Legislator Case Law & Legislation
C19960009554 DK

Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne. (til samtlige kommuner m.fl.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1996 95 Historic

Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne.

(til samtlige kommuner m.fl.)

1. Efter ny nordisk konvention om social sikring, der trådte i kraft den 1. januar 1994, gælder indtil videre fortsat bestemmelserne om bidragsforskud i den nordiske konvention om social tryghed fra 5. marts 1981, (jf. artikel 30 i den nye konvention og artikel 31 i den tidligere konvention).

Et bidragsdokument, der er udfærdiget i et af de øvrige nordiske lande, giver efter disse bestemmelser samme adgang til bidragsforskud som et dansk bidragsdokument. Der vil dog højst kunne udbetales et beløb forskudsvis, der svarer til et dansk normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Direktoratet for Social Sikring og Bistand har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande

Sverige

Der findes ikke i Sverige et beløb, der svarer til det danske normalbidrag. Størrelsen af det svenske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Af bidragsdokumentet fremgår, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år.

Fra den 1. februar 1996 forhøjes underholdsbidrag, der er fastsat før den 1. november 1995, med 1 pct.

Finland

I lighed med ordningen i Sverige findes der ikke i Finland et beløb, der svarer til det danske normalbidrag, idet også størrelsen af det finske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Det vil af bidragsdokumentet fremgå, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet pristalsreguleres.

Fra den 1. januar 1995 er underholdsbidrag, der er fastsat før den 1. januar 1993, forhøjet med 5 pct.

Der er ikke sket forhøjelse af bidragene i 1996.

Island

1. januar 1993 - 28. februar 1995: . . . 10.300 isl. kr./mdl.

Fra 1. marts 1995: . . . . . . . . . . . 10.794 isl. kr./mdl.

Der er ikke sket ændringer af normalbidraget siden marts 1995.

Norge

1. juni 1993:. . . . . . . . . . . . . . . . . 970 n.kr./mdl.

1. juni 1994:. . . . . . . . . . . . . . . . . 980 n.kr./mdl.

1. juni 1995:. . . . . . . . . . . . . . . . 1.010 n.kr./mdl.

Fra 1. juni 1996:. . . . . . . . . . . . . . 1.020 n.kr./mdl.

Til orientering vedlægges norsk omregningstabel »Underholdsbidrag til barn fastsatt som månedsbidrag«. (* 1)

2. Et bidrag, der i et færøsk eller et grønlandsk bidragsdokument er fastsat til det til enhver tid gældende normalbidrag, udbetales forskudsvis med det danske normalbidrag, når bidragsberettigede har bopæl her i landet, jf. pkt. 25 i Socialministeriets vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Direktoratet har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i Grønland og på Færøerne

Grønland 1. april 1992 - 30. september 1992:. .4.440 kr. 1. oktober 1992 - 31. marts 1993:. . . .4.440 kr. 1. april 1993 - 30. september 1993:. .4.572 kr. 1. oktober 1993 - 31. marts 1994:. . . .4.572 kr. 1. april 1994 - 30. september 1994:. .4.458 kr. 1. oktober 1994 - 31. marts 1995:. . . .4.458 kr. 1. april 1995 - 30. september 1995:. .4.548 kr.

Der er ikke ændringer i det grønlandske normalbidrag for 1996.

Færøerne Fra 1. juli 1993: Bidrag for en far: . . . . . . . . . . . . . . . 669 kr. mdl. Bidrag for en mor: . . . . . . . . . . . . . . . 442 kr. mdl.

Det færøske bidrag er ikke ændret siden 1. juli 1993.

Med venlig hilsen Anni Banke Ina Jensen Kontorchef Fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →