjælp til. Både personalet og hjemmehjælpsmodtagerne bør oplyses om disse regler samt om konsekvenserne af, at reglerne overtrædes.
5.5. Arbejdsmiljø
55. Efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Denne pligt gælder også, når arbejdet udføres i private hjem.
En del fysiske arbejdsmiljøproblemer kan afhjælpes ved, at boligen indrettes hensigtsmæssigt, fx således at det bliver muligt at anvende tekniske hjælpemidler. Der kan i nogle situationer være behov for at ændre tilrettelæggelsen af arbejdet - eventuel således at der er to personer til at udføre arbejdet.
Der kan ikke gives generelle retningslinier for, hvordan eventuelle konflikter mellem kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde hjemmehjælp og kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for, at personale i hjemmeplejen arbejder under forsvarlige sikkerheds- og sund- hedsmæssige forhold, skal løses. Sådanne spørgsmål må løses i hvert enkelt tilfælde ud fra en konkret afvejning af de hensyn, der ligger bag lovgivningen på disse to områder.
Bedriftssundhedstjenesten
Den enkelte kommune kan bruge bedriftssundhedstjenesten (BST) som konsulent til at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer.
Regler om arbejdsmiljø
56. Med hensyn til arbejdsmiljøregler på hjemmehjælpsområdet kan fx nævnes
- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning
- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 764 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler.
Branchesikkerhedsrådet
Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet (BSR 11) er oprettet efter lov om arbejdsmiljø for at medvirke til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for social- og sundhedsområdet. Rådet giver oplysninger og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder på dette område.
BSR 11 har udsendt branchevejledning om bl.a personløft på ældreområdet, stress, psykisk træthed og udbrændthed og håndtering af lægemidler.
Branchevejledninger om rengøring i hjemmehjælpen og om anskaffelse og vedligeholdelse af tjenestebiler forventes udsendt i efteråret 1996.
Branchevejledningerne kan købes i Arbejdsmiljøfondet, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 39 16 05 55.
Oplysning og vejledning
Oplysning og vejledning kan fås ved henvendelse til Branchesikkerhedsråd 11
Arbejdsgiversekretariatet, Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11, 1600 København V, telefon 33 12 27 88.
Arbejdstager-/arbejdsledersekretariatet: Staunings Plads 1-3, 4. sal, Postboks 22, 1790 København V., telefon 33 11 16 00.
5.6. Klage på hjemmehjæpsområdet, klageråd
Klageråd
----------
§ 52. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for tilbud efter § 50. Ved fastsættelse af betalingen kan højst kommunens samlede udgifter, der er forbundet med tilbud efter § 50, medregnes, jf. dog §§ 53 og 54. Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbud efter § 50, idet betalingen dog skal fastsættes således, at kommunens samlede indtægter ved betaling for tilbud efter § 50 ikke over en 4-årig periode overstiger kommunens samlede udgifter ved sådanne tilbud.
Stk. 2. For midlertidigt døgnophold kan der ikke opkræves betaling for bolig, og den samlede betaling for øvrige ydelser skal fastsættes således, at pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter i forbindelse med opretholdelsen af den hidtidige bolig.
§ 53. For hjælp omfattet af § 50, stk. 1, nr. 1, der ydes på grund af længerevarende lidelse eller svækkelse, kan der ikke opkræves betaling for udgifter til personale. Det samme gælder for hjælp, ydet efter § 51, stk. 1, 3. pkt., der er omfattet af § 48. Dog kan der opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger.
------------
7.1. Betaling for tilbud efter § 50
78. § 52 og § 53 indeholder regler om betaling for tilbud efter § 50. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen for tilbudene.
Hovedregel
Højst betaling for de faktiske udgifter
79. De faktiske udgifter, der er forbundet med at producere ydelsen, udgør overgrænsen for, hvor meget kommunalbestyrelsen kan kræve i betaling for tilbudene. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte betalingen til et lavere beløb, se pkt. 80.
Ved de faktiske udgifter forstås udgifter til råvarer, materialer, afskrivning på materiel, el og varme, samt udgifter til personale. Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis kræve betaling for rengøringsmidler, der benyttes i forbindelse med hjælp til rengøring, og råvarer, der anvendes ved tilberedning af mad i hjemmet. I de faktiske udgifter indgår udgifter til moms, som kommunalbestyrel-sen har i forbindelse med levering af en ydelse.
Undtagelse
Visitation
Er der tale om hjælp, der ydes efter en konkret, individuel vurdering af behovet, jf. § 50, stk. 1, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen ikke kræve betaling for personaleudgifter.
Det samme gælder hjælp i form af lejlighedsvis afløsning af personer, der passer en person med en fysisk eller psykisk lidelse i hjemmet, jf. § 51, stk. 1, 3. pkt., hvis hjælpen er omfattet af § 48. Udgiften til denne form for hjælp kan afholdes som en almindelig hjemmehjælpsudgift, hvor der ikke kræves betaling.
Hovedreglen om, at de faktiske udgifter kan medtages, gælder dog altid for madserviceordninger. Kommunalbestyrelsen kan derfor medregne udgifter til personale, når den fastsætter betalingen for madservice, uanset om denne service ydes efter visitation eller som en del af det aktiverende og forebyggende arbejde for alle pensionister i kommunen efter § 50, stk. 1, nr. 2.
Disse regler betyder, at betalingen for samme tilbud kan variere afhængigt af, om modtageren får tildelt ydelsen efter visitation på grund af længerevarende lidelse eller svækkelse, eller om den pågældende har valgt ydelsen blandt de tilbud, der er åbne for alle pensionister i kommunen.
Lavere betaling
80. Kommunalbestyrelsen kan - såvel for visiterede som for ikke visiterede tilbud - vælge at fastsætte betalingen til et lavere beløb end de faktiske udgifter eller helt undlade at opkræve betaling.
Endelig fastsættelse af betaling
81. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbudene. Betalingen skal dog fastsættes således, at kommunens samlede indtægter ved betaling for tilbud efter § 50 over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter til disse tilbud.
I kommunalbestyrelsens budget er indtægter og udgifter opgjort uden moms. Såfremt kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen på grundlag af de budgetterede udgifter, indgår eventuelle udgifter til moms i det maksimale beløb, som kommunalbestyrelsen kan kræve i betaling for tilbudene, jf. ovenfor.
7.2. Momsregistrering
82. Efter momsloven og EU's 6. momsdirektiv er social forsorg og bistand samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil fritaget for moms. D.v.s. at kommunalbestyrelsen kan levere sådanne ydelser, uden at den skal momsregistreres og dermed afregne moms til staten.
I forbindelse med, at det blev obligatorisk at udbetale pensionen til beboere i plejehjem m.v., blev spørgsmålet om momsbetaling i forbindelse med kommunens levering af serviceydelser forelagt Momsnævnet.
Leje af bolig samt el og varme
I sin afgørelse af 15. december 1994 fastslog Momsnævnet, at levering af ydelserne leje af bolig samt el og varme i tilslutning hertil under alle omstændigheder er fritaget for moms. D.v.s. at kommunen ikke skal momsregistreres for disse leverancer.
Kost og leje af linned
Momsnævnet fastslog endvidere, at kost og leje af linned må anses som ydelser i »nær tilknytning« til social forsorg og bistand, og at kommunen derfor heller ikke skal momsregistreres for disse leverancer.
Vask og rengøring
Andre ydelser, som fx vask og rengøring, er ikke omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse. Kommunen skal således momsregistreres for salg af ydelser, der leveres i konkurrence med erhvervsvirksomheder.
Når kommunalbestyrelsen ikke kræver betaling for ydelserne, fx fordi de tildeles efter en konkret, individuel vurdering af behovet, jf. ovenfor om § 50, stk. 1, nr. 1, skal kommunen naturligvis ikke afregne moms til staten i forbindelse med leveringen.
Såfremt modtageren skal betale for materialer, der anvendes i forbindelse med fx vask og rengøring medfører Momsnævnets afgørelse om momspligt efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der - for så vidt angår disse materialer - er tale om en momspligtig leverance.
Det bemærkes, at det i praksis ikke har betydning for modtageren, om kommunen efter momslovens regler skal afregne moms til staten. Dette er alene et momsteknisk spørgsmål, som kan give kommunen en administrativ belastning. Modtagerens betaling af fx rengøringsmidler bliver således ikke større af, at kommunen er momsregistreringspligtig. Kommunalbestyrelsen fastsætter nemlig betalingen på grundlag af de faktiske udgifter, og i disse indgår allerede udgifter til moms, jf. pkt. 79
Told og skatteregionerne
Alle spørgsmål om momsregistrering m.v. skal rettes til Told- og skatteregionerne. Told- og skatteregionerne træffer - med rekurs til Told- og Skattestyrelsen - afgørelse i sager om moms.
7.3. Midlertidigt døgnophold.
83. Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve betaling for bolig i forbindelse med midlertidigt døgnophold, jf. § 52, stk. 2.
Dette gælder uanset boligform. Hvis kommunen fx vælger at benytte en plejebolig efter ældreboligloven til aflastningsophold, må kommunen derfor afholde udgifterne til huslejen m.v.
Den samlede betaling for øvrige ydelser skal fastsættes således, at den pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter i forbindelse med opretholdelsen af den hidtidige bolig.
7.4. Betaling for midlertidig hjemmehjælp.
-----------
§ 54 For hjemmehjælp, der ydes ved midlertidig lidelse eller svækkelse, og for hjælp ydet efter § 51, stk. 1, 3. pkt., som ikke er omfattet af § 48, beregnes betaling på grundlag af modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag.
Stk. 2. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 3. Opgørelsesperioden for indkomstgrundlaget efter stk. 2 er indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 4. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk. 2 og 3 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 3, og pr. 1. januar det følgende år.
Stk. 5. I indkomstgrundlaget opgjort efter stk. 2-4 fradrages et beløb på 90.000 kr. for enlige og 135.000 kr. for gifte. Fradragsbeløbene reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 6. For personer med børn fradrages yderligere et beløb for hvert barn, som for gifte svarer til det særlige børnetilskud pr. 1. januar og for enlige svarer til 3 gange det særlige børnetilskud pr. 1. januar, jf. § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ydes der hjemmehjælp før en fødsel, kan det ventede barn medregnes fra det tidspunkt, hvor der ydes hjemmehjælp på grund af graviditeten.
Stk. 7. Ved opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6, anses personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som gifte.
Stk. 8. Såfremt indkomsten på betalingstidspunktet varigt er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, jf. stk. 1-7, skal de ændrede indkomstforhold lægges til grund for betalingen.
Stk. 9. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 10. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2.
---------------
7.4.1. Betaling - opgørelse af indkomstgrundlag
Ad stk. 1
84. Der betales for hjemmehjælp, der tildeles på grund af midlertidig lidelse eller svækkelse. Der betales desuden for hjælp, der gives efter § 51, stk. 1., 3. pkt., til lejlighedsvis afløsning af personer, der passer en person med en fysisk eller psykisk lidelse i hjemmet. Det er en betingelse for at opkræve betaling for afløsning af sådanne personer, at hjælpen ikke er omfattet af bistandslovens § 48. For hjemmehjælp, der gives i forbindelse med pleje af en døende, kan der ikke kræves betaling, selvom der er tale om midlertidig hjælp, jf. § 57 e.
Der beregnes dog kun betaling, hvis indkomstgrundlaget overstiger visse grænser. Betalingen beregnes på grundlag af modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag med visse reguleringer og fradrag. Med hensyn til opgørelse af indkomstgrundlag for samlevende personer henvises til pkt. 90.
Hvis midlertidig hjemmehjælp ændres til varig hjemmehjælp, skal betalingen ophøre fra det tidspunkt, hvor det vurderes, at hjemmehjælpsmodtageren ikke vil blive i stand til at klare sig selv.
Kommunen kan efter praksis indgå aftale med personer, der modtager social pension om, at pensionistens eventuelle betaling for midlertidig hjemmehjælp fradrages, før pensionen udbetales. Sådanne aftaler kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.
Eventuel manglende betaling kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. Der henvises til kapitel 12.8. om inddrivelse af manglende betaling.
Ad stk. 2
85. Indkomstgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de i denne bestemmelse nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Indkomstgrundlaget består af de samme indkomstbegreber, som anvendes efter skattelovgivningen. Efter personskatteloven opdeles de indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, i personlig indkomst og kapitalindkomst.
Opgørelsen af indkomstgrundlaget følger i øvrigt de principper, der gælder efter lov om social pension. Socialministeriets vejledning om social pension indeholder en mere uddybende beskrivelse af skattelovgivningens indkomstbegreber og opgørelsen af disse.
Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten. Det vil eksempelvis sige lønindkomst, indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, honorarer, pensionsindtægter, underholdsbidrag, uddannelsesstøtte, gaver og anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.
Kapitalindkomst omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab og beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7.
Aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, omfatter i skatteåret 1996 aktieindkomster, der overstiger 33.800 kr.
Der henvises i øvrigt til skattelovgivningens regler om opgørelse af de indkomstarter, der indgår i opgørelsen af indkomstgrundlaget til beregning af midlertidig hjemmehjælp.
Ad stk. 3
86.Indkomstgrundlaget opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Det indkomstgrundlag, der anvendes i 1996, opgøres således på basis af indkomsten i 1994.
Ad stk. 4
87. For at sikre, at beregningen sker på et så aktuelt indkomstgrundlag som muligt, reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, jf. stk. 2 og 3, med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, der gælder for det pågældende indkomstår, jf. stk. 3, og pr. 1. januar det følgende år.
Ad stk. 5
88. I det indkomstgrundlag, der er opgjort efter stk. 2 og 4, trækkes der i 1996 et beløb på 92.200 kr. fra for enlige og et beløb på 138.200 kr. for gifte.
De beløb, der skal trækkes fra, reguleres hvert år den 1. januar med den satsreguleringsprocent, der anvendes ved regulering af overførselsindkomster i det pågældende år. (jf. lov om en satsreguleringsprocent). Efter reguleringen afrundes beløbet til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der skal fradrages, fremgår af Socialministeriets cirkulære om regulering af satser på det sociale område.
Ad stk. 6
89. For personer med børn trækkes der derefter yderligere - for hvert barn - et beløb fra, der for gifte svarer til det særlige børnetilskud og for enlige til 3 gange det særlige børnetilskud. Disse fradrag beregnes på grundlag af det beløb, som det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag udgør den 1. januar i det pågældende år. Der henvises til Socialministeriet cirkulære om regulering af satser på det sociale område.
Hvis der ydes hjemmehjælp på grund af graviditet, medregnes det ventede barn ved beregning af det beløb, der fratrækkes i indkomstgrundlaget.
Ad stk. 7
90. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, sidestilles med gifte, når indkomstgrundlaget opgøres.
Reglerne om, hvornår samlevende sidestilles med gifte, svarer til de regler, der gælder efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnetilskud og lov om social pension. Der henvises derfor til den praksis, der har udviklet sig efter disse love.
Ad stk. 8
91. Hvis de aktuelle indkomstforhold er ændret varigt i forhold til det indkomstgrundlag, der er opgjort efter stk. 1 - 6, skal de ændrede indkomstforhold danne grundlag for beregningen. Det er en betingelse for at anvende de aktuelle indkomstforhold, at indkomsten på betalingstidspunktet er forøget med mere end 20 pct., eller at indkomsten er nedsat med mere end 5 pct.
Ad stk. 9 og 10
92. Skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed om de indkomster, der skal anvendes ved opgørelse af indkomstgrundlaget.
Klage over den kommunale skattemyndigheds opgørelse af indkomsten kan indbringes for skatteankenævnet.
7.4.2. Beregning
------------
§ 55. Betaling for hjemmehjælp efter § 54, stk. 1, udgør 3 kr. pr. time, hvis indkomstgrundlaget opgjort efter § 54, stk. 1-8, udgør 2.701 kr. eller derover. Betalingen forhøjes med 1 kr. pr. time for hver 2.700 kr., det beregnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr. Betalingen kan dog ikke overstige 80 kr. pr. time. Beløbet i 3. pkt. reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde nedsætte eller forhøje den beregnede betaling under hensyn til modtagerens økonomiske forhold.
------------
93. I § 55, stk. 1, er der fastsat regler om beregning af betalingen for midlertidig hjemmehjælp. Efter disse regler betales der 3 kr. pr. time, hvis det indkomstgrundlag, der er opgjort efter reglerne i § 54, udgør 2.701 kr. eller derover. Betalingen forhøjes med 1 kr. pr. time for hver 2.700 kr., det beregnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr. Der er dog fastsat en maksimumgrænse for den timebetaling, der kan opkræves. Den maksimale timebetaling udgør 82 kr. pr. 1. januar 1996. Dette beløb reguleres hvert år den 1. januar med den gældende satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb.
Der kan kun kræves betaling for det timetal, der anvendes til hjemmehjælpsmodtageren. Der kan derfor ikke opkræves betaling for den tid, der bruges til transport til og fra den enkelte hjemmehjælpsmodtager (»vejtid«).
Nedsættelse/forhøjelse
94. Efter § 55, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde nedsætte eller forhøje den betaling, der er beregnet efter reglerne i § 55, stk. 1.
Nedsættelsen eller forhøjelsen skal ske på grundlag af en konkret vurdering af hjemmehjælpsmodtagerens og eventuelle familiemedlemmers situation.
Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis nedsætte betalingen til et beløb, der skønnes rimeligt, hvis en hjemmehjælpsmodtager i en kortere periode skal have hjælp i et betydeligt antal timer, og det er vanskeligt for den pågældende at betale det fulde beløb for de timer, der modtages hjælp i.
Forhøjelse af betalingen kan eksempelvis ske i tilfælde, hvor hjemmehjælpsmodtageren og/eller ægtefællens indkomstgrundlag er nedsat på grund af fradrag, som udelukkende er af skatteteknisk karakter.
§ 56 a. Kommunalbestyrelsen etablerer et ældreråd, der rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og fungerer som kontaktorgan mellem borgerne og kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelsen af kommunalbestyrelsens ældrepolitik.
Kommunalbestyrelsen afgør, om der er grundlag for at etablere flere ældreråd. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle spørgsmål, der vedrører de ældre.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, har valgret og valgbarhed ved valget til ældrerådet. Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at personer med fast bopæl i kommunen, der modtager social pension, og som ikke er fyldt 60 år, også har valgret og valgbarhed til ældrerådet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for valgets afholdelse.
Stk. 4. Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmer. For hvert medlem vælges en stedfortræder. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv forretningsordenen for rådet.
Stk. 5. Udgifterne ved ældrerådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen, der stiller lokaler til rådighed for rådet samt sekretariatsbistand, hvis rådet ønsker dette.
-----------
2.1. Ældrerådets funktion
Formål
2. Det obligatoriske ældreråd skal medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere.
Ældrerådet skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen udbygges. De ældre skal have mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik.
Høringsforpligtigelse
Ældrerådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål, og kommunalbestyrelsen har derfor en forpligtelse til at høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre.
For at sikre at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger.
Spørgsgsmål vedrørende ældre
Ældrerådet skal ikke kun beskæftige sig med spørgsmål, der angår de svage ældre, men med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover - fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur. De ældre skal således have indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning for den enkelte i hverdagen. Ældrerådet skal fx høres om de årlige budgetter, om udbygningsplaner og om forslag til at iværksætte aktiviteter m.v. for ældre.
Klagerådet
Ældrerådet skal udpege 3 af sine medlemmer til klagerådet, jf. pkt. 59.
2.2. Etablering af ældreråd
Flere ældreråd
3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at ældrerådet etableres og har mulighed for at oprette flere ældreråd, hvis der - fx på grund af kommunens størrelse - lokalt skønnes at være behov for det.
Hvis der etableres flere ældreråd i kommunen, er alle ældreråd sideordnede i relation til kommunalbestyrelsen.
Samarbejdsorgan m.v.
Der kan eventuelt oprettes et centralt samarbejdsorgan, der består af medlemmer fra de enkelte ældreråd, men kommunalbestyrelsens høringsforpligtelse kan ikke opfyldes ved at rette høringen til et sådant samarbejdsorgan. Høringer m.v. skal sendes til alle de direkte valgte ældreråd.
Det centrale samarbejdsorgan kan heller ikke udpege medlemmer til klagerådet.
Ældrerådet har mulighed for at dele sig i flere undergrupper, der beskæftiger sig med forskellige områder. Men også i denne situation er kompetencen i forhold til kommunalbestyrelsen hos det samlede ældreråd.
Direkte valg
4. Medlemmerne af ældrerådet skal vælges ved direkte valg. Ældrerådet kan ikke etableres på andre måder.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der afholdes valg til ældrerådet, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for valgets afholdelse.
Personkredsen
Alle personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, kan deltage i valget og kan vælges til ældrerådet.
Førtidspensionister
Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at også personer med fast bopæl i kommunen, der modtager social pension, og som ikke er fyldt 60 år, skal have valgret og valgbarhed til rådet.
Sammensætning
Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmer, og for at sikre størst mulig kontinuitet i arbejdet skal der vælges et tilsvarende antal stedfortrædere.
Stedfortrædere
En stedfortræder skal ikke træde til, blot fordi et medlem er forhindret i at deltage i et eller flere møder i ældrerådet. Kun hvis et medlem - fx i forbindelse med flytning - udtræder af ældrerådet, skal en stedfortræder indtræde.
Det er ikke et krav, at den enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt ældrerådsmedlem.
Procedurer i forbindelse med valget
Der skal afholdes valg mindst hvert fjerde år. Kommunalbestyrelsen og ældrerådet beslutter i samarbejde, hvor ofte (mindst hvert fjerde år), hvornår og hvordan valghandlingen rent praktisk skal tilrettelægges i den enkelte kommune.
Det kan eksempelvis besluttes, om valghandlingen skal foregå ved et møde, hvortil de ældre indkaldes via lokalpressen, om der skal udsendes stemmesedler/valgkort til de stemmeberettigede ældre, om valget skal afholdes over èn eller flere dage, om afstemningen skal foregå pr. brev, og om der skal stilles krav om stillere i forbindelse med opstilling til valget.
Selve valghandlingen kan eventuelt tilrettelægges i forbindelse med valget til kommunalbestyrelsen og følge den opdeling i distrikter, som anvendes i denne sammenhæng. Men valghandlingen kan også foregå på andre tidspunkter - og eventuelt med kortere intervaller - og med andre opdelinger i distrikter, hvis dette lokalt findes hensigtsmæssigt.
Vedtægter og forretningsorden
5. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for rådet.
Vedtægterne kan fx indeholde bestemmelser om de overordnede politiske målsætninger for og regler om ældrerådets arbejde, om ældrerådets kompetence, om ændring af vedtægterne og om vedtægternes ikrafttræden.
Herudover forudsættes ældrerådet at være selvstyrende. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden og tilrettelægger i videst muligt omfang selv arbejdet.
Et aktivt ældreråd
6. Det forudsættes desuden, at ældrerådet selv aktivt indgår i samarbejdet med kommunalbestyrelsen dels ved at komme med ideer og forslag om ældres forhold, dels ved at rejse spørgsmål og komme med synspunkter inden for de områder, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at ældrerådet skal beskæftige sig med.
2.3. De lokale forhold
Minimumsregler
7. Bestemmelsen om ældreråd indeholder alene »minimum-regler« for opgaver, samarbejde m.v. Ældrerådet og kommunalbestyrelsen fastlægger i samarbejde det nærmere indhold af rådets arbejde og kan tilpasse samarbejdet efter de lokale forhold, således at ældrerådet inddrages i videre omfang, end det kræves efter § 56 a.
Kommunalbestyrelsen har fx mulighed for at overdrage konkrete opgaver til ældrerådet, herunder dispositionsretten over beløb til forskellige aktiviteter samt drift af aktivitets- og dagcentre. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke overlade ældrerådet opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse.
2.4. Kontakten til kommunens ældre
»Baglandet«
8. Da ældrerådet i videst muligt omfang skal varetage alle ældres interesser og synspunkter og tale på de ældres vegne, er det af stor betydning, at rådet etablerer og opretholder en tæt kontakt til de ældre i kommunen, herunder beboerråd m.v.
En god forbindelse til baglandet kan inspirere ældrerådet og medvirke til, at dialogen mellem rådet og kommunalbestyrelsen bliver bred og nuanceret. Herudover får ældrerådets synspunkter større vægt, hvis de støttes af et bredt udsnit af kommunens ældre
Kontakten til kommunens ældre og synliggørelsen af ældrerådet i lokalsamfundet kan fx sikres via lokalavis/-radio/-tv, hvor der kan informeres om ældrerådets aktiviteter, ideer, forslag m.v. Samarbejde med pensionistforeninger, fælles møder og fast telefontid, hvor kommunens ældre kan henvende sig til rådet, kan ligeledes medvirke til at synliggøre ældrerådet.
2.5. Generelle regler
Medlemskab af ældrerådet
9. Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv, og der er således ikke tale om et borgerligt ombud.
Udgifter og sekretariatsbistand
Udgifterne til ældrerådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen, der også stiller lokaler og - hvis rådet ønsker det - sekretariatsbistand til rådighed.
Forvaltningsloven
Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed, og rådet er derfor omfattet af forvaltningslovens regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger, tavshedspligt m.v., jf. kapitel 12.9. og Justitsministeriets »Vejledning om forvaltningsloven« (1986)
2.6. Overgangsregler
10. Kommunerne skal senest den 1. januar 1997 have etableret ældreråd, der opfylder de betingelser, der er beskrevet ovenfor.
Kommuner, der har etableret ældreråd før den 1. januar 1996, kan dog bevare disse i en overgangsperiode. I sådanne kommuner skal ældrerådene senest den 1. januar 1999 opfylde betingelserne i § 56 a, men såfremt der afholdes valg til ældreråd inden den 1.januar 1999, forudsættes dette at ske efter reglerne i § 56 a.
Der er ikke fastsat nærmere krav i bistandsloven om sammensætning, valgmetoder etc. for de ældreråd m.v., der er etableret før den 1. januar 1996, og som kan fungere indtil den 1. januar 1999. Det må dog forudsættes, at disse råd er oprettet med henblik på at give de ældre en generel indflydelse på kommunens ældrepolitik.
Førtidspoensionister og regler for valgets afholdelse
11. Kommunalbestyrelsen skal før det første valg til kommunens ældreråd drøfte spørgsmålet om førtidspensionisters deltagelse i ældrerådets arbejde med et eventuelt bestående ældreråd, uanset om dette opfylder betingelserne efter lovens § 56 a.
Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen fastsætte regler for valgets afholdelse i samarbejde med ældrerådet.
Såfremt der ved det første valg til ældrerådet ikke allerede er etableret et ældreråd i kommunen, må kommunalbestyrelsen selv - eventuelt efter drøftelse med lokale pensionistforeninger m.v. - beslutte, om også førtidspensionister skal have valgret og valgbarhed til rådet, og hvordan valget i øvrigt skal tilrettelægges. Kommunalbestyrelsens beslutning skal i så fald drøftes med ældrerådet inden næste valg til rådet.
2.7. Litteratur
12. Kommunernes Landsforening har udgivet en pjece om ældreråd (»Medspil og modspil«, KL (1996)).
§ 56. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjemmehjælp, jf. § 51, stk. 1, kan der i stedet ydes tilskud til dækning af udgifter til hjælp, som hjemmehjælpsmodtageren selv antager.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes således, at modtageren så vidt muligt stilles som om, der var ydet hjemmehjælp efter § 51, stk. 1, jf. §§ 53 eller 54. Tilskuddet kan dog ikke overstige hjemmehjælpsmodtagerens udgifter.
-----------
Tilskud i særlige tilfælde
38. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har mulighed for at udføre opgaver for en person, der er visiteret til hjemmehjælp, kan der i stedet udbetales tilskud til dækning af udgifterne til den bevilgede hjælp, således at hjemmehjælpsmodtageren selv antager en person til at hjælpe.
Kommunalbestyrelsen eller hjemmehjælpsmodtageren kan ikke frit vælge, om der skal udbetales et kontant beløb eller gives naturalhjælp. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen løbende justerer ressourcerne på hjemmehjælpsområdet, og muligheden for at udbetale tilskud kan kun anvendes i særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens planlægning svigter på grund af uforudsete omstændigheder, eller hvis der er tale om særlige forhold. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en hjemmehjælpsmodtager skal have hjælp på særlige tidspunkter af døgnet, hvor det kan være vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt personale. Der kan desuden udbetales et kontant beløb i særlige tilfælde, hvor samarbejdet mellem hjemmehjælpsmodtageren og personalet er vanskeliggjort.
Der kan udbetales tilskud både til køb af praktisk hjælp og hjælp til personlige fornødenheder, samt til køb af hjælp til afløsning af personer, der passer et barn eller en voksen med en fysisk eller en psykisk lidelse i hjemmet.
Der kan udbetales tilskud til de opgaver, som kommunalbestyrelsen selv ville have ydet hjælp til og i den periode, som kommunen ville have ydet hjælp.
Det tilskud, der udbetales, må ikke overstige hjemmehjælpsmodtagerens faktiske udgifter til hjælp, og kommunalbestyrelsen skal påse, at beløbet anvendes til formålet.
Hjemmehjælpsmodtagerens pligter
39. Hjemmehjælpsmodtageren antager selv hjælpen og skal derfor også selv tilrettelægge arbejdet. Hjemmehjælpsmodtageren skal desuden udbetale løn, feriepenge, ATP-bidrag og eventuelle sygedagpenge m.v., medmindre hjælpen rekvireres fra et servicefirma.
Kommunalbestyrelsens pligter
40. Kommunalbestyrelsen bevarer ansvaret for, at personer, der får udbetalt tilskud til selv at antage hjemmehjælp, modtager den fornødne hjælp, og kommunalbestyrelsen skal derfor påse dette. Det forudsættes også, at kommunalbestyrelsen hjælper hjemmehjælpsmodtageren i fornødent omfang med at skaffe hjælpen og evt. udbetale løn etc.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde i stedet ansætte en ægtefælle eller en nær pårørende, der påtager sig at udføre hjemmehjælpsopgaverne. Den pågældende ansættes i sådanne tilfælde i kommunens hjemmehjælpsordning i den pågældende periode.
Tilskuddets størrelse m.v.
41. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddets størrelse, således at hjemmehjælpsmodtageren så vidt muligt stilles økonomisk som om, der var ydet midlertidig eller varig hjemmehjælp. Hvis en hjemmehjælpsmodtager er berettiget til midlertidig hjemmehjælp og efter reglerne i §§ 54 og 55 skal betale for denne hjælp, skal den pågældende selv betale den del af udgiften, der svarer til den beregnede betaling.
42. Efter ligningslovens § 7, litra j, er ydelser, som udbetales efter bistandsloven til dækning af nærmere bestemte udgifter, ikke skattepligtige for modtageren. Tilskud, som er udbetalt efter § 56, er således ikke skattepligtige for hjemmehjælpsmodtageren, hvis tilskuddet rent faktisk er anvendt til formålet.
Kontrol
43. De sociale myndigheder og skattemyndighederne skal foretage kontrol for at sikre, at det tilskud, der udbetales, ikke overstiger de faktiske udgifter og, at de beløb, der udbetales, rent faktisk anvendes til formålet. Kommunalbestyrelsen bør derfor bede hjemmehjælpsmodtageren om at fremlægge dokumentation for de udgifter, der er afholdt. Hjemmehjælpsmodtageren kan også pålægges at oplyse, hvem der har udført opgaverne i hjemmet.
5.3. Skriftlige afgørelser
og visitationsskemaer
-----------
§ 56 b. Kommunalbestyrelsen etablerer et klageråd, der drøfter og videreformidler klager, der, jf. § 57, 2. pkt., forelægges rådet over tildeling af hjemmehjælp, omfanget og udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne med henblik på at følge og medvirke til, at hjemmehjælpsopgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger på dette område. Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet, jf. § 56 a, i særlige tilfælde etablere flere klageråd. Klagerådet afgør, hvilke af de indkomne sager og hvilke spørgsmål vedrørende hjemmehjælp i øvrigt der skal forelægges kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der udpeges medlemmer til klagerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for udpegningen.
Stk. 3. Klagerådet består af 3 medlemmer udpeget af og blandt medlemmerne af kommunens ældreråd, 1 medlem udpeget af invalideorganisationerne i kommunen og 2 medlemmer udpeget af og blandt medlemmer af kommunalbestyrelsen. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem en stedfortræder. Klagerådet vælger selv sin formand blandt de medlemmer, der er udpeget af ældrerådet.
Stk. 4. Det medlem, der udpeges af invalideorganisationerne i kommunen, jf. stk. 3, skal modtage social pension og være under 60 år samt have fast bopæl i kommunen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes dem af klagerådets medlemmer, som ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer, diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 6. Udgifterne ved klagerådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen, der stiller sekretariatsbistand og lokaler til rådighed for rådet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at klagerådet får de nødvendige generelle og lokale oplysninger om hjemmehjælpsområdet.
------------
5.6.1. Klagerådets funktion
Formål
57. Klagerådet skal følge hjemmehjælpsområdet og - via samarbejdet med kommunalbestyrelsen - medvirke til, at hjemmehjælpsopgaverne i praksis udføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens egne målsætninger.
Kompetence
Klagerådet skal drøfte og videreformidle klager over tildeling af hjemmehjælp samt over omfanget og udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne. Rådet afgør selv, hvilke af de indkomne enkeltsager og mere overordnede spørgsmål der skal forelægges for kommunalbestyrelsen.
Klagerådet har ikke kompetence til at omgøre kommunalbestyrelsens afgørelser om hjemmehjælp. Men rådet kan ved forelæggelsen for kommunalbestyrelsen udtale kritik, komme med forslag til og henstillinger om ændringer m.v.
Det forudsættes, at klagerådet bidrager til udviklingen på hjemmehjælpsområdet gennem den dialog, der opstår mellem kommunalbestyrelsen og rådet.
Klagerådet har mulighed for at tage alle spørgsmål på hjemmehjælpsområdet op til vurdering - både spørgsmål af generel karakter og spørgsmål, der har udspring i konkrete sager. Klagerådene kan således både beskæftige sig med spørgsmål om kommunens tilrettelæggelse af hjemmehjælpsordningen og om kommunens udførelse af opgaverne, fx klager over at hjemmehjælperne kommer for sent, at der ikke meldes afbud, og at hjemmehjælperne ikke udfører opgaverne tilfredsstillende.
