Vejledning om ret og pligt til uddannelse for unge under 25 år

Vejledning om ret og pligt til uddannelse for unge under 25 år

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Ordningens formål

2. Målgruppe

3. Ret og pligt

Efter 18 måneders uddannelse er gennemført

Ophør af ret og pligt

4. Dagpengeretten

Før ret og pligt er indtrådt

Efter ret og pligt er indtrådt

Genindtræden i dagpengeretten efter de almindelige regler

5. Uddannelsernes prioritering

6. Forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen

Befordringsgodtgørelse

Bevilling af uddannelsesgodtgørelse

7. Opgørelse af uddannelsesperioden

8. Afbrydelse af uddannelse

Afbrydelse af uddannelse efter aftale med Arbejdsformidlingen

Ophør i tilbud

Afslag på tilbud

9. Uddannelsesplanen

Individuel uddannelsesplan

Krav til uddannelsesplanen

10. Jobtræning

Betingelser

Vilkår

11. Tidspunkt for påbegyndelse og afgivelse af tilbud

12. Ret og pligt i forhold til minimumsrettigheder og overgang til aktivperioden

13. Ret og pligt i forhold til tilbud afgivet før retten og pligtens indtræden

Etableringsydelse

Tidlig fleksibel indsats

14. Ret og pligt i forhold til ordinær deltidsbeskæftigelse

15. Rådighedsforpligtelsen under uddannelse

16. Afmeldeprocedurer

17. De regionale arbejdsmarkedsråds rolle

18. Vejledningsindsatsen

19. Indfasningen

20. Løbende indberetninger

Arbejdsløshedskassernes indberetning og Arbejdsformidlingens opfølgning

Opgørelse af ledighed

Stikordsregister

Vejledning om ret og pligt til uddannelse for unge under 25 år

Vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats om administration af rettigheder og tilbud til unge ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse jvf. kapitel 15a.

1. Ordningens formål

Med henblik på at styrke den aktive arbejdsmarkedsindsats, herunder forbedre uddannelsesmulighederne for unge, er det besluttet at iværksætte en særlig og fremrykket indsats over for dagpengeberettigede ledige under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Den forstærkede indsats over for de unge har virkning fra et halvt år efter lovforslagets fremsættelse den 4. oktober 1995, altså fra den 4. april 1996. Af tekniske årsager regnes ledigheden dog først fra den 9. oktober 1995 - det vil sige, at de unge tidligst kan blive omfattet af retten og pligten til uddannelse den 9. april, 1996.

Denne vejledning uddyber Arbejdsformidlingens, de regionale arbejdsmarkedsråds og arbejdsløshedskassernes opgaver, tilbuddene til de unge samt de rettigheder og pligter, som unge ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse har i henhold til bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

2. Målgruppe (§ 139a, stk.1)

Reglerne omfatter unge, der opfylder følgende betingelser

1) er under 25 år,

2) er medlem af en arbejdsløshedskasse og dagpengeberettigede,

3) er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på minimum 18 måneder og

4) har været ledige i 6 måneder inden for de seneste 9 måneder

Aldersbetingelsen skal være opfyldt på tidspunktet for retten og pligtens indtræden. Hvis den unge fylder 25 år efter retten og pligtens indtræden, er den unge fortsat omfattet af retten og pligten til tilbud, uanset om tilbuddet er påbegyndt.

Eksempel: En ung ledig under 25 år, der er omfattet af retten og pligten til uddannelse, starter i uddannelsestilbud, men holder op efter 3 måneder, fordi pågældende får ordinær beskæftigelse. Denne varer i 4 måneder (hvilket ikke er nok til at kunne påbegynde en ny dagpengeperiode). Ved ophør med den ordinære beskæftigelse, genindtræder pligten straks for den unge - der skal altså ikke påny gå 6 måneder. I denne situation skal arbejdsløshedskassen ikke indberette den unge påny, jvf. afsnittet om løbende indberetninger side 11, og Arbejdsformidlingen skal således selv sørge for at »holde snor« i den unge. De 3 måneders uddannelse, den unge allerede har deltaget i, trækker fra, hvilket vil sige, at der er 15 måneders uddannelse tilbage. Dette forløb kan gentage sig flere gange, indtil pligten om 18 måneders uddannelse er opfyldt, uanset om den unge efterfølgende er fyldt 25 år.

Det er arbejdsløshedskassen, der undersøger, om den unge har en erhvervskompetencegivende uddannelse (det vil sige en uddannelse, der giver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendbetingelser), samt indberetter de unge med den forudsatte ledighed til Arbejdsformidlingen. Indberetning sker efter 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder (se afsnittet om løbende indberetninger side 11). Ledigheden regnes fra den 9. oktober 1995 - det vil sige, at de unge tidligst kan blive omfattet af retten og pligten til uddannelse den 9. april, 1996. Unge, der har været ledige siden 9. oktober 1995, bliver således omfattet af ret og pligt den 9. april 1996.

Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede er omfattet af reglerne om pligt til 18 måneders uddannelse.

3. Ret og pligt (§ 139a, stk. 1 og stk. 2)

Unge i målgruppen har ret og pligt til uddannelse på fuld tid i mindst 18 måneder. Betingelsen om fuld tid er opfyldt, hvis

1) der er mindst 20 timers undervisning/uddannelse om ugen eller

2) undervisningen er normeret som heltidsundervisning eller

3) undervisningen er godkendt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om Statens Uddannelsesstøtte.

