Vejledning om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

Vejledning om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

I. Indledning

Dette er en vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. af 1155 af 20. december 1995 om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. september 1995, som senest ændret ved lov nr. 1060 af 20. december 1995.

Bekendtgørelsen afløser den tidligere bekendtgørelse nr. 1048 af 17. december 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 629 af 5. juli 1994, nr. 1149 af 16. december 1994 og nr. 582 af 6. juli 1995.

Bekendtgørelsen adskiller sig på nogle punkter fra de regler, der gjaldt før 1. januar 1996, for så vidt angår adgang og deltagerstøtte.

De vigtigste ændringer er følgende

1. Unge, der skal aktiveres

Unge, ledige under 25 år uden en kompetencegivende erhvervsuddannelse, som har 6 måneders ledighed inden for 9 måneder får fremover ret og pligt til uddannelse i 18 måneder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har til denne målgruppe udviklet de særligt tilrettelagte længerevarende uddannelser for ledige. Adgangskravene fremgår af bekendtgørelsens § 14.

Godtgørelsen og elevstøtten udgør for de unge, som er omfattet af aktivering 50 procent af det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. bemærkningerne til §§ 27, 28 og 46.

Andre unge under 25 år følger de almindelige regler om godtgørelse og elevstøtte, d.v.s. godtgørelse svarende til max. dagpengesats og elevstøtte svarende til 27 pct. af max. dagpengesats.

2. § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

På grund af ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan ledige, der deltager i erhvervsintroducerende uddannelse normalt ikke oppebære arbejdsløshedsdagpenge under kursusdeltagelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen henstiller, at ledige dagpengeberettigede henvises til at undersøge mulighederne for at oppebære uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlovsydelse.

Hvis en erhvervsintroducerende uddannelse gennemføres med en undervisning på under 20 timer om ugen, kan deltageren oppebære arbejdsløshedsdagpenge under kurset.

3. LAMU

Deltagere i længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse for ledige, LAMU, kan med virkning fra 1. januar 1996 oppebære godtgørelse, jf. bemærkningerne til § 23.

4. Krav om rådighed under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse

Ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse. Undtaget er dog ledige, der er omfattet af aktivering efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller § 10, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunal aktivering. Afslag på formidlet arbejde uden gyldig grund betragtes som selvforskyldt ledighed, jf. bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 51-53 og 45, stk. 2.

5. Perioder med godtgørelse og elevstøtte medregnes i dagpengeperioder

Deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse betragtes ikke længere som »død periode« i henseende til arbejdsløshedsforsikringens regler. Perioder, hvori der udbetales godtgørelse eller elevstøtte medregnes fra 1. januar 1996 i dagpengeperioder efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det skal understreges, at der dog ingen tidsmæssig begrænsning er for at deltage i en arbejdsmarkedsuddannelse med godtgørelse eller elevstøtte udover den i § 21 nævnte. Ledige, som har opbrugt deres dagpengeret efter arbejdsløshedsforsikringens bestemmelser kan deltage i en arbejdsmarkedsuddannelse og oppebære godtgørelse eller elevstøtte, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

6. Orlov til uddannelse

I orlovsperioder medregnes uger, hvori der er udbetalt godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Ved opgørelsen af perioder med AMU-godtgørelse medregnes kun de perioder, hvor godtgørelsen er udbetalt i mindst en sammenhængende uge, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning. Perioder med AMU-godtgørelse skal kun medregnes, hvis uddannelsesperioden er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere.

Det skal endnu en gang understreges, at der ingen tidsmæssig begrænsning er for at deltage i en arbejdsmarkedsuddannelse med godtgørelse eller elevstøtte. Ledige, som har opbrugt deres orlovsret efter orlovslovgivningens bestemmelser kan deltage i en arbejdsmarkedsuddannelse og oppebære godtgørelse eller elevstøtte, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

II. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer

Til § 1, stk. 1.

Her opregnes primærmålgruppen for den kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse. Denne omfatter: specialarbejdere, personer, der har en erhvervsuddannelse (faglærte), andre grupper, der kan sidestilles hermed samt videregående teknikere, der er omfattet af Undervisningsministeriets lov om videregående teknikeruddannelser m.v.

Primærmålgruppen omfatter kortvarigt uddannede, når bortses fra nogle få grupper af personer med en kortvarig videregående uddannelse.

Arbejdsledere, der fungerer som foresatte for specialarbejdere og faglærte og typisk selv er rekrutteret fra disses rækker, tilhører ligeledes primærmålgruppen, når arbejdslederfunktionen er pågældendes hovedfunktion.

Have eller søge arbejde

Bestemmelsen fastslår, at ansøgeren skal have en nærmere bestemt tilknytning til arbejdsmarkedet. Om ansøgeren har denne tilknytning afgøres ud fra en konkret vurdering af pågældendes beskæftigelsessituation.

Ansøgeren skal være arbejdssøgende i sædvanligt omfang - fuldtid eller deltid - som er normalt inden for branchen/faget. Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan dokumenteres ved at være tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende inden for uddannelsens område eller f. eks. ved at have arbejde eller løfte om arbejde inden for uddannelsens område.

Til § 1, stk. 2

Udover at tilhøre primærmålgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne skal personer, der får adgang efter § 1, stk. 1, også have eller søge beskæftigelse inden for netop det område, som den konkrete uddannelse retter sig imod. Personer, der tilhører primærmålgruppen har også adgang efter denne bestemmelse, hvis uddannelsen er et hensigtsmæssigt supplement til deres viden og færdigheder.

Til § 1, stk. 3

Bestemmelsen præciserer, at alene de laboranter, der er omfattet af bekendtgørelsen om laborantuddannelsen tilhører primærmålgruppen. Hospitalslaboranter tilhører derfor ikke primærmålgruppen.

Til § 3

Akademikere og personer, der varetager en ledelsesfunktion (udover arbejdslederbegrebet, som det er beskrevet under § 1, stk. 1), kan i særlige tilfælde få adgang til en uddannelse, hvis uddannelsen vurderes til at være et hensigtsmæssigt supplement til ansøgerens viden og færdigheder. Vurderingen foretages af den, der forestår optagelsen til uddannelsen.

Personer fra primærmålgruppen, der ikke har eller søger beskæftigelse i sædvanligt omfang inden for uddannelsens område, kan få adgang til uddannelsen i henhold til denne bestemmelse.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at også grønlændere og færinger samt danskere, der har eller søger beskæftigelse i Grønland eller på Færøerne, har adgang, hvis de i øvrigt opfylder adgangskravene i §§ 1-3.

Til § 9

Det er et adgangskrav, at personen skal være ledig og tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Personer, som er i jobtræning eller ansat i puljejob efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik anses for at være ledige under jobtræningsperioden eller puljebeskæftigelsesperioden.

Til § 14, stk. 1

Unge under 25 år, som aktiveres gennem et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18 måneder har adgang til særligt tilrettelagt længerevarende uddannelse.

Til § 14, stk. 3

Bestemmelsen giver mulighed for, at såvel personer under 25 år som personer over 25 år kan få adgang efter retningslinier fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til § 17

Bestemmelsen fastslår, at det kun er personer, der opfylder adgangskravene i § 1, der har ret til godtgørelse. Personer, der får adgang efter reglerne i §§ 2 og 3, har ikke ret til godtgørelse.

Godkendt uddannelse

Det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at uddannelsen afholdes efter en godkendt uddannelsesplan og er finansieret af bevillingerne til arbejdsmarkedsuddannelserne, som de fremgår af finansloven. Uddannelser, der afholdes som splitundervisning, deltidsundervisning eller fjernundervisning m.m. skal være godkendt hertil.

Tab af arbejdsmulighed

Personer, der på grund af deltagelse i uddannelse mister muligheden for at påtage sig et arbejde, kan få ret til godtgørelse. F. eks. kan ledige, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, få ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed selv om, personen ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp og i øvrigt ikke kan siges at have indtægtstab som følge af deltagelse i uddannelsen.

Hovedbeskæftigelse/bibeskæftigelse

Der skelnes ikke længere mellem hoved- og bibeskæftigelse jf. reglerne inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Kompenserende fridage

Der kan ikke ydes godtgørelse på kompenserende fridage ( f.eks. afspadsering, opsparede fridage), da ansøgeren i så fald ikke kan siges at have tab af indtægt eller tab af arbejdsmulighed.

Deltagelse i aften- og week-end-undervisning

Såfremt der foreligger en tilladelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til at gennemføre en uddannelse uden for dagtimerne eller i weekender (jf. §§ 16 og 18, stk. 3 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.), kan der ydes godtgørelse, hvis der foreligger et dokumenteret indtægtstab.

Revalidender

Revalidender i henhold til § 43 i lov om social bistand vil være berettigede til godtgørelse, når uddannelsen indgår i den afsluttende del af revalideringsprocessen.

Orlov til uddannelse

Personer, der har fået orlov til uddannelse, kan oppebære godtgørelse, hvis de opfylder de almindelige betingelser; herunder adgangsbestemmelsen i § 1.

