Vejledning til bekendtgørelse om overgangsydelse

Kapitel 1 Betingelser for at overgå til overgangsydelse

Kapitel 1

Betingelser for at overgå til overgangsydelse

Til § 1

Ved lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring, lov nr. 1058 af 20. december 1995, ophæves muligheden for at overgå til overgangsydelse således, at overgang til ydelsen for de 50 til 59 årige senest skal ske inden udgangen af 1995. Der er dog mulighed for at søge om overgang senest 31. januar 1996. Ansøgning om overgangsydelse skal være modtaget i arbejdsløshedskassen denne dato.

Alle betingelserne for at overgå skal være opfyldt senest 31. december 1995, og medlemmer, der søger i perioden 1. til 31. januar 1996, og som opfylder betingelserne for at overgå, får udbetalt overgangsydelse med virkning fra 1. januar 1996.

Medlemmer, der er gået på overgangsydelse inden ordningen udløber, kan fortsætte i ordningen indtil udtræden på grund af alder eller af anden grund.

Opfyldelse af kravet om forudgående ledighed sker som udgangspunkt på baggrund af udbetalte arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge. Dagpenge, som er udbetalt under jobsøgning i et andet EØS-land, efter reglerne i EF-forordning 1408, artikel 68, kan ligeledes medregnes.

Ydelser efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 6, som var gældende indtil 31. december 1995 (Mimi-ordningen), kan ikke indgå i opgørelsen. Der henvises dog til bekendtgørelsens § 39, stk. 3. Perioder med andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, fx orlovsydelse eller aktivitetsydelse, som udbetales ved humanitært eller kirkeligt arbejde i udlandet, kan heller ikke indgå ved opgørelsen af den forudgående ledighed.

For medlemmer i dagpengeperioden (tidligere delperiode 1) kan perioder med aktiviteter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, fx jobtræning eller uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, ikke indgå ved opgørelsen af den forudgående ledighed.

Medlemmer i aktivperioden (tidligere delperiode 2) kan ved opgørelsen af den forudgående ledighed medregne perioder med deltagelse i tilbud i aktivperioden efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, dog ikke perioder med formidlet arbejde efter lovens kapitel 2. Perioder i aktivperioden med jobtræning, uddannelse med uddannelsesgodtgørelse mv. kan således medregnes til opfyldelse af kravet om forudgående ledighed.

Herudover kan medlemmer, som er i delperiode 2 senest 31. december 1995, medregne perioder med aktivering i delperiode 1 før 21. december 1995 til opgørelse af ledighedskravet, hvis dette var muligt efter reglen i § 1, stk. 3, i den ophævede bekendtgørelse nr. 166 af 14. marts 1995 om overgangsydelse.

Formuleringen af bestemmelsen indebærer, at perioder med aktiviteter, som ligger uden for lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ikke kan medregnes. Fx kan ikke medregnes perioder med orlov til uddannelse, sabbat eller børnepasning efter lov om orlov. Det har ingen indflydelse, at orlovsperioden har været led i medlemmets handlingsplan.

Medlemmer i aktivperioden kan afslå eller ophøre i en aktivitet for at overgå til overgangsydelse i umiddelbar forlængelse af afslaget eller ophøret, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Opgørelsen af ledighedskravet sker efter stk. 3 på baggrund af timer, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Det indebærer, at fuldtidsforsikrede skal have modtaget dagpenge eller feriedagpenge for i alt 52 uger (1924 timer) inden for de sidste 15 måneder. Deltidsforsikrede opfylder betingelsen, hvis der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge for 1258 timers ledighed inden for de sidste 15 måneder.

Ved opgørelsen af den forudgående ledighed for fuldtidsforsikrede medlemmer svarer en fuldt ledig uge med dagpenge/feriedagpenge til 37 timer. For deltidsforsikrede medlemmer udgør en uges fuld ledighed 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid, det vil sige 24,67 timer. Det gælder uanset det enkelte medlems gennemsnitlige ugentlige arbejdstid forud for ledigheden.

