Cirkulære om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse)

Cirkulære om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse)

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Handel med underskudsselskaber

2.1. Begrænsning af adgangen til at fratrække underskud ved ejerskifte i selskabsbeskattede foreninger og i »tomme« selskaber og foreninger

2.2. Undtagelse fra begrænsning af adgangen til underskudsfremførsel

2.3. »Transparens« i moderselskaber og -foreninger

2.4. Ikrafttræden

3. Gældseftergivelse

3.1. Udvidelse af gældsnedsættelsesbegrebet til at omfatte fordringer, der konverteres til konvertible obligationer

3.2. Opgørelsen af gældsnedsættelsen ved konvertering af fordringer til aktier og konvertible obligationer

3.3. Underskudsbegrænsning i koncernforhold

3.4. Udvidelse af frivillig akkord til tilbagebetalte kapitalindskud

3.5. Ikrafttræden

4. Nedsættelse af anskaffelsessummen for visse aktier

4.1. Aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7 og 8

4.2. Ikrafttræden

5. Rentefordringer i koncernforhold

5.1. Betingelser for tabsfradrag

5.2. Ikrafttræden

6. Renter ved gældseftergivelse

6.1. Begrænsning af fradragsretten

6.2. Ikrafttræden

7. Indgangsværdier for visse andelsbeviser

7.1. Ikrafttræden

1. Indledning

I dette cirkulære omtales de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 412 af 14. juni 1995 om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse).

Det drejer sig i hovedtræk om følgende ændringer

- Indførelse af underskudsbegrænsning i »tomme« selskaber ved et ejerskifte på mere end 50 pct.

- Regler om, at der i forbindelse med en akkord i visse tilfælde foreligger en gældsnedsættelse ved konvertering af en fordring til konvertible obligationer.

- Regler om opgørelse af gældsnedsættelsen, hvis en fordring konverteres til aktier eller konvertible obligationer i forbindelse med en akkord.

- Regler om at underskudsbegrænsningen ved eftergivelse af gæld i koncernforhold undertiden formindskes.

- En udvidelse af reglerne om underskudsbegrænsning ved frivillig akkord til også at omfatte tilfælde, hvor gældseftergivelsen erstattes af et kapitalindskud fra kreditor, som tilbagebetales til denne.

- Reduktion af anskaffelsessummen for aktier, når aktierne er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud og indskuddet har forbindelse med indfrielse af en fordring, indskyder har på selskabet.

- Indførelse af fradragsret for tab på rentefordringer i koncernforhold.

- Indførelse af begrænsninger i rentefradragsretten for påløbne renter vedrørende gæld, der nedsættes som følge af en gældseftergivelse.

- En udvidelse af adgangen til at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum til også at omfatte andelsbeviser, der omfattes af en dispensation.

Visse af de i dette cirkulære omtalte regler er foreslået ændret ved lovforslag nr. L 117 fremsat den 6. december 1995, jf. herom nedenfor i afsnit 2.1.2.1., 2.3. og 3.3.3. Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive udsendt et cirkulære, hvori disse ændringer gennemgås.

2. Handel med underskudsselskaber

2.1. Begrænsning af adgangen til at fratrække underskud ved ejerskifte i selskabsbeskattede andelsforeninger og i »tomme« selskaber og foreninger

Efter ligningslovens § 15, stk. 1, kan underskud fremføres og modregnes i den skattepligtige indkomst i op til 5 år. Denne adgang til underskudsfremførsel er i en række tilfælde begrænset og i forskellig grad, jf. reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7. Begrænsningerne indtræder i en række tilfælde, hvor mere end 50 pct. af aktiekapitalen m.v. ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer m.v. end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst udviste underskud.

Der henvises herom til pkt. 18.8 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.

Ved lovændringen er der sket en udvidelse af de tilfælde, hvor der sker underskudsbegrænsning ved et ejerskifte m.v. på mere end 50 pct. i et selskab eller en forening.

Udvidelsen er sket på 2 områder. For det første inddrages selskabsbeskattede andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, under reglerne om begrænsning af adgangen til at fremføre underskud efter ligningslovens § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt., ved et ejerskifte på mere end 50 pct., jf. pkt. 2.1.1. For det andet er der med ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., indført en yderligere skærpelse af adgangen til at fremføre underskud i forhold til ligningslovens § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt., hvis overdragelse af kapitalandele m.v. sker i et »tomt« selskab eller forening, jf. pkt. 2.1.2. I sådanne tilfælde er der ikke mulighed for, at et underskud kan nedbringe den skattepligtige indkomst.

2.1.1. Ved lovændringen er ligningslovens § 15, stk. 7, om begrænsning af adgangen til at fratrække underskud udvidet med selskabsbeskattede andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det drejer sig om foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden måde.

For foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, gælder der efter lovændringen de samme begrænsninger af adgangen til at fremføre underskud fra tidligere indkomstår til modregning i den skattepligtige indkomst ved en udskiftning i medlemskredsen eller ændring af råden over stemmeværdien på mere end 50 pct., som gælder for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Underskud fra tidligere indkomstår i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, kan efter ligningslovens § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt., ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end foreningens positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Om opgørelsen af nettokapitalindtægter henvises til pkt. 18.8 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.

Indkomsten fra udlejningen skal opgøres efter et nettoprincip, således at indkomsten fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe skal nedbringes med de foretagne afskrivninger og tilsvarende forhøjes med eventuelle genvundne afskrivninger.

Andelsforeninger, som på tidspunktet for overdragelse af andele i foreningen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, er omfattet af den skærpede underskudsfremførselsbegrænsning, der efter lovændringen gælder for »tomme« selskaber, jf. pkt. 2.1.2.

2.1.2. Hvis selskabet eller foreningen på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om at overdrage kapitalandele i selskabet eller andele i foreningen, i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, er selskabet omfattet af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. Om udtrykket »i det væsentlige uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet«, se nedenfor under pkt. 2.1.2.2.

Såfremt selskabet eller foreningen på aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele eller andele er »tomt«, og der er aftalt overdragelser af kapitalandele for mere end 50 pct. af aktiekapitalen, finder bestemmelsen således anvendelse. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, såfremt der indgås 2 eller flere aftaler om overdragelse af kapitalandele i et »tomt« selskab eller forening, hvor den enkelte aftale vedrører overdragelse af kapitalandele for mindre end 50 pct., men alle aftaler under et vedrører overdragelse af kapitalandele med mere end 50 pct. i perioden.

Hvis der i den nævnte periode er aftalt overdragelse af kapitalandele eller andele i selskabet eller foreningen med mere end i alt 50 pct., men en eller flere af disse aftaler er indgået på tidspunkter, hvor selskabet eller foreningen ikke kan anses for at være »tomt«, indgår disse overdragelser ikke ved opgørelsen af, om der er sket overdragelse af kapitalandele eller andele med mere end i alt 50 pct.

Bestemmelsen i § 15, stk. 7, 3. pkt., finder således heller ikke anvendelse, såfremt der på et tidspunkt, hvor selskabet eller foreningen ikke er »tomt«, aftales overdragelse af kapitalandele for mere end 50 pct., og der på et andet tidspunkt inden for perioden, hvor selskabet eller foreningen er »tomt«, indgås aftaler om overdragelser af kapitalandele for i alt mindre end 50 pct., uanset at der er sket ejerskifte (et eller flere) på mere end i alt 50 pct. i perioden. Tilsvarende gælder for aftaler om ændring af råden over stemmeværdien. I disse tilfælde vil underskudsfremførselsadgangen alene som hidtil være begrænset efter ligningslovens § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt.

