Cirkulære om Arbejdsformidlingens administration af orlov til børnepasning

Cirkulære om Arbejdsformidlingens administration af orlov til børnepasning

Indholdsfortegnelse

I Arbejdsformidlingens administration af orlov til børnepasning 3

1. Adgangskrav for orlovsansøgeren 1.1. Målgruppe 1.2. Egne børn 1.3. Bopælskommunen 1.3.1. Offentligt dagtilbud 1.3.2. Supplerende tilskud til orlovsydelsen 1.4. Orlovsydelsen 1.4.1 Ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov 4 1.5. Lønmodtagere 1.5.1. Generelt 1.5.2. Ret til orlov 1.5.2.1. Udsættelse af retmæssig børnepasningsorlov 1.5.3. Aftalt orlov 1.6. Selvstændige erhvervsdrivende 1.6.1. Generelt 1.6.2. Ret til orlov 1.6.3. Ophør med arbejde i virksomheden i orlovsperioden 1.7. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse 1.7.1. Generelt 1.7.2. Ret til orlov 1.7.3. Aftalt orlov 1.7.4. Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt AF 1.8. Kontanthjælpsmodtagere 1.9. Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2. Orlovens varighed 2.1. Varighed samt opdeling i enkeltperioder 2.2. Opgørelse af orlovsperioder 3. Afbrydelse af orlov 3.1 Generelt 3.2 Barsel 3.3 Afskedigelse/opsigelse 4. Sygdom 5. Strejke og lockout (konflikt) 6. Formidling af erstatningsarbejdskraft 7. AF's bevilling af orloven 8. Afholdelse af ferie i orlovsperioden 9. Underretningspligten mellem AF og arbejdsløshedskassen samt AF og bopælskommunen

10. Tilbagekaldelse af orlov

11. Klageadgang mv.

I. Arbejdsformidlingens administration af orlov til børnepasning

Dette cirkulære træder i kraft 13. marts 1996. Aftaler om orlov til børnepasning som indgås efter lov nr. 1060 af 20. december 1995 om orlov samt bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning administreres efter dette cirkulære. Ansøgninger om orlov, der er modtaget hos AF, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. januar 1996 eller senere, administreres efter bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995.

AF-cirkulære nr. 5/95 af 21. februar 1995 om Arbejdsformidlingens administration i forbindelse med bekendtgørelse nr. 1178 af 27. december 1994 om lov om orlov er bortfaldet med virkning fra den 1. januar 1996. Orlov, som er bevilget i henhold til det nævnte regelsæt, administreres dog fortsat efter disse retningslinier.

1. Adgangskrav for orlovsansøgeren

Som udgangspunkt skal betingelserne for at få bevilget børnepasningsorlov være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dette gælder således lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes opfyldelse af beskæftigelseskravet efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Betingelsen om barnets alder samt lediges dagpengeret eller modtagelse af kontanthjælp skal imidlertid først være opfyldt ved orlovens start.

1.1. Målgruppe

Børnepasningsorlovsordningen retter sig mod såvel forsikrede som ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige og kontanthjælpsmodtagere.

Der er med de nye regler pr. 1. januar 1996 indført en ligestilling af lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige/kontanthjælpsmodtagere, idet der nu er indført ret til orlov til børnepasning for alle tre målgrupper.

Hver af forældrene har mulighed for op til 52 ugers orlov pr. barn. Adgangen knytter sig alene til barnet og kan således kun udnyttes en gang.

1.2. Egne børn

Orlov til børnepasning kan bevilges til pasning af egne børn i alderen 0-8 år. Alderskravet skal være opfyldt i hele orlovsperioden, undtagen i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har udsat en varslet retmæssig børnepasningsorlov. AF skal påse, at barnet opfylder dette alderskrav.

Definitionen af begrebet »egne børn« omfatter også det tilfælde, hvor orlovsansøgeren har delt forældremyndighed over barnet. I de tilfælde, hvor orlovsansøgeren har delt forældremyndighed, skal forældrene være enige om, hvordan spørgsmålet om barnets benyttelse af daginstitutionsplads skal løses, før ansøgning om orlov indgives til AF.

Det er en betingelse for, at der kan udbetales ydelser under orloven, at orlovspersonen tilbringer orloven sammen med barnet. I visse tilfælde kan der alligevel udbetales ydelser, selvom orlovspersonen ikke tilbringer orloven sammen med barnet. Det gælder, hvor fraværet er et naturligt led i pasning af barnet, og hvor fraværet ikke overstiger 3 uger.

»Et naturligt led i pasning af barnet« kan f.eks. være fravær i forbindelse med barnets ferie hos familie og venner. Endvidere kan det være fravær som følge af lejrskoleophold med skole eller daginstitution, men det kan også være fravær ved deltagelse i sportsaktiviteter og fritidsaktiviteter m.v. Det vil derimod ikke være muligt for orlovspersonen at få udbetalt orlovsydelse ved deltagelse i en fuldtidsuddannelse under afholdelse af orlov til børnepasning.

Det er arbejdsløshedskassen, der tager stilling til, om fraværet kan anses som et naturligt led i pasning af barnet. Det er ligeledes arbejdsløshedskassen, der vurderer, om flere fraværsperioder af op til 3 ugers varighed kan anses som et naturligt led i pasning af barnet.

I de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen ikke finder, at fraværet kan anses som et naturligt led i pasning af barnet, eller hvor fraværet er af mere end tre ugers varighed, skal arbejdsløshedskassen meddele dette til AF med henblik på, at AF eventuelt tilbagekalder bevillingen.

Orlovsansøgeren skal oplyse barnets cpr.nr. på ansøgningsblanketten samt erklære, at orlov holdes for at passe barnet, og at barnet ikke benytter offentligt dagtilbud i strid med reglerne, se nedenfor under pkt. 1.3.1. Disse oplysninger afgiver orlovsansøgeren på tro og love.

Hvis der ansøges om børnepasningsorlov for et barn, der på ansøgningstidspunktet ikke er født, og der dermed ikke kan angives et cpr.nr. på ansøgningsblanketten, skal det forventede fødselstidspunkt anføres. Det forventede fødselstidspunkt fremgår af vandrejournalen, som alle gravide kvinder får ved den første graviditetsundersøgelse hos deres læge. Orloven kan først påbegyndes, når barnet er født. AF skal efter barnets fødsel have oplysning om barnets cpr.nr. (Se endvidere pkt. 1.5.2. vedrørende fædres mulighed for retmæssig børnepasningsorlov i forlængelse af fædreorlov.)

1.3. Bopælskommunen

1.3.1. Offentligt dagtilbud

Barnet må indtil det fyldte 3. år ikke benytte offentligt dagtilbud i orlovsperioden. Herefter kan barnet benytte halvdagsplads i offentligt dagtilbud. Det er kommunen, der definerer begrebet halvdagsplads. Eksisterer der ikke halvdagspladser i bopælskommunen, men derimod kun heldagspladser, kan barnet således ikke benytte dette offentlige dagtilbud.

Det er hensigten, at den ledige daginstitutionsplads skal kunne benyttes af et andet barn i orlovsperioden. Orlovspersonen kan således ikke holde en plads åben ved f.eks. at betale, det pladsen koster, for senere, ved orlovens ophør, at lade barnet benytte pladsen.

Orlovspersoner, der afholder orlov til børnepasning i direkte forlængelse af en barselsorlov, og som af bopælskommunen har fået tilbudt en daginstutionsplads inden orlovens ophør, må afbryde børnepasningsorloven, hvis pladsen ønskes benyttet.

En kommune kan i henhold til lov om social bistand i særlige tilfælde bestemme, at et barn skal benytte offentligt dagtilbud. Hvis kommunen inden eller under orloven træffer en sådan bestemmelse, må barnet dog benytte offentligt dagtilbud i orlovsperioden.

Pladsanvisningen i orlovspersonens bopælskommune kan anmode AF om at udlevere oplysning om orlovspersonens navn, cpr.nr., barnets cpr.nr., orlovsperiodens længde samt eventuelt orlovspersonens adresse. Det skal bemærkes, at udlevering af oplysningerne kun skal finde sted på bopælskommunens anmodning.

1.3.2. Supplerende tilskud til orlovsydelsen

Ifølge bistandsloven kan bopælskommunen beslutte at yde et supplerende tilskud til orlovsydelsen.

I de tilfælde, hvor kommunen yder det supplerende tilskud, administreres ordningen af denne, herunder beregningen af tilskuddets størrelse.

AF bør iøvrigt henvise konkrete forespørgsler om det supplerende tilskud fra orlovsansøgeren til den pågældendes bopælskommune.

1.4. Orlovsydelsen

Orlovsydelsen udgør et beløb, der svarer til 70% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Orlovsydelsen nedsættes til 60% den 1. april 1997 for alle personer, som enten er påbegyndt eller skal påbegynde børnepasningsorlov.

Arbejdsgiveren har mulighed for at supplere lønmodtagerens orlovsydelse med et aftalt beløb uden, at der sker fradrag i orlovsydelsen.

Fortsætter arbejdsgiveren under orloven med at udbetale en løn, der svarer til lønmodtagerens hidtidige løn, og overstiger lønnen orlovsydelsen, kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren. Orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren med det beløb, lønmodtageren ellers ville have modtaget i orlovsydelse, d.v.s. efter eventuelt fradrag for lønarbejde m.v. i orlovsperioden.

1.4.1 Ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov

Orlovspersonen har mulighed for at ophæve sin kapitalpension helt eller delvist til supplerende financiering af afholdelse af orlov. Der kan maksimalt hæves differencen mellem orlovsydelsen og orlovspersonens hidtidige indtægt, som beregnes på grundlag af gennemsnittet af de sidste 3 måneders indtægt forud for orlovens påbegyndelse. Ved hidtidig indtægt forstås indtægter, herunder sygedagpenge og orlovsydelse, der ligger 3 måneder umiddelbart forud for den orlovsperiode, som ophævelsen af kapitalpensionen knytter sig til.

Det forudsættes, at der er tale om en kapitalpension, som kan ophæves i utide. Forudsætter en ophævelse f.eks. arbejdsgiverens samtykke, skal denne indhentes inden ophævelsen kan finde sted.

Ansøgningsblanket til ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov er udformet som et bilag til ansøgning om orlov til uddannelse, sabbat eller børnepasning. Bilaget skal således ikke nødvendigvis indgives sammen med ansøgning om orlov, men skal blot være AF i hænde inden orlovens ophør.

AF påser, at orlovspersonen på tro og love har udfyldt ansøgningsblanketten i samtlige relevante rubrikker, hvorefter blanketten dateres og stemples, som indgivet i udfyldt stand med tilhørende indtægtsoplysninger. AF skal ikke kontrollere de afgivne indtægtsoplysninger.

Ansøgningsblanketten forevises det pengeinstitut/forsikringsselskab i hvilket kapitalpensionen er oprettet. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet påser, at udregningen af det hæveberettigede beløb er korrekt. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet skal ikke kontrollere de af orlovspersonen afgivne indtægtsoplysninger. Herefter udbetaler pengeinstituttet det hæveberettigede beløb.

Eventuelle fejlberegninger er udelukkende en sag mellem orlovspersonen og skattevæsenet.

1.5. Lønmodtagere

1.5.1. Generelt

Adgang til orlov til børnepasning gælder for alle lønmodtagere, som opfylder betingelserne for orlov. Personer, som er midlertidigt eller tidsbegrænset ansat og personer, der er ansat med løntilskud, kan således også få orlov.

Hvis lønmodtageren er ansat i en tidsbegrænset stilling eller sidder i opsagt stilling, er det en forudsætning for at opnå børnepasningsorlov som lønmodtager, at orlovsansøgeren påbegynder orloven inden ansættelsens ophør. Den resterende del af orlovsperioden vil kunne afvikles efter ansættelsesforholdets ophør.

Orlov til børnepasning er betinget af, at lønmodtageren på ansøgningstidspunktet opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. AF skal påse, at bopælskommunen har attesteret på ansøgningsblanketten, at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet.

Orlov til børnepasning kan også bevilges til lønmodtagere, der arbejder i Danmark men er bosiddende uden for Danmark, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for orlov.

Orlov til børnepasning er ikke betinget af medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

1.5.2. Ret til orlov

En lønmodtager kan overfor arbejdsgiveren fremsætte krav om retmæssig orlov til børnepasning for højst 13 sammenhængende uger, hvis barnet er fyldt 1 år ved orlovens start. Hvis barnet ikke er fyldt 1 år ved orlovens start, kan lønmodtageren dog fremsætte krav om retmæssig børnepasningsorlov i op til 26 uger for det pågældende barn. Forældre til adoptivbørn (0-8 år), som påbegynder orloven inden udløbet af det første år efter barnets modtagelse i hjemmet, kan ligeledes fremsætte krav om retmæssig børnepasningsorlov i op til 26 uger.

Lønmodtageren kan opdele de 26 ugers orlov i to perioder af hver 13 ugers varighed forudsat, at den sidste orlovsperiode påbegyndes inden barnet fylder 1 år, og for adoptivforældre, inden et år efter barnets modtagelse i hjemmet. Varslet om retmæssig børnepasningsorlov kan tidligst afgives efter 3 måneders ansættelse i det pågældende ansættelsesforhold.

En lønmodtager, som vil udnytte sin ret til orlov til børnepasning, er forpligtet til at underrette sin arbejdsgiver herom 4 uger inden orlovens start.

Ved ansættelsesforhold, der er omfattet af kollektiv overenskomst, kan dette varsel fraviges ved aftale mellem de berørte organisationer. I øvrige ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet om retmæssig børnepasningsorlov kan i den forbindelse højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel overfor lønmodtageren, dog mindst 2 uger og højst 26 uger.

Fædre, der benytter retten til fædreorlov i indtil 2 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen, kan opnå børnepasningsorlov i direkte forlængelse af fædreorloven. Hvis fædreorloven holdes i direkte forlængelse af fødslen skal den retmæssige børnepasningsorlov varsles til påbegyndelse 14 dage efter det forventede fødselstidspunkt. Se i øvrigt pkt. 1.2.

Hvis lønmodtageren ønsker orlov til børnepasning ud over den retmæssige orlov, skal lønmodtageren aftale dette med arbejdsgiveren. Såfremt der søges aftalt børnepasningsorlov i forlængelse af retmæssig orlov, og ansøgningerne indgives samtidig, betragtes orlovsperioderne som et forløb. Det er i den sammenhæng ikke en betingelse, at den del af den samlede periode, der udgør den aftalte orlov, er på 13 uger.

Har lønmodtageren fremsat krav om retmæssig orlov, skal AF påse, at lønmodtageren på ansøgningsblanketten har angivet, at orloven er varslet overfor arbejdsgiveren.

AF skal endvidere påse, at det fremgår af blanketten, at lønmodtageren ikke tidligere har afholdt retmæssig orlov til at passe det pågældende barn, hvis barnet ved orlovens start er fyldt 1 år.

Hvis barnet ved orlovens start ikke er fyldt 1 år, skal AF påse, at lønmodtageren ikke tidligere har benyttet retten til orlov for det pågældende barn i mere end 13 uger.

Ved fremsættelse af krav om orlov til børnepasning har lønmodtageren ikke pligt til at oplyse arbejdsgiveren om, hvor lang tid orloven varer. Lønmodtageren skal imidlertid senest 8 uger inden tilbagevenden til arbejdspladsen underrette arbejdsgiveren om orlovens slutdato. Dette gælder dog kun, hvis der er ansøgt om orlov for et barn, der ikke er fyldt 1 år ved orlovens start. Hvis lønmodtageren ikke angiver en slutdato for den retmæssige orlov, skal AF gå ud fra, at orlov ønskes for 26 uger.

1.5.2.1. Udsættelse af retmæssig børnepasningsorlov

Arbejdsgiveren kan under iagttagelse af betingelserne i bekendtgørelsens §§ 31-34 udsætte en børnepasningsorlov i op til 26 uger. Arbejdsgiverens mulighed for udsættelse af børnepasningsorlov gælder kun i forbindelse med retmæssig børnepasningsorlov.

Arbejdsgiveren kan kun udsætte orloven en gang.

Arbejdsgiveren skal angive en dato til hvilken orloven er udsat. Arbejdsgiveren kan ikke uden lønmodtagerens accept pålægge denne at påbegynde orloven i udsættelsesperioden.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en retmæssig børnepasningsorlov, som er varslet til afholdelse i forlængelse af barselsorlov. Det er ikke en betingelse, at børnepasningsorloven ønskes afholdt i forlængelse af egen barselsorlov. Faderen kan således varsle retmæssig børnepasningsorlov i forlængelse af moderens barselsorlov, uden at arbejdsgiveren kan udsætte orloven. Det er dog en betingelse, at børnepasningsorloven holdes til det barn, der er holdt barselsorlov til, og at børnepasningsorloven holdes i direkte forlængelse af barselsorloven. Hvis lønmodtageren fx holder ferie mellem barselsorloven og børnepasningsorloven, vil arbejdsgiveren have mulighed for at udsætte orloven.

Arbejdsgiveren kan heller ikke udsætte orloven, hvis AF eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, har formidlet mindst 3 personer med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren har opstillet.

Det bemærkes, at det er arbejdsgiveren, der vurderer om den formidlede arbejdskraft opfylder kvalifikationskravene. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at ansætte en af de formidlede personer. Hvis arbejdsgiveren afviser at ansætte en af de formidlede personer, har arbejdsgiveren fortsat mulighed for at udsætte orloven.

Hvis arbejdsgiveren på ansøgningsblanketten har erklæret, at orloven ikke vil blive søgt udsat, er arbejdsgiveren bundet af dette.

En bevilget retmæssig børnepasningsorlov bortfalder ikke, hvis en udsættelse medfører, at betingelserne for orlov ikke længere er opfyldt i den udsatte orlovsperiode. Dette kan fx være tilfældet, hvis barnet under den udsatte orlov ikke længere opfylder aldersbetingelsen.

1.5.3. Aftalt orlov

Hvis orloven er aftalt mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, skal AF påse, at det fremgår af ansøgningsblanketten, at der mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er indgået en skriftlig aftale om orlov, og at der er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen. AF skal ikke se aftalen. Det bemærkes, at en naturlig forståelse af begrebet »orlov« er, at lønmodtageren vender tilbage til arbejdspladsen efter orloven. Dog er der intet til hinder for, at den skriftlige aftale indeholder vilkår om, at lønmodtageren ikke vender tilbage til ansættelsesforholdet efter endt orlov, jf. nedenfor under pkt. 3.3.

1.6. Selvstændige erhvervsdrivende

1.6.1. Generelt

Orlov til børnepasning er betinget af, at den selvstændige erhvervsdrivende på ansøgningstidspunktet opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. AF skal påse, at bopælskommunen har attesteret på ansøgningsblanketten, at den selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet.

1.6.2. Ret til orlov

Ret til orlov til børnepasning gælder for alle selvstændige erhvervsdrivende, som opfylder betingelserne for orlov. Selvstændige erhvervsdrivende har til forskel fra de øvrige målgrupper ret til orlov i hele 52-ugers-perioden.

1.6.3. Ophør med arbejde i virksomheden i orlovsperioden

Det er endvidere en betingelse for orlov, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke arbejder i virksomheden i orlovsperioden. AF skal påse, at der på ansøgningsblanketten foreligger erklæring om dette. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen afgive erklæringen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal bopælskommunen afgive erklæringen.

1.7. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse

1.7.1. Generelt

Adgang til orlov til børnepasning gælder for alle ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der opfylder betingelserne for orlov.

Der stilles som udgangspunkt ikke krav om en bestemt forudgående ledighedsperiode, idet det afgørende er, at pågældende står registreret som ledig på AF eller anden godkendt offentlig formidling, som bevirker fritagelse for fremmøde på AF. Den ledige skal endvidere modtage arbejdsløshedsdagpenge eller ville have modtaget dagpenge, hvis orloven ikke var påbegyndt.

En lønmodtager, der er blevet sagt op af arbejdsgiveren, kan søge om børnepasningsorlov fra første ledighedsdag. Det er i den sammenhæng en betingelse, at vedkommende melder sig ledig på AF samme dag, som orloven starter. Ansøgningen om orlov kan indgives inden fratrædelsen.

Dog kan en lønmodtager, der selv har opsagt sit arbejde, ikke få bevilget orlov som ledig, før vedkommende har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i sammenlagt 4 uger efter fratrædelsen. Denne regel gælder i alle tilfælde, hvor en lønmodtager har opsagt sit arbejde, uanset opsigelsesgrunden.

Det er kun arbejdsløshedsdagpenge og ikke feriedagpenge eller andre ydelser udbetalt af arbejdsløshedskassen, der kan medregnes i de 4 uger. Der kan kun medregnes dagpenge, der udbetales efter, at lønmodtageren er fratrådt. Supplerende dagpenge, der er udbetalt under ansættelse, kan ikke medregnes i de 4 uger.

Det bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal ansøge om orlov efter bestemmelserne om kontanthjælpsmodtagere. (Se pkt. 1.8.)

AF skal påse, at arbejdsløshedskassen har attesteret, at den ledige er dagpengeberettiget ved orlovens start. I den forbindelse skal det understreges, at en ledig kan have dagpengeret uden at være tilmeldt AF, hvorfor AF ikke skal påse om pågældende er tilmeldt AF men blot, om arbejdsløshedskassen har attesteret, at dagpengeretsbetingelsen er opfyldt.

Har orlovsansøgeren opsagt sin stilling, skal AF endvidere påse, at arbejdsløshedskassen har attesteret, at vedkommende har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 uger ved orlovens start.

1.7.2. Ret til orlov

Dagpengeberettigede ledige har ret til orlov til børnepasning i 13 sammenhængende uger, hvis barnet er fyldt 1 år ved orlovens start.

Hvis barnet ikke er fyldt 1 år ved orlovens start, kan den ledige gøre retten gældende i op til 26 uger for det pågældende barn. Forældre til adoptivbørn (0-8 år), som påbegynder orloven inden udløbet af det første år efter barnets modtagelse i hjemmet, kan ligeledes gøre retten gældende i op til 26 uger. Den ledige kan opdele de 26 ugers orlov i to perioder af hver 13 ugers varighed forudsat, at den sidste orlovsperiode påbegyndes inden barnet fylder 1 år, og for adoptivforældre, inden et år efter barnets modtagelse i hjemmet.

Dagpengeberettigede ledige har ret til orlov til børnepasning i 13/26 uger uanset indholdet af handlingsplanen, således at dagpengeberettigede lediges orlovsmuligheder ikke begrænses af handlingsplanen. Det kan ikke betragtes som saglig grund for afslag på ansøgning om orlov, at den ledige ifølge handlingsplanen fx skal påbegynde et jobtræningsforløb.

Ledige, som har afholdt børnepasningsorlov eller fået bevilget børnepasningsorlov efter de før den 1. januar 1996 gældende regler, kan i det omfang betingelserne er opfyldt, fremsætte krav om retmæssig børnepasningsorlov.

Eksempel : En ledig, som i 1995 har afholdt 13 ugers børnepasningsorlov til sit 5 årige barn, kan fremsætte krav om 13 ugers børnepasningsorlov i 1996, uanset at der efter de nye regler kun er ret til 13 uger til børn, der på orlovens påbegyndelsestidspunkt er fyldt 1 år. Denne fortolkning skal ses i lyset af, at man ikke før den 1. januar 1996 opererede med »ret til orlov« for ledige. Har en ledig derimod afholdt 52 ugers børnepasningsorlov for det pågældende barn i 1995, vil der ikke kunne fremsættes krav om yderligere orlov, idet der maksimalt kan bevilges 52 ugers orlov til børn i alderen 0-8 år.

1.7.3. Aftalt orlov

For ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ønsker orlov ud over den retmæssige del på 13/26 uger, skal AF foretage en konkret vurdering af, om der under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov, kan bevilges yderligere orlov.

Vurderingen skal foretages på baggrund af retningslinier fastsat af det regionale arbejdsmarkedsråd. Retningslinierne bør justeres løbende, idet arbejdsmarkedet er i konstant udvikling.

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet, som udgives hvert kvartal i Arbejdsmarkedsstyrelsen (den kvartalsvise flaskehalsredegørelse) kan anvendes som redskab ved fastlæggelsen af de regionale retningslinier, således at disse kan justeres hvert kvartal.

Orlovspersonen kan ansøge om alle 52 ugers børnepasningsorlov på en gang - dvs. både den retmæssige og den aftalebaserede - således, at AF ved bevillingen og dermed inden påbegyndelsen af den retmæssige orlov, skal tage stilling til, om den aftalebaserede orlov kan bevilges. I disse tilfælde kan den kvartalsvise flaskehalsredegørelse også danne grundlag for vurderingen, idet denne bl.a. indeholder et afsnit om mulige flaskehalsproblemer på lidt længere sigt.

1.7.4. Deltidsbeskæftigede, som står tilmeldt AF

Personer, der er deltidsbeskæftigede som lønmodtagere, og som samtidig står tilmeldt AF (teknisk ledige) - med eller uden ret til supplerende dagpenge - kan ikke søge orlov efter reglerne for ledige, men skal søge efter reglerne for lønmodtagere.

1.8. Kontanthjælpsmodtagere

Kontanthjælpsmodtagere har ligesom dagpengeberettigede ledige ret til orlov til børnepasning, hvis betingelserne iøvrigt er opfyldt. Der henvises til pkt. 1.7.2 og 1.7.3.

Socialministeriet har i bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne fastlagt nærmere regler for, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der kan få orlov til børnepasning.

AF skal påse, at bopælskommunen har attesteret på ansøgningsblanketten, at ansøgeren modtager kontanthjælp ved orlovens start, og at ansøgeren er omfattet af den personkreds, der er berettiget til orlov til børnepasning.

Det bemærkes, at kommunen ikke kan beslutte, hvor lang ansøgerens orlov skal være, idet det er AF, der bevilger orloven.

I de tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager søger den aftalebaserede del af børnepasningsorloven, og pågældende ikke står tilmeldt AF, skal AF indhente oplysninger om orlovsansøgeren hos pågældendes bopælskommune til brug for den konkrete vurdering, som AF skal foretage under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

1.9. Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens B-vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til børnepasning.

Det skal bemærkes, at perioder med orlov til børnepasning ikke medregnes i de perioder, hvor den ledige modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udfører orlovspersonen arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Har orlovspersonen lønarbejde m.v. under orloven, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter regler fastsat i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dagpengeberettigede ledige, som har fået bevilget orlov til børnepasning, skal stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsløshedskassen eller AF frem til orlovens påbegyndelse, idet det i bevillingen forudsættes, at disse personer er dagpengeberettigede ved orlovens start. Afslår en ledig et formidlet arbejde i perioden mellem bevillingen og orlovens påbegyndelse, kan dette få betydning for pågældendes dagpengeret og dermed for bevillingen.

AF skal foretage en fleksibel formidling af arbejde til ledige, som har fået bevilget orlov til børnepasning. Ved den fleksible administration bør AF foretrække en ledig, der ikke har fået bevilget børnepasningsorlov, og som besidder de efterspurgte kvalifikationer.

2. Orlovens varighed

2.1.Varighed samt opdeling i enkeltperioder

Orlov til børnepasning kan bevilges til hver af forældrene for mindst 13 sammenhængende uger og højst for 52 uger for hvert barn. Det er muligt at opdele orlovsperioden i flere perioder, dog skal hver enkelt orlovsperiode udgøre mindst 13 sammenhængende uger. Forældrene kan holde orlov til børnepasning for samme barn samtidig eller hver for sig.

Det er ikke muligt at forlænge en bevilget orlov. Hvis orlovspersonen ønsker en længere orlovsperiode end den bevilgede, kan orlovspersonen søge og få bevilget orlov på ny, hvis betingelserne iøvrigt er opfyldt, herunder kravet om mindst 13 sammenhængende uger.

AF skal i forbindelse med behandlingen af orlovsansøgningen påse, at orloven opfylder kravet om mindste og højeste varighed.

2.2. Opgørelse af orlovsperioder

Orlov til børnepasning begrænses ikke af udnyttelse af muligheden for orlov til uddannelse og orlov til sabbat. Orlov til børnepasning kan således bevilges uanset, at orlovsansøgeren har udnyttet sine muligheder for orlov til uddannelse og orlov til sabbat.

3. Afbrydelse af orlov

3.1 Generelt

Bliver det nødvendigt at afbryde sin orlov enten på grund af forhold som nedenfor nævnt eller andet, ophører den resterende del af den bevilgede orlovsperiode.

Det antal uger, som ikke »forbruges« på grund af afbrydelse, trækkes ikke fra i den samlede adgang til børnepasningsorlov. Der kan derfor indgives ansøgning og bevilges orlov af AF igen, hvis betingelserne iøvrigt er opfyldt herunder, at der ansøges om mindst 13 uger.