Det samlede forløb skal vare mindst 18 måneder. Hvis den unge for eksempel går på et kursus af en kortere varighed end 18 måneder, skal der fyldes op med anden uddannelse, så det samlede uddannelsesforløb bliver mindst 18 måneder.

Retten og pligten er en minimumsret- og pligt for den ledige. Det betyder, at Arbejdsformidlingen ikke har pligt til at give tilbud af en længere varighed end 18 måneder. Da det overordnede formål imidlertid er, at unge skal gennemføre en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, vil uddannelsesforløbet kunne have en længere varighed end 18 måneder.

Efter 18 måneders uddannelse er gennemført

Efter gennemførelse af 18-måneders perioden, er den unge ikke længere omfattet af de særlige regler om ungeindsatsen. Hvis den unge for eksempel påbegynder en længerevarende uddannelse og afbryder uddannelsen efter 18 måneder, er pligten opfyldt, selv om uddannelsen ikke er afsluttet med et eksamensbevis. Den unge vil således have ret til normal ydelse ved deltagelse i en AMU-uddannelse.

Derimod vil gennemførelsen af 18-måneders perioden ikke have nogen betydning for uddannelsesgodtgørelsens størrelse, medmindre den unge er fyldt 25 år, idet der i forvejen gælder en regel om, at uddannelsesgodtgørelse til alle unge under 25 år svarer til halvdelen af dagpengenes højeste beløb, jvf. § 97, stk. 2.

Selv om den unge har gennemført 18 måneders uddannelse kan det dog få konsekvenser for den unge at ophøre med uddannelsen, da reglerne om ophør i »almindelige« tilbud så finder anvendelse - se afsnittet om afbrydelse af uddannelse side 7.

Ophør af ret og pligt

Der er to måder, hvorpå en ung kan ophøre med at være omfattet af ret og pligt til uddannelse

a) At gennemføre et uddannelses- eller jobtræningsforløb på 18 måneder eller

b) At opfylde et beskæftigelseskrav på mindst 6 måneders (fuldtidsforsikrede) eller 4 måneders (deltidsforsikrede) ordinær beskæftigelse inden for 9 måneder og være fyldt 25 år, inden retten og pligten indtræder påny.

Eksempel: En ung, der er omfattet af målgruppen, bliver omfattet af ret og pligt og påbegynder herefter et uddannelsesforløb. Efter 4 måneders forløb ophører den unge i uddannelsen for at påbegynde ustøttet arbejde. Den unge har herefter fuldtidsarbejde i 8 måneder og bliver så ledig. Den unge opfylder hermed det særlige arbejdskrav, der bringer den unge ud af ret- og pligtsituationen og får herefter dagpenge efter de almindelige regler. Imidlertid opnår den unge, der stadig er under 25 år, igen 6 måneders ledighed inden for 9 måneder og bliver således påny omfattet af ret og pligt. De 4 måneders uddannelse der ligger forud for de 8 måneders beskæftigelse skal herefter modregnes i den genindtrådte ret og pligt, således at der nu kun er ret og pligt til 14 måneders uddannelse.

4. Dagpengeretten

Før ret og pligt er indtrådt

En ung under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har ret til dagpenge efter de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven, indtil den unge opnår 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

Efter ret og pligt er indtrådt

Når den unge har 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, bortfalder retten til dagpenge efter de almindelige regler. Dette gælder også, selv om den unge er påbegyndt en ny dagpengeperiode inden for den periode, hvor ledighedskravet er opfyldt (se illustrationen som eksempel)

----------------------------------------------------------------- Tid 5 måneders 3 måneders 1 måneds 3 måneders beskæftigelse ledighed beskæftigelse ledighed Ny dagpenge- Dagpenge- periode retten påbegyndes ophører og ret og pligt indtræder

Den unge vil dog kunne få dagpenge (individuel sats) fra det tidspunkt, hvor den unge har opnået 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, og til det tidspunkt, hvor den unge påbegynder eller afslår et tilbud efter kapitel 15 a. Det er en forudsætning, at den unge opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder betingelserne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Endvidere kan en ung, der befinder sig i »venteposition« mellem to tilbud eller har afbrudt et tilbud, få dagpenge, indtil den unge påbegynder eller afslår et efterfølgende tilbud efter kapitel 15 a. Hvis det forudgående tilbud var uddannelse, svarer dagpengene til halvdelen af dagpengenes højeste beløb, hvis tilbuddet var jobtræning svarer dagpengene til individuel sats. Dette betyder for eksempel, at en ung, der påbegynder ordinært arbejde, kan få dagpenge i tilfælde af ophør i arbejdet, indtil et efterfølgende tilbud påbegyndes eller afslås.

I tilfælde, hvor den unge har afbrudt tilbuddet uden gyldig grund, kan dagpenge dog først udbetales efter, at en eventuel sanktion eller et eventuelt arbejdskrav efter bekendtgørelsen om rådighed og selvforskyldt ledighed er udstået/opfyldt.

Genindtræden i dagpengeretten efter de almindelige regler

Den unge får igen ret til dagpenge efter de almindelige regler, når den unge

a) har gennemført et tilbud af 18 måneders varighed efter kap. 15a, eller

b) har haft ordinær beskæftigelse i sammenlagt 6 måneder (fuldtidsforsikrede) eller 4 måneder (deltidsforsikrede) inden for de seneste 9 måneder efter at ret og pligt til tilbud indtrådte.