5.6.2. Etablering af klageråd
58. Kommunerne skal senest den 1. januar 1997 have oprettet klageråd, der opfylder betingelserne i § 56 b.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for etableringen af klagerådet og kan i særlige tilfælde - fx på grund af kommunens størrelse - oprette flere klageråd.
Flere klageråd
Kommunalbestyrelsen skal drøfte spørgsmålet om oprettelse af flere klageråd med kommunens ældreråd.
Hvis der etableres flere klageråd i kommunen, kan der eventuelt oprettes et samarbejdsorgan.
Et sådant samarbejdsorgan kan alene have en koordinerende funktion, idet konkrete sager og generelle spørgsmål om hjemmehjælp skal drøftes i og videreformidles af de enkelte klageråd.
Sammensætning
59. Klagerådet skal bestå af 3 medlemmer udpeget af og blandt ældrerådets medlemmer, 2 medlemmer udpeget af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer og 1 medlem udpeget af invalideorganisationerne i kommunen.
Der skal på samme måde udpeges et tilsvarende antal stedfortrædere. Det er ikke et krav, at den enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt klagerådsmedlem.
Det medlem, der udpeges af invalideorganisationerne i kommunen, skal modtage social pension, være under 60 år og have fast bopæl i kommunen.
Hvis de lokale invalideorganisationer ikke kan udpege en førtidspensionist med bopæl i kommunen, kan klagerådet etableres uden et sådant medlem. Klagerådet består i så fald af 5 medlemmer.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der mindst hvert fjerde år udpeges medlemmer til klagerådet.
Kommunalbestyrelsen og kommunensældreråd beslutter i samarbejde, hvordan udpegningen rent praktisk skal foregå i den enkelte kommune.
Formand
Klagerådet vælger selv sin formand blandt de medlemmer, der er udpeget af ældrerådet.
5.6.3. Retningslinier for klagerådetsvirksomhed
60. Kommunalbestyrelsen og klagerådet fastlægger i fællesskab de nærmere retningslinier for samarbejdet og for klagerådets virksomhed, herunder retningslinier for hvor ofte klagerådet afholder møder, og om klagerådet eventuelt skal afgive en form for årsberetning til kommunalbestyrelsen. Kommunens ældreråd skal inddrages i disse drøftelser.
Ældrerådet skal også inddrages ved fastsættelsen af retningslinier for, på hvilken måde klagerne skal have tilbagemelding dels om kritik, henstillinger og forslag, som klagerådet meddeler kommunalbestyrelsen på grundlag af henvendelser fra kommunens borgere, dels om kommunens reaktioner herpå.
5.6.4. Generelle regler
Medlemskab af klagerådet
61. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de medlemmer af klagerådet, der ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer. Samtlige sådanne medlemmer er i givet fald omfattet af en beslutning om vederlæggelse.
I forbindelse med vederlæggelsen anvendes reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse og i § 16 b i lov om Københavns Kommunes styrelse.
For de medlemmer af klagerådet, der er kommunalbestyrelsesmedlemmer, gælder reglerne i § 16 i henholdsvis lov om kommunernes styrelse og lov om Københavns Kommunes styrelse. Efter disse bestemmelser modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt et fast vederlag. Et medlem kan dog vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod at give afkald på en del af det faste vederlag. Bestemmelserne indeholder endvidere regler om godtgørelse af udgifter.
Der henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 888 af 22. november 1995 om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv samt til den tilhørende »Vejledning om vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer m.fl.« af 28. november 1995.
Udgifter, sekretariatsbistand m.v.
62. Udgifterne til klagerådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen, der også stiller sekretariatsbistand og lokaler til rådighed for rådet.
Kommunalbestyrelsen skal herudover sørge for, at klagerådets medlemmer får de nødvendige generelle og lokale oplysninger om hjemmehjælpsområdet. Dette kan ske ved udarbejdelse af informationsmateriale, tilrettelæggelse af kursusvirksomhed og orienteringsmøder m.v.
Forvaltningsloven
Klagerådet er en selvstændig forvaltningsenhed, og rådet er derfor undergivet forvaltningslovens regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger, tavshedspligt m.v., jf. kapitel 12.9. og Justitsministeriets »Vejledning om forvaltningsloven« (1986)
5.6.5. Klage over tilbud efter § 50
-----------
§ 57. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til tilbud i det enkelte tilfælde, jf. § 50, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. En klage over en afgørelse om hjemmehjælp efter § 51 eller over udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne kan ansøgeren eller modtageren dog forelægge eller kræve, at kommunalbestyrelsen forelægger for det lokale klageråd, jf. § 56 b
-----------
63. Der er ikke mulighed for at klage efter bistandslovens almindelige regler over kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til tilbud efter § 50
64. En ansøger eller modtager af hjemmehjælp har imidlertid mulighed for at forelægge en klage over en afgørelse om hjemmehjælp eller over udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne for det lokale klageråd, jf. § 56 b. Ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren kan også kræve at kommunalbestyrelsen forelægger klagen for rådet
Hvis kommunalbestyrelsen forelægger klagen, skal den ledsages af materiale af betydning for sagens behandling i klagerådet og af bemærkninger fra kommunalbestyrelsen eller fra den myndighed, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til at træffe afgørelse i disse sager. Tilsvarende forudsættes det, at kommunalbestyrelsens bemærkninger og relevant materiale indhentes, hvis klageren selv indbringer sagen for klagerådet.
65. En ansøger eller modtager af hjemmehjælp har desuden fortsat mulighed for at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen som det politisk ansvarlige organ, hvis pågældende er utilfreds med en afgørelse om hjemmehjælp eller med udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne.
Klage over betaling m.v.
66. Kommunalbestyrelsens afgørelseom betalingen for midlertidig hjemmehjælp, jf. §§ 54 og 55, samt om tilskuddets størrelse efter § 56 kan indbringes for det sociale ankenævn.
5.7. Forsøg efter bistandslovens § 138 b
-----------
§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller anden institution. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
-------------
Almindelige betingelser.
179. Det er en betingelse for at etablere en plejeordning i eget hjem, at den døende er plejekrævende, og at prognosen efter en lægelig vurdering er kort levetid. Lægen skal desuden vurdere, at den plejekrævendes tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller anden institution. Det skal altså være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet.
En plejeordning vil i de fleste tilfælde blive etableret i umiddelbar forlængelse af et sygehusophold. Det er dog ikke en forudsætning for at etablere en plejeordning, at den døende udskrives direkte fra sygehus til eget hjem.
Frivillig aftale
180. Den døende og den, der påtager sig plejeopgaven, skal være enige om, at der etableres en plejeordning i eget hjem. Det er en grundlæggende forudsætning for etablering af et plejeforhold, at det er baseret på frivillighed. Reglerne om plejevederlag må således ikke bruges som pression over for nærtstående, som ikke mener, at de er i stand til at påtage sig plejeopgaven eller over for den døende, som ikke selv ønsker at blive plejet af nærtstående.
Information
181. Pleje af døende i hjemmet er en fysisk og psykisk belastende opgave. Det er derfor vigtigt, at den døende og den, der ønsker at påtage sig plejeopgaven, informeres om sygdommen, dens forventede forløb og de hjælpemuligheder, der kan tilbydes under et plejeforløb i hjemmet.
Hjælpetilbud
Kommunens almindelige tilbud om hjælp til syge skal også gives til døende, der plejes i hjemmet af en nærtstående. Kommunen skal således oplyse om mulighederne for at få fx hjemmehjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, hjælpemidler, boligændringer, smertebehandling og aflastningsophold. Selv om en nærtstående påtager sig plejeopgaven, vil der ofte være behov for ekstra hjælp fra kommunens hjemmepleje m.v.
Samarbejde
Der bør lige fra plejeforholdets etablering være et nært samarbejde mellem den praktiserende læge, plejeren/den døende og kommunens hjemmepleje. Det vil være en fordel at udpege en kontaktperson, som kan koordinere indsatsen. Det vil normalt også være en forudsætning for at kunne passe en døende i hjemmet, at der er mulighed for at få bistand fra læge og hjemmepleje uden for de normale træffetider.
Kommunen bør desuden informere plejeren om mulighederne for at få plejevederlag og om, hvor stort et beløb der i givet fald kan udbetales. Det er dog ikke en betingelse for at etablere en plejeordning, at plejeren modtager godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste(plejevederlag).
Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den døendes aktuelle opholdskommune. Om opholdskommune se kapitel 9.9.
Tjenestefrihed m.v.
182. Bistandsloven indeholder ikke regler om ret til frihed fra arbejde med det formål at pleje en døende. Lønmodtagere kan have adgang til tjenestefrihed og nedsat arbejdstid efter de bestemmelser, der er fastsat i tjenestemandsloven, overenskomster, husaftaler m.v. Retten til tjenestefrihed og nedsat arbejdstid er i alle tilfælde betinget af, at der indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren.
Finansministeriet har i cirkulære af 16. november 1995 henstillet til samtlige ministerier m.v., at der ydes tjenestefrihed uden løn eller nedsat arbejdstid til ansatte i staten og Folkekirken, der ønsker at passe en nærtstående, som vælger at dø i eget hjem. Da ordningen blev indført, var det forudsat, at alle offentlige arbejdsgivere efterlever lovens intentioner og bevilger tjenestefrihed til pasning af døende.
9.3. Plejevederlag - godtgørelse for tabt arbejdsindtægt
183. Plejevederlag kan udbetales til nærtstående, der mister en arbejdsindtægt som følge af, at de påtager sig plejeopgaven.
Nærtstående
Som nærtstående anses fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre, der er så nært knyttet til den døende, at det vil være nærliggende, at denne person yder plejen. Der kan således ikke stilles krav om et egentligt slægtskabsforhold. Det er heller ikke en betingelse, at der har været fælles bopæl forud for plejeforholdets etablering.
Indtægtstab
184. Der kan kun udbetales plejevederlag som godtgørelse for tabt arbejdsindtægt, eller hvad der kan sidestilles hermed. Plejevederlag kan fx ikke udbetales til en hjemmearbejdende ægtefælle. Pensionister, efterlønsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere opfylder heller ikke kravet om tab af arbejdsindtægt, da pension, efterløn og kontanthjælp ikke bortfalder, fordi de passer en døende. En kontanthjælpsmodtager kan opfylde sin forpligtelse efter bistandslovens § 40 til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at passe en døende i hjemmet.
Uddannelsessøgende, som modtager uddannelsesstøtte efter lov om Statens Uddannelsesstøtte (SU), kan ikke få plejevederlag som godtgørelse for tab af SU under en plejeorlov, fordi SU ikke kan sidestilles med arbejdsindtægt.
Der kan dog udbetales plejevederlag til fx en pensionist eller en modtager af SU, som samtidig har haft arbejde, og som mister arbejdsindtægten som følge af plejeopgaven.
Pleje i hjemmet
185. Plejevederlaget kan udbetales, uanset om plejen foregår i den døendes hjem, eller om den døende tager ophold hos plejeren. Det er imidlertid en forudsætning for udbetaling af plejevederlag, at den døende vælger at blive plejet af en nærtstående i hjemmet.Plejevederlag kan derfor ikke udbetales til en nærtstående, som ønsker at passe en døende, der bor i plejehjem eller anden institution.
Andre muligheder
Hvis den nærtstående ikke tidligere har haft arbejdsindtægt og derfor ikke kan dokumentere et indtægtstab, kan kommunen eventuelt yde hjælp efter andre bestemmelser. Kommunen kan fx ansætte en nærtstående i hjemmeplejen til at passe den døende eller yde tilskud efter § 56 til hjælp, som familien selv antager.
9.4. Beregning af plejevederlag, beskatning m.v.
----------
§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med lønindtægt, eller hvad dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af plejerens gennemsnitlige indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af plejeforholdet. Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5 pct. af det beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved plejeforholdets ophør.
Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til personer, som i stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag ydes i disse tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid. Hvis flere personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige det i stk. 1 nævnte beløb.
Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb, der kan udbetales i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Såfremt pågældende kan dokumentere, at indtægten berettiger til et højere plejevederlag end nævnt i 1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt, dog højst med et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1, 2. pkt.
-------------
Arbejdsindtægt
186. Plejevederlag kan, som nævnt, kun udbetales til nærtstående, der mister en arbejdsindtægt som følge af, at de påtager sig plejeopgaven. Plejevederlag beregnes på grundlag af plejerens dokumenterede gennemsnitlige arbejdsindtægt i de seneste 12 måneder inden plejeforholdets begyndelse. Det er altid gennemsnittet af den faktiske indtægt, der lægges til grund, uanset om ansøgeren har arbejdet på fuld tid eller nedsat tid i perioden.
Ved arbejdsindtægt forstås såvel lønindtægt som indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvad der kan sidestilles hermed. Indtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægter, indgår således også i beregningen af plejevederlaget. Der kan fx være tale om arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.
Der stilles ikke krav om, at indtægterne skal være tjent her i landet. Hvis en ansøger har haft arbejdsindtægter i udlandet i de seneste 12 måneder, indgår disse indtægter således også i beregningsgrundlaget.
Uddannelsesstøtte efter lov om Statens Uddannelsesstøtte (SU) indgår ikke i opgørelsen af indtægter til brug for beregning af plejevederlag, da denne indtægt ikke anses som erstatning for tabt arbejdsindtægt. Hvis en modtager af SU samtidig har haft arbejdsindtægter, indgår arbejdsindtægterne i beregningsgrundlaget.
Efter § 57 a kan plejeren kun få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt. Plejeren kan fx ikke få dækket udgifter til kørsel efter reglerne om plejevederlag.
Maksimumbeløb
187. Plejevederlaget kan højst udgøre et beløb, der svarer til højeste hjemmehjælperløn inklusive stedtillæg for det pågældende område. Plejevederlaget udbetales uden hensyn til plejerens eller den døendes økonomiske forhold.
Der udbetales et tillæg til plejevederlaget på 12,5 pct. af plejevederlaget. Tillægget svarer til det beløb, som den pågældende ville have fået som feriepenge, hvis der havde været tale om et ansættelsesforhold. Tillægget er ikke feriepenge i ferielovens forstand. Reglerne i ferieloven finder derfor ikke anvendelse, og tillægget udbetales til den pågældende til fri rådighed ved plejeforholdets ophør.
Flere plejere
188. Hvis flere deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg.
Deltidspleje
Hvis en nærtstående nedsætter sin arbejdstid for at udføre plejeopgaven, kan der ydes kompensation i forhold til den nedsatte arbejdstid (supplerende plejevederlag).
Undtagelsesbevis højere beløb
189. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde udbetale et plejevederlag med et højere beløb end højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Kommunalbestyrelsen afgør efter en konkret vurdering, om der foreligger særlige forhold. Som eksempler kan nævnes store forsørgerbyrder eller andre høje, faste og rimelige udgifter, som ellers kunne hindre ansøgeren i at pleje den døende.
Skat m.v.
190. Plejevederlaget udbetales af den døendes aktuelle opholdskommune, men der er ikke tale om et ansættelsesforhold med kommunen som arbejdsgiver. Kommunen indeholder derfor ikke A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af plejevederlaget. Plejevederlaget er imidlertid skattepligtigt og skal derfor selvangives. Der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlag.
Selvstændige
191. Der er fastsat særlige regler om beregning af plejevederlag til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed. For selvstændige er der fastsat både et minimum og et maksimum for plejevederlagets størrelse.
Minimumbeløb
Plejevederlag til en selvstændig skal pr. uge udgøre mindst 2/3 af det højeste dagpengebeløb, der kan udbetales pr. uge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Hvis ansøgeren kun har beskedne indtægter, er det derfor ikke nødvendigt at foretage en nøjagtig opgørelse af indtægten.
Det er en forudsætning for at udbetale plejevederlag til en selvstændig, at det kan godtgøres, at den pågældende har udøvet selvstændig virksomhed, og at indtægten skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats. Dokumentation kan fx være det regnskab, der føres i forbindelse med den selvstændige virksomhed.
Hvis ansøgeren kan dokumentere, at indtægten er højere end minimumbeløbet, beregnes plejevederlaget på grundlag af denne indtægt.
Indtægtsgrundlag
192. Indtægtsgrundlaget opgøres efter de regler, der er fastsat om opgørelse af selvstændiges indtægt til brug for beregning af dagpenge i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Maksimumbeløb
Selvstændige kan - ligesom lønmodtagere - højst få udbetalt plejevederlag med et beløb, der svarer til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis udbetale et højere plejevederlag til selvstændige efter de samme retningslinier, som gælder for lønmodtagere.
9.5. Ophør af plejeforhold og plejevederlag
-----------
§ 57 c. Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller anden institution medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.
----------
Ophør ved dødsfald
193. Når plejeforholdet ophører ved den plejekrævendes død, har plejeren ret til at få udbetalt plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at det ikke kan forventes, at plejeren begynder at arbejde umiddelbart efter dødsfaldet. Hvis plejeren begynder at arbejde før udløbet af 14 dages-perioden, ophører plejevederlaget fra dette tidspunkt, da der ikke længere er noget indtægtstab.
