Vejledning til bekendtgørelse om delefterløn

Vejledning til bekendtgørelse om delefterløn

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1186 af 22. december 1995

indeholder nærmere regler om delefterløn efter

arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 11 d. Til brug herfor har

direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Generelle bemærkninger

Ved delefterlønsordningen gives der økonomisk kompensation til medlemmer, både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som kunne overgå til efterløn, men som ønsker at fortsætte arbejdslivet på nedsat arbejdstid. Medlemmer, der allerede er overgået til efterløn, har også mulighed for at overgå til delefterløn.

Delefterløn udbetales for det antal timer, som arbejdstiden nedsættes med.

Bekendtgørelsen opererer med 3 forskellige arbejdstidsbegreber med følgende betydning

Hidtidig arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til delefterløn, beregnet på grundlag af seneste arbejde i sammenlagt 26 uger/6 måneder.

Fikseret arbejdstid

Det gennemsnitlige ugentlige timetal, som arbejdstiden skal nedsættes til efter overgangen til delefterløn.

Den fikserede arbejdstid for lønmodtagere må højst være 3/4 af den hidtidige arbejdstid og skal mindst være 12 timer gennemsnitligt om ugen. Den fikserede arbejdstid kan ændres i delefterlønsperioden.

For selvstændige erhvervsdrivende er den fikserede arbejdstid ved virksomheden altid 181/2 time om ugen.

Faktisk arbejdstid

Medlemmets arbejdstid efter overgangen til delefterløn.

Til § 1, stk. 1 - generelle betingelser

For medlemmer, som ikke allerede er på efterløn, skal betingelserne for efterløn efter lovens § 75 b, stk. 1-3, være opfyldt.

Medlemmet skal således

1) være fyldt 60 år, men ikke 67 år,

2) have været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år (eller være omfattet af den særlige overgangsregel for medlemmer født før 1. marts 1952 i lovens § 75 b, stk. 2),

3) ved overgangen til delefterløn have ret til dagpenge eller modtage dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, eller overgangsydelse, og

4) have bopæl i Danmark.

Endvidere skal medlemmet

5) nedsætte sin arbejdstid.

I tilknytning til nr. 3) bemærkes, at medlemmet kan overgå til delefterløn, selv om medlemmet ikke ville være berettiget til at få udbetalt dagpenge eller overgangsydelse på grund af ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, overførsel af overskydende timer, reglerne om mindsteudbetaling eller reglerne om tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge.

Dette følger af, at der i de nævnte situationer er ret til at overgå til efterløn, jf. bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

Ligeledes vil et medlem, som er pålagt en karantæne, kunne overgå til delefterløn, men karantænen medfører bortfald af delefterløn i det omfang, den ikke er udstået.

Til § 1, stk. 2 - selvstændige erhvervsdrivende

Kravet om drift af selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår gælder kun for medlemmer, som vil overgå til delefterløn som selvstændige erhvervsdrivende, det vil sige fortsat vil drive selvstændig virksomhed i delefterlønsperioden.

Et medlem, som hidtil har haft status som selvstændig erhvervsdrivende, kan derimod overgå til delefterløn som lønmodtager uden at opfylde betingelsen i stk. 2, hvis medlemmet får lønmodtagerarbejde med nedsat arbejdstid og samtidig ophører endeligt med at drive selvstændig virksomhed.

Perioder, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed med etablerings-, iværksætter- eller igangsætningsydelse, kan ikke indgå i de 3 hele regnskabsår, mens perioder med delpension kan indgå helt eller delvist i opgørelsen.

Som dokumentation for at virksomheden har været drevet i mindst 3 hele regnskabsår, kan fremlægges fx regnskaber eller momsoplysninger.

Ved afgørelsen om, hvorvidt betingelsen om 3 hele regnskabsår er opfyldt, følges i øvrigt de principper, der anvendes ved beregning af dagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 1, stk. 3 - bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed - bortset fra mindre jordbrug - skal være endeligt ophørt før overgangen, hvad enten medlemmet overgår som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende.

Vedrørende mindre jordbrug henvises til vejledningen til § 7, stk. 2.

Til § 1, stk. 4

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at medlemmet overgår til delefterløn som lønmodtager direkte efter orlov efter lov om orlov eller fx efter en periode, hvor medlemmet har holdt fri for egen regning, hvis betingelserne for delefterløn (bl.a. ret til dagpenge) i øvrigt er opfyldt.

Selvstændige erhvervsdrivende kan dog kun overgå direkte fra beskæftigelse som selvstændige. Dette skyldes kravet om virksomhedsudøvelse umiddelbart inden overgangen, jf. stk. 2.

Til § 1, stk. 5 - social pension

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 27 og § 34, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til de nærmere regler fastsat i bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn, overgangsydelse og delefterløn i forbindelse med social pension.

Til § 1, stk. 6 - periode med løn uden at der udføres arbejde

Delefterløn er et alternativ til efterløn, og der skal være mulighed for at overgå direkte fra delefterløn til efterløn.

Det er derfor fastsat i stk. 6, at et medlem ikke kan overgå til delefterløn i en periode, hvor overgang til efterløn er udelukket ifølge bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen, fordi medlemmet uden at arbejde modtager løn, rådighedsløn mv. eller ydelser, der træder i stedet for disse udbetalinger.

Overgang til delefterløn kan herefter ikke finde sted i en periode, hvor medlemmet er fritstillet (fx i en opsigelsesperiode) og modtager løn, modtager rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 mv.

Det samme gælder bl.a., hvis medlemmet modtager erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af afskedigelse med for kort varsel eller »fratrædelsesgodtgørelse« som led i en fratrædelsesordning, hvor medlemmet selv siger op med et varsel, der er kortere end arbejdsgiverens normale varsel ved afskedigelse.

Reglens nærmere anvendelsesområde fremgår af vejledningen til bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

Til § 2 - nedsættelse af arbejdstiden

Arbejdsgiverens erklæring om arbejdstiden kan være særskilt eller fremgå af de dokumenter, der skal afgives i henhold til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Hvis medlemmet har flere ansættelsesforhold, skal der foreligge arbejdsgivererklæring om arbejdstiden i hvert enkelt ansættelsesforhold. Det gælder også for beskæftigelse, som medlemmet har haft ved siden af hovederhvervet, fx som kirkesanger, fritidsvicevært mv.

Medlemmets overgang til delefterløn kan først godkendes, når erklæringen eller erklæringerne foreligger. Hvis erklæringen først kommer frem til kassen efter overgangsdatoen, må delefterlønsudbetalingen afvente, at erklæringen er kommet frem.

Medlemmets hidtidige arbejdstid skal nedsættes med mindst 1/4 ved overgangen til delefterløn. Rammen for arbejdstiden i delefterlønsperioden hænger derfor nøje sammen med medlemmets hidtidige arbejdstid.

Den hidtidige arbejdstid kan kun opgøres til mere end 30 timer pr. uge for medlemmer, der har været fuldtidsforsikrede i mindst 5 år inden for de sidste 10 år og heraf mindst 26 uger umiddelbart forud for overgangen til delefterløn, jf. herved § 3, stk. 2.

Det indebærer, at et medlem, der ikke opfylder kravet om fuldtidsforsikring i en tilstrækkelig lang periode, skal nedsætte arbejdstiden med mindst 1/4 i forhold til højst 30 timer. Delefterløn udbetales i dette tilfælde efter forholdet mellem den nedsatte arbejdstid og højst 30 timer.

For et fuldtidsforsikret medlem, som efter § 3 har haft en hidtidig arbejdstid pr. uge på 37 timer, betyder kravet om nedsættelse med mindst 1/4, at medlemmet ikke må indgå aftale om arbejde i mere end 27,75 timer pr. uge. Samtidig skal arbejdstiden være mindst 12 timer i gennemsnit om ugen.

Hvis medlemmets hidtidige arbejdstid ifølge § 3 er opgjort til 32 timer pr. uge, kan arbejdstiden efter overgangen til delefterløn ikke udgøre mere end 24 timer og mindst 12 timer i gennemsnit pr. uge.

Arbejdstiden efter overgangen kan variere fra uge til uge, men skal på forhånd kunne fikseres (fastsættes) til et nøjagtigt gennemsnitligt ugentligt timetal inden for en periode på højst 9 uger. Det betyder, at arbejde, hvor arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, som hovedregel ikke kan danne grundlag for arbejdet i delefterlønsperioden. Betingelsen vil dog kunne opfyldes, hvis beskæftigelsen aflønnes for et bestemt timetal, og hvis kassen på baggrund af arbejdsgiverens erklæring om arbejdets art og den tid arbejdet er normeret til, kan anse det for sandsynliggjort, at arbejdet også faktisk kan udføres inden for den angivne tidsramme.

Der henvises i øvrigt til § 9 og følgende bestemmelser om fikseringen af arbejdstiden i delefterlønsperioden mv.

Til § 3 - Opgørelsen af den hidtidige arbejdstid ved overgang som lønmodtager

Den hidtidige arbejdstid for lønmodtagere skal opgøres nøjagtigt, idet timetallet pr. uge danner baggrund for den nødvendige arbejdstidsnedsættelse og også for delefterlønnens størrelse.

Opgørelsen sker på baggrund af medlemmets beskæftigelse i de sidste 26 uger/6 måneder før overgangen, hvis medlemmet i denne periode har været beskæftiget på fuld tid eller med fast kortere arbejdstid.

Hvis dette ikke er tilfældet, opgøres arbejdet i de seneste 26 uger inden for 12 måneder før overgangen, idet uger hvor der fx er udbetalt dagpenge, afholdt orlov mv. ikke indgår i opgørelsen.

Hvis der ikke inden for de 12 måneder foreligger 26 uger, der kan indgå i opgørelsen, fastsættes den hidtidige arbejdstid til enten 37 timer eller 30 timer pr. uge.

Til § 3, stk. 2 - højeste hidtidige ugentlige arbejdstid, 37/30 timer

Ifølge stk. 2 kan den hidtidige arbejdstid kun opgøres til mere end 30 timer pr. uge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret, jf. herved arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1 og 2.

Hvis det fuldtidsforsikrede medlem ikke opfylder anciennitetskravet ved overgangen til delefterløn, skal arbejdstidsnedsættelsen efter § 2 ske i forhold til højst 30 timer pr. uge.

Den fastlagte hidtidige arbejdstid kan ikke ændres i delefterlønsperioden, selv om medlemmet i løbet af perioden opnår den nødvendige anciennitet som fuldtidsforsikret. Hvis medlemmet udtræder af delefterlønsordningen og senere genindtræder, vil der dog i nogle tilfælde kunne ske ny opgørelse, jf. § 36, stk. 2 og vejledningen hertil.

Anciennitet som fuldtidsforsikret, der er optjent i delefterlønsperioden, kan medregnes til opfyldelse af betingelserne i lovens § 75 d, stk. 1, ved senere overgang til efterløn.

Et fuldtidsforsikret medlem, der ved overgangen til delefterløn ikke har ret til at opgøre den hidtidige arbejdstid til mere end 30 timer pr. uge, kan fortsætte som fuldtidsforsikret medlem. Der henvises i øvrigt til § 37, stk. 1, om kassens særlige vejledningspligt i forbindelse hermed.

Til § 3, stk. 3 - overgang fra længerevarende ansættelse

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis medlemmet i de sidste 26 uger/6 måneder før overgangen har været ansat på fuld tid eller til et fast ugentligt timetal (eventuelt beregnet som et gennemsnit over en periode). Det afgørende er, hvor mange timer lønmodtageren er ansat til, mens det er uden betydning, om der har været fravær i perioden, fx ferie, fri for egen regning, sygdom mv.

Hvis »fuld tid« ifølge overenskomst for faget er mindre end 37 timer, kan den hidtidige arbejdstid for et fuldtidsansat medlem dog opgøres til 37 timer pr. uge (under forudsætning af tilstrækkelig anciennitet som fuldtidsforsikret, jf. stk. 2). Hvis medlemmet ikke har været ansat på fuld tid, er timetallet i ansættelsesforholdet afgørende.

Der skal fremlægges dokumentation for det timetal, som medlemmet har været ansat til i 26 ugers/6 måneders perioden. Det kan være i form af lønsedler, ansættelsesaftale eller anden dokumentation.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på ustøttet beskæftigelse, hvilket indebærer, at fx perioder med jobtræning i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik ikke er omfattet af stk. 3. Endvidere finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis medlemmet i de sidste 26 uger/6 måneder før overgangen har modtaget dagpenge, andre ydelser fra kassen eller delpension.

Hvis medlemmet har haft merarbejde i perioden, kan arbejdstiden i stedet opgøres efter reglerne i stk. 4 og 5. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet i perioden har haft beskæftigelse ved siden af hovedbeskæftigelsen.

Til § 3, stk. 4, 5 og 6 - overgang fra andet end længerevarende ansættelse

For medlemmer, der ikke går på delefterløn direkte fra et længerevarende fast ansættelsesforhold, jf. stk. 3, skal der beregnes en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i sammenlagt 26 uger før overgangen.

Der kan i beregningen kun indgå timer, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet efter lovens § 53, jf. bestemmelserne herom i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Ved opgørelsen kan også medregnes beskæftigelse der efter de før 1. januar 1996 gældende regler ansås for bierhverv.

Uger, der forlænger referenceperioderne eller forbruger af ydelsesperioderne efter lovens § 55, medregnes ikke, selv om der har været arbejdstimer, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i de pågældende uger. Det betyder, at der fx ikke kan indgå uger, hvor medlemmet har haft sygedage uden løn eller modtaget dagpenge/feriedagpenge. Det samme gælder uger, hvor medlemmet har haft fx orlov til uddannelse eller sabbat eller deltaget i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Uger med overgangsydelse, efterløn, delefterløn eller delpension kan ligeledes ikke indgå i opgørelsen af den hidtidige arbejdstid, uanset omfanget af arbejde i disse perioder.

Hvis der ikke inden for de sidste 12 måneder inden overgangen til delefterløn foreligger sammenlagt 26 uger, der kan indgå i opgørelsen, fastsættes den hidtidige arbejdstid til enten 37 timer eller 30 timer afhængigt af, om medlemmet har tilstrækkelig anciennitet som fuldtidsforsikret efter reglen i § 3, stk. 2.

Eksempler på opgørelsen af den hidtidige arbejdstid i medfør af § 3

Ex. 1. --------------------------------------------------------------------- 3/1-94 7/3-94 6/6-94 3/10-94 1/1-95 arbejde 37 Suppl. dag- arbejde 32 ledig delefterløn timer/uge penge timer/uge ---------- --------- 9 ugers 17 uger arbejde arbejde Medlemmet har haft sammenlagt 26 ugers arbejde i perioden fra 3. januar 1994, idet arbejdet i perioden med supplerende dagpenge ikke regnes med. Medlemmets hidtidige arbejdstid er gennemsnittet af arbejdet i ugerne uden dagpenge, det vil sige (37x9) + (32x17) : 26 = 33,73 timer pr. uge. Det forudsættes, at medlemmet har tilstrækkelig anciennitet som fuldtidsforsikret. Ex. 2. 3/1-94 2/5-94 1/1-95 --------------------------------------------------------------------- ledig arbejde 32 timer/uge efterløn delefterløn ------------------- 17 uger arbejde Medlemmet har ikke haft 26 uger, der kan indgå i opgørelsen, inden for de seneste 12 måneder. Medlemmet skal derfor have fastsat den hidtidige arbejdstid til 37/30 timer efter § 3, stk. 6.

Til § 4 - selvstændige erhvervsdrivende

Det forudsættes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner har været så klart afgrænset og beskrevet, at det er muligt at konstatere, at medlemmets personlige arbejdsindsats nu er reduceret med ca. halvdelen til 181/2 time pr. uge.

Det vil yderligere være en forudsætning, at det dokumenteres, at der er tale om faktiske ændringer af varig karakter, som tidsmæssigt står i sammenhæng med medlemmets overgang til delefterløn.

At arbejdsfunktionerne er bortfaldet/arbejdsmængden er nedsat, kan dokumenteres ved fx salg eller bortforpagtning af dele af virksomheden, indskrænkning af åbningstid, salg af besætning eller ansættelse af ny arbejdskraft.

Medlemmer, der overgår fra delpension, har allerede tidligere nedsat arbejdstiden efter reglerne herfor i lov om delpension. Kassen skal dog på tidspunktet for overgang til delefterløn foretage en konkret vurdering af arbejdstidsnedsættelsen i forhold til delefterlønsreglerne og i forhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler i øvrigt.

Selvstændige erhvervsdrivende kan have lønarbejde ved siden af den selvstændige virksomhed. Medlemmets hidtidige arbejdstid fastsættes dog også i det tilfælde til 37 timer pr. uge. Der henvises i øvrigt til § 11, stk. 2.