En ung, der har gennemført et 18-måneders tilbud uden at have opnået ret til en ny dagpengeperiode, vil overgå til aktivperioden, når retten til ydelser i dagpengeperioden er opbrugt.

En ung, der har gennemført et tilbud efter kap. 15a, vil ikke på ny blive omfattet af ret og pligt til tilbud, selv om den unge efterfølgende igen opnår 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

En ung, der ikke har gennemført et 18-måneders tilbud, og som påny har opnået dagpengeret på baggrund af 6 måneders (fuldtidsforsikrede) eller 4 måneders (deltidsforsikrede) beskæftigelse inden for de seneste 9 måneder, vil igen blive omfattet af ret og pligt til et tilbud efter kap. 15a, hvis den unge efterfølgende påny opnår 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder og fortsat er under 25 år. Den unge skal i så fald indberettes af arbejdsløshedskassen påny.

5. Uddannelsernes prioritering (§ 139a, stk. 3)

Uddannelsestilbuddene til de unge er fastlagt i en prioriteret rækkefølge i overensstemmelse med ungeindsatsens hovedformål, at så mange unge som muligt skal gennemføre en ordinær uddannelse. Prioriteringen er følgende

1. Ordinære ungdomsuddannelser, for eksempel

erhvervsuddannelser

landbrugsuddannelser

social- og sundhedsuddannelser

erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX)

alment gymnasiale uddannelser (HF og student)

den fri ungdomsuddannelse (FUU)

erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

Retten og pligten kan endvidere opfyldes ved deltagelse i videregående uddannelser.

2. Særligt tilrettelagte 18 måneders uddannelsesforløb på erhvervsskoler og AMU.

3. Andre uddannelser eller forløb, for eksempel

produktionsskoler

EI-forløb (erhvervsintroducerende forløb)

VUC (almen voksenuddannelse og HF-enkeltfag)

daghøjskoler

højskoler

AMU-forløb, der ikke er omfattet af nr. 2 oven for

6. Forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen (§ 139 a, stk. 4)

Indkomsten under uddannelsen afhænger af uddannelsesvalget. Forsørgelsesgrundlaget er følgende ved de tre kategorier af uddannelser

Ordinære og videregående uddannelser: Elevløn, SU, skoleydelse.

Særligt tilrettelagte forløb: Uddannelsesgodtgørelse, kursusgodtgørelse.

Andre uddannelser og forløb: Uddannelsesgodtgørelse, kursusgodtgørelse, SU, elevstøtte.

Hvis almen voksenuddannelse og HF-enkeltfag på VUC eller HF-kursus bliver taget på fuld tid, modtager den unge SU. Hvis der indgår fag fra en af de to uddannelser som et element i et særligt tilrettelagt forløb i den unges uddannelsesplan, modtager den unge halv uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse og kursusgodtgørelse til unge i målgruppen svarer til halvdelen af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Befordringsgodtgørelse

Hvis den unge bevilges uddannelsesgodtgørelse er der ret til befordringsgodtgørelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt jvf. § 139 e, stk. 6. Hvis den unge bevilges kursusgodtgørelse, er der ret til befordringsgodtgørelse efter Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1155 af 20. december, 1995 om adgang, deltagerstøtte, depositum m.v. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Bevilling af uddannelsesgodtgørelse

Ved bevilling af uddannelsesgodtgørelse, finder aktivbekendtgørelsens kapitel 10 om uddannelse anvendelse. Arbejdsformidlingen skal i den forbindelse være opmærksom på, at unge under 25 år ikke kan få uddannelsesgodtgørelse, hvis uddannelsen er SU-berettiget, medmindre den unge har opbrugt retten til SU, jvf. § 91, stk. 3. Det er en betingelse for at bevilge uddannelsesgodtgørelse enten, at uddannelsen er omfattet af »positivlisten«, jvf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse eller at Arbejdsformidlingen ud fra et konkret skøn dispenserer herfra, jvf. samme bekendtgørelsens § 5.

Hvis den unge bevilges uddannelsesgodtgørelse og undervejs i forløbet fylder 25 år, overgår den ledige til uddannelsesgodtgørelse svarende til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til, jvf. § 97, stk. 2 og 3. Hvis den unge modtager kursusgodtgørelse og undervejs i forløbet fylder 25 år, overgår den unge til normal sats svarende til de maksimale dagpenge.

Unge forsørgere, der får halv uddannelsesgodtgørelse eller halv kursusgodtgørelse og har hjemmeboende børn, kan søge om supplerende kontanthjælp hos deres bopælskommune.

7. Opgørelse af uddannelsesperioden (§ 139 a, stk. 5 og § 139 b og c)

Ved beregning af 18-måneders perioden medregnes udover den teoretiske del

* Eventuelle vejledningsforløb i tilknytning til og som introduktion til uddannelsen, og som påbegyndes efter retten og pligtens indtræden

* Eventuelle praktikperioder som led i uddannelsen

* Eventuel tidligere uddannelse i henhold til retten og pligten til 18 måneders uddannelse

* Selvfunden ordinær uddannelse, der ligger forud for retten og pligtens indtræden, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt

1. Uddannelsen er påbegyndt den 4. oktober 1995 eller senere,

2. Uddannelsen er påbegyndt i en medlemsperiode,

3. Uddannelsen er afsluttet/afbrudt umiddelbart forud for den nuværende ledighedsperiode og

4. Den ledige har modtaget SU, elevløn eller skoleydelse under uddannelsen eller selv har finansieret uddannelsen uden modtagelse af offentlige ydelser.

Rene afklaringsforløb med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan forudsættes at ligge forud for retten og pligtens indtræden og tæller således ikke med som opfyldelse af pligten til 18 måneders uddannelse. Den unge skal under sådanne forløb ikke afmeldes Arbejdsformidlingen, da den unge i denne periode står til rådighed for formidlet arbejde.

Den særlige modregningsadgang i § 139 b er indsat for at tilgodese unge, der af sig selv påbegynder en uddannelse før rettens og pligtens indtræden. Uden denne modregningsadgang ville en sådan uddannelse ikke kunne medregnes i de 18 måneder, og den unge skulle ved rettens og pligtens indtræden påny have et tilbud om uddannelse, medmindre den selvfundne uddannelse var erhvervskompetencegivende og herved bragte den unge ud af målgruppen.

Betingelsen om, at uddannelsen skal være afsluttet eller afbrudt umiddelbart forud for den nuværende ledighedsperiode, er indsat for at opfylde et aktualitetskrav, således at deltagelse i en uddannelse, der ligger tilbage i tid, ikke kan godskrives i uddannelsespligten. Konsekvensen heraf er, at en ledig, der afbryder en selvfunden uddannelse for at påbegynde ordinært arbejde, ikke vil kunne anvende uddannelsen til opfyldelse af pligten til 18 måneders uddannelse. Dette gælder uanset beskæftigelsen er af kortere varighed.

Den særlige modregningsadgang i § 139 b, gælder kun ordinære uddannelser. Er betingelserne i bestemmelsen opfyldt, kan uddannelsen medregnes fra starten.

For så vidt angår ikke-ordinære uddannelser - for eksempel særligt tilrettelagte 18 måneders uddannelsesforløb - medregnes disse først i 18 måneders-perioden fra rettens og pligtens indtræden.

Eksempel: En ung påbegynder et særligt tilrettelagt 18-måneders uddannelsesforløb på AMU efter 5 måneders ledighed. Indtil rettens og pligtens indtræden (6 måneders ledighed) kan den unge oppebære fuld kursusgodtgørelse. Herefter overgår den unge til den halve sats. Til gengæld kan den første måneds uddannelse ikke medregnes i 18 månedersperioden.

Ved beregning af 18 månedersperioden medregnes endvidere

* Sædvanlige ferieperioder - uanset arten af ydelse under ferien og uanset opsparet feriegodtgørelse

* Sygdom.

Ved beregning af 18-måneders perioden medregnes ikke

* Perioder med orlov til børnepasning

* Perioder, hvor den unge på grund af barsel ikke har deltaget i undervisningen

* Perioder med støtte efter bistandsloven til pasning af handicappet barn samt nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

8. Afbrydelse af uddannelse

Uddannelsesstederne har pligt til løbende at kontrollere, om deltagere, der modtager uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlovsydelse, aktivt følger uddannelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal uddannelsesstedet underrette Arbejdsformidlingen herom. Arbejdsformidlingen skal herefter straks underrette deltagerens arbejdsløshedskasse om den manglende studieaktivitet.

Reglerne herom findes i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 13. marts 1996 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. april 1996.

Afbrydelse af uddannelse efter aftale med Arbejdsformidlingen

Hvis det viser sig, at den unge ikke kan gennemføre uddannelsen, for eksempel fordi den er »for let« eller »for svær«, kan den unge efter aftale med Arbejdsformidlingen afbryde uddannelsen på betingelse af, at der foreligger en forudgående aftale med Arbejdsformidlingen og en revideret uddannelsesplan, før uddannelsen afbrydes. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal arbejdsløshedskassen ikke have underretning om afbrydelsen af uddannelsen.

Hvis den unge gennemgår et vejledningsforløb eller lignende af kortere varighed - f.eks. nogle uger - der tæller med som uddannelse, og den unge derefter påbegynder et særligt tilrettelagt 18-måneders uddannelsesforløb, kan der opstå situationer, hvor 18-måneders forløbet først slutter, efter retten op pligten er ophørt. Da pligten ophører efter 18 måneders uddannelse, men forløbet endnu ike er slut, vil et ophør efter 18 måneder som udgangpunkt blive betragtet som ophør i tilbud efter de almindelige regler, hvilket vil sige, at Arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen, der træffer afgørelse om eventuelle dagpengemæssige konsekvenser for den unge.

Hvis den unge i sådanne situationer henvender sig på Arbejdsformidlingen med ønske om at ophøre i tilbuddet, fordi pligten til 18 måneders uddannelse er opfyldt, bør Arbejdsformidlingen foretage en konkret vurdering af, om et andet tilbud vil være mere relevant. Hvis dette er tilfældet, skal uddannelsesplanen revideres, og der skal ikke ske underretning af arbejdsløshedskassen.

Ophør i tilbud

Hvis uddannelsen afbrydes, inden der foreligger en aftale herom med Arbejdsformidlingen, skal Arbejdsformidlingen underrette medlemmets arbejdsløshedskasse om afbrydelsen, som da kan få dagpengemæssige konsekvenser.

Ophører en ledig med et tilbud uden en gyldig grund, er pågældende selvforskyldt ledig og pålægges derfor 5 ugers effektiv karantæne. Bliver den ledige selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, mister den pågældende retten til dagpenge. I dette tilfælde kan den ledige først få dagpenge igen, når den ledige inden for en periode på 10 uger har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timers ustøttet arbejde (deltidsforsikrede).

Der henvises i øvrigt til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Afslag på tilbud

Afslag på tilbud uden en særlig grund medfører, at dagpengeretten bortfalder. Den unge kan i dette tilfælde først få dagpenge igen, når den unge har haft arbejde af en varighed, der for fuldtidsforsikrede svarer til 52 ugers fuldtidsarbejde og for deltidsforsikrede 34 ugers fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år (indtil 1. januar 1997 er arbejdskravet for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede dog henholdsvis 26 og 17 ugers fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år).

9. Uddannelsesplanen (§ 139 e)

Individuel uddannelsesplan (IUP)

Forud for afgivelse af tilbud om uddannelse skal der som udgangspunkt udarbejdes en individuel uddannelsesplan, der træder i stedet for en individuel handlingsplan

* Unge, der påbegynder ordinære ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser, skal ikke have udarbejdet en uddannelsesplan.

* Unge, der ønsker at påbegynde et særligt tilrettelagt 18 måneders forløb, skal have udarbejdet en uddannelsesplan. De enkelte moduler i uddannelsen behøver ikke være konkretiseret i uddannelsesplanen. Arbejdsformidlingen skal godkende uddannelsen, dog skal den unges ønsker normalt følges, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, idet disse forløb generelt vurderes at være arbejdsmarkedspolitisk relevante.

* Unge, der ønsker at påbegynde andre uddannelser eller forløb, skal have udarbejdet en uddannelsesplan. Her vil Arbejdsformidlingen i højere grad skulle vurdere arbejdsmarkedets behov, hvilket kan betyde, at den unges ønsker ikke kan imødekommes.

Krav til uddannelsesplanen

Uddannelsesplanen følger det samme koncept som handlingsplanen, hvilket vil sige, at uddannelsesplanen

- udarbejdes med udgangspunkt i den unges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov

- skal underskrives af begge parter

- kan indeholde aktiviteter, som fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet

- skal indeholde oplysninger om den unges uddannelsesmål, eventuelt beskæftigelsesmål, aftalte tilbud m.v.

- skal revideres, hvis den unge skal have et tilbud, som ikke indgår heri.

Hvis den unge ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en uddannelsesplan, eller den unge ikke overholder uddannelsesplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom.

10. Jobtræning (§ 139 g-i)

Betingelser

Den unge kan i stedet for uddannelse vælge jobtræning, hvis den unge i medlemsperioden har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, deltidsforsikrede dog mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder. Forud for afgivelse af tilbud om jobtræning, udarbejdes en individuel handlingsplan.

Den beskæftigelse, der kan godkendes, svarer til den beskæftigelse, der kan medregnes til opnåelse af dagpengeret. Således kan for eksempel medregnes ustøttet lønarbejde, aftjent værnepligt og lønnet praktik i forbindelse med uddannelse.

Tilbud om jobtræning gives på grundlag af en erklæring til Arbejdsformidlingen fra den ledige om forudgående beskæftigelse. Hvis Arbejdsformidlingen har grund til at betvivle oplysningerne, kan Arbejdsformidlingen kræve dokumentation for beskæftigelsen, for eksempel i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i AF-MATCH og den unges oplysninger.

Tilbud om jobtræning kan udelukkende gives hos offentlige arbejdsgivere. Tilbuddet kan gives i op til 18 måneder. Hvis jobtræningsperioden er af kortere varighed end 18 måneder, skal der gives supplerende tilbud om uddannelse, således at det samlede forløb bliver på 18 måneder.

Vilkår

Der gælder særlige vilkår ved tilbud om jobtræning til unge

* Indkomstgaranti. Der er ret til en samlet indtægt, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jvf. arbejdsløshedsforsikringsloven § 52d.

* Indkomstloft på dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jvf. § 139g, stk. 2

* Lønnen pr. arbejdstime kan maksimalt udgøre kr. 84,45 (april 1996), jvf. § 139g, stk. 5 jvf. § 48, stk. 2

* Arbejdstiden fastsættes under hensyn til indkomstloftet og timelønnen, jvf. § 139g, stk. 3 og 4

* Hvis arbejdstiden bliver mindre end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede, kan der gives supplerende tilbud

* Der er forbud mod jobtræning hos samme arbejdsgiver, hvor den ledige samtidig har ordinær beskæftigelse

Jobtræningstilbuddet skal være på fuld tid med den nedsætttelse af arbejdstiden, der følger af indkomstloftet for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Der er ikke hjemmel til at nedsætte arbejdstiden i jobtræningstilbuddet yderligere.

11. Tidspunkt for påbegyndelse og afgivelse af tilbud (§ 139 j)

Tilbud skal påbegyndes samtidigt med retten og pligtens indtræden. Hvis dette ikke er muligt, skal tilbud påbegyndes senest 5 uger efter retten og pligtens indtræden. Denne »elastik« tager højde for, at der kan gå en vis tid, fra retten og pligten er indtrådt, til den valgte uddannelse starter, fordi optag på uddannelsesinstitutionerne ikke er muligt, hvis Arbejdsformidlingen samtidigt skal tilgodese den unges valgfrihed.

