Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til uddannelse

Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til uddannelse

Vejledningen indeholder

I Indledende bemærkninger

II Betingelserne for orlov i henhold til AL

1. Hvem er omfattet?

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse

1.2 Ledige

1.2.1 Særligt om lønmodtagere, der har opsagt deres arbejde

1.3 Selvstændige erhvervsdrivende

2. Adgangskrav

2.1 Betingelsen om dagpengeret

2.2 Særlige forhold omkring opfyldelse af dagpengeretten

3. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse

III Administration

1. Arbejdsløshedskassens administration

1.1 Dagpengeret

1.1.1 Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse

1.1.2 Særligt om ledige

1.1.3 Særligt om selvstændige erhvervsdrivende

1.2 Forbrug af uddannelsesorlovsadgangen

IV Økonomien

1. Orlovsydelsens størrelse

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse

1.1.1 Højeste dagpengebeløb for fuldtidsforsikrede

1.1.2 Højeste dagpengebeløb for deltidsforsikrede

1.2 Selvstændige erhvervsdrivende

1.3 Ledige

2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden

3. Fradrag i orlovsydelsen

4. Udbetaling af orlovsydelsen

5. Modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse/fængselsophold

V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlov

1. Selvforskyldt ledighed

2. Rådighed

3. Ferie med feriegodtgørelse eller løn

4. Ferie med feriedagpenge

5. Afbrydelse af orlov

6. Afskedigelse og opsigelse i orlovsperioden

7. Arbejdskravet/Ydelsesperioder

8. Orlovsaftaler efter tidligere regler

9. Overgangsregel

VI Oplysningspligt, tilbagekaldelse af bevilling og tilbagebetaling

VII Sanktion

VIII Kasseansvar

IX Klageadgang

X Kombinationsforsikrede medlemmer

I Indledende bemærkninger

Som følge af ændring af lov om orlov (lov nr. 1060 af 20. december 1995) er der foretaget en revision af bekendtgørelse om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning (orlovsbekendtgørelsen). Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er trådt i kraft den 1. januar 1996, og har virkning for ansøgninger om orlov, der er modtaget hos Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. januar 1996 eller senere.

Der kan højst opnås uddannelsesorlov i 52 uger inden for en periode på 5 år. Som udgangspunkt kan ledige i de første 26 uger af ydelsesperioden efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, kun opnå orlov til uddannelse i op til sammenlagt 4 uger. En uddannelsesorlovsperiode skal som udgangspunkt mindst udgøre en uge i sammenhæng, og der kan bevilges uddannelsesorlov for en hel uge, selv om der ikke foregår undervisning alle dage, hvis kravet til undervisningens omfang (20 timer pr. uge eller heltidsundervisning) er opfyldt. I så fald udbetales orlovsydelse for hele ugen med fradrag for eventuelle indtægter i ugen. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan godkende, at orlov afholdes på enkeltdage, hvis uddannelsesorlov afholdes som led i et jobrotationsprojekt. Orlovsydelsen udbetales kun for de dage, hvor der er bevilget uddannelsesorlov.

Der kan opnås orlov til deltagelse i de godkendte offentlige uddannelser, der er fastlagt i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Der er udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen af 28. december 1993. Det fremgår af bekendtgørelsen, at lange og mellemlange uddannelser som hovedregel ikke omfattes af de uddannelser, der kan opnås orlov til. Bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1993 er under revision, og den reviderede bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. april 1996. For at der kan bevilges orlov til uddannelsen, skal undervisningen have et omfang på mindst 20 undervisningstimer om ugen eller være normeret til heltidsundervisning.

Der kan ikke opnås orlov til fortsættelse i en påbegyndt uddannelse, der samtidig er lønarbejde, som f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelsen. Der kan således ikke søges orlov til en igangværende uddannelse, hvori der indgår lønnet praktik.

Der kan endvidere ikke opnås orlov til fortsættelse i en uddannelse, medmindre uddannelsen berettiger til udbetaling af dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, idet betingelsen om dagpengeret i så fald ikke kan anses for opfyldt, jf. afsnit II, pkt. 2.1.

Persongruppen, der kan søge uddannelsesorlov, omfatter lønmodtagere i beskæftigelse, ledige og selvstændige erhvervsdrivende. Orlov til uddannelse er forbeholdt medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ved orlovens start er fyldt 25 år, og som ville være dagpengeberettigede i tilfælde af ledighed efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler. Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal opfylde et beskæftigelseskrav for at gå på uddannelsesorlov. Afholdes orlov til uddannelse som led i et jobrotationsprojekt, kan der i særlige tilfælde bevilges orlov til lønmodtagere, der ikke er fyldt 25 år. Vejledning om jobrotationsprojekter kan fås hos Arbejdsformidlingen.

Denne vejledning redegør for dels de betingelser, der i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven skal være opfyldt for at gå på orlov med orlovsydelse, dels de forsikringsmæssige aspekter af reglerne om uddannelsesorlov.

Ved orlov til uddannelse stilles ikke krav om genbesættelse af stillingen i orlovsperioden. Ønskes stillingen genbesat, kan Arbejdsformidlingen bistå med formidling af en ledig - eventuelt med tilskud efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om kommunal aktivering. Vejledningen afløser direktoratets B-vejledning af 31. maj 1995 om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til uddannelse.

II Betingelserne for orlov i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven

1. Hvem er omfattet?

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse

Vurderingen af, om orlovsansøgeren kan anses for lønmodtager i beskæftigelse, skal som udgangspunkt foretages efter de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven. Der henvises til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Da det er en betingelse for orlov, at der indgås orlovsaftale med arbejdsgiveren, vil lønmodtagere, der ikke er i et fast ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, der kan aftales orlov med, som f.eks. freelancebeskæftigede, ikke være omfattet. Personer, der er i støttet arbejde, f.eks. jobtræning, vil kunne gå på orlov efter reglerne for lønmodtagere.

Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede lønmodtagere kan gå på uddannelsesorlov. Deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der står tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende med eller uden ret til supplerende dagpenge - vil kunne gå på uddannelsesorlov fra deres beskæftigelse. Det samme gælder medlemmer, der var omfattet af de tidligere gældende regler om bierhverv.

En lønmodtager, der søger orlov fra beskæftigelse, vil under orloven ikke kunne fortsætte i uændret omfang i samme beskæftigelsesforhold.

1.2 Ledige

Medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge som fuldt ledige som enten fuldtids- eller deltidsforsikrede, kan gå på orlov efter reglerne for ledige. Et medlem, der under ledighed udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, anses dog for fuldt ledig, hvis medlemmet ikke har anden beskæftigelse. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Ledige kan få uddannelsesorlov som et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Der stilles som udgangspunkt ikke krav om en bestemt forudgående ledighedsperiode, jf. dog nedenfor under pkt. 1.2.1 om en lønmodtager, der har opsagt sit arbejde.

Et medlem, der ophører i en tidsbegrænset stilling eller som er blevet opsagt, vil kunne gå direkte fra et lønarbejde på uddannelsesorlov, såfremt pågældende tilmelder sig Arbejdsformidlingen samme dag, som orloven starter, og i øvrigt ville være berettiget til dagpenge ved ledighed. Det er ud fra en formålsbestemt fortolkning ikke fundet nødvendigt, at medlemmet modtager dagpenge 1 dag før orloven.