Et underskud, der er omfattet af begrænsningerne i ligningslovens § 15, stk. 7, bortfalder ikke, men kan fremføres til modregning i senere års indkomst inden for den almindelige 5 års frist, hvis der sælges aktier eller andele tilbage til de oprindelige aktionærer eller medlemmer i et omfang, der indebærer, at der i den pågældende periode er sket et ejerskifte i selskabet eller foreningen på mindre end 50 pct.

2.1.2.1. Afgørende for, om der indtræder underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., er, om selskabet eller foreningen er »tomt« på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien.

Det er således uden betydning for adgangen til underskudsfremførsel, om den oprindelige aktivitet i selskabet m.v. efter aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele indstilles, eller der indlægges ny og - i forhold til den hidtidige aktivitet - anden aktivitet i selskabet m.v. efter det nævnte tidspunkt.

Det er ligeledes uden betydning for adgangen til at fremføre underskud, om der er indlagt ny aktivitet i selskabet m.v. før tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele, og den oprindelige aktivitet samtidig indstilles. Tilsvarende gælder for aftaler om ændring af råden over stemmeværdien.

Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., kan et underskud ikke nedbringe den skattepligtige indkomst overhovedet, hvis selskabet eller foreningen ved en ændring af ejerkredsen som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., eller en ændring af råden over stemmeværdien som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 7, 2. pkt., i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Ved et »selskab eller forening, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet« forstås efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., for det første selskaber eller foreninger, hvor den erhvervsmæssige aktivitet reelt er ophørt, eller hvor den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet eller foreningen er så ringe, at det praktisk taget er »tomt«.

Om den erhvervsmæssige aktivitet skal anses for at være ophørt, beror på en række momenter, jf. nedenfor. Disse momenter er enkeltvis ikke afgørende.

Ved afgørelsen af, om den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet eller foreningen må anses for at være ophørt, kan der særlig lægges vægt på,

a) om selskabet eller foreningen har afskediget alle eller hovedparten af de ansatte,

b) om selskabets eller foreningens produktion af varer, tjenesteydelser m.v. reelt er ophørt,

c) om selskabet har afhændet de fysiske aktiver som produktionsudstyr og varelager, og

d) om der er en omsætning i selskabet eller foreningen.

Hvis selskabet eller foreningen anses for at have en erhvervsmæssig aktivitet, er det dernæst afgørende for, om der indtræder underskudsbegrænsning, hvorvidt den erhvervsmæssige aktivitet har et sådant omfang, at selskabet kan siges i det væsentlige at have en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Er den erhvervsmæssige aktivitet, der udøves i selskabet eller foreningen, ikke af et sådant omfang, at selskabet herved kan siges i det væsentlige at have en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, finder ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., anvendelse. Et underskud fra tidligere indkomstår kan følgelig ikke nedbringe den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen omfatter for det andet selskaber eller foreninger, hvor der på tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele nok findes en erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, men hvor der på dette tidspunkt er indgået en bindende aftale om mulighed for afhændelse af enten hele den erhvervsmæssige aktivitet eller en væsentlig del heraf til en pris, der enten er fastsat af eller ensidigt kan fastsættes af selskabet eller foreningen eller af køberen af selskabet m.v.

I det tilfælde, hvor et selskab eller en forening har en væsentlig erhvervsmæssig aktivitet, og hvor selskabet og en køber har indgået en bindende aftale om, at den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet m.v. skal eller kan afhændes til køberen til en pris, der er fastsat på aftaletidspunktet, anses selskabet eller foreningen for at være »tomt« efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. Tilsvarende anses et selskab eller en forening for at være »tomt« i det tilfælde, hvor der er indgået en bindende aftale mellem selskabet og en køber af selskabet gående ud på, at den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet eller foreningen kan afhændes, og at selskabet m.v. eller køberen af selskabet selv på et senere tidspunkt kan fastsætte prisen for den erhvervsmæssige aktivitet, der afhændes.

Et holdingselskab, der har henlagt den erhvervsmæssige aktivitet til en række driftsselskaber, og hvis aktivitet alene er begrænset til ejerskabet til aktierne i de underliggende driftsselskaber, der udøver de erhvervsmæssige aktiviteter, anses efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., for et selskab uden erhvervsmæssig aktivitet. Bestemmelsen tillægger det ikke betydning, at der for holdingselskabet kan være en økonomisk risiko knyttet til ejerskabet til aktierne i de underliggende driftsselskaber, idet den økonomiske risiko ikke er knyttet til en erhvervsmæssig aktivitet i holdingselskabet.

Et underskud i et holdingselskab, hvis aktivitet alene er begrænset til at eje aktier i et eller flere datterselskaber, kan ved et ejerskifte m.v. i holdingselskabet på mere end 50 pct. således ikke nedbringe den skattepligtige indkomst.

Udøver holdingselskabet udover at eje aktierne i et eller flere driftsselskaber en egentlig erhvervsmæssig aktivitet, anses holdingselskabet derimod for at have erhvervsmæssig aktivitet. I det tilfælde er det afgørende for, om et underskud kan fremføres til fradrag, om den erhvervsmæssige aktivitet i holdingselskabet har et sådant omfang, at holdingselskabet ikke kan anses for i det væsentlige at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Det bemærkes, at der ved lovforslag L 117 fremsat den 6. december 1995 er foreslået ændringer af reglerne i bl.a. ligningslovens § 15, stk. 7.

2.1.2.2. Ejerskifte i et »skuffeselskab« er efter ligningslovens § 15, stk. 7, 4. pkt., undtaget fra den underskudsbegrænsning ved ejerskifte i et »tomt« selskab, der er omfattet af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt.

Et »skuffeselskab« er i bestemmelsen defineret som et allerede stiftet selskab, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men som efter stiftelsen på intet tidspunkt har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Et sådant selskab må som udgangspunkt anses for et »tomt« selskab efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt.

Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 4. pkt., indtræder der ikke underskudsbegrænsning ved overdragelse af kapitalandele eller andele i et »tomt« selskab eller forening efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., hvis selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien, på intet tidspunkt har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Det forhold, at der fra stiftelsen af selskabet eller foreningen og indtil ejerskiftet eventuelt er sket en forrentning af den indbetalte selskabskapital eller af indskuddet i foreningen, medfører ikke, at selskabet eller foreningen anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Har selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil ejerskiftet derimod haft indtægt - udover forrentning af en indbetalt selskabskapital eller af et indskud i foreningen - eller har selskabet eller foreningen drevet erhvervsmæssig virksomhed, er betingelsen for at undtage selskabet eller foreningen fra underskudsbegrænsningen efter ligningslovens § 15, stk. 7, 4. pkt., ikke opfyldt.

Reglerne i § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt., vedrørende begrænsning af adgangen til at fremføre underskud i nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe gælder også ved et ejerskifte i »skuffeselskaber«.

2.2. Undtagelse fra begrænsning af adgangen til

underskudsfremførsel

Efter ligningslovens § 15, stk. 9, nr.

1, finder ligningslovens § 15, stk. 7 og 8, ikke anvendelse for børsnoterede selskaber. Børsnoterede selskaber kan fremføre underskud efter den almindelige 5 års regel uden begrænsninger efter ligningslovens § 15, stk. 7 og 8.