Hvis den valgte uddannelse starter senere end 5 uger fra retten og pligtens indtræden, skal Arbejdsformidlingen tilvejebringe et andet uddannelsestilbud, som den unge har pligt til at følge, indtil den valgte uddannelse kan påbegyndes. Der skal i disse tilfælde udarbejdes en individuel uddannelsesplan. Et eventuelt »ventetilbud« skal så vidt muligt forberede den unge til den valgte uddannelse. 5-ugers-»elastikken« gælder ikke for unge i indfasningsgruppen, jvf. afsnittet om indfasning side 11.

12. Ret og pligt i forhold til minimumsrettig-heder og overgang til aktivperioden (§ 139 k)

Tilbud efter kapitel 15 a går forud for minimumsretten i dagpengeperioden i henhold til § 130 samt rettigheder og tilbud i aktivperioden, jvf. kap. 16.

En ung ledig, der bliver omfattet af kap. 15a, kan således ikke gøre sin ret til et rimeligt forløb gældende, før retten og pligten efter kap. 15a er opfyldt - altså efter gennemførelse af et 18-måneders uddannelses- eller jobtræningsforløb.

Ligeledes vil en ung ledig, der påbegynder et uddannelsestilbud på 18 måneder, som afsluttes i aktivperioden, først blive omfattet af indkomstgaranti og muligheden for andre tilbud, når uddannelsestilbuddet er afsluttet.

13. Ret og pligt i forhold til tilbud afgivet før retten og pligtens indtræden

Unge ledige, der inden den 1. januar 1996 har påbegyndt eller har fået afgivet et konkret tilbud kan gennemføre aktiviteten efter de hidtidige regler, hvis tilbuddet er påbegyndt senest den 1. marts 1996. Disse unge omfattes af retten og pligten til 18 måneders uddannelse, når de har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder efter tilbuddets afslutning.

Tilbud, der afgives efter 1. januar 1996 tæller med i opgørelsen af de 6 måneders ledighed. En ung, der er i gang med et tilbud afgivet efter 1. januar 1996 kan derfor blive omfattet af retten og pligten, mens den pågældende er i gang med tilbuddet. Hvis dette sker, vil den unge skulle ophøre i tilbuddet og gå i gang med uddannelse.

Etableringsydelse

Etableringsydelse er et tilbud, der tæller med i opgørelsen af ledigheden jvf. § 125, og det medregnes derfor i opgørelsen af de 6 måneders ledighed. Den unge vil således blive omfattet af retten og pligten, uanset den unge har startet selvstændig virksomhed og i den forbindelse har haft etableringsomkostninger. Der kan derfor ikke bevilges etableringsydelse til en ung, der er omfattet af målgruppen, hvorfor Arbejdsformidlingen skal være opmærksom på, om den unge er indberettet (dette sker efter 4 måneders ledighed).

Tidlig fleksibel indsats

En tidlig fleksibel indsats iværksat efter § 6 viger for ret og pligt til uddannelse. Hvis tilbud er i gang, skal dette afbrydes, og et 18-måneders uddannelsesforløb skal påbegyndes.

Hvis det igangværende tilbud er uddannelse, og Arbejdsformidlingen vurderer, at tilbuddet fortsat er relevant, kan tilbuddet dog fortsættes og indgå i retten og pligten til 18 måneders uddannelse for så vidt angår den del af tilbuddet, der ligger efter tidspunktet for retten og pligtens indtræden.

14. Ret og pligt i forhold til ordinær deltidsbeskæftigelse

Unge, der bliver indberettet af arbejdsløshedskassen til Arbejdsformidlingen med 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder og arbejder på deltid og modtager supplerende dagpenge, er også omfattet af retten og pligten til uddannelse. Hvis de når op på 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, ophører dagpengeretten og dermed også retten til supplerende dagpenge. Dog bevares dagpengeretten og retten til supplerende dagpenge, indtil den unge afslår eller påbegynder et tilbud. Dette gælder både unge i indfasningsgruppen og unge, der bliver indberettet løbende.

Hvis deltidsbeskæftigelsen ikke kan gennemføres sideløbende med tilbuddet, må den unge enten opsige deltidsbeskæftigelsen og gå i gang med tilbuddet eller bevare deltidsbeskæftigelsen uden mulighed for at modtage supplerende dagpenge.

Arbejdsformidlingen skal være opmærksom på, at den frigørelsesattest, der er en forudsætning for at modtage supplerende dagpenge, ikke gælder i forhold til påbegyndelse af tilbud. Det betyder, at et eventuelt opsigelsesvarsel skal respekteres, og tilbud kan derfor først påbegyndes, når opsigelsesperioden er udløbet. Arbejdsformidlingen skal derfor i god tid orientere den ledige om forestående aktiviteter.

15. Rådighedsforpligtelsen under uddannelse

(§ 128 a)

Unge, der deltager i tilbud om uddannelse efter kapitel 15 a, skal ikke stå til rådighed for formidlet arbejde, det vil sige, de har ikke pligt til at søge arbejde eller overtage formidlet arbejde.

Unge, der deltager i tilbud om jobtræning efter kapitel 15a, står passivt til rådighed for formidlet arbejde, det vil sige, de har ikke pligt til at søge arbejde, men de har pligt til at overtage formidlet arbejde.

16. Afmeldeprocedurer

Da de unge ikke står til rådighed under uddannelse, skal de afmeldes på Arbejdsformidlingen. Ved uddannelser, hvor der bliver lagt en individuel uddannelsesplan, giver dette ikke anledning til problemer, da Arbejdsformidlingen kan se af den unges uddannelsesplan, at den unge skal afmeldes.

