Cirkulære om dagtilbud til børn efter bistandsloven

Bilag 1

Eksempel på driftsoverenskomst for selvejende daginstitutioner Overenskomst mellem kommunalbestyrelsen i Kommune og bestyrelsenfor beliggende om institutionens drift som daginstitution for børn og unge(1). Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den er godkendt af kommunalbestyrelsen i Kommune, som grundlag for denne overenskomst.

I henhold til §§ 69 og 69 a og §§ 71-73 i lov om social bistand indgås følgende overenskomst

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, indeholder afsnit VI, kapitel 14, og afsnit VII, kapitel 16, bl.a. regler om dagtilbud til børn og unge.

Cirkulæret omhandler udelukkende dagtilbud oprettet i henhold til bistandsloven. Ved henvisning til lovparagraffer er der således tale om bestemmelser i bistandsloven, medmindre andet er anført.

Dette cirkulære beskriver alene dagtilbud til børn, mens der for klubtilbud m.v. til større børn og unge uden kontrol af fremmøde henvises til Socialministeriets vejledning af 13. juni 1995 om »Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter bistandsloven«.

Cirkulæret omhandler dels kontrolleret pasning i offentlige dagtilbud i form af dagpleje, daginstitutioner og puljeordninger (§§ 69 og 70), dels private former for dagpasning (§§ 63 og 63 a).

Disse bestemmelser regulerer sammen med § 95 a (særlige daginstitutioner) og forsøgsreglerne i bistandslovens § 138 b udtømmende muligheden for at yde offentlige tilskud til pasning af børn. Offentlige midler vil dog kunne anvendes, hvis der er særlig hjemmel hertil i anden lovgivning.

Ved denne revision af cirkulæret er der foretaget en gennemgribende ombrydning af cirkulærets opbygning. Endvidere er der indarbejdet indholdsmæssige ændringer som følge af regelændringer siden det hidtil gældende cirkulære fra oktober 1990. Samtidig er der foretaget en uddybende beskrivelse på områder, hvor der har vist sig at være et behov for nærmere vejledning, fx om tilsyn med dagtilbud og optagelse af børn af arbejdsledige i dagtilbud.

Det er kommunalbestyrelsen, der tilrettelægger den lokale dagtilbudsstruktur. De lovgivningsmæssige rammer bistandsloven sætter for kommunerne er følgende

* I §§ 63 og 63 a er der fastsat regler om tilladelse til privat dagpasning, antal børn og tilsynspligt, samt betingelser for tilskud til privat børnepasning.

* Kommunerne er forpligtet til at have det nødvendige antal pladser i dagtilbud, jf. § 69, stk. 1.

* Alle offentlige dagtilbud efter bistandsloven er omfattet af en formålsbestemmelse, jf. § 69, stk. 2.

* Dagtilbud kan oprettes som kommunale institutioner, selvejende institutioner, formidlet dagpleje eller som puljeordninger, jf. §§ 69, stk. 3, 69, stk. 4 og 70.

* Der skal i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i formidlet dagpleje oprettes forældrebestyrelser, jf. § 69 a, stk. 2, § 69 a, stk. 7 og § 69 c, stk. 2.

* Kommunen har tilsynspligt med samtlige dagtilbud, jf. § 71, stk. 1.

* Bestemmelse om optagelse træffes ifølge § 72 af kommunalbestyrelsen. Dette betyder, at der må være en central pladsanvisning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at puljeordninger ikke skal omfattes heraf.

* Regler om forældrebetalingen er fastsat i § 73. Der sker nedsættelse af forældrebetalingen efter regler fastsat af socialministeren, jf. § 73, stk. 4. Der henvises til Socialministeriets seneste bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn.

Hverken bistandsloven eller dette cirkulære omhandler skolefritidsordninger, der er oprettet i henhold til lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler. Reglerne herom fastsættes af Undervisningsministeriet.

§ 1. Antallet af pladser i institutionen fastsættes til , der kun kan ændres efter aftale, jf. § 16. Samtlige pladser er til rådighed for kommunalbestyrelsen.

§ 1. Bestyrelsen for /forældrekredsen /virksomheden er modtager af det offentlige tilskud efter bistandslovens § 70 og står dermed som ansvarlig for dette.

Bilag 2

Eksempel på aftale mellem en puljeordning og en kommune Aftale mellem kommunalbestyrelsen i Kommune og bestyrelsen for /forældrekredsen /virksomheden /om drift af puljeordningen som dagtilbud for børn. Kommunen har den (dato) modtaget vedtægter for puljeordningen, der bl.a. indeholder bestemmelser om (formål, forældreindflydelse, møder m.m.)

I henhold til § 70 i bistandsloven indgås følgende aftale

Kapitel 2

Formål med dagtilbud efter bistandsloven

Kapitel 2

Formål med dagtilbud efter bistandsloven

Offentlige dagtilbud efter bistandsloven er alle omfattet af formålsbestemmelsen i bistandslovens § 69, stk. 2.

Efter denne bestemmelse er ophold i daginstitution og kommunal dagpleje sammen med pasningsordninger efter bistandslovens § 70 et led i kommunens samlede generelle og forebyggende tilbud til børn, og ordningerne skal i samarbejde med forældrene og børnene skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.

Formålsbestemmelsen angiver således, at dagtilbud tjener flere formål: de udgør et pasningstilbud, et socialt og et pædagogisk tilbud til børn. Formålene er ligestillede. Børn, der ikke har et egentligt pasningsbehov, kan således ikke udelukkes fra optagelse i dagtilbud, jf. kapitel 5.

Formålene med dagtilbud baserer sig på følgende principper

Dagtilbuddene er en ressource i det forebyggende arbejde

Dagtilbuddene har - på linie med lokalområdets øvrige tilbud til børn - en generel forebyggende opgave. Herudover er det forudsat, at dagtilbuddene på baggrund af den nære kontakt med det store antal børn og børnefamilier indgår i et mere målrettet forebyggende arbejde og som led heri medvirker til at sikre den særlige støtte, som nogle børnefamilier har behov for.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen - bl.a. gennem vedtagelse af mål og rammer for dagtilbuddene, jf. §§ 69 a og c, - afklarer forventningerne til dagtilbuddenes indsats i forhold til det samlede forebyggende arbejde og melder disse forventninger ud til dagtilbuddene. Det er i den forbindelse vigtigt, at det bliver tydeligt, hvem der er dagtilbuddenes samarbejdspartnere, og hvordan opgaverne er fordelt mellem de forskellige samarbejdspartnere.

For at dagtilbuddene kan leve op til kravet om at være en del af den forebyggende indsats i kommunerne, forudsætter det, at dagtilbuddene indgår i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, fx sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere osv. Det er kommunalbestyrelsens opgave at skabe rammerne for denne tværfaglige og forebyggende indsats for børn og børnefamilier.

»Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene« (Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet, november 1995) retter sig specielt mod de faggrupper, der møder børn og unge i deres daglige virke og omhandler indsatsen for børn og unge med store problemer. Vejledningen indeholder endvidere en gennemgang af reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Denne vejledning har således til formål at give bl.a. personalet i dagtilbuddene bedre forudsætninger for at yde en tidlig og mere målrettet indsats i forhold til truede børnefamilier.

Ifølge Sundhedsministeriets lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge bistår den kommunale sundhedstjeneste daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger, samt rådgiver institutionspersonalet om de børn,personalet finder har særlige behov - efter forudgående aftale med barnets forældre.

Dagtilbuddene skal ses som et led i områdets samlede tilbud til

børn

Dagtilbuddene kan på mange områder indgå i et samarbejde med andre såvel offentlige som private tilbud til børn i lokalområdet, således at man ad denne vej kan opnå mere fleksible tilbud og en mere sammenhængende udnyttelse af lokalområdets samlede ressourcer. Det er vigtigt, at børn og forældre opnår kendskab til de øvrige aktivitetstilbud, der findes i lokalområdet.

Børns udvikling, trivsel og selvstændighed skal fremmes

Dagtilbuddene må give børnene en tryg og udfordrende hverdag, hvor der lægges vægt på tætte kontakter mellem det enkelte barn og de voksne. Brugen af leg og frirum, hvor børnene kan dyrke egne initiativer og udfolde sig på egne præmisser, må kombineres med planlagte tilbud og fælles aktiviteter, hvor børnene sammen med de voksne kan engagere sig i kreative og praktiske gøremål, kulturelle udfoldelser og andre fælles oplevelser, der kan støtte det enkelte barns udvikling og evne til at samarbejde med andre.

Der skal lyttes til børnene

Der må lægges vægt på, at børnene - efter alder og modenhed - inddrages i planlægning og deltagelse i aktiviteter i dagtilbuddene, og at børnene i takt hermed tilegner sig oplevelser af sammenhænge mellem indflydelse og ansvar for sig selv og fællesskabet.

Forældre skal have indflydelse

I alle offentlige dagtilbud efter bistandsloven har forældrene gennem forældrebestyrelser ret til indflydelse på principperne for dagtilbuddets virksomhed. Forældreindflydelsen skal dog ikke begrænses til den, der foregår gennem forældrebestyrelser. Det er vigtigt, at alle forældre får information om deres børns forhold i dagtilbuddet og mulighed for deltagelse i dagtilbuddets mangeartede aktiviteter. Herved sikres forældre indsigt i dagtilbuddets virke.

Forældrene må endvidere - også i en bredere kreds end i den egentlige forældrebestyrelse have adgang til at diskutere og få indsigt i dagtilbuddets virksomhed, herunder målsætninger o.l., som har betydning for deres børns forhold i dagtilbuddet. På denne måde kan der samtidig sikres en bredere dialog og opbakning til beslutningerne i forældrebestyrelsen. Jf. nærmere kapitel 8 om forældresamarbejde.

§ 2. Bestemmelse om optagelse i institutionen træffes af kommunalbestyrelsen efter aftale med institutionens ledelse.

§ 2. Puljeordningen drives fra lokaler i (adresse) og omfatter maksi-malt (antal) børn i alderen . Ændringer i lokaleforhold og børnetal/aldersgrænser kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse.

Kapitel 3

Den kommunale forpligtelse efter bistandsloven

Kapitel 3

Den kommunale forpligtelse efter bistandsloven

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens dagtilbud oprettet efter bistandsloven og skal fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes virksomhed. Dette gælder både kommunale og selvejende daginstitutioner og den kommunale dagpleje, jf. § 69 a, stk. 1 og § 69 c, stk. 1.

Forpligtelsen for kommunalbestyrelsen til at fastlægge mål og rammer betyder, at kommunalbestyrelsen fra 1. januar 1993, hvor bestemmelsen blev indsat i bistandsloven, ikke længere har skullet detailstyre, men i højere grad foretage mål- og rammestyring. Kommunalbestyrelsen skal hermed tage stilling til, hvilket overordnet formål opholdet i dagtilbuddet skal have for børnene, og hvordan dette tilbud kan indgå som led i kommunens politik på børne- og ungeområdet.

I de tilfælde, hvor et barn på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for støtte og behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de i § 69, § 70 og § 73 a nævnte dag- og klubtilbud, er det amtsrådets forpligtelse at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige daginstitutioner for børn og unge, jf. § 95 a.

3.1. Det nødvendige antal pladser

Kommunalbestyrelsen skal efter bistandslovens § 69 sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn. Dette indebærer en forpligtelse for hver enkelt kommune til at have et vist nødvendigt udbud af dagtilbud. Der ligger heri, at kommunen selv skønner over, hvor mange pladser, der skal etableres. I dette skøn indgår en række faktorer, herunder det faktiske udbud, den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter dagtilbud samt økonomiske forhold.

Udbuddet af pladser efter § 69 kan ikke ses isoleret, men må vurderes i sammenhæng med de øvrige tilbud, der indholdsmæssigt, dvs. med det i § 69, stk. 2 nævnte formål, kan dække det foreliggende behov.

Dette betyder, at »det nødvendige antal« af fx vuggestuepladser må ses i nær sammenhæng med udbuddet af dagplejepladser. Også udbuddet af dagtilbud i henhold til anden lovgivning (fx skolefritidsordninger efter folkeskoleloven) indgår i kommunens vurdering af omfanget af det nødvendige antal pladser efter § 69.