Det er en betingelse, at selskabet er børsnoteret såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved udgangen af det indkomstår, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. Det er således ikke tilstrækkeligt, at selskabet er børsnoteret på det tidspunkt, hvor der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.

Efter ligningslovens § 15, stk. 9, nr. 2, gælder ligningslovens § 15, stk. 7 og 8, ikke, hvis ændringen i ejerkredsen som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 7, skyldes overdragelse af kapitalandele eller andele til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre. Tilsvarende gælder ved en ændring af råden over stemmeværdien.

Ved bedømmelsen af ændringen i selskabets ejerkreds eller foreningens medlemskreds ses bort fra disse overdragelser. Dette gælder også ved overgang af kapitalandele eller andele ved arv til den pågældende personkreds.

Efter ligningslovens § 15, stk. 12, gælder begrænsningen i ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., hvorefter et underskud ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets nettokapitalindtægter, ikke for underskud i visse finansieringsvirksomheder. Undtagelsen vedrører alene ikke-børsnoterede finansieringsvirksomheder.

Adgangen til at fremføre underskud til modregning i nettokapitalindtægter efter ligningslovens § 15, stk. 12, gælder for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet eller foreningen i hele indkomståret drev finansieringsvirksomhed. Ved finansieringsvirksomhed forstås efter bestemmelsen et pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening, eller et selskab omfattet af realkreditloven eller lov om visse kreditinstitutter, eller et selskab, der i øvrigt udøver næringsvirksomhed ved køb og salg af fordringer eller ved finansieringsvirksomhed.

Det er et krav, at den pågældende finansieringsvirksomhed skal være udøvet i hele indkomståret og ikke kun en del heraf.

Undtagelsen i ligningslovens § 15, stk. 12, fra ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., giver adgang til at kunne fremføre underskud til modregning i nettokapitalindtægter, uanset at mere end 50 pct. af finansieringsvirksomhedens kapital- eller stemmeandele skifter ejer. Underskud hidrørende fra en finansieringsvirksomhed, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. eller en ændring af råden over stemmeværdien med mere end 50 pct., kan derimod ikke fremføres til modregning i indkomst fra udlejning af driftsmidler og skibe.

Underskud hidrørende fra en finansieringsvirksomhed, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. eller en ændring af råden over stemmeværdien med mere end 50 pct., er omfattet af den skærpede underskudsfremførselsbegrænsning i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., såfremt finansieringsvirksomheden i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet på det tidspunkt, hvor der aftales overdragelse af kapitalandele eller ændring af råden over stemmeværdien. I sådanne tilfælde kan underskud således ikke nedbringe finansieringsvirksomhedens skattepligtige indkomst.

2.3. »Transparens« i moderselskaber og -foreninger

Ved lovændringen er ligningslovens § 15, stk. 10, udvidet med foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Udvidelsen er en følge af, at ligningslovens § 15, stk. 7, er udvidet med foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Ligningslovens § 15, stk. 10, indebærer, at hvis et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), er det ikke moderselskabet eller moderforeningen, der anses for at være ejer efter begrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7. I stedet skal aktionærerne eller medlemmerne ved anvendelsen af begrænsningsreglerne anses for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige ejerandel af moderselskabets aktiekapital eller moderforeningens andele.

Når et datterselskabs aktionærkreds eller en datterforenings medlemskreds skal opgøres, skydes moderselskabet eller moderforeningen således ud som aktionær eller medlem, og i stedet anses aktionærerne i moderselskabet eller medlemmerne i moderforeningen som ejer. Hvis moderselskabet eller moderforeningen igen ejes af et andet selskab eller forening, er det aktionærforholdene i sidstnævnte selskab eller medlemsforholdene i sidstnævnte forening, der er afgørende.

Der henvises herom nærmere til pkt. 18.8 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.

I tilfælde af et ejerskifte eller ændring af råden over stemmeværdien på mere end 50 pct. i et ikke-børsnoteret holdingselskab hvor aktionærerne efter ligningslovens § 15, stk. 10, anses for at være ejer, vil der indtræde underskudsbegrænsning i de underliggende datterselskaber efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. Det skyldes, som nævnt, at der »ses igennem« moderselskabet således, at der herved sker et ejerskifte i datterselskaberne.

En koncern kan have opdelt aktiviteterne i en række underliggende delkoncerner, hvor den enkelte delkoncern under hele koncernens børsnoterede moderselskab består af et holdingselskab, hvis aktivitet alene består i at eje aktierne i de underliggende selskaber, der udfører aktiviteterne (driftsselskaber). Indtræder der et skift i ejerkredsen eller en ændring af råden over stemmeværdien med mere end 50 pct. i koncernens moderselskab, der efter ligningslovens § 15, stk. 10, anses for ejer ved anvendelsen af ligningslovens § 15, stk. 7, kan et underskud i sådanne underliggende delkoncerner, der er ikke-børsnoterede, nedbringe den skattepligtige indkomst i den pågældende delkoncern. Det skyldes, at der i den nævnte situation ikke »ses igennem« det børsnoterede moderselskab, og der sker derfor ikke et ejerskifte i de underliggende delkoncerner.

Det bemærkes, at der ved lovforslag nr. L 117 fremsat den 6. december 1995 er foreslået en ændring af reglerne i bl.a. ligningslovens § 15, stk. 10.

2.4. Ikrafttræden

Udvidelsen af ligningslovens § 15, stk. 7, med foreninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, har virkning for aftale om overdragelse af andele og ændring af råden over stemmeværdien, der indgås den 18. januar 1995 eller senere. Det vil sige, at der kun indtræder underskudsbegrænsning for de nævnte foreninger, hvis der den 18. januar 1995 eller senere sker et ejerskifte eller en ændring af råden over stemmeværdien med mere end i alt 50 pct.

Udvidelsen af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., hvorefter et underskud ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen er »tomt« på tidspunktet for overdragelse af kapitalandele eller andele, har virkning for aftaler, der indgås den 18. januar 1995 eller senere. Det vil sige, at der kun indtræder underskudsbegrænsning efter denne bestemmelse, hvis der den 18. januar 1995 eller senere sker et ejerskifte eller en ændring af råden over stemmeværdien med mere end i alt 50 pct. på tidspunkter, hvor selskabet eller foreningen er »tomt«.

3. Gældseftergivelse

Hvis et selskab opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede underskud fra akkordåret og tidligere indkomstår med gældsnedskrivningen i det omfang, den er skattefri, jf. ligningslovens § 15, stk. 2.

Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord), jf. ligningslovens § 15, stk. 3.

Ved en tilføjelse til ligningslovens § 15, stk. 2, samt ved de nye bestemmelser i ligningslovens § 15, stk. 4 og 5, er anvendelsesområdet for reglerne i ligningslovens § 15, stk. 2 udvidet til også at omfatte situationer, hvor der er tale om konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer samt situationer, hvor der er tale om kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af fordringen.

3.1. Udvidelse af gældsnedsættelsesbegrebet til at omfatte konvertering til konvertible obligationer

Hvis et selskabs kreditorer indgår en akkord med et selskab, der nedsætter kreditorernes fordringer på selskabet (selskabets gæld), medfører ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, at selskabets eventuelle fremførselsberettigede underskud nedsættes med samme beløb som nedsættelsen af selskabets gæld.

Hvis akkorden går ud på, at fordringerne konverteres til aktier eller konvertible obligationer er det blevet diskuteret om gælden overhovedet nedsættes, hvis pålydende af det modtagne svarer til den konverterede fordrings pålydende. At spørgsmålet kan rejses, skyldes at begge tilfælde indeholder en gældsforpligtelse for selskabet.

Efter såvel hidtil gældende regler som efter de nu vedtagne regler er pålydendet uden betydning ved aktier. Efter de hidtil gældende regler foreligger der en gældsnedsættelse, såfremt de modtagne aktiers kursværdi er mindre end den konverterede fordrings pålydende. (Efter de nu vedtagne regler foreligger en gældsnedsættelse, hvis den konverterede fordrings kursværdi er mindre end fordringens pålydende, jf. nedenfor.)

Efter de hidtil gældende regler forholdt det sig imidlertid anderledes ved konvertering til konvertible obligationer. Hvis fordringens pålydende svarer til pålydende af de konvertible obligationer, foreligger der ingen gældsnedsættelse på dette tidspunkt.

Ved konvertible obligationer er de beskrevne regler imidlertid blevet ændret, idet nu allerede selve udstedelsen af de konvertible obligationer anses for at indeholde en gældsnedsættelse, hvis fordringens kursværdi er mindre end fordringens pålydende.

3.2. Opgørelse af gældsnedsættelsen ved konvertering af fordringer til aktier og konvertible obligationer

Efter hidtil gældende regler opgøres værdien af gældsnedsættelse i forbindelse med konvertering af fordringer som forskellen mellem den konverterede fordrings pålydende værdi og værdien af det modtagne.

De vedtagne regler foreskriver, at værdien af gældsnedsættelsen ved konvertering af fordringer til aktier og konvertible obligationer opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende og fordringens kursværdi ved konverteringen.

3.2.1. Fordringens kursværdi skal beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på tidspunktet for konverteringen.

Provenuet er det overskud, der kan opnås, hvis alle virksomhedens aktiver sælges til handelsværdien, således som denne er, hvis salget sker på en gang.

Værdien af en virksomheds aktiver, når virksomheden likviderer på en gang, kan således efter omstændighederne være lavere end værdiansættelsen ved fortsat drift.

Ved opgørelsen af provenuet ses bort fra likvidationsomkostninger.

Det påvirker kursværdien af den konverterede fordring, hvis der er andre krav, der i tilfælde af en tænkt likvidation også skulle fyldestgøres af provenuet.

Det har i den sammenhæng betydning, hvilken plads den konverterede fordring ville indtage i konkursordenen, herunder om virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for andre krav. Hvis de foranstillede krav overstiger værdien af virksomhedens aktiver, er fordringens kursværdi 0.

Krav på den selskabsskat, som et tænkt salg af virksomhedens aktiver til handelsværdien måtte udløse, skal ikke medregnes som et krav på virksomheden, der nedsætter den konverterede fordrings kursværdi. Det skyldes, at det anførte skattekrav ikke ville være omfattet af en eventuel tvangsakkord, jf. cirkulære om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og ændring af forskellige skattelove og konkursloven og den deri omtalte ændring af konkursloven, jf. cirkulære nr. 181 af 1. december 1995, afsnit 5.2.

Derimod medregnes ikke-betalte skatter vedrørende de indkomstår, der er afsluttet inden konverteringen, som krav mod virksomheden, der nedsætter den konverterede fordrings kursværdi.

Eksempel 3.1

Følgende eksempel illustrerer begrænsningen af underskudsfremførslen, hvis en frivillig akkord munder ud i, at der også sker en konvertering af en hovedaktionærs fordring til aktier.

Bankindestående ....... 1.000.000 kr. Gæld til hovedaktionær i hans egenskab af simpel kreditor ............. 2.000.000 kr. Gæld til andre simple kreditorer ........ 300.000 kr.

Gælden til hovedaktionæren eftergives imod udlevering af aktier og kontant betaling af 400.000 kr. Betalingen på 400.000 kr. betyder, at den konverterede fordring nedsættes til 1.600.000 kr. Det gælder, uanset om den kontante betaling sker umiddelbart før eller efter udleveringen af aktier. Øvrige kreditorer bliver betalt fuldt ud. Til kontant betaling af hovedaktionær og andre simple kreditorer bruges altså 700.000 kr af bankindeståendet.

Det medfører følgende

Bankindestående ....... 300.000 kr. Gæld til hovedaktionær i hans egenskab af simpelkreditor ....................... 1.600.000 kr. Gæld til andre simple kreditorer ........ 0 kr. Gældseftergivelsen har følgende omfang: Fordringens pålydende ................... 1.600.000 kr. Fordringens kursværdi ................... 300.000 kr. Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) 1.300.000 kr.

Eksempel 3.2

Hvis de i eksempel 3.1. nævnte andre simple kreditorer ikke var blevet betalt ud i forbindelse med konverteringen, ville følgende gælde

Bankindestående ....... 600.000 kr. Gæld til hovedaktionær (fordringens pålydende) ................. 1.600.000 kr. Gæld til andre kreditorer ............... 300.000 kr. Fordringens kursværdi 600.000 kr. x 16/19 = ................... 505.263 kr. Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) ................. 1.094.737 kr.

3.3. Underskudsbegrænsning i koncernforhold

3.3.1. Der er i forhold til visse gældseftergivelser mv. i koncernforhold gennemført en lempelse af underskudsbegrænsningsreglerne i form af en yderligere reduktion af det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes.

I forlængelse af reglen om, at der ikke skal ske underskudsbegrænsning i det omfang eftergivelsen er skattepligtig for debitor, gælder i koncernforhold således den yderligere regel, at der ikke skal ske underskudsbegrænsning hos debitor, i det omfang kreditor på grund af reglen i kursgevinstlovens § 6 B ikke har fradragsret for tab på den fordring, der nedsættes. Dette følger af ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt.

Underskudsbegrænsningen nedsættes med det tab, som kreditor har lidt, og som ikke kan fradrages på grund af reglen i kursgevinstlovens § 6 B. Beregningen kan illustreres med følgende eksempel

Eksempel 3.3

En fordring har en pålydende værdi på 1 mill. kr. Kreditor har imidlertid anskaffet den for 800.000 kr. Fordringen eftergives nu mod betaling af 300.000 kr. Debitor har dermed fået en gældsnedsættelse på 1.000.000 kr. - 300.000 kr. = 700.000 kr. Kreditor har haft et tab på 800.000 kr. - 300.000 kr. = 500.000 kr. Tabet kan efter kursgevinstlovens § 6 B ikke fradrages, og underskudsbegrænsningen hos debitor udgør dermed gældsnedsættelsen fratrukket kreditors ikke-fradragsberettigede tab. Underskudsbegrænsningen udgør således 700.000 kr. - 500.000 kr. = 200.000 kr.

3.3.2. Tab, som kreditor ikke har fradragsret for på grund af reglen i kursgevinstlovens § 6 B er f.eks. tab på anlægslån, tab på varemellemværender, hvor kreditor og debitor er sambeskattet samt tab på rentefordringer, hvor kreditor og debitor er sambeskattet.

3.3.3. Reglen om en yderligere reduktion af nedsættelsesbeløbet ved gældseftergivelse i koncernforhold har betydning ved gældseftergivelser i forbindelse med tvangsakkord og frivillig akkord. Endvidere har reglen betydning ved konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer. Derimod vil reglen være uden betydning i forhold til den situation, hvor der er tale om kapitalindskud efterfulgt af en indfrielse af fordringen. Begrundelsen er, at kreditor i disse situationer opnår fuld indfrielse af sin fordring og dermed ikke lider noget tab. At kreditor ikke har nogen fradragsret skyldes således ikke reglen i kursgevinstlovens § 6 B, men at kreditor i forhold til kursgevinstlovens regler ikke kan anses for at have lidt noget tab.

Det bemærkes, at der ved lovforslag nr. L 117 fremsat den 6. december 1995 er foreslået, at principperne i ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., udvides til også at gælde ved kapitalindskud efterfulgt af indfrielse af fordringen.

3.4. Udvidelse af reglerne om underskudsbegrænsning ved tvangsakkord til også at gælde tilbagebetalte kapitalindskud

Efter de hidtidig gældende regler finder reglerne om underskudsbegrænsning ved tvangsakkord tilsvarende anvendelse på frivillig akkord.

Efter de nu vedtagne regler er anvendelsesområdet udvidet, idet reglerne om underskudsbegrænsning ved tvangsakkord nu også finder tilsvarende anvendelse på den gældsindfrielse eller gældsnedbringelse, der sker i forbindelse med, at et kapitalindskud i et selskab bruges til at indfri selskabets gæld til indskyderen.

Det er en betingelse for at anvende reglerne om kapitalindskud, at kapitalindskuddet foretages af en kreditor i skyldnerselskabet eller af den i ligningslovens § 15, stk. 4, nr. 1-6, nævnte kreds af personer, selskaber m.v. med tilknytning til kreditor. Endvidere skal indskuddet være et indskud i skyldnerselskabet. Indskud i andre selskaber sidestilles dog med indskud i skyldnerselskabet, såfremt det kan overføres uden beskatning til skyldnerselskabet, jf. at der ifølge bestemmelsen skal være tale om et indskud direkte eller indirekte i skyldnerselskabet. Endelig skal indskuddet bruges til at betale gælden til indskyderen, jf. at gældsbetalingen i følge bestemmelsen skal ske »i forbindelse med« indskuddet.

Der er ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskud og gældsindfrielse m.v. Det afgørende er alene, at gældsbetalingen skal ske i forbindelse med kapitalindskuddet. Heri ligger, at underskudsbegrænsning kan komme på tale, såfremt det må antages, at debitor anvender kapitalindskuddet til at betale den kreditor, der reelt har foretaget indskuddet. Der skal være en sådan sammenhæng mellem indskuddet og betalingen, at der reelt er tale om en gældseftergivelse fra kreditors side.

Underskudsbegrænsningen gælder kun, såfremt indfrielsen m.v. svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

En samlet ordning foreligger f.eks., når indskyderens fordring er en så stor del af de samlede fordringer på selskabet, at alene en aftale om eftergivelse af en del af indskyderens fordring ville være en frivillig akkord i ligningslovens § 15's forstand. Spørgsmålet, om der foreligger en samlet ordning, må imidlertid ikke vurderes isoleret for den fordring, der indfries med indskuddet, men må vurderes under et med, hvad der sker for de øvrige fordringshavere. Indfrielsen svarer således også til en samlet ordning, hvis indskud og indfrielse f.eks. kombineres med en gældsnedsættelse/eftergivelse for en række øvrige fordringshavere, og samtlige berørte fordringshaveres fordringer (herunder også den, der indfries af indskuddet), har et sådant omfang, at en aftale om at eftergive dem, ville være en frivillig akkord i ligningslovens § 15's forstand.

Ved tvangsakkord begrænses underskud fra år forud for stadfæstelsen efter nærmere regler, inden de fremføres til stadfæstelsesåret og senere år. Endvidere kan det afhængigt af omfanget af den bortakkorderede gæld komme på tale at begrænse underskud fra stadfæstelsesåret, inden det fremføres til år efter stadfæstelsesåret. Ældre års underskud begrænses før underskud fra yngre år.

Ved kapitalindskud sker underskudsbegrænsningen på fuldstændig tilsvarende vis, men på den måde, at gældsindfrielses- henholdsvis nedbringelsesåret træder i stedet for stadfæstelsesåret.

3.4.1. Det er ikke alene indskud, der foretages af kreditor, der omfattes af reglerne. Det er også indskud, der foretages af den i ligningslovens § 15, stk. 4, nr. 1-6, nævnte kreds af personer, selskaber m.v. med tilknytning til kreditor.

Kredsen af indskydere omfatter herefter

1) Kreditor.

2) Kreditors ægtefælle, (jf. § 15, stk. 4, nr. 1).

3) Et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, (jf. § 15, stk. 4, nr. 2).

Kreditor kan alt efter omstændighederne være enten en person eller et selskab.

Begrebet »direkte eller indirekte« er samme begreb som i kursgevinstlovens § 6 B. De omfattede selskaber vil derfor alle være koncernforbundne med f.eks. et selskab, som kreditor ejer 100 pct.

Eksempel 3.4

Ejer kreditor 30 pct. af aktierne i det selskab, der foretager indskuddet, mens ægtefællen ejer over 51 pct. i et selskab, der ejer yderligere 40 pct. i indskudsselskabet, sidestilles indskudsselskabet med kreditor.

Ejer kreditor 45 pct. af aktierne i det selskab, der foretager indskuddet og kreditors ægtefælle 10 pct. i et selskab, der ejer de resterende 55 pct., sidestilles selskabet ikke med kreditor.

4) En person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne, (jf. § 15, stk. 4, nr. 3).

Om begrebet »direkte eller indirekte« henvises til det under 3) anførte.

5) Et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, (jf. § 15, stk. 4, nr. 4).

Efter kursgevinstlovens § 6 B foreligger et koncernforhold, uanset hvornår i tidsrummet fra erhvervelsen af en given fordring indtil dens afhændelse, at betingelserne er opfyldte. Ved anvendelsen af § 6 B på tilbagebetalte kapitalindskud er det alene forholdene på indskudstidspunktet, der er afgørende for, om selskaberne er koncernforbundne.

6) Kautionister samt personer og selskaber, der har den forannævnte tilknytning til kautionisten, (jf. § 15, stk. 4, nr. 5).

En kautionist vil typisk frigøre sig for sin kautionsforpligtelse ved at indbetale direkte til kreditor og derefter i medfør af reglerne for kautionsforhold indtræde i kreditors stilling. I disse tilfælde bliver kautionisten kreditor og omhandles af de almindelige regler for kreditorer. Hvis den nu tidligere kautionist eftergiver skyldnerens gæld som led i en akkord, nedsættes skyldnerens underskud med gældseftergivelsen beregnet ud fra gældens pålydende. Tilsvarende gælder, at hvis den nu tidligere kautionist foretager et kapitalindskud, som betales tilbage til ham, omfattes skyldneren af reglerne om kapitalindskud.

De tilfælde, hvor kautionisters kapitalindskud i medfør af ligningslovens § 15, stk. 4, nr. 5, sidestilles med kreditors kapitalindskud, er tilfælde, hvor kautionisten i stedet for at betale kreditor direkte, foretager et kapitalindskud i debitorselskabet. Dette bruger kapitalindskuddet til at indfri gælden til kreditor. Indfrielsen betyder, at kautionisten frigøres fra sin kautionsforpligtelse.

7) Tidligere kreditor for fordringen eller tidligere kautionist for fordringen samt personer, der har den ovenfor under nr. 2)-5) anførte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet, (jf. § 15, stk. 4, nr. 6).

I følgende eksempel sidestilles en tidligere kreditors kapitalindskud med kreditors kapitalindskud.

Eksempel 3.5

En person A har en fordring på selskab B, der er på 1.000.000 kr. Kursen er 5. A overdrager den til tredjemand C , der forpligter sig til at betale 1.000.000 kr. for fordringen. Beløbet forfalder dog først efter et tidsrum. A er herefter ikke længere kreditor, men tidligere kreditor. A indskyder herefter 1.000.000 kr. i selskabet, som dette anvender til at betale gælden til C på 1.000.000 kr. C bruger herefter den modtagne million til at betale den million, som han skylder A.

I følgende eksempel sidestilles en tidligere kautionists indskud med kreditors indskud.

Eksempel 3.6

En kautionist A, der kautionerer for det insolvente selskab B's gæld på 1.000.000 kr. til kreditor, overtaler en tredjemand C til med kreditors accept at overtage kautionsforpligtelsen (uden vederlag). A, der nu er tidligere kautionist, foretager derefter et kapitalindskud på 1.000.000 kr. i B, som B betaler til kreditor.

De anførte eksempler er tilfælde, hvor tredjemand medvirker som stråmand, og hvor tredjemands indskud allerede af denne grund ville kunne sidestilles med kreditors. Man kan ikke slutte fra bestemmelsen at andre stråmandstilfælde er lovlige.

3.4.2. Reglerne vedrørende akkord om beregning af gældsnedsættelsen finder tilsvarende anvendelse.

Den maksimale gældsnedsættelse (og tilsvarende underskudsbegrænsning) er herefter forskellen mellem pålydende af den indfriede fordring og det modtagnes værdi. Hvis der modtages aktier eller konvertible obligationer udgør den maksimale gældsnedsættelse forskellen mellem pålydende af den indfriede fordring og fordringens kursværdi, jf. pkt. 3.2.1. Ved beregning af fordringens kursværdi ses ifølge ligningslovens § 15, stk. 5, 3. pkt., bort fra, at kapitalindskuddet øger de indre værdier i selskabet og dermed også kursværdien på fordringen.

Underskudsbegrænsningen kan ikke overstige hverken indskuddet eller indfrielsen.

Underskudsbegrænsningen kan altså ikke overstige det mindste af følgende tre beløb

1) Forskellen mellem fordringens pålydende og det modtagne (eventuelt fordringens kursværdi).

2) Indskuddet.

3) Indfrielsesbeløbet.

Ved akkord gælder regler om forskellige formindskelser af underskudsbegrænsningen. I det omfang reglerne finder tilsvarende anvendelse på kapitalindskud, formindsker de det mindste af de ovenfor anførte beløb.

Ved akkord formindskes underskudsbegrænsningen med den del af skyldnerens indkomst, der eventuelt hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Det fremgår udtrykkeligt af ligningslovens § 15, stk. 5, sidste pkt., at den analoge anvendelse af akkordreglerne på kapitalindskud består i en formindskelse af underskudsbegrænsningen, såfremt indskuddet er skattepligtig indkomst for modtageren. Formindskelsen udgør samme beløb, som medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.

Ved akkord formindskes underskudsbegrænsningen, såfremt 1) kreditor ikke kan fratrække tabet på debitor, og 2) det manglende tabsfradrag skyldes reglerne i kursgevinstlovens § 6 B. Ved kapitalindskud finder kursgevinstlovens § 6 B ikke anvendelse, jf. afsnit 3.3.3. ovenfor. Et datterselskab, hvori moderselskabet foretager et kapitalindskud, vil derfor ikke kunne få formindsket underskudsbegrænsningen under henvisning til moder/datterselskabsforholdet.

Eksempel 3.7

Man kunne forestille sig, at hovedaktionæren i den i eksempel 3.1. beskrevne situation i stedet for at foretage en konvertering til aktier foretager et indskud på 1.300.000 kr., som selskabet bruger til at betale alle kreditorer ud med. Indskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier til overkurs.

Efter ligningslovens § 15, stk. 5, 2. og 3. pkt., finder reglerne i ligningslovens § 15, stk. 2, sidste pkt., om underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse tilsvarende anvendelse. Ved opgørelse af underskudsbegrænsningen bortses fra det foretagne kapitalindskud på 1.300.000 kr.

Ved opgørelse af gældseftergivelsen tages derfor udgangspunkt i følgende opgørelse

Bankindestående .......... 1.000.000 kr. Gæld til hovedaktionær i hans egenskab af simpel kreditor .................. 2.000.000 kr. Gæld til andre simple kreditorer ............. 300.000 kr.

Det gælder, selvom kapitalindskuddet betyder, at det faktiske bankindestående efter kapitalindskud er 2.300.000 kr. Som anført i ligningslovens § 15, stk. 5, 3. pkt., ses der nemlig bort fra indskuddet ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet.

300.000 kr. af bankindeståendet bruges til at betale andre simple kreditorer ud.

Det medfører følgende

Bankindestående .......... 700.000 kr. Gæld til hovedaktionær i hans egenskab af simpel kreditor .................. 2.000.000 kr.

Bankindeståendet bruges til et kontant afdrag på 700.000 kr. på

hovedaktionærens fordring. Den fordring, som reglerne om konvertering

skal anvendes på, udgør herefter 1.300.000 kr.

Det medfører følgende

Bankindestående .......... 0 kr. Gæld til hovedaktionær i hans egenskab af simpel kreditor ........................... 1.300.000 kr. Fordringens pålydende ........................ 1.300.000 kr. Fordringens kursværdi ........................ 0 kr. Gældseftergivelse (underskudsbegrænsning) .... 1.300.000 kr.

3.5. Ikrafttræden

Udvidelsen af underskudsbegrænsningsreglerne til også at omfatte situationer, hvor der er tale om konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer samt situationer, hvor der er tale om kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af fordringen, har virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere.

Tilsvarende har reglen om formindskelse af underskudsbegrænsningen i det omfang kreditor ikke har tabsfradrag på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere.

4. Nedsættelse af anskaffelsessummen for visse aktier

Anskaffelsessummen for aktier opgøres som udgangspunkt som det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet med tillæg af omkostningerne ved erhvervelsen, jf. afsnit 2.4. i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994. I tilfælde, hvor aktier anskaffes i forbindelse med en kapitaludvidelse i selskabet, knyttes spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktier i danske selskaber sammen med registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at en registreret kapitalforhøjelse indebærer, at kapitalindskuddet anerkendes som det beløb, hvortil aktien er erhvervet.

Aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7 og 8, udgør en undtagelse fra denne regel. Undtagelsen finder direkte anvendelse, når fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6. Undtagelsen finder dog tilsvarende anvendelse ved anvendelse af aktie-for-aktie-metoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, på andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b og på næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. Dette følger af henvisningerne til aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7 og 8, i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 3, § 3, stk. 3, og § 5, stk. 5. Således gælder reglen ved opgørelse af fortjenester og tab på alle aktieafståelser omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

4.1. Aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7-8

4.1.1. Efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, reduceres anskaffelsessummen for aktier m.v. når aktierne m.v. er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud foretaget i tilknytning til indfrielse af en fordring.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglen, at indskuddet skal være foretaget i det selskab, der er debitor for den indfriede fordring, eller i et selskab, hvori debitor ejer mere end 25 pct. af selskabskapitalen.

Reglen er endvidere afgrænset med hensyn til hvem, der har foretaget indskuddet. Denne afgrænsning svarer til den tilsvarende afgrænsning i ligningslovens § 15, stk. 4, og der henvises derfor til afsnit 3.4.1.

Det er endelig en forudsætning, at indskuddet anvendes til at betale gælden til indskyderen m.fl. Der er dog ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller gældsnedbringelsen. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 3.4. om den tilsvarende afgrænsning i ligningslovens § 15, stk. 4.

Til forskel fra reglerne i ligningslovens § 15, stk. 4 og 5, er det ikke nogen forudsætning for anvendelsen af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7 og 8, at nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

Reduktionen af anskaffelsessummen opgøres som det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Er der tale om en nedbringelse af en fordring, opgøres reduktionen som det beløb, den nominelle værdi af den nedbragte del af fordringen overstiger kursværdien på indfrielsestidspunktet af denne del af fordringen. Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi ses bort fra det foretagne indskud. Der ses således bort fra den forøgelse af debitorselskabets indre værdi, som forårsages af indskuddet.

Eksempel 4.1

Et anpartsselskab har aktiver for 500.000 kr. og en gæld til eneanpartshaveren på 1.500.000 kr. Gælden til eneanpartshaveren er spredt ud på to forskellige gældsposter. En på 1.000.000 kr. og en på 500.000 kr. Begge fordringer er simple fordringer. Eneanpartshaveren foretager et indskud på 1.300.000 kr. i forbindelse med tegning af aktier til overkurs. Umiddelbart herefter indfrier selskabet gældsposten på 500.000 kr. fuldt ud, og gældsposten på 1.000.000 kr. nedbringes til 400.000 kr. Indfrielsen og nedbringelsen sker under anvendelse af de indskudte midler.

Fordringernes kurs opgøres på indfrielsestidspunktet, idet der dog ses bort fra den forøgelse af selskabets indre værdi, der er forårsaget af det foretagne indskud. Kursen opgøres således

1. Aktiver ............ 500.000 kr. 2. Gældspost 1 ........ 1.000.000 kr. 3. Gældspost 2 ........ 500.000 kr. ----------- 4. Samlet gæld ........ 1.500.000 kr.

Kursen beregnes som (post 1 : post 4) x 100 = (500.000 kr. : 1.500.000 kr.) x 100 = 331/3.

Reduktionen af anskaffelsessummen på grundlag af indfrielsen af en del af fordring 1 opgøres således

Den nominelle værdi af den

indfriede delfordring: ............... 600.000 kr. - Kursværdien af delfordringen (600.000 kr. x 331/3): 100 = ......... 200.000 kr. ----------- Reduktion ............................ 400.000 kr. ----------- Reduktionen af anskaffelsessummen på grundlag af indfrielsen af fordring 2 opgøres således: Den nominelle værdi af fordringen: ... 500.000 kr. - Kursværdien af fordringen (500.000 kr. x 331/3): 100 = ......... 166.667 kr. ----------- Reduktion ............................ 333.333 kr. -----------

Den samlede reduktion af anskaffelsessummen for aktierne erhvervet ved indskuddet udgøres af de to reduktioner lagt sammen. Den samlede reduktion udgør således 400.000 kr. + 333.333 kr. = 733.333 kr. -----------

Når en erhverver af en aktie succederer i overdragerens anskaffelsessum (f.eks. ved arveudlæg), og når der i forbindelse med en aktieombytning (f.eks. i forbindelse med en fusion) skal anvendes samme anskaffelsessum for de modtagne aktier, som der skulle anvendes for de ombyttede aktier, er det anskaffelsessummen eventuelt reduceret efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7 og 8, der overføres til erhververen henholdsvis de modtagne aktier.

4.1.2. Anvendelsesområdet for aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, er indskrænket gennem reglen i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 8.

Efter reglen i § 6, stk. 8, sker der kun reduktion af anskaffelsessummen efter § 6, stk. 7, når kreditoren eller kautionisten ikke ville kunne opnå fradragsret for et eventuelt tab på den indfriede eller nedbragte fordring henholdsvis for et eventuelt kautionstab vedrørende den indfriede eller nedbragte fordring.

Tilsvarende kan der ske reduktion af anskaffelsessummen efter § 6, stk. 7, når en tidligere kreditor eller en tidligere kautionist ikke ville have kunnet opnå fradragsret for et eventuelt tab på den indfriede eller nedbragte fordring henholdsvis for et eventuelt kautionstab vedrørende den indfriede eller nedbragte fordring, jf. § 6, stk. 8, 2. pkt. Der kan dog alene ske reduktion af anskaffelsessummen på grundlag af manglende fradragsret for et eventuelt tab på den indfriede eller nedbragte fordring hos en tidligere kreditor eller en tidligere kautionist, når fordringen eller kautionsforpligtelsen må anses for overdraget i forbindelse med kapitalindskuddet.

4.2. Ikrafttræden

Aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7 og 8, samt henvisningerne hertil i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 3, § 3, stk. 3, og § 5, stk. 5, har virkning i tilfælde, hvor nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen sker den 18. januar 1995 eller senere.

5. Rentefordringer i koncernforhold

Efter reglerne i kursgevinstlovens § 6 B er udgangspunktet, at tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages.

Som en undtagelse herfra er der ved den nye bestemmelse i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, under visse betingelser indført adgang til fradrag for tab på rentefordringer mellem koncernforbundne selskaber.

5.1. Betingelser for tabsfradrag

Tabet skal vedrøre renter, som kreditor har medregnet ved sin indkomstopgørelse. Renterne skal således være indtægtsført af kreditor med den virkning, at de er indgået i selskabets skatteberegningsgrundlag. Betingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor tabet realiseres. I forhold til tab på renter, der vedrører det løbende indkomstår, er det dog tilstrækkeligt for at opnå ret til tabsfradrag, at de omhandlede renter medregnes ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår. Såfremt renterne nok har været medregnet ved indkomstopgørelsen, men senere er udgået igen, f.eks. som følge af en efterfølgende regulering af skatteansættelsen i forbindelse med eftergivelse af renterne, vil kreditor derimod ikke have ret til tabsfradrag.

Retten til tabsfradrag forudsætter endvidere, at kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller at tabet er opstået på en rentefordring, som er stiftet efter, at sambeskatningen er ophørt.

5.2. Ikrafttræden

Retten til tabsfradrag på rentefordringer har virkning for tab, der realiseres den 16. juni 1995 eller senere.

6. Renter ved gældseftergivelse

Efter ligningslovens § 5 er hovedreglen, at renteudgifter vedrørende gæld kan fradrages ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Såfremt renteudgifter vedrørende samme gældsforhold i et tidligere indkomstår ikke er blevet betalt, og dette skyldes debitors insolvens mv., så udskydes fradragsretten for forfaldne renter dog til betalingstidspunktet, jf. ligningslovens § 5, stk. 7.

I tilknytning hertil er der ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 5, stk. 9, indført visse begrænsninger i rentefradragsretten i forhold til gæld, der er nedskrevet som følge af en gældseftergivelse.

6.1. Begrænsning af fradragsretten

6.1.1. Såfremt debitor opnår nedskrivning af en gæld som følge af en eftergivelse fra kreditors side, maksimeres størrelsen af det beløb, som efter gældseftergivelsen kan berettige til fradrag efter reglerne om fradrag for renteudgifter.

Som udgangspunkt maksimeres retten til rentefradrag til en andel af de påløbne renter svarende til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelse, og den samlede gæld inklusiv påløbne renter før nedsættelsen. Hvis den samlede gæld inklusiv påløbne renter nedskrives til 10 pct., kan således højst et beløb svarende til 10 pct. af de påløbne renter berettige til fradrag efter reglerne om rentefradrag.

Udgangspunktet modificeres dog, hvor der er tale om en gældseftergivelse, der omfatter påløbne renter, som debitor har foretaget fradrag for efter reglen i ligningslovens § 5, stk. 1, om fradrag på forfaldstidspunktet. I disse situationer kan debitor opretholde det tidligere foretagne fradrag, uanset om dette måtte overstige det maksimale fradragsbeløb opgjort efter reglen om en forholdsmæssig fordeling. Det tidligere foretagne fradrag kan dog kun opretholdes i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede gældsnedsættelse.

Der er alene tale om en maksimering af rentefradragsretten. Der er således ikke noget til hinder for, at de involverede parter vedtager en anden fordeling mellem hovedstol og påløbne renter end en rent forholdsmæssig fordeling. Vedtagelsen af en anden fordeling kan blot ikke tillægges videre skattemæssige konsekvenser end dem, som følger af bestemmelsen.

Eksempel 6.1

År 1 Gæld ........................ 800.000 kr. Renter .......................... 100.000 kr.

Ved indkomstopgørelsen for år 1 fradrages rentebeløbet på de 100.000 kr. Der sker ingen betaling.

År 2 Gæld ........................ 900.000 kr. Renter ........................... 100.000 kr.

Der betales 75.000 kr., som efter aftale afskrives på renterestancen for år 1. Den yderligere restance vedrørende år 1 på 25.000 kr. medfører, at fradragsretten i år 2 udskydes, og skyldneren kan derfor ikke fradrage noget beløb i år 2.

År 3 Gæld ........................ 925.000 kr. Renter ........................... 100.000 kr.

Den samlede gæld på 1.025.000 kr., hvoraf 225.000 kr. er påløbne renter, nedsættes til 25 pct., det vil sige til 256.250 kr.

Maksimalt rentefradrag 25 pct. af 225.000 kr. .... 56.250 kr. Tidligere fradrag for endnu ikke betalte renter .. 25.000 kr. ------------ Yderligere rentefradrag .......................... 31.250 kr. ------------

6.1.2. Reglerne om begrænsning af rentefradragsretten omfatter alle situationer, hvor debitor opnår en gældseftergivelse med deraf følgende nedskrivning af gælden. Som eksempel kan nævnes tvangsakkorder, gældssaneringer og aftaler om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord). Endvidere vil en singulær gældseftergivelse fra en enkelt eller enkelte kreditorer - dette uanset om der er tale om en hovedkreditor eller flere mindre kreditorer - være omfattet af reglerne.

Betingede aftaler om gældseftergivelse, som f.eks. en aftale om gældsnedsættelse betinget af, at debitor overholder en betalingsordning, anses for omfattet af reglerne i ligningslovens § 15, stk. 9, på aftaletidspunktet.

6.1.3. Begrænsning af rentefradragsretten skal opgøres for hver enkelt gældspost for sig. Kun de renter, der er påløbet frem til tidspunktet for aftalen om nedsættelse af gælden, og som indgår i gældsnedsættelsen, er omfattet af rentefradragsbegrænsningen. Rentekrav, som er holdt uden for gældsnedsættelsen på grund af forældelse, er dermed ikke omfattet af ligningslovens § 15, stk. 9. For renter, der eventuelt måtte påløbe efter gældsnedsættelsen, er der fortsat fuld fradragsret.

Gældsnedsættelsen indebærer ikke, at der opstår et nyt gældsforhold. Fradragstidspunktet for de indtil gældsnedsættelsen påløbne renter, (i det omfang de ikke allerede er blevet fradraget), såvel som de efter nedsættelsen påløbne renter afgøres efter de øvrige regler i ligningslovens § 5. Har debitor eksempelvis tidligere foretaget fradrag for forfaldne endnu ikke betalte renter, vil der derfor kunne blive tale om, at fradragsretten for senere forfaldne renter udskydes til betalingstidspunktet.

Der stilles ikke krav til fordelingen af betalinger efter gældsnedsættelsen. Det vil derfor bero på parternes aftale, om betalingen fortrinsvis skal anses for at dække hovedstolen, de endnu ikke fradragede renter, eventuelt tidligere fradragede (endnu ikke betalte) renter, renter, der er løbet på efter nedsættelsen, eller en kombination heraf.

6.1.4. Gældseftergivelsen anses for primært at vedrøre de senest påløbne renter. Det vil sige, at det fortrinsvis er de ældste renter (rentefradrag), som anses for bevaret efter gældsnedsættelsen. Opstår der en situation, hvor tidligere foretagne rentefradrag overstiger gælden efter nedsættelsen, således at der skal ske regulering af tidligere skatteansættelser, vil det dermed være de seneste rentefradrag, der skal reguleres. Der vil dog alene kunne blive tale om regulering af skatteansættelser vedrørende de 3 forudgående indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

Eventuelle reguleringer af rentefradrag som følge af reglerne om begrænsning af rentefradragsretten skal foretages inden en eventuel underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, personskattelovens § 13 a eller virksomhedsskattelovens § 13.

6.1.5. Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, og som har eftergivet gæld som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, har efter reglerne i skattekontrollovens § 8 P, stk. 2, nr. 4, pligt til i forbindelse med den ordinære renteindberetning at give oplysning om gældseftergivelsen.

Tilsvarende har banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, efter reglerne i skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2, nr. 2, pligt til i forbindelse med den ordinære renteindberetning, at give oplysning om en eventuel gældseftergivelse, som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9.

6.2. Ikrafttræden

Reglerne om begrænsning af rentefradragsretten efter en gældseftergivelse har virkning for aftaler om nedsættelse af gæld, der indgås den 16. juni 1995 eller senere. I forhold til tvangsakkord og gældssanering anses aftaletidspunktet for at være datoen for kendelsens afsigelse.

Indberetningspligten for renter i låneforhold, hvor der er sket gældseftergivelse, omfatter gældseftergivelser i kalenderåret 1995 og senere kalenderår. For kalenderåret 1995 dog kun de gældseftergivelser, der er foretaget efter den 15. juni.

7. Indgangsværdier for visse andelsbeviser

Gennem en ændring af § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af lov om beskatning ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og forskellige andre skattelove (ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.) er adgangen til at anvende værdien den 19. maj 1993 som indgangsværdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum udvidet til at omfatte de tilfælde, hvor et andelsbevis m.v. var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b den 18. maj 1993, men hvor andelsbeviset m.v. ved en senere afståelse omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4. (Reglen for beskatning af afståelse af almindelige aktier ejet i tre år eller mere).

Det kan dreje sig om følgende tilfælde, idet det i alle tilfældene forudsættes, at andelsbeviset m.v. afstås efter en ejertid på tre år eller mere

a. Andelsbeviset m.v. omfattes af en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5.

b. Andelsbeviser m.v., der efter udløbet af 10-årsperioden efter § 18 i lov nr. 374 af 18. maj 1994 går fra beskatning efter § 2 b til beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

c. Andelsbeviser m.v. i foreninger, der går over til anden beskatning end andelsbeskatning.

7.1. Ikrafttræden

Ændringen af § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 har virkning for afståelser af andelsbeviser m.v. foretaget den 19. maj 1993 eller senere.

Skatteministeriet, den 5. februar 1996

Peter Loft

/ H. K. Andersen

Ingen