Ved ordinære uddannelser lægges der ingen individuel uddannelsesplan, og der sker derfor ingen automatisk afmelding hos Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen skal i disse tilfælde sørge for, at det i AF-MATCH registreres, hvornår den ordinære uddannelse påbegyndes, således at afmelding kan ske på dette tidspunkt.

Arbejdsformidlingen skal oplyse de unge, der påbegynder ordinær uddannelse, om, at de bliver afmeldt den første dag i uddannelsen. Dette sker ved en kontaktkode med et tilknyttet AF-MATCH-brev. Når afmelding sker, sendes sædvanligt afmeldebrev.

Regionerne bør i den forbindelse etablere rutiner, der

- opfanger den gruppe unge, der påbegynder, men afbryder den ordinære uddannelse, inden de 18 måneder og efterfølgende tilmelder sig Arbejdsformidlingen. For denne gruppe skal Arbejdsformidlingen have dokumentation for, hvor meget uddannelse, der er gennemført. Derefter skal de unge aktiveres resten af de 18 måneder.

- opfanger den gruppe unge, der henvender sig til Arbejdsformidlingen, fordi de alligevel ikke påbegynder den ordinære uddannelse. Denne gruppe skal aktiveres.

17. De regionale arbejdsmarkedsråds rolle

De regionale arbejdsmarkedsråds mulighed for at prioritere uddannelsesindsatsen overfor de unge er begrænset af den høje grad af frihed for den unge i valg af uddannelse (jvf. afsnittet om uddannelsesplanen). Rådenes primære opgave er at overvåge indsatsen.

Ved andre tilbud end de ordinære uddannelser og de særlige 18-måneders forløb kan de regionale arbejdsmarkedsråd udstikke retningslinjer for Arbejdsformidlingens prioriteringer. Arbejdsformidlingen kan på baggrund heraf og på baggrund af arbejdsmarkedets behov give afslag på den unges ønske.

18. Vejledningsindsatsen

Arbejdsformidlingen har vejledningsansvaret, indtil den unge starter i tilbud, mens uddannelsesinstitutionerne har vejledningsansvaret under tilbuddet.

For så vidt angår arbejdsløshedsforsikringsloven skal arbejdsløshedskassen vejlede de unge om rettigheder og pligter. Arbejdsløshedskassen skal også ved ledighed informere unge, der hører til målgruppen, om retten og pligten til et tilbud som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats over for unge dagpengemodtagere. Arbejdsløshedskassen skal herunder vejlede den ledige unge om konsekvenserne af at afslå et tilbud eller af ikke at ville medvirke til at få udarbejdet eller revideret en uddannelsesplan samt af at ophøre i et tilbud.

Inden den unge får udarbejdet en uddannelsesplan, kan Arbejdsformidlingen vælge at sende den unge videre til en mere konkret vejledning på uddannelsesinstitutionerne. Der skal efterfølgende udarbejdes en individuel uddannelsesplan på Arbejdsformidlingen, såfremt den unge ikke vælger en ordinær uddannelse.

Erhvervsskolerne har i den forbindelse oprettet en særlig modtagefunktion, hvortil Arbejdsformidlingen kan henvise den unge, hvis der er behov for en mere detaljeret vejledning om de forskellige tilbud på erhvervsskolerne.

19. Indfasningen

Af hensyn til Arbejdsformidlingens administration af ordningen og uddannelsesinstitutionernes kapacitet er der fastlagt en indfasning frem til 1. april 1997 af alle unge i den umiddelbare målgruppe, indberettet af arbejdsløshedskasserne til Arbejdsformidlingen den 10. januar 1996. Indfasningsgruppen omfatter de unge, der den 9. april 1996 har opnået 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder. Indfasningen omfatter således kun de unge, der den 9. april 1996 opfylder ledighedskravet.

Arbejdsformidlingen tilrettelægger selv indfasningen regionalt, således at der er mulighed for at tage hensyn til regionale forskelle. Dog forudsættes indfasningen at ske inden for følgende rammer

* Minimum 1/3 af indfasningsgruppen skal påbegynde i tilbud i 2. kvartal 1996.

* Minimum 1/3 af indfasningsgruppen skal påbegynde i tilbud i 3. kvartal 1996.

* Minimum 1/6 af indfasningsgruppen skal påbegynde i tilbud i 4 kvartal 1996.

* Den resterende 1/6 af indfasningsgruppen skal påbegynde i tilbud i 1. kvartal 1997.

Unge, der efter 9. april 1996 opfylder ledighedskravet om 6 måneders ledighed inden for 9 måneder, skal sideløbende med indfasningen placeres i tilbud af Arbejdsformidlingen.

For så vidt angår de unge i indfasningsgruppen, som bliver indfaset i 2. kvartal 1996, skal Arbejdsformidlingen inden den 9. april 1996 sammen med de unge udarbejde individuelle uddannelsesplaner i et sådant omfang, at så mange unge som muligt kan påbegynde uddannelse eller jobtræning straks efter den 9. april.

20. Løbende indberetninger

Arbejdsløshedskasserne skal løbende give Arbejdsformidlingen indberetning om unge, der må forventes at blive omfattet af den forstærkede ungdomsindsats, således at Arbejdsformidlingen kan forberede afgivelsen af tilbud. Indberetningen skal foregå elektronisk.