Til § 5 - ansøgning om delefterløn

Betingelserne for ret til delefterløn skal være opfyldt den dato, overgangen til delefterløn finder sted. Det indebærer bl.a., at medlemmer, der overgår direkte fra overgangsydelse, skal ansøge om delefterløn senest ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 60 år, idet retten til overgangsydelse bortfalder fra det tidspunkt.

For medlemmer, hvis ret til dagpenge ophører ved det fyldte 60. år, skal ansøgningen om delefterløn være modtaget senest på 60 års dagen.

Til § 6 - bopælskravet mv.

Bopælskravet gælder også for medlemmer, der arbejder i udlandet i delefterlønsperioden. Opgiver medlemmet sin bopæl i Danmark, skal medlemmet udtræde af delefterlønsordningen.

Der skal være tale om en egentlig bopæl i Danmark, og en postboksadresse er ikke tilstrækkelig.

Medlemmer, der arbejder i udlandet som udsendt af en dansk arbejdsgiver, skal give særskilt oplysning herom på delefterlønskortet.

Til § 7 - selvstændig virksomhed

Påbegynder medlemmet selvstændig virksomhed, bortset fra mindre jordbrug, ophører retten til delefterløn, jf. § 34, nr. 2.

De nærmere regler om, i hvilket omfang et mindre jordbrug kan videreføres eller påbegyndes, fremgår af bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden. Retten til arbejde ved et mindre jordbrug er dog ikke begrænset til højst 200 timer, således som det er tilfældet på efterlønsområdet.

Arbejdet ved jordbruget indgår ikke i medlemmets fikserede arbejdstid, men den medgåede arbejdstid skal opgøres på delefterlønskortet. De faktiske anvendte timer ved jordbruget medfører fradrag i delefterlønnen efter § 30, stk. 4.

Til § 9 - fiksering af arbejdstiden for lønmodtagere

Ved overgangen til delefterløn skal lønmodtagerens forventede arbejdstid i delefterlønsperioden fastsættes (fikseres). Ifølge § 2 kan udbetaling af delefterløn først finde sted, når arbejdsgiverdokumentation for arbejdstidsnedsættelsen foreligger.

Arbejdets omfang skal på forhånd ligge fast og være inden for de rammer, der følger af § 2. Der er intet til hinder for, at arbejdet sammenstykkes af flere ansættelsesforhold.

Arbejdsgiveren afgiver en erklæring om timetallet (løntimerne) enten pr. uge eller for en periode, der højst kan strække sig over 9 uger. Der er dermed ikke mulighed for at have egentligt sæsonarbejde i delefterlønsperioden.

Ex. 1. Medlemmet skal arbejde 91 timer hver måned og kan selv bestemme tidspunktet for arbejdets udførelse. Den fikseredearbejdstid vil være 21 timer pr. uge. 91 (timetallet) : 4,33 (uger) = 21

Ex. 2. Medlemmet skal over et forløb på 4 uger arbejde 37 timer i uge 1 - 2 og 0 timer i uge 3 - 4. Den fikserede arbejdstid vil være 18,50 time. 74 (timetallet) : 4 (uger) = 18,50

Hvis medlemmet får fast månedsløn fx i henhold til overenskomst på baggrund af et gennemsnitligt timetal over et år, anses den faste månedsløn for at være løntimer.

Til § 10 - ændring af den fikserede arbejdstid for lønmodtagere

Efter overgangen til delefterløn kan den fikserede arbejdstid ændres, men kun hvis arbejdstiden i medlemmets ansættelsesforhold ændres varigt, eller medlemmet påbegynder yderligere ansættelsesforhold.

Hvis medlemmets faktiske arbejdstid afviger fra den fikserede arbejdstid, uden at medlemmets ansættelsesforhold er ændret, anvendes reglerne i bekendtgørelsens §§ 16-17 og § 19, stk. 1.

Ændring af den fikserede arbejdstid skal finde sted, hvis arbejdstiden i medlemmets ansættelsesforhold forhøjes. Medlemmet har derfor pligt til omgående at underrette arbejdsløshedskassen skriftligt om forhøjelse af arbejdstiden. Underretning ved meddelelse på det første delefterlønskort, som skal indsendes efter ændringen, vil dog være tilstrækkelig.

Den fikserede arbejdstid ændres derimod kun som følge af nedsættelse af arbejdstiden, hvis medlemmet ansøger skriftligt om det. Ansøgningen kan indgives på delefterlønskortet.

Til § 11 - fikseret arbejdstid for selvstændige erhvervsdrivende

Den fikserede arbejdstid for det personlige arbejde ved selvstændig virksomhed udgør 18 1/2 time pr. uge i hele delefterlønsperioden.

Det fremgår af § 4 og vejledningen til denne bestemmelse, hvordan arbejdstidsnedsættelsen dokumenteres ved overgangen til delefterløn.

Der skal være tale om, at en del af medlemmets tidligere arbejdsfunktioner/dele af arbejdsmængden varigt er bortfaldet eller overtaget af anden arbejdskraft, og at dette løbende kan dokumenteres i delefterlønsperioden, jf. at kassen efter § 15, stk. 3, har pligt til løbende at kontrollere, at betingelserne for delefterløn fortsat er til stede.

En selvstændig erhvervsdrivende kan ved siden af virksomheden have lønarbejde i højst 9 1/4 time i gennemsnit pr. uge, således at medlemmets arbejde ved selvstændig virksomhed og lønarbejde tilsammen højst udgør 27,75 time pr. uge (3/4 af 37 timer).

Lønarbejdet fikseres efter reglerne i § 9, og den fikserede arbejdstid kan ændres i delefterlønsperioden efter reglerne i § 10.

Til §§ 12, 13 og 14 - opgørelse af arbejdstiden i delefterlønsperioden

Til brug for kassens vurdering af arbejdet i delefterlønsperioden skal medlemmet give oplysninger om antallet af arbejdstimer (løntimer), fravær på grund af sygdom, ferie eller fridage pr. uge på delefterlønskortet. Medlemmet skal videre erklære, om arbejdstiden i perioden har svaret til den fikserede arbejdstid.

Herudover skal der oplyses om udbetaling af pension mv. på delefterlønskortet med henblik på kassens beregning af fradrag.

Efter § 13, stk. 2 og § 14, stk. 1, medregnes en række fraværsperioder som arbejde med den fikserede arbejdstid.

Anvendelsen af § 14, stk. 1, nr. 3, følger reglerne om midlertidigt ophør i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse med tilhørende vejledning. Tvivlsspørgsmål afgøres i overensstemmelse hermed.

Til § 15 - opgørelsesperioder - kassens kontrol

Den faktiske arbejdstid for lønmodtagere opgøres som hovedregel efter afslutningen af hver udbetalingsperiode.

Dog kan medlemmets beskæftigelse opgøres på baggrund af 2 udbetalingsperioder, hvis medlemmets arbejde er periodevis fx turnus. I de tilfælde skal opgørelsen ske i blokke - januar og februar - marts og april - maj og juni osv. Blokkene er faste og gælder uanset tidspunktet for overgang til delefterløn. I de tilfælde kan medlemmet således have arbejdet mindre end den fikserede arbejdstid i den første periode, men mere i anden periode uden konsekvenser for delefterlønnen, forudsat at det samlede arbejde i de to perioder svarer til eller er under den fikserede arbejdstid.

Arbejdstiden skal dog i gennemsnit være mindst 12 timer om ugen. Er den under 12 timer i en længere periode, skal medlemmet udtræde af ordningen, se herom § 19, stk. 1.

Der skal afleveres delefterlønskort umiddelbart efter udløbet af hver udbetalingsperiode. Det gælder også for medlemmer, der kan få arbejdstiden opgjort over 2 udbetalingsperioder.

For medlemmer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal kassen løbende kontrollere, at medlemmet i delefterlønsperioden fortsat opfylder betingelserne for delefterløn. Hvis arbejdstidsnedsættelsen fx er dokumenteret ved, at arbejdsfunktioner er overtaget af ny arbejdskraft, må medlemmet løbende kunne dokumentere, at de pågældende funktioner fortsat varetages af anden arbejdskraft, eller at funktionerne senere er varigt bortfaldet.

Til § 16 og § 17 - lønarbejde ud over den fikserede arbejdstid

Reglerne bygger på, at medlemmets fikserede arbejdstid og faktiske arbejdstid svarer til hinanden. Ændres den aftalte arbejdstid, skal den fikserede arbejdstid også ændres, jf. § 10.

Der er dog mulighed for, at arbejdstiden kan overstige den fikserede arbejdstid, men med den konsekvens, at indtægten ved arbejdstimerne ud over den fikserede arbejdstid medfører fradrag krone for krone i delefterlønnen.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må dog højst svare til medlemmets hidtidige ugentlige arbejdstid, som ved overgangen til delefterløn blev fastsat efter § 3. Udgør den gennemsnitlige arbejdstid mere, skal medlemmet udtræde af delefterlønsordningen.

Hvis indtægten ved merarbejdet ikke er kendt ved kassens modtagelse af delefterlønskortet, skal kassen beregne et fradrag i delefterlønnen svarende til den gældende omregningssats ganget med antallet af merarbejdstimer. Når indtægten ved merarbejdet er kendt, skal kassen efterregulere det foretagne fradrag.

Arbejdstiden for lønmodtagere, der arbejder i turnus mv., kan ifølge § 9, stk. 2 variere over et forløb på op til 9 uger. Da forløbet på 9 uger ikke nødvendigvis er sammenfaldende med blokkene efter § 15, stk. 2, kan der forekomme situationer, hvor den faktiske arbejdstid i en periode overstiger den fikserede arbejdstid, selv om beskæftigelsen i perioden har svaret til det forløb, der er angivet ved fikseringen af arbejdstiden. Et sådant forhold betragtes ikke som en overskridelse og har ingen indflydelse på delefterlønnen.

Til § 18 - selvstændige erhvervsdrivende

Arbejdstiden i den selvstændige virksomhed skal til stadighed være 181/2 time pr. uge.

Medlemmet skal udtræde af delefterlønsordningen, hvis medlemmet arbejder mere end 181/2 time pr. uge, med mindre der gives dispensation efter reglen i stk. 2.

En tilladelse til at arbejde mere end 181/2 time kan kun gives på betingelse af, at delefterlønsudbetalingen suspenderes for den periode, tilladelsen dækker.

Som eksempler på særlige omstændigheder, der kan tale for tilladelse til arbejde af større omfang, kan nævnes sygdom hos ansat arbejdskraft, der ikke umiddelbart kan afløses af en vikar, eller en ekstraordinær ordretilgang. Det bemærkes, at normale sæsonmæssige forhold ikke kan begrunde dispensation.

Tilladelse efter stk. 2, kan både gives som en forhåndsgodkendelse og som efterfølgende dispensation.

Til § 19 - lønmodtagere arbejder under 12 timer/selvstændige erhvervsdrivende arbejder under 181/2 time om ugen - beskæftigelsen ophører

Beskæftigelsen som lønmodtager skal ifølge lovens § 75 p, stk. 2 udgøre 12 timer om ugen i gennemsnit. Hvis medlemmet arbejder mindre end sin fikserede arbejdstid, men mindst 12 timer om ugen i gennemsnit, har det ingen konsekvenser for retten til delefterløn.