3.2 Barsel

Hvis orlovspersonen opfylder betingelserne for at gå på barselsorlov i børnepasningsorlovsperioden, har den pågældende ret til at gå på barselsorlov på de vilkår, der følger af ansættelsesforholdet eller gælder iøvrigt.

Udnytter orlovspersonen denne ret, afbrydes børnepasningsorloven. Børnepasningsorloven bliver således ikke udsat på grund af barselsorloven. Ønsker orlovspersonen efter barselsorloven at genoptage børnepasningsorloven, skal vedkommende derfor søge på ny.

3.3 Afskedigelse/opsigelse

De almindelige ansættelsesretlige regler gælder under orloven. Orlovspersonen kan således afskediges eller sige op i orlovsperioden under iagttagelse af de regler og aftaler, der er gældende for det pågældende ansættelsesforhold, herunder gældende varsel.

Hvis orlovspersonen af sin arbejdsgiver afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven og vende tilbage til de i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår.

Udnytter orlovspersonen denne ret, skal pågældende give arbejdsgiveren meddelelse herom i tidsmæssig tilknytning til afskedigelsen. Med »tidsmæssig tilknytning« menes omkring en uge. Orloven afbrydes herefter med den virkning, der følger ovenfor under pkt. 3.1.

Ophører ansættelsesforholdet i orlovsperioden enten på grund af afskedigelse eller på grund af lønmodtagerens opsigelse, vil vedkommende altid kunne fortsætte med at holde orlov indtil orlovsperiodens udløb, hvis dette foretrækkes.

En lønmodtager, som sidder i opsagt stilling, kan få orlov til børnepasning, der strækker sig ud over ansættelsens ophør.

4. Sygdom

Opstår der kortvarig sygdom i orlovsperioden, anses orlovspersonen for fortsat at være på orlov og der vil kunne udbetales orlovsydelse.

Ved længerevarende sygdom skal orlovspersonen meddele dette til A-kassen, som stopper for udbetaling af orlovsydelsen.

Som hovedregel anses sygdom af mere end 14 dages varighed som længerevarende sygdom.

Det er en forudsætning for at modtage sygedagpenge, at orlovspersonen afbryder sin orlov. Denne ændring af hidtidig praksis er foretaget på baggrund af en udtalelse fra Dagpengeudvalget under Socialministeriet.

Sygdom under orloven forlænger ikke orlovsperioden.

5. Strejke og lockout (konflikt)

Der kan ikke bevilges orlov til dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af en konflikt. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. angiver, hvorvidt orlovsansøgeren er omfattet af konflikt eller ej. Det samme gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede (både forsikrede og ikke-forsikrede).

I de tilfælde, hvor en orlov er bevilget, og hvor konflikten indtræder inden orlovens påbegyndelse, kan der ikke udbetales orlovsydelse til ovennævnte persongruppe. Bevillingen bortfalder herefter, hvorfor orlovspersonen må ansøge påny efter konfliktens ophør.

Indtræder konflikten imidlertid efter orlovens påbegyndelse, kan orloven fortsætte som hidtil uden konsekvenser for udbetalingen af orlovsydelsen.

Bestemmelsen tager kun sigte på lønmodtagere og ledige dagpengeberettigede og således ikke på kontanthjælpsmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, idet disse ikke kan være omfattet af en arbejdskonflikt.

6. Formidling af erstatningsarbejdskraft

Arbejdsgiveren angiver på ansøgningsblanketten om erstatningsarbejdskraft ønskes til den ledige stilling, og om erstatningsarbejdskraften ønskes formidlet af AF. Der er ikke pligt for arbejdsgiveren til at ansætte erstatningsarbejdskraft.

I forbindelse med en orlovsansøgning fra en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende, hvor det på ansøgningsblanketten er angivet, at en afløser ønskes, skal AF altid kontakte virksomheden og tilbyde formidling af erstatningsarbejdskraft.

7. AF's bevilling af orloven

Når AF har påset, at alle betingelserne er opfyldt, bevilger AF orloven.

AF kan tidligst bevilge orloven 2 måneder før orlovens start, ligesom arbejdsløshedskassen og kommunen tidligst kan attestere orlovsansøgningen 2 måneder før orlovens start. Orlovsansøgeren kan derimod indgive orlovsansøgningen tidligere end 2 måneder før orlovens start.

Hvis en lønmodtager har ansøgt om retmæssig børnepasningsorlov, kan AF dog tidligst bevilge orloven 14 dage før orlovens start, medmindre orloven ikke kan søges udsat, jf. pkt. 1.5.2.1.

Ved ansøgninger, der vedrører den aftalebaserede orlov for ledige og kontanthjælpsmodtagere, skal AF så vidt muligt behandle disse hurtigt af hensyn til den lediges/kontanthjælpsmodtagerens mulighed for at planlægge orloven, idet denne målgruppe ikke har sikkerhed for, at orloven bevilges.

Hvis orlovsansøgeren er medlem af en arbejdsløshedskasse, sendes kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og orlovsansøgeren.

