Vejledning til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere (Fagligt område)
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere
(Fagligt område)
Direktoratets bekendtgørelse nr. 1144 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere er ændret ved bekendtgørelse nr. 580 af 24. juni 1996.
Som følge heraf foretages følgende ændringer i direktoratets vejledning nr. 204 af 20. december 1995
I vejledningen til § 7 indsættes efter sidste afsnit som nyt afsnit
»Tilsvarende gælder for personer, som er beskæftigede som lønmodtagere, men som ikke er beskæftigede inden for en arbejdsløshedskasses faglige område.
Som eksempler kan nævnes professionelle fodboldspillere og andre personer, der er beskæftigede som lønmodtagere inden for øvrige professionelle sportsgrene eller inden for andre erhvervsområder af atypisk karakter, fx områder, der tidligere blev karakteriseret som bierhverv.«
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 24. juni 1996
Morten Gatzwiller
/ Helle Kufahl
Histdato = 19970101