Efterspørgslen efter pladser afhænger af en række forhold, som kommunen kan tage hensyn til, fx befolkningssammensætningen, erhvervs- og orlovsfrekvensen, erhvervsudviklingen, udbygningstakten i boligbyggeriet osv.

Hvis efterspørgslen overstiger det antal pladser, som kommunen aktuelt råder over, må der oprettes en venteliste. Administrationen af ventelister er nærmere omtalt i kapitel 5 om optagelse.

3.2. Forpligtelsens omfang

Kommunens forpligtelse efter § 69 retter sig mod alle børn med ophold i kommunen. Forpligtelsen bortfalder, når barnet flytter fra kommunen. Ved flytning kan barnet fortsætte i dagtilbuddet, hvis der foreligger en aftale mellem de to kommuner, og forældrene ønsker det.

Et barn, der opholder sig i en anden kommune end forældrenes opholdskommune som led i et døgnophold efter bistandslovens regler, er omfattet af denne anden kommunes forpligtelse efter bistandslovens § 69 til at stille en plads til rådighed. Beslutning om at søge optagelse træffes af den kommune, der i øvrigt træffer afgørelser vedrørende døgnopholdet, i almindelighed forældrenes opholdskommune. Udgifterne ved dagtilbuddet kan efter de almindelige regler i bistandslovens § 11 kræves refunderet fra den kommune, der har medvirket ved døgnanbringelsen.

Personer, der opholder sig i landet med status som diplomater, er ifølge Wienerkonventionens artikel 33 ikke omfattet af opholdslandets socialforsorg, hverken med hensyn til rettigheder eller pligter. Dette betyder, at kommunerne ikke er forpligtet til at stille dagtilbudspladser til rådighed for diplomaters børn.

Dog er diplomatisk personale, der er statsborgere i en EØS-medlemsstat (EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein), omfattet af EU-regler, der giver ret til social beskyttelse som arbejdstagere i den medlemsstat, hvor de er beskæftiget. Disse personer sidestilles med danske statsborgere med hensyn til sociale rettigheder, herunder ret til plads i et offentligt dagtilbud. Dette gælder dog ikke personer, der udøver offentlig myndighed i den stat, de repræsenterer, typisk den formelle leder af en repræsentation eller et konsulat.

3.3. Måder at opfylde forpligtelsen på

Kommunen kan opfylde sin forpligtelse efter § 69, stk. 1 ved

1) at oprette og drive daginstitutioner efter bistandslovens § 69, stk. 3,

2) at indgå driftsoverenskomst med selvejende institutioner, jf. § 69, stk. 3,

3) at etablere kommunalt formidlet dagpleje, jf. § 69, stk. 4,

4) at indgå aftale om etablering af puljeordninger, jf. § 70,

5) at yde tilskud til private pasningsordninger, oprettet i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner, jf. § 70 a ( nye ordninger med tilskud kan ikke længere etableres),

6) at indgå aftaler med en anden kommune om benyttelse af pladser i denne kommune. Dette forudsætter, at der foreligger en aftale mellem kommunerne om afholdelse af udgifterne.

Som led i kommunernes adgang til at mindske efterspørgslen efter offentlige dagtilbud og hermed forbedre kommunernes mulighed for at opfylde forpligtelsen efter § 69 til at skaffe det fornødne antal pladser i dagtilbud kan kommunerne yde tilskud til delvis dækning af udgifterne til privat børnepasning, jf. § 63 a (ordningen udløber 31. december 1997). Endelig kan kommunerne yde supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning, jf. § 69 b.

3.4. Fleksibel dagtilbudsstruktur

Bistandsloven fastlægger ikke, hvilke aldersgrupper de forskellige former for dagtilbud kan eller skal forbeholdes. Det er således den enkelte kommunalbestyrelse, der på baggrund af lokale behov og forhold fastlægger kommunens dagtilbudsstruktur.

Det er vigtigt, at strukturen afspejler de lokale behov og løbende kan udvikles i takt med ændringer heri.

Udviklingen på arbejdsmarkedet i retning af mere fleksible arbejdstider, øget adgang til deltid samt orlovsordninger og lignende er således forhold, der har betydning for efterspørgselsmønstret og dermed får betydning for tilrettelæggelsen af dagtilbudsstrukturen, herunder for fordelingen mellem fuldtids- og deltidspladser.

Kommunalbestyrelsen kan på en smidig måde kombinere og udnytte de forskellige former for dagtilbud, fx ved fastlæggelsen af aldersfordelingen eller ved nært samarbejde og tilknytning mellem forskellige kommunale tilbud, fx dagpleje og daginstitution. Ved fastlæggelse af dagtilbudsstrukturen indgår endvidere dagtilbuddenes muligheder for at stimulere og understøtte børnenes udvikling i overensstemmelse med deres alder.

Endvidere kan der etableres åbne pædagogiske tilbud til børn under skolealderen uden et egentligt pasningsbehov.

Åbningstider

Der er ikke i bistandsloven fastsat krav til åbningstiden i dagtilbuddene.

Kommunalbestyrelsens fastlæggelse af åbningstiden for kommunens dagtilbud må dog ske under iagttagelse af § 69, dvs. at den daglige åbningstid for dagtilbuddene under et må fastsættes, så den er egnet til at dække det lokale behov for dagpasning. Der er intet til hinder for, at dagtilbuddene har forskellige åbningstider, således at nogle henholdsvis åbner og lukker tidligt og sent.

Kommunen bør i den forbindelse være opmærksom på, om der kan være behov for tilbud om pasning uden for normal arbejdstid.

Kommunen kan træffe beslutning om ferielukning i kommunens dagtilbud efter bistandsloven. Kommunalbestyrelsen er imidlertid også i ferieperioder forpligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser, dvs. at der er et andet tilbud til de forældre, som har brug for et pasningstilbud i den pågældende periode.

Beslutning om ændring af åbningstiden og om ferielukning bør meddeles forældrene med rimeligt varsel.

§ 3. Institutionens leder varetager under ansvar over for institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen (når den to-strengede bestyrelsesmodel anvendes) den daglige pædagogiske og administrative ledelse af institutionen.

§ 3. Fra Kommune modtager puljeordningen et beløb på kr. pr. år pr. barn i driftstilskud (på baggrund af et driftsbudget). Tilskuddet udgør for børn i alderen (fx 0-2 år/3-6 år/el. anden aldersopdeling) kr. pr. år pr. barn. Tilskuddets størrelse kan efter aftale ændres med måneders varsel.

Tilskuddet udbetales den (dato, fx 10.) i månederne (fx hvert kvartal). Tilskuddet udbetales forud på baggrund af det antal børn, der er indskrevet den 1. i udbetalingsmåneden. Inden udbetalingen finder sted, reguleres udbetalingen i forhold til det faktiske børnetal og det udbetalte tilskud i foregående kvartal.

Kapitel 4

Dagtilbuddenes organisering

Kapitel 4

Dagtilbuddenes organisering

I dette kapitel omtales organiseringen af de dagtilbud til børn, der er omfattet af lovens kapitel 16 og samspillet med særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, jf. § 95 a.

4.1. Kommunale og selvejende daginstitutioner

Efter § 69, stk. 3, kan daginstitutioner for børn drives af en eller flere kommuner eller som private institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Private institutioner skal være selvejende, hvis der er plads til mindst 6 børn, medmindre der oprettes en puljeordning, jf. § 70.

Kommunale institutioner er undergivet de almindelige regler om kommunernes styrelse, herunder regler om budgetlægning, regnskabsførelse og revision. Endvidere omfattes institutionerne af de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer mv., der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Selvejende institutioner er selvstændige juridiske enheder med selvstændig forvaltningsmyndighed. Driften baseres på en driftsoverenskomst mellem kommunalbestyrelsen og bestyrelsen for den selvejende institution om, at institutionen står til rådighed for det offentlige, og at kommunen betaler institutionens driftsudgifter.

Gennem driftsoverenskomsten skal det sikres, at selvejende daginstitutioner på samme måde som kommunale daginstitutioner overholder reglerne i den kommunale styrelseslov om budgetlægning, regnskabsførelse mv. samt revision.

Det forudsættes, at alle institutionspladser er omfattet af driftsoverenskomsten.

Driftsoverenskomsten skal indeholde bestemmelser om optagelse i institutionen, ansættelse og afskedigelse af leder, om kompetencen med hensyn til fastsættelse af åbningstid og øvrige bestemmelser vedrørende den daglige drift. Overenskomsten skal endvidere indeholde bestemmelser om kasse-, regnskabs- og revisionsspørgsmål og om proceduren vedrørende udarbejdelse af budget samt bestemmelser om, i hvilket omfang ledelsen har dispositionsret, fx med hensyn til afhændelse og pantsætning af institutionens faste ejendom, herunder om at anvendelsen af kapitalen i tilfælde af institutionens nedlæggelse kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.

Driftsoverenskomsten må også indeholde bestemmelser om opsigelse af overenskomsten.

Kommunalbestyrelsen må sikre, at overenskomsten indeholder bestemmelser om røgfri miljøer i lighed med de kommunale daginstitutioner.

Et eksempel på driftsoverenskomst for selvejende institutioner er medtaget som bilag 1.

Før der indgås driftsoverenskomst med en selvejende institution skal kommunalbestyrelsen påse, at institutionen har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 69 a, stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal påse, at vedtægten er i overensstemmelse med kommunens målsætning for dagtilbudsområdet, samt at vedtægten sikrer forældrene den indflydelse, der er fastsat i § 69 a, stk. 7 og 8. Ændringer i vedtægten skal ligeledes godkendes af kommunalbestyrelsen.

Det kan anbefales, at kommunalbestyrelsen sikrer sig, at den selvejende institution har en forretningsorden, hvoraf retningslinierne for bestyrelsesarbejdet fremgår.

Private institutioner til maksimalt 5 børn. For disse institutioner, der ikke behøver at være selvejende, gælder på tilsvarende måde, at kommunalbestyrelsen indgår en driftsoverenskomst med institutionens ledelse om, at institutionen står til rådighed for det offentlige med alle pladser, og at kommunen betaler institutionens driftsudgifter.

4.2 Kommunal dagpleje

Kommunalbestyrelsen kan efter § 69, stk. 4, formidle anbringelse af børn i dagpleje i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der på forhånd er godkendt af kommunalbestyrelsen til dette formål.

Dagplejen adskiller sig fra daginstitutionerne ved, at pasningen omfatter et mindre antal børn, og at pasningen af børnene som udgangspunkt finder sted i private hjem, oftest dagplejerens hjem.

Endvidere kan der etableres dagpleje i andre velegnede lokaler i børnenes hjemlige miljø, fx i kollektiver og bofællesskaber, i boligbebyggelsen eller i et af børnenes hjem.

En forudsætning for godkendelse af lokaler til brug for den kommunale dagpleje er således, at enten dagplejeren eller barnet har tilknytning til de lokaler, der skal benyttes til dagplejeformål.

Som dagpleje anses ikke blot pasning af et eller flere børn i dagtimerne, men også pasning i aften- og nattetimerne. Det afgørende er, at barnets ophold er tidsbegrænset, således at barnet fortsat bor i eget hjem.

Kommunalbestyrelsen kan selv etablere en formidlet kommunal dagpleje eller kan overlade det til en daginstitution at etablere en formidlingsordning.

Såfremt det overlades til en daginstitution at etablere en formidlingsordning, skal kommunalbestyrelsen underrettes om de meddelte godkendelser af dagplejehjem.

Godkendelse af dagplejehjem

Efter § 69, stk. 4 skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagplejen skal finde sted, inden der modtages dagplejebørn, godkende de private hjem eller de andre lokaler i børnenes hjemlige miljø til modtagelse af børn som led i den formidlede dagpleje.

Inden godkendelsen foretages en undersøgelse af forholdene i det pågældende hjem eller af lokalerne i børnenes hjemlige miljø, omfattende de fysiske indendørs og udendørs rammer, hvor dagplejen skal finde sted, og dagplejerens personlige kvalifikationer.

Undersøgelsen foretages af personer med særlige forudsætninger herfor og omfatter besøg i hjemmet/lokalerne i børnenes hjemlige miljø.

I vurderingen af det enkelte dagplejeforholds egnethed må der lægges vægt på, at forholdene i det pågældende hjem er velegnede til at kunne varetage pasningsopgaven og sikre et udviklingsforløb hos de optagne børn, ligesom forholdene skal være sundhedsmæssigt forsvarlige. Det er vigtigt, at der er tale om et velfungerende hjem, der er i stand til at tilgodese det enkelte barns behov såvel fysisk, psykisk som socialt, og at alle familiemedlemmerne i hjemmet er indstillet på, at der modtages børn i dagpleje.

Der må lægges vægt på de fysiske rammer, dvs. at lokalerne, hvor børnene skal opholde sig, de sanitære forhold og de udendørs legemuligheder og faciliteter, er forsvarlige og hensigtsmæssige.

Kommunalbestyrelsen kan indhente en erklæring fra embedslægen eller anden sagkyndig, når der findes anledning hertil.

Endvidere må der lægges vægt på en vurdering af dagplejerens personlige kvalifikationer.

Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra de berørte personer indhente straffeattest vedrørende dagplejeren og personer, der skal deltage i pasning af børnene, samt andre der er tilmeldt folkeregistret, der hvor dagplejen finder sted.

Kommunalbestyrelsen kan med ansøgerens tilladelse rette henvendelse til andre personer, myndigheder eller institutioner, der kender ansøgeren nøje, med det formål at få oplysning om ansøgerens evne til at varetage opgaven som dagplejer.

Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende omfatter ikke tilfælde, hvor arbejdet foregår i medarbejderens eget private hjem, eller hvor arbejdet udføres i andres hjem. Det henstilles derfor til kommunerne, at der tages initiativ til sikring af, at der ikke ryges i de lokaler i dagplejehjem, hvor børnene opholder sig. Ved vurderingen af hjemmets egnethed i forbindelse med godkendelse af dagplejehjem må kommunalbestyrelsen lade spørgsmålet om rygning i hjemmet indgå med særdeles stor vægt.

Finder kommunalbestyrelsen, at de fysiske rammer og dagplejerens personlige kvalifikationer opfylder betingelserne, ansættes dagplejeren under den kommunale dagplejeformidling.

Ansættelsesvilkår fastsættes i forbindelse med etablering af ansættelsesforholdet efter de herom gældende regler. I forbindelse hermed aftales nærmere med hensyn til etablering af dagplejen, herunder om levering af nødvendigt inventar mv.

Antal børn

Der kan ikke modtages mere end 5 børn under 14 år hos den enkelte dagplejer. Dette gælder, uanset om børnene kun møder en del af dagen, enkelte dage i ugen eller lignende. Dagplejerens egne børn medregnes ikke i det maksimale antal på 5 børn, jf. dog § 69, stk. 5.

Ifølge § 69, stk. 4, kan der dog modtages op til 10 børn i det enkelte dagplejehjem, såfremt dagplejen varetages af flere personer. Indgår flere personer i en dagplejeordning, skal de hver for sig opfylde kravene til personlige kvalifikationer for at blive ansat som kommunal dagplejer. Børnene indskrives hos hver deres dagplejer, som har ansvar for hver deres gruppe af børn.

Antallet af børn, der kan modtages i det enkelte dagplejehjem, må i øvrigt fastsættes efter en konkret vurdering af forholdene i hjemmet. I vurderingen af, hvor mange børn hjemmet kan modtage, indgår antallet af egne børn. Er der i dagplejehjemmet egne børn under skolealderen, må der specielt tages hensyn hertil ved fastsættelse af det antal børn, der kan modtages.

Dagplejerens egne børn

Kommunalbestyrelsen kan imidlertid efter § 69, stk. 5, vælge at beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for.

Det er således den enkelte kommune, der afgør, om den ønsker at indføre en ordning, hvor dagplejerens egne børn under 3 år indgår i det antal børn, dagplejeren får løn for at modtage. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter sig for at indføre en sådan ordning, betyder det, at alle de kommunale dagplejere, der opfylder betingelserne, og som ønsker det, skal have mulighed for at blive omfattet af ordningen.

Som udgangspunkt skal dagplejeren udover egne børn også modtage fremmede børn i dagpleje. Dagplejerens egne 3 børn under 3 år, fx trillinger, kan dog udgøre det samlede antal børn, dagplejeren får løn for at modtage.

Der gælder de samme retningslinier for dagplejere, der passer egne børn, som for kommunens formidlede dagpleje, herunder regler for forældrebetalingen.

Ordningen er et tilbud til dagplejeren, der ikke er udelukket fra at få plads i et andet dagtilbud til sit barn, hvis vedkommende ønsker det.

Tilrettelæggelse af dagplejen

I forbindelse med dagplejerens fravær fx ved ferie, sygdom og kursusdeltagelse skal kommunen skaffe en anden pasning til dagplejebørnene.

For at sikre, at børnene i disse tilfælde ikke skal passes af helt fremmede voksne, kan dagplejere i lokalområdet organiseres i mindre grupper af dagplejere, der mødes sammen med deres dagplejebørn til forskellige aktiviteter. Mange steder er der etableret egentlige samlingssteder for dagplejerne.

Der kan også etableres en fast tilknytning mellem dagplejere og en daginstitution i lokalområdet.

4.3 Puljeordninger

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i bistandslovens § 70 yde private pasningsordninger for børn et tilskud pr. barn - såkaldte »puljeordninger«. Kommunen kan således give tilskud til en gruppe forældre eller andre, fx en virksomhed, der ønsker at drive en privat pasningsordning.

Formålet med § 70 er dels at give mulighed for størst mulig fleksibilitet for kommunerne med hensyn til at dække efterspørgslen efter dagtilbud, dels at give forældre og andre bedre betingelser for på egne præmisser at medvirke til at løse børns behov for dagtilbud. Initiativtagerne forudsættes selv at finde egnede lokaler, fastsætte børnetal, personalenormering, åbningstid mv. Den daglige drift, herunder regnskabsføring, tilrettelægges således af puljeordningen.

Kommunalbestyrelsen afgør, om den vil yde støtte til en puljeordning og i givet fald med hvilket beløb. En kommunalbestyrelse er ikke uden videre forpligtet til at indgå aftale om en puljeordning, blot fordi den tidligere har indgået en tilsvarende aftale med en anden puljeordning. Kommunalbestyrelsen er således berettiget til i sin beslutning at tage hensyn til, hvorledes den generelt ønsker at udmønte sin forpligtelse efter § 69, stk. 1.

Kommunerne yder vejledning til de puljeordninger, som de indgår aftaler med. Kommunernes vejledningsopgave gælder både bistandslovens regelsæt og anden lovgivning, der indeholder krav og forpligtelser i forhold til oprettelse og drift af en puljeordning, jf. kapitel 14.

Aftaleparter

Kommunen kan indgå aftale med en gruppe forældre, der har fundet sammen i kommunen, enten ud fra boligområder, interessefællesskab, fælles pædagogisk målsætning for deres børn eller lignende. Der er ingen krav til gruppens sammensætning. Aftaleparten kan også være en virksomhed, forening eller lignende.

Tilskuddets størrelse

Der er ikke i bistandsloven fastsat nogen øvre eller nedre grænse for størrelsen af det tilskud, som kommunen kan yde pr. barn. Tilskuddets størrelse aftales mellem kommunalbestyrelsen og puljeordningen.

Udgangspunktet for fastlæggelse af tilskuddet må være, at der er tale om en forsvarlig pasningsordning. Der skal bl.a. tages hensyn til puljeordningernes lokaleforhold, personalesammensætning, evt. frivillig arbejdskraft, evt. tilskud fra andre (fx virksomheder), åbningstid osv.

Puljeordningerne skal være åbne også for børn, som kræver en særlig indsats. Modtages børn med særlige behov, må der tages hensyn hertil ved fastsættelse af tilskuddets størrelse, eller det må indgå i aftalen, at spørgsmålet om ændring af tilskuddet kan tages op i forbindelse med optagelse af børn med særlige behov.

Aftalens indhold

En puljeordning skal baseres på en aftale mellem kommunalbestyrelsen og den forældregruppe, virksomhed eller andre, som ønsker at drive puljeordningen. Aftalen, der regulerer forholdet mellem kommunen og puljeordningen og danner grundlag for kommunens udførelse af tilsynsforpligtelsen, skal indeholde følgende elementer

- Udpegning af en juridisk ansvarlig for modtagelsen af

tilskuddet (en virksomhed, bestyrelse, forældreforening eller andre).

- Antal børn og alderssammensætningen.

- Personalemæssige forhold. Hvem er leder, og hvem har det pædagogiske ansvar? Kommunalbestyrelsen kan i kraft af sin tilsynsforpligtelse fastsætte visse krav til personalebemandingen.

- Størrelsen af tilskuddet. Med hvilket varsel kan

tilskuddet ændres? Kommunalbestyrelsen skal her være opmærksom på puljeordningens muligheder for at overholde sine forpligtelser, fx i henhold til overenskomster eller funktionærloven. Der skal herunder tages stilling til spørgsmålet om kompensation i forbindelse med personalets eventuelle længerevarende sygdom/barsel.

- Optagelse af børn med særlige behov. Hvordan kan de

integreres? Med hvilket beløb skal tilskuddet ændres, og/eller yder kommunen på anden måde særlig støtte i denne forbindelse?

- Optagelse. Træffer kommunen eller puljeordningen

beslutning om optagelse i ordningen, og efter hvilke kriterier sker optagelsen?

- Betaling. Forældrebetalingen angives.

- Lokaleforhold (herunder opfyldelse af kravene til de

bygnings-, brand- og sundhedsmæssige forhold, jf. kapitel 14).

- Opsigelse af aftalen. Der bør gives passende varsel,

således at puljeordningen kan opfylde sine forpligtelser overfor tredjemand.

- Ordningens ophør. Hvad skal der ske med en eventuel

formue, og hvem skal udrede forpligtelserne?

- Sikring af røgfri miljøer.

I bilag 2 er der forslag til en »standardaftale«, som kommunen kan anvende som udgangspunkt for indgåelse af aftale med en puljeordning.

Det anbefales, at kommunerne allerede ved de indledende kontakter med initiativtagerne til en puljeordning gør opmærksom på rammerne for indholdet af en eventuel kommende aftale.

4.4 Dagtilbud i tilknytning til virksomheder

Dagtilbud i tilknytning til private eller offentlige virksomheder er karakteriseret ved, at den pågældende virksomhed har taget initiativet til oprettelse af dagtilbuddet med det formål at tilgodese virksomhedens medarbejdere. Det er således typisk, at medarbejdernes børn helt eller delvis har fortrinsret til optagelse. Sådanne dagtilbud kan oprettes som selvejende daginstitutioner efter bistandslovens § 69 eller som puljeordninger efter § 70.

4.5 Dagtilbud til børn med handicap

(Samspil mellem § 69 og § 95 a)

Kommunerne har ifølge bistandslovens § 69 den generelle forpligtigelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med handicap. Den amtskommunale forpligtigelse i § 95 a er et supplement til den kommunale forpligtelse i det omfang, det kommunale dagtilbud ikke kan tilgodese barnets særlige behov for støtte, behandling m.v. som følge af et vidtgående handicap.

For skolesøgende børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap har kommunerne pligt til at etablere fritidsforanstaltninger efter § 69. Amtsrådets forpligtelse efter § 95 a vedrører efter gældende praksis her alene de forholdsvis få børn og unge med vidtgående handicap, der har et så særligt behov for støtte, behandling mv., at det ikke kan imødekommes inden for de kommunale rammer. Forpligtelsen efter § 95 a omfatter således kun fritidsordninger for meget små og helt specielle handicapgrupper.

Tilrettelæggelse af kommunale dagtilbud til børn med handicap

Forpligtelsen ifølge bistandslovens § 69 til at sørge for dagtilbud til børn med handicap kan i praksis opfyldes på forskellige måder. Der kan nævnes følgende eksempler

1) Integration af enkelte børn i en almindelig daginstitution, evt. med særlig personalestøtte.

Grupper af særligt støttepersonale kan blandt andet være med til at sikre den faglige ekspertise og gennemførelse af målrettet supervision, som er nødvendig for at kunne optage børn med handicap i almindelige dagtilbud.

2) Etablering af handicapgrupper på typisk 4-10 børn med vidtgående handicap i en almindelig daginstitution.

En handicapgruppe i tilknytning til en almindelig daginstitution kan også etableres efter § 95 a.

Denne organisering giver børn med handicap den fordel at være i et miljø med ligestillede samt mulighed for integration med institutionens øvrige børnegrupper.

Der sikres en ekspertise i personalegruppen samt mulighed for et tættere samarbejde til andre sagkyndige.

3) Etablering af kommunale institutioner, som kun modtager børn med handicap. Denne organisering giver mulighed for at modtage børn med sværere handicap og opbygge en særlig ekspertise i personalegruppen, evt. suppleret med tilknytning af fx fysio- og ergoterapeuter, psykologer mfl.

4) Etablering af en fælleskommunal institution med amtskommunen som forretningsfører.

5) Optagelse af børn med fysiske og psykiske handicap i den kommunale dagpleje evt. med nedsættelse af antallet af dagplejebørn.

Uanset på hvilken måde det kommunale dagtilbud for børn med handicap etableres, vil der ofte være behov for at trække på den særlige ekspertise, der findes inden for den amtskommunale forvaltning eller i de specialinstitutioner, herunder § 95 a-institutioner, der findes i området samt fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).

For børn optaget i dagtilbud efter § 69 er der ikke mulighed for at afholde eventuelle udgifter til transport til og fra dagtilbuddet over dagtilbuddets driftsudgifter. Imidlertid kan merudgiften til befordring af børn med fysiske eller psykiske handicap til kommunale dagtilbud dækkes efter bistandslovens § 48, jf. punkt 35 i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Nærmere beskrivelse af daginstitutioner oprettet efter § 95 a findes i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, afsnit II punkt 21-29.

Samarbejde med andre forvaltninger og amtskommunen

For at opfylde forpligtelsen til at give børn med handicap den støtte og behandling, som handicappet kræver, vil der ofte være behov for samarbejde med andre instanser, fx kommunens pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), sundhedsplejersken og de praktiserende læger. Herudover kan der i særlige tilfælde være behov for at samarbejde med amtskommunale forvaltninger og institutioner, herunder de lands- og landsdelsdækkende institutioner, med de statslige specialkonsulentordninger for personer med handicap samt med Center for Små Handicapgrupper.

§ 4. Institutionen holder åbent på følgende ugedage

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for den daglige åbningstid. Meddelelse om ændringer i åbningstiden skal gives med måneders varsel.

§ 4. Puljeordningen fastsætter ordningens åbningstid, der dog mindst skal være timer om ugen.

Puljeordningens leder varetager under ansvar for puljeordningen den pædagogiske ledelse og den daglige ledelse og drift af puljeordningen.

Puljeordningen ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i budgettet. Ændringer i puljeordningens åbningstid og personalesammensætning skal meddeles til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Optagelse

Kapitel 5

Optagelse

Bestemmelse om optagelse i et dagtilbud træffes efter bistandslovens § 72, stk. 1, af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen omfatter både optagelse i dagtilbud efter § 69 og puljeordninger efter § 70. For så vidt angår puljeordninger kan optagelseskompetencen delegeres til puljeordningen selv.

En dagtilbudsplads er en ydelse efter bistandsloven, og afgørelsen om, hvilke børn der skal optages i et dagtilbud, er en afgørelse om tildeling af en sådan ydelse - en såkaldt begunstigende forvaltningsakt.

Bistandsloven rummer ikke nærmere regler om optagelse af børn i dagtilbud. Almindelige forvaltningsretslige principper om begunstigende forvaltningsakter lægger dog nogle begrænsninger for, hvordan en kommune kan tilrettelægge sine optagelseskriterier og retningslinier for ophør af dagtilbudsplads. Elementer som krav om hjemmel, lighedsgrundsætninger og beskyttelse mod magtfordrejning er generelt med til at fastlægge disse grænser.

Samtidig må kriterierne for optagelse i og opsigelse/flytning fra dagtilbud ses i forhold til målsætningerne for dagtilbuddene.

Kommunen har et naturligt ønske om at kunne planlægge og stille dagtilbud til rådighed for dem, der har behov for det. Forældrene har samtidig en forventning om, at barnet kan få en dagtilbudsplads, så længe der er behov for det, og barnet har brug for den tryghed, som kontinuitet i dets dagligdag giver.

Kommunalbestyrelsen kan ikke i forbindelse med optagelse af et barn i dagtilbud træffe afgørelse om, at pladsen er midlertidig, eller at pladsen er betinget af særlige forhold som fx forældrenes fortsatte beskæftigelse.

5.1 Central pladsanvisning

Kommunalbestyrelsen må sikre sig et samlet overblik over udbud af og efterspørgsel efter dagtilbud som grundlag for beslutninger om optagelse af børn i dagtilbud.

Den centrale pladsanvisning varetager på denne baggrund administrationen af anvisningen af pladser. Administrationen af pladstildelingen sker ud fra lokale behov og forudsætninger, herunder at finde det bedst egnede tilbud til det enkelte barn ud fra forældrenes ønsker og eventuelle særlige forhold, der måtte være til stede.

Pladsanvisningen varetager endvidere administration af en eventuel venteliste.

Det er et grundlæggende princip, at alle børn, der har ophold i kommunen har mulighed for at få del i de kommunale dagtilbud, og kan dermed blive optaget på venteliste til dagtilbud.

Ventelister til offentlige dagtilbud, som er udarbejdet af kommunen til eget brug, er internt arbejdsmateriale, der som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven. Såfremt en venteliste videregives til andre myndigheder eller private, fx lederen af en selvejende daginstitution, som kommunen har indgået overenskomst med, vil ventelisten være undergivet aktindsigt med visse begrænsninger. Forældre til et barn optaget på venteliste til et offentligt dagtilbud har alene krav på at få oplyst deres barns placering på ventelisten, såfremt barnets placering fremgår direkte af listen, fx ved talangivelse ud for barnets navn. Indeholder listen alene navnene på børnene uden talangivelse eller anden angivelse af placering, er der ikke efter offentlighedsloven pligt til at oplyse barnets placering i en eventuel rækkefølge mellem børnene.

Den centrale pladsanvisning bør, af hensyn til forældrenes mulighed for at disponere, så vidt muligt angive et tidspunkt for, hvornår barnet kan forventes optaget i et dagtilbud.

Puljeordninger

Puljeordningerne er som udgangspunkt omfattet af den centrale pladsanvisning i kommunerne. Kommunalbestyrelsen kan dog ifølge § 72, stk. 1, 2. pkt., bestemme, at dette ikke skal være tilfældet. I så fald skal puljeordningen selv stå for optagelsen til ordningen. En eventuel deling af optagelseskompetencen kan ske på den måde, at puljeordningen råder over en del af pladserne, og kommunalbestyrelsen råder over den resterende del af pladserne. Hvis afgørelsen om optagelse træffes af puljeordningen, bør den føre en venteliste over de børn, der ønskes plads til, og følge de optagelseskriterier, der i øvrigt måtte være fastsat af eller aftalt med kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af den aftale, der indgås mellem kommunalbestyrelsen og puljeordningen, hvordan og efter hvilke kriterier optagelsen af børn til puljeordningen foretages.

5.2 Optagelseskriterier

Kommunalbestyrelsen fastsætter optagelseskriterier som grundlag for optagelse af børn i dagtilbud. Kriterierne skal udformes under hensyn til formålsbestemmelsen for dagtilbud i § 69, stk. 2, jf. kapitel 2.

Dagtilbud til børn tjener både et pasningsformål og udgør et socialt og pædagogisk tilbud til alle børn. Optagelse i et dagtilbud kan derfor være begrundet i et pasningsbehov, i sociale og/eller pædagogiske behov fx barnets generelle behov for stimulation og samvær med andre børn.

Ved fastlæggelse af optagelseskriterier bør der særligt tages hensyn til

* børn med særlige pædagogiske eller sociale behov,

* børn af enlige forsørgere,

* børn der er henvist fra anden myndighed eller fra speciallæge,

* børn hvis forældre begge er udearbejdende og

* søskende til børn, der allerede er optaget i et dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen kan supplere de nævnte kriterier med behovskriterier ud fra lokale forhold og hensyn.

Der er ikke hjemmel i bistandsloven til at fastsætte generelle retningslinier, der udelukker visse grupper af forældre fra at kunne få deres børn i dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at give en bestemt gruppe børn en generel fortrinsret til de kommunale dagtilbud eller for at lægge så stor vægt på enkelte optagelseskriterier, at visse grupper af børn, fx børn, hvis ene eller begge forældre er uden arbejde, i praksis reelt bliver udelukket fra en plads.

Af hensyn til børnefamiliernes geografiske mobilitet opfordres kommunerne desuden til, at der ved optagelse af børn tilflyttet fra en anden kommune tages hensyn til ventelisteanciennitet opnået i fraflytningskommunen. Ventelisteanciennitet forstås her som den tid, et barn har stået på venteliste til dagtilbud og eventuelt også den tid, et barn allerede har været optaget i et dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ændre gældende optagelseskriterier. Ændringerne kan ikke få den konsekvens for børn, der allerede er optaget i dagtilbud, at de opsiges fra dagtilbuddet.

Oplysninger om de optagelseskriterier, som kommunen fastsætter, bør være tilgængelige for forældrene. Eventuelle ændringer bør ligeledes offentliggøres på en måde, der sikrer, at forældrene kan holde sig orienteret om gældende retningslinier.

Børn af forældre, der tilhører det tyske mindretal, bør anvises plads i mindretallets daginstitutioner, hvis forældrene udtrykker ønsker herom. Pladsanvisningen bør i disse tilfælde overlade fordelingen af børnene til de pågældende institutioners ledelser. Det forudsættes, at der også i disse tilfælde optages børn efter de principper, der er nævnt i dette kapitel.

5.3 Den konkrete anvisning af plads

Ved den konkrete anvisning af plads til det enkelte barn bør kommunen tage hensyn til forældrenes ønske. Samtidig må de forskellige pladser søges udnyttet på den måde, der bedst kan tilgodese børnenes behov for tryghed og udfordringer. Herudover kan der tages hensyn til alders- og kønsfordelingen i dagtilbuddene, ligesom barnet, medmindre forældrene udtrykkeligt ønsker noget andet, så vidt muligt bør anvises plads i nærheden af bopælen.

Når der er venteliste til dagtilbuddene, må der ved beslutning om optagelse af det enkelte barn ske en prioritering af børnene på ventelisten ud fra det enkelte barns plads på ventelisten og ud fra en samlet konkret vurdering af det enkelte barn/den enkelte families behov for en plads. Som led i denne konkrete vurdering må indgå en vurdering af både barnets pasningsbehov og eventuelle sociale og pædagogiske behov for en dagtilbudsplads. Prioriteringen sker på grundlag af de fastsatte optagelseskriterier.

Kravet om, at der sker en konkret vurdering af barnet og familiens behov, kan betyde, at kommunen i anvisningssituationen må foretage en indbyrdes prioritering af børn med forskelligt behov for dagtilbudsplads. Det kan betyde, at nogle børn ikke kan få plads lige så hurtigt som andre, men at de på den anden side skal have tildelt en plads inden for en passende tid.

Dagpleje

Der gælder de samme regler for optagelse i den kommunale dagpleje som for de øvrige dagtilbud.

På grund af dagplejens særlige forhold, herunder ikke mindst at dagplejen typisk foregår i et privat hjem, er der herudover nogle særlige forhold, der må tages i betragtning.

Der bør altid etableres en kontakt mellem dagplejeren og forældrene, inden der træffes beslutning om optagelse af barnet hos den enkelte dagplejer.

Ved optagelse af børn i dagpleje er det vigtigt, at der tages hensyn til særlige ønsker fra forældre/børn med henblik på at få et godt samarbejde mellem forældre og dagplejer og for barnets trivsel. Der må således være god overensstemmelse mellem forældrenes og dagplejerens holdninger til barnet. Ligeledes er det vigtigt at imødekomme forældres ønske om, at barnet kommer i en dagpleje, hvor der ikke finder rygning sted, eller hvor der ikke er husdyr.

Børn med handicap

Optagelse i dagtilbud af børn med handicap, som skønnes at kræve særlig støtte, behandles efter almindelig praksis i et tværfagligt sammensat visitationsudvalg.