Et medlem, der afslutter en periode med uddannelsesgodtgørelse, vil blive betragtet som ledig, og vil kunne gå på orlov som ledig. Dette fremgår af § 104 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Således kan et medlem, der er påbegyndt en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, gå direkte over på orlov til uddannelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Medlemmet anses for dagpengeberettiget, uanset at pågældende er i et fortsat uddannelsesforløb. Tilsvarende gælder for så vidt angår orlov med orlovsydelse. Om ansøgning af en ny orlov til uddannelse i forlængelse af orlovsperiode med orlovsydelse henvises til pkt. 2.1 nedenfor.

Et medlem, der ophører med en virksomhed, hvortil der har været ydet tilskud til virksomhedens drift i form af iværksætterydelse eller etableringsydelse, skal for at kunne anses for ledig opfylde reglerne i direktoratets ophørsbekendtgørelse. Om muligheden for at gå på orlov som selvstændig erhvervsdrivende henvises til pkt. 1.3 nedenfor.

1.2.1 Særligt om lønmodtagere, der har opsagt deres arbejde

Som følge af sammenhængen mellem orlovsbekendtgørelsens § 8 og rådighedsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, er det nødvendigt at sondre mellem tilfælde, hvor opsigelsen skyldes start af uddannelse, og tilfælde, hvor opsigelsen skyldes andre forhold.

- Opsigelse skyldes ikke uddannelse

En lønmodtager, der opsiger sit arbejde, kan først gå på orlov som ledig, når der er udbetalt dagpenge til medlemmet i sammenlagt 4 uger. Der henvises til § 8 i orlovsbekendtgørelsen.

Bestemmelsen gælder i alle tilfælde, hvor lønmodtageren selv har opsagt sit arbejde, uanset opsigelsesgrunden. Arbejdsophøret skal også i disse tilfælde vurderes efter de almindelige regler om selvforskyldt ledighed i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed. Pålægges der medlemmet 5 ugers effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed, vil der tidligst kunne bevilges uddannelsesorlov 9 uger efter arbejdsophøret. (Efter udløbet af karantæneperioden på 5 uger, skal medlemmet have modtaget dagpenge i 4 uger).

Medlemmet skal have modtaget dagpenge i sammenlagt 4 uger efter arbejdsophøret, d.v.s. der skal være udbetalt dagpenge til medlemmet i i alt 20 dage (4 x 5 dage). Det er kun dage, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge efter fratrædelsestidspunktet, der kan medregnes. Dage, hvor der er udbetalt feriedagpenge, medregnes ikke. Derimod vil dage med udbetalte supplerende dagpenge under et nyt ansættelsesforhold kunne medregnes. Både dage med fulde dagpenge og dage med supplerende dagpenge medregnes.

Dage, hvor medlemmet opbruger overskydende timer efter reglerne om overførsel af overskydende timer, medregnes ikke.

Overtager medlemmet varigt arbejde, d.v.s. arbejde, der på forhånd er bestemt til at vare i mere end 5 uger, inden der er udbetalt dagpenge i 4 uger, og bliver medlemmet opsagt fra dette arbejdsforhold, kan medlemmet gå på orlov som ledig, uden at opfylde kravet om 4 ugers dagpenge. Det samme gælder, hvis medlemmet overtager tidsbegrænset arbejde af mindst 5 ugers varighed.

Eks. 1. Et medlem opsiger sit arbejde, og modtager efter fratrædelsestidspunktet dagpenge i 2 uger. (Der er ikke taget stilling til et evt. karantænespørgsmål). Medlemmet overtager herefter varigt arbejde, men bliver af grunde, der ikke skyldes medlemmets forhold, opsagt efter 4 ugers beskæftigelse.

Ved overtagelsen af det varige arbejde har medlemmet frigjort sig fra kravet om at skulle have modtaget dagpenge i 4 uger for at kunne gå på orlov som ledig. Medlemmet vil derfor umiddelbart efter det 2. arbejdsophør kunne gå over på orlov.

Eks. 2. Et medlem opsiger sit arbejde, og modtager efter fratrædelsestidspunktet dagpenge i 2 uger. (Der er ikke taget stilling til et evt. karantænespørgsmål).

Medlemmet overtager et vikariat af 3 ugers varighed, og bliver herefter ledig igen.

I denne situation kan medlemmet bruge perioder med dagpenge både før og efter vikariatet til opfyldelse af kravet om 4 ugers dagpenge. Er der under vikariatet udbetalt supplerende dagpenge til medlemmet, kan disse tillige medregnes.

- Opsigelse skyldes uddannelse

Har medlemmet opsagt sit arbejde med det formål at påbegynde en uddannelse, kan der i henhold til § 14, stk. 1 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed, ikke modtages dagpenge i den mellemliggende periode. I så fald vil medlemmet ikke kunne opfylde orlovsbekendtgørelsens § 8, og vil ikke kunne gå på orlov som ledig.

1.3 Selvstændige erhvervsdrivende

Det er en betingelse for orlov med orlovsydelse til selvstændige erhvervsdrivende, at virksomheden drives mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Vedrørende fastlæggelse af begrebet selvstændig erhvervsdrivende henvises til direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, vil således ikke kunne gå på orlov med orlovsydelse fra bibeskæftigelsen.

Et medlem, der modtager iværksætterydelse/etableringsydelse, og som ikke ønsker at ophøre med virksomheden, skal søge orlov efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende. Personer på iværksætterydelse, der opnår orlov i en iværksætterydelsesperiode, vil efter orlovsperiodens udløb ikke have mulighed for at vende tilbage til iværksætterordningen. Derimod vil personer på etableringsydelse kunne genindtræde i etableringsydelsen efter orlovens ophør. Forskellen skyldes, at der i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats er fastsat regler om, at en periode med etableringsydelse forlænges med en orlovsperiode. En person, der modtager etableringsydelse, skal således ikke udtræde af etableringsydelsesordningen for at gå på orlov efter lov om orlov.

Orlov med orlovsydelse til en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at den selvstændige ophører med at være beskæftiget i virksomheden i hele orlovsperioden. Den selvstændige skal endvidere over for arbejdsløshedskassen sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

2. Adgangskrav

2.1 Betingelsen om dagpengeret

Ved orlovens start skal orlovspersonen være dagpengeberettiget i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler. Er uddannelsesorloven delt op i perioder, skal orlovspersonen være dagpengeberettiget ved hver enkelt periodes påbegyndelse.

Betingelsen om dagpengeret medfører, at medlemmet ved orlovens start enten skal opfylde arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 om medlemsanciennitet og arbejdskrav eller være indplaceret i dagpengeperioden/ aktivperiode jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 eller 2, eller være omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 4, eller § 18, stk. 3, i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Da perioder med orlov til uddannelse til ledige skal medregnes i den periode, hvor der under ledighed kan udbetales ydelser efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, skal der - såfremt medlemmet ikke allerede er indplaceret - ved overgang til uddannelsesorlov foretages indplacering af ledige medlemmer efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Ledige skal i hele uddannelsesorlovsperioden have dagpengeret efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, 2, 4 eller 5. Der henvises til afsnit III, pkt. 1.1.2.

For lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende medregnes perioder med orlov til uddannelse ikke i ydelsesperioderne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 7.

Orlovspersonen skal ved orlovens start kunne opfylde de almindelige rådighedsbetingelser i arbejdsløshedsforsikringsloven, hvilket betyder, at medlemmet f.eks. ikke må være syg, eller deltage i en uddannelse, der ikke berettiger til udbetaling af dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a.

Ledige skal endvidere i perioden fra ansøgningstidspunktet til orlovens påbegyndelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og kan ikke uden konsekvenser for dagpengeretten afslå formidlet arbejde med den begrundelse, at der er søgt/bevilget orlov. Det er således ikke en gyldig grund til et afslag på formidlet arbejde, at medlemmet har søgt eller fået bevilget uddannelsesorlov. Medlemmet vil blive pålagt 1 uges effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan endvidere ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget, og indtil medlemmet går på orlov. Gentagelsesvirkningen (2 afslag indenfor 12 måneder) finder kun anvendelse for medlemmer, der skal stå til rådighed for formidlet arbejde. Hvis medlemmet på ny afslår formidlet arbejde med den begrundelse, at medlemmet skal på uddannelsesorlov, vil konsekvensen være, at medlemmet ikke vil kunne påbegynde en bevilget orlov, før arbejdskravet er opfyldt.

Hvis en pålagt karantæne ikke er afviklet inden orlovens start, vil medlemmet kunne påbegynde orloven, men der vil ikke kunne udbetales orlovsydelse i et antal timer, der svarer til den effektive karantæne. Der henvises nærmere til vejledningen til rådighedsbekendtgørelsen vedrørende rådighedsforpligtelsen i forbindelse med ansøgning om orlov og konsekvenserne af afslag på formidlet arbejde i perioden indtil orlovens påbegyndelse.

Under orloven skal ledige stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Dette gælder dog ikke, hvis Arbejdsformidlingen har fraveget kravet, eller hvis uddannelsesorloven er bevilget til en uddannelse i udlandet, og medlemmet under uddannelsen ikke har ophold i Danmark. Ledige, der skal stå til rådighed for formidlet arbejde, skal ikke afmeldes Arbejdsformidlingen. Vedrørende konsekvenserne af afslag på formidlet arbejde i orlovsperioden henvises til afsnit V, pkt. 1.

Under orloven skal lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende derimod ikke opfylde rådighedsbetingelserne.

For at kunne anses for at stå til rådighed, skal medlemmet ved orlovens start opholde sig og have bopæl i Danmark. Om bopælskravet kan anses for opfyldt afgøres efter de retningslinier, der er indeholdt i vejledningen til optagelsesbekendtgørelsen for lønmodtagere. Et medlem, der søger orlov i umiddelbar forlængelse af ferie i henhold til ferielovens regler, der afholdes i udlandet, anses for at opfylde betingelsen om ophold, hvis ansøgning om orlov indgives inden udrejsen fra Danmark.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan gå på uddannelsesorlov under forudsætning af, at der er tale om selvstændig virksomhedsudøvelse i et omfang, der er forenelig med ret til dagpenge efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Da orlovsperioden ikke medregnes i ydelsesperioderne for beskæftigede, vil et medlem, der i orlovsperioden driver selvstændig virksomhed, ikke opbruge af den begrænsede ret til dagpenge, der gælder for medlemmer med selvstændig bibeskæftigelse. Ledige opbruger derimod af den begrænsede dagpengeret, da orlovsperioden medregnes i ydelsesperioden.

Udføres der i orlovsperioden arbejde ved den selvstændige bibeskæftigelse, medfører det fradrag i orlovsydelsen.

Et medlem, der deltager i en uddannelse med orlovsydelse, og som søger om en ny orlovsperiode i direkte forlængelse af den 1. orlov, anses for dagpengeberettiget, uanset at medlemmet er i et fortsat uddannelseforløb. Det er herved forudsat, at medlemmet har opretholdt samme status (lønmodtager, selvstændig eller ledig) ved ansøgning af den 2. orlov. I tilfælde, hvor uddannelsesorloven afholdes i udlandet, stilles ikke krav om, at medlemmet opholder sig i Danmark ved den 2. orlovsperiodes start. De øvrige dagpengeretsbetingelser skal dog være opfyldt ved påbegyndelsen af den 2. orlov.

2.2 Særlige forhold omkring opfyldelse af dagpengeretten

Der skal ikke ske overførsel af eventuelle overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, for et medlem, der går på orlov med orlovsydelse.

Har et medlem ved orlovens start en effektiv karantæne i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 eller § 87, kan der ikke udbetales orlovsydelse i en periode svarende til karantænen, der herefter anses for udstået. Den pålagte karantæne berører således ikke medlemmets opfyldelse af dagpengeretten.

Grænsearbejdere er ikke omfattet af reglerne om uddannelsesorlov. Grænsearbejdere, der bor i et andet EØS-land og arbejder i Danmark, opfylder ikke dagpengeretsbetingelsen, idet de i tilfælde af fuld ledighed ikke er berettiget til dagpenge i Danmark.

Dette følger af EF-forordning nr. 1408/71, hvorefter grænsearbejdere med bopæl i et andet EØS-land kun er dagpengeberettiget i Danmark ved delvis eller midlertidig ledighed.

Andre arbejdstagere end grænsearbejdere - d.v.s. personer, der ikke vender tilbage til bopælen mindst en gang om ugen - som arbejder i Danmark, vil efter en konkret vurdering kunne anses for dagpengeberettiget ved fuld ledighed i Danmark, og vil i så fald kunne opnå orlov til uddannelse. Sådanne sager skal altid forelægges direktoratet.

3. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse

Medlemmet skal i hele orlovsperioden bibeholde sit medlemskab af arbejdsløshedskassen.

I orlovsperioden vil der på baggrund af eventuelle arbejdsperioder kunne skiftes arbejdsløshedskasse eller ændres forsikringskategori.

Udfører medlemmet arbejde under orloven i et andet EØS-land eller på Færøerne, og bliver medlemmet på grund af beskæftigelsens omfang omfattet af det pågældende lands forsikringssystem, vil medlemmet ikke kunne bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse.

Orloven vil i disse tilfælde anses for afbrudt, jf. afsnit V, pkt. 5.

III Administration

Arbejdsformidlingen har kompetencen til at bevilge orlov med orlovsydelse. Arbejdsformidlingen kan tidligst bevilge orloven 2 måneder inden orlovens start. Ansøgningen om orlov skal være indgivet til Arbejdsformidlingen inden orlovens start. Har Arbejdsformidlingen ikke modtaget ansøgningen inden orlovens start, kan orlov med orlovsydelse dog bevilges med virkning fra orlovens start, hvis arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet har modtaget ansøgningen inden dette tidspunkt.

I forbindelse med godkendelse af ansøgningen påser Arbejdsformidlingen bl.a., at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet (3 års/2 års beskæftigelse inden for 5 år), og at arbejdsløshedskassen bl.a. har attesteret, at orlovspersonen opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret, og at arbejdsløshedskassen har opgjort forbruget af uddannelsesorloven.

For så vidt angår beskæftigelseskravet, kan det oplyses, at der for lønmodtagere stilles forskellige krav afhængig af, om lønmodtageren er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget.

En lønmodtager anses i praksis for fuldtidsbeskæftiget, såfremt pågældende i de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været beskæftiget i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid, eller har været ansat på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftaler kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for deltidsbeskæftiget.

Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere skal inden for de sidste 5 år enten have haft beskæftigelse som lønmodtagere eller have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende. For deltidsbeskæftigede lønmodtagere gælder et krav om beskæftigelse svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes ikke beskæftigelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen. Der medregnes heller ikke selvstændig virksomhedsudøvelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til etablering og drift, herunder iværksætterydelse, etableringsydelse og igangsætterydelse. Endvidere medregnes ikke orlovsperioder med orlovsydelse og orlovsperioder uden løn.