Til § 18

Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed henvises til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Til § 19, stk. 1

Under uddannelse

Bestemmelsen omfatter alle personer, som er under uddannelse, herunder deltagere i erhvervsuddannelser samt personer, som er under uddannelse til landmand (»det grønne bevis«).

Personer anses for at have afbrudt en uddannelse, når der foreligger dokumentation herfor.

En person betragtes som under erhvervsuddannelse, hvis vedkommende er på et skoleophold og/eller er i et praktikophold i henhold til en uddannelsesaftale.

En person betragtes som værende under uddannelse til faglært landmand, når personen er på skole eller i praktik, jf. personens uddannelsesaftale. Personer betragtes som værende under uddannelse til det grønne bevis, når personen deltager i skoleuddannelsen.

Personer, der har orlov fra en uddannelse, anses for at være under uddannelse medmindre de hører ind under undtagelsesbestemmelsen i § 19, stk. 2.

Til § 19, stk. 2

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 2 gælder for de uddannelsessøgende, der samtidig med uddannelsesforløbet har erhvervsmæssig beskæftigelse af mindst 30 timers varighed pr. uge uden for det fagområde, som uddannelsen henhører under.

Til § 20

Førtidspensionister

Bestemmelsen omhandler kun førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne i henhold til lov om social pension. Som arbejde af passende varighed anses normalt arbejde af mere end 15 timers varighed om ugen.

Til § 21

Afgørelse om hvorvidt en ansøger deltager i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager træffes ud fra en konkret vurdering. Vurderingen skal lægge vægt på ansøgerens muligheder for at opnå beskæftigelse, set på baggrund af ansøgerens uddannelsesniveau og mulighederne for at opnå beskæftigelse.

Til § 22

Deltagere i erhvervsintroducerende uddannelse kan ikke modtage dagpenge under kursusdeltagelsen såfremt undervisningens varighed er på 20 timer eller derover om ugen, jf. § 62 a, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforikring m.m.

Ledige dagpengeberettigede, der ønsker at deltage i en erhvervsintroducerende uddannelse henvises til at undersøge mulighederne for at oppebære uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlovsydelse.

Til anden uddannelsesstøtte henregnes f. eks. jobtræningsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller projektydelse i henhold til lov om en kommunal aktivering.

Til § 23

Deltagere i længerevarende arbejdsmarkedsuddannelser for ledige, LAMU, kan oppebære godtgørelse igennem hele uddannelsesforløbet.

Til §§ 23, stk. 2, 24, stk. 2 samt 27, stk. 2 og 4

Bestemmelsen gælder kun for ferie, der afholdes i forbindelse med uddannelsesstedets ferielukning. Deltagere, som hæver opsparet feriegodtgørelse får disse beløb fratrukket i godtgørelsen. Der fratrækkes time for time og ikke krone for krone.

Til § 27

Bestemmelsen fastslår, at deltagere i kompetencegivende særligt tilrettelagt længerevarende uddannelse for ledige har ret til godtgørelse og elevstøtte efter reglerne i §§ 17 og 22.

Størrelsen af godtgørelsen og elevstøtten fremgår af bestemmelserne i §§ 28 og 34.

Deltagere, som er omfattet af aktivering, vil være berettiget til godtgørelse eller elevstøtte efter reglerne i §§ 28, stk. 2-3 og 34, stk. 2-3.

Andre deltagere end personer omfattet af aktiveringsreglerne vil være berettiget til godtgørelse eller elevstøtte efter §§ 28, stk. 1 og 34, stk. 1.

Til § 28, stk. 1

Henvisningen til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører, at godtgørelsen for en kalenderuge, uanset om kursusperioden er længere end sædvanlig arbejdstid, ikke kan overstige det i henhold til lovens § 47 fastsatte ugebeløb.

Til § 28, stk. 2

Deltagere, som er omfattet af aktiveringsbestemmelsen i § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, vil som godtgørelse højest kunne oppebære 50 procent af det ugentlige dagpengebeløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Hvis en deltager, som er omfattet af aktivering fylder 25 år under uddannelsen, beregnes godtgørelsen efter § 28, stk. 1, d.v.s. max. dagpengesats fra den dag vedkommende fylder 25 år.

Til § 28, stk. 3

Hvis en deltager, som er omfattet af aktivering fylder 25 år under uddannelsen, beregnes godtgørelsen efter § 28, stk. 1 fra den dag vedkommende fylder 25 år.

Til § 28, stk. 4

Hvis en deltager afbryder undervisningen udbetales godtgørelse for det hele antal timer, personen har deltaget i undervisningen. Der udbetales ikke godtgørelse for de efterfølgende minutter i en eventuel påbegyndt time.

Til § 29

Udgangspunktet er en 37 timers arbejdsuge. Hvis en person udfører sin beskæftigelse samtidig med deltagelse i en uddannelse, skal der ske reduktion i godtgørelsen svarende til det antal timer, hvori beskæftigelsen udføres.

1. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 37 timer om ugen.

Da personen udfører 2 timers beskæftigelse hver dag, har personen ikke tab af indtægt eller arbejdsmulighed, hvorfor godtgørelsen skal reduceres med 2 timer dagligt. 37-10 = 27 timers godtgørelse pr. uge.

2. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 50 timer om ugen. Personen har derfor et tab af indtægt eller arbejdsmulighed på 40 timer om ugen. Imidlertid kan der maksimalt udbetales godtgørelse for 37 timer, hvorfor personen har ret til godtgørelse for 37 timer.

3. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 20 timer om ugen og er ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Efter § 30 anses deltidsarbejdende for at have fuldt tab af indtægt eller arbejdsmulighed, medmindre de udfører deres beskæftigelse delvist. Udgangspunktet er derfor, at personen har ret til fuld godtgørelse, men der skal ske en reduktion af godtgørelsen med det antal timer, hvori beskæftigelsen udføres. Personen har derfor ret til 37-10 = 27 timers godtgørelse pr. uge.

4. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører sin beskæftigelse med 16 timer i weekenden, som normalt. Personen er iøvrigt fuldtidsarbejdssøgende.

Med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge må personen anses for at have tab af arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen i 37-16 = 21 timer om ugen og har dermed ret til godtgørelse for 21 timer pr. uge.

5. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen fordelt på 3 forskellige arbejdspladser og er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Under uddannelsen udfører personen sit ene arbejde med 2 timer pr. dag; i alt 10 timer pr. uge.

Personen har tab af indtægt og/eller arbejdsmulighed i henholdsvis 20 timer fra lønarbejdet (30-10) og 7 timer som arbejdssøgende (37-30); i alt 27 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 27 timer.

6. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen fordelt på 3 forskellige arbejdspladser og er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Samtidig med at personen deltager i heltidsundervisning udfører personen sit ene arbejde 2 timer pr. dag og arbejder 10 timer i weekenden for de to andre arbejdspladser; i alt arbejder personen 20 timer om ugen under kurset.

Personen har tab af indtægt og/eller arbejdsmulighed for henholdsvis 10 timer fra lønarbejdet (30-20) og 7 timer som arbejdssøgende (37-30); i alt 17 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 17 timer pr. uge.

Til § 30

Bestemmelsen fastslår, at personer, som har deltidsarbejde eller er deltidsarbejdssøgende, har ret til fuld godtgørelse ved deltagelse i heltidsundervisning, hvis personen har fuldt tab af indtægt og/eller arbejdsmulighed.

En person, som arbejder 20 timer om ugen har således normalt ret til fuld godtgørelse. Hvis personen udfører sit normale arbejde med 10 timer om ugen, vil der ske reduktion i godtgørelsen med 10 timer om ugen, jf. § 29.

Til § 31

For deltagere under 18 år, som har været månedslønnede, udregnes den gennemsnitlige indtægt pr. dag som en 1/21 af månedslønnen. For deltagere under 18 år, som har været ugeaflønnede, udregnes den gennemsnitlige indtægt pr. dag som 1/20 af den samlede indtægt for de sidste 4 uger. Fastsættelse af værdien af kost og logi, som deltageren kan have modtaget som en del af lønnen, følger den værdi, som ligningsmyndighederne fastsætter til brug ved selvangivelse af indkomst.

Til § 35, stk. 2

Bestemmelsen sigter alene på de situationer, hvor en uddannelse afbrydes af uforudsete årsager, som må tilskrives uddannelsesstedets forhold.

Til § 35, stk. 3

Bestemmelsen omfatter alene deltagere, som før uddannelsens start var ledige og dagpengeberettigede i henhold til arbejdsløshedsforsikringens regler.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke er berettigede til dagpenge og ledige, som er kontanthjælpsmodtagere eller uden indkomstgrundlag forud for deltagelse i uddannelsen, er ikke omfattet bestemmelsen, da disse ikke kan siges at miste indtægt eller arbejdsmulighed som følge af søgenehelligdage i uddannelsesperioden. Ligeledes er beskæftigede ikke omfattet af bestemmelsen, da disse anses for at være omfattet af deres sædvanlige ansættelsesforhold de dage, hvor de ikke deltager i uddannelse.

Til § 35, stk. 4

Deltageren underskriver en tro og love erklæring om deltagelse i jobsamtalen og vil herefter få udbetalt godtgørelse for den pågældende dag, hvis deltageren iøvrigt er berettiget hertil.

Til § 37, stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at hvis en deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse har over 12 km fra bopæl og til uddannelsesstedet, har pågældende ret til befordringstilskud.

Til § 37, stk. 2

Tilskud ved daglig befordring udbetales efter kilometertaksten. Selv om deltageren ved forevisning af billet dokumenterer at have afholdt en større udgift, vil der ikke kunne udbetales større tilskud end det, der følger af kilometertaksten.

Kører flere sammen i samme private transportmiddel kan alle får befordringstilskud.

Ved transport med færge beregnes befordringstilskud på grundlag af den dobbelte transportafstand.

Til § 37, stk. 3

Der udbetales ikke befordringstilskud for et lavere antal kilometer end 24 km. og der udbetales ikke befordringstilskud for antal kilometer over 144 km. Der kan således maksimalt udbetales for 120 km. transport om dagen. Befordringstilskud er skattepligtigt.

Til § 38

Deltagere, som er indkvarterede, har ret til dagligt befordringstilskud ved transport frem og tilbage mellem indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet efter reglerne i § 37.

Til § 39, stk. 2

Ved transport frem og tilbage til indkvarteringssted får deltagerne et befordringstilskud til dækning af deres udgifter ved brug af billigste, offentlige transportmiddel eller får udbetalt kilometertilskud for den fulde afstand mellem bopæl og indkvarteringssted.

Befordringstilskud og kilometertilskud er skattepligtigt.

Ved offentlig transport i forbindelse med indkvartering skal der forevises dokumentation.

Ved transport med eget transportmiddel ydes tilskud efter de samme regler som ved daglig transport. Den i § 37, stk. 1 nævnte minimumsgrænse og den i § 37, stk. 3 nævnte maksimumsgrænse gælder ikke ved rejser til indkvarteringssted. Ved transport med færge ydes der ikke refusion af dokumenterede udgifter, men der ydes befordringstilskud efter den normale kilometersats på grundlag af den dobbelte afstand.

Til § 41, stk. 1

Deltagere har ret men ingen pligt til indkvartering.

Hvis en deltager har over 3 timers samlet transport, vil pågældende normalt opnå ret til indkvartering/tilskud til kost og logi. Ø-boere, som f.eks. på grund af manglende overfartsmuligheder ikke har mulighed for at deltage i uddannelserne, vil normalt opnå ret til indkvartering/tilskud til kost og logi.

Tilskud til kost og logi er skattepligtigt.

Til § 44

Arbejdsløshedskasserne administrerer og udbetaler godtgørelse og befordringstilskud til kassens medlemmer; også medlemmer, som ikke er berettigede til dagpenge. Kassen administrerer ligeledes befordringstilskud til medlemmer, som deltager i kortere og længerevarende vejledningsforløb.

Til § 45, stk. 1

Uddannelsesstedet administrerer og udbetaler elevstøtte og befordringstilskud til deltagere i EI-uddannelser. Uddannelsesstedet administrerer og udbetaler også befordringstilskud til deltagere i kortere og længerevarende vejledningsforløb, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Til § 46, stk. 1

Arbejdsløshedskasserne administrerer og udbetaler elevstøtte, godtgørelse og befordringstilskud til ledige deltagere, som er omfattet af § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Til § 46, stk. 2

Arbejdsformidlingen administrerer og udbetaler elevstøtte, godtgørelse og befordringstilskud til ledige deltagere, som er omfattet af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om en kommunal aktivering.

Til § 51

Bestemmelsen fastslår, at ledige skal stå passivt til rådighed for arbejdsmarkedet under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse. Undtaget er dog ledige, der er omfattet af aktivering.

Arbejdsformidlingen kan efter ansøgning fra en ledig træffe afgørelse om at undlade formidling under uddannelsen. Afgørelsen skal meddeles skriftligt til den ledige.

Til § 52, stk. 2

Arbejdsformidlingen skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse, hvis en ledig, der modtager godtgørelse eller elevstøtte afslår formidlet arbejde.

Arbejdsformidlingen har også pligt til at underrette uddannelsesstedet, hvis en ledig, der modtager elevstøtte fra uddannelsesstedet, afslår formidlet arbejde.

III.

Vejledning nr. 156 af 15. august 1994 om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser bortfalder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 6. marts 1996

Inge Mærkedahl

/ Katja Kayser

Ingen