Vejledning om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. Indhold

§ 71, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning fastsætter derfor, at til orlovspersoner, der modtager orlovsydelse under ophold i udlandet uden for EØS-landene, kan ydelsen udbetales, uden at erklæring til udbetaling af orlovsydelse (blanket AR 281) foreligger hver måned.

Når perioden med orlovsydelse i udlandet uden for EØS-landene er ophørt, skal orlovspersonen over for arbejdsløshedskassen bekræfte, at betingelserne for at modtage orlovsydelse i hele perioden har været opfyldt. Orlovspersonen skal også oplyse, om pågældende har haft arbejde, indtægter eller lignende af betydning for udbetalingen af orlovsydelse, jf. § 71, stk. 3, i den nævnte bekendtgørelse.

Til brug herfor anvendes Erklæring til udbetaling af orlovsydelse ved ophold uden for EØS-landene (blanket AR 282). Der henvises herved til rundskrivelse nr. 99/94 af 31. august 1994.

XIII. Overgangsydelse

Når et medlem ønsker at overgå til overgangsydelse, skal pågældende afgive oplysninger på ansøgning om overgang til overgangsydelse (blanket AR 278), jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1183 af 22. december 1995 om overgangsydelse.

Overgangsydelse kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning herom, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 i, stk. 3, 2. pkt. Der skal derfor foreligge dokumentation for, hvornår arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen om overgang til overgangsydelse, fx ved at den forsynes med et modtagelsesstempel.

Før et medlem kan overgå til overgangsydelse, skal der endvidere foreligge dokumentation for forsikringskategori og medlemsskabets varighed, da medlemmet skal kunne opfylde betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, se afsnit XIV, B. Endvidere skal der foreligge dokumentation for, at medlemmet opfylder kravet om sammenlagt 12 måneders ledighed med dagpenge/feriedagpenge inden for de seneste 15 måneder.

Udbetaling af overgangsydelsen sker på grundlag af medlemmets oplysninger på tro og love på ydelseskortet (blanket AR 279), jf. § 9, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

Medlemmer på overgangsydelse, der ønsker at benytte retten til at tjene op til kr. 27.500 fradragsfrit, skal over for arbejdsløshedskassen skriftligt erklære sig villig til at tilbagebetale eventuelt for meget modtaget overgangsydelse, hvis medlemmet vælger at udtræde af ordningen midt i et kalenderår, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 5. Arbejdsløshedskasserne kan selv udforme denne erklæring.

Medlemmer, der er omfattet af ordningen om ret til fradragsfrit at tjene op til kr. 27.500, skal på ydelseskortet oplyse både om antallet af arbejdstimer og indtægtens størrelse, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2.

XIV. Efterløn

A. Udfyldelse af begæring om overgang til efterløn/beregning af efterlønssats

1. Lønmodtagere

Når en lønmodtager ønsker at overgå til efterløn, skal pågældende afgive oplysninger på ansøgning om overgang til efterløn for lønmodtagere (blanket AR 266), jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1161 af 21. december 1995 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

Om dokumentation ved beregning af medlemmets efterlønssats bemærkes, at dette sker efter samme regler som beregningen af dagpengesatsen, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 1171 af 21. december 1995 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere med tilhørende vejledning.

Der henvises derfor til afsnit V, A.

For lønarbejdende musikere og artister er der fastsat særlige regler i cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn.

Lønmodtagere, der modtager delpension, og som efterfølgende ønsker at overgå til efterløn, får beregnet efterlønssats på grundlag af det antal arbejdstimer , der danner grundlag for beregningen af arbejdstiden ved overgang til delpension, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 868 af 12. december 1986 om overgang og ret til efterløn for medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension med tilhørende vejledning af 23. december 1986.

Der skal foreligge dokumentation for det antal arbejdstimer, der danner grundlag for beregning af arbejdstiden ved overgang til delpension. Dokumentation herfor skal indhentes hos socialforvaltningen i bopælskommunen.

Ved afgivelse af ansøgning om overgang til efterløn bruges som ved ledighed for lønmodtagere Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259), se afsnit V, A.

2. Selvstændige erhvervsdrivende

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende ønsker at overgå til efterløn, skal pågældende afgive oplysninger på erklæring til brug ved overgang til efterløn efter endeligt ophør som selvstændig (blanket AR 256).

Dokumentation for efterlønssatsens størrelse og for, at der er tale om endeligt ophør, sker efter samme regler som for ledige selvstændige erhvervsdrivende. Der henvises derfor til afsnit V, B.

Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259) finder tilsvarende anvendelse, se afsnit V, A og B.

3. Modtagelse af ansøgning om overgang til efterløn

Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning herom, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 a, stk. 3. Der skal derfor foreligge dokumentation for, hvornår arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen om overgang til efterløn, fx ved at den forsynes med et modtagelsesstempel. Der henvises til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1161 af 21. december 1995 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen med tilhørende vejledning.

B. Dokumentation for forsikringskategori og medlemsanciennitet

Ved vurdering af, om medlemmet er berettiget til at modtage efterløn efter reglerne for fuldtidsforsikrede, skal der foreligge dokumentation for, hvilken forsikringskategori den pågældende har tilhørt i medlemsperioden.

Til dokumentation herfor kan anvendes blanket AR 287 eller på visse betingelser en udskrift fra arbejdsløshedskassens EDB-system.

Der skal, før et medlem kan overgå til efterløn, endvidere foreligge dokumentation for medlemskabets varighed.

Til dokumentation herfor kan ligeledes bruges blanket AR 287 eller på visse betingelser en udskrift af arbejdsløshedskassens EDB-system.

De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr. 897 af 9. november 1992 om dokumentation for medlemsanciennitet ved overgang til efterløn og overgangsydelse.

C. Opfyldelse af beskæftigelseskravet

Der skal foreligge dokumentation for, at medlemmet ved overgang til efterløn opfylder arbejdskravet eller er indplaceret i dagpengeperioden eller aktivperioden i overensstemmelse med reglerne herom, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, jf. §§ 53 og 55.

Der henvises herved til afsnit VI.

Ved overgang til efterløn fra overgangsydelse, se afsnit XIII, skal arbejdskravet dog ikke være opfyldt.

Ved genindtræden i efterlønsordningen efter udtræden af ordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet skal arbejdskravet heller ikke være opfyldt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 7.

D. Arbejde i efterlønsperioden

1. Efterlønserklæring

Efter udløbet af hvert kalenderår skal medlemmet udfylde en efterlønserklæring (blanket AR 268) for at kassen kan konstatere, om medlemmet i kalenderåret har haft mere end 200 timers arbejde eller indtægter, der påvirker efterlønnen.

Har medlemmet haft arbejde i årets løb, skal medlemmet afgive oplysninger herom på bilag til efterlønserklæring (blanket AR 269).

Hvis medlemmet kun har modtaget efterløn en del af kalenderåret, skal medlemmet kun udfylde efterlønserklæringen med eventuelt bilag for den del af kalenderåret, hvor medlemmet har modtaget efterløn.

Der henvises herved til § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om arbejde i efterlønsperioden med tilhørende vejledning.

Der henvises endvidere til § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1027 af 14. december 1994 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse med tilhørende vejledning.

2. Særlige regler for drift af jordbrug i efterlønsperioden

Arbejde inden for de 200 timer kan udføres som jordbrug, hvis ejendommens grundværdi (kontantværdi) androg mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering. Ved dokumenteret bortforpagtning til andre end medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn kan medlemmet bringe grundværdien under beløbsgrænsen. Bortforpagtningen skal ske ved skriftlig kontrakt, der gensidigt er uopsigelig i mindst 5 år.

Der henvises til § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om arbejde i efterlønsperioden med tilhørende vejledning.

Det er et krav, at der skal foreligge dokumentation for bortforpagtningen, herunder for den reducerede grundværdi. Fyldestgørende dokumentation for den reducerede grundværdi vil normalt kunne ske ved at sammenholde forpagtningsaftalen med kopi af det seneste specificerede ejendomsvurderingsskema.

XV. Delefterløn

A. Ansøgning om overgang til delefterløn

Når en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende ønsker at overgå til delefterløn, skal pågældende afgive oplysninger på ansøgning om overgang til delefterløn, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1186 af 22. december 1995 om delefterløn.

Der er udarbejdet en ansøgning om overgang til delefterløn for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (blanketterne AR 283 og AR 284). Der henvises til rundskrivelse nr. 136/94 af 20. december 1994 om blanketter til delefterløn.

B. Modtagelse af ansøgning om overgang til delefterløn

Delefterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning herom, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1186 af 22. december 1995 om delefterløn. Der skal derfor foreligge dokumentation for, hvornår arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen om overgang til delefterløn, fx ved at den forsynes med et modtagelsesstempel.

C. Dokumentation for forsikringskategori og medlemsanciennitet

Dokumentation for forsikringskategori og medlemsanciennitet sker efter samme regler, som gælder ved overgang til efterløn. Der henvises derfor til afsnit XIV, B.

D. Dokumentation for nedsættelse af arbejdstiden

1. Lønmodtagere

Et medlem, der ønsker at overgå til delefterløn som lønmodtager, skal ved ansættelsesbevis eller anden skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren dokumentere, at arbejdstiden efter overgangen nedsættes med mindst 1/4 i forhold til den hidtidige arbejdstid, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1186 af 22. december 1995 om delefterløn med tilhørende vejledning.

Arbejdsgiverens erklæring om arbejdstiden kan være særskilt eller fremgå af dokumenter, der skal afgives i henhold til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Medlemmets overgang til delefterløn kan først godkendes, når erklæringen foreligger.

Ved overgangen til delefterløn skal medlemmets hidtidige arbejdstid pr. uge opgøres, jf. § 3 i den nævnte bekendtgørelse. Opgørelsen sker som hovedregel på grundlag af medlemmets arbejde i de sidste 26 uger/6 måneder før overgangen til delefterløn. Der skal foreligge arbejdsgiverdokumentation som grundlag for opgørelsen af den hidtidige arbejdstid. Om kravene til arbejdsgiverdokumentationen henvises til afsnit VI.

2. Selvstændige erhvervsdrivende

For et medlem, der ønsker at overgå til delefterløn som selvstændig erhvervsdrivende, udgør den hidtidige arbejdstid 37 timer pr. uge.

Medlemmet skal dokumentere, at det personlige arbejde i den selvstændige virksomhed ved overgangen til delefterløn nedsættes til 18 1/2 time pr. uge. Arbejdstiden anses for nedsat, når det dokumenteres, at

1) dele af medlemmets hidtidige arbejde er bortfaldet mere end midlertidigt, eller

2) dele af medlemmets arbejde overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft, bortset fra medlemmets ægtefælle, samlever og/eller umyndige børn.

Der henvises herved til § 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1186 af 22. december 1995 om delefterløn med tilhørende vejledning.

Medlemmets arbejdsfunktioner skal være så klart afgrænsede og beskrevet, at det er muligt at konstatere, at medlemmets personlige arbejdsindsats er reduceret med ca. halvdelen til 18 1/2 time pr. uge. Det skal også dokumenteres, at der er tale om faktiske ændringer af varig karakter, som tidsmæssigt står i sammenhæng med medlemmets overgang til delefterløn. At arbejdsfunktionerne er bortfaldet/arbejdsmængden er nedsat, kan dokumenteres ved fx salg eller bortforpagtning af dele af virksomheden, indskrænkning af åbningstiden, salg af besætning eller ansættelse af ny arbejdskraft.

E. Opgørelse af arbejdstiden i delefterlønsperioden

Efter afslutningen af hver udbetalingsperiode skal medlemmet på delefterlønskortet oplyse om antallet af arbejdstimer (løntimer) pr. uge, og om arbejdet i perioden har svaret til den fikserede arbejdstid, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1186 af 22. december 1995 om delefterløn. Endvidere skal medlemmet på delefterlønskortet oplyse om andet arbejde, indtægter og forskellige former for fravær på delefterlønskortet.

Om delefterlønskortet henvises til rundskrivelse nr. 136/94 af 20. december 1994 om blanketter til delefterløn.

XVI. Telefonisk indtastning af dagpengekort mv.

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. kan ske på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger fra medlemmet, hvis arbejdsløshedskassen har tilladelse hertil fra direktoratet, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 134 af 27. februar 1995 om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger med tilhørende vejledning.

Tilladelsen er betinget af, at arbejdsløshedskassens statsautoriserede revisor erklærer, at kassens telefon- og EDB-systemer opfylder nærmere fastsatte vilkår af teknisk og administrativ karakter, jf. § 2, stk. 2, og § 5 i den nævnte bekendtgørelse.

Når udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger er ophørt, skal medlemmet på en dertil udarbejdet erklæring på tro og love afgive oplysninger om arbejde og indtægter mv. i udbetalingsperioden (sluterklæring), jf. § 4, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse.

Hvis arbejdsløshedskassen ikke fremskaffer den nævnte sluterklæring, kan kassen miste retten til refusion af de udbetalte dagpenge mv., medmindre den dokumenterer, at sluterklæringen ikke kan fremskaffes, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen.

De telefonisk indtastede oplysninger og sluterklæringen skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor materialet har dannet grundlag for udbetaling, jf. bekendtgørelsens § 6. Der henvises i øvrigt til afsnit XIX.

XVII. Øvrige oplysninger

Ud over de i punkterne II-XVI nævnte tilfælde, hvor dokumentationen er obligatorisk, påhviler det arbejdsløshedskasserne i tilfælde, hvor der er tvivl om medlems- og udbetalingsforhold, at indhente de oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for at træffe den korrekte afgørelse.

XVIII. Blanketter

Arbejdsløshedskasserne skal som dokumentation i de ovenfor beskrevne situationer som hovedregel anvende de af direktoratet udarbejdede blanketter, som er nævnt under de enkelte punkter.

Det påhviler også arbejdsløshedskasserne at sikre, at blanketterne er korrekt udfyldt.

På grund af de forskelle, der imidlertid kan være indenfor de mange faglige områder, der er underlagt arbejdsløshedsforsikringen, kan der være behov for blanketter med et mere specialiseret indhold. Arbejdsløshedskasserne kan derfor, hvis det skønnes nødvendigt, udarbejde egne blanketter, medmindre andre forhold udelukker dette.

Hvis en arbejdsløshedskasse ønsker at anvende egne blanketter, som skal erstatte de af direktoratet udarbejdede blanketter, skal disse forelægges direktoratet til godkendelse.

Disse blanketter skal mindst indeholde de samme oplysninger som i de af direktoratet udarbejdede blanketter. De må heller ikke være vanskeligere at anvende og udfylde end direktoratets blanketter.

En godkendelse kan ikke begrænses til en enkelt afdeling af en decentral kasse. En godkendelse forudsætter, at blanketterne skal anvendes af alle kassens afdelinger. Dette gælder dog ikke, hvis en arbejdsløshedskasse består af afdelinger, hvor hver afdeling har sit specielle faglige område.

Hvis arbejdsløshedskassen senere ønsker at foretage væsentlige ændringer af en blanket, som direktoratet allerede har godkendt, skal kassen på ny forelægge blanketten til godkendelse.

Hvis direktoratet foretager væsentlige ændringer i blanketmaterialet, fx på dagpengekortet, skal de arbejdsløshedskasser, der har fået godkendt - og derfor trykt - egne dagpengekort, hurtigst muligt indarbejde disse ændringer på kassernes dagpengekort.

For at undgå, at arbejdsløshedskasserne ved pludselige ændringer af blanketmaterialet skal kassere store oplag af egne blanketter, henstiller direktoratet, at kasserne er forsigtige med hensyn til oplagsstørrelse af egne blanketter. Direktoratet anbefaler derfor, at man som udgangspunkt ikke trykker blanketter til mere end 3-4 måneders forbrug.

XIX. Arkivering af dokumentationsmateriale

A. Opbevaringstid

Alt materiale , der dokumenterer retten til optagelse og til bevarelse af medlemsretten i arbejdsløshedsforsikringen og alt materiale , der dokumenterer retten til at udbetale og modtage arbejdsløshedsdagpenge mv., skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor materialet har dannet grundlag for udbetaling mv.

Det betyder for eksempel, at et dagpengekort skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor der har været udbetalt dagpenge efter den på kortet angivne periode. Derimod skal en ledighedserklæring, der i en årrække kan danne grundlag for udbetaling af dagpenge, opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor erklæringen senest har ligget til grund for en dagpengeudbetaling.

Optagelsesbegæringen skal dog opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor medlemmet er blevet optaget i forsikringen.

Hvis der opstår sager på enkelte medlemmer, suspenderes opbevaringsreglerne, indtil sagerne er endelig afgjort.

B. Særlige regler om dokumentation for ret til at overgå til efterløn og overgangsydelse

Af bekendtgørelse nr. 897 af 9. november 1992 om dokumentation for medlemsanciennitet ved overgang til efterløn og overgangsydelse fremgår det, hvilken dokumentation der skal foreligge, før medlemmerne kan overgå til efterløn og overgangsydelse.

De i bekendtgørelsen omtalte oplysninger skal til brug for medlemmernes overgang til efterløn registreres fra og med medlemmernes fyldte 35. år.

Oplysningerne skal endvidere opbevares indtil 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvor medlemmet ophører med at modtage efterløn og overgangsydelse.

C. Særlige regler for medlemmer, der efter udtræden af efterlønsordningen genindtræder i efterlønsordningen

Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan på visse betingelser genindtræde i efterlønsordningen. Der henvises herved til §§ 9-13 i bekendtgørelse nr. 1161 af 21. december 1995 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

Den almindelige opbevaringsregel på 5 år for materiale, der dokumenterer retten til efterløn, se afsnit A, er ikke altid tilstrækkelig i disse tilfælde.

Det medfører, at arbejdsløshedskasserne for medlemmer, der udtræder af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdslivet, skal opbevare det dokumentationsmateriale, der ligger til grund for den oprindelige overgang til efterløn indtil det tidspunkt, hvor medlemmet fylder 67 år.

I tilfælde, hvor medlemmet udtræder af efterlønsordningen uden mulighed for genindtræden eller afgår ved døden før det fyldte 67. år, gælder den almindelige regel om 5 års opbevaring fortsat.

D. Opbevaringsmåde mv.

Arbejdsløshedskassernes dokumentationsmateriale skal arkiveres sådan, at det er muligt med kort varsel at finde et vilkårligt udvalgt bilag.

Der skal i arbejdsløshedskasserne foreligge skriftlige retningslinjer for, hvor den originale dokumentation og eventuelle genparter heraf skal opbevares.

Det skal fremgå af retningslinjerne, om materialet skal opbevares i hovedledelsen eller i afdelingen. Hvis materialet skal opbevares i afdelingen, skal det også fremgå af retningslinjerne, om det skal være i en til- eller fraflyttet afdeling. Retningslinjerne skal endvidere indeholde bestemmelser om, på hvilken måde og i hvilken orden materialet skal opbevares.

Denne vejlednings bestemmelser om, hvor længe dokumentationsmaterialerne skal opbevares, skal indarbejdes i eller vedhæftes retningslinjerne.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at Registertilsynet har udtalt, at henvendelse til tidligere medlemmer på grundlag af de ved kasserne arkiverede data kun må ske, hvis det er påkrævet som følge af tilsynsmæssige forhold.

E. Elektronisk scanning af dokumentationsmaterialet

Elektronisk scanning indebærer, at det originale dokumentationsmateriale indlæses på EDB-materiale (optiske diske). På de optiske diske kan man kun skrive een gang i et givet område, og dette område kan ikke slettes igen. Det betyder, at det ikke er muligt at rette i et indscannet dokument.

Elektronisk scanning er mere sikkert end opbevaring af originalt dokumentationsmateriale.

Arbejdsløshedskasserne kan scanne originalt dokumentationsmateriale og destruere det originale dokumentationsmateriale, hvis følgende betingelser er opfyldt

1. Det originale blanketmateriale mv. skal overføres til EDB-materiale, som skal indeholde samtlige de oplysninger, der er afgivet på blanketmaterialet.

2. EDB-materialet skal kontrolleres for læsbarhed, fejl eller mangler, før det originale materiale destrueres.

3. De optiske diske skal opbevares på betryggende måde, således at dokumenterne sikres indtil udløbet af opbevaringsperioden. Der skal tages sikkerhedskopier af de optiske diske.

4. Arkiveringen ved hjælp af scanning af dokumentationsmaterialet skal ske således, at det er muligt hurtigt at finde billedet af et vilkårligt udvalgt dokument.

5. Udskrivningen af det scannede materiale skal være af så god en kvalitet, at dokumentet er let at læse og således, at samtlige oplysninger på originaldokumentet er medtaget.

6. Der skal til systemet være udarbejdet specielle beskrivelser af forretningsgangene, herunder blandt andet regler, der sikrer mod uautoriseret brug og ændringer af materialet. Der henvises herved til §§ 4-6 i bekendtgørelse nr. nr. 705 af 22. oktober 1991 om tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskassers administration mv. med tilhørende vejledning af 1. november 1991.

7. Arbejdsløshedskassernes statsautoriserede revisorer skal løbende foretage en vurdering af de under punkt 1-6 nævnte forhold, jf. revisionsinstruks af 3. april 1987 for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

Der henvises endvidere til rundskrivelse nr. 7/95 af 18. januar 1995 om opbevaring af dokumentationsmateriale ved hjælp af elektronisk scanning.

F. Anvendelse af mikrofilm

Hvis dokumentationsmateriale mikrofilmes, skal disse film opbevares i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor det originale materiale har dannet grundlag for udbetaling mv.

Originale bilag/blanketter, der mikrofilmes, skal opbevares i 1 år efter udgangen af det regnskabsår, hvor bilagene/blanketterne senest har dannet grundlag for udbetaling mv.

Arbejdsløshedskasser, der benytter mikrofilm, skal gennem passende kontrolforanstaltninger sikre

a) at alle oplysninger, der fremgår af det originale bilags- og EDB-materiale, overføres til filmen, der kontrolleres for læsbarhed, fejl eller mangler, før det originale materiale makuleres,

b) at filmen fremkaldes og opbevares på betryggende måde, således at filmens læsbarhed sikres indtil udløbet af opbevaringspligten, og

c) at filmen arkiveres således, at det teknisk er muligt hurtigt at finde billedet af et vilkårligt udvalgt bilag.

Til brug for arbejdsløshedskassernes egen eksterne revision, direktoratets tilsyn og Rigsrevisionen skal det fornødne udstyr til at finde og læse mikrofilmede bilag/blanketter stilles til disposition. Læsbare aftryk af bilagene/blanketterne skal leveres, i det omfang de originale bilag er makuleret.

Direktoratets vejledning nr. 104 af 2. juni 1994 er hermed ophævet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. marts 1996

Troels Nørgaard

/ Thorbjørn H. Pedersen

Vejledning om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. Indhold

I. Indledning

II. Optagelse

III. Overflytning

IV. Modregning for kontingent, rykning og slettelse af medlemmer der undlader at betale kontingent

V. Udfyldelse af ledighedserklæring/beregning af dagpenge

VI. Beskæftigelseskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53 og 55

VII. Udbetaling af dagpenge

VIII. Feriedagpenge

IX. Lønmodtagernes Garantifond

X. Arbejdsperioder mv. i andre lande

XI. Uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

XII. Orlovsydelse

XIII. Overgangsydelse

XIV. Efterløn

XV. Delefterløn

XVI. Telefonisk indtastning af dagpenge-

kort mv.

XVII. Øvrige oplysninger

XVIII. Blanketter

XIX. Arkivering af dokumentationsmateriale

I. Indledning

Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 79, stk. 3, at krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, arbejdsløshedskassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Denne bestemmelse betyder, at kravet på refusion bortfalder, og allerede udbetalte beløb skal tilbagebetales af arbejdsløshedskassen, uden at det er nødvendigt at påvise, at der er sket en fejludbetaling.

Hvis den nødvendige dokumentation kan skaffes frem efterfølgende, bevarer arbejdsløshedskassen dog retten til refusion, og udbetalte beløb skal ikke tilbagebetales.

I arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 8, er det endvidere fastsat, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsrådet kan fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringsloven. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

På denne baggrund skal direktoratet i det følgende redegøre for reglerne om, hvilken dokumentation i form af blanketter, 3. mands- eller medlemsattestation, der uden undtagelse skal foreligge, før udbetaling af ydelser (bortset fra kursusgodtgørelse) kan ske.

Endvidere redegøres for, efter hvilke retningslinjer dokumentationsmaterialerne skal opbevares.

Det understreges, at grundlaget for udbetalingerne skal være korrekt. Det vil blandt andet sige, at de nedenfor nævnte blanketter mv. skal være korrekt udfyldte , både af medlemmet og af arbejdsløshedskassen.

Hvis et mangelfuldt udfyldt blanketmateriale mv. har medført, at der er udbetalt ydelser (bortset fra kursusgodtgørelse) med urette, er arbejdsløshedskassen ansvarlig i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4.

II. Optagelse

A. Lønmodtagere

Til brug for optagelsen skal lønmodtagere give oplysninger på ansøgning om optagelse for lønmodtagere mv. (blanket AR 50), jf. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1144 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere med tilhørende vejledning.

Før optagelse kan ske, skal arbejdsløshedskassen påse, at lønarbejdet er dokumenteret ved lønsedler eller anden dokumentation fra arbejdsgiveren, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra a, og § 9, stk. 2, i den samme bekendtgørelse.

Arbejdskravet til optagelse kan opfyldes ved hjælp af timer, for hvilke der udbetales løn, eller ved hjælp af et ansættelsesbevis.

Hvis lønsedlerne eller ansættelsesbeviset ikke kan anses for at være et tilstrækkeligt sikkert grundlag for, at arbejdskravet er opfyldt, skal arbejdsløshedskassen indhente nærmere oplysninger fra arbejdsgiveren ved hjælp af Oplysninger fra Arbejdsgivere I (blanket AR 262).

Ved optagelse på grundlag af hverv som borgmester, rådmand, udvalgsformand, folketingsmedlem, regeringsmedlem eller som medlem af Europaparlamentet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra f, skal hvervet være dokumenteret ved hjælp af lønsedler, jf. § 9, stk. 4, i den nævnte bekendtgørelse.

Nærmere regler om arbejdsgiverdokumentation er fastsat i A-vejledning af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, giver også ret til optagelse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Hvis tilskuddet er begrundet i, at den pågældende person ikke - af fysiske eller psykiske årsager - kan forventes at opnå arbejde på det almindelige arbejdsmarked, kan der dog ikke ske optagelse.

Arbejdsløshedskasserne skal ved henvendelse til kommunerne sikre sig, at der i hvert enkelt tilfælde er tale om et projekt eller en oplæring, der indeholder arbejdselementer, der kan berettige til optagelse. Herefter kan en lønseddel fra kommunen være den tilstrækkelige og nødvendige dokumentation for optagelse.

Hvis ansøgeren på anmodningen om optagelse har oplyst

- at arbejdet udføres i egen eller ægtefælles selvstændige virksomhed, skal ansøgeren udfylde Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259).

- at ansøgeren eller ægtefællen ejer anparter eller aktier i det selskab, hvori ansøgeren er ansat, skal ansøgeren udfylde Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259).

For lønarbejdende musikere og artister er der fastsat særlige regler i cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn.

B. Nyuddannede og værnepligtige

Nyuddannede og værnepligtige skal til brug for optagelsen give oplysninger på ansøgning om optagelse for nyuddannede og værnepligtige (blanket AR 50), jf. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1144 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere med tilhørende vejledning.

Optagelse som nyuddannet og værnepligtig, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b og e, kan ske alene på grundlag af ansøgerens oplysninger på blanket AR 50.

I tvivlstilfælde skal der dog indhentes fornøden 3. mandsdokumentation om uddannelsen og værnepligten.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der gennemfører en uddannelse af 18 måneders/3 semestres varighed, kan vælge at gøre brug af sine dimittendrettigheder.

I sådanne tilfælde skal der foreligge skriftlig dokumentation for, at medlemmet senest 2 uger efter uddannelsens afslutning har tilkendegivet, at pågældende ønsker at gøre brug af sine dimittendrettigheder.

Der henvises til A-vejledning af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

C. Selvstændige erhvervsdrivende

Optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ske, når der foreligger dokumentation for, at den optagelsessøgende er begyndt egentlig virksomhedsudøvelse. Det er den optagelsessøgende, der skal dokumentere, at kravet om, at pågældende er beskæftiget ved virksomheden, er opfyldt.

Nærmere regler om kravene til dokumentation er fastsat i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning.

Den optagelsessøgende skal udfylde en optagelsesblanket for selvstændige erhvervsdrivende, der er godkendt af direktoratet, jf. § 6, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse.

D. Frist til at skaffe dokumentation

De under litra A og B nævnte dokumentationsformer skal som udgangspunkt foreligge senest 3 måneder efter, at arbejdsløshedskassen har modtaget anmodningen om optagelse. I modsat fald kan optagelsen annulleres. Der henvises til A-vejledning af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

E. Tidligere medlemskab af en arbejdsløshedskasse

I tilfælde, hvor ansøgeren på optagelsesbegæringen har svaret bekræftende på spørgsmålet, om pågældende tidligere har været medlem af en arbejdsløshedskasse, skal kassen hos den tidligere arbejdsløshedskasse indhente skriftlig dokumentation om følgende

1) Om der verserer uafsluttede sager vedrørende ansøgeren, og eventuelt hvad sagerne vedrører.

2) Om ansøgeren har gæld til arbejdsløshedskassen og eventuelt gældens størrelse og grundlaget for gældens opståen.

3) Om ansøgeren er blevet slettet som medlem af arbejdsløshedskassen på grund af svig over for denne eller over for en tidligere arbejdsløshedskasse.

Der henvises herved til rundskrivelser af 14. januar 1988 (F-AK-nr. 3/88, F-AF-nr. 3/88) og af 4. december 1990 (rundskrivelse nr. 57/90).

F. Optagelse som kombinationsforsikret

En person kan fuldtidsforsikres med status som kombinationsforsikret, når

1. den optagelsessøgende dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager, og

2. den optagelsessøgende samtidig dokumenterer at udøve selvstændig virksomhed og erklærer, at virksomheden udøves mere end midlertidigt i et omfang mellem 15 og 30 timer om ugen.

Dokumentationen for lønarbejdet sker efter de regler, der gælder for lønarbejdere, se afsnit II, A.

Dokumentationen for udøvelse af selvstændig virksomhed kan fx ske ved, at ansøgeren fremlægger dokumentation i form af momsregistrering og eventuelle momsangivelser, kassekladde, annoncer eller lignende, der udadtil tilkendegiver, at der er tale om erhvervsvirksomhed.

Hvis ansøgeren ønsker kombinationsforsikring på grundlag af deltagelse i ægtefælles virksomhed, skal pågældende fremlægge dokumentation for skattemæssig status som medarbejdende ægtefælle eller for indgået lønaftale med ægtefællen.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 1995 om kombinationsforsikring med tilhørende vejledning.

Til brug for optagelsen skal ansøgeren give oplysninger på ansøgning om optagelse for kombinationsforsikrede (blanket AR 52), jf. rundskrivelse nr. 30/95 af 31. marts 1995 om kombinationsforsikring.

G. Dokumentation for modtagelse af ansøgning om optagelse

Når arbejdsløshedskassen modtager optagelsesansøgningen, skal den forsynes med påstempling af modtagelsesdato. Der henvises til A-vejledning af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende og A-vejledning af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

III. Overflytning

A. Overflytning mellem arbejdsløshedskasser

Ved enhver overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser skal medlemmet og fraflytterkassen afgive oplysninger til tilflytterkassen på overflytningsblanketten (blanket AR 53) og eventuelt på bilag til overflytningsblanketten (blanket AR 54).

Overflytningssager skal som udgangspunkt behandles på grundlag af medlemmets oplysninger på tro og love.

I tvivlstilfælde kan der dog indhentes nærmere dokumentation fra arbejdsgiveren om ansættelsesforhold, arbejdstid mv.

Overflytningsblanketten skal bruges ved enhver overflytning mellem de anerkendte arbejdsløshedskasser, jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 148 af 2. marts 1994 om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser med tilhørende vejledning.

Bilaget til overflytningsblanketten kan enten vedlægges overflytningsblanketten eller udfyldes efterfølgende på begæring af den nye arbejdsløshedskasse. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis det senere bliver aktuelt at udbetale arbejdsløshedsdagpenge mv.

Fraflytterkassen kan undlade at udfylde bilaget, hvis den i stedet vedlægger EDB-udskrifter, der indeholder de samme oplysninger.

De oplysninger og beregninger, som tilflytterkassen modtager fra fraflytterkassen på bilaget til overflytningsblanketten, er ikke tilstrækkeligt udbetalingsgrundlag. Tilflytterkassen skal derfor sørge for, at de almindelige krav til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge er opfyldt.

Overflytning kan først ske fra det tidspunkt, hvor medlemmets hidtidige arbejdsløshedskasse har modtaget overflytningsblanketten. Ved overflytning på grundlag af arbejde kan overflytning dog tidligst ske fra det tidspunkt, hvor arbejdet begyndes, jf. § 10, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse. Overflytningsblanketten skal derfor forsynes med dokumentation for modtagelsestidspunktet, fx i form af et modtagelsesstempel.

B. Overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring

Ved overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring skal der foreligge arbejdsgiverdokumentation for arbejdets omfang.

Lønsedler kan anvendes som dokumentation for beskæftigelsens omfang, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring med tilhørende vejledning.

Hvis arbejdets omfang og tidsmæssige placering ikke fremgår tilstrækkeligt klart af lønsedlerne, skal kassen indhente nærmere oplysninger fra arbejdsgiveren. Der henvises herved til A-vejledning af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

Ved overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring skal der endvidere foreligge en af medlemmet underskrevet erklæring om tidspunktet for fuldtidsarbejdets begyndelse, jf. vejledningen til § 6 i den nævnte bekendtgørelse.

C. Overflytning til kombinationsforsikring

Et medlem kan overflyttes til kombinationsforsikring med status som fuldtidsforsikret, når

1. medlemmet dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager, og

2. medlemmet samtidig dokumenterer at udøve selvstændig virksomhed og erklærer, at virksomheden udøves mere end midlertidigt i et omfang mellem 15 og 30 timer om ugen.

Dokumentationen for lønarbejdet sker efter de regler, der gælder for lønarbejdere, se afsnit II, A.

Dokumentationen for udøvelse af selvstændig virksomhed kan fx ske ved, at medlemmet fremlægger dokumentation i form af momsregistrering og eventuelle momsangivelser, kassekladde, annoncer eller lignende, der udadtil tilkendegiver, at der er tale om erhvervsvirksomhed.

Hvis medlemmet ønsker overflytning til kombinationsforsikring på grundlag af deltagelse i ægtefælles virksomhed, skal pågældende fremlægge dokumentation for skattemæssig status som medarbejdende ægtefælle eller for indgået lønaftale med ægtefællen.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 1995 om kombinationsforsikring med tilhørende vejledning.

Til brug for overflytningen skal ansøgeren give oplysninger på ansøgning om optagelse for kombinationsforsikrede (blanket AR 52), jf. rundskrivelse nr. 30/95 af 31. marts 1995 om kombinationsforsikring.

Hvis medlemmet skal overflyttes fra en arbejdsløshedskasse uden kombinationsforsikring til en kasse med kombinationsforsikring, skal den almindelige overflytningsblanket (blanket AR 53) også udfyldes.

D. Udtræden af kombinationsforsikringen/overflytning til anden arbejdsløshedskasse

Et medlem kan udtræde af ordningen om kombinationsforsikring, hvis medlemmet ikke i de seneste 5 uger har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen, og hvis medlemmet skriftligt har meddelt arbejdsløshedskassen dette, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 1995 om kombinationsforsikring.

Hvis et kombinationsforsikret medlem af en lønmodtagerkasse får lønarbejde uden for kassens faglige område, skal der ske overflytning til en lønmodtagerkasse inden for det faglige område eller til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 17, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse. Som grundlag herfor anvendes overflytningsblanketten (blanket AR 53).

IV. Modregning for kontingent, rykning og slettelse af medlemmer der undlader at betale kontingent

A. Modregning for kontingent

En arbejdsløshedskasse skal modregne forfaldent medlemsbidrag til kassen i tilgodehavende dagpenge og andre ydelser fra kassen, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 748 af 13. september 1995 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse.

Når arbejdsløshedskassen modregner, skal den afgive en modregningserklæring til medlemmet. Dette kan for eksempel ske på den opgørelse, som udleveres til medlemmet ved dagpengeudbetalingen. Der henvises herved til A-vejledning af 13. september 1995 til den nævnte bekendtgørelse.

B. Rykning for kontingent

Der skal foreligge dokumentation for, at reglerne om skriftlig rykning for kontingent er overholdt, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 748 af 13. september 1995 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse. Der henvises til F-rundskrivelse nr. 19/86 af 17. april 1986.

Dokumentationen kan enten bestå af brevkopier af de afsendte rykkerskrivelser eller af EDB-udskrifter eller lignende, der viser, hvilke medlemmer der på et givet tidspunkt har fået tilsendt rykkerskrivelser.

Endelig kan dokumentationen for afsendelse af de nævnte breve ske ved, at postvæsenet kvitterer for, at brevene er indleveret til afsendelse hos postvæsenet.

C. Slettelse på grund af kontingentrestance

Arbejdsløshedskassen skal sikre sig fornøden dokumentation for, at skriftlig afgørelse om slettelse på grund af kontingentrestance er afsendt, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 748 af 13. september 1995 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse.

Dokumentationen herfor kan enten bestå af en kvittering fra postvæsenet om, at afgørelsen er indleveret til afsendelse eller er fremsendt som anbefalet post. Der henvises herved til A-vejledning af 13. september 1995 til den nævnte bekendtgørelse.

V. Udfyldelse af ledighedserklæring/beregning af dagpenge

A. Lønmodtagere

1. Udbetaling af dagpenge efter individuel sats

Før der kan udbetales dagpenge, skal medlemmet udfylde en ledighedserklæring for lønmodtagere (blanket AR 251).

Ledighedserklæringen skal udfyldes første gang et medlem ønsker at modtage dagpenge, og medlemmet skal på ny udfylde en ledighedserklæring, når medlemmet skal have beregnet en ny dagpengesats.

Der skal ved beregningen af medlemmets arbejdsfortjeneste endvidere foreligge dokumentation for den hidtidige indkomst. Dette skal som hovedregel ske ved hjælp af lønsedler. Hvis arbejdsløshedskassen skønner, at lønsedlerne ikke er et tilstrækkeligt sikkert grundlag, skal kassen indhente en arbejdsgivererklæring (blanket AR 274), jf. bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med tilhørende vejledning af 8. oktober 1986.

Hvis arbejdsgiverdokumentationen ikke kan fremskaffes, jf. § 7 i nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning, kan arbejdsfortjenesten dokumenteres ved hjælp af tro og love oplysninger.

Arbejdserklæringen (blanket AR 261) kan bruges hertil.

Dokumentation for fravær i beregningsperioden, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1171 af 21. december 1995 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, sker ved hjælp af erklæring om fravær (blanket AR 296).

Dokumentation for fravær kan endvidere ske ved hjælp af lønsedler eller andre oplysninger fra arbejdsgiveren, hvis disse oplysninger angiver årsagen til fraværet, fraværets tidsmæssige placering og fraværets omfang.

2. Mindstesats

Til fuldtidsforsikrede medlemmer, der i de seneste tre år før ledighedens indtræden har været medlem af en arbejdsløshedskasse og i samme periode har været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge med dimittendsatsen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1171 af 21. december 1995 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

Ved vurderingen af, om medlemmet opfylder betingelserne for at modtage mindstesatsen, lægges medlemmets oplysninger på tro og love til grund.

3. Andre forhold

For lønarbejdende musikere og artister er der fastsat særlige regler i cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn.

Hvis medlemmet på ledighedserklæringen har oplyst

- at medlemmet har andet lønnet eller ulønnet arbejde, skal medlemmet udfylde Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259).

- at medlemmet modtager dansk eller udenlandsk pension eller lignende, skal medlemmet udfylde Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259).

- at medlemmet eller dennes ægtefælle ejer eller driver selvstændig virksomhed - eventuelt i selskabsform - fx landbrug, skovbrug, pelsdyravl, udlejningsvirksomhed, forretning, konsulentvirksomhed mv., skal medlemmet udfylde Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259).

- at medlemmet er eller har været beskæftiget i en virksomhed, der ejes/drives af medlemmet og/eller medlemmets ægtefælle/samlever/nærmeste familie, skal medlemmet udfylde Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259).

- at medlemmet er eller har været beskæftiget i et selskab, hvori medlemmet og/eller medlemmets ægtefælle/samlever/nærmeste familie ejer aktier eller anparter, skal medlemmet udfylde Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259).

- at medlemmet er selvbygger/medbygger, skal medlemmet udfylde Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259).

B. Kombinationsforsikrede, der bliver ledige fra lønmodtagerarbejde

En kombinationsforsikret, der bliver fuldt ledig fra lønmodtagerarbejdet, skal udfylde en ledighedserklæring for lønmodtagere (blanket AR 251).

Der skal endvidere foreligge dokumentation for lønarbejdet i overensstemmelse med de regler, der er beskrevet i afsnit VI, A.

C. Selvstændige erhvervsdrivende

1. Hovedregel: endeligt ophør

Før et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage dagpenge efter endeligt ophør som selvstændig, skal medlemmet udfylde en ledighedserklæring for selvstændige erhvervsdrivende (blanket AR 256).

Der kan udbetales dagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Hovedreglen er, at der skal foreligge 3. mandsdokumentation for, at ophøret med det personlige arbejde er mere end midlertidigt.

Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 853 af 19. oktober 1992 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med tilhørende vejledning.

2. Undtagelse: midlertidigt ophør

I visse tilfælde kan der udbetales dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat at udøve virksomhed.

Til brug for arbejdsløshedskassen skal medlemmet i sådanne tilfælde udfylde en erklæring ved ledighed ved midlertidigt ophør som selvstændig (blanket AR 256).

Det er endvidere en betingelse, at der foreligger dokumentation for

a) at medlemmet er midlertidigt afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed,

b) at ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kan tilregnes medlemmet, og

c) at det væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet under det midlertidige ophør.

Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 626 af 20. juli 1995 om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse med tilhørende vejledning.

D. Beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende

1. Udbetaling af dagpenge efter mindstesatsen

Et medlem, der umiddelbart før ledigheden har drevet selvstændig virksomhed som hovederhverv i mindst 3 hele sammenhængende regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, kan vælge at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 82% af højeste dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 47, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 756 af 16. september 1993 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning af 20. september 1993.

Det er en betingelse for, at der kan udbetales dagpenge efter mindstesatsen, at medlemmet dokumenterer, at der i de seneste 3 hele regnskabsår har været udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse.

Dokumentationen kan bestå af toldoplysninger, der viser momsbevægelserne i de 3 regnskabsår. For virksomheder, der ikke er momspligtige, kan dokumentationen bestå af kasserapporter eller lignende, der viser virksomhedens omsætningstal. Der henvises i øvrigt til vejledningen af 20. september 1993 til nævnte bekendtgørelse.

2. Individuel dagpengesats

Hvis medlemmet inden 6 måneder efter ledighedens indtræden dokumenterer, at dagpengesatsen beregnet efter reglerne i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, udgør et højere beløb end mindstesatsen, er medlemmet berettiget til dette højere beløb, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 756 af 16. september 1993 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning af 20. september 1993.

Dokumentationen sker i form af et opgørelsesskema (blanket AR 255), der skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. § 6, stk. 4 og 5, i nævnte bekendtgørelse. Arbejdsløshedskassen kan dog konkret fravige denne betingelse, jf. § 6, stk. 5, 2. pkt.

3. Beregning ved hjælp af årsopgørelse

Hvis virksomheden har været drevet som en enkeltmandsvirksomhed, kan medlemmet i stedet for det under punkt D, punkt 1 eller 2 nævnte beregningsgrundlag vælge at få beregnet dagpengesatsen på grundlag af de seneste årsopgørelser for beregningsårene, medmindre beløbet er takseret eller skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne. Medlemmet skal erklære sig indforstået med, at virksomhedens overskud ifølge årsopgørelserne lægges til grund ved beregningen, og at overskuddet alene vedrører medlemmets hovedbeskæftigelse.

Opgørelsen heraf sker ved hjælp af opgørelsesskemaet (blanket AR 255).

Der henvises til § 7 i bekendtgørelse nr. 756 af 16. september 1993 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning af 20. september 1993.

Ved afgivelse af ledighedserklæring for selvstændige erhvervsdrivende anvendes som ved ledighedserklæring for lønmodtagere Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259), se afsnit A.

E. Kombinationsforsikrede, der bliver ledige fra selvstændig erhvervsvirksomhed

En kombinationsforsikret, der mere end midlertidigt ophører med udøvelsen af selvstændig virksomhed, skal udfylde en ledighedserklæring for selvstændig erhvervsdrivende (blanket AR 256).

Om dokumentation for ophøret henvises til reglerne i afsnit V, C-D.

F. Nyuddannede/værnepligtige

For medlemmer, der er optaget i en arbejdsløshedskasse efter afsluttet uddannelse og under aftjening af værnepligt, anvendes ledighedserklæring for nyuddannede/værnepligtige (blanket AR 265).

Hvis medlemmet efter uddannelsens eller værnepligtens afslutning har haft 12 ugers/3 måneders arbejde, skal medlemmet dog udfylde en ledighedserklæring for lønmodtagere (blanket AR 251), se afsnit A.

Supplerende oplysninger om: (blanket AR 259) bruges også i dette tilfælde, se afsnit A.

VI. Beskæftigelseskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53 og 55

A. Dokumentation for arbejde

Før dagpenge kan udbetales første gang, skal arbejdsløshedskassen sikre sig, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

Beregningen af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt arbejdsforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1995 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode med tilhørende vejledning.

Som arbejdsgiverdokumentation skal der derfor foreligge lønsedler , der angiver antallet af medlemmets arbejdstimer og deres placering. Hvis lønsedlerne ikke indeholder de nødvendige oplysninger, skal kassen indhente dokumentationen for medlemmets arbejde hos medlemmets tidligere arbejdsgiver(e) ved hjælp af Oplysninger fra Arbejdsgivere II (blanket AR 263).

Nærmere regler herom er fastsat i § 3 i bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med tilhørende vejledning af 8. oktober 1986.

Hvis arbejdsgiverdokumentationen ikke kan fremskaffes, jf. § 7 i nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning, kan beskæftigelseskravet dokumenteres ved hjælp af tro og love oplysninger. Dette sker ved hjælp af arbejdserklæringen (blanket AR 261).

Er arbejdsgiveren gået konkurs, skal arbejdsløshedskassen rette henvendelse til kurator for arbejdsgiverens konkursbo for at skaffe den nødvendige arbejdsgiverdokumentation.

Hvis kurator meddeler arbejdsløshedskassen, at arbejdsgiveroplysningerne ikke kan fremskaffes, er kurators erklæring herom tilstrækkelig dokumentation for, at arbejdsløshedskassen herefter kan udbetale arbejdsløshedsdagpenge på tro og love, jf. § 7, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse.

Reagerer kurator ikke på en henvendelse fra arbejdsløshedskassen om arbejdsgiveroplysninger, skal kassen rette henvendelse til skifteretten med henblik på, at skifteretten kan pålægge kurator at besvare kassens henvendelse.

Nærmere retningslinjer herom er fastsat i rundskrivelse nr. 58/89 af 10. november 1989 om arbejdsgiverdokumentation i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er gået konkurs.

B. Dokumentation for forlængelse af referenceperioden

Dokumentation for forlængelse af referenceperioden, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1995 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, sker ved hjælp af erklæring om fravær (blanket AR 296).

Dokumentation for fravær kan endvidere ske ved hjælp af lønsedler eller andre oplysninger fra arbejdsgiveren, hvis disse oplysninger angiver årsagen til fraværet, fraværets tidsmæssige placering og fraværets omfang.

C. Lønarbejdende musikere og artister

For lønarbejdende musikere og artister er der fastsat særlige regler i cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn til lønarbejdende musikere og artister.

D. Dokumentation for ophør med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

1. Almindelige regler

Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan ophøre med at være omfattet af den begrænsede dagpengeperiode, når medlemmet på tro og love har afgivet en skriftlig og begrundet erklæring om at være ophørt med udøvelsen af selvstændig virksomhed, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med tilhørende vejledning. Der skal foreligge dokumentation for afmeldelse af en eventuel momsregistrering af virksomheden. Arbejdsløshedskassen kan forlange yderligere dokumentation, hvis den finder behov herfor.

Ophøret skal være begrundet i virksomhedens lukning eller overdragelse til andre end ægtefællen eller umyndige børn.

Ophøret kan også anerkendes, hvis medlemmet fremlægger dokumentation for, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet til andre end ægtefællen, samleveren eller umyndige børn, jf. § 7, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.

Der henvises også til Meddelelse fra DfA nr. 34/93 af 6. juli 1993 om dokumentation for ophør med bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

2. Særligt om fritagelse for den begrænsede dagpengeperiode for landbrugere ved delvis bortforpagtning

Der kan ske fritagelse for den begrænsede dagpengeperiode for landbrugere ved dokumenteret bortforpagtning i et sådant omfang, at grundværdien af den resterende del af ejendommen ikke overstiger den fastsatte beløbsgrænse, jf. § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med tilhørende vejledning.

Dokumentation for den reducerede grundværdi sker normalt ved at sammenholde forpagtningsaftalen med det seneste specificerede ejendomsvurderingsskema, hvis dette angiver en utvetydig og tilstrækkelig reduktion af værdien af den resterende ejendom. Endvidere kan dokumentationen for den delvise bortforpagtning ske ved hjælp af vurderingsrådene, der efter anmodning kan afgive erklæring om, hvor stor en andel af grundværdien, der kan henføres til det bortforpagtede areal, jf. også Meddelelse fra DfA nr. 67/88 af 27. december 1988.

VII. Udbetaling af dagpenge

Til brug for kassens udbetaling af dagpenge skal der for hver dagpengeperiode foreligge et dagpengekort, der er udfyldt af medlemmet (blanket AR 271 (14-dages kort)) eller blanket AR 272 (månedskort)).

Medlemmet skal udfylde dagpengekortet i overensstemmelse med de gældende regler herom, ligesom det skal underskrives og dateres af medlemmet.

Underskrift og datering må først ske ved dagpengeperiodens udløb.

Dagpengekort mv. skal indleveres til kassen umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb.

Nærmere regler herom er fastsat i § 9, stk. 2, i standardvedtægt for danske anerkendte arbejdsløshedskasser, jf. bilaget til bekendtgørelse nr. 758 af 15. september 1995.

Der henvises endvidere til rundskrivelse nr. 41/94 af 17. marts 1994 vedrørende nye dagpengekort.

Om telefonisk indtastning af dagpengekort mv. henvises til afsnit XVI.

A. Kontakt med arbejdsformidlingen

Det er en betingelse for, at der kan udbetales dagpenge, at medlemmet gennem kontakt med arbejdsformidlingen tilkendegiver, at medlemmet fortsat er ledig og arbejdssøgende. Ledige medlemmer, som ønsker at modtage dagpenge, skal derfor straks ved ledighedens indtræden give personligt fremmøde på arbejdsformidlingen, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Ved tilmeldingen modtager ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et dagpengekort med arbejdsformidlingens påstempling. Det er dokumentation for, at vedkommende er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 15 i den nævnte bekendtgørelse.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have tilbagevendende kontakt med arbejdsformidlingen. Hvis arbejdsformidlingen ikke modtager tilbagemelding fra den ledige på kontakten, skal arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom. Der henvises herved til § 19, stk. 1 og 2, i den nævnte bekendtgørelse.

Hvis den ledige får arbejde på fuld tid af mindst 14 dages varighed, bliver syg i en periode af mindst 14 dages varighed, eller af andre grunde ikke ønsker at stå tilmeldt arbejdsformidlingen, skal pågældende afmelde sig på arbejdsformidlingen, jf. § 20, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse. Ledige kan på dagpengekortet angive, at vedkommende skal afmeldes på grund af arbejde, sygdom eller andet. Afmeldingen skal dog kun ske, hvis perioden med arbejde, sygdom eller andet bliver på mere end 14 dage i den næste udbetalingsperiode, jf. § 20, stk. 3, i den nævnte bekendtgørelse.

Hvis den ledige er blevet afmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 20 i den nævnte bekendtgørelse, skal vedkommende straks ved ny ledighed eller efter sygdomsophør med efterfølgende ledighed tilmelde sig arbejdsformidlingen igen efter reglerne i § 14. Dette er en betingelse for at kunne modtage dagpenge, jf. § 21 i den nævnte bekendtgørelse.

Det er endvidere i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed fastsat, at medlemmet skal være tilmeldt og have kontakt med arbejdsformidlingen.

B. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Et medlem, der har modtaget en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre det antal timer, der er udbetalt dagpengegodtgørelse for, og et »G« ud for den 1. og 2. ledighedsdag, jf. § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1143 af 20. december 1995 om udbetaling af supplerende dagpenge.

Arbejdsløshedskassen må kun udbetale dagpenge for den 1. og 2. ledighedsdag, når arbejdsgiverens forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag er bortfaldet, jf. § 14 i nævnte bekendtgørelse.

En arbejdsgiver har pligt til på hver lønseddel at oplyse, om der i perioden er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet. Det skal endvidere fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i løbet af kalenderåret, jf. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1145 af 20. december 1995 om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Når et medlem bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, og der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, eller der er udbetalt halve dagpengegodtgørelser, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse medlemmet om årsagen hertil, jf. § 9, stk. 2, i samme bekendtgørelse.

Oplysningerne skal gives på lønsedlen eller på en af arbejdsgiveren udarbejdet erklæring, jf. § 9, stk. 3, i den samme bekendtgørelse. Som bilag til bekendtgørelsen er indsat en erklæring fra arbejdsgiveren, der viser, hvad den som minimum skal indeholde.

Arbejdsløshedskassen kan ikke registrere, om medlemmet har modtaget dagpengegodtgørelse i situationer, hvor medlemmet i øvrigt ikke udfylder dagpengekort.

Når en arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse til det samme medlem er bortfaldet, kan lønsedler, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, anvendes som dokumentation for, at medlemmet har modtaget dagpengegodtgørelse 16 gange, jf. § 10 i den samme bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

Hvis lønsedlerne ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, har arbejdsgiveren pligt til at give oplysningen på en særskilt erklæring. Erklæringen skal underskrives af medlemmet og arbejdsgiveren, og medlemmet skal give den til arbejdsløshedskassen, jf. § 10, stk. 2, i den samme bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

Når denne dokumentation foreligger, kan kassen udbetale dagpenge fra og med 1. ledighedsdag, hvis medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at modtage dagpenge.

C. Vejrlig og materialemangel

Bliver et medlem ledigt på grund af vejrlig eller materialemangel, skal medlemmet påføre dagpengekortet »V« eller »M« for de pågældende dage. Medlemmet skal også ud for hver af de ledige dage påføre dagpengekortet det antal timer, som medlemmet eventuelt har arbejdet eller har fået løn for som ventetid, jf. § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1143 af 20. december 1995 om udbetaling af supplerende dagpenge.

Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge for sådanne dage, at medlemmet ikke har ret til løn, arbejdsvederlag eller dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Endvidere er det en betingelse, at arbejdsgiveren eller den, som arbejdsgiveren har bemyndiget hertil, i rubrikken »arbejdsgiverens navn og adresse« ud for hver af de ledige dage, der skyldes vejrlig eller materialemangel, har attesteret, at der ikke har kunnet arbejdes på disse dage, jf. § 15, stk. 3, i nævnte bekendtgørelse.

D. Supplerende dagpenge til medlemmer med opsigelsesvarsel

Når et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, er det en betingelse for udbetaling af supplerende (nedsatte) dagpenge, at der foreligger en frigørelsesattest (blanket AR 230), som er udfyldt af arbejdsgiveren, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed og § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1143 af 20. december 1995 om udbetaling af supplerende dagpenge.

Det er alene arbejdsgiveren eller den, som arbejdsgiveren bemyndiger hertil, der kan underskrive frigørelsesattesten.

Der skal kun foreligge en frigørelsesattest, hvis arbejdet på nedsat tid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde.

Der skal ikke anvendes en frigørelsesattest, hvis arbejdsgiveren i ansættelseskontrakten har givet afkald på det almindelige opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid, end arbejdsgiveren kan tilbyde.

Hvis frigørelsesattesten eller ansættelseskontrakten er kassen i hænde i underskrevet stand senest 14 dage efter, at ansættelsen er begyndt, kan medlemmet få nedsatte dagpenge fra ansættelsesforholdets 1. dag, jf. § 17, stk. 3, i førstnævnte bekendtgørelse.

14 dages-fristen løber først fra det tidspunkt, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge.

14 dages-fristen anses for overholdt, hvis det i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb er meddelt fra arbejdsgiverens side, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt efterfølgende bliver indsendt til arbejdsløshedskassen. Det er en betingelse herfor, at stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation fremlægges af medlemmet for arbejdsløshedskassen inden for 14 dages-fristen.

E. Overførsel af overskydende timer

Når et fuldtidsforsikret medlem i de forudgående 12 uger/3 måneder før tidspunktet for tilmeldingen til arbejdsformidlingen og anmodningen om dagpenge (opgørelsestidspunktet) sammenlagt har haft lønnet arbejde af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, skal alle overskydende timer overføres, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 761 af 11. september 1992 om overførsel af overskydende timer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 786 af 25. september 1995.

Dokumentationen for medlemmets arbejde sker som hovedregel ved hjælp af medlemmets oplysninger på tro og love. Skema til opgørelse af overskydende timer (blanket AR 232) anvendes hertil. Blanketten skal bruges, medmindre arbejdsløshedskassen - som følge af, at medlemmet har fået fulde eller nedsatte dagpenge - fra medlemmets dagpengekort har alle nødvendige oplysninger til brug for opgørelsen af overskydende timer.

I tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen til brug for beregning af medlemmets dagpengesats skal indhente arbejdsgiverdokumentation for arbejdsfortjenesten, se afsnit V, A, lægges denne dokumentation til grund ved opgørelsen af overskydende timer.

Hvis et medlem er udsendt til udlandet af en arbejdsgiver, der er etableret i Danmark, og arbejdet er omfattet af en dansk overenskomst, skal der ved beregning af overskydende timer tages udgangspunkt i den overenskomstmæssigt aftalte normale ugentlige arbejdstid. Hvis det af aftalen mellem de overenskomstmæssige parter fremgår, at arbejdstiden for arbejde i udlandet fastlægges individuelt, tages der udgangspunkt i den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid. Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde i Danmark.

Hvis et medlem bliver ansat hos en arbejdsgiver i udlandet, baseres opgørelsen af de overskydende timer på fagets normale ugentlige arbejdstid ifølge den gældende overenskomst eller lov herom i det pågældende land. Hvis det af den gældende overenskomst eller lov herom i det pågældende land fremgår, at arbejdstiden kan fastlægges individuelt, baseres opgørelsen af de overskydende timer dog på den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid. Hvis arbejdstiden ikke er reguleret ved lov eller overenskomst, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde i Danmark.

Der henvises herved til vejledning af 17. september 1992 til nævnte bekendtgørelse.

F. Arbejdsfordeling

Før en arbejdsfordeling kan iværksættes, skal arbejdsgiveren give meddelelse til arbejdsformidlingen herom (blanket AR 292). Arbejdsgiveren skal på det dertil hørende bilag (blanket AR 293) oplyse, hvilke personer der er omfattet af arbejdsfordelingen.

Arbejdsgiveren har ved sin underskrift på disse blanketter attesteret, at fordelingen er etableret i overensstemmelse med gældende overenskomst eller ved aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden.

Straks efter modtagelsen af meddelelsen skal arbejdsformidlingen sende en kopi heraf til den eller de implicerede arbejdsløshedskasser.

Medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, kan herefter modtage supplerende dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 1143 af 20. december 1995 om udbetaling af supplerende dagpenge.

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling og har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre et »B« ud for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med, at medlemmet begynder på arbejdsfordelingen, jf. § 12 i nævnte bekendtgørelse.

G. Fradrag i dagpengene i tilfælde, hvor arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres

Et medlem, der i en ledighedsperiode udfører arbejde, der har en sådan karakter, at den medgåede tid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, skal på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, påføre bruttoindtægten på dagpengekortet.

Hvis medlemmet ønsker at fratrække dokumenterede nødvendige udgifter til indtægtens opnåelse, skal medlemmet påføre udgiften og udgiftens art på dagpengekortet.

Dokumentation for udgiftens størrelse og art sker således som udgangspunkt ved hjælp af medlemmets oplysninger på dagpengekortet.

Herefter kan der ske fradrag i dagpengene på grundlag af medlemmets nettoindtægt , der omregnes til timer, jf. § 3, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 1143 af 20. december 1995 om udbetaling af supplerende dagpenge.

Der henvises endvidere til rundskrivelse af 21. november 1988 (F-AK-nr. 55/88, F-AF-nr. 51/88).

H. Selvbyggere/medbyggere

1. Selvbyggere er som hovedregel udelukket fra at modtage dagpenge, så længe byggeriet står på.

Om de nærmere regler og de undtagelser, der er fra hovedreglen, henvises til § 4 i bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge med tilhørende vejledning af samme dato.

2. Betingelserne for, at en medbygger kan modtage dagpenge, indtil pågældende selv begynder sin del af arbejdet, er, at medlemmet ved hjælp af indgåede aftaler kan dokumentere sin andel som medbygger, og at medlemmet, før medlemmet selv går i gang med byggeriet, skriftligt kan bevise, at det hidtidige arbejde er udført af andre håndværksmestre.

Dette kan ske ved fremlæggelse af dokumentation fra de pågældende mestre eller ved forevisning af regninger fra disse.

Der skal dog i alle tilfælde foreligge en tro og love erklæring fra medlemmet.

Om de nærmere regler henvises til § 4 i nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

I. Sæsonarbejde

Medlemmer, der har været beskæftiget med sæsonarbejde, skal på samme måde som andre ledige medlemmer være arbejdssøgende til fuldtids- og helårsarbejde.

Et medlem kan efter en konkret vurdering anses for at have begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til sæsonarbejde, hvis medlemmet ikke har været aktivt arbejdssøgende til andet arbejde end sæsonarbejde, jf. § 12, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning.

J. Deltagelse i undervisning

Medlemmer, der i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a bevarer deres dagpengeret under deltagelse i undervisning, har pligt til at underrette arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen om deltagelse i undervisning, jf. § 11, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Efter aftale med arbejdsformidlingen kan medlemmet erstatte den personlige kontakt med arbejdsformidlingen med en anden form for kontakt.

Geografiske afstande vil undtagelsesvis alt efter undervisningens længde kunne begrunde, at den personlige kontakt erstattes af anden form for kontakt.

Hvis dette er tilfældet, skal det fra undervisningsstedets side attesteres på dagpengekortet, at medlemmet deltager i undervisningen.

K. Afvisning af formidlet arbejde/arbejdsophør

Regler om dokumentation for tidspunktet for og årsagen til medlemmets seneste arbejdsophør er fastsat i § 5 i bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med tilhørende vejledning af 8. oktober 1986.

Det fremgår heraf, at arbejdsløshedskasserne ikke i alle tilfælde er forpligtet til at indhente arbejdsgiverdokumentation for årsagen til medlemmets seneste arbejdsophør.

Hvis kassen på baggrund af de foreliggende oplysninger er i tvivl, om et arbejdsophør giver anledning til foranstaltninger i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 1, nr. 1-4, skal der indhentes oplysninger om årsagen til arbejdsophøret hos medlemmets tidligere arbejdsgiver.

Herefter fastsættes følgende

1. Hovedregler

I tilfælde, hvor et medlem afslår at overtage et formidlet arbejde, eller medlemmet som lønmodtager ophører i et arbejdsforhold, påhviler det arbejdsløshedskassen at sikre sig dokumentation for årsagen hertil.

Ved oplysningen af sagen bør arbejdsløshedskassen som hovedregel sikre sig både arbejdsformidlingens/arbejdsgiverens og medlemmets skriftlige forklaring om hændelsesforløbet og årsagen til afslaget/ophøret.

Hvis arbejdsløshedskassen indhenter oplysninger fra arbejdsgiveren, anvendes blanket AR 264.

2. Særlige tilfælde

a./ Voldsramte medlemmer

Et medlem har gyldig grund til arbejdsophør, når medlemmet opsiger sit arbejde på grund af flytning uden for det hidtidige hjemsted som følge af samboende ægtefælles eller samlevers fysiske vold mod medlemmet, og når arbejdsophøret og flytningen sker i tilknytning til den fysiske vold, jf. § 23, stk. 1, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning.

Der skal foreligge lægeerklæring eller politianmeldelse for, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.

Der er udarbejdet en standardlægeattest til brug for sagsbehandlingen (blanket AR 277). Attesten udleveres af arbejdsløshedskassen, og den udfyldes af medlemmet sammen med lægen.

Der henvises til rundskrivelser nr. 42/91 af 1. november 1991 og nr. 64/93 af 26. juli 1993 om standardlægeattester til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

Kan et medlem ikke dokumentere at have været udsat for fysisk vold, har direktoratet mulighed for at dispensere fra reglerne om karantæne på grund af selvforskyldt ledighed, jf. § 23, stk. 1, nr. 14, i nævnte bekendtgørelse. Det kræver, at det ved politianmeldelse dokumenteres, at medlemmets flytning og arbejdsophør i tilknytning hertil skyldtes overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samlevers side.

b./ Udvikling eller produktion af krigsmateriel

Et medlem kan uden dagpengemæssige konsekvenser undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejde, der består i udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 4.

Som dokumentation for, at arbejdet består i udvikling og produktion af krigsmateriel, skal arbejdsløshedskassen indhente justitsministeriets skriftlige erklæring om, at virksomheden er omfattet af lov om krigsmateriel, jf. § 23, stk. 1, nr. 9, og § 39, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning.

c./ Afslag på arbejde eller ophør med arbejde på grund af helbred

Afslag på arbejde eller ophør i et ansættelsesforhold på grund af helbred er kun gyldigt begrundet, hvis der foreligger fornøden lægelig dokumentation herfor, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, og § 39, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning.

Der er udarbejdet en standardlægeattest til brug for sagsbehandlingen (blanket AR 275). Attesten udleveres af arbejdsløshedskassen, og den udfyldes af medlemmet sammen med lægen.

Der henvises til rundskrivelser nr. 42/91 af 1. november 1991 og nr. 64/93 af 26. juli 1993 om standardlægeattester til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

1. Rådighed

I bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning er indholdet af rådighedsforpligtelsen reguleret.

Opmærksomheden henledes særligt på følgende forhold

1. Sædvanligt arbejdsområde

Et medlem, der ikke kan overtage arbejde inden for sit faglige område, kan få dagpenge, når medlemmet kan overtage arbejde inden for andre faglige områder, og medlemmet har oplyst arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen om, hvilket arbejde medlemmet kan overtage, jf. § 6, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse.

2. Arbejdssøgning

Et ledigt medlem skal på anmodning fra sin arbejdsløshedskasse give oplysninger om sin arbejdssøgning og deltagelse i kurser mv., jf. § 13, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse.

3. Arbejdssøgning i udlandet

Et medlem kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet under arbejdssøgning i et andet land i op til 5 dage, hvis medlemmet inden afrejsen over for arbejdsløshedskassen godtgør at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land.

Medlemmet skal oplyse arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen om, hvor mange dage medlemmet ønsker at opholde sig i udlandet.

Der henvises til § 15 i nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

4. Underretning til Arbejdsformidlingen - Rimeligt arbejde

Når et medlem har været ledigt i sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 15 måneder, skal medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde, som ligger uden for medlemmets hidtidige faglige område, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelsen. Arbejdsløshedskassen skal i så fald underrette arbejdsformidlingen herom, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

Underretningen til Arbejdsformidlingen skal ske i elektronisk form, jf. rundskrivelserne nr. 17/95 af 9. marts 1995 og nr. 26/95 af 24. marts 1995 om blandt andet intensiveret rådighedstilsyn fra den 1. april 1995.

Arbejdsløshedskasserne skal sikre sig dokumentation for, at der er foretaget elektronisk underretning i overensstemmelse med foranstående.

5. Notatpligt om vejledningsaktiviteter mv.

Af § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1153 af 20. december 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt, fremgår det, at arbejdsløshedskassen skal notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om, og notere de oplysninger, medlemmet har givet til brug for arbejdsløshedskassens vejledning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit VII, M, om arbejdsløshedskassens vejledningspligt overfor sine medlemmer.

6. Krav om arbejde ved manglende rådighed

Et medlem, der efter bekendtgørelsens § 25, §§ 31-32 eller §§ 36-37 har mistet retten til dagpenge, kan igen få ret til dagpenge, når der foreligger arbejdsgiverdokumentation for, at medlemmet opfylder de krav om arbejde, der er stillet i bekendtgørelsens § 25, stk. 3-5, eller § 40.

Om kravene til dokumentationen henvises til afsnit VI, A.

7. Tro og love erklæring

Et medlem, der ikke står til rådighed, jf. § 26, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse, vil ved dokumentation, eventuelt i form af en erklæring om, at der nu ikke foreligger forhindringer for at overtage arbejde, igen kunne anses for at være til rådighed.

8. Sygdom i en længere periode

Arbejdsløshedskassen skal i øvrigt undersøge og vurdere et medlems rådighed, når medlemmet i en længere periode har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, jf. vejledningen til § 31, stk. 3, i nævnte bekendtgørelse.

Hvis medlemmet har været syg i en længere periode, og arbejdsløshedskassen vurderer, at medlemmet er til rådighed, kan det dog være hensigtsmæssigt at skaffe dokumentation for, at medlemmet igen kan overtage arbejde, f.eks. ved hjælp af en tro og love erklæring fra medlemmet.

Hvis medlemmet har været syg i en meget lang periode - det vil sige i mindst 2 år - eller medlemmets ret til sygedagpenge udløber som følge af tidsbegrænsningen i sygedagpengereglerne, og medlemmet herefter melder sig rask og beder om dagpenge, skal der også foretages en rådighedsvurdering.

En lægeattest kan i denne situation være et nødvendigt led i arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering.

Til dette brug er der udarbejdet en standardlægeattest (blanket AR 276).

Arbejdsløshedskassen udleverer attesten til medlemmet, der udfylder attesten sammen med lægen.

Der henvises til vejledningen til bekendtgørelsen og til rundskrivelser nr. 42/91 af 1. november 1991 og nr. 64/93 af 26. juli 1993 om standardlægeattester til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

M. Arbejdsløshedskassens vejledningspligt over for sine medlemmer

I § 13 i bekendtgørelse nr. 1151 af 20. december 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt er det fastsat, at kassen skal sikre sig den fornødne dokumentation for kassens administration af reglerne i denne bekendtgørelse.

I bekendtgørelsens § 8 er det anført, at medlemmet skal medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har behov for at kende for at kunne opfylde sin vejledningspligt.

Af bekendtgørelsens § 12, stk. 2, fremgår det, at arbejdsløshedskassen skal notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om, og notere de oplysninger, medlemmet har givet til brug for kassens vejledning. Notaterne skal opbevares af kassen, jf. bilag 2 til bekendtgørelsen.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen skal notere arten og tidspunktet for de kurser medlemmet har gennemført. Endvidere skal kassen notere det antal stillinger, medlemmet har søgt inden for eller uden for sit faglige område inden for en periode på mindst 6 måneder, siden medlemmet blev ledig eller sidst har været til et vejledningsmøde eller er blevet rådighedsvurderet.

Arbejdsløshedskassens notater i forbindelse med sin vejledningspligt kan ske på skemaet i bilag 2 til bekendtgørelsen.

Af bekendtgørelsens § 9 fremgår det, at når arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om, at et medlem skal have udarbejdet en individuel handlingsplan, kan kassen indbyde medlemmet til et møde om forberedelsen af handlingsplanen.

Hvis arbejdsløshedskassen holder et sådant møde, skal kassen notere, hvad medlemmet har oplyst, og hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om på mødet.

Arbejdsløshedskassen skal endvidere notere, om medlemmet har fulgt en individuel handlingsplan og dermed opfyldt sin rådighedsforpligtelse.

Nærmere retningslinjer er i øvrigt fastsat i vejledningen til den nævnte bekendtgørelse.

N. Dokumentation for medlemmer, der overgår fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge

For medlemmer, der overgår fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge, skal kassen sikre sig, at der er dokumentation for, at udbetalingerne af sygedagpenge er ophørt.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 521 af 4. juli 1991 om dokumentation ved udbetalinger til arbejdsløshedskassemedlemmer der overgår fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge med tilhørende vejledning af 3. december 1991.

VIII. Feriedagpenge

A. Udbetaling af feriedagpenge

Til brug for arbejdsløshedskassens udbetaling af feriedagpenge skal medlemmet udfylde en ansøgning om feriedagpenge (blanket AR 258), jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 338 af 31. maj 1995 om feriedagpenge med tilhørende vejledning.

Et nyuddannet medlem, som er omfattet af særordningen for dimittender, jf. §§ 5 og 6 i den nævnte bekendtgørelse, skal udfylde en særlig ansøgningsblanket (blanket AR 257).

For at undgå forældelse af kravet på feriedagpenge skal ansøgning om feriedagpenge (blanket AR 257 eller AR 258) være modtaget i arbejdsløshedskassen senest den 31. maj i det følgende ferieår, jf. § 11, stk. 3, i den nævnte bekendtgørelse.

Medlemmet skal vedlægge ansøgningen den eller de optjeningsmeddelelser, som medlemmet har modtaget inden ferieårets begyndelse fra en arbejdsløshedskasse eller en kommune, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, og § 13.

En optjeningsmeddelelse fra den arbejdsløshedskasse, der skal behandle medlemmets ansøgning om feriedagpenge for et ferieår, skal dog ikke vedlægges.

Hvis medlemmet ønsker at få udbetalt feriedagpenge på grundlag af

1. voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse,

2. dagpenge i henhold til artikel 69 i EF-forordning nr. 1408/71, eller

3. uddannelsesydelse for ledige under 25 år i henhold til kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 93 af 3. marts 1993 om arbejdstilbud m.v.

skal medlemmet vedlægge ansøgningen om feriedagpenge dokumentation for de udbetalte beløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, og § 8, stk. 2. Dokumentationen kan være oplysningssedler eller udbetalingsmeddelelser, hvoraf det fremgår, at beløbet vedrører et bestemt optjeningsår.

For så vidt angår dagpenge, der er udbetalt i henhold til artikel 69 i forordning nr. 1408/71, skal dokumentationen dog ske i form af den særlige optjeningsmeddelelse, som udsendes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Hvis medlemmet ønsker at få udbetalt feriedagpenge, som er optjent på grundlag af udbetalte dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, skal medlemmet ved ansøgningen om feriedagpenge oplyse, om en del af disse ydelser er udbetalt for perioder, hvor medlemmet har været forsikret i en arbejdsløshedskasse, og om der samtidig er optjent ret til ferie med godtgørelse eller løn efter ferieloven mv. på baggrund af den normale løn, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og § 8, stk. 3.

Det bemærkes, at der skal foreligge arbejdsgiverdokumentation for opfyldelse af arbejdskravet, se afsnit VI, hvis det i forbindelse med udbetalingen af feriedagpenge er nødvendigt at undersøge, om arbejdskravet er opfyldt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h, stk. 4, nr. 2.

B. Dokumentation for udbetaling af (syge)dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Et medlem optjener ret til feriedagpenge på grundlag af perioder i et optjeningsår, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 338 af 31. maj 1995 om feriedagpenge.

For at lette den administrative belastning ved rekvirering af disse oplysninger er det besluttet, at oplysningerne skal overføres elektronisk fra kommunerne til arbejdsløshedskasserne.

Kommunerne skal derfor for hvert optjeningsår ved hjælp af elektronisk datakommunikation overføre oplysninger til arbejdsløshedskasserne om, hvilke medlemmer der i optjeningsåret har modtaget dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 1995 om overførsel af oplysninger om udbetalinger i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fra kommunerne til arbejdsløshedskasserne med tilhørende vejledning.

Disse elektronisk overførte oplysninger skal opbevares i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit XIX.

IX. Lønmodtagernes Garantifond

Før et medlem i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 2, modtager lån fra arbejdsløshedskassen, skal medlemmet aflevere

a) anmeldelse af krav om udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond med fornøden dokumentation og

b) overdragelseserklæring vedrørende kravet på løn m.v. til sikkerhed (blanket AR 290).

Der henvises i øvrigt til § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 15. juli 1992 om dagpenge og overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond m.v. med tilhørende vejledning.

X. Arbejdsperioder mv. i andre lande

A. Andre EØS-lande

Hvis forsikrings- og arbejdsperioder mv. i et andet EØS-land, jf. artikel 67 i EF-forordning nr. 1408/71, skal danne grundlag for dagpengeudbetalinger i Danmark, skal attest E 301 foreligge udfyldt, jf. vejledning nr. 223 af 23. december 1993 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

For så vidt angår personer, der er omfattet af Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring, jf. konventionens artikel 17, skal perioderne være bekræftet ved attest N 301.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at de gældende frister for medregning af kvalifikationsperioder er overholdt, jf. bekendtgørelse nr. 1151 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland.

I visse tilfælde kan der i op til 2 måneder udbetales dagpenge, selv om attest E 301/N 301 endnu ikke foreligger. Nærmere retningslinjer herfor er fastsat i vejledning nr. 217 af 23. december 1993 til den nævnte bekendtgørelse og i vejledning nr. 223 af 23. december 1993. Der henvises også til rundskrivelse nr. 42/93 af 9. juni 1993 om udbetaling af dagpenge, når attest E 301 ikke foreligger.

1. Grænsegængere

I visse tilfælde kan grænsegængere ved den dansk/tyske grænse ved fuld ledighed få udbetalt dagpenge, selv om attest E 301 endnu ikke foreligger.

Hvis medlemmet ønsker dette, skal medlemmet og dennes arbejdsgiver afgive oplysninger på en særlig blanket, jf. rundskrivelse nr. 44/90 af 17. september 1990 om blanket til brug for grænsegængere ved den dansk/tyske grænse, der bliver helt ledige, og EF-forordning nr. 1408/71, art. 71, nr. 1, litra a) i i.

Det er dog en betingelse for udbetalingen, at oplysningerne på blanketten senere bekræftes på attest E 301.

2. Udsendte af danske arbejdsgivere

Et medlem, der udsendes af sin danske arbejdsgiver til et andet EØS-land for at arbejde der, jf. artikel 14 i nævnte forordning, kan forblive under dansk lovgivning om arbejdsløshedsforsikring i op til et år, hvis Direktoratet for Social Sikring og Bistand på blanket E 101 har givet tilladelse hertil. Perioden kan forlænges med op til et år, hvis der opnås samtykke fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land (blanket E 102). Tilsvarende gælder i op til 3 år, hvis der mellem Direktoratet for Social Sikring og Bistand og den kompentente myndighed i det andet EØS-land er indgået en aftale efter artikel 17 i forordningen.

For så vidt angår personer, der er omfattet af Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring, gives tilladelsen på blanket N 101/N 102.

B. Færøerne

Hvis forsikrings- og arbejdsperioder mv. fra Færøerne skal danne grundlag for dagpengeudbetalinger i Danmark, skal der foreligge fornøden dokumentation for disse perioder.

En person, der ønsker at medregne forsikringsperioder fra Færøerne til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, skal selv sørge for, at den færøske arbejdsløshedsforsikringsmyn~ dighed, Arbeidsloysiskipanin, udfylder en særlig blanket med bekræftelse af de færøske forsikringsperioder.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at den gældende frist for medregning af forsikringsperioder er overholdt.

Arbejde på Færøerne kan medregnes til opfyldelse af arbejdskravene i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra a, og § 53, stk. 2 og stk. 5, hvis dokumentationen opfylder de krav, der er nævnt i afsnit II, A og afsnit VI, A.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

C. Øvrige lande, herunder Grønland

Arbejde i andre lande kan medregnes til opfyldelse af arbejdskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2 og 5, hvis der foreligger dokumentation for arten, omfanget og aflønningen af det omhandlede arbejde. Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter, blandt andet på grund af vanskelighederne med efterfølgende at kontrollere oplysningerne.

Der henvises herved til vejledningen af 21. december 1995 til bekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1995 om beskæftigelseskravet, dagpengeperiode og aktivperiode.

XI. Uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

A. Uddannelsesgodtgørelse

1. Overgang til uddannelsesgodtgørelse

Den ledige skal til brug for arbejdsformidlingens godkendelse af overgang til uddannelsesgodtgørelse udfylde en ansøgning herom, og den ledige skal på ansøgningen have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse.

Når arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen, skal arbejdsformidlingen sende en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen.

Det er også en betingelse for overgang til uddannelsesgodtgørelse, at den udbetalende arbejdsløshedskasse har sikret sig dokumentation for, at de forsikringsmæssige betingelser for overgang til uddannelsesgodtgørelse er opfyldt.

Det vil sige, at den udbetalende arbejdsløshedskasse har ansvaret for, at arbejdsgiverdokumentation for opfyldelse af arbejdskravet er til stede og i overensstemmelse med gældende regler, se afsnit VI.

Nærmere regler herom er fastsat i §§ 92-96 i bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

2. Udbetaling af uddannelsesgodtgørelse

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale uddannelsesgodtgørelse, når den har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetalingen. Medlemmet skal også på tro og love erklære, at uddannelsen følges, og at medlemmet ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesgodtgørelsen, jf. § 99 i bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Til brug herfor skal arbejdsløshedskasserne anvende erklæring til udbetaling af uddannelsesgodtgørelse (blanket AR 242 (månedskort) eller blanket AR 243 (14-dages kort). Der henvises herved til rundskrivelse nr. 64/94 af 16. maj 1994.

B. Etableringsydelse

1. Overgang til etableringsydelse

For at få etableringsydelse er det blandt andet en betingelse, at medlemmet driver selvstændig virksomhed som sin hovedbeskæftigelse. For at få etableringsydelse skal den ledige have en forretningsplan, der er godkendt af industriministeren.

Den ledige skal til brug for arbejdsformidlingens godkendelse udfylde en ansøgning om etableringsydelse. Når arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen, skal arbejdsformidlingen sende en kopi til arbejdsløshedskassen til brug for kassens udbetaling af etableringsydelsen. Der henvises herved til §§ 111-114 i bekendtgørelse nr. 1185 af 20. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Det er også en betingelse for overgang til etableringsydelse, at den udbetalende arbejdsløshedskasse har sikret sig dokumentation for, at de forsikringsmæssige betingelser for overgang til etableringsydelse er opfyldt.

Det vil sige, at den udbetalende arbejdsløshedskasse har ansvaret for, at arbejdsgiverdokumentation for opfyldelse af arbejdskravet er til stede og i overensstemmelse med gældende regler, se afsnit VI.

Den udbetalende arbejdsløshedskasse har også ansvaret for, at dokumentation for opfyldelse af ledighedskravet er til stede i form af udbetalingsmateriale fra den tidligere arbejdsløshedskasse.

2. Udbetaling af etableringsydelse

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale etableringsydelse, når den har modtaget en erklæring fra medlemmet til brug for udbetaling.

Den ledige skal på tro og love erklære, at virksomheden fortsat drives og ved momsangivelse dokumentere dette. Der henvises til §§ 119-123 i bekendtgørelse nr. 1185 af 20. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Der skal foreligge erklæring til udbetaling af etableringsydelse (blanket AR 273). Der henvises herved til rundskrivelse nr. 64/94 af 16. maj 1994.

Hvis der er tale om en virksomhed, der ikke skal momsregistreres, skal der anvendes anden dokumentation for, at virksomhed drives som hovedbeskæftigelse.

XII. Orlovsydelse

A. Overgang til orlov

Arbejdsformidlingen har kompetencen til at bevilge orlov med orlovsydelse. Ved udstedelsen af bevillingen skal arbejdsformidlingen blandt andet påse, at arbejdsløshedskassen har attesteret medlemmets orlovsansøgning efter de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.

1. Børnepasningsorlov

Til brug for arbejdsløshedskassens attestation af orlovsansøgningen skal selvstændige erhvervsdrivende over for kassen erklære at ville ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden. Endvidere skal selvstændige erhvervsdrivende over for kassen enten sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden. Oplysningerne gives på erklæring om overgang til orlov til børnepasning - selvstændige erhvervsdrivende (blanket AR 247). På denne erklæring gives der også oplysning om arbejdets omfang i virksomheden i de sidste 10 uger før orloven til brug for kassens vurdering af, om medlemmet skal have udbetalt orlovsydelsen som fuldtids- eller deltidsbeskæftiget.

Afgørelsen om orlovsydelsens størrelse baseres som udgangspunkt på den selvstændiges erklæring på tro og love på blanket AR 247. I tilfælde, hvor der ansættes en afløser i virksomheden i orlovsperioden, skal der derimod foreligge dokumentation herfor - enten i form af en ansættelseskontrakt eller en lønseddel.

Lønmodtagere , der ønsker børnepasningsorlov, skal udfylde erklæring om overgang til orlov til børnepasning - lønmodtagere (blanket AR 244) med oplysning om omfanget af arbejdet i de sidste 10 uger før orloven. Som udgangspunkt kræves der ikke arbejdsgiverdokumentation for medlemmets oplysninger herom.

Ledige , der ønsker orlov, og som ikke aktuelt modtager dagpenge, skal til brug for arbejdsløshedskassens attestation af dagpengeretten udfylde en ledighedserklæring. Dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet følger de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, se afsnit VI.

2. Uddannelsesorlov

Selvstændige erhvervsdrivende skal udfylde erklæring om overgang til orlov til uddannelse - selvstændige erhvervsdrivende (blanket AR 248), der ud over de oplysninger, der skal gives ved børnepasningsorlov, indeholder oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens vurdering af den selvstændiges dagpengeret. Opfyldelse af beskæftigelseskravet baseres som udgangspunkt på medlemmets egne oplysninger. I tvivlstilfælde skal der fremlægges dokumentation for, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Lønmodtagere skal udfylde erklæring om overgang til orlov til uddannelse - lønmodtagere (blanket AR 245) til brug for arbejdsløshedskassens vurdering af medlemmets dagpengeret og orlovsydelsens størrelse. Der kræves som udgangspunkt ikke arbejdsgiverdokumentation for medlemmets oplysninger om arbejdet. I tvivlstilfælde indhentes der dog arbejdsgiverdokumentation, se afsnit VI.

Ledige , der ønsker orlov, og som ikke aktuelt modtager dagpenge, skal til brug for arbejdsløshedskassens attestation af dagpengeretten udfylde en ledighedserklæring. Dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet følger de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, se afsnit VI.

3. Sabbatorlov

Lønmodtagere , der er den eneste gruppe, der kan gå på sabbatorlov, skal udfylde en erklæring om overgang til orlov til sabbat - lønmodtagere (blanket AR 246) til brug for arbejdsløshedskassens vurdering af medlemmets dagpengeret og orlovsydelsens størrelse. For så vidt angår dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet stilles samme krav som ved udbetaling af dagpenge, se afsnit VI.

B. Udbetaling af orlovsydelse

Grundlaget for arbejdsløshedskassens udbetaling af orlovsydelse er Arbejdsformidlingens bevilling. Når Arbejdsformidlingen har godkendt orlovsansøgningen, fremsendes kopi heraf til arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen månedligt på tro og love har erklæret, at orlov fortsat holdes. Personer på uddannelsesorlov skal ligeledes på tro og love erklære, at uddannelsen fortsat følges, jf. § 71, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.

Til brug herfor anvendes Erklæring til udbetaling af orlovsydelse (blanket AR 281). Der henvises herved til rundskrivelse nr. 64/94 af 16. maj 1994.

C. Udbetaling af orlovsydelse under ophold i udlandet uden for EØS-landene

For at undgå forsinkelser af udbetalingerne af orlovsydelse til orlovspersoner, der opholder sig i udlandet, er der mulighed for at vælge et andet udbetalingsgrundlag end det oven for i afsnit B beskrevne.

Ingen