Legislator Case Law & Legislation
C19960006060 DK

Vejledning om ændring af vejledning til bekendtgørelse om overflytning mellem statsanerkendte arbejdsløshedskasser (puljejob)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1996 60 Historic

Vejledning om ændring af vejledning til bekendtgørelse om overflytning mellem statsanerkendte arbejdsløshedskasser

(puljejob)

Direktoratets bekendtgørelse nr. 148 af 2. marts 1994 om

overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser er ændret ved

bekendtgørelse nr. 241 af 28. marts 1996.

Som følge heraf foretages følgende ændringer i direktoratets vejledning nr. 43 af 2. marts 1994

1

4. afsnit i vejledningen til § 2 udgår og erstattes af følgende

En forudsætning for overflytning er, at arbejdet kan danne grundlag for optagelse i en arbejdsløshedskasse. Det er ikke en betingelse, at beskæftigelsen samtidig kan danne grundlag for optjening af dagpengeret. Der skal således for eksempel ske overflytning, når medlemmet er i jobtræning efter kapitel 5, 9 eller 11 a, eller i puljejob efter kapitel 9 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

2

6. afsnit i vejledningen til § 2 udgår.

3

I 1. afsnit i vejledningen til § 7, stk. 2-6 ændres »jobtræning og etableringsydelse« til: »jobtræning, puljejob og etableringsydelse«.

4

Vejledningen til §§ 8 og 9 udgår og erstattes af følgende

Jobtræning, puljejob og etableringsydelse - §§ 8 og 9

Der henvises til reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Et medlem har ret til at blive flyttet tilbage til den arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, pågældende tidligere var medlem af, hvis der fremsættes anmodning herom inden 3 måneder efter jobtræningens, puljejobbets eller etableringsydelsens ophør. Hvis medlemmet efter periodens ophør ikke er ledigt, men begynder lønarbejde, der er tilstrækkeligt til overflytning, skal medlemmet derimod overflyttes efter de almindelige regler til en lønmodtagerkasse, hvis faglige område dækker det pågældende arbejde.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. marts 1996

Morten Gatzwiller

Helle Kufahl

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →