Sagsbehandling i forbindelse med afgørelse om lønindeholdelse (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
BILAG
KLAGE-/ANKEINSTANSER FOR
DE VIGTIGSTE BETALINGSARTER
---------------------------------------------------------------------
RESTANCEART BETALINGSAFTALER LØNINDEHOLDELSE TIDSFRIST
---------------------------------------------------------------------
Underholdsbi- Det sociale Fogedretten Ankenævn: 4 uger
drag Ankenævn Fogedretten: Ingen
---------------------------------------------------------------------
Tilbagebetal- Det sociale Det sociale 4 uger
ingspligtig Ankenævn Ankenævn
bistandshjælp
---------------------------------------------------------------------
Uddannelses- Finansministeriet Finansministeriet 2 uger
lån (Hypotekbanken*) Ankenævnet for Ankenævnet for 4 uger uddannelsesstøtte uddannelsesstøtte
---------------------------------------------------------------------
Boligstøtte Det sociale Det sociale 4 uger Ankenævn Ankenævn
---------------------------------------------------------------------
Daginstitu- Daginstitutioner Daginstitutioner DSA = 4 uger
tionskrav m.v. = Det sociale = Det sociale Ankenævn Ankenævn Skolefritids- Skolefritids- KB = ingen ordning = ordning = Kommunalbestyr- Kommunalbestyr- elsen elsen
---------------------------------------------------------------------
Ejendomsskat Kommunalbestyrel- ** Ingen sen
---------------------------------------------------------------------
Bøder Justitsminister- Justitsminister- Ingen en en
---------------------------------------------------------------------
* Hypotekbanken er klageinstans, såfremt afgørelsen om tilbagebetaling i 1. Instans er henlagt til pengeinstituttet.
Da indenrigsministeren ikke har udnyttet bemyndigelsen i Ejendomsskattelovens § 27, stk. 3, til at fastsætte regler om klage over lønindeholdelse, antages det, at klager over lønindeholdelse kan rettes til indenrigsministeren.
Sagsbehandling i forbindelse med afgørelse om lønindeholdelse (* 1)
1. INDLEDNING
Beslutninger om at foretage lønindeholdelse er afgørelser, som er omfattet af forvaltningsloven, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det følger heraf, at skattemyndigheden i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager er forpligtet til at efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især § 19 om partshøring, §§ 22 og 24 om begrundelse og § 25 om klagevejledning.
2. PARTSHØRING
Afgørelse om lønindeholdelse træffes på grundlag af oplysninger om skatteyderens og husstandens økonomiske forhold. Hvis disse oplysninger indhentes fra skatteyderen selv til brug for afgørelsen om lønindeholdelse, skal der normalt ikke ske partshøring, inden der træffes afgørelse i sagen.
Som udgangspunkt antages skyldneren at være bekendt med, at den seneste årsopgørelse og den seneste forskudsregistrering indgår i lønindeholdelsesafgørelsen.
Er myndigheden imidlertid i besiddelse af oplysninger om faktiske omstændigheder, der har betydning for afgørelsen, og som skatteyderen ikke kan antages at være bekendt med, eller er oplysningerne indhentet fra skatteyderen til brug i anden forbindelse, skal der ske partshøring.
Såfremt oplysningerne ikke er indhentet fra skatteyderen selv, men f.eks. fra andre forvaltningsgrene inden for samme myndighed eller andre offentlige myndigheder, medfører partshøringsreglerne, at skatteyderen i almindelighed skal høres om oplysningerne.
Skønnes det herefter, at der skal ske partshøring, inden der træffes afgørelse om lønindeholdelse, sendes til parten en høringsskrivelse, indeholdene relevante oplysninger. Det anføres i skrivelsen, parten inden 14 dage fra modtagelsen af skrivelsen kan rette henvendelse til TSR/kommunen, såfremt parten har supplerende eller korrigerende oplysninger i forhold til de i skrivelsen anførte. Det skal yderligere af skrivelsen fremgå, at TSR/kommunen, såfremt parten ikke henvender sig, vil træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
3. UNDERRETNING
Den myndighed, der træffer beslutning om, at gælden til det offentlige skal inddrives ved lønindeholdelse, skal senest samtidig med iværksættelse af lønindeholdelse give skyldneren underretning herom. Underretningsskrivelsen skal yderligere indeholde en begrundelse for afgørelsen om lønindeholdelse samt en klagevejledning. Underretning kan gives samtidig med meddelelsen til arbejdsgiveren.
Har der forinden underretning været udsendt en høringsskrivelse, skal underretningsskrivelsen indeholde en henvisning hertil.
4. BEGRUNDELSE
En bebyrdende afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, ledsages af en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22.
Efter denne bestemmelse sammenholdt med forvaltningslovens § 24, skal en afgørelse om lønindeholdelse ledsages af en skriftlig begrundelse, der bl.a. skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Henvisningen kan f.eks. være kildeskattelovens § 73 samt det relevante stykke og/eller momslovens § 59, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 73. begrundelsen for den fastsatte indeholdelsesprocent kan ske med henvisning til kildeskattelovens § 73, stk. 3.
I tilfælde, hvor lønindeholdelse sker med mere end 15 pct., skal begrundelsen indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, som udgør sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold.
KLAGEVEJLEDNING
Efter forvaltningslovens § 25, skal bebyrdende afgørelser ledsagens af en klagevejledning.
De kommunale myndigheders afgørelser om lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73 skal således ledsages af en vejledning om, at afgørelsen kan påklages til den lokale told- og skatteregion. Told- og skatteregionernes afgørelser i første instans skal tilsvarende ledsages af en vejledning om, at afgørelsen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.
6. KLAGEFRIST
Klagefristen er 3 måneder, jf. bekendtgørelse nr. 916 af 4/12 1995 § 10.
7. KLAGEVEJLEDNING/ANDRE myndigheder
I henhold til forskellige bestemmelser i den øvrige lovgivning har andre myndigheder tillige adgang til at foretage lønindeholdelse efter reglerne i kildeskatteloven.
Udgangspunktet er, at den myndighed, der er klageinstans i forhold til afgørelsen vedrørende betalingskravet, også er klageinstans i forhold til afgørelsen om lønindeholdelse. Såfremt spørgsmålet drejer sig om fortolkning af kildeskattelovens § 73, er Told- og Skattestyrelsen imidlertid klageinstans.
Om klage-/ankeinstans i forhold til afgørelser truffet af andre myndigheder, henvises til vedlagte bilag.
Frantz Howitz
/Jesper Pålsson