Cirkulære om Arbejdsformidlingens administration af orlov til sabbat

Cirkulære om Arbejdsformidlingens administration af orlov til sabbat

Indholdsfortegnelse

I. Arbejdsformidlingens administration af orlov til sabbat

1. Adgangskrav for orlovsansøgeren 1.1. Generelt 1.2. Orlovsydelsen 1.2.1 Ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov 1.3. Lønmodtagere 1.3.1. Beskæftigelseskrav 1.3.2. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret 1.3.3. Aftale om orlov mellem lønmodtager og arbejdsgiver 1.3.4. Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2. Orlovens varighed 2.1. Varighed, samt opdeling i enkeltperioder 2.2. Opgørelse af orlovsperioder 3. Afbrydelse af orlov 3.1. Generelt 3.2. Barsel 3.3. Afskedigelse/opsigelse 4. Sygdom 5. Strejke og lockout (konflikt) 6. Formidling af erstatningsarbejdskraft 6.1. Afløser 6.2. Arbejdsgiverens tro og loveerklæring, ansættelsesbevis og AFs stikprøvekontrol 7. Besættelse og genbesættelse af orlovsstillingen i orlovsperioden 8. AFs bevilling af orloven 9. Afholdelse af ferie i orlovsperioden 10. Underretningspligten mellem AF og arbejdsløshedskassen 11. Tilbagekaldelse af orlovsbevillinger 12. Klageadgang

I. Arbejdsformidlingens administration af orlov til sabbat

Dette cirkulære træder i kraft den 13. marts 1996. Aftaler om orlov til sabbat, som indgås efter lov nr. 1060 af 20. december 1995 om orlov samt bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning administreres efter dette cirkulære. Ansøgninger om orlov, der er modtaget hos AF, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. januar 1996 eller senere, administreres efter bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995.

AF-cirkulære nr. 5/95 af 21. februar 1995 om Arbejdsformidlingens administration i forbindelse med bekendtgørelse nr. 1178 af 27. december 1994 om lov om orlov er bortfaldet med virkning fra den 1. januar 1996. Orlov, som er bevilget i henhold til det nævnte regelsæt, administreres dog fortsat efter disse retningslinier.

1. Adgangskrav for orlovsansøgeren

1.1. Generelt

Det er kun dagpengeberettigede lønmodtagere, der kan få orlov til sabbat.

Som udgangspunkt skal betingelserne for at få bevilget sabbatorlov være opfyldt på orlovens starttidspunkt. Dette gælder således betingelsen om, at orlovspersonen skal være fyldt 25 år og dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse. Beskæftigelseskravet skal imidlertid være opfyldt på ansøgningstidspunktet.

AF skal påse, at samtlige betingelser for at få orlov er opfyldt.

Der kan ikke dispenseres fra kravet om, at orlovsansøgeren skal være fyldt 25 år.

Det er muligt at få orlov til sabbat i sammenhængende perioder af mindst 13 uger. Sammenlagt kan der højst bevilges sabbatorlov i 52 uger.

Orlovspersonen kan anvende orloven efter eget ønske, herunder tage en uddannelse, der ikke er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (»positivlisten«). Sabbatorlov kan også afholdes i udlandet.

1.2. Orlovsydelsen

Orlovsydelsen udgør et beløb, der svarer til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Orlovsydelsen nedsættes til 60 pct. fra den 1. april 1997 for alle personer, som enten er påbegyndt eller skal påbegynde sabbatorlov på denne dato.

Arbejdsgiveren har mulighed for at supplere lønmodtagerens orlovsydelse med et aftalt beløb uden, at der sker fradrag i orlovsydelsen.

Fortsætter arbejdsgiveren under orloven med at udbetale en løn, der svarer til lønmodtagerens hidtidige løn, og overstiger lønnen orlovsydelsen, kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren. Orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren med det beløb, lønmodtageren ellers ville have modtaget i orlovsydelse, d.v.s. efter eventuelt fradrag for lønarbejde m.v. i orlovsperioden.

1.2.1 Ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov

Orlovspersonen har mulighed for at ophæve sin kapitalpension helt eller delvist til supplerende financiering af afholdelse af orlov. Der kan maksimalt hæves differencen mellem orlovsydelsen og orlovspersonens hidtidige indtægt, som beregnes på grundlag af gennemsnittet af de sidste 3 måneders indtægt forud for orlovens påbegyndelse. Ved hidtidig indtægt forstås indtægter, herunder sygedagpenge og orlovsydelse, der ligger 3 måneder umiddelbart forud for den orlovsperiode, som ophævelsen af kapitalpensionen knytter sig til.

Det forudsættes, at der er tale om en kapitalpension, som kan ophæves i utide. Forudsætter en ophævelse f.eks. arbejdsgiverens samtykke, skal dette indhentes inden ophævelsen kan finde sted.

Ansøgningsblanket til ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov er udformet som et bilag til ansøgning om orlov til uddannelse, sabbat eller børnepasning. Bilaget skal således ikke nødvendigvis indgives sammen med ansøgning om orlov, men skal blot være AF i hænde inden orlovens ophør.

AF påser, at orlovspersonen på tro og love har udfyldt ansøgningsblanketten i samtlige relevante rubrikker, hvorefter blanketten dateres og stemples, som indgivet i udfyldt stand med tilhørende indtægtsoplysninger. AF skal ikke kontrollere de afgivne indtægtsoplysninger.

Ansøgningsblanketten forevises det pengeinstitut/forsikringsselskab i hvilket kapitalpensionen er oprettet. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet påser, at udregningen af det hæveberettigede beløb er korrekt. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet skal ikke kontrollere de af orlovspersonen afgivne indtægtsoplysninger. Herefter udbetaler pengeinstituttet det hæveberettigede beløb.

Eventuelle fejlberegninger er udelukkende en sag mellem orlovspersonen og skattevæsenet.

1.3. Lønmodtagere

1.3.1. Beskæftigelseskrav

En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager skal inden for de sidste 5 år have været ansat som lønmodtager eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse.

En deltidsbeskæftiget lønmodtager skal inden for de sidste 5 år have været ansat som lønmodtager eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

I forbindelse med en lønmodtagers ansøgning om orlov skal AF påse, at orlovspersonen på tro og love har erklæret, at kravet om forudgående beskæftigelse er opfyldt.

Personer, der er deltidsbeskæftigede som lønmodtagere, og som samtidig står tilmeldt AF (teknisk ledige) - med eller uden ret til supplerende dagpenge - vil kunne få orlov til sabbat.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes også beskæftigelse i udlandet.

Ved opgørelse af beskæftigelseskravet medregnes ikke beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen. Der medregnes heller ikke udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der er ydet offentligt tilskud til etablering og drift, herunder iværksætterydelse i henhold til den ophævede lov om arbejdstilbud, etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætterydelse i henhold til lov om social bistand eller lignende.

Ved opgørelse af såvel den 5-årige som den 3- eller 2-årige periode medregnes ikke orlovsperioder med orlovsydelse. Derudover medregnes ikke perioder med orlov uden løn.

Dokumentation for beskæftigelse foreligger, når lønmodtageren på ansøgningsblanketten på tro og love har afgivet erklæring om dette.

En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende de sidste 10 uger før orloven har været ansat på fuld tid (37 timer). Lønmodtagere ansat på et mindre timetal end 37 timer om ugen anses for at være ansat på fuld tid, hvis vedkommende er ansat på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

1.3.2. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse og dagpengeret

AF skal påse, at arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har attesteret, at lønmodtageren er medlem af en arbejdsløshedskasse.

AF skal endvidere påse, at arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten har attesteret, at lønmodtageren er dagpengeberettiget ved orlovens start.

1.3.3. Aftale om orlov mellem lønmodtager og arbejdsgiver

AF skal påse, at det af ansøgningsblanketten fremgår, at der mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren er indgået en skriftlig aftale om orlov, samt at der er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen. Der er ikke krav om, at den skriftlige aftale om orlov mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren skal forelægges AF.

Det bemærkes, at en naturlig forståelse af begrebet »orlov« er, at lønmodtageren vender tilbage til arbejdspladsen efter orloven. Den skriftlige aftale kan dog indeholde vilkår om, at lønmodtageren ikke vender tilbage til ansættelsesforholdet efter endt orlov. Se endvidere nedenfor under pkt. 3.3.

1.3.4. Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens B-vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til sabbat.

I perioder med orlov til sabbat bruger lønmodtageren af ydelsesperioderne efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises i øvrigt til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskravet, dagpengeperiode og aktivperiode.

Udfører orlovspersonen arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Har orlovspersonen lønarbejde m.v. under orloven, sker der fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2. Orlovens varighed

2.1. Varighed, samt opdeling i enkeltperioder

Orlov til sabbat kan bevilges i sammenhængende perioder af mindst 13 ugers varighed, dog højst sammenlagt 52 uger.

Det er muligt at dele orloven op i enkelte perioder, der hver skal være på mindst 13 uger. AF skal i den forbindelse tage stilling til hele orlovsforløbet, og der skal således ikke indgives ansøgning om orlov for hver enkelt periode.

Det er ikke muligt at forlænge en bevilget orlov. Hvis orlovspersonen ønsker en længere orlovsperiode end den bevilgede, skal der søges på ny.

AF skal i forbindelse med behandlingen af orlovsansøgningen påse, at orloven opfylder kravet om mindste og højeste varighed.

2.2. Opgørelse af orlovsperioder

En lønmodtager kan højst få bevilget orlov til sabbat i 52 uger inden for en periode på 5 år.

Endvidere kan en beskæftiget person højst anvende orlov til sabbat og orlov til uddannelse i samlet 52 uger inden for en periode på 5 år. En lønmodtager, der eksempelvis har haft 52 ugers sabbatorlov, kan således ikke indenfor en 5-års-periode få uddannelsesorlov.

5-års-perioden er »rullende« og opgøres i forhold til orlovsperioderne fra den første orlovs starttidspunkt til den nu ansøgte orlovs sluttidspunkt.

3. Afbrydelse af orlov

3.1. Generelt

Bliver det nødvendigt at afbryde sin orlov enten på grund af forhold som nedenfor nævnt eller andet, ophører den resterende del af den bevilgede orlovsperiode.

Det antal uger som ikke forbruges på grund af afbrydelse af orloven trækkes ikke fra i den samlede adgang til sabbatorlov. Der kan derfor indgives ansøgning og bevilges orlov af AF igen, hvis betingelserne iøvrigt er opfyldt, herunder at der ansøges om minimum 13 ugers orlov.

3.2. Barsel

Hvis orlovspersonen opfylder betingelserne for at gå på barselsorlov i sabbatorlovsperioden, har den pågældende ret til at gå på barselsorlov på de vilkår, der følger af ansættelsesforholdet. Udnytter orlovspersonen denne ret, afbrydes sabbatorloven. Sabbatorloven bliver således ikke udsat på grund af barselsorloven. Ønsker orlovspersonen efter barselsorloven at genoptage sabbatorloven skal vedkommende derfor søge på ny.

3.3. Afskedigelse/opsigelse

De almindelige ansættelsesretlige regler gælder under orloven. Orlovspersonen kan således afskediges eller sige op i orlovsperioden under iagttagelse af de regler og aftaler, der er gældende for det pågældende ansættelsesforhold, herunder gældende varsel.

Hvis orlovspersonen af sin arbejdsgiver afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven og vende tilbage til de i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår.

Udnytter orlovspersonen denne ret skal pågældende give arbejdsgiveren meddelelse herom i tidsmæssig tilknytning til afskedigelsen. Med »tidsmæssig tilknytning« menes omkring en uge. Orloven afbrydes herefter med den virkning, der er beskrevet ovenfor under pkt. 3.1.

En lønmodtager, som sidder i opsagt stilling, kan få orlov til sabbat indtil ansættelsens ophør. Orlovsperioden skal være på mindst 13 sammenhængende uger.

4. Sygdom

Opstår der kortvarig sygdom i orlovsperioden, anses orlovspersonen for fortsat at være på orlov og der vil kunne udbetales orlovsydelse.

Ved længerevarende sygdom skal orlovspersonen meddele dette til A-kassen, som stopper for udbetaling af orlovsydelsen.

Som hovedregel anses sygdom af mere end 14 dages varighed som længerevarende sygdom.

Det er en forudsætning for at modtage sygedagpenge, at orlovspersonen afbryder sin orlov. Denne ændring af hidtidig praksis er foretaget på baggrund af en udtalelse fra Dagpengeudvalget under Socialministeriet.

Sygdom under orloven forlænger ikke orlovsperioden.

5. Strejke og lockout (konflikt)

Der kan ikke bevilges orlov til dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis de pågældende er omfattet af en konflikt. Det er § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der angiver, hvorvidt orlovsansøgeren er omfattet af konflikt eller ej. Det samme gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede (både forsikrede og ikke-forsikrede).

I de tilfælde, hvor en orlov er bevilget, og hvor konflikten indtræder inden orlovens påbegyndelse, kan der ikke udbetales orlovsydelse til ovennævnte persongruppe. Bevillingen bortfalder herefter, hvorfor orlovspersonen må ansøge påny efter konfliktens ophør.

Indtræder konflikten imidlertid efter orlovens påbegyndelse, kan orloven fortsætte som hidtil uden konsekvenser for udbetalingen af orlovsydelsen.

Bestemmelsen tager kun sigte på lønmodtagere og ledige dagpengeberettigede og således ikke på kontanthjælpsmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende.

6. Formidling af erstatningsarbejdskraft

6.1. Afløser

Der er krav om, at orlovspersonen under hele orloven erstattes af en afløser.

Afløseren skal i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger have været tilmeldt som ledig hos AF eller have været tilmeldt som ledig hos anden lignende formidlingsvirksomhed, som bevirker fritagelse for fremmøde på AF.

Hvis afløseren i 65-ugers-perioden på grund af sygdom, barsel, børnepasningsorlov eller uddannelsesorlov har været frameldt AF, medregnes dette ikke i opgørelsen af ledighed.

65-ugers-perioden bliver ikke forlænget på grund af disse perioder.

Perioder med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering medregnes i ledighedsperioden. Perioder med orlov til uddannelse for ledige, som i orlovsperioden har været tilmeldt AF som ledige, medregnes også i ledighedsperioden.

Der stilles ikke krav om, at afløseren skal være dagpengeberettiget.

AF skal påse, at afløseren opfylder ledighedsbetingelsen.

Der stilles ikke krav om, at afløseren ansættes i orlovspersonens stilling eller i samme stillingskategori. Afløseren skal ansættes med mindst samme timetal som orlovspersonen og på de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for det arbejde, som afløseren udfører.

Arbejdsgiveren angiver på ansøgningsblanketten, om erstatningsarbejdskraft ønskes formidlet af AF.

Arbejdsgiveren skal senest 1 måned efter orlovens begyndelse indsende kopi af afløserens ansættelsesbevis til AF. Det bemærkes, at alle beskæftigede har krav på et ansættelsesbevis. Ved bevilling af orlov, skal AF gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at arbejdsgiveren skal indsende kopi af ansættelsesbeviset.

Modtager AF ikke en kopi af ansættelsesbeviset, kan det formodes, at stillingen ikke er besat, hvorefter arbejdsgiveren rykkes for ansættelsesbeviset.

Ønsker arbejdsgiveren selv at finde en afløser, skal arbejdsgiveren endvidere indsende oplysning om afløserens navn og cpr.nr. Arbejdsgiveren skal herudover oplyse, om afløseren modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, og fra hvilken arbejdsløshedskasse/kommune ydelsen modtages.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ønsker afløseren formidlet af AF, og det efterfølgende viser sig, at AF ikke kan formidle den ønskede erstatningsarbejdskraft, skal AF tage kontakt til arbejdsgiveren og forespørge, hvorvidt arbejdsgiveren selv agter at skaffe afløseren.

I den forbindelse skal AF indskærpe overfor arbejdsgiveren, at denne har forpligtet sig til at betale orlovsydelsen, hvis stillingen ikke bliver besat, jf. nedenfor under pkt. 5.3.

Er det herefter åbenbart, at hverken AF eller arbejdsgiveren kan finde en afløser, som opfylder ledighedskravet, og som arbejdsgiveren kan bruge, skal AF afslå ansøgning om orlov til sabbat under henvisning til, at orlovsstillingen skal være besat i hele orlovsperioden, og at kravet ikke er muligt at opfylde.

Der henvises i øvrigt til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens B-vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til sabbat.

Afløseren kan ansættes i jobtræning inden for den (amts)kommunale kvote.

6.2. Arbejdsgiverens tro- og loveerklæring, ansættelsesbevis og AFs stikprøvekontrol

For at orlovspersonen kan få udbetalt orlovsydelse under sabbatorlov, er det er en forudsætning, at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig afløser i orlovsperioden. Forudsætningen er opfyldt i og med, at arbejdsgiveren på ansøgningsblanketten på tro og love erklærer, at stillingen holdes besat med en ledig i hele orlovsperioden.

AF skal i forbindelse med bevillingen gøre arbejdsgiveren opmærksom på forpligtelsen til at besætte stillingen.

AF bør ved stikprøver kontrollere, at der er ansat afløsere i orlovsstillingerne. Manglende modtagelse af ansættelsesbevis kan indicere, at der ikke er sket genbesættelse. Stikprøver kan foretages ved at anmode virksomheden om at fremsende lønseddel for afløseren i en given måned/periode. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan fastsætte nærmere regler herom.

7. Besættelse og genbesættelse af orlovsstillingen i orlovsperioden

Hvis stillingen ikke besættes fra orlovens begyndelse, bliver arbejdsgiveren forpligtet til at betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor stillingen ikke er besat. Dette gælder også i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren fra start har ønsket den ledige formidlet af AF, og hvor AF har meddelt arbejdsgiveren, at dette ikke har kunnet lade sig gøre. Se ovenfor under pkt. 6.1.

Hvis stillingen bliver ledig i orlovsperioden, skal arbejdsgiveren uden unødigt ophold genbesætte stillingen med en ledig.

Arbejdsgiveren skal udfolde alle rimelige bestræbelser for at søge stillingen genbesat, herunder anmode AF om at formidle en ledig, hvis arbejdsgiveren ikke selv kan finde en ny afløser.

Hvis stillingen ikke genbesættes, bliver arbejdsgiveren forpligtet til at betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor der ikke er sket genbesættelse, medmindre den manglende genbesættelse skyldes, at AF ikke har kunnet fremskaffe erstatningsarbejdskraft.

AF træffer afgørelse om fra hvilken dato, arbejdsgiveren er forpligtet til at betale orlovsydelsen, og AF meddeler arbejdsgiveren dette.

Orlovsydelsen indbetales til AF med bruttobeløbet, dvs. uden fradrag for andre indtægter og skattetræk.

Meddeler arbejdsgiveren, at stillingen er genbesat med en ny afløser, skal AF påse, at afløseren opfylder ledighedskravet.

Hvis orlovspersonen afholder optjent ferie i orlovsperioden, forlænges orloven med en periode, der svarer til den afholdte ferie, jf. pkt. 8. Har stillingen været besat i ferieperioden, bliver arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale orlovsydelsen, hvis arbejdsgiveren ikke holder stillingen besat i den periode, orloven er blevet forlænget med.

8. AFs bevilling af orloven

Når AF har påset, at alle betingelserne er opfyldt, bevilger AF orloven.

AF kan tidligst bevilge orloven 2 måneder før orlovens start, ligesom arbejdsløshedskassen tidligst kan attestere ansøgningen 2 måneder før orlovens start. Orlovsansøgningen kan derimod indgives tidligere end 2 måneder før orlovens start.

Kopi af bevillingen sendes til arbejdsløshedskassen, orlovsansøgeren og arbejdsgiveren.

Hvis afløseren er en dagpengeberettiget ledig eller kontanthjælpsmodtager, underretter AF afløserens arbejdsløshedskasse henholdsvis kontanthjælpsmodtagerens bopælskommune om, at vedkommende er blevet ansat i en orlovsstilling.

På den godkendte bevillingsblanket skal AF angive det 2-cifrede AF-regionsnummer. Registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som er fortrykt på ansøgningsblanketten, vil arbejdsløshedskassen herefter anføre i dets regnskab ved de fremtidige udbetalinger af orlovsydelser.

9. Afholdelse af ferie i orlovsperioden

Ferie kan afholdes i orlovsperioden.

Hvis en lønmodtager afholder optjent ferie i orlovsperioden, udsættes den resterende del af orlovsperioden, som udgangspunkt til ferien er afsluttet, forudsat at der varsles overfor arbejdsgiveren i overensstemmelse med ferielovens regler.

Afholdelse af ferie i orlovsperioden skal aftales/varsles og afholdes i overensstemmelse med de gældende ferieregler.

Lønmodtageren skal senest 14 dage inden ferien oplyse AF om, at ferie afholdes samt feriens start- og sluttidspunkt. Manglende underretning til AF om afholdelse af ferie medfører dog ikke, at lønmodtageren ikke kan holde ferien.

Når AF har modtaget oplysninger fra en lønmodtager om afholdelse af ferie, skal AF underrette arbejdsløshedskassen herom samt oplyse om orlovens ændrede udløbsdato.

Det bemærkes, at lønmodtageren ikke modtager orlovsydelse i den periode, hvor der afholdes ferie. Derimod vil der blive udbetalt orlovsydelse i den periode, som orloven er udsat på grund af ferien.

I forbindelse med vejledning om orlovsordningerne bør AF gøre opmærksom på, at orlovspersonen skal holde ferie inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge udbetalt.

AF bør i øvrigt vejlede om, at det vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren i forbindelse med orloven aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med arbejdsgiveren.

Ved konkrete forespørgsler om udbetaling og optjening af feriepenge, bør AF henvise til Ferielovkontoret, Landskronagade 33-35, 2100 København Ø, tlf. 31 18 10 50.

Ved konkrete forespørgsler om udbetaling og optjening af feriedagpenge, bør AF henvise til pågældendes arbejdsløshedskasse.

10. Underretningspligten mellem AF og arbejdsløshedskassen

AF skal underrette arbejdsløshedskassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af ydelsen, som AF bliver vidende om.

Bliver arbejdsløshedskassen opmærksom på, at der er sket ændringer i de oprindelige betingelser for orloven, skal arbejdsløshedskassen give AF meddelelse om dette.

Hvis AF tilbagekalder orlovsbevillingen, skal AF straks underrette arbejdsløshedskassen, hvorefter udbetalingen af orlovsydelsen standses.

Arbejdsløshedskassen skal endvidere meddele AF, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund af, at orloven afbrydes. AF skal herefter betragte orloven for ophørt.

11. Tilbagekaldelse af orlovsbevillinger

AF kan tilbagekalde orlovsbevillingen, hvis orlovspersonen ved ansøgningen om orlov har givet AF urigtige oplysninger eller har fortiet forhold, der havde betydning for bevilling af orloven.

AF kan også tilbagekalde orlovsbevillingen, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede under orloven.

AF underretter arbejdsløshedskassen, hvis orlovsbevillingen tilbagekaldes, hvorefter arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion.

12. Klageadgang

AFs afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Dog kan AFs afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra denne klagefrist, når der er særlig grund hertil.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Direktørens afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 10. april 1996

Inge Mærkedahl