Ophør af andre grunde
194. Hvis plejeforholdet ophører af andre grunde end den plejekrævendes død, ophører plejevederlaget, når plejeforholdet afsluttes.
Plejeren og den plejekrævende kan til hver en tid og uden varsel bringe plejeforholdet til ophør. Kommunalbestyrelsen kan desuden undtagelsesvis beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis det viser sig, at pleje i hjemmet ikke mere kan anses for hensigtsmæssig.
Midlertidig indlæggelse
Selv om plejen foregår i hjemmet, kan der blive behov for, at den døende indlægges midlertidigt, fx som led i aflastning. Kortvarige ophold i sygehus, plejehjem eller anden institution medfører ikke i sig selv, at plejevederlaget bortfalder.
9.6. Delpension, arbejdsløsheds- og sygedagpenge efter en plejeorlov.
195. Der er fastsat særlige regler om, hvordan perioder med plejeorlov indgår ved vurderingen af, om betingelserne er opfyldt for at få arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og delpension. Der henvises til følgende bekendtgørelser
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed, §§ 23, nr. 10, og 39, stk. 1, nr. 3,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1995 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, § 10, nr. 3,
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, §§ 11, 35 og 39, stk. 1,
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 885 af 24. oktober 1994 om delpension, §§ 3, 7, 8, 9 og 14.
9.7. Hjælp til medicin, sygeplejeartiklerog hjemmehjælp
-----------
§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning, til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende, kan der ydes hjælp hertil uden hensyn til pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan ydes, når
1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold passer den døende,
2) kommunalbestyrelsen varetager plejen helt eller delvist eller yder tilskud efter § 56 til hjælp, som familien selv antager,
3) et hospice varetager plejen
§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12, der ydes i tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling, uanset om den praktiske bistand er varig eller midlertidig.
-----------
Formål
196. Da ordningen blev indført, var det forudsat, at døende personer, som ønsker at blive plejet i hjemmet, ikke skal påføres udgifter, som de ikke ville have haft, hvis plejen var foregået på sygehus.
Efter § 57 d kan der ydes hjælp til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende uden hensyn til den døendes og familiens økonomiske forhold.
Personkreds
Hjælp til medicin m.v. efter § 57 d kan ydes til plejekrævende personer, som vælger at dø i eget hjem eller i et hospice.
Hospice
Et hospice er en institution, hvor der ydes pleje af og omsorg for alvorligt syge og døende.
Eget hjem
Der kan ydes hjælp til medicin m.v. efter § 57 d til døende, der plejes i hjemmet af nærtstående eller af kommunen. Hjælpen kan ydes, når en nærtstående i forbindelse med en etableret plejeordning passer den døende alene eller med bistand fra kommunens hjemmepleje. Det er uden betydning, om plejeren har ret til godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste (plejevederlag). Der kan også ydes hjælp efter § 57 d, når plejen varetages af en nærtstående, som kommunen har ansat til at passe den døende.
Der kan desuden ydes hjælp efter § 57 d, når kommunens hjemmepleje alene varetager plejen af den døende i eget hjem eller yder tilskud efter § 56 til hjælp, som familien selv antager.
Plejehjem
Beboere i plejehjem har ikke ret til hjælp til medicin m.v. efter § 57 d, da der kun kan ydes hjælp i tilslutning til pleje af personer, der vælger at dø i eget hjem eller hospice.
Medicin m.v.
198. Der kan ydes hjælp til udgifter til alle former for lægeordineret medicin. Det er uden betydning, om sygesikringen yder tilskud til medicinen. Der kan også ydes hjælp til egenudgiften til fysioterapi og psykologisk bistand, hvis den ansøgte hjælp normalt ville være blevet givet under sygehusophold.
Sygeplejeartikler o.l.
Hjælp til udgifter til sygeplejeartikler og lignende ydes efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Det bør indgå i vurderingen, om den ansøgte hjælp ville være blevet givet, hvis plejen var foregået på sygehus. Der kan ydes hjælp til egenudgiften til fx sondeernæring, ekstra vask af tøj og sengelinned.
Egensudgiften
199. Der kan ydes hjælp efter § 57 d til udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter denne bestemmelse til den pågældendes egen andel af udgiften til medicin m.v. Der kan kun ydes tilskud efter § 57 d til den del af udgiften, som ikke kan dækkes efter fx sygesikringsloven eller fra Sygeforsikringen Danmark.
Hvis betingelserne er opfyldt for at få hjælp til udgifter til medicin, sygeplejeartikler o.l. efter § 57 d, skal kommunen ikke vurdere, om der kan gives hjælp til disse udgifter efter pensionslovens § 17 eller bistandslovens §§ 46 a og 58. Lovens § 57 d går forud for de nævnte bestemmelser.
Hjemmehjælp
200. Det er præciseret i § 57 e, at der ikke kan kræves betaling for hjemmehjælp, som ydes i tilslutning til pleje af døende.
Hjælpemidler
Hvis den døende får behov for hjælpemidler eller hjælp til boligindretning, kan denne hjælp ydes efter reglerne i bistandslovens §§ 58 og 59. Personer, der får hjælp efter kapitel 12 a, må anses for at opfylde betingelserne i § 58 om varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed.
Et hospice forudsættes at have de redskaber, hjælpemidler og lignende til rådighed, som normalt anvendes i forbindelse med ophold, pasning og pleje af døende i institution. Sådanne hjælpemidler kan således ikke ydes efter bistandslovens § 58 til døende, der passes i et hospice.
Hjælpemidler, som den døende herudover har behov for, ydes efter bistandslovens § 58.
9.8. Klageadgang
---------
§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
---------
201. Kommunalbestyrelsens afgørelser om plejevederlag og anden hjælp efter kapitel 12 a kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
9.9.Særligt om opholdskommune, refusion og finansiering.
202. Bistandslovens almindelige bestemmelser om opholdskommune og refusion er omtalt i kapitel 12.5 og 12.6. Nedenfor nævnes kun bestemmelser, som har særlig relevans for hjælp efter kapitel 12 a.
Plejevederlag og anden hjælp efter kapitel 12 a udbetales af den døendes aktuelle opholdskommune, da det er den døendes forhold, som er afgørende for, om der kan ydes hjælp. Hvis den døende fx tager ophold i en anden kommune for at blive plejet i plejerens hjem eller i et hospice, skal denne kommune udbetale hjælpen.
Opholdskommunen kan kræve udgifter til hjælp efter kapitel 12 a refunderet af en tidligere opholdskommune i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 11. Opholdskommunen kan fx kræve udgifter til hjælp efter § 57 d refunderet af en tidligere opholdskommune, når opholdet i kommunen skyldes indlæggelse i hospice, jf. lovens § 11, stk. 1, nr. 2.
Udgifterne til hjælp efter kapitel 12 a finansieres efter samme regler som praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler m.v, jf. § 135, stk. 5 og 6. Den samlede hjælp, herunder plejevederlag, betragtes i relation til fordelingen af udgifter mellem kommune og amt som ydet til den døende.
§ 61. Til personer, der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse, kan der ydes tilskud til abonnement til kollektive transportmidler samt, når helbredsmæssige grunde taler derfor, til befordring med individuelle transportmidler.
----------
11.1. Tilskud efter 61.
Kollektive transportmidler
215. Efter bistandslovens § 61 kan kommunen give tilskud til abonnement til kollektive transportmidler. Personer, der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse, kan visiteres til tilskud efter bestemmelsen.
Reglen omfatter tilskud til betaling af kørselsabonnement til kollektive trafikmidler i kommunen og tilgrænsende kommuner.
Det er en forudsætning, at der er tale om særlige abonnementsordninger for den nævnte persongruppe, og at ordningerne er etableret af trafikselskaberne ud fra trafikøkonomiske synspunkter. Det er også en forudsætning, at kommunen kun yder hjælp efter bestemmelsen til den del af abonnementsbetalingen, som pensionisten ikke selv kan betale. Trafikselskabets eventuelle underskud på abonnementsordningerne kan ikke konteres som hjælp efter § 61, heller ikke i tilfælde hvor trafikselskabet er kommunalt.
Kommunalbestyrelsen fastlægger selv, efter hvilke retningslinier og i hvilket omfang der kan gives tilskud.
Individuelle transportmidler
216. Kommunen har også mulighed for at give tilskud til befordring med individuelle transportmidler. Personkredsen er den samme som i relation til kollektive transportmidler, jf. pkt. 215, men hjælp kan kun ydes, når helbredsmæssige grunde taler derfor. Det er således en forudsætning, at pensionisten af helbredsmæssige grunde ikke kan benytte kollektive transportmidler.
Tilskuddet gives efter en vurdering af behovet i det enkelte tilfælde. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv tilskudsordningen og bestemmer, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om pensionisten selv skal kunne vælge.
Skattefrit tilskud
217. Ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udbetaler efter lov om social bistand til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, er ikke skattepligtige, jf. ligningslovens § 7, litra j.
Et tilskud efter § 61 udbetales ikke til fri disposition for pensionisten, men derimod til dækning af den pågældendes konkrete transportudgifter.
Når tilskuddet er anvendt til formålet, er det således ikke skattepligtigt for pensionisten.
Kommunalbestyrelsen bør af hensyn til de sociale myndigheders og skattemyndighedernes kontrol bede pensionisten fremlægge dokumentation for afholdelsen af udgiften, fx i form af en kvittering.
Pensionslovens § 17
218. § 61 gør ikke udtømmende op med, under hvilke betingelser en pensionist kan modtage tilskud til befordring.
Efter 17 i lov om social pension kan der udbetales personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Loven indeholder ikke begrænsninger med hensyn til de formål, der kan gives personligt tillæg til, og kommmunen kan derfor give tilskud til transport, såfremt udgiften er rimelig og pensionisten ikke selv er i stand til at betale.
Der henvises til Socialministeriets Vejledning om social pension.
Modtager kommunen en ansøgning om befordringshjælp, og er betingelserne i § 61 for at yde tilskud ikke opfyldt, må kommunen vurdere, om der foreligger så vanskelige økonomiske forhold, at der kan udbetales personligt tillæg efter pensionslovens § 17.
Kommunen skal således realitetsbehandle en ansøgning om kørselstilskud som en ansøgning om personligt tillæg efter pensionslovens § 17, hvis der gives afslag på befordringshjælp efter bistandslovens § 61, jf. SM P-2-94.
11.2. Andre transportordninger
219. Der findes - uden for Socialministeriets lovgivning - forskellige transportordninger, som kan have betydning for pensionister
Individuel handicapkørsel
Der er i 1992 indført pligt for Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) og for samtlige amter/trafikselskaber uden for HT-området til at indføre individuel befordring af svært bevægelseshæmmede personer. Denne befordring dækker ikke kørsel til behandling, terapi eller lignende (handicapkørsel), jf. lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet (Trafikministeriet).
Ordningen tilrettelægges lokalt af amter/trafikselskaber i samarbejde med handicaporganisationerne. Der kan derfor være forskel på, hvordan de enkelte trafikselskaber vælger at administrere den.
Det er en forudsætning, at prisen for kørslen ikke ligger væsentligt højere end prisen for transport af ikke-handicappede.
Transport til/fra sygehus
Regler om befordring eller befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling findes i sygehusloven.
Der henvises til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1176 af 21. december 1995 om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, som ændret ved bekendtgørelse nr. 100 af 27. februar 1996.
Alment praktiserende læge og speciallæge
Regler om befordringsgodtgørelse ved transport til og fra alment praktiserende læge og speciallæge findes i sygesikringsloven.
Der henvises til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 27. februar 1996 om befordringsgodtgørelse efter sygesikringsloven.
65-billet
Med 65-billet kan personer, der er fyldt 65 år, og personer, der modtager social pension, rejse med DSB til nedsat betaling.
Lokal og regional kollektiv trafik
Der er herudover i de enkelte trafikselskaber/amter etableret rabatordninger for personer, der er fyldt 65 år, og personer, der modtager social pension. Ordningerne er etableret af de enkelte trafikselskaber/amter og kommuner i fællesskab, og der kan derfor være forskel på rabatternes størrelse og på, hvordan rabatordningerne i øvrigt tilrettelægges i de forskellige dele af landet.
HT/DSB pensionistkort
Til lokale rejser i hovedstadsområdet kan personer, der er fyldt 67 år, og personer, der modtager førtidspension, købe særlige pensionistkort, som er gyldige i 3 måneder.
§ 81. Plejehjem og beskyttede boliger kan fortsat drives efter denne lov efter istandsættelse og ombygning.
--------------
Nye plejehjem og beskyttede boliger kan ikke oprettes
96. Siden den 1. januar 1988 har kommunerne ikke kunnet opføre plejehjem og beskyttede boliger. Bestående institutioner kan fortsat drives; dette gælder også efter istandsættelse eller mindre ombygning, jf. § 81.
Når plejehjem eller beskyttede boliger ombygges, kan finansieringsreglerne i ældreboligloven benyttes, hvis der er tale om en gennemgribende ombygning, jf. herved pkt. 150.
------------
§ 82. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den daglige drift af plejehjem og beskyttede boliger i kommunen, så vidt muligt i samarbejde med beboerråd.
Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af plejehjem og beskyttede boliger i amtskommunen.
------------
Tilsynspligt
97. Kommunens pligt til at føre tilsyn med plejehjem og beskyttede boliger er fastlagt i § 82, hvori det fremhæves, at dette tilsyn bør tilrettelægges i samarbejde med beboerråd. Der er ikke regler om, hvordan, hvor tit eller af hvem disse tilsyn skal foretages. I mange kommuner er der gode erfaringer med, at medlemmer af kommunalbestyrelsen direkte medvirker ved tilsynsbesøg, som mindst gennemføres en gang årligt.
8.1.2. Visitation til plejehjem og beskyttede boliger
-----------
§ 83, stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig.
------------
Visitation = helbredsvurdering
98. Kommunen afgør efter en vurdering af ansøgernes behov, hvem der kan få tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig. Der er ikke fastsat regler om, hvordan kommunen skal vurdere behovet. Kommunalbestyrelsen må derfor på grundlag af de lokale forhold fastlægge, hvilke kriterier der skal lægges vægt på, når der visiteres til ledige boliger.
Det vil sædvanligvis være hensigtsmæssigt, at kommunen har et visitationsudvalg, der vurderer ansøgningerne i forhold til kommunens samlede muligheder for at tilbyde en anden bolig - d.v.s. plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger, plejeboliger m.v. - og for at give tilbud til personer i eget hjem.
Visitationsudvalgets opgave bør således tage udgangspunkt i, at et muligt behov for en anden bolig ikke kan vurderes isoleret, men bør betragtes i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem, fx hjemmehjælp, ophold i dagcenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i egen bolig, særlig støtte til eller aflastning af ægtefælle/andre pårørende m.v.
Tværfagligt team
99. For at opnå en helhedsvurdering kan kommunalbestyrelsen sammensætte sit visitationsudvalg som et tværfagligt team, hvor der lægges vægt på, at medlemmerne samlet set har et indgående kendskab til og overblik over samtlige tilbud, som kommunen råder over til personer i eget hjem, ældreboliger, plejehjem m.v.
100. Beslutninger om visitation bør bygge på så fyldigt et grundlag som muligt, herunder oplysninger fra personer, som har kendskab til ansøgeren, fx nære pårørende, hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske m.v.
Den, som beslutningen vedrører, bør i videst muligt omfang medvirke i forbindelse med beslutningen og ved sin underskrift bekræfte, at vedkommende ønsker at få tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig.
Information om visitation
101. Foruden de generelle informationer, som kommunalbestyrelsen skal give borgerne efter Indenrigsministeriets regler om serviceinformation (§ 62 i lov om kommunernes styrelse), bør kommunen give særlig information i forbindelse med konkrete ansøgninger om boligtilbud, fx om kriterier for visitation, sædvanlig ekspeditionstid for en afgørelse, typisk ventetid, før kommunen kan tilbyde en bolig m.v.
Fortrinsvis til plads i selvejende institutioner
102. Drives et plejehjem som en selvejende institution af en særlig interessekreds, der har tilvejebragt midler til opførelsen, kan kommunen efter omstændighederne godkende, at visse grupper af personer i meget begrænset omfang har fortrinsstilling til at få plads i hjemmet. Det er en forudsætning, at de personer, som bestyrelsen indstiller til en bolig i hjemmet, opfylder de almindelige kriterier, som kommunen anvender ved visitation til hjemmet.
8.1.3. Beboerråd m.v. i plejehjem og beskyttede boliger
Beboerråd
103. For beboere i beskyttede boliger og plejehjem bør der løbende holdes møder med henblik på at sikre, at beboerne er velinformerede om forholdene. Der bør desuden i disse boliger være et beboerråd. Formålet med beboerråd er at skabe et forum for samarbejde mellem beboerne og plejehjemmets ledelse med henblik på at behandle spørgsmål af interesse for livet i hjemmet.
104. Beboerrådets kompetence og opgaver fastlægges - efter forhandling med beboerrådet - af kommunalbestyrelsen.
Der er ikke fastsat regler om, hvad vedtægterne for beboerråd skal indeholde, men det vil være naturligt at regulere antallet af medlemmer, valgprocedure, valgperiode, mødestruktur- og hyppighed, arbejdsområde og kompetence.
Et beboerråd vil typisk beskæftige sig med plejehjemmets husorden og forhold, der vedrører det daglige liv i og omkring boligerne, d.v.s. plejehjemmets budgetforslag, administration af de enkelte konti, kostplaner, ansættelse af personale, retningslinier for daglig drift, herunder arbejdsrutiner, aktiviteter m.v.
Beboerrådet bør have lejlighed til at udtale sig om den måde, hvorpå kommunen tilrettelægger sine tilbud om service til beboerne i plejehjem og beskyttede boliger.
Beboer-/pårørenderåd
105. Da der i mange plejehjem er et stort antal demente beboere, kan det i praksis være vanskeligt at sammensætte et beboerråd valgt blandt beboerne. Det kan derfor være en god id e at inddrage interesserede pårørende og sammensætte et beboer-/pårørenderåd.
8.1.4. Tilbud i plejehjem m.v.
106. De følgende afsnit handler først og fremmest om reglerne om tilbud og betaling for tilbud til personer, der bor i plejehjem og beskyttede boliger. For så vidt angår tilbud om service er der grund til at gøre opmærksom på, at kommunen kan give præcis samme tilbud til personer i andre boligformer, fx i tilknytning til ældreboliger og plejeboliger efter ældreboligloven, og naturligvis til personer, der i øvrigt bor i egen bolig. Der er også grund til at fremhæve, at reglerne stort set er ens for beskyttede boliger og plejehjem. Enkelte bestemmelser gælder dog kun for plejehjem, jf. pkt. 116.
For at give en beskrivelse af reglerne er det i dette afsnit nødvendigt både at gengive de relevante bestemmelser i bistandsloven og bestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelse om tilbud og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger og institutioner efter § 112 i bistandsloven, og om ret til at flytte til sådanne boliger i en anden kommune - i det følgende benævnt bekendtgørelse(n). Når der citeres fra bekendtgørelsen, er dette angivet ved et B foran §-tegnet.
Bekendtgørelsen handler om plejehjem, beskyttede boliger og § 112-institutioner, og disse boformer kaldes i bekendtgørelsen for botilbud. Kommentarerne i de følgende punkter til bekendtgørelsen knytter sig primært til plejehjem og beskyttede boliger, og ikke til § 112-institutioner.
Hele bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2.
--------
B § 2. I plejehjem og § 112-institutioner skal beboerne udover bolig, el og varme have tilbud om kost, vask, rengøring og leje af linned.
B § 3. Beboerne i botilbud skal modtage og betale for bolig, el og varme. Andre tilbud er valgfrie, jf. dog stk. 2. ....
---------
Pligttilbud i plejehjem
107. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen, at beboerne i plejehjem (og § 112-institutioner) - udover bolig, el, varme - skal have tilbud om kost, vask, rengøring og leje af linned. I § 3 i bekendtgørelsen er det fastsat, at beboerne i botilbud, d.v.s. både plejehjem og beskyttede boliger skal modtage og betale for bolig, el og varme, og at andre tilbud er valgfrie. For så vidt angår § 112-institutioner er der dog i B § 3, stk. 2 en særlig regel.
Kommunen har således pligt til - ved siden af bolig, el og varme - at give beboerne i plejehjem visse valgfrie tilbud - tilbud, som kommunen naturligvis også kan give beboere i andre boligtyper. Derudover kan kommunen give beboerne mulighed for at vælge mellem andre tilbud, fx transport, ophold i dagcenter, fysioterapi, fodpleje, kulturelle aktiviteter m.v. Sådanne tilbud kan have hjemmel i de almindelige regler i § 50 eller i særlige bestemmelser, fx reglerne i sygesikringsloven.
8.1.5. Særligt om visse tilbud
Antennestik
108. For at kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling, er det i almindelighed en forudsætning, at modtageren konkret har valgt at modtage tilbudet/ydelsen. Dette betyder fx, at hvis der i plejehjemmet eller den beskyttede bolig er et antennestik, og dette er en integreret del af boligen - d.v.s. at beboeren uden videre kan benyttet stikket - kan kommunen ikke kræve særskilt betaling for antennetilslutningen. Kommunens udgift til antennetilslutningen kan i sådanne tilfælde indgå som en driftsudgift for bygningen og dermed i grundlaget for betaling for bolig, jf. pkt. 121. Hvis antennestikket fx er plomberet og kun kan benyttes, hvis beboeren har valgt at benytte det, kan kommunen - som for øvrige tilbud - kræve betaling for brugen.
Radio- og tv-licens
109. Kulturministeriet har i forbindelse med overvejelser om at omlægge betalingen fra institutionslicens til husstandslicens oplyst, at en sådan omlægning fortsat overvejes, men at den praktisk ikke vil kunne gennemføres i 1996.
Forsikring
110. Kommunen bør oplyse om og anbefale beboerne at tegne forsikring for almindeligt indbo m.v. Forsikringsoplysningen har udarbejdet en pjece, der i kort form beskriver de forskellige forsikringsmæssige aspekter, man skal være opmærksom på, når man bor i plejehjem, ældreboliger m.v.
Læge, medicin m.v.
111. Beboere i plejehjem har samme adgang som alle andre til sundhedsydelser, fx egen læge, medicintilskud m.v.
Ligestilling med hjemmeboende
112. Når kommunalbestyrelsen tilrettelægger tilbudene for beboere i plejehjem, bør sigtet være, at beboerne så vidt muligt skal have samme muligheder for selvbestemmelse, som hvis de boede i eget hjem. Hensynet til, at der er tale om personer med behov for omfattende pleje og omsorg, bør derfor først og fremmest komme til udtryk ved, at kommunalbestyrelsen sikrer, at de nødvendige tilbud står til rådighed for beboerne.
Ønsket om at give beboerne i plejehjem valgmuligheder var en væsentlig baggrund for reglerne om, at beboerne i plejehjem bevarer deres pension. Det vil derfor ikke harmonere med intentionerne bag ordningen, hvis en kommune giver beboerne meget få valgmuligheder, fx ved at sammensætte ganske få, men omfattende service-pakker.
Intentionerne bag ordningen betyder også, at kommunen bør give beboerne mulighed for at vælge de enkelte tilbud til og fra indenfor rimelige tidsfrister.
Hensyn til de svageste beboere
113. Når kommunen tilrettelægger og sammensætter servicen, skal den tage særligt hensyn til de svageste beboere. Dette gælder såvel for beboere i plejehjem som i beskyttede boliger eller andre boligformer. Kommunen kan enten give beboerne mulighed for at vælge så mange »institutions-tilbud«, at deres vilkår minder om vilkårene i et »traditionelt gammeldags« plejehjem, eller sikre, at beboerne på anden vis kan få dækket deres behov.
Betalingsprincip
Som alle andre
Beboere i plejehjem og beskyttede boliger betaler for tilbud efter samme regler som alle andre. Dette gælder principielt også betalingen for bolig, idet reglerne herom i tilnærmet grad svarer til reglerne om betaling af husleje og muligheden for at få boligydelse i fx ældreboliger, jf. pkt. 117.
Helhedsvurdering
115. Når kommunen fastsætter priserne for tilbud, er det vigtigt, at den foretager en helhedsvurdering af, hvordan en beboer, der kun har indtægter i form af pension efter lov om social pension, økonomisk vil blive stillet. En beboer, der har behov for »hjælp til alt«, og som vælger at modtage de nødvendige ydelser, skal, når der er betalt, have et rimeligt beløb tilbage.
Dette var en forudsætning, da Folketinget i 1993 vedtog ordningen om, at beboere i plejehjem bevarer deres pension. I de samlede økonomiske virkninger, herunder ved beregningen af virkningerne af lovforslaget for kommunernes/amtskommunernes økonomi, er der regnet med, at den enkelte beboer har et beløb til overs på niveau med det dagældende lommepengebeløb - d.v.s. det beløb som en plejehjemsbeboer fik udbetalt til personlige fornødenheder, når pensionen efter de tidligere regler blev inddraget.
Selvom reglerne om lommepengebeløb ikke er videreført, er disse beløb derfor fortsat retningsgivende, når kommunen vurderer, hvad der er et rimeligt »restbeløb«.
Særregler for plejehjem
116. I de fleste tilfælde gælder samme regler i plejehjem og beskyttede boliger. Følgende gælder dog kun for plejehjem (og § 112-institutioner)
1) Kommunens pligt til at tilbyde beboere i plejehjem kost, vask, rengøring og leje af linned, jf. pkt. 107.
2) Reglen om rabat til ægtepar og samlevende pensionister, der bor i samme plejehjem,jf. pkt. 130-133.
3) Den særlige regel om indtægtsgrundlaget ved beregning af boligbetaling, når beboeren bor i plejehjem og har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. pkt. 134.
4) Førtidspensionisters servicebetaling i plejehjem,jf. pkt. 137-140.
8.1.6. Betaling for bolig i plejehjem og beskyttet bolig
-------------
§ 83
Stk. 5. Krav om fraflytning af boligen for beboere i plejehjem og beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel XIII nævnte opsigelsesgrunde.
Stk. 6. Afgørelse om fraflytning kan, også i tilfælde, hvor optagelse er sket i andre institutioner end dem, kommunalbestyrelsen sædvanligvis stiller til rådighed for kommunens indbyggere, indbringes for det sociale ankenævn.
-----------
126. Hvis en kommune kræver, at en beboer flytter, må begrundelsen for dette alvorlige skridt kunne rummes inden for de opsigelsesgrunde, som er omhandlet i lejelovens kapitel XIII.
127. Når en kommune mener, at det er nødvendigt, at en beboer flytter fra et plejehjem/en beskyttet bolig, skal den som alt overvejende hovedregel samtidig tilbyde en anden bo-mulighed. Dette hænger sammen med, at tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig efter bistandsloven er behovsbestemte tilbud, og at den opsagte beboer i almindelighed fortsat har behov for et særligt tilbud om bolig, som ikke nødvendigvis skal være en bolig efter bistandsloven. Det afgørende er, at den tilbudte anden bolig skal være rimelig set ud fra beboerens konkrete behov.
Klage
128. Kommunens afgørelse om, at en beboer skal flytte, kan indbringes for det sociale ankenævn.
8.1.7.Betaling for gifte eller samlevende pensionister, der bor i samme plejehjem - rabatregel
-----------
B § 9. Bor gifte eller samlevende pensionister i samme plejehjem eller § 112-institution, fastsætter (amts)kommunen betalingen efter § 5 ud fra det boligareal, som (ægte)parret benytter, og betalingen efter § 6 på grundlag af (ægte)parrets samlede indtægt.
Stk. 2. (Amts)kommunen nedsætter betalingen for boligen og alle øvrige tilbud, som (ægte)parret modtager som led i opholdet, med en rabat på 25 pct. Rabatten nedsættes med 1 pct. point for hver 3.072 (satser pr. 1. januar 1996), som den samlede indkomst overstiger den sociale pension.
Stk. 3. Dør en af pensionisterne, ophører rabatten med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket.
Stk. 4. Beløbet i stk. 2 reguleres og afrundes til nærmeste hele kronebeløb en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
------------
(Ægte)par i samme plejehjem
129. Når gifte eller samlevende pensionister bor i samme plejehjem, fastsætter kommunen betalingen efter det boligareal, som parret benytter. Betalingen efter indtægt fastsættes på grundlag af ægteparrets samlede indtægt. Dette fremgår af § 9 i bekendtgørelsen.
130. For at sådanne (ægte)par - efter betaling for bolig og andre ydelser - hver har et rimeligt beløb tilbage, er der i § 9, stk. 2 i bekendtgørelsen en særligt rabatordning for gifte og samlevende pensionister, som bor i samme plejehjem.
Rabat på 25 pct.
Ordningen går ud på, at parret får rabat på boligbetalingen og på betalingen for alle øvrige tilbud,
som (ægte)parret modtager som led i plejehjemsopholdet. Rabatten er på 25 pct. og gælder alle ydelser, d.v.s. bolig, el, varme, madservice, betaling for rengøringsartikler m.v.
Rabatten omfatter ikke servicebetalingen for førtidspensionister, jf. pkt. 137.
Nedsat rabat
131. Hvis (ægte)parrets samlede indtægt er højere end den sociale pension, nedsættes rabatten med 1 pct. point for hver 3.072 (satser pr. 1. januar 1996), indtægterne overstiger den sociale pension.
Ophør
132. Dør den ene af ægtefællerne/samleverne, bortfalder rabatten med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket.
133. Reglen om rabat gælder kun i plejehjem, og kun når begge ægtefæller er pensionister. Typisk vil beboere i et plejehjem modtage social pension. Det kan dog ske, at en beboer ikke opfylder betingelserne for at få social pension, fx en familiesammenført udlænding eller en person, der modtager efterløn. Kan rabatreglen ikke benyttes, og har et (ægte)par i et plejehjem - efter at have betalt for tilbud - ikke et rimeligt beløb til rådighed, kan kommunen benytte reglen i bekendtgørelsens § 11, jf. pkt. 136.
8.1.8. Forsørgelse af hjemmeboende ægtefælle/børn
----------
B § 10. Har en beboer i et plejehjem eller i en § 112-institution pligt til at forsørge børn eller en ægtefælle, der ikke har ophold i plejehjem, beregnes betalingen for boligen efter § 6 først efter, at der af beboerens eventuelle indtægter ud over pensionen er afsat et sådant beløb til at opfylde forsørgelsespligten, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke bliver ringere på grund af, at beboeren er flyttet ind i botilbudet.
------------
Plejehjemsbeboere med forsørgelsespligt
134. En beboer i plejehjem skal benytte sin pension til at betale for sit ophold i plejehjemmet. Pensionen kan derfor ikke anvendes til at betale for en hjemmeboende ægtefælles og børns underhold.
Der er i bekendtgørelsens § 10 en særlige regel, der gælder, når en beboer i plejehjem har indtægter ud over pensionen. Af denne bestemmelse fremgår, at inden der beregnes betaling for boligen, skal indtægterne ud over pensionen nedsættes med et beløb, der anvendes til at sikre, at levevilkårene for en ægtefælle eller børn under 18 år svarer til vilkårene, før beboeren flyttede i plejehjem
135. Kan ægtefællen til en person, der bor i plejehjem, ældrebolig m.v., ikke forsørge sig selv, kan kommunen eventuelt yde hjælp efter bistandslovens regler om kontanthjælp eller et personligt tillæg efter pensionsloven til ægtefællen, hvis denne er pensionist. Drejer det sig om hjælp til forsørgelse af børn under 18 år, må hjælpen hertil gives til den/de person(er), som har pligt til at forsørge barnet.
------------
B § 11. (Amts)kommunen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for botilbud og øvrige ydelser under hensyn til beboerens økonomiske forhold.
------------
Nedsat betaling i særlige tilfælde
136. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for bolig og øvrige ydelser under hensyn til beboerens økonomiske forhold. Denne bestemmelse gælder for beboere i plejehjem og beskyttede boliger (og § 112-institutioner). Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en beboer kun har ret til en brøkpension, og derfor ikke - hvis de almindelige betalingsregler blev anvendt - ville have et rimeligt beløb tilbage til personlige udgifter.
8.1.9. Servicebetaling fra personer, der modtager mellemste eller højeste førtidspension
------------
§ 83. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig.
Stk. 2. Personer, der opfylder betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig i denne kommune efter samme retningslinier, som gælder for kommunen egne borgere.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for at blive optaget i en institution.
Stk. 4. Indbringes kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 og 3 for det sociale ankenævn, skal ankenævnet give en klager meddelelse om, at klagen er modtaget, senest 14 dage efter dennes modtagelse. ......
--------------
B § 14. En person, der gerne vil flytte til et botilbud i en anden (amts)kommune, har ret til at få tilbud om en sådan bolig på lige vilkår med borgere i tilflytningsamts kommunen, hvis flytningen skyldes et ønske om
1) at bevare en tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytnings(amts)kommunen,
2) af religiøse grunde at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen, eller
3) at bo i en sådan bolig, beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
Stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at pågældende samtidig opfylder betingelserne i fraflytnings(amts)kommunen for at få tilbud om et botilbud eller en plejebolig efter ældreboliglovens § 17, stk. 5.
Stk. 3. Ved nære pårørende forstås forældre, børn,søskende eller andre, som den pågældende har en nær tilknytning til.
-------------
Flytning til en anden kommune
142. Det står enhver frit for at flytte til en anden kommune. Dette gælder også, hvis den, der flytter, har behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller lign. Flytter en person til egen bolig eller ind hos pårørende i en anden kommune bliver den nye kommune pågældendes opholdskommune og får dermed pligt til at give tilbud efter bistandsloven. I visse tilfælde kan opholdskommunen kræve sine udgifter efter bistandsloven dækket af den tidligere opholdskommune. Disse regler om refusion mellem kommunerne berører ikke den enkelte borgers rettigheder. Om disse tilfælde henvises til kapitel 12.6.
143. Reglerne i bistandsloven (og i ældreboligloven) om ret til at flytte til en anden kommune regulerer de tilfælde, hvor en person ønsker at flytte i plejehjem (få anvist en ældrebolig) m.v. i tilflytningskommunen.
I forbindelse med ændringerne i ældreboligloven pr. 1. januar 1996 blev reglerne om ret til at flytte til ældrebolig m.v. flyttet til ældreboligloven, således at bistandslovens regler om flytning herefter kun vedrører flytning til plejehjem og beskyttede boliger i en anden kommune. Der er ikke med disse justeringer tilsigtet realitetsændringer. Dette betyder, at bistandslovens og ældreboliglovens regler om ret til at flytte til plejehjem, ældrebolig m.v. i en anden kommune skal ses i sammenhæng.
Reglerne i bekendtgørelsens § 14 regulerer flytteretten for så vidt angår mulighederne for at komme til at bo i plejehjem eller beskyttet bolig (samt 112-institution) i tilflytningskommunen. Retten til at flytte til ældrebolig m.v. er reguleret i de regler, som Boligministeriet har fastsat efter ældreboligloven.
Bevare tæt kontakt til pårørende
144. For at have ret til at flytte, er det efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 1 en betingelse, at flytningen er begrundet i et ønske om at bevare en tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen.
Ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende eller andre, som den pågældende har en nær tilknytning til. Det er altså ikke noget krav, at der skal være et familiemæssigt bånd.
Ansøgeren må kunne sandsynliggøre, at vedkommende har en nær pårørende, der bor i tilflytningskommunen, og som pågældende har en nær tilknytning til. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at ansøgeren henviser til en bekendt uden samtidig at kunne beskrive, hvorfor denne er en nær pårørende.
Det er ansøgeren, som afgør, hvilke nære pårørende han/hun ønsker at bo i nærheden af. En (tilflytnings)kommune kan fx ikke afslå en anmodning allerede fordi
- ansøgeren også har et eller flere familiemedlemmer, der bor i fraflytningskommunen
- de nære pårørende, som bor i tilflytningskommunen, har kort transportafstand til det sted, hvor ansøgeren bor
- der i en anden kommune bor en anden pårørende med en nærmere tilknytning til ansøgeren
- det er usikkert, om den nære pårørende i tilflytningskommunen vil blive boende i denne kommune.
Relgiøse grunde/besættelsestidens ofre
145. En ansøger har også ret til at flytte, hvis den pågældende ønsker at bo i et plejehjem m.v., hvis hovedformål er at give personer med samme religiøse overbevisning mulighed for at bo sammen. Dette følger af § 14, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelsen.
Det er en forudsætning, at hjemmet/boligen drives som et religiøst hjem, hvilket kan fremgå af hjemmets vedtægter og/eller driftsoverenskomsten/aftalen med kommunen. Der henvises endvidere til pkt. 102 om fortrinsret for visse ansøgere i selvejende institutioner.
Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 3 har en person ret til at flytte til et plejehjem, der er beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre, fx Bernadotte-plejehjem. Hvis et sådant hjem ikke udelukkende optager personer, som har tilknytning til besættelsestiden, er det en forudsætning for at få flytteret, at ansøgeren hører til hjemmets oprindelige primære målgruppe.
Berettiget i begge kommuner
146. Ved flytning til plejehjem eller beskyttet bolig er det, jf. § 14, stk. 2 i bekendtgørelsen, en betingelse, at ansøgeren også i fraflytningskommunen opfylder betingelserne for at få tilbud om en sådan bolig eller en plejebolig efter ældreboliglovens § 17, stk. 5. Disse plejeboliger opfylder tilnærmelsesvis samme behov som plejehjem eller beskyttede boliger efter bistandsloven.
Ligebehandling med egne borgere
147. Tilflytningskommunen skal, hvis ansøgeren opfylder betingelserne for flytteret, behandle ansøgeren på samme vilkår som kommunens egne borgere. Kommunen skal derfor vurdere udefra kommende personer efter samme kriterier, som gælder for kommunens egne borgere ved tildeling af en beskyttet bolig eller en plads i et plejehjem. Dette betyder fx, at hvis tilflytningskommunen efter sin praksis visiterer ansøgere til en venteliste, gælder samme procedure for udefra kommende personer
Det følger af lovens § 11, stk. 1, nr. 3, at tilflytningskommunen kan kræve sine udgifter efter bistandsloven refunderet fra den tidligere opholdskommune. Der er også i ældreboligloven regler om, at tilflytningskommunen kan kræve sine udgifter til boligydelse refunderet fra fraflytningskommunen. Dette gælder også, hvis en beboer er flyttet til en beskyttet bolig, og senere på grund af dårligere funktionsevne må flytte på plejehjem.
Der henvises til følgende SM'er vedrørende flytteret
SM O-3-93, SM O-36-94, SM O-46-95 og SM O-37-96.
8.2. Ældre- og plejeboliger
Kun Hovedtræk
148. Denne gennemgang af regelsættet om ældreboliger, der er udarbejdet af Boligministeriet, giver et overblik over reglerne i hovedtræk.
Teksten er ikke så fyldestgørende, at den kan danne grundlag for administrativ sagsbehandling på området. Der henvises til kapitel 8.2.10., hvor der er en fortegnelse over gældende regler og vejledninger på området.
8.2.1. Etablering af ældreboliger og servicearealer
Bygherrer
149. Bygherre på ældreboliger - herunder amtskommunale ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap - kan være kommuner, amtskommuner, almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser.
Bygherre på servicearealer kan være kommuner, amtskommuner, selvejende institutioner og pensionskasser. Almennyttige boligselskaber kan ikke være bygherre (ejer) af servicearealer, men kan som forretningsfører for fx en kommune stå for opførelse og den bygningsmæssige drift af servicearealer.
150. Ældreboliger kan etableres ved nybyggeri, ved ombygning af beboelsesejendomme og ved ombygning af tidligere erhvervsbygninger eller institutioner.
Amtskommunale ældreboliger - det vil sige de i ældreboliglovens § 5 a omhandlede boliger - kan kun etableres ved nybyggeri eller ved ombygning af institutioner, der er opført efter bistandslovens § 112.
Ombygning
Etableres ældreboliger ved ombygning, skal der være tale om en gennemgribende ombygning. Det er en betingelse, at de boliger, der tilvejebringes, er væsentligt bedre egnede for ældre og personer med handicap.
Inden ombygningen skal der foretages et førsyn. Dette indebærer, at bygningen gennemgås og beskrives. På grundlag heraf foretager kommunalbestyrelsen/amtsrådet en vurdering af, om bygningen er egnet til ombygning til ældreboliger.
Adskillelse
151. Er der tale om ombygning af en del af et byggeri til ældreboliger, skal ældreboligerne adskilles fra det øvrige byggeri ved ejerlejlighedsopdeling eller udmatrikulering. Det samme gælder, hvis der er tale om nybyggeri, hvor ældreboligerne opføres sammen med andet byggeri, fx servicearealer.
Opføres ældreboliger som en del af en almennyttig boligafdeling, skal der derimod ikke ske adskillelse af ældreboligerne og de øvrige boliger.
Servicearealer
152. Servicearealer er arealer, som anvendes til funktioner, der normalt ikke foregår i en bolig, men i en institution eller i en klinik.
Servicearealer er fx lokaler til genoptræning, hjemmesygepleje eller hjemmehjælp, personalelokaler eller vagtcentral. Det kan også være centralkøkken, cafeteria, kiosk eller lokaler til fx fodpleje eller frisør.
Servicearealer opføres og drives med hjemmel i bistandsloven.
8.2.2. Krav til indretningen af ældreboliger.
153. Ældreboliger skal være særligt egnede for ældre og personer med handicap.
Adgangsforhold
Boligerne skal være kørestolsegnede, og adgangsforhold og indretning skal være velegnet for gangbesværede. Samtidig stilles der krav om elevator. (Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om elevator ved ombygning).
Køkken m.v.
Ældreboligerne skal have eget toilet og bad. Som udgangspunkt skal der være køkken i boligerne. Køkkenet kan eventuelt etableres som kogeniche. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan dispensere fra kravet om køkken i boligen fx i forbindelse med etablering af bofællesskaber med fælles køkkener for svage og plejekrævende personer.
En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal. Der kan således etableres opholdsrum, køkken, hobbyrum eller lignende fælles for flere boliger.
Tilkaldelse af hjælp
Der skal fra den enkelte ældrebolig kunne tilkaldes hurtig hjælp, fx i tilfælde af sygdom, uheld eller lignende, for derved at øge beboernes tryghed.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen/amtsrådet at vurdere, på hvilken måde hjælp skal kunne tilkaldes. Ved denne vurdering bør beboernes behov og ønsker indgå som et væsentligt element.
8.2.3. Finansiering
154. Etablering af ældreboliger finansieres dels ved et kommunalt/amtskommunalt lån på 7 pct. af den godkendte anskaffelsessum, dels ved beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen og endelig ved et indekslån på de resterende 91 pct.
(Amts)kommunalt lån
Lånet er rentefrit. Lånet skal senest påbegyndes afdraget efter 50 år.
Lånet kan finansieres ved likvide midler, ved optagelse af lån i KommuneKredit eller i et pengeinstitut. Kommunalbestyrelsen/amtskommunen betaler renterne på et eventuelt lån.
Beboerindskud
Beboerindskuddet på 2 pct. betales ved indflytningen. Indskuddet henstår til sikkerhed for boligtagerens forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning.
Indekslån
Der ydes indekslån af realkreditinstitutterne til 91 pct. af boligernes godkendte anskaffelsessum.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet har som bygherre og skødehaver mulighed for at lade 91 pct. af ældreboligernes anskaffelsessum finansiere med lån på indeksvilkår fra KommuneKredit.
Ydelsesstøtte Beboernes betaling udgør pr. termin et beløb svarende til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol på indekslånet. Beløbet indgår som en del af huslejen. Resten af de løbende ydelser betales i form af ydelsesstøtte fra henholdsvis kommunen/amtskommunen med 20 pct. og staten med 80 pct.
Det er en betingelse for optagelse af indekslån i et realkreditinstitut, at kommunen/amtskommunen yder garanti for den del af indekslånet, som har sikkerhed ud over 65 pct. af boligernes anskaffelsessum.
Tilskud til servicearealer
Der er ikke i bistandsloven fastsat særlige regler om etablering og finansiering af servicearealer. Udgiften hertil påhviler (amts)kommunen. Der ydes efter ældreboligloven et tilskud til finansieringen af boligerne, som udgør 4.000 kr. årligt pr. boligenhed i den ældreboligbebyggelse, som servicearealerne skal betjene. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år. Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.
Er der tale om etablering af servicearealer til allerede eksisterende ældreboliger - det vil sige ældreboliger, hvortil der er meddelt tilsagn - ydes servicearealtilskuddet indenfor en kvote på 500 boliger årligt.
Der kan ydes støtte til såvel nye servicearealer som til ombygning af eksisterende servicearealer under forudsætning af, at servicearealerne efter ombygningen bliver væsentligt bedre egnet til at betjene beboerne.
8.2.4. Rammebeløb
155. Der er for alt støttet byggeri, herunder for ældreboliger, fastsat et vejledende rammebeløb. Kommunalbestyrelsen kan godkende overskridelser af rammebeløbet.
Overskridelse
Hvis ældreboligernes anskaffelsessum overskrider rammebeløbet, skal kommunalbestyrelsen betale hele ydelsesstøtten for den del af ældreboligernes anskaffelsessum, der overskrider rammebeløbet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere betale den forhøjelse af kommunelånet, som overskridelsen af rammebeløbet medfører.
Regulering
Rammebeløbet reguleres hvert kvartal af boligministeren og offentliggøres i Statstidende.
Reduktion/tillæg
I visse tilfælde, fx hvis der ikke indrettes køkken i boligerne, reduceres det vejledende rammebeløb med 7 pct. Der reduceres også i rammebeløbet ved om-, på- eller tilbygninger til eksisterende støttet byggeri, da der i disse tilfælde allerede er ydet støtte til grunden.
I andre tilfælde, fx hvis der installeres elevator, ydes et tillæg til rammebeløbet.
Udgifter til byggeriet
156. I anskaffelsessummen indgår samtlige udgifter til byggeriet, herunder grundudgiften, omkostningerne og håndværkerudgifterne.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal påse, at anskaffelsessummens bestanddele står i et rimeligt forhold til hinanden, således at det sikres, at byggeriets håndværksmæssige kvalitet og standard bliver tilfredsstillende.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal vurdere, om grundens pris er rimelig under hensyntagen til beliggenheden, størrelsen og udnyttelsesmulighederne m.v. Som vejledende udgangspunkt bør grundens pris ikke overstige 20 pct. af anskaffelsessummen.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal vurdere, om hånd værkerudgifterne er rimelige set i forhold til byggemåde, udformning, størrelse, kvalitet og udstyr m.v.
Arkitektur
Vedrørende den arkitektoniske udformning af boligerne og vedrørende mulighederne for økologiske tiltag kan der henvises til Boligministeriets arkitekturhandlingsprogram fra 1996 og ministeriets handlingsplan vedrørende byøkologi, bygninger og boliger af maj 1995.
Maksimumgrænser
157. For så vidt angår byggeriets omkostninger, fx byggelånsrenter, byggesagshonorarer m.v., er der fastsat maksimumgrænser. For de øvrige poster påhviler det bygherren selv at sikre sig, at udgifterne bliver rimelige.
Den af kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkendte anskaffelsessum forud for byggeriets påbegyndelse (skema B-prisen) skal som udgangspunkt overholdes.
Merudgifter
Er den af kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkendte skema B-pris mindre eller lig med den af det vejledende rammebeløb betingede anskaffelsessum, kan der dog i forbindelse med godkendelsen af det endelige byggeregnskab godkendes visse meget begrænsede merudgifter til uforudsigelige omkostninger med indtil 2 pct. af den af kommunalbestyrelsen godkendte anskaffelsessum inden påbegyndelsen.
Herudover kan der uden begrænsning godkendes udgifter som følge af vinterforanstaltninger, regulering af den faste pris efter 12 måneder fra tilbudsdagen, tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende, byggelånsrenter som følge af, at renten på byggelånet siden dets etablering i gennemsnit er steget mere end 1 procentpoint, skatte- og afgiftsforhøjelser eller nødvendige udgifter til attester, stempel, tinglysning m.v.
Der henvises til kapitel 8.2.6. vedrørende støtteproceduren.
8.2.5. Udbud, ansvar, kvalitetssikring,driftsplaner, 5-årseftersyn og skadedækning
158. Som hovedregel skal alle arbejder udbydes i konkurrence. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal påse, at udbudsreglerne er overholdt, og kan bestemme, at en bestemt udbudsform skal finde anvendelse.
AB 92
Alle aftaler om byggearbejder skal træffes på baggrund af »almindelige betingelser for arbejder og leverancer« (AB 92). Der kan kun blive tale om fravigelser i ganske særlige tilfælde. Endvidere gælder EUs regler om udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder.
For alle byggearbejder gælder, at der ved indgåelsen af entrepriseaftalen skal aftales fast pris og tid. Det vejledende rammebeløb forudsætter således, at der aftales priser, som er faste i et år fra tilbudsdagen.
Der gælder et 5-årigt ansvar for mangler ved byggeriet og et tilsvarende 5-årigt ansvar for leverancer til byggeriet.
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden dækker 95 pct. af efterfølgende udgifter til udbedring af byggeskader, hvis bygningsejeren kan bevise, at der er tale om en dækningsberettiget skade, som vedkommende ikke kan få dækket fra anden side, fx af rådgivere, entreprenører m.fl. For at begrænse fondens udgifter, gennemføres der et eftersyn af byggeriet umiddelbart inden, at der er forløbet 5 år, med henblik på konstatering og afhjælpning af eventuelle skader, inden det ansvar, som påhviler byggeriets rådgivere, entreprenører m.fl., ophører.
8.2.6. Støtteproceduren
159. Det er som tidligere nævnt kommunalbestyrelsen, som vurderer behovet for ældreboliger i kommunen. Er der tale om amtskommunale ældreboliger, er det amtsrådet, som vurderer behovet.
Kommunalbestyrelsen varetager endvidere sagsbehandlingen og meddeler tilsagn om støtte til ældreboliger. Er der tale om amtskommunale ældreboliger, meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn på amtskommunens vegne. Kommunalbestyrelsens medvirken er alene af teknisk/administrativ karakter. Kommunalbestyrelsen kan således kun afslå at meddele tilsagn til amtskommunale ældreboliger, hvis mere end 2 pct. af det samlede antal støttede boliger i kommunen ikke er udlejet.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan
- stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn om støtte,- - godkende byggeriet og dets anskaffelsessum inden igangsætning, og
- godkende byggeriets endelige anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskabet.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet fører tilsyn med, at opførelse og finansiering af boligerne sker efter de gældende regler.
Skemaer
160. Til brug for ansøgning om støtte har Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet skema A, B og C af januar 1994, som anvendes i forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling.
Kommunalbestyrelsen giver på statens vegne tilsagn om den i kapitel 8.2.3. omtalte ydelsesstøtte. Kommunalbestyrelsen giver endvidere tilsagn om det i kapitel 8.2.3. omtalte kommunelån, den kommunale garanti og kommunalbestyrelsens andel af ydelsesstøtten. Er der tale om amtskommunale ældreboliger, afgiver kommunalbestyrelsen tilsagn på amtsrådets vegne.
Når kommunalbestyrelsen/amtsrådet har påset, at samtlige vilkår for meddelelse af støtte er overholdt, afgiver kommunalbestyrelsen et skriftligt tilsagn om støtte indeholdende eventuelle vilkår (skema A).
BOSSINF
161. Alle tilsagn skal indberettes til BOSSINF (Bygge- og Boligstyrelsens elektroniske indberetningssystem).
Efter at licitation er gennemført, godkender kommunalbestyrelsen - for amtskommunale ældreboliger på amtsrådets vegne - skriftligt den forventede anskaffelsessum, inden byggeriet påbegyndes (skema B).
Hvis byggeregnskabet opfylder kravene og vilkårene for offentlig støtte, godkender kommunalbestyrelsen - for amtskommunale ældreboliger på amtsrådets vegne - skriftligt det endelige byggeregnskab, herunder størrelsen af kommunelån, ydelsesstøtte og garanti(skema C). Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan godkende visse uforudsigelige merudgifter.
8.2.7. Personkreds og anvisningsret
Ældre og handicappede
162. Ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap. Boligerne kan udlejes til personer med fysiske handicap uanset den pågældendes alder, fx også til unge handicappede. Boligerne kan udlejes til personer med psykiske handicap, hvis de pågældende efter kommunalbestyrelsens skøn kan klare sig i boligen med den service, som kommunalbestyrelsen i medfør af bistandsloven tilbyder.
Amtskommunale ældreboliger
Amtskommunale ældreboliger udlejes til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Amtskommunale ældreboliger kan dog stilles til rådighed for ældreboliglovens øvrige personkreds - ældre og personer med handicap - efter aftale med kommunalbestyrelsen. Der skal ved udlejningen tages hensyn til den enkeltes sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold. En ansøger vil ikke kunne afvises, fordi den pågældende ikke bor i kommunen.
Bofællesskaber
163. Er der tale om bofællesskaber, etableret som ældreboliger, er det hensigtsmæssigt, at beboerne i bofællesskabet inddrages i forbindelse med udlejningen.
Flytning
164. Personer, som ønsker at flytte til en anden kommune, har - når ganske særlige forhold taler for det - ret til at få anvist en ældreegnet bolig på lige fod med tilflytningskommunens egne borgere.
Kommunalbestyrelsen - ved amtskommunale ældreboliger amtsrådet - har anvisningsretten til ældreboliger. Det betyder, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet på baggrund af en individuel vurdering bestemmer, hvem boligerne skal udlejes til.
Klageadgang
165. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets afgørelser vedrørende anvisning af ældreboliger og vedrørende anvisning af ældreegnede boliger til personer, som ønsker at flytte til en anden kommune, kan påklages til det sociale ankenævn, som kommunen hører under.
Anvisningsret
166. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet meddeler ejendommens ejer, hvem der skal udlejes til. Ejeren har pligt til at følge kommunalbestyrelsens/amtsrådets anvisninger i forbindelse med udlejningen.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet overtager ikke administrationen af boligerne. Ejendommens ejer udarbejder lejekontrakt og er forpligtet til at sørge for, at lejemålet opfylder de kontraktmæssige forpligtelser.
Kommunalbestyrelsens/amtsrådets anvisningsret medfører derimod, at kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal dække lejetab i forbindelse med uudlejede ældreboliger. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet garanterer endvidere for boligtagerens forpligtelser overfor ejeren til at istandsætte boligen ved flytning.
Opsigelse
167. I forbindelse med opsigelse gælder lejelovens almindelige regler. Der vil således normalt være et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Opsigelsesperioden er dog begrænset til 1 måned, hvor der er tale om en ældrebolig med tilknyttet serviceareal, og lejeren dør uden at efterlade sig medlemmer af husstanden, som har ret til at fortsætte lejemålet.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan overlade anvisningsretten til ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan i denne forbindelse fastsætte nærmere retningslinier for ejerens udlejning af boligerne.
Er anvisningsretten overladt til ejendommens ejer, er kommunalbestyrelsen/amtsrådet ikke forpligtet til at dække lejetab og stille garanti for boligtagerens forpligtelser overfor ejeren til at istandsætte boligen ved flytning.
8.2.8. Drift af ældreboliger m.v.
168. De beføjelser og pligter, som kommunalbestyrelsen har i forbindelse med drift af ældreboliger, er for amtskommunale ældreboliger tillagt amtsrådet.
Boligtagere i ældreboliger har en lejers retsstilling efter lejeloven, medmindre andet følger af ældreboligloven samt boligbyggeriloven, hvis der er tale om ældreboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab.
Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet standardlejekontrakter, som bør anvendes i forbindelse med udlejningen af ældreboliger.
Boligtagerne skal som nævnt ovenfor betale et beboerindskud på 2 pct. af boligernes anskaffelsessum.
Aflastningsboliger
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan leje ældreboliger af ejerne og stille dem til rådighed for personer, som har brug for en midlertidig aflastningsbolig. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet betaler lejen fra det tidspunkt, hvor boligerne står til kommunalbestyrelsens/amtsrådets rådighed.
Balanceleje
169. Lejen i ældreboliger fastsættes som balanceleje. Lejen skal dække de til enhver tid værende udgifter til bebyggelsens drift, herunder renholdelse, forsikringer, administration og rimelige henlæggelser til vedligeholdelse m.v.
Der er ikke tale om afkast til ejeren i forbindelse med udlejningen.
Driftsunderskud skal normalt afvikles på højst 3 år. Er der tale om udlejningsvanskeligheder, kan underskud dog afvikles over 5 - 10 år.
Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.
Lejen fordeles på de enkelte ældreboliger efter deres indbyrdes værdi. Udgangspunktet for fordelingen er boligernes bruttoetageareal, hvori indgår det fælles boligareal. Dog må der regnes med en noget lavere driftsudgift pr. m2 for større boliger end for mindre.
Ved ældreboligernes ibrugtagelse skal lejen godkendes af kommunalbestyrelsen/amtsrådet på baggrund af et driftsbudget fra udlejeren.
Der skal foretages en årlig lejeregulering. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet bestemmer tidspunktet.
Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt med 3 måneders varsel.
I det driftsbudget, som danner baggrund for lejereguleringen, skal lejen være fastsat, således at den dækker alle bebyggelsens udgifter, herunder henlæggelser til vedligeholdelse.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal på baggrund af budgettet vurdere, om der er behov for at korrigere den årlige lejeregulering, som udlejeren har beregnet.
Lejeforhøjelser
170. Lejeforhøjelser efter, at byggeriet er taget i brug, skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen/amtsrådet, medmindre der er tale om forhøjelser på grund af forbedringer af bebyggelsen.
Lejeforhøjelser for forbedringer fordeles på samme måde som de årlige lejereguleringer, det vil sige efter deres indbyrdes værdi, jf. ovenfor.
Ansøgning om lejeforhøjelser for forbedringer skal indsendes til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, inden arbejderne igangsættes.
I forbindelse med om- og tilbygningsarbejder skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkende, at arbejderne udføres, at ejendommen pantsættes, at kommunale/amtskommunale lån rykker for låneoptagelsen, og at lejen forhøjes som følge af låneoptagelsen.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan afslå at godkende forbedringsarbejder, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem forbedringernes omfang m.v. og omkostningerne. Arbejder, som medfører lejeforhøjelser, og som kan føre til udlejningsvanskeligheder, bør også afslås.
Tilsyn
171. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ældreboliger. Amtsrådet fører dog tilsyn med amtskommunale ældreboliger
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal påse, at boligerne drives i overensstemmelse med gældende regler, herunder at ældreboligerne udgør en selvstændig økonomisk enhed.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at ejendommene holdes forsvarligt vedlige, og at anvisningen af boligerne sker efter retningslinier, der tager hensyn til den berettigede personkreds.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet godkender endeligt vedtægter og vedtægtsændringer for ældreboliger, der tilhører selvejende institutioner eller pensionskasser.
For ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab, revideres regnskabet efter de regler, der gælder for almennyttige boligselskaber.
Ejes ældreboligerne af en selvejende institution eller en pensionskasse, bestemmer kommunalbestyrelsen/amtsrådet, om revisionen skal foretages af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.
For kommunalt/amtskommunalt ejede ældreboliger gælder reglerne om revision af kommunal/amtskommunal virksomhed i lov om kommunernes styrelse.
I regnskabet skal ejeren af ældreboligerne redegøre for den økonomiske udvikling i ældreboligbebyggelsen, og eventuelle bemærkninger fra bebyggelsens revisor skal kommenteres.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet påser, at årsregnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen, og skal foretage en kritisk gennemgang heraf.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet tager stilling til, om bebyggelsens økonomi og drift er forsvarlig og i overensstemmelse med reglerne.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet skal særligt være opmærksom på, om der er balance mellem indtægter og udgifter.
Pålæg
Finder kommunalbestyrelsen/amtsrådet på baggrund af regnskabet grundlag for kritik, kan kommunalbestyrelsen/amtsrådet pålægge ejeren af boligerne at foretage de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen/amtsrådet finder nødvendige, herunder forhøjelse eller nedsættelse af lejen.
Revisorbistand m.v.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan anmode en revisor om at gennemgå regnskaberne på kommunalbestyrelsens/amtsrådets vegne. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage administrationen af ældreboliger for at sikre en forsvarlig drift og administration. Ældreboligbebyggelsen afholder de udgifter, der er forbundet med kommunalbestyrelsens/amtsrådets udpegning af ekstern revisor eller forretningsfører.
Til andre formål
172. Ældreboliger kan ikke uden kommunalbestyrelsens/amtsrådets samtykke anvendes til andre formål.
Ældreboliger kan ikke overdrages til andre end dem, der efter reglerne kan opføre og drive boligerne. Kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan ikke dispensere fra denne regel.
Inden der sker overdragelse af ældreboliger til andre end kommunalbestyrelsen/amtsrådet, skal kommunalbestyrelsen/amtsrådet tilbydes at overtage boligerne.
Endelig er Hypotekbanken bemyndiget til at træffe en række afgørelser bl.a. vedrørende vedståelse af garantier, afståelse af dele af ejendomme, ekspropriation og påtegninger om rykning på pantebreve.
I forbindelse med forsøg, fx med alternative boformer, byggemetoder og planlægning af ældreboligservice, kan Bygge- og Boligstyrelsen tillade, at ældreboliglovens bestemmelser fraviges.
8.2.9. Lov om almene boliger
173. Folketinget vedtog i foråret 1996 lov om almene boliger m.v. (lov nr. 374 af 22. maj 1996).
En støttet lejeboligtype
Hovedformålet med loven er etablering af en støttet lejeboligtype for det fremtidige støttede nybyggeri - almene boliger - med henblik på øget fleksibilitet ved udlejning og anvisning af boligerne.
Loven indebærer som hovedregel, at støttet nybyggeri, herunder ældreboliger, efter 1.1.1997 opføres som almene boliger af en almen boligorganisation. Kommunalbestyrelsen og selvejende institutioner vil dog fortsat få mulighed for at opføre og drive ældreboliger, ligesom amtsrådet fortsat vil få mulighed for at etablere og drive ældreboliger til personer med fysiske eller psykiske handicap.
Efter loven omdannes eksisterende almennyttige, kommunale og amtskommunale ældreboliger automatisk til almene ældreboliger.
De eksisterende selvejende institutioner får mulighed for frivillig omdannelse til almene boligorganisationer. Boliger, som ikke omdannes til almene boliger, vil fortsætte efter det eksisterende regelsæt. Der ændres ikke i den oprindelige finansiering og beboerbetaling for byggeri, der omdannes til almene boliger.
De kommende almene boliger vil på grund af de vidt forskellige krav til størrelse, indretning m.v., som de enkelte grupper af beboere stiller, dog ikke kunne udformes så fleksibelt, at de vil kunne benyttes af alle boligtagere.
Almene ældreboliger
174. Loven giver derfor kommunalbestyrelsen mulighed for at stille krav om, at en vis andel af boligerne opføres som fx ældreboliger. Disse boliger skal efter forslaget afmærkes som almene ældreboliger. Almene ældreboliger skal som minimum opfylde tidssvarende og hensigtsmæssige indretnings- og funktionskrav for ældre og personer med handicap.
Loven giver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af det støttede byggeri. Der sker en ensartet finansiering for alle almene boligtyper svarende til den nuværende finansiering af almennyttige boliger og ældreboliger. Samtidig skal der ikke ske indfrielse af de eksisterende lån i forbindelse med udlejning af støttede boliger til en anden personkreds. Samlet indebærer loven, at de enkelte almene boligtyper kan udlejes til forskellige personkredse i skiftende perioder afhængigt af det aktuelle behov for de enkelte boligtyper.
Der vil dog ikke være mulighed for at udleje almene ældreboliger, som er etableret af en selvejende institution, til andre end den berettigede personkreds. Er der tale om permanente udlejningsproblemer forudsættes det, at den selvejende institution omdannes til en almen boligorganisation med henblik på udlejning til andre.
Bortset fra de selvejende almene ældreboliger vil kommunalbestyrelsen/amtsrådet få mulighed for at beslutte, at boliger, der aktuelt er svigtende efterspørgsel efter, midlertidigt kan udlejes til en anden personkreds.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere få mulighed for at beslutte, at fx almene ungdomsboliger fremover skal mærkes om til almene ældreboliger, således at boligerne fremover skal udlejes til denne personkreds. Anvisningsretten til almene ældreboliger videreføres uændret.
8.2.10. Regler om ældreboliger m.v.
175. Vedrørende yderligere information henvises til følgende love, bekendtgørelser cirkulæreskrivelser og vejledninger
Lov om boliger for ældre og personer med handicap (ældreboligloven), jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 316 af 24.4.1996.
Bekendtgørelse nr. 276 af 5.5.1988 om bortfald af offentlig støtte til visse af de almennyttige boligselskabers ejendomme.
Bekendtgørelse nr. 694 af 18.11.1988 om revision af regnskaber for ældreboliger, der tilhører en selvejende institution eller en pensionskasse. (Revisionsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 190 af 20.3.1990 om administration af ældreboliger. Kapitel 2 dog ophævet. (Administrationsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 617 af 8.7.1992 om beregning af boligens bruttoetageareal.
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14.12.1993 om støttet byggeri (støttebekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 47 af 21.1.1994, bekendtgørelse nr. 140 af 25.2.1994 samt bekendtgørelse nr. 918 af 10.11.1994.
Cirkulæreskrivelse af 23.3.1994 om ophævelse af Boligstyrelsens cirkulære af 18.5.1989 om pris og tid, udbud, ansvarsforhold, kvalitetssikring og brug af beton ved etablering af ældreboliger.
Cirkulæreskrivelse af 9.1.1995 om kommunalbestyrelsens ansvar og forpligtelser ved brugen af BOSSINF.
Vejledning om indretning af ældreboliger (november 1987). (Indretningsvejledningen). Ny på vej.
Vejledning af 25.11.1988 om administration af ældreboliger. (Dog erstattes afsnit 4-7 af vejledning om offentligt støttet byggeri, januar 1994). (Administrationsvejledningen).
Vejledning af 14.8.1990 om ændring i boligbyggeriloven og ældreboligloven pr. 1.1.1990.
Vejledningsskrivelse af 12.10.1990 om arbejdsmiljøkrav og ældreboliger.
Vejledning om offentligt støttet byggeri (januar 1994).
§ 85. Beboere på plejehjem betaler for de ydelser, som den enkelte modtager som led i plejeopholdet.
Stk. 2. Beboere på plejehjem betaler et beløb for boligen, der beregnes med udgangspunkt i de med driften af boligerne forbundne omkostninger med et tillæg, der sættes i relation til ejendomsværdien. Herudover indgår beboernes indtægter ved fastsættelse af betalingen. Betaling for en bolig på et plejehjem er ikke omfattet af lov om leje.
Stk. 3. Betaling for el og varme svarer til omkostningerne. For øvrige ydelser fastsættes betalingen som for personer i eget hjem.
Stk. 4
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler for beregning og opkrævning af betaling for boligen samt for de ydelser, der skal tilbydes som led i plejehjemsopholdet. Herunder fastsættes det, at der i ganske særlige tilfælde kan ske nedsættelse af betalingen for bolig og øvrige ydelser under hensyn til beboernes økonomiske forhold.B 3.
B § 3. Beboerne i botilbud skal modtage og betale for bolig, el og varme. Andre tilbud er valgfrie, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ... (bestemmelse om § 112-institutioner).
Stk. 3. Beboeren skal ikke betale indskud ved indflytning i botilbud. Ønsker en beboer boligen indrettet på en særlig måde, kan det dog kræves, at beboeren stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe boligen tilbage til normal stand.
------------
Betalingen er næsten som i ældreboliger
117. Beboere i plejehjem eller beskyttede boliger kan ikke få boligydelse, men reglerne om betalingen er indrettet således, at beboerne i tilnærmet grad betaler for boligen, som om de boede til leje, fx i en ældrebolig, og modtog boligydelse.
Betaling for bolig i plejehjem eller beskyttet bolig er ikke omfattet af lov om leje, og der kan ikke kræves indskud.
Særlig indretning
118. Det er i bekendtgørelsens § 3, stk. 3 bestemt, at hvis en beboer ønsker boligen indrettet på en særlig måde, kan kommunen kræve, at den pågældende stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe boligen tilbage til normal stand. Som eksempler kan nævnes særligt tapet, ændret gulvbelægning eller lign. Det er forudsat, at beboeren selv betaler for den særlige indretning.