Arbejdsløshedskasserne skal derfor indberette de unge, der har haft mindst 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder, til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskassernes indberetning og Arbejdsformidlingens opfølgning

Arbejdsløshedskassserne skal hver måned, i den uge (mandag-søndag), hvor den 10. falder, give Arbejdsformidlingen indberetning om de unge, der på baggrund af seneste dagpengekørsel har opnået 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder. Arbejdsløshedskasserne angiver i indberetningen det forventede tidspunkt for indtræden af de 6 måneders ledighed.

Arbejdsløshedskasserne skal genindberette unge, som efter at have været omfattet af ret og pligt til tilbud efter kapitel 15a, og som uden at gennemføre tilbuddet har opnået dagpengeret på baggrund af 6 måneders/4 måneders beskæftigelse inden for 9 måneder, hvis den unge efterfølgende påny opnår 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder.

Arbejdsformidlingen skal være opmærksom på, at der blandt de indberettede unge kan være personer, som ifølge overgangsreglerne i bekendtgørelse nr. 1184 af 22.12.1995 har fået afgivet et tilbud forud for 1. januar 1996 og påbegynder tilbuddet inden den 1. marts 1996. Disse unge omfattes først af retten og pligten, når de har været ledige i 6 måneder inden for de seneste 9 måneder efter tilbuddets afslutning (se neden for om opgørelse af ledighed). Arbejdsformidlingen skal i disse tilfælde meddele arbejdsløshedskassen, at den unge er under aktivering efter overgangsreglerne, og arbejdsløshedskassen skal derfor indberette den unge påny ved 4 inden for 7 måneders ledighed efter tilbuddets afslutning.

Udover de månedlige indberetninger sender arbejdsløshedskasserne en indberetning til Arbejdsformidlingen, når den unge har været ledig i 6 måneder inden for de seneste 9 måneder. Der kan dog blive tale om, at Arbejdsformidlingen i konkrete sager retter individuel henvendelse til en arbejdsløshedskasse for at få oplysninger om en ungs ledighed efter indberetningen. Dette kan for eksempel blive aktuelt, når unge, der efter at være indberettet med 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder, afmelder sig på Arbejdsformidlingen, før ret og pligt indtræder. Når disse unge atter gentilmelder sig, har Arbejdsformidlingen således behov for at kende de unges aktuelle ledighed.

Opgørelse af ledighed

Det er arbejdsløshedskassen, der opgør ledigheden i henhold til §§ 125 og 126. Der skal dog ikke medregnes ledighed forud for den 9. oktober 1995. For unge, som efter den 9. oktober 1995 har deltaget eller deltager i et tilbud, som er afgivet før 1. januar 1996 og påbegyndt senest den 1. marts 1996, regnes de 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder fra tilbuddets afslutning - dette gælder dog ikke unge, der har fået tilbud på dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 62a, da dette tæller som ledighed i forhold til 4/7 måneders ledighedskravet, uanset om tilbuddet indgår i en handlingsplan, hvor Arbejdsformidlingen har bidraget økonomisk - for eksempel i form af befordringsgodtgørelse eller betaling af kursusafgift.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 19. april 1996

Inge Mærkedahl

/ Birger Stein Christensen

STIKORDSREGISTER

Afklaringsforløb

Afmeldeprocedurer

Afslag på tilbud

Aldersbetingelsen på 25 år

Almen voksenuddannelse

Arbejdstiden under jobtræning

Befordringsgodtgørelse

Beskæftigelseskrav

Dagpenge

efter tilbud om jobtræning

efter tilbud om uddannelse

mellem tilbud

supplerende

Dagpengeretten

bortfald ved afslag på tilbud

efter ret og pligt

før ret og pligt

genintræden i

Deltidsbeskæftigelse, ordinær

Deltidsforsikrede, jobtræning

Erhvervskompetencegivende uddannelse

Etableringsydelse

Ferieperioder

Fuldtidsforsikrede

jobtræning

uddannelse på fuld tid

HF-enkeltfag

HF-kursus

Indberetninger, løbende

Indfasning

Individuel uddannelsesplan

Indkomstgaranti under jobtræning

Indkomstloft under jobtræning

Jobtræning

arbejdstid

betingelser

erklæring

forudgående beskæftigelse

indkomstgaranti

indkomstloft

vilkår

Ledighed

opgørelse af

regnes fra

Løbende indberetninger

Målgruppe

Minimumsret- og pligt

Ophør i tilbud

Ordinær deltidsbeskæftigelse

Ordinære ungdomsuddannelser

Orlov til børnepasning

Overgangsregler

Pligt til at følge uddannelsen

Praktikperioder

Rådighedsforpligtelse

Ret og pligt

ophør af

SU

Sygdom

Tidlig fleksibel indsats

Tilbud

afgivet efter 1. januar 1996

afgivet inden 1. januar 1996

afgivet før ret og pligt

afslag på

ophør i

tidspunkt for påbegyndelse

Uddannelse

afbrydelse af

erhvervskompetencegivende

forud for ret og pligt

fuld tid

prioritering

selvfunden ordinær

Uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte

Uddannelsesgodtgørelse

bevilling af

størrelse

størrelse efter gennemført uddannelse

Uddannelsesperioden

medregnes i 18-måneders perioden

medregnes ikke

opgørelse af

Uddannelsesplan

krav til

udarbejdelse af

Vejledningsforløb

Vejledningsindsatsen

Videregående uddannelser

VUC

Ingen