Hvis beskæftigelsen i 4 udbetalingsperioder er under 12 timer i gennemsnit, skal medlemmet udtræde af delefterlønsordningen. Delefterløn, der udbetales indtil afslutningen af den sidste udbetalingsperiode, er udbetalt med rette.

Kassen har ifølge § 37, stk. 2, pligt til skriftligt at orientere et medlem om denne regel, når det er konstateret, at der i 2 sammenhængende udbetalingsperioder har været arbejdet i mindre end 12 timer om ugen.

For selvstændige erhvervsdrivende gælder, at udbetaling af delefterløn ikke kan ske for de uger, hvor medlemmet arbejder mindre end 181/2 time, med mindre den lavere arbejdstid skyldes et af de forhold, der er nævnt i § 14, stk. 1.

Hvis beskæftigelsen ophører, mistes også retten til delefterløn, jf. herved lovens § 75 t. Det gælder for såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende.

Beskæftigelsen som lønmodtager anses dog først for ophørt i relation til retten til delefterløn, hvis medlemmet ikke senest 5 hele kalenderuger efter ansættelsesforholdets afslutning er påbegyndt et nyt ansættelsesforhold, der er foreneligt med delefterlønsordningen, jf. bl.a. indholdet af § 2.

Opnår medlemmet ikke ny beskæftigelse, ophører delefterlønnen ved udløbet af den 5. hele kalenderuge efter ansættelsesforholdets udløb. Delefterløn, som er udbetalt for perioden efter det tidligere ansættelsesforholds afslutning, er udbetalt med rette.

Til § 20 - delefterlønnens størrelse

Delefterlønnen udgør pr. time 1/37 af 82 % af højeste dagpenge pr. uge for fuldtidsforsikrede, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Til § 21 - frivillige, ulønnede aktiviteter

Medlemmer på delefterløn har i samme omfang som ledige ret til at deltage i ulønnede aktiviteter i Danmark.

I det omfang beskæftigelsen ligger inden for de rammer, der er fastsat, medfører beskæftigelsen ikke fradrag i delefterlønnen. Der henvises i øvrigt til reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge og den tilhørende vejledning.

Medlemmer, der deltager i sådanne aktiviteter, skal ligesom ledige oplyse kassen skriftligt om aktivitetens art og omfang, evt. på delefterlønskortet.

Til § 22 - ulønnet arbejde og jordbrug

Ulønnet arbejde og arbejde ved tilladt mindre jordbrug medregnes ikke ved fikseringen af medlemmets arbejdstid og indgår heller ikke, når medlemmets faktiske arbejdstid skal opgøres.

Timer ved ulønnet arbejde og tilladte mindre jordbrug skal oplyses på delefterlønskortet og medfører fradrag efter § 30.

Til § 23 - selvbygger og medbygger

Der kan ikke udbetales delefterløn, så længe medlemmet deltager i opførelsen eller ombygningen af eget hus, sommerhus mv.

Reglen følger samme principper, som finder anvendelse for ledige, der modtager dagpenge, jf. herved bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. I vejledningen til bestemmelsen om selvbygger/medbygger er begreberne nærmere defineret, og der henvises dertil.

Medlemmet skal skriftligt erklære over for arbejdsløshedskassen, hvornår opførelsen/ombygningen påbegyndes og forventes afsluttet. Videre skal det oplyses, i hvilke perioder medlemmet selv skal deltage i arbejdet.

Delefterlønsudbetalingen kan genoptages, når medlemmets medvirken i byggeriet er ophørt.

På linje med reglerne for fradrag i arbejdsløshedsdagpengene kan delefterlønsmodtagere, der foretager mindre byggearbejder, herunder ombygninger og fornyelser, bevare retten til delefterløn mod, at medlemmet påfører delefterlønskortet de timer, der anvendes til arbejdet, og der sker fradrag i delefterlønnen time for time.

Til § 24 - valgt til medlem af Folketinget, Europaparlamentet, som borgmester, udvalgsformand mv.

Medlemmer, der får hverv som nævnt i bestemmelsen og som vælger at fortsætte i delefterlønsordningen, bevarer retten til senere at overgå direkte til efterløn. I suspensionsperioden skal medlemmet fortsat indlevere delefterlønskort.

Udbetalingen af delefterlønnen kan genoptages, når beskæftigelsen ophører, forudsat at betingelserne for delefterløn fortsat er til stede, herunder at medlemmet igen er i beskæftigelse på nedsat tid.

Medlemmet kan i stedet udtræde af delefterlønsordningen og genindtræde i ordningen, når valgperioden udløber, eller når medlemmet af anden grund ophører med beskæftigelsen. Der henvises i øvrigt til reglerne i § 35 og § 36 om genindtræden i delefterlønsordningen.

Til § 25 - andre borgerlige ombud og offentlige og private hverv

Der skal ske fradrag i delefterlønnen for skattepligtige beløb, der modtages for borgerlige ombud og offentlige og private hverv, dog med de undtagelser, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2 og 3.

Der skal kun ske fradrag for den del af beløbet, som er skattepligtig. Anerkendes en del af beløbet som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes før fradraget i delefterlønnen beregnes. I tvivlstilfælde må medlemmet indhente dokumentation for, at en indtægt er helt eller delvis skattefri.

I vejledningen til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse er der generelle bemærkninger og eksempler på hverv mv. Tvivlsspørgsmål mv. skal afgøres i overensstemmelse med reglerne på efterlønsområdet.

Til § 25, stk. 2 - medlem af en kommunalbestyrelse, amtsråd mv.

Konsekvensen for delefterlønsudbetalingen for medlemmer, der i delefterlønsperioden bliver borgmester, rådmand eller udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, er beskrevet i § 24.

Indtægter for andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove medfører ikke fradrag. Bestemmelsen gælder primært beløb, der modtages for hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller medlem af et amtsråd, men gælder dog også for beløb, der modtages for at være menigt medlem af kommunale udvalg som for eksempel økonomiudvalget eller teknisk udvalg, forudsat at udvalget er fastsat i de kommunale styrelseslove.

Videre omfatter bestemmelsen fx vederlaget for at være viceborgmester. Indtræder viceborgmesteren i borgmesterens stilling, finder bestemmelsen i § 24 dog anvendelse.

Indtægter for hverv, der ikke er fastsat i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører fradrag i delefterlønnen efter hovedreglen i stk. 1. Således skal der ske fradrag, hvis et hverv er fastsat i henhold til anden lovgivning, fx skattelovgivningen, men aflønnes i overensstemmelse med reglerne i de kommunale styrelseslove.

Til § 26, stk. 1 - arbejdsmarkedsrelateret pension

Løbende udbetaling af pension fra pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold og som normalt er helt eller delvis finansieret af en arbejdsgiver, medfører som hovedregel fradrag.

Bestemmelsen omfatter alle pensionsordninger med løbende udbetalinger, med mindre medlemmet kan dokumentere, at pensionen ville komme til løbende udbetaling, selv om medlemmet ikke havde nedsat sin arbejdstid. Dokumentationen kan være en skriftlig erklæring fra forsikringsselskabet, pengeinstituttet mv.

Fradragsbestemmelsen omfatter pensionsordninger, der følger af overenskomst eller anden kollektiv aftale, samt løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pension.

Reglen finder anvendelse på den samlede pension, selv om medlemmet i en periode selv har indbetalt hele pensionsbidraget. Er pensionsbidraget i en periode på mere end 2 år betalt fuldt ud af medlemmet, deles pensionsudbetalingen, så kun den del af pensionen, der hidrører fra perioden, hvor ordningen var et led i ansættelsesforholdet, medfører fradrag.

Privattegnede pensionsordninger, der kommer til løbende udbetaling i delefterlønsperioden, er ikke omfattet af denne bestemmelse. Ligeledes er pensionsordninger, der kommer til udbetaling som et engangsbeløb, ikke omfattet af bestemmelsen.

Udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag i delefterlønnen, når ydelsen udbetales med et fast løbende beløb fra en arbejdsgiver eller en faglig organisation. Dette gælder også, når udbetalingsperioden er tidsmæssigt begrænset.

Bliver medlemmet derimod berettiget til en ydelse, der har karakter af legat, er ydelsen uden for denne bestemmelses område og medfører ikke fradrag.

Fradraget foretages for den samlede pensionsudbetaling til medlemmet, såvel grundydelse som tillæg, bonus mv.

Til § 26, stk. 2 - arbejdsrelaterede pensioner fra udlandet

Bestemmelsen om fradrag omfatter alle former for løbende pension fra udlandet, når ordningen er etableret på grund af en arbejdsperiode i udlandet. Omfattet er således alle udenlandske obligatoriske arbejdsrelaterede pensionsordninger og ligeledes frivillige arbejdsrelaterede pensionsordninger. Pensionsordningens finansieringsform er uden betydning, når ordningen er etableret på grund af et arbejdsforhold.

Privattegnede pensionsordninger uden forbindelse med et arbejdsforhold er ikke omfattet af bestemmelsen.

Til § 27 - andre udenlandske pensioner

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 1, stk. 5, og § 34, nr. 5.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med delefterløn mod, at delefterlønnen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen, det vil sige krone for krone. Det samme gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

Bestemmelsen kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister.

Hvis medlemmet bliver berettiget til en udenlandsk pensionsydelse, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af ordningen. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i ordningen.

Til § 28 - delpension

Hvis et medlem overgår fra delpension til delefterløn midt i en måned, kan det ske, at der for resten af måneden udbetales såvel delpension som delefterløn. For at undgå dobbeltforsørgelse skal delpensionen fradrages fuldt ud i delefterlønnen.

Til § 29 - andre indtægter

Bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende regel på dagpengeområdet i bekendtgørelsen om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 30 - beregning af fradrag

I nogle af bestemmelserne i kapitel 5 er beskrevet, hvordan fradrag mv. i delefterlønnen skal foretages. Det gælder § 23 (selvbygger/medbygger), § 24 (valgt som medlem af Folketinget mv.), § 27 (udenlandsk pension) og § 28 (delpension). Endvidere er der i §§ 16-18 beskrevet, hvordan der skal ske fradrag for lønarbejde ud over den fikserede arbejdstid. Der henvises til de enkelte bestemmelser.

Ved fradrag for indtægter i medfør af § 30 sker fradraget time for time. Beregningen sker enten på grundlag af den faktiske arbejdstid eller på grundlag af det timetal, der fremkommer ved, at en indtægt omregnes til timer med den gældende omregningssats.

Ved beregning af fradrag ved omregning anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge og fradraget sker pr. uge.

Indtægt (pr.uge) : omregningssatsen = timetal.

Det fremkomne timetal pr. uge skal herefter fratrækkes i timetallet for delefterløn pr. uge.

Ved udbetaling af pension fra udlandet skal den udenlandske pension ved hver delefterlønsudbetaling omregnes med den officielle valutakurs for møntfoden den første hverdag efter udbetalingens udløb.

Der gælder ingen mindsteudbetalingsregler ved udbetaling af delefterløn.

Til § 31 - oplysningspligt

Medlemmet har pligt til at oplyse om alt arbejde og alle indtægter, der har betydning for kassens bedømmelse af medlemmets ret til delefterløn. Oplysningerne skal gives på delefterlønskortet.