For uger, hvor medlemmet har fået supplerende dagpenge, indgår det timetal, der er udbetalt dagpenge/feriedagpenge for ved opgørelsen af den forudgående ledighed. Det gælder såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer.

Ved opgørelsen af den forudgående ledighed for et medlem i aktivperioden opgøres hver uge med aktivering til 37 timer for fuldtidsforsikrede og 2/3 af fuld tid, det vil sige 24,67 timer, for deltidsforsikrede. Hvis medlemmet i perioden har fået fradrag for lønarbejde mv., kan disse timer dog ikke indgå i opgørelsen.

Efter stk. 2 er visse ydelsesperioder sidestillet med dagpengeperioder. Bestemmelsen gælder både for medlemmer i dagpengeperioden og aktivperioden.

Omfattet er ledighedsdage, hvor medlemmet har været berettiget til at få udbetalt dagpengegodtgørelse fra en arbejdsgiver, ligesom ledighedsdage for selvstændige erhvervssdrivende, hvor der ikke kan udbetales dagpenge som følge af den særlige karensuge efter ophør med virksomhed.

Perioder i op til sammenlagt 4 uger, hvor medlemmet uden at have modtaget dagpenge har deltaget i afklarings- og vejledningsforløb i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, sidestilles med ledighedsperioder under forudsætning af, at der ikke er tale om forløb med et egentligt opkvalificerende indhold. Hvis forløbet er omfattet af formuleringen, er det uden betydning, hvilken ydelse medlemmet har modtaget i perioden. Der kan fx være tale om uddannelsesgodtgørelse.

Perioder med sygdom i et ledighedsforløb efter 1. januar 1995 kan indgå i opgørelsen af ledighedskravet, hvis medlemmet har modtaget sygedagpenge uden for et ansættelsesforhold. Der skal være tale om en sygedagpengeperiode, der afbryder et ledighedsforløb. Det er dog ikke et krav, at medlemmet formelt har været ledigmeldt forinden sygedagpengeperioden, når blot sygedagpengeperioden ligger uden for et ansættelsesforhold.

Hvis sygdomsperioden har ligget hen over 1. januar 1995, kan medregnes den del af perioden, der ligger efter 1. januar 1995.

Hvis medlemmet i forbindelse med et jobtræningsforløb har været syg og modtaget sygedagpenge, anses jobtræningsforløbet for afbrudt i den periode, og perioden med sygedagpenge kan medregnes.

Kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på tidspunktet for overgangen til overgangsydelse, skal være opfyldt. Såfremt medlemmet har været syg, skal kassen vurdere medlemmets rådighed ved ledigmeldelsen efter de almindelige regler i bekendtgørelsen om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Medlemmet skal have tilstrækkelig anciennitet til at have ret til efterløn fra den dag, medlemmet fylder 60 år. Opfylder medlemmet først anciennitetskravet for ret til efterløn dagen efter det fyldte 60. år, er betingelsen ikke opfyldt, og medlemmet kan ikke gå på overgangsydelse. De nærmere regler om anciennitetskravet for ret til efterløn fremgår af lovens § 75 b.

Om anciennitet optjent under ophold i udlandet henvises til § 35.

Ansøgning om overgangsydelse skal ske skriftligt på en særlig blanket udarbejdet af direktoratet (AR 278) eller på en blanket, der er godkendt af direktoratet.

Til § 2

Medlemmer, som fylder 50 år i 1996, har ret til at overgå, hvis de søger om overgangsydelse senest 31. januar 1996 og opfylder betingelserne både den 31. december 1995 og på overgangstidspunktet.

Medlemmet beslutter selv datoen for overgang og påfører datoen i rubrikken herom i ansøgningen om overgangsydelse, men overgangstidspunktet kan først ligge fra det tidspunkt, hvor medlemmet er fyldt 50 år.

Kravet om at have modtaget ydelser mv. i sammenlagt 12 måneder inden for 15 måneder skal være opfyldt både i perioden 1. oktober 1994 til 31. december 1995 og i 15 måneders perioden forud for medlemmet overgangstidspunkt. 15 måneders perioden kan ikke forlænges.