Kommunens adgang til at kræve sikkerhedsstillelse for udgifter til reetablering kan ikke benyttes i forbindelse med indretninger, som er påkrævet af hensyn til beboerens handicap.
--------
B § 4. Beboeren betaler for boligen summen af det beløb, (amts)kommunen fastsætter efter § 5 på grundlag af boligens omkostninger, og efter § 6 på grundlag af beboerens indtægt. Beboeren skal dog ikke betale mere end boligens omkostninger, jf. § 5, stk. 3. ....
--------
Boligbetaling består af 2 dele
119. Betalingen for bolig er sammensat af 2 dele. Den ene del udgør 10 pct. af den enkelte boligs beregnede omkostninger, der fastsættes for et år ad gangen på grundlag af institutionens budget.
Den anden del beregnes som 10 pct. af beboerens indkomst, dog 20 pct. af indkomst over grænsebeløbet i § 21 i lov om individuel boligstøtte (139.900 kr. pr. 1. januar 1996).
Højeste betaling
Den samlede betaling kan dog ikke overstige den enkelte boligs omkostninger, opgjort efter § 5, stk. 3 i bekendtgørelsen.
-----------
B § 6.Beboeren betaler 10 pct. af sin indkomst, dog 20 pct. af indkomst over grænsebeløbet i § 21 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. Betalingen efter indtægt fastsætter (amts)kommunen på grundlag af beboerens indtægter, der opgøres og reguleres m.v. efter reglerne i § 8 i lov om individuel boligstøtte.
------------
Betaling efter indtægt
120. Ved beregningen af boligbetalingen anvender kommunen, jf. § 6 i bekendtgørelsen, reglerne i § 8 i lov om individuel boligstøtte til at fastlægge beboerens indtægt. Kommunen benytter altså samme indkomstgrundlag, som når den skal beregne boligydelse, og der gælder samme regler for, hvornår indtægtsgrundlaget skal ændres. Der kan derfor henvises til Boligministeriets vejledning om individuel boligstøtte.
Der er en særlig regel om indtægtsgrundlaget for beboere i plejehjem, der har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, jf. pkt. 134.
------------
B § 5 Den del af betalingen, der afhænger af boligens omkostninger, fastsætter (amts)kommunen på grundlag af de budgetterede driftsudgifter til bygningerne, hvortil lægges 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Udgifter til moms af driftsudgifter medregnes, mens udgifter til renter og afdrag på lån i bygningerne ikke medregnes. I lejede bygninger er omkostningerne huslejen med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i huslejen.
Stk. 2. Omkostningerne efter stk. 1 fordeles på servicedelen og boligdelen efter arealstørrelse.
Stk. 3. Omkostningerne vedrørende boligdelen fordeles på de enkelte boliger efter disses areal.
Stk. 4. Beboerens betaling er lig med 10 pct. af det beregnede beløb i stk. 3.
Stk. 5. Betalingen efter stk. 4 reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.
Stk. 6. Ved fordeling af omkostningerne efter stk. 2 og stk. 3 anvendes reglerne herom for ældreboliger.
------------
Betaling efter omkostninger
121. Beregningen af den enkelte boligs omkostninger sker ud fra en opdeling af bygningens areal i en servicedel og en boligdel, jf. bekendtgørelsens § 5.
For at beregne den enkelte boligs omkostninger skal man kende
1) driftsudgifterne for det samlede bygningskompleks 2) størrelsen af servicearealet
3) størrelsen af fællesboligarealer og
4) den enkelte boligs areal
Fordelingen mellem bolig- og servicedel foretages ved at anvende ældreboliglovens regler om fordeling mellem bolig- og servicearealer for plejeboliger.
Socialministeriet har tidligere i orienteringsskrivelser vejledt om disse regler, og relevante dele af disse skrivelser er medtaget som bilag 1.
Bygningens budgetterede driftsudgifter tillagt 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering fordeles på boligdelen og servicedelen efter areal. Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnes kommunens udgifter til moms.
Udgifterne vedrørende boligdelen fordeles på den enkelte bolig ud fra dennes areal, og den således beregnede udgift betegnes som boligens omkostninger. Beboeren betaler 10 pct. af dette beløb plus et indtægtsafhængigt beløb, jf. pkt. 119-120.
Lejede bygninger
I lejede bygninger er omkostningerne lig med den husleje, som kommunen betaler med tillæg af de øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i den faktiske husleje.
-----------
§ B 8. Betalingen for el og varme i botilbud fastsættes således, at den dækker amtskommunens omkostninger hertil inkl. udgifter til moms.
-----------
El og Varme
122. For el og varme betales et særskilt beløb, der svarer til den forholdsmæssige andel af de faktiske udgifter for den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Betalingen for el og varme fastsættes for et år ad gangen på grundlag af institutionens budget og udgifter til moms.
---------
B § 4 ....
Stk. 2. Beboeren betaler fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition.
Stk. 3. Pligten til at betale for boligen ophører, når boligen er fraflyttet.
(Amts)kommunen kan fastsætte de nærmere regler og herunder bestemme, at betalingen vedvarer i en kortere tid efter, at boligen er fraflyttet, og at betalingen ophører med udgangen af en måned.
----------
Hvornår begynder og ophører betalingen
123. Beboeren skal betale fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition, jf. § 4, stk. 2 i bekendtgørelsen. Kommunen bør derfor præcisere, fra hvilket tidspunkt boligen er til disposition, når den giver tilbud om plads i plejehjem/beskyttet bolig.
124. Beboeren skal efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3 betale, indtil boligen er fraflyttet, d.v.s. indtil den igen er til disposition for kommunen.
Der er ikke, som fx i lejeloven, særlige regler om opsigelsesvarsel, der betyder, at beboeren skal betale i en opsigelsesperiode. Kommunen kan imidlertid efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3 bestemme, at beboeren - selv om boligen er fraflyttet - skal betale i en vis kortere tid, fx svarende til den tid kommunen sædvanligvis bruger til at gøre boligen klar til, at en ny beboer kan flytte ind. Kommunen kan bestemme, at betalingen skal ophøre med udgangen af en måned, fx det tidspunkt, hvor pensionen efter dødsfald ophører.
-----------
B § 7 Når en beboer dør, er betalingen for boligen i 14 dage efter dødsfaldet det beløb, som beboeren tidligere betalte. Herefter kan betalingen ændres til boligens omkostninger fastsat efter § 5, stk. 3. Det følger af § 4, stk. 3, hvornår pligten til at betale ophører.
-----------
Dødsfald
125. Bliver en bolig i et plejehjem eller beskyttet bolig ledig, fordi beboeren er død, ændres betalingen for boligen ikke i 14 dage efter dødsfaldet. Dødsdagen medregnes ikke. Herefter kan betalingen ændres, således at den svarer til boligens faktiske omkostninger. Det er således op til kommunen, om den vil fastsætte regler om, at betalingen efter de 14 dage skal være lig med boligens omkostninger, d.v.s. at der typisk skal betales mere end beboeren betalte.
Sigtet med denne adgang til at forhøje betalingen er at tilskynde til, at dødsboet sørger for, at boligen snarest muligt fraflyttes, således at boligen kan tilbydes en anden person fra ventelisten.
-----------
§ 85
Stk. 4. § 115 a, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for beboere på plejehjem.
§ 115 a ....
Stk. 2. Beboere, der er tilkendt pension efter pensionslovens § 14, stk. 1, eller § 14, stk. 2, betaler for den særlige service m.v., som tilbydes som led i institutionsopholdet med et beløb, der udgør henholdsvis 14.400 kr. og 7.200 kr. om året.
Stk. 3. For personer, der på grund af deres handicap har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for institutionen, som ikke dækkes af institutionen, nedsættes eller bortfalder betalingen efter stk. 2.
Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Reguleringen sker første gang den 1. januar 1995. ....
-----------
Servicebetaling
137. Personer, der er tilkendt mellemste førtidspension, betaler under ophold i plejehjem og § 112-institutioner et fast beløb på 616 kr. om måneden, og personer, der er tilkendt højeste førtidspension, betaler et fast beløb på 1234 kr. om måneden (satser pr. 1. januar 1996). Denne betaling kaldes servicebetaling. Der betales ikke servicebetaling i beskyttede boliger.
Beløbene er fastlagt ud fra, hvilken pension den pågældende er tilkendt. Servicebetalingen nedsættes ikke som følge af den særlige rabatregel for ægtepar, som bor i samme plejehjem, jf. pkt. 130.
Pensionister, der betaler servicebetaling, skal betale for bolig m.v. efter samme regler som andre beboere.
Nedsat servicebetaling
138. Servicebetalingen kan nedsættes eller bortfalde for personer, som på grund af deres handicap har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for institutionen.
Det er ikke fastsat i loven, hvilke individuelle aktiviteter bestemmelsen dækker over. Vurderingen afhænger helt af beboerens behov og af en konkret rimelighedsvurdering. I nogle tilfælde vil en mindre nedsættelse af betalingen være tilstrækkelig til, at den pågældende har mulighed for at deltage i pågældende aktivitet(er) uden for institutionens tilbud; i andre tilfælde vil det være nødvendigt med en større nedsættelse eller eventuelt helt bortfald af betalingen.
139. Den kompetente myndighed - for plejehjem kommunen, og for § 112-institutioner amtskommunen - afgør, om servicebetalingen skal nedsættes. Inden myndigheden afgør sagen, bør institutionen udarbejde en indstilling på grundlag af en konkret vurdering af beboerens behov sammenholdt med de nævnte kriterier. Afgørelsen kan ankes efter de almindelige regler.
Overgangsordning
140. Der er fastsat en 4-årig overgangsordning for servicebetaling, således at den opkræves med 1/5 i 1994, 2/5 i 1995, 3/5 i 1996 og 4/5 i 1997.
Bistands- og plejetillæg
141. Bistands- eller plejetillæg, der efter § 16 i lov om social pension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år, udbetales ikke til beboere med varigt ophold i plejehjem, særlige plejehjem eller institutioner for personer med fysiske eller psykiske handicap. Dette er fastsat i § 46, stk. 2 i lov om social pension, hvor det er bestemt, at udbetaling af disse tillæg ophører ved udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.
Baggrunden for denne regel er, at institutionerne opfylder det særlige behov for personlig assistance, som tillæggene forudsættes at dække.
Det følger af pensionslovens § 44, stk. 1, nr. 3, at kommunen skal træffe afgørelse eller rejse sag om frakendelse af bistands- eller plejetillæg, hvis betingelserne i § 16 i pensionsloven ikke længere er opfyldt. Dette kan fx være tilfældet, når en beboer flytter i en plejebolig efter ældreboligloven.
8.1.10 Ret til at flytte til plejehjem m.v.i en anden kommune
---------------
§ 138 b. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tillade, at der for en forsøgsperiode oprettes andre socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer for børn og voksne end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII. På tilsvarende måde kan der gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod at nedbringe ventelister til dagtilbud til børn. Endvidere kan der på tilsvarende måde gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod at give større variation i tilbud til personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for støtte.
Stk. 2. Socialministeren kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 1 godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende udgiftsfordeling, selv om ordningerne fraviger reglerne herom. Forældrebetalingen kan dog ikke ved sådanne ordninger fastsættes højere end den sædvanlige forældrebetaling for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.
-----------
67. Bistandsloven fastlægger rammer for, hvilke former for hjælp der kan gives. Der kan fx tilbydes hjemmehjælp, forskellige aktiverende og forebyggende tilbud, døgnpleje og forskellige boformer fx beskyttede boliger og plejehjem.
Ønsker borgere servicetilbud, der falder uden for rammerne i bistandsloven, har kommunerne normalt ikke mulighed for at tilbyde alternative løsninger.
Folketinget besluttede i 1992 at forbedre kommunernes muligheder for at gøre tilbudene til ældre og handicappede mere fleksible og individuelle ved at udvide forsøgsbestemmelserne i bistandslovens § 138 b til også at omfatte serviceydelser efter bistandsloven.
Socialministeren kan efter § 138 b bl.a. give tilladelse til forsøgsordninger, der sigter mod at give større variation i tilbud til personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for støtte.
Det er kommunalbestyrelsen der - evt. efter opfordring fra de ældre selv - indsender ansøgning om tilladelse til forsøg.
Der vil ikke i forbindelse med forsøg kunne ske en fravigelse af kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for den sociale service i kommunen.
Socialministeriet har givet tilladelse efter bistandslovens § 138 b til at gennemføre forsøgsordninger på hjemmehjælpsområdet.
Vejledning om Sociale tilbud til ældre m.fl.
Indholdsfortegnelse
1. indledning 2. Ældreråd 2.1. Ældrerådets funktion 2.2. Etablering af ældreråd 2.3. De lokale forhold 2.4. Kontakten til kommunens ældre 2.5. Generelle regler 2.6. Overgangsregler 2.7. Litteratur 3. Frivilligt arbejde blandt ældre 3.1. Generelt om frivilligt arbejde blandt ældre 3.2. Forsøg med forebyggelse gennem samarbejde mellem kommune og frivillige 4. Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. 5. Hjemmehjælp 5.1. Hjemmehjælpsordningen 5.2. Tilskud til udgifter til hjælp, som hjemmehjælpsmodtageren selv antager 5.3. Skriftlige afgørelser og visitationsskemaer 5.4. Personale - uddannelse m.v. 5.5. Arbejdsmiljø 5.6. Klage på hjemmehjælpsområdet, klageråd 5.6.1. Klagerådets funktion 5.6.2. Etablering af klageråd 5.6.3. Retningslinier for klagerådets virksomhed 5.6.4. Generelle regler 5.6.5. Klage over tilbud efter 5.7. Forsøg efter bistandslovens 6. Tilbud med aktiverende og forebyggende sigte m.v. 6.1. Tilbud efter 50, stk. 1, nr. 1 og 2 6.2. Dagcentre, ældrecentre m.v. 6.3. Vedligeholdelsestræning og genoptræning 7. Betalingsregler 7.1. Betaling for tilbud efter § 50 7.2. Momsregistrering 7.3. Midlertidigt døgnophold 7.4. Betaling for midlertidig hjemmehjælp 7.4.1. Betaling - opgørelse af indkomstgrundlag 7.4.2. Beregning 8. Bolig 8.1. Plejehjem og beskyttede boliger 8.1.1. Generelt om plejehjem og beskyttede boliger 8.1.2. Visitation til plejehjem og beskyttede boliger 8.1.3. Beboerråd m.v. i plejehjem og beskyttede boliger 8.1.4. Tilbud i plejehjem m.v. 8.1.5. Særligt om visse tilbud 8.1.6. Betaling for bolig i plejehjem og beskyttet bolig 8.1.7. Betaling for gifte eller samlevende pensionister, der bor i samme plejehjem - rabatregel 8.1.8. Forsørgelse af hjemmeboende ægtefælle/børn 8.1.9. Servicebetaling fra personer, der modtager mellemste eller højeste førtidspension 8.1.10. Ret til at flytte til plejehjem m.v. i en anden kommune 8.2. Ældre- og plejeboliger 8.2.1. Etablering af ældreboliger og servicearealer 8.2.2. Krav til indretningen af ældreboliger 8.2.3. Finansiering 8.2.4. Rammebeløb 8.2.5. Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftsplaner, 5-årseftersyn og skadedækning 8.2.6. Støtteproceduren 8.2.7. Personkreds og anvisningsret 8.2.8. Drift af ældreboliger m.v. 8.2.9. Lov om almene boliger 8.2.10. Regler om ældreboliger m.v. 9. Plejevederlag m.v. 9.1. Bistandslovens kapitel 12 a 9.2. Etablering af en plejeordning 9.3. Plejevederlag - godtgørelse for tabt arbejdsindtægt 9.4. Beregning af plejevederlag, beskatning m.v. 9.5. Ophør af plejeforhold og plejevederlag 9.6. Delpension, arbejdsløsheds- og sygedagpenge efter en plejeorlov 9.7. Hjælp til medicin, sygeplejeartikler og hjemmehjælp 9.8. Klageadgang 9.9. Særligt om opholdskommune, refusion og finansiering 10. Demens 11. Transport 11.1. Tilskud efter § 61 11.2. Andre transportordninger 12. Administration m.v. 12.1. Ophold her i landet 12.2. Statsborgerskab 12.3. Vedvarende hjælp til forsørgelse 12.4. Oplysningspligt 12.5. Opholdskommune 12.6. Refusion fra en tidligere opholdskommune 12.7. Statsrefusion af udgifter til flygtninge 12.8. Inddrivelse af manglende betaling 12.9. Tavshedspligt, indhentelse og videregivelse af oplysninger 12.10. Rådgivning og vejledning 12.11. Administrationsaftaler, umyndiggørelse m.v. 12.12. Klageregler i bistandsloven 12.13. Tilsyn Bilag 1: Uddrag af orienteringsskrivelser om, hvorledes den omkostningsafhængige del af betalingen i plejehjem og beskyttede boliger beregnes Bilag 2: Socialministeriets bekendtgørelse om tilbud og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger og institutioner efter § 112 i bistandsloven, og om ret til at flytte til sådanne boliger i en anden kommune Bilag 3: Litteraturliste m.v. Bilag 4: Adresseliste Bilag 5: Landsdækkende organisationer på ældreområdet Stikordsregister