Orlovspersonen skal over for Arbejdsformidlingen på tro og love erklære, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Arbejdsløshedskassen skal ikke attestere denne oplysning.

1. Arbejdsløshedskassens administration

Arbejdsløshedskassen skal på orlovsansøgningen attestere,

- at orlovspersonen er medlem af en arbejdsløshedskasse og dagpengeberettiget (gælder for alle grupper, jf. pkt. 1.1),

- forbruget af uddannelsesorlovsadgangen (gælder for alle grupper, jf. pkt. 1.2),

- hvor mange uger den ledige har forbrugt af ydelsesperioden i dagpengeperioden, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, (gælder kun for ledige, jf. pkt. 1.1.2)

- at ledige, der har opsagt deres arbejde, har modtaget dagpenge i 4 uger,(gælder kun for ledige, jf. pkt. 1.1.2)

- at selvstændige har sandsynliggjort, at det er muligt at ophøre med arbejdet i orlovsperioden, (gælder kun for selvstændige, jf. pkt. 1.1.3)

For ledige skal arbejdsløshedskassen endvidere oplyse Arbejdsformidlingen om tidspunktet for dagpengerettens ophør, såfremt den ansøgte orlovsperiode rækker ud over dette tidspunkt.

Arbejdsløshedskassen står kun inde for forholdene på attestationstidspunktet, og skal derfor påføre ansøgningen dato for attestationen. Bliver arbejdsløshedskassen opmærksom på, at der er sket ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet.

1.1 Dagpengeret

Arbejdsløshedskassen kan tidligst attestere, at orlovspersonen er dagpengeberettiget 2 måneder før orlovens påbegyndelse.

Til brug for arbejdsløshedskassens attestation af orlovspersonens dagpengeret skal lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende udfylde henholdsvis blanket AR 245 og blanket AR 248. Arbejdsløshedskassens vurdering af, om dagpengeretsbetingelsen er opfyldt, foretages på grundlag af orlovspersonens oplysninger på blanketten. Dette gælder ved vurderingen af opfyldelsen af arbejdskravet (for medlemmer, der ikke er indplaceret i en delperiode), hvor der alene skal indhentes dokumentation, hvis der er tvivl om, hvorvidt medlemmet opfylder § 53, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven på tidspunktet for orlovens begyndelse.

Rådighedskravet skal ligeledes baseres på medlemmets oplysninger på blanketten. Et medlem, der går på orlov fra et beskæftigelsesforhold, anses som udgangspunkt for at opfylde de almindelige krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der kan dog være forhold, der gør, at medlemmet ikke anses for dagpengeberettiget på grund af f.eks. deltagelse i en uddannelse, der ikke berettiger til udbetaling af dagpenge, eller ansøgning om/tilkendelse af social pension, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a og § 64.

Personer, der går på orlov som ledige, og som endnu ikke er indplaceret i dagpengeperioden/aktivperioden, skal til brug for arbejdsløshedskassens attestation af dagpengeretten udfylde ledighedserklæring. Opfyldelse af arbejdskravet følger reglerne for udbetaling af dagpenge, hvor der stilles krav om fremlæggelse af dokumentation.

Hvis orloven ikke skal holdes i en sammenhængende periode, vil arbejdsløshedskassens attestation af dagpengeretsbetingelsens opfyldelse (ved hver orlovsperiodes påbegyndelse) alene kunne gives under forudsætning af, at forholdene ikke ændres.

Orlovspersonen skal på ansøgningsblanketten skrive under på, at der vil blive givet meddelelse til Arbejdsformidlingen, såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orloven.

1.1.1 Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse

Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, hvilken orlovsydelse lønmodtageren er berettiget til. Afgørelsen baseres på lønmodtagerens oplysninger om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.

1.1.2 Særligt om ledige

I tilfælde hvor en ledig, der selv har opsagt sit arbejde, senere søger orlov, skal arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten attestere, at der er udbetalt dagpenge til medlemmet i sammenlagt 4 uger ved orlovens start. Der henvises til afsnit II, pkt. 1.2.1.

Da ledige i de første 26 uger af ydelsesperioden som udgangspunkt kun kan opnå 4 ugers uddannelsesorlov, skal arbejdsløshedskassen på ansøgningsblanketten attestere, hvor mange uger den ledige har forbrugt af ydelsesperioden i dagpengeperioden. Vedrørende opgørelsen af forbruget af ydelsesperioden henvises til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Ledige skal i hele orlovsperioden have dagpengeret efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55. Arbejdsløshedskassen skal derfor i forbindelse med behandlingen af orlovsansøgningen gøre Arbejdsformidlingen opmærksom på, om medlemmets dagpengeret udløber under den ansøgte orlovsperiode. I givet fald skal Arbejdsformidlingen have besked på, hvilken dato dagpengeretten udløber.

Såfremt der er tale om udløb af referenceperioden, før dagpengeperioden udløber, skal arbejdsløshedskassen være opmærksom på, om der er forhold, der forlænger referenceperioden.

1.1.3 Særligt om selvstændige erhvervsdrivende

En selvstændig, der ansøger om orlov med orlovsydelse, skal over for arbejdsløshedskassen skriftligt erklære at ville ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende enten sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

Arbejdsløshedskassen skal på orlovsansøgningen attestere, at medlemmet har fremlagt materiale, der sandsynliggør, at det er muligt at ophøre med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden. I tilfælde, hvor der ansættes en afløser i orlovsperioden, skal medlemmet fremlægge ansættelseskontrakt, eller afgive en tro- og love-oplysning om, at der er sket ansættelse af en afløser med oplysning om bl.a. navn på afløseren og timetal for ansættelsen. I sidstnævnte tilfælde skal der efterfølgende fremlægges lønseddel for pågældende. Afløseren skal ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår inden for faget. Der stilles krav om en vis tidsmæssig sammenhæng mellem afløserens ansættelse og orlovens påbegyndelse. Afløseren vil dog kunne ansættes i en oplæringsperiode forud for orlovens start.

Til brug for arbejdsløshedskassens vurdering af, om det er sandsynliggjort, at medlemmet kan ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden, skal medlemmet - såfremt der ikke ansættes en afløser - give oplysninger om virksomhedens art og omfang, driftens tilrettelæggelse, medlemmets arbejdsfunktioner m.v.

Hvis virksomheden drives af medlemmet alene, skal medlemmet sandsynliggøre, at virksomheden kan holdes lukket i orlovsperioden.

Drives virksomheden sammen med ægtefællen/medejere, eller er der ansatte i virksomheden, skal medlemmet ved oplysninger om sine arbejdsfunktioner i virksomheden sandsynliggøre, at arbejdet overføres til en anden beskæftiget i orlovsperioden. Medlemmets arbejdsfunktioner skal således være klart beskrevne og afgrænsede til sandsynliggørelse af, at arbejdsfunktionerne kan udføres af andre.

Der vil ikke kunne gives orlov med orlovsydelse i tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende ønsker at fortsætte på »lavt blus« i virksomheden i orlovsperioden eller vil hjælpe til i virksomheden f.eks. med administration eller, når der i særlige situationer er behov herfor.

Det er afgørende, at det ved ophør med arbejdet i virksomheden sikres, at pågældende ikke er erhvervsaktiv i virksomheden i orlovsperioden. Den selvstændige erhvervsdrivende må derfor ikke aktivt indgå med sin arbejdskraft i virksomhedens almindelige drift, men må dog gerne foretage enkelte dispositioner i forbindelse med virksomhedens overordnede drift, f.eks. økonomiske dispositioner, deltage i bestyrelsesmøder o.l. I orlovsperioden kan den selvstændige endvidere i ekstraordinære situationer udføre enkelte helt uopsættelige opgaver i virksomheden. Arbejde i orlovsperioden medfører fradrag i orlovsydelsen.

Da orlovsydelse ikke må virke som erhvervsstøtte, kan der ikke bevilges orlov til en periode, hvor virksomheden er indstillet på grund af midlertidig arbejdsmangel eller arbejdsfri perioder, der indgår som tilbagevendende elementer i driften af en sæsonbetinget virksomhed.

Ved virksomhedsudøvelse, hvortil der kræves særlig bevilling, er det ikke muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden, hvis bevillingen forudsætter, at bevillingshaver fører personligt tilsyn med eller deltager i driften af virksomheden.

1.2 Forbrug af uddannelsesorlovsadgangen

En person kan højst opnå adgang til uddannelsesorlov i 52 uger inden for en periode på 5 år. Orlov til sabbat medregnes i de 52 uger, og det samme gør udbetalt uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-godtgørelse).

Arbejdsløshedskassen skal på baggrund af udbetalte ydelser opgøre forbruget af uddannelsesorlovsadgangen. Det er de uger, hvor der er udbetalt uddannelsesgodtgørelse, AMU-godtgørelse eller uddannelsesorlovsydelse efter lov om orlov i de seneste 5 år fra tidspunktet for den ansøgte orlovs påbegyndelse, der skal opgøres af arbejdsløshedskassen til brug for Arbejdsformidlingens bevilling af den ansøgte orlov. For så vidt angår tidligere afholdt sabbatorlov, er det Arbejdsformidlingen, der skal opgøre perioder med sabbatorlov, som skal fratrækkes i retten til den ansøgte orlovsperiode.

Udgangspunktet er, at det er de uger, hvor der er sket udbetaling af en af de nævnte ydelser, der skal indgå i opgørelsen, uanset om der er udbetalt for en dag eller for hele ugen. For AMU-godtgørelse gælder dog, at den kun skal medregnes, hvis den er udbetalt i mindst 1 sammenhængende uge. Er der f.eks. udbetalt AMU-godtgørelse for 4 dage, medregnes AMU-godtgørelsen ikke. Er der derimod udbetalt for 1 uge og 2 dage i sammenhæng, skal der medregnes 2 hele uger i opgørelsen. Uddannelsesorlov, der er afholdt på enkeltdage som led i et jobrotationsprojekt, medregnes ikke.

Da arbejdsløshedskassen kun kender forbruget på ansøgningstidspunktet/attestationstidspunktet, skal orlovspersonen på ansøgningsblanketten over for arbejdsløshedskassen erklære, om der fra ansøgningstidspunktet til orlovens påbegyndelse forventes at være perioder med uddannelsesgodtgørelse eller AMU-godtgørelse.

De 5 år skal herefter regnes fra tidspunktet for den ansøgte orlovs påbegyndelse.

Uddannelsesgodtgørelse og AMU-godtgørelse skal kun medregnes, hvis uddannelsesperioden er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere. Orlovsydelse til uddannelse skal medregnes, hvis den er udbetalt efter lov om orlov, der trådte i kraft den 1. januar 1994. Det bemærkes, at der kan være bevilget orlov ind i 1994 efter de forud for den 1. januar 1994 gældende regler. Sådanne orlovsperioder skal ikke medregnes i orlovsretten.

Hvis der i 5-års-perioden er sket overflytning fra en anden arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen indhente oplysning fra den tidligere arbejdsløshedskasse om perioder med udbetalte ydelser (uddannelsesgodtgørelse, AMU-godtgørelse og orlovsydelse til uddannelse).

IV Økonomien

1. Orlovsydelsens størrelse

1.1 Lønmodtagere i beskæftigelse

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede udbetales i forhold til medlemmets beskæftigelse forud for orloven. Det er kun den beskæftigelse, som medlemmet går på orlov fra, der kan danne grundlag for udbetaling af orlovsydelse. Til deltidsforsikrede udbetales orlovsydelsen med en fast sats, uanset medlemmets beskæftigelse forud for orloven.

1.1.1 Lønmodtagere, der er berettigede til orlovsydelse, der udgør arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven

a) har været ansat i gennemsnit mindst 24 timer ugentlig, eller

b) har haft i gennemsnit mindst 24 løntimer ugentlig, eller

c) har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret i mindst een uge.

Ad a) Ansættelse til et fast timetal

Har lønmodtageren været ansat til en fast ugentlig arbejdstid (eventuelt gennemsnit over en periode), er det dette timetal, der anvendes. I tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, lægges det faktiske timetal til grund, se nærmere nedenfor.

Da det er afgørende, hvor mange timer lønmodtageren er ansat til, er det uden betydning, om der i 10-ugers-perioden er fravær, f.eks. på grund af barselsorlov, sygdom eller ferie. Tilsvarende gælder, når der i 10-ugers-perioden forekommer arbejdsfordeling eller orlov uden løn, medmindre lønmodtageren har haft anden beskæftigelse eller har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen.

Ad b) Faktiske antal løntimer

Er et medlem ikke ansat til en fast ugentlig arbejdstid, eller har medlemmet ikke været ansat i hele 10-ugers-perioden før orloven, er det afgørende, hvor mange løntimer medlemmet har haft i 10-ugers-perioden. Det samlede antal timer, for hvilke der udbetales løn (løntimer), divideres i disse tilfælde med 10, hvorved der fremkommer det gennemsnitlige timetal, der skal anvendes. Det samme gælder i tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen.

Da det kun er løntimer, der kan medregnes, vil fravær i form af f.eks. barselsorlov, sygdom og ferie kun kunne medregnes, hvis der er ydet overenskomstmæssig løn. Fraværsperioder kan ikke forlænge 10-ugers-perioden.

Dokumentation for beskæftigelsen kan ske ved fremlæggelse af lønsedler med angivelse af løntimerne.

1.1.2 Lønmodtagere, der er berettigede til orlovsydelse, der udgør arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede

Til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i de seneste 10 uger i gennemsnit har været ansat/har arbejdet mindre end 24 timer ugentlig, udgør orlovsydelsen et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Samme ydelse udbetales til deltidsforsikrede lønmodtagere, uanset medlemmets beskæftigelse forud for orloven.

1.2 Selvstændige erhvervsdrivende

Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdrivende udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 47.

Da selvstændige kun kan gå på orlov med orlovsydelse, hvis de har drevet virksomhed i væsentligt omfang, er der kun een sats for selvstændige, der svarer til højeste dagpenge for fuldtidsforsikrede.

1.3 Ledige

Til ledige udbetales orlovsydelsen i forhold til medlemmets forsikringskategori.

Et ledigt medlem er berettiget til en orlovsydelse, der udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som enten fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 47 eller § 70. Dette gælder uanset, om medlemmet eventuelt har fået beregnet og fået udbetalt dagpenge med en lavere, individuel dagpengesats.

Ledige dimittender, jf. § 51, stk. 2 i arbejdsløshedsforsikringsloven, er berettigede til en orlovsydelse, der svarer til dagpengebeløbet for nyuddannede.

2. Arbejdsgiveren udbetaler løn i orlovsperioden

Hvis arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn til lønmodtageren under orloven, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren, hvis den udbetalte løn overstiger det beløb, som lønmodtageren - uden fradrag for arbejde/indtægt - er berettiget til.

I den sædvanlige løn indgår alle fast påregnelige løndele, eksklusiv overarbejdsbetaling. Udbetaler arbejdsgiveren under orloven en løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, er der ikke tale om sædvanlig løn, uanset at lønnen svarer til den løn, der blev udbetalt under det almindelige ansættelsesforhold. Arbejdsgiveren vil derfor ikke i disse tilfælde kunne få udbetalt orlovsydelsen.

Det beløb, som udbetales til arbejdsgiveren, er bruttobeløbet, som medlemmet ellers ville have fået udbetalt, efter at der er foretaget fradrag for eventuelt arbejde og/eller anden indtægt. Der sker ikke fradrag i orlovsydelsen for differencen mellem orlovsydelsen og lønnen.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn til medlemmet under orloven, men fortsat indbetaler pensionsbidrag, skal der ikke foretages fradrag i orlovsydelsen til medlemmet, da pensionsbidraget ikke kommer til udbetaling til medlemmet i orlovsperioden.

Der skal heller ikke ske fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har aftalt med lønmodtageren, at denne skal have et supplement fra arbejdsgiveren til orlovsydelsen.

Aftalen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren om supplering af orlovsydelsen skal forevises arbejdsløshedskassen for at sikre, at der ikke sker fradrag i orlovsydelsen for beløbet.

3. Fradrag i orlovsydelsen

Når et medlem, der modtager orlovsydelse, samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

Fradrag i orlovsydelsen for arbejdsindtægter og for andre indtægter, som medfører fradrag efter reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, foretages som et indtægtsfradrag (krone for krone). Arbejdsmarkedsbidrag skal fratrækkes i indtægten, inden der foretages fradrag i orlovsydelsen. Ulønnet lønmodtagerbeskæftigelse medfører ikke fradrag i orlovsydelsen.

Hvis lønindtægten ikke kendes på det tidspunkt, hvor medlemmet skal udfylde blanket AR 281, fradrages et beløb, der svarer til antal beskæftigede timer ganget med den gældende omregningssats.

Fradrag for udøvelse af selvstændig virksomhed foretages med et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende omregningssats.

For så vidt angår fradrag for ferie med feriegodtgørelse henvises til afsnit V, pkt. 3 nedenfor.

Udgangspunktet er, at fradraget foretages uge for uge, og der skal kun ske fradrag i den udstrækning, medlemmet har haft indtægter i selve orlovsperioden.

Reglerne om overførsel af overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.

Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i orlovsperioden yder medlemmet et supplement til orlovsydelsen. Hvis medlemmet i orlovsperioden udfører arbejde hos arbejdsgiveren, der er indgået orlovsaftale med, skal der foretages fradrag herfor i orlovsydelsen.

Eks. En lønmodtager får bevilget uddannelsesorlov i en uge til et kursus, hvor der kun er undervisning 3 dage. I de resterende 2 dage udføres arbejde hos arbejdsgiveren.

Da orloven er bevilget for en uge, udbetales orlovsydelse for hele ugen med fradrag for det udførte arbejde hos arbejdsgiveren. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn til medlemmet under orloven, og orlovsydelsen skal udbetales til arbejdsgiveren.

4. Udbetaling af orlovsydelsen

Staten yder forskud eller refusion til arbejdsløshedskasserne til udbetaling af orlovsydelsen efter reglerne i §§ 79 - 82 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen på blanket AR 281 månedligt på tro og love har erklæret, at der deltages aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter m.m. Erklæringen skal gives på udbetalingsblanketten, hvorpå orlovspersonen ligeledes giver oplysning om eventuelt arbejde eller anden indtægt, der medfører fradrag i orlovsydelsen.

Det forventes, at der pr. 1. april 1996 træder en bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet i kraft, hvor medlemmets forpligtelse til studieaktivitet nærmere beskrives, og hvor uddannelsesstedet pålægges at kontrollere og informere Arbejdsformidlingen, såfremt medlemmet ikke opfylder sin forpligtelse.

Afholdes orloven i udlandet udenfor EØS-landene, kan orlovsydelsen udbetales, uden at den månedlige erklæring foreligger. Efter orlovsperiodens ophør skal orlovspersonen over for arbejdsløshedskassen på blanket AR 282 på tro og love oplyse, at betingelserne for at modtage orlovsydelsen har været opfyldt i hele orlovsperioden. Orlovspersonen skal samtidig på tro og love give oplysning om eventuelt arbejde og indtægter af betydning for udbetalingen af orlovsydelsen.

Hvis orlov holdes i udlandet, er det en betingelse for udbetaling af orlovsydelsen, at der er oprettet en konto i et pengeinstitut i Danmark, der gør det muligt at udbetale ydelsen.

Orlovsydelsen udbetales bagud for henholdsvis 4 eller 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i måneden.

5. Modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse/ fængselsophold m.v.

Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning. Ved offentlig forsørgelsesydelse forstås ydelser, der udbetales med henblik på at dække modtagerens basale forsørgelsesbehov. Der kan f.eks. ikke modtages Statens Uddannelsesstøtte, social pension, dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kontanthjælp efter bistandsloven eller mere specielle forsørgelsesydelser f.eks. godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af døende i hjemmet o.l. Derimod kan en orlovsperson i særlige tilfælde søge om hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin eller lignende eller hjælp til nødvendige merudgifter til pasning af handicappet barn i hjemmet, herunder dækning af tabt arbejdsfortjeneste i begrænset omfang. For så vidt angår dækning for tabt arbejdsfortjeneste er det afgørende, om der er tale om dækning for fuld eller delvis forsørgelse. I den forbindelse gøres opmærksom på, at modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste kan betyde, at medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet af den grund ikke vil kunne opfylde dagpengeretsbetingelsen som betingelse for at gå på orlov.

Har orlovspersonen ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse, kan der ikke modtages orlovsydelse.

Der kan ikke modtages orlovsydelse under fængselsophold. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, der forsørges på institution.

V De forsikringsmæssige aspekter af reglerne om orlovsydelse

1. Selvforskyldt ledighed

Lønmodtagere

Hvis et medlem under orlov uden en gyldig grund opsiger det arbejde, som medlemmet er på orlov fra, eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, pålægges medlemmet 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed. Karantænen kan tidligst få virkning efter orlovsperiodens udløb.

Ledige

Ledige, der er pålagt den passive rådighedsforpligtelse, må ikke afmeldes Arbejdsformidlingen i orlovsperioden. Afslag på formidlet arbejde medfører samme konsekvenser som ved udbetaling af dagpenge.

Afslag på formidlet arbejde uden en gyldig grund medfører 1 uges effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed. Gentagelsesvirkningen ved 2 afslag inden for 12 måneder finder ligeledes anvendelse i en orlovsperiode. Ved 2 afslag mister medlemmet retten til dagpenge og dermed retten til orlovsydelse, indtil arbejdskravet er opfyldt. En pålagt karantæne skal afvikles i orlovsperioden, hvorefter orlovsydelse ikke kan udbetales i en periode, der svarer til den pålagte karantæne. Der henvises nærmere til rådighedsbekendtgørelsens regler herom.

Afslag på formidlet arbejde, der er begrundet i ønsket om at fortsætte uddannelsen, skal behandles efter de almindelige regler om selvforskyldt ledighed.

2. Rådighed

I orlovsperioden skal ledige stå til rådighed for formidlet arbejde, medmindre Arbejdsformidlingen har truffet afgørelse om at fritage medlemmet for rådighedsforpligtelsen. Har Arbejdsformidlingen i forbindelse med bevilling af orlov truffet afgørelse om, at medlemmet er fritaget for at skulle stå til rådighed, skal dette meddeles skriftligt til medlemmet og den lediges arbejdsløshedskasse.

Er uddannelsesorloven bevilget til en uddannelse i udlandet, er den ledige fritaget for at stå til rådighed for formidlet arbejde i orlovsperioden, medmindre den ledige under uddannelsen har ophold i Danmark.

Medlemmet har pligt til at deltage aktivt i den uddannelse, der er søgt orlov til, og kan modtage orlovsydelse under uddannelsesstedets ferielukning under forudsætning af, at uddannelsen skal genoptages efter feriens afslutning.

Orlov til uddannelse kan afholdes i udlandet, hvis orlovspersonen kan godtgøre, at der er tale om en uddannelse, som enten er led i en uddannelse her i landet eller ikke findes her i landet, at uddannelsen kan godkendes som SU-berettiget, og at uddannelsen enten har et ugentligt undervisningstimetal på 20 eller er normeret som heltidsundervisning.

I tilfælde, hvor opholdet i udlandet er af længere varighed, vil medlemmet kunne afmelde sig folkeregisteret i Danmark med fortsat ret til orlovsydelse.

Opstår der kortvarig sygdom i orlovsperioden, anses medlemmet for fortsat at være på orlov, og der vil kunne udbetales orlovsydelse. For så vidt angår længerevarende sygdom, skal medlemmet underrette arbejdsløshedskassen, som stopper for udbetaling af orlovsydelsen. For at være berettiget til udbetaling af sygedagpenge skal medlemmet afbryde orloven. I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet m.v. anses sygdom af mere end 14 dages varighed som hovedregel for længerevarende sygdom.

Sygdom under orloven forlænger ikke orlovsperioden.

3. Ferie med feriegodtgørelse eller løn

Uddannelsesorlov er ikke en såkaldt kvalificeret feriehindring, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie.

Der henvises til § 29 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om feriegodtgørelse, der udtømmende opremser de feriehindringer, der berettiger til udbetaling af feriegodtgørelse, uden at ferie holdes.

Holder en lønmodtager i orlovsperioden ferie med feriegodtgørelse, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie, såfremt ferien varsles og afholdes i henhold til ferielovens regler. Orlovsperioden kan dog kun udsættes, hvis medlemmet deltager i undervisning i den forlængede orlovsperiode. Holder selvstændige erhvervsdrivende og ledige ferie under orloven, sker der ingen forlængelse af orlovsperioden. Ved beregningen af orlovsydelsen skal feriedage med feriegodtgørelse belægges med 7,4 timer for fuldtidsforsikrede, og med hvad der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsforsikrede.

Sker der udsættelse af orlovsperioden vil arbejdsløshedskassen modtage besked herom fra Arbejdsformidlingen.

4. Ferie med feriedagpenge

Et medlem, der er på orlov med orlovsydelse, betragtes hverken som ledig eller lønmodtager i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h. Medlemmet vil derfor ikke kunne modtage feriedagpenge i orlovsperioden. Derimod vil der i efterfølgende ferieår kunne udbetales feriedagpenge på grundlag af den udbetalte orlovsydelse i optjeningsåret.

5. Afbrydelse af orlov

Udføres der i orlovsperioden arbejde i et andet EØS-land eller Færøerne, og bliver medlemmet på grund af beskæftigelsens omfang omfattet af det pågældende lands forsikringssystem, vil medlemmet ikke kunne opretholde medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, og orloven vil derfor anses for afbrudt.

Såfremt orloven afbrydes, skal orlovspersonen meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Ved afbrydelse af orloven har orlovspersonen alene forbrugt den faktisk afholdte orlovsperiode. Ved en eventuel senere ansøgning om orlov vil den afholdte orlovsperiode blive fratrukket i retten til orlov.

Lønmodtagere i beskæftigelse

Hvis en lønmodtager før orlovsperiodens udløb ønsker at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge, skal medlemmet, for at kunne anses for at stå til rådighed i resten af en orlovsperiode, opfylde betingelserne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed. Det er bl.a. en betingelse, at den resterende orlovsperiode forventes at ville vare over 4 uger, og at medlemmet ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med det samme.

Ved afbrydelse af orloven pålægges der således ikke karantæne, idet vurderingen alene går på medlemmets rådighed.

En lønmodtager på uddannelsesorlov har ret til at afbryde orloven på grund af barsel, og i stedet gå på barselsorlov på de vilkår, som følger af ansættelsesforholdet. Vælger lønmodtageren at gå på barselsorlov anses uddannelsesorloven for afbrudt. Efter barselsorloven kan lønmodtageren få en ny uddannelsesorlov bevilget, såfremt betingelserne på dette tidspunkt er opfyldt.

Selvstændige erhvervsdrivende

En selvstændig erhvervsdrivende vil ikke kunne afbryde orloven og modtage dagpenge i en resterende orlovsperiode. Afbrydes orloven, anses beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed for genoptaget.

Ledige

Et ledigt medlem, der afbryder orloven, vil umiddelbart kunne modtage dagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Medlemmet skal bl.a. tilmelde sig Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Er uddannelsesorloven givet som et tilbud efter en individuel handlingsplan, vil en afbrydelse af orloven uden en gyldig grund medføre karantæne efter rådighedsbekendtgørelsens regler.

6. Afskedigelse og opsigelse i orlovsperioden

De almindelige opsigelsesregler gælder også under uddannelsesorlov. Det er muligt at afskedige en lønmodtager i orlovsperioden, ligesom en lønmodtager kan opsige sit arbejde under orloven.

Bliver lønmodtageren afskediget i orlovsperioden, eller opsiger lønmodtageren sin stilling under orloven, vil personen kunne fortsætte med at holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. Hvis lønmodtageren afskediges under orloven, har den pågældende dog ret til at afbryde orloven for i stedet at gå tilbage til løn- og ansættelsesvilkårene i ansættelsesforholdet.

En eventuel karantæne for selvforskyldt ledighed kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven.

7. Arbejdskravet/ Ydelsesperioder

Udføres der i orlovsperioden arbejde, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2.

For lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende medregnes perioder med orlov til uddannelse ikke i perioderne (hverken i ydelses- eller referenceperioderne) efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og 2.

For ledige medregnes orlov til uddannelse i ydelsesperioderne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, 2 og 5. For ledige, der er påbegyndt orlov før den 4. oktober 1995, eller som har indgivet ansøgning inden den 4. oktober og påbegynder orloven senest den 31. januar 1996 medregnes orlovsperioden ikke i ydelsesperioderne.

Den tidsmæssige begrænsning i retten til supplerende dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, stk. 1, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.