Hvis et medlem undlader at opfylde sin oplysningspligt, kan medlemmet pålægges sanktioner efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 og 3.

Til § 33 - arbejdsfri indtægter

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfri indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Hvis medlemmet har en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i bekendtgørelsen, medfører indtægten ikke fradrag i delefterlønnen.

Til § 34 - udtræden

Bestemmelsen indeholder en opregning af de situationer, hvor retten til delefterløn ophører eller bortfalder.

Stk. 1, nr. 5, skal ses i sammenhæng med reglerne i § 1, stk. 5, og § 27 og vejledningen til disse bestemmelser.

Hvis et medlem på delefterløn afgår ved døden, bortfalder retten til delefterløn med virkning fra dagen efter dødsfaldet.

Særligt om overgang til efterløn

Medlemmet kan ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, overgå til efterløn i umiddelbar tilknytning til delefterlønnens ophør. Medlemmer, der har modtaget delefterløn, kan dermed overgå, selv om betingelserne for ret til dagpenge, fx på grund af sygdom, ikke er til stede.

Der er fastsat nærmere regler om overgang til efterløn fra delefterløn i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen, og der henvises dertil.

I medfør af § 37, stk. 3, har kassen pligt til at vejlede medlemmet om retten til efterløn mv.

Særligt om overgang til dagpenge

Medlemmet kan i visse situationer modtage dagpenge efter en periode på delefterløn.

Det forhold, at medlemmet i en periode har modtaget delefterløn, medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt omfang. Medlemmets rådighed skal i øvrigt vurderes efter de herom gældende regler, herunder særligt bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Dagpengenes/efterlønnens størrelse

Regler om beregning af dagpengenes/efterlønnens størrelse efter en periode med delefterløn fremgår af bekendtgørelserne om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 35 - betingelser for at genindtræde

Det er en betingelse for at genindtræde i delefterlønsordningen, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at gå på delefterløn. Der henvises til bestemmelserne i kapitel 1.

For at undgå misbrug af reglerne om fiksering af arbejdstid mv. ved at udtræde af delefterlønsordningen og genindtræde, er der i stk. 2 og 3 fastsat dels en karantæneregel og dels en timeoverførselsregel.

Stk. 2 indebærer, at medlemmet har ret til at genindtræde på et hvilket som helst tidspunkt, men at delefterløn tidligst kan udbetales for perioder, der ligger mindst 12 uger efter seneste udtræden. Genindtræder medlemmet således 4 uger efter seneste udtræden, kan delefterlønsudbetalingen tidligst genoptages 8 uger efter genindtræden.

Personer, der har været på delefterløn som selvstændige erhvervsdrivende og som har været udtrådt, kan ikke genindtræde som selvstændige erhvervsdrivende, med mindre der er forløbet mindst 3 hele regnskabsår efter udtræden. Det skyldes kravet til den hidtidige drift af den selvstændige virksomhed i bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Til § 36 - fastlæggelse af den hidtidige arbejdstid ved

genindtræden

Ved genindtræden skal der som udgangspunkt anvendes den tidligere beregnede hidtidige arbejdstid. Denne kan anvendes, uanset omfanget af medlemmets beskæftigelse i den periode, hvor medlemmet var udtrådt.

Kun hvis der efter udtrædelsen foreligger sammenlagt mindst 26 uger, der kan indgå i opgørelsen efter § 3, kan der beregnes en ny hidtidig arbejdstid. Medlemmet skal anmode skriftligt om det. Opgørelsen af den ny hidtidige arbejdstid følger i øvrigt reglerne i § 3.

Til § 37, stk. 1 - forsikringsstatus i delefterlønsperioden

Et fuldtidsforsikret medlem, der går på delefterløn, kan fortsætte som fuldtidsforsikret medlem af kassen, selv om medlemmet arbejder på nedsat tid. Der er dermed ikke, som det er tilfældet ved overgang til delpension, krav om at medlemmet overflyttes til deltidsforsikring. Såfremt medlemmet ønsker at skifte til deltidsforsikring, skal kassen orientere om, hvilke konsekvenser et skift vil have, såfremt medlemmet senere ønsker at gå på efterløn eller evt. modtage dagpenge. Der skal i orienteringen indgå oplysning om anciennitetskravet i lovens § 75 d for ret til fuldtidsefterløn, og der skal også indgå oplysning om betingelserne for igen at blive fuldtidsforsikret.

Orienteringen om konsekvenserne skal gives skriftligt.

Til § 37, stk. 2

Hvis lønmodtageren i en længere periode arbejder under 12 timer om ugen i gennemsnit, mistes retten til delefterløn.

For at sikre, at medlemmet er opmærksom på forholdet, har kassen denne underretningspligt.

Til § 37, stk. 3 - overgang til efterløn

Der er fastsat nærmere regler om frister for ansøgning om efterløn mv. efter en periode med delefterløn i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

For at sikre, at medlemmet er bekendt med frister mv., er der i denne bestemmelse pålagt kassen pligt til give medlemmet vejledning om retten til at overgå til efterløn, når medlemmet udtræder af delefterlønsordningen.

Vejledningen skal ske skriftligt og senest i forbindelse med, at medlemmet udtræder af delefterlønsordningen.

Til § 39 - overgangsregel

Bestemmelsen i stk. 2, sikrer, at medlemmer, der er overgået efter de regler, der var gældende før 1. januar 1996 med hensyn til fradragsfrie bierhverv eller tilladte mindre jordbrug, fortsat kan udføre arbejdet uden fradrag i delefterlønnen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. marts 1996

Susanne L. Bærentzen

/ Birgitte Kjelgaard Andersen

Ingen