Hvis orlovsansøgeren ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse eller er kontanthjælpsmodtager, sendes kopi af ansøgningen til bopælskommunen og orlovsansøgeren. I forbindelse med bevilling af orlov til en lønmodtager sendes endvidere kopi af ansøgningen til arbejdsgiveren.

Ved orlov til ledige, der er tilmeldt AF, afmelder AF pågældende ved orlovens start. AF skal underrette den ledige herom samt om eventuel gentilmelding, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

På den godkendte ansøgningsblanket for forsikrede orlovsansøgere skal AF angive det 2-cifrede AF-regionsnummer samt registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som arbejdsløshedskassen herefter vil anføre i dens regnskab ved de fremtidige udbetalinger af orlovsydelser.

For ikke-forsikrede orlovsansøgere skal AF-regionen på begæring refundere kommunerne orlovsydelsen månedsvis bagud. Kommunens begæring om refusion af orlovsydelse skal så vidt muligt være AF i hænde senest den 15. i efterfølgende måned. AF udbetaler refusionen til kommunen inden udgangen af den måned, hvori anmodningen er modtaget.

8. Afholdelse af ferie i orlovsperioden

Ferie kan afholdes i orlovsperioden.

Hvis en lønmodtager afholder optjent ferie i orlovsperioden, udsættes den resterende del af orlovsperioden som udgangspunkt til ferien er afsluttet, forudsat at der varsles i overensstemmelse med ferielovens regler.

Afholdelse af ferie i orlovsperioden skal aftales/varsles og afholdes i overensstemmelse med de gældende ferieregler.

Lønmodtageren skal senest 14 dage inden ferien oplyse AF om, at ferie afholdes samt feriens start- og sluttidspunkt. Manglende underretning til AF om afholdelse af ferie medfører dog ikke, at lønmodtageren ikke kan holde ferien.

Når AF har modtaget oplysninger fra en lønmodtager om afholdelse af ferie, skal AF underrette arbejdsløshedskassen/kommunen herom samt oplyse om orlovens ændrede udløbsdato.

Det bemærkes, at lønmodtageren ikke modtager orlovsydelse i den periode, hvor der afholdes ferie. Derimod vil der blive udbetalt orlovsydelse i den periode, som orloven er udsat med på grund af ferien.

I forbindelse med vejledning om orlovsordningerne bør AF gøre opmærksom på, at orlovspersonen skal holde ferie inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge udbetalt.

AF bør i øvrigt vejlede om, at det vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren i forbindelse med orloven aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med arbejdsgiveren.

Hvis selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige eller kontanthjælpsmodtagere afholder optjent ferie under orloven, udsættes orloven ikke.

Ved konkrete forespørgsler om udbetaling og optjening af feriepenge, bør AF henvise til Ferielovkontoret, Landskronagade 33-35, 2100 København Ø, tlf. 31 18 10 50.

Ved konkrete forespørgsler om udbetaling og optjening af feriedagpenge, bør AF henvise til pågældendes arbejdsløshedskasse.

9. Underretningspligten mellem AF og arbejdsløshedskassen samt AF og bopælskommunen

Udbetaler arbejdsløshedskassen orlovsydelsen, skal AF underrette arbejdsløshedskassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af ydelsen, som AF bliver vidende om.

Tilsvarende gælder, hvor bopælskommunen udbetaler orlovsydelsen.

Bliver arbejdsløshedskassen opmærksom på, at der er sket ændringer i de oprindelige betingelser for orloven, skal arbejdsløshedskassen give AF meddelelse om dette.

Hvis AF tilbagekalder orlovsbevillingen, skal AF straks underrette arbejdsløshedskassen eller kommunen om dette, hvorefter udbetalingen af orlovsydelsen standses.

Arbejdsløshedskassen skal meddele AF, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund af, at orloven afbrydes. AF skal herefter betragte ordningen som ophørt.

10. Tilbagekaldelse af orlov

AF kan tilbagekalde orlovsbevillingen, hvis orlovspersonen ved ansøgningen om orlov har givet AF urigtige oplysninger, eller har fortiet forhold, der havde betydning for bevilling af orlov.

AF kan også tilbagekalde orlovsbevillingen, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede under orloven.

AF underretter arbejdsløshedskassen eller kommunen, hvis orlovsbevillingen tilbagekaldes, hvorefter arbejdsløshedskassen eller kommunen træffer afgørelse om eventuel tilbagebetaling af orlovsydelsen og sanktion.

11. Klageadgang mv.

AFs afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Dog kan AFs afgørelse om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra denne klagefrist, når der er særlig grund hertil.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Direktørens afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til ikke-forsikrede lønmodtagere og ikke-forsikrede selvstændige erhvervsdrivende kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet om indstilling af kontanthjælpsmodtagere til børnepasningsorlov samt udbetaling af orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere kan indbringes for Det Sociale Ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 10. april 1996

Inge Mærkedahl