Visitationsudvalget må, når det findes nødvendigt, kunne indhente den nødvendige faglige bistand eller eventuelt suppleres med særligt sagkyndige, fx fra amtskommunen, fra de særlige lands- og landsdelsdækkende institutioner, fra de statslige specialkonsulentordninger for personer med handicap eller fra Center for Små Handicapgrupper.

Visitationsudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, om barnet skal optages i et kommunalt dagtilbud, herunder den konkrete placering, eller indstilles til optagelse i en af amtskommunens særlige daginstitutioner. Bestemmelse om optagelse i en særlig daginstitution træffes af amtskommunen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf. § 95 d.

Ved optagelsesproceduren må der tages udgangspunkt i barnets og familiens samlede situation, herunder bl.a. handicappets art og omfang, behandlingsbehovet, barnets psykiske og sociale ressourcer og muligheder, barnets alder, dets behov for samvær og kontakt med andre børn med samme handicap, forholdet til søskende mv.

Det må ved optagelsen sikres, at barnets behandlingsbehov samt muligheder for personlig udvikling tilgodeses. Såfremt barnet ikke både fysisk, psykisk og socialt kan integreres i børnegruppen i en almindelig daginstitution, vil det for at sikre barnet de bedst mulige udviklingsbetingelser være hensigtsmæssigt at tilbyde det plads i en handicapgruppe (§ 69) eller i en særlig daginstitution (§ 95 a). Beslutningen om optagelse må ske i nært samarbejde med forældrene.

Der henvises i øvrigt til punkt 24 i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

5.4 Flytning

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilrettelæggelsen af sin dagtilbudsstruktur eller ændringer heri flytte børn fra et dagtilbud til et andet inden for kommunens grænser. Flytning af børn adskiller sig fra opsigelse af børn fra dagtilbud (afsnit 5.6) ved, at barnet ved flytning får et nyt tilbud om en plads. Forældre kan ikke generelt modsætte sig en sådan flytning, idet man ikke har ret til eller krav på, at barnet fortsætter i et bestemt eller en bestemt type dagtilbud. Ved evt. flytning må der tages hensyn til, at det nye dagtilbud skal være egnet til at dække barnets behov for dagtilbud.

En flytning bør varsles i så rimelig tid, at forældrene får mulighed for at overveje det nye tilbud og selv benytte sig af udmeldelsesfristen, såfremt de ikke ønsker at modtage dette tilbud.

5.5 Ophør

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et dagtilbud er forbeholdt en bestemt aldersgruppe. Når barnet når den øvre aldersgrænse for dagtilbuddet, ophører tilbuddet uden særligt varsel. Der er ikke i denne situation tale om opsigelse af barnet (afsnit 5.6).

Nogle kommuner har en fast praksis, hvorefter børn automatisk rykker op fra et dagtilbud til et andet efter bistandsloven (fx fra dagpleje eller vuggestue til børnehave). Men kommunerne kan også have en praksis, hvorefter børnene optages i de enkelte dagtilbud. Når dette dagtilbud ophører må der foretages ny optagelse, såfremt barnet skal have en plads i et nyt (alderssvarende) dagtilbud.

Ændringer af aldersgrænserne eller ændringer i praksis for optagelse gælder ikke for børn, der allerede er optaget i dagtilbud efter bistandsloven på det tidspunkt, hvor den nye beslutning træffes, og som ikke får et andet tilbud, der skønnes at dække barnets behov for dagtilbud. Forældrene til disse børn må have en berettiget forventning om, at børnene kan blive i dagtilbuddet på grundlag af de hidtil gældende regler.

5.6 Opsigelse

Et barn, der er optaget i et dagtilbud efter bistandsloven, kan, da der er tale om tildeling af en ydelse efter bistandsloven og ikke en privatretlig aftale, i almindelighed ikke opsiges. At der er andre børn på venteliste, hvis behov må vurderes som større end behovet hos allerede optagne børn, kan ikke begrunde opsigelse. Det er ligeledes i strid med bistandsloven at fastsætte generelle regler om opsigelse af bestemte grupper af børn fra dagtilbud.

Nedlæggelse af en institution kan ikke begrunde opsigelse. Kommunen må finde et andet tilsvarende tilbud og flytning af børn sker efter reglerne i afsnit 5.4.

Heller ikke manglende forældrebetaling er opsigelsesgrund. Bistandslovens § 7 og Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn gør udtømmende op med reaktionsmulighederne efter bistandsloven ved udebleven forældrebetaling.

Barnets adfærd kan heller ikke begrunde en opsigelse, men kan betyde, at andre tilbud til barnet må tages under overvejelse.

Børn, hvis forældre bliver ledige, kan hverken midlertidigt eller permanent opsiges fra et dagtilbud, jf. bistandslovens § 72, stk. 2.

Det kan ikke udelukkes, at kommunalbestyrelsen i enkelte særlige tilfælde kan opsige en barn, såfremt en konkret og individuel vurdering af barnets/familiens samlede behov for dagtilbuddet godtgør, at der ikke længere eksisterer et sådant behov. Som eksempel kan nævnes den situation, at barnet over en længere periode ikke har gjort brug af en tildelt plads i et dagtilbud. I den konkrete behovsvurdering skal i så fald indgå en kombination af alle de forhold, der kan have betydning for barnets behov for pladsen, dvs. både pasningsmæssige, sociale og pædagogiske behov, herunder også hensynet til barnets behov for kontinuitet. Eventuel opsigelse forudsætter, at situationen forinden har været drøftet med forældrene.

5.7 Garantiordninger

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinier om, at forældre, der midlertidigt tager deres barn ud af et dagtilbud, garanteres en plads til deres barn, når der igen er brug for pladsen.

Dette kan fx være i forbindelse med barselsorlov, orlov til børnepasning eller i tilfælde af den ene eller begge forældres ledighed.

Garantiordningen kan bestå i, at forældrene efter en bestemt periode er sikret en plads til deres barn igen, eller at de kan være sikre på en plads, når en bestemt situation opstår, fx at de får arbejde.

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil etablere sådanne garantiordninger, ligesom det er frivilligt for forældrene at indgå i dem.

Efter bestemmelserne i lov om orlov er der fastsat begrænsninger i benyttelsen af offentlige dagtilbud for de børn, som forældrene har fået bevilget børnepasningsorlov til. Hvis barnet er i alderen 0-2 år, kan dette barn ikke benytte offentlige dagtilbud. Er barnet 3 år og derover, kan det højst benytte en halvdagsplads. Kommunerne kan fastsætte bestemmelser om, at børn, der før orloven havde plads i et offentligt dagtilbud, kan få en plads igen, når orloven slutter.

5.8 Udmeldelse

Forældre til børn, der er optaget i et dagtilbud, kan udmelde børnene med det varsel, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, normalt med een måneds varsel til den 1. (og evt. den 15.) i en måned.

5.9 Dagtilbud i tilknytning til virksomheder

Udgangspunktet for en virksomheds interesse i at deltage i etableringen af et dagtilbud er typisk et ønske om, at de ansattes børn får fortrinsret til institutionen.

Optagelse

Virksomhedsinstitutioner kan oprettes som selvejende daginstitutioner efter § 69 eller som puljeordninger efter § 70. Som følge af det særlige formål, institutionen oprettes for at varetage, kan der fastsættes bestemmelser om fortrinsret for børn af medarbejdere i virksomheden. En sådan fortrinsret skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og virksomhedsinstitutionen og fremgå af institutionens vedtægt/aftale.

Kommunen kan træffe aftale med virksomhedsinstitutionen om, at kommunen råder over en vis del af pladserne. Anvisning af pladser skal foretages via den centrale pladsanvisning. For optagelse i virksomhedsordninger efter § 70 gælder særlige regler, jf. afsnit 5.1.

Optagelse af børn der ikke bor i kommunen

En virksomhed vil ofte have ansatte, der bor i flere forskellige kommuner. En kommunes forpligtelse til at stille daginstitutionsplads til rådighed omfatter, som nævnt i afsnit 3.2 kun kommunens egne børn. En kommune kan tilbyde børn fra andre kommuner, hvis forældre arbejder i den pågældende virksomhed, plads i dagtilbuddet, hvis barnets bopælskommune vil refundere den kommunale andel af udgifterne. Dette spørgsmål bør afklares mellem de to kommuner inden barnet optages i ordningen.

Specielt for virksomhedsordninger med mulighed for tilskud efter § 70 a dvs. ordninger, der er oprettet i perioden juni 1992 til 31. december 1993, gælder det, at øvrige kommuner, hvor medarbejderne fra virksomheden har bopæl, er forpligtet til at yde tilskud til børn, der optages i virksomhedsordningen. Tilskuddet skal udgøre halvdelen af pladsprisen i virksomhedsordningen, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i bopælskommunen. Kommunen kan dog efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.

Ophør af forældrenes ansættelse i virksomheden

I forbindelse med etablering af en virksomhedsordning bør der fastlægges retningslinier for, hvorvidt barnet kan beholde sin plads i dagtilbuddet, hvis forældrenes ansættelsesforhold ved virksomheden ophører, herunder om barnet skal kunne beholde pladsen i en periode efter, at forældrene er ophørt i virksomheden.

Hvordan forældrene er stillet i denne situation afhænger dels af, om pladserne alene er forbeholdt børn af ansatte i virksomheden, og dels af om virksomheden ligger i forældrenes bopælskommune.

Hvis forældrene bor i den kommune, hvor institutionen ligger , er barnet stadig omfattet af denne kommunes forpligtelse efter bistandslovens § 69, stk. 1, og de vejledende regler om opsigelse og flytning af børn. Hvis forældrene bor i en anden kommune , er det bopælskommunen, der er forpligtet til at stille dagtilbud til rådighed. Det er således bopælskommunen, der afgør, om den vil yde refusion til virksomhedskommunen, såfremt der fortsat anmodes herom.

Det er vigtigt, at forældrene, allerede når de får tilbud om en plads i et dagtilbud i tilknytning til en virksomhed, bliver gjort bekendt med særlige regler om barnets muligheder for at blive i ordningen, hvis forældrenes ansættelsesforhold ophører.

§ 5. Der sikres røgfri miljøer i institutionen på tilsvarende måde som for kommunale institutioner, jf. Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende.

§ 5. Bestemmelse om optagelse af børn til puljeordningen træffes af kommunen gennem den centrale pladsanvisning/træffes af puljeordningen efter nærmere aftale/træffes af begge parter i fællesskab efter nærmere aftale. (Træffer puljeordningen bestemmelse om optagelse af børn, skal den underrette kommunalbestyrelsen om, hvilke børn der er optaget i ordningen. Puljeordningen fører desuden venteliste over børn, der ønskes optaget i puljeordningen.)

(Virksomheden indstiller børn af »s medarbejdere til kommunalbestyrelsen, der gennem den centrale pladsanvisning varetager anvisningen til alle pladserne i puljeordningen.

Optagelse i puljeordningen af børn fra anden kommune er betinget af, at kommunen har opnået aftale om refusion fra barnets bopælskommune (bortset fra aftaler om puljeordninger med tilskud efter bistandslovens § 70 a).)

Puljeordningen er åben for børn, der kræver en særlig indsats. For disse børn forhøjes kommunens tilskud efter konkret aftale/forhøjes tilskuddet med .

Kapitel 6

Kommunernes tilsyn med dagtilbud.

Kapitel 6

Kommunernes tilsyn med dagtilbud.

Efter bistandslovens § 71, stk. 1, påhviler det kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med forholdene i dagtilbuddene i kommunen.

Tilsynet gælder både for daginstitutioner (kommunale og selvejende institutioner) efter § 69, stk. 3, den formidlede dagpleje efter § 69, stk. 4, og puljeordninger efter § 70.

Amtsrådet skal efter bistandslovens § 71, stk. 2, yde vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af daginstitutioner i amtskommunen.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at dagtilbuddene er egnede opholdssteder for den gruppe af børn, som hvert enkelt dagtilbud er bestemt for.

Kommunen må således til stadighed være i tæt kontakt med dagtilbuddet, for at det kan konstateres, om de krav, der stilles, er opfyldt.

6.1 Kommunale og selvejende daginstitutioner

Kommunalbestyrelsen fastlægger selv, hvordan tilsynet udøves inden for de rammer, der er fastsat i bistandsloven. At kommunalbestyrelsen har udpeget et kommunalbestyrelsesmedlem som medlem af bestyrelsen for en selvejende institution, er ikke ensbetydende med, at tilsynspligten er opfyldt.

Udover kommunalbestyrelsens tilsynspligt har bestyrelsen for en selvejende institution selvstændigt et tilsynsansvar. Bestyrelsen skal påse, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Viser det sig, at daginstitutioner ikke opfylder de stillede krav, må kommunalbestyrelsen for så vidt angår de kommunale institutioner foretage de nødvendige ændringer. Med hensyn til de selvejende institutioner må kommunalbestyrelsen kræve, at forholdene ændres eller i sidste ende opsige driftsoverenskomsten.

6.2 Kommunal dagpleje

Hensigten med at føre tilsyn med dagplejen er, at der til stadighed er kontrol med, at børnene passes under forsvarlige forhold, samt at der løbende ydes støtte til dagplejeren, både med hensyn til det daglige arbejde og med henblik på at forebygge, at der opstår særlige problemer hos det enkelte barn eller i forholdet mellem dagplejer og forældre.

Tilsynet med dagplejen foregår i de fysiske rammer, hvor dagplejen har sit udgangspunkt, og hvor børnene befinder sig den største del af tiden, dvs. i dagplejerens eget hjem eller lokalerne i børnenes hjemlige miljø.

Tilsynet udføres af en person, der har særlige forudsætninger for at vejlede med hensyn til forholdene for børn i den pågældende alder. Vejledningen i hjemmet kan suppleres med gruppemøder og anden fælles instruktion af dagplejere og forældre.

Såfremt det viser sig, at forholdene i et kommunalt dagplejehjem - hvad enten det vedrører de fysiske rammer, det være sig indendørs og udendørs, eller dagplejerens personlige kvalifikationer - er uforsvarlige, er det kommunalbestyrelsens pligt at gribe ind over for disse forhold. Kommunalbestyrelsen må ved mindre alvorlige forhold sørge for at få bragt dem i orden eller inddrage godkendelsen. Der kan dog være tilfælde, hvor forholdene er af så alvorlig karakter, at kommunalbestyrelsen straks må ophøre med at bruge det pågældende dagplejehjem.

6.3 Puljeordninger

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at de ydede tilskud til puljeordningen anvendes efter hensigten, samt at ordningen udgør en forsvarlig ramme for de børn, der kan optages i ordningen. I forbindelse med tilsagn om og ydelse af tilskud til puljeordninger må kommunalbestyrelsen endvidere påse, at ordningen er tilrettelagt således, at den fungerer ansvarligt i økonomisk henseende. Kommunalbestyrelsens krav til puljeordningens tilrettelæggelse og administration må afpasses efter den konkrete ordning.

Viser det sig, at en puljeordning ikke lever op til de stillede krav, må kommunalbestyrelsen kræve, at forholdene ændres eller i sidste ende opsige aftalen.

6.4 Indholdet af tilsynet

Ved udøvelse af tilsynet bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på følgende forhold

1) Det pædagogiske indhold

Tilsynet omfatter det pædagogiske arbejdei dagtilbuddene. Kommunalbestyrelsen skal samtidig påse, at personalet har de fornødne kvalifikationer til at kunne opfylde målsætningen og varetage de opgaver, der ligger i dagtilbuddene. Dette skal sikre, at formålsbestemmelsen i § 69, stk. 2, opfyldes, at børnene befinder sig under betryggende forhold, og at de daglige aktiviteter foregår under forsvarlige rammer.

Opstår der konflikter i dagtilbuddet om forhold omkring det enkelte barn eller om det pædagogiske arbejde, indgår det som en del af kommunens tilsynsforpligtelse at undersøge og løse disse konflikter i et samarbejde mellem dagtilbuddet og forældrene.

2) Sikkerhed, hygiejne mv.

Kommunalbestyrelsen bør specielt være opmærksom på følgende særlige forhold til forebyggelse af ulykker mv.

Barneseler. Anvendelse af barneseler bør i videst muligt omfang undgås. Hvor anvendelse af seler undtagelsesvis findes nødvendig, bør der kun benyttes seler godkendt af Dansk Varefakta Nævn.

Sovestillinger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning af november 1994 »Pludselig uventet spædbarnsdød - antallet kan reduceres yderligere«.

Legepladser. Det bør påses, at legepladsers indretning og legeredskaber er i forsvarlig stand, jf. de af Dansk Standard udarbejdede standarder for legepladsudstyr mv. Der kan henvises til følgende standarder

- DS/INF Informationsblad 37: Valg af stødabsorberende

underlag i relation til faldhøjder

- DS 2342 - del 1 til 6: Legepladsudstyr. Sikkerhed

(generelle krav, gynger, rutschebaner, svævebaner, vipper og prøvningsmetoder).

Der henvises i øvrigt til Bygge- og Boligstyrelsens Bygningsreglement 1995, kap. 5.2. Legepladsredskaber mv.

Legetøj. Der henvises til legetøjsstandard DS/EN 71 - 1 til 6 samt til Industriministeriets bekendtgørelse nr. 125 af 6. marts 1991 om sikkerhedskrav til legetøj mv.

Hygiejniske forhold. Der henvises til Sundhedsstyrelsens »Vejledning om hygiejne i daginstitutioner«, 1987, og til Sundhedsstyrelsens retningslinier om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, 1995.

Befordring. Det bør påses, at enhver befordring af børn sker under betryggende forhold, herunder iagttagelse af gældende regler i henhold til færdselslovgivningen. Vejledning vedrørende fastspænding af børn i biler findes i brochuren »Børn i bilen«, der fås ved henvendelse til Rådet for Større Færdselssikkerhed, Valbygårdsvej 62, 2500 Valby. I øvrigt henvises til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 109 af 17. februar 1995 om brug af sikkerhedsseler mv.

Forsikringsforhold. Det bør påses, at de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddene er i orden. Der kan henvises til Forsikringsoplysningens pjece »Dagtilbud, Døgnpleje og Forsikring«, der kan fås ved henvendelse til Forsikringsoplysningen, Amaliegade 10, 1256 København K.

Tobaksrygning. For at undgå at børn udsættes for passiv rygning i offentlige dagtilbud, henstilles det til kommunerne at sikre, at der ikke ryges i lokaler i daginstitutioner og dagplejehjem, hvor børnene opholder sig. Forældres ønske om en plads i en røgfri dagpleje eller daginstitution må tillægges stor vægt. Der henvises i øvrigt til Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende.

§ 6. Antallet af stillinger ved institutionen og disse stillingers art fastsættes på institutionens af kommunalbestyrelsen godkendte årsbudget.

Stk. 2. Avancementsstillinger kan alene oprettes efter (det pågældende kommunale forhandlingsorgans) godkendelse.

§ 6. Puljeordningen fastsætter selv forældrebetalingens størrelse. Forældrebetalingen kan dog højst udgøre 30 pct. af udgifterne ved ophold i puljeordningen, bortset fra ejendomsudgifter (jf. Socialministeriets betalingsbekendtgørelser). Reglerne om nedsættelse eller bortfald af forældrebetalingen samt om søskenderabat efter Socialministeriets bekendtgørelser gælder også for puljeordningen. Det påhviler lederen af puljeordningen at gøre forældrene bekendt med reglerne om nedsættelse eller bortfald af betalingen.

Kapitel 7

Betaling

Kapitel 7

Betaling

Betaling for ophold i dagtilbud er reguleret i bistandslovens § 73 med tilhørende bekendtgørelser om betaling for ophold i dagtilbud for børn.

Disse bestemmelser fastlægger reglerne for beregning af betaling, nedsættelse eller bortfald af betalingen (fripladser mv.). Spørgsmål om forældrebetaling er derfor ikke medtaget her.

Den Sociale Ankestyrelse har desuden truffet afgørelse i en række sager om betalingsspørgsmål. Disse bidrager til fortolkning af betalingsbekendtgørelsens bestemmelser.

Ved manglende betaling for dagtilbud kan kommunen foretage modregning af restancer i børnefamilieydelsen, jf. § 11, stk. 2, i Skatteministeriets lov om en børnefamilieydelse.

§ 7. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af kommunalbestyrelsen godkendte budget, jf. §§ 7 og 9.

Stk. 2. Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af kommunalbestyrelsens godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillingen tage forbehold herom.

Stk. 3. Samme fremgangsmåde følges ved følgende stillinger

§ 7. Kommune fører tilsyn med puljeordningen. Herunder sikres det, at puljeordningen er opmærksom på, at der skal sikres røgfri miljøer i puljeordningen på tilsvarende måde som for kommunale daginstitutioner, jf. Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler m.v.

Kapitel 8

Forældresamarbejde

Kapitel 8

Forældresamarbejde

Formålsbestemmelsen i bistandslovens § 69, stk. 2, indebærer, at forældre må medinddrages såvel i dagtilbuddets aktiviteter sammen med børnene som i de formelle beslutningsprocesser, der vedrører rammerne for børnenes ophold i dagtilbuddet.

Bistandslovens § 69 a og 69 c indeholder bestemmelser om forældrebestyrelser i kommunale og selvejende dagtilbud. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 9. november 1995 om »Forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje«.

Ud over den formaliserede forældreindflydelse gennem forældrebestyrelser er det vigtigt, at der samtidig sikres mulighed for en tæt og løbende gensidig orientering forældre og dagtilbud imellem om det enkelte barns forhold og trivsel.

Endvidere kan der med henblik på en fælles orientering og drøftelse af mere generelle spørgsmål vedr. dagtilbuddets arbejde fx afholdes forældremøder, hvori også personalet deltager.

Det må i det enkelte dagtilbud fastlægges, hvordan forældrene indgår i arbejdet. Generelt kan peges på, at forældres deltagelse i såvel dagtilbuddets almindelige aktiviteter, fx i forbindelse med aflevering og afhentning af børnene, som i særlige arrangementer kan være hensigtsmæssig med henblik på at give dem indblik i, hvordan dagtilbuddet fungerer.

Puljeordninger

Reglerne om forældrebestyrelser gælder ikke for puljeordninger efter § 70. Baggrunden herfor er, at puljeordninger i vidt omfang udspringer af forældreinitiativ og styres af forældrene i puljeordningen.

Kommunalbestyrelsen bør særligt i forbindelse med oprettelse af puljeordninger, hvor forældre ikke er initiativtagere, være opmærksom på, at aftalen med puljeordningen indeholder bestemmelser, der sikrer forældrene indflydelse på puljeordningens virksomhed.

§ 8. Løn og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de af (det pågældende kommunale forhandlingsorgan) efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer fastsatte bestemmelser (2).

§ 8. Forældrebetalingen opkræves af puljeordningen/kommunen. Beregning og udbetaling af lønninger foretages af puljeordningen / sker ved kommunalbestyrelsens foranstaltning.

Ved eventuel oparbejdelse af underskud (fx ved manglende forældrebetaling, større uforudsete vikarudgifter eller lignende) er puljeordningen forpligtet til snarest at underrette kommunalbestyrelsen herom.

I tilfælde af personalets længerevarende sygdom/barsel modtager puljeordningen kompensation/ (evt. henvisning til særlig aftale om kompensation eller anden aftale).

Puljeordningens bogholderi og regnskabsførelse varetages af puljeordningen/kommunalbestyrelsen. Inden den (dato) indsendes revideret regnskab til kommunen for foregående kalenderår.

Revisionsopgaven varetages af .

Kapitel 9

Tavshedspligt

Kapitel 9

Tavshedspligt

Socialministeriet har udsendt en vejledning af 14. november 1995 om »Hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene.«

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet. I vejledningen redegøres for gældende regler om tavshedspligt, underretningspligt og de begrænsninger, muligheder og pligter, der følger heraf.

§ 9. Beregning og udbetaling af lønninger sker ved institutionens/kommunalbestyrelsens foranstaltning.

§ 9. Puljeordningen er ansvarlig for opfyldelse af de krav, som måtte følge af anden lovgivning, og puljeordningen hæfter selv for de aftaler m.v., den har indgået.

Kapitel 10

Privat dagpasning

Kapitel 10

Privat dagpasning

Privat dagpasning er ordninger uden for de offentlige dagtilbud og indgår således ikke i de dagtilbud, som kommunen stiller til rådighed. De personer, der varetager pasningen af børnene, er ikke ansat af kommunen.

10.1 Tilladelse til privat dagpasning

Hvis der modtages mere end 2 børn under 14 år i privat dagpasning mod betaling, skal kommunalbestyrelsen give tilladelse hertil, uanset at kommunalbestyrelsen ikke medvirker ved placering af børnene. Der kan ikke gives tilladelse til at have mere end 5 børn i privat dagpasning. Der kan dog modtages op til 10 børn, såfremt den private dagpasning varetages af flere personer, jf. § 63, stk. 1.

Tilsvarende kan efter § 63, stk. 2, private daginstitutioner, der modtager flere end 5 børn under 14 år mod betaling, og som drives af private uden offentlige midler, kun oprettes og drives med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Når der tales om privat dagpasning mod betaling, er det afgørende, at personen, der varetager pasningen, modtager betaling for at passe børnene. Det er uden betydning, hvem der betaler for barnet.

Den private dagpasning afviger fra den kommunalt formidlede dagpleje ved, at der ikke findes regler om optagelse, betaling og forældreindflydelse.

I den private dagpasning er det den private dagpasser eller den private daginstitution, der bestemmer, hvilke børn der skal modtages. Betalingen er baseret på en aftale mellem den private dagpasser/daginstitution og forældrene.

Tilladelse til privat dagpasning gives ud fra de samme hensyn som ved godkendelse af kommunalt formidlede dagplejere.

Når forholdene i hjemmet af kommunalbestyrelsen er fundet i orden, gives der tilladelse til at modtage børn i dagpasning ud fra en samlet afvejning af hjemmets ressourcer, herunder antallet af egne børn, børnenes aldersfordeling mv.

Tilladelse til dagpasning gives skriftligt.

Tilladelse kan gives for enkelte bestemte børn, og i så tilfælde udstedes en særskilt tilladelse for hvert barn. Tilladelsen kan også gives for et bestemt antal skiftende børn, hvor det i tilladelsen angives, hvilket antal børn, der må modtages og i hvilken alder.

Det angives i tilladelsen, hvilke lokaler denne gælder for.

Der kan i tilladelsen fastsættes særlige begrænsninger, fx med hensyn til dagpasningens varighed, antallet af børn mv.

Tilsyn med privat dagpasning

Efter § 63, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med forholdene i den private dagpasning og i private daginstitutioner.

Får kommunalbestyrelsen kendskab til, at forholdene i den private dagpasning eller private daginstitutioner er uforsvarlige, kan kommunalbestyrelsen inddrage en allerede udstedt tilladelse.

Reglerne om tilsyn suppleres af regler i bistandslovens § 32, hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever.

Selv om kommunalbestyrelsen ikke skal give tilladelse til privat dagpasning mod betaling, hvor der kun modtages 1-2 børn, gælder tilsynsforpligtelsen med udgangspunkt i § 32 også i disse tilfælde.

Finder kommunalbestyrelsen, at forholdene i et konkret hjem er uforsvarlige, må kommunalbestyrelsen rådgive forældrene om ikke at benytte det pågældende hjem til pasning af deres barn. Hvis forældrene ikke følger et sådant råd, og der er en risiko for at barnet lider overlast i det pågældende hjem, må kommunalbestyrelsen overveje, om det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger efter bistandslovens § 33.

Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse af en allerede udstedt tilladelse samt afslag på at udstede en tilladelse til at modtage børn i privat dagpasning kan indbringes for det sociale ankenævn (Den Sociale Ankestyrelse), jf. bistandslovens § 15, stk. 1.

10.2 Tilskud til forældre med privat børnepasning

Kommunalbestyrelsen har efter § 63 a mulighed for at beslutte at indføre en ordning, hvorefter forældre med børn i alderen 24 uger til og med 2 år kan ydes et ensartet tilskud til delvis dækning af udgifter til privat pasning af deres barn.

Denne ordning er beregnet på at løse et midlertidigt pasningsproblem for forældre, indtil barnet tilbydes et offentligt dagtilbud. Tilskuddet falder bort, så snart der kan anvises en plads i et offentligt dagtilbud. Tilskuddet til de enkelte forældre kan under alle omstændigheder højst ydes i en periode på 12 måneder.

Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddet, som højst må udgøre halvdelen af den samlede udgift til pasningen og ikke kan overstige 20.000 kr. årligt for et fuldtidstilbud. Tilskuddet nedsættes ved et deltidstilbud i forhold til den aftalte pasningstid.

Forældrene skal dokumentere, at barnet har et pasningsbehov, som opfyldes ved, at barnet passes mod betaling. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv kravene til denne dokumentation. Kommunen skal godkende aftalen mellem forældrene og den person, der passer barnet. Denne godkendelse skal sikre, at der ikke er tale om en proformaaftale, både for så vidt angår pasningsbehovet og den økonomiske del af aftalen. Kommunen skal således sikre, at der er tale om et pasningsbehov, som den selv ville opfylde, hvis der var pladser nok.

Tilskuddet, der ydes efter ansøgning, anvendes til privat pasning fx ung pige (m/k) i huset, privat dagpasning, en privat daginstitution eller lignende, men kan ikke anvendes til forældrenes egen pasning af deres barn.

Tilskuddet udbetales til forældrene og er skattefrit for dem, mens den, der passer barnet, er forpligtet til at opgive betalingen til skattevæsenet.

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil yde tilskud til forældre med privat børnepasning. Hvis kommunen imidlertid vælger dette, vil alle forældre, som opfylder de i loven fastsatte betingelser, være omfattet af ordningen.

Denne ordning udløber den 31. december 1997, hvorefter der ikke længere kan udbetales tilskud, selv om tilskuddet er bevilget inden denne dato.

§ 10. Kommunalbestyrelsen afholder institutionens udgifter til driften som daginstitution for børn og unge på grundlag af det af kommunalbestyrelsen godkendte årsbudget og i henhold til retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Forslag til budget udarbejdes af institutionen/af kommunalbestyrelsen med institutionens bistand og indsendes til kommunalbestyrelsen inden en af denne fastsat frist.

Stk. 3. Institutionen forpligter sig til nøje at overholde det af kommunalbestyrelsen godkendte budget samt til at indhente fornøden tillægsbevilling til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes. Institutionen foretager en løbende budgetkontrol efter regler, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.

§10. Ved puljeordningens ophør skal en eventuel formue anvendes til et lignende socialt formål, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Puljeordningen kan ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse optage lån til finansiering af forhold vedrørende puljeordningen.

Kapitel 11

Forsøgsbestemmelse

Kapitel 11

Forsøgsbestemmelse

Forsøgsbestemmelsen i bistandslovens § 138 b giver mulighed for, at socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tillade, at der for en forsøgsperiode oprettes andre socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer for børn end dem, der er nævnt i bistandslovens afsnit VI og VII. På tilsvarende måde kan der gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod at nedbringe ventelister til dagtilbud til børn.

Det følger heraf, at der kan ske fravigelse fra de bestemmelser, der kan være en hindring for at etablere et ønsket dagtilbud.

Ansøgning om tilladelse til forsøg efter bistandslovens § 138 b sendes efter indstilling af kommunalbestyrelsen til Socialministeriet.

Der henvises til Socialministeriets vejledning af 29. juni 1983 om adgang til at etablere forsøg efter bistandslovens § 138 b.

Endvidere henvises til Socialministeriets orientering af 22. december 1995 til samtlige kommuner om ny pulje for 1996 og 1997 til forsøgsordning i nogle kommuner med tilbud til forældre om frit valg af dagpasningsordning.

§ 11. Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af institutionen/kommunalbestyrelsen. Når institutionen selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet til kommunalbestyrelsen inden en af denne fastsat frist.

Stk. 2. Regnskabet revideres af en af kommunalbestyrelsen godkendt revisor.

§ 11. Denne aftale kan opsiges af begge parter med (mindst 3/ ) måneders varsel.

Underskrevet den (dato) (for puljeordningen) (for kommunalbestyrelsen)

Kapitel 12

Klagemuligheder

Kapitel 12

Klagemuligheder

Kommunalbestyrelsens afgørelse om optagelse i dagtilbud kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 72. Afgørelsen vil dog være omfattet af det almindelige tilsyn, der udøves af de for hvert amt nedsatte tilsynsråd, jf. §§ 47 og 61 i lov nr. 615 af 18. juli 1995 om kommunernes styrelse.

Ved uenighed mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet vedr. ophold i en § 95 a - institution, kan kommunalbestyrelsen indbringe amtsrådets afgørelse for Den Sociale Ankestyrelse, jf. bistandslovens § 15 a.

Der kan ikke klages til anden administrativ myndighed over kommunens serviceniveau og tilrettelæggelsen af strukturen på dagtilbudsområdet.

Om klageadgang vedrørende betaling henvises til Socialministeriets gældende bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn.

Hvad angår tilsyn med kommunernes virksomhed på det sociale område henvises til Socialministeriets vejledning nr. 155 af 9. september 1991 om tilsyn på det sociale område.

I øvrigt henvises til Den Sociale Ankestyrelses generelle vejledning af 1. juli 1993 om klageregler på det sociale område.

§ 12. Til imødegåelse af institutionens daglige udgifter udbetaler kommunalbestyrelsen efter særlig aftale forskud.

Stk. 2. Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved institutionens/kommunalbestyrelsens foranstaltning.

Kapitel 13

Finansiering

Kapitel 13

Finansiering

En kommunes udgifter til dagtilbud til børn og unge efter § 69 afholdes endeligt af kommunen, jf. § 133, stk. 1.

Endvidere afholder kommunen endeligt den offentlige andel af udgifterne til private pasningsordninger efter § 70.

For dagtilbud til børn med fysiske og/eller psykiske handicap efter § 95 a er der delt finansiering, således at kommunen og amtskommunen hver afholder 50 pct. af udgifterne, jf. § 135, stk. 3.

Kommunen kan hjemtage statsrefusion af udgifter til dagtilbud i det omfang, udgifterne relaterer sig til personer (flygtninge), der har opholdstilladelse som nævnt i § 134 a. De nærmere regler fremgår af Socialministeriets informationsbrev af 16. juni 1992 og af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.

Der er ingen mulighed for at få statsrefusion vedr. udgifter til flygtningebørns ophold i skolefritidsordninger, jf. Socialministeriets brev af 11. januar 1996 til samtlige kommuner og kommunale revisorer.

§ 13. Den endelige fastsættelse af kommunalbestyrelsens betaling af udgifter til institutionens drift sker på grundlag af institutionens årsregnskab, der skal omfatte både driftsregnskab og status, og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.

Kapitel 14

Henvisning til andre myndigheders bestemmelser

Kapitel 14

Henvisning til andre myndigheders bestemmelser

Inden for andre lovgivningsområder er fastsat forskellige generelle regler, som har betydning for dagtilbudsområdet.

14.1 Bygningsforhold

Byggelovgivningens krav findes bl.a. i Bygge- og Boligstyrelsens Bygningsreglement 1995, som trådte i kraft den 1. april 1995.

14.2 Arbejdsmiljøforhold

Følgende love, bekendtgørelser, At-anvisninger og At-meddelelser gælder navnlig for dagtilbudsområdet

Love og bekendtgørelser

Lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, lov om arbejdsmiljø,

Bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse,

Bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støj på arbejdspladsen,

Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning,

Bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering,

Bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning,

Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995,

Bekendtgørelse nr. 469 af 6. oktober 1983 om sikkerhedsuddannelse mv.,

Bekendtgørelse nr. 1181 af 18. december 1992 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Bekendtgørelse nr. 322 af 22. juni 1977 om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem,

Bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.

At-anvisninger

At-anvisning nr. 1.1.0.1 af december 1991 om akustik i arbejdsrum,

At-anvisning nr. 4.0.0.1 af august 1994 om vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen (arbejdsvurdering),

At-anvisning nr. 4.0.1.1 af marts 1994 om arbejde ved skærmterminaler,

At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 om AIDS og forebyggelse af HIV-infektion,

At-meddelelser

At-M nr. 1.00.1 af juni 1994 om regler for arbejdsstedets indretning,

At-M nr. 1.01.1 af juni 1994 om faste arbejdssteders indretning,

At-M nr. 1.01.7 af september 1995 om temperaturer på faste arbejdssteder,

At-M nr. 1.01.8 af september 1995 om ventilation på faste arbejdssteder,

At-M nr. 1.01.9 af november 1995 om indeklima,

At-M nr. 1.01.6 af november 1995 om kunstig belysning,

At-M nr. 1.01.11 af november 1995 om velfærdsforanstaltninger,

At-M nr. 4.05.2 af oktober 1994 om vurdering af løft,

At-M nr. 4.06.1 af september 1995 om støj på arbejdspladsen,

At-M nr. 4.08.4 af oktober 1987 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse,

At-M nr.6.01.2 af juni 1994 om pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven,

At-M nr.6.03.1 af april 1991 om § 9-uddannelse.

Den kommunale dagplejer, der arbejder i eget hjem, er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 322 af 22. juni 1977 om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem. Derimod er andre dagplejere, arbejdende i samme hjem, i fuldt omfang omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Arbejdsmiljøloven finder anvendelse i de tilfælde, hvor dagplejen henlægges til børnenes hjemlige omgivelser.

14.3 Sundhedsmæssige forhold

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1992 om embedslægeinstitutionernes opgaver i forhold til dag- og døgninstitutioner m.v.

Sundhedsministeriets lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende.

Sundhedsministeriets lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 928 af 5. december 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.

Sundhedsstyrelsens retningslinier om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, 1995.

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 100 af 7. marts 1983 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge.

Sundhedsstyrelsens retningslinier af 21. marts 1983 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge.

Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, 1987.

Sundhedsstyrelsens vejledning om smitsom diarre, 1990.

Sundhedsstyrelsens vejledning fra november 1994 om »Pludselig uventet spædbarnsdød - antallet kan reduceres yderligere«.

Sundhedsstyrelsens vejledning om smitsomme sygdomme hos børn, 1996.

14.4 Køkkenforhold

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1053 af 18. december 1995 om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol m.v.

14.5 Brandværnsmæssige forhold

Efter Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 21. marts 1990 om brandværnsforanstaltninger i bl.a. daginstitutioner har Statens Brandinspektion - nu Beredskabsstyrelsen - udsendt driftsmæssige forskrifter for daginstitutioner med mere end 25 sovepladser eller med opholdsrum for tilsammen mere end 150 personer. Kommunalbestyrelsen (den stedlige brandmyndighed) kontrollerer, at forskrifterne overholdes.

14.6 Sikringsrum

Ifølge Indenrigsministeriets lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum, som ændret ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at der i nye bygninger med visse undtagelser skal opføres sikringsrum. Bygningsmyndighederne er tilsynsmyndighed.

14.7 Befordring af børn

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 109 af 17. februar 1995 om brug af sikkerhedsseler m.v.

§ 14. De udgifter, som kommunalbestyrelsen måtte udrede til institutionens om- eller tilbygning og til ekstraordinær vedligeholdelse og til ekstraordinær anskaffelse af inventar, betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom. Pantsikrede lån afskrives over en årrække, jf. Socialministeriets vejledning af 18. december 1985 til kommuner og amtskommuner om visse vedtægts- og overenskomstforhold for selvejende institutioner.

Stk. 2. For institutioner i lejede lokaler kan de i stk. 1 nævnte lån til ekstraordinær anskaffelse af inventar sikres ved gældsbrev.

Stk. 3. Inventar, der er finansieret som anført i stk. 1 og 2 eller over et af kommunalbestyrelsen godkendt budget, må ikke fjernes fra institutionen uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kapitel 15

Oversigt over ændringslove og andre relevante retningslinjer

Kapitel 15

Oversigt over ændringslove og andre relevante retningslinjer

15.1 Relevante ændringer af bistandsloven i perioden siden dagtilbudscirkulæret fra oktober 1990

1) Lov nr. 402 af 6. juni 1991 om ændring af lov om social bistand (Ændret maksimum for forældrebetaling for ophold i daginstitution fra den 1. august 1991).

2) Lov nr. 403 af 6. juni 1991 om ændring af lov om social bistand (Ændret maksimum for forældrebetaling for ophold i daginstitution fra den 1. januar 1993).

3) Lov nr. 350 af 14. maj 1992 om ændring af lov om social bistand (Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn).

4) Lov nr. 498 af 24. juni 1992 om ændring af lov om social bistand m.v. (Lempelse af reglerne om formidlet dagpleje, indførelse af tilskud til nye dagplejere samt tilskud til pasningsordninger tilknyttet virksomheder).

5) Lov nr. 499 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social bistand (Supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning).

6) Lov nr. 501 af 30. juni 1993 om lov om ændring af lov om social bistand (Tilskud til forældre med privat børnepasning).

7) Lov nr. 1124 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand m.v. (Ændring af forældrebetalingsreglerne for private pasningsordninger for børn m.v.).

8) Lov nr. 1134 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand (Ændring af bestemmelsen om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning).

9) Lov nr. 450 af 1. juni 1994 om ændring af lov om social bistand (Adgang for kommunerne til at differentiere det supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning).

10) Lov nr. 1123 af 21. december 1994 om ændring af lov om social bistand (Adskillelse af reglerne om privat og kommunalt formidlet dagpleje samt fastsættelse af særskilte bestemmelser om klubtilbud m.v.).

11) Lov nr. 1130 af 21. december 1994 om ændring af lov om social bistand (Ændring af bestemmelsen om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning, hvor grundlaget for orlov er kontanthjælp).

12) Lov nr. 433 af 14. juni 1995 om lov om ændring af lov om social bistand (Forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje for børn m.v.).

13) Lov nr. 1109 af 20. december 1995 om ændring af lov om ændring af lov om social bistand. - Ændring vedr. supplerende tilskud.

14) Lov nr. 1115 af 20. december 1995 om ændring af lov om ændring af lov om social bistand (Forlængelse af tilskud til forældre med privat børnepasning).

15.2 Øvrige gældende retningslinier

For så vidt angår gældende retningslinjer af betydning for dagtilbudsområdet, kan der særligt fremhæves følgende

1) Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 709 af 1. december 1980 om kursusvirksomhed for dagplejere.

2) Socialministeriets vejledning nr. 81 af 29. juni 1983 om adgang til at etablere forsøg efter bistandslovens § 138 b.

3) Socialministeriets skrivelse nr. 86 af 2. august 1985 til samtlige kommuner og amtskommuner om legestuer og legesteder.

4) Socialministeriets vejledning af 18. december 1985 om visse vedtægts- og overenskomstforhold for selvejende institutioner.

5) Socialministeriets cirkulære nr. 153 af 17. december 1986 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

6) Socialministeriets cirkulæreskrivelse af 16. marts 1989 til kommunalbestyrelserne om etablering af deltidstilbud for børn.

7) Socialministeriets informationsskrivelse nr. 12 af 25. januar 1990 om at der ikke kan bevilges iværksætterydelse til privat børnepasning.

8) Socialministeriets vejledning nr. 155 af 9. september 1991 om tilsyn på det sociale område.

9) Den Sociale Ankestyrelses vejledning af 1. juli 1993 om klageregler på det sociale område.

10) Socialministeriets orienteringsskrivelse af 21. oktober 1993 om supplerende tilskud til forældre, der holder orlov til børnepasning, jf. bistandslovens § 69 b.

11) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 927 af 2. december 1993 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.

12) Socialministeriets skrivelse af 9. marts 1994 om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning, bistandslovens § 69 b (om ændring af tidligere trufne beslutninger om indførelse af supplerende tilskud).

13) Socialministeriets skrivelse af 27. juni 1994 om børnefamiliepuljen (til etablering og drift af åbne pædagogiske tilbud).

14) Socialministeriets orienteringsskrivelse af 23. december 1994 om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning (bistandslovens § 69 b) m.v.

15) Socialministeriets vejledning af 13. juni 1995 om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter bistandsloven.

16) Socialministeriets skrivelse af 27. juli 1995 vedrørende overførsel af anciennitet på venteliste til dagtilbud ved flytning til anden kommune.

17) Socialministeriets vejledning om forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje for børn, november 1995.

18) Socialministeriet, Sundhedsministeriets og Undervisningsministeriets vejledning af 14. november 1995 om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene. Gennemgang af reglerne om tavshedspligt.

19) Socialministeriets orientering af 22. december 1995 om ny pulje for 1996 og 1997 til forsøgsordning i nogle kommuner med tilbud til forældre om frit valg af dagpasningsordning.

20) Socialministeriets brev af 11. januar 1996 om statsrefusion vedr. udgifter til flygtningebørns ophold i skolefritidsordninger.

15.3 Ikrafttræden

Dette cirkulære træder i kraft den 1. august 1996.

Samtidig ophæves Socialministeriets cirkulære nr. 203 af 26. oktober 1990 om dagtilbud for børn og unge efter bistandsloven.

Socialministeriet, den 28. juni 1996

Karen Jespersen

/ Anders Lynge Madsen

§ 15. Institutionen må ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom(me) eller benytte ejendommen(e) til andet formål end til (vedtægtens formål).

Stk. 2. Institutionen kan ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.

Stk. 3. Foretagender, der skal finansieres ved optagelse af lån, må ikke påbegyndes, forinden institutionen har opnået kommunalbestyrelsens samtykke til finansiering ved lån.

§ 16. Overenskomsten kan af begge parter opsiges med måneders varsel til den første i en måned.

§ 17. Aftaler indgået mellem kommunalbestyrelsen og institutionens bestyrelse vedrørende nærmere enkeltheder om institutionsdriften, herunder fastsættelse af de under § 1 nævnte bestemmelser om antallet og alderssammensætningen af indskrevne børn, kan indeholdes i protokollerede tillæg til overenskomsten.

Stk. 2. Overenskomstparterne kan anmode om genforhandling af de i sådanne tillæg fastsatte bestemmelser.

(for institutionen) (for kommunalbestyrelsen)

(1) Fx aldersintegreret institution/vuggestue/børnehave/legestue/ fritidshjem/fritidsklub/ungdomsklub/legested (byggelegeplads) eller anden institutionstype, herunder kombinationer af institutionstyper.

(2) Jf. Indenrigsministeriets regler om tilsyn med løn og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende dag- og døgninstitutioner, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 335 af 21. maj 1990 om Kommunernes Lønningsnævn.

Cirkulære om dagtilbud til børn efter bistandsloven

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 2. Formål med dagtilbud efter bistandsloven 3. Den kommunale forpligtelse efter bistandsloven 3.1 Det nødvendige antal pladser 3.2 Forpligtelsens omfang 3.3 Måder at opfylde forpligtelsen på 3.4 Fleksibel dagtilbudsstruktur 4. Dagtilbuddenes organisering 4.1 Kommunale og selvejende daginstitutioner 4.2 Kommunal dagpleje 4.3 Puljeordninger 4.4 Dagtilbud i tilknytning til virksomheder 4.5 Dagtilbud til børn med handicap 5. Optagelse 5.1 Central pladsanvisning 5.2 Optagelseskriterier 5.3 Den konkrete anvisning af plads 5.4 Flytning 5.5 Ophør 5.6 Opsigelse 5.7 Garantiordninger 5.8 Udmeldelse 5.9 Dagtilbud i tilknytning til virksomheder 6. Kommunernes tilsyn med dagtilbud 6.1 Kommunale og selvejende daginstitutioner 6.2 Kommunal dagpleje 6.3 Puljeordninger 6.4 Indholdet af tilsynet 7. Betaling 8. Forældresamarbejde 9. Tavshedspligt 10. Privat dagpasning 10.1 Tilladelse til privat dagpasning 10.2 Tilskud til forældre med privat børnepasning 11. Forsøgsbestemmelse 12. Klagemuligheder 13. Finansiering 14. Henvisning til andre myndigheders bestemmelser 14.1 Bygningsforhold 14.2 Arbejdsmiljøforhold 14.3 Sundhedsmæssige forhold 14.4 Køkkenforhold 14.5 Brandværnsmæssige forhold 14.6 Sikringsrum 14.7 Befordring af børn 15. Oversigt over ændringslove og andre relevante retningslinjer 15.1 Relevante ændringer af bistandsloven i perioden siden dagtilbudscirkulæret fra oktober 1990 15.2 Øvrige gældende retningslinier 15.3 Ikrafttræden Bilag: 1. Driftsoverenskomst for selvejende daginstitutioner 2. Aftale mellem en puljeordning og en kommune

Ingen