8. Orlovsaftaler efter tidligere gældende regler

Orlovsaftaler, der er indgået efter den tidligere gældende lov nr. 466 af 24. juni 1992 om orlovsydelse til uddannelse med ændringer, medregnes ikke i retten til uddannelsesorlov efter lov om orlov, jf. ovenfor afsnit III, pkt. 1.2 om opgørelsen af uddannelsesorlovsadgangen. Derimod medregnes alle orlovsperioder, der er omfattet af lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov med senere ændringer.

9. Enkelte situationer i relation til overgangsreglen

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning træder i kraft den 1. januar 1996, og har virkning for ansøgninger, der er modtaget hos Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. januar 1996 eller senere.

De ansøgninger, der var i arbejdsløshedskassens postkasse den 2. januar 1996, skal betragtes som modtaget inden den 1. januar 1996, og vil således være omfattet af de hidtil gældende regler, uanset hvornår orloven skal påbegyndes. For ledige vil det f.eks. betyde, at der vil være mulighed for op til i alt 2 års uddannelsesorlov.

I relation til den passive rådighedsforpligtelse for ledige får overgangsreglen den betydning, at ledige kun er omfattet af rådighedsforpligtelsen, hvis de har indgivet orlovsansøgningen efter den 1. januar 1996. Ledige, der har indgivet ansøgningen inden den 1. januar 1996, skal ikke stå til rådighed for formidlet arbejde i orlovsperioden, uanset hvornår orloven påbegyndes.

For så vidt angår reglen om, at ledige i de første 26 uger af ydelsesperioden i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, som udgangspunkt kun kan få uddannelsesorlov i 4 uger, finder denne regel ligeledes kun anvendelse for orlovsansøgninger, der er indgivet efter den 1. januar 1996.

Eks. Et medlem, der er ledigmeldt pr. 1. september 1995, har søgt og fået 4 ugers uddannelsesorlov i oktober 1995. Medlemmet indgiver den 15. januar 1996 ansøgning om en ny uddannelsesorlov til påbegyndelse den 1. februar 1996. Da medlemmet har indgivet ansøgningen efter den 1. januar 1996, og da medlemmet har afholdt 4 ugers uddannelsesorlov i oktober 1995, vil der tidligst kunne bevilges uddannelsesorlov til påbegyndelse den 1. marts 1996. Den ansøgte uddannelsesorlov vil derfor blive afslået.

VI Oplysningspligt, tilbagekaldelse af bevilling og tilbagebetaling

Et medlem, der modtager orlovsydelse, er forpligtet til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen. Såfremt orloven afbrydes, skal orlovspersonen meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give Arbejdsformidlingen meddelelse herom.

Sker der ændringer i de oprindelige betingelser for bevillingen af orlov, skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen.

Såfremt arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet. Arbejdsformidlingen træffer afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af bevillingen . Bevillingen kan tilbagekaldes af Arbejdsformidlingen, såfremt orlovspersonen har givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for bevillingen. Bevillingen kan endvidere tilbagekaldes, hvis betingelserne for orloven ikke længere er tilstede, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis uddannelsen ikke længere følges.

Tilbagekalder Arbejdsformidlingen bevillingen, skal der gives meddelelse herom til arbejdsløshedskassen.

Opretholder Arbejdsformidlingen orlovsbevillingen skal arbejdsløshedskassen udbetale orlovsydelse, medmindre medlemmet ikke opfylder en af de betingelser, som arbejdsløshedskassen attesterer i forbindelse med ansøgning om orlov.

Stopper arbejdsløshedskassen udbetalingen af orlovsydelsen, skal dette meddeles orlovspersonen skriftligt.

Har medlemmet givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet forhold af betydning for retten til ydelsen, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelsen, skal orlovsydelsen, der er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, der i henhold til § 86, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse på orlovsydelse, der er udbetalt med urette.

VII Sanktion

Et medlem på orlov med orlovsydelse kan idømmes sanktion efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87 for svigagtigt eller uagtsomt forhold over for kassen i forbindelse med modtagelsen af ydelsen.

Medlemmet kan således blive udelukket fra retten til orlovsydelse, dagpenge m.v. i en periode eller miste sit medlemskab af kassen.

VIII Kasseansvar

I tilfælde, hvor der er udbetalt orlovsydelse med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, jf. stk. 13.

Kassen bevarer dog retten til refusion for fejludbetalte ydelser, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold eller Arbejdsformidlingen.

De nærmere regler for kassernes ret til refusion findes i direktoratets bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.

IX Klageadgang

Klage over en kasses afgørelse om ret til orlovsydelse, fradrag i ydelsen, ydelsens størrelse, tilbagebetaling, sanktion m.v. kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, og direktoratets afgørelser vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 98 og § 99.

Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 100.

Derimod kan Arbejdsformidlingens øvrige afgørelser om orlov ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

X Kombinationsforsikrede medlemmer

Kombinationsforsikrede medlemmer har status som fuldtidsforsikrede, og er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler for fuldtidsforsikrede, medmindre der er fastsat særlige regler i bekendtgørelse nr. 68. af 26. januar 1995 om kombinationsforsikring. Der er i bekendtgørelsen ikke fastsat regler om kombinationsforsikredes orlovsmuligheder.

I dette afsnit gennemgås de særlige forhold, der gør sig gældende for kombinationsforsikrede medlemmer. Afsnittet skal læses i sammenhæng med de øvrige regler, der er fastsat i denne vejledning.

Et medlem, der er beskæftiget som både lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, vil kun kunne gå på orlov fra lønarbejdet, idet selvstændig virksomhed for at berettige til orlov med orlovsydelse skal udøves i væsentligt omfang. Dette betyder, at kun lønarbejdet vil kunne udløse en orlovsydelse.

Medlemmet skal ved påbegyndelsen af orloven være dagpengeberettiget i tilfælde af ledighed fra den beskæftigelse, som medlemmet går på orlov fra.

Såfremt virksomheden drives videre under orloven, skal medlemmets dagpengeret afgøres efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Dette bevirker bl.a., at arbejdet med virksomheden til enhver tid skal kunne udføres uden for normal arbejdstid. Der skal foretages fradrag i orlovsydelsen for tidsforbruget ved den selvstændige virksomhed. Fradraget foretages med et beløb svarende til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende omregningssats.

Størrelsen af orlovsydelsen afhænger af lønarbejdets omfang i 10-ugers-perioden forud for orlovens påbegyndelse. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.1.

I tilfælde, hvor medlemmet er ophørt med virksomheden, og fortsætter lønarbejdet, kan medlemmet gå på orlov fra lønarbejdet. Størrelsen af orlovsydelsen afhænger af lønarbejdets omfang, og/eller om der er modtaget supplerende dagpenge i 10-ugers-perioden forud for orlovens start. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.1.

I tilfælde, hvor medlemmet er ledig fra lønarbejdet, og virksomheden fortsættes, vil der ikke kunne opnås uddannelseorlov, idet medlemmet hverken er fuldt ledig eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet opfylder derfor hverken betingelserne for at gå på orlov som ledig eller som selvstændig erhvervsdrivende, jf. afsnit II, pkt. 1.2 og pkt. 1.3.

Ved ledighed fra begge beskæftigelser udgør orlovsydelsen arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til afsnit IV, pkt. 1.3. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke vil kunne søges orlov som ledig ved ledighed fra en af beskæftigelserne, da lediges adgang til orlov er betinget af, at den ledige er fuldt ledig som enten fuldtids- eller deltidsforsikret.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 14. marts 1996

Birger Stein Christensen

/ Yvonne Olesen

Ingen