Muligheden for at medregne perioder med dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag mv., jf. § 1, stk. 2, til opfyldelse af ledighedskravet gælder også for de, der fylder 50 år i 1996.

Ansøgning om overgangsydelse skal ske skriftligt på en særlig blanket udarbejdet af direktoratet (AR 278) eller på en blanket, der er godkendt af direktoratet.

Til § 3

Reglen skal ses i sammenhæng med § 24 og vejledningen hertil.

Samtidig henvises til direktoratets bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn, overgangsydelse og delefterløn i forbindelse med social pension.

Kapitel 2 Rådighed og arbejde i ydelsesperioden

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i ydelsesperioden

Til § 4

Rådighedsforpligtelsen ophører fra det tidspunkt, hvor medlemmet overgår til overgangsydelse.

Til § 5

I ydelsesperioden har medlemmet ret til at have lønmodtagerarbejde og enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed.

Derimod er det ikke tilladt at drive vedvarende selvstændig virksomhed, hverken som hovederhverv eller bierhverv, eller at arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, jf. dog nedenfor om arbejde ved mindre jordbrug.

Ved vurderingen af, om der foreligger selvstændig virksomhed, anvendes de afgrænsninger, der fremgår af direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed

Bortset fra arbejde ved mindre jordbrug er arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen, ikke tilladt for medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medlemmet udfører helt små, tilfældige funktioner i ægtefællens virksomhed, som ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, fx tilfældig telefonpasning.

Hvis et medlem udfører egentligt arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, er der tale om en overtrædelse af reglerne, som kan medføre krav om tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, og sanktioner efter lovens § 87, stk. 1 eller 3.

Enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed

Arbejdet må klart fremstå som udførelse af enkeltstående opgaver i modsætning til påbegyndelse af selvstændig virksomhed, der ikke er tilladt, jf. bestemmelsens stk. 2.

Hvis der sker annoncering, anskaffes driftsmidler, indrettes lokaler til brug for erhvervsudøvelse, eller foretages andre skridt til etablering af vedvarende selvstændig virksomhed, bortfalder retten til overgangsydelse.

Arbejde ved mindre jordbrug

Om arbejde ved mindre jordbrug henvises til direktoratets vejledning til bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden.

Retten til arbejde ved et mindre jordbrug er dog ikke begrænset til højst 200 timer i et kalenderår, således som det er tilfældet på efterlønsområdet.

Den tid, der arbejdes på jordbruget, skal oplyses på ydelseskortet, og arbejdet medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i kapitel 4.

Overflytning på grund af arbejde indenfor en anden kasses faglige område

Overflytning mellem kasser på grundlag af arbejde i ydelsesperioden finder sted efter de almindelige regler om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser.

Til § 6

Et medlem, der er overgået til overgangsydelse, kan igen få ret til dagpenge, hvis medlemmet i ydelsesperioden opnår tilstrækkeligt arbejde til at generhverve dagpengeretten efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2. Arbejde før overgangen til overgangsydelse kan således ikke medregnes.

Arbejde, der ikke har medført fradrag i henhold til reglerne om fradragsfri indtægt, kan ikke medregnes til optjening af ny dagpengeret, jf. § 14, stk. 4.

Det bemærkes, at medlemmet har ret - men ikke pligt - til at udnytte sin generhvervede dagpengeret.

Medlemmet kan udnytte en generhvervet dagpengeret uden først at skulle opfylde det krav om arbejde af en vis varighed, som medlemmet efter reglerne om manglende rådighed for arbejdsmarkedet i andre tilfælde pålægges at opfylde.

Til § 7

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 3, skal et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.

Det følger af § 7, at lovens § 68, stk. 3, ikke finder anvendelse på deltidsforsikrede medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Hvis medlemmet derimod udtræder af ordningen i forbindelse med arbejdet, finder § 68, stk. 3, anvendelse, selv om 12-ugers/3-måneders perioden helt eller delvist ligger i den periode, hvor medlemmet modtog overgangsydelse.

Kapitel 3 Overgangsydelsens størrelse og udbetaling

Kapitel 3

Overgangsydelsens størrelse og udbetaling

Til § 8

Selv om et medlem har fået udbetalt dagpenge med en individuel sats, som er lavere end 82% af højeste dagpengebeløb, skal medlemmet have udbetalt overgangsydelse med den faste sats på 82% af højeste dagpenge.

Til § 9

Overgangsydelse udbetales for 4 henholdsvis 5 ugers perioder. Det gælder således også for arbejdsløshedskasser, der udbetaler dagpenge mv. for 14 dages perioder.

Kapitel 4 Arbejde og indtægters betydning for overgangsydelsen

Kapitel 4

Arbejde og indtægters betydning for overgangsydelsen

Til §§ 11, 13, 20 og 21

Udgangspunktet for reglerne om fradrag for arbejde mv. er, at enhver form for arbejde, lønnet såvel som ulønnet, medfører fradrag i overgangsydelsen.

Om grænsen mellem arbejde og fritidsaktivitet (hobby) henvises til direktoratets vejledning til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Hovedreglen er, at arbejde i ydelsesperioden medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge, timeoverførsel mv., og at reglerne om belægning af dagpengekort finder tilsvarende anvendelse på ydelseskortet (AR 279).

Medlemmer, der modtager overgangsydelse, er ikke omfattet af den tidsmæssige begrænsning for ret til supplerende dagpenge, jf. lovens § 60.

Da et medlem på overgangsydelse ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal ydelseskortet ikke belægges på grund af manglende rådighed, jf. § 20, stk. 2.

Hvis medlemmet får udbetalt sygedagpenge eller er omfattet af konflikt, skal ydelseskortet pr. dag belægges med et timetal, der er beregnet ud fra medlemmets gennemsnitlige arbejdstid, inden sygdommen/konflikten begyndte, jf. § 20, stk. 3, og § 21.

Til § 12

Der skal ske fradrag i overgangsydelsen for skattepligtige beløb, der modtages for borgerlige ombud og offentlige og private hverv.

Det faste vederlag for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører fradrag i overgangsydelsen efter de regler, der gælder for arbejde. Beløb, der modtages for andre hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører i henhold til stk. 2 ikke fradrag i overgangsydelsen.

Afgrænsningen af, om en indtægt for kommunale hverv er fritaget for fradrag i overgangsydelsen følger i øvrigt de regler, der er fastsat i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Der skal kun ske fradrag for den del af beløbet, som er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i overgangsydelsen beregnes. I tvivlstilfælde må modtageren af overgangsydelsen indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvist er skattefri.

Om borgerlige ombud og offentlige og private hverv henvises i øvrigt til vejledningen til direktoratets bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Fradragsberegning

Ved beregning af fradrag i overgangsydelsen anvendes følgende fremgangsmåde

Indtægten omregnes til timer pr. uge, og fradraget sker pr. uge.

Indtægt (pr.uge): omregningssatsen = timetal.

For fuldtidsforsikrede fratrækkes det beregnede timetal i det antal timer, der svarer til overenskomstmæssig fuld, ugentlig arbejdstid (37 timer).

For deltidsforsikrede fratrækkes det beregnede timetal i det antal timer, der svarer til 2/3 af fuld, ugentlig arbejdstid (24,67 timer).

Til § 14

Fuldtidsforsikredes ret til at tjene et fradragsfrit beløb er nu gjort permanent, og fra 1. januar 1996 har deltidsforsikrede fået ret til at tjene et fradragsfrit beløb svarende til 2/3 af beløbet for fuldtidsforsikrede.

Efter regulering med satsreguleringsprocenten udgør det fradragsfri beløb i 1996 i alt 28.300 kr. for fuldtidsforsikrede medlemmer og 18.900 kr. for deltidsforsikrede.

Retten til at tjene det fradragsfri beløb gælder for hvert kalenderår, medlemmet modtager overgangsydelse.

Hvis der af en lønindtægt er indbetalt arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde, skal dette fratrækkes ved opgørelsen af den fradragsfri indtægt.

Indtægter ved arbejde og indtægter ved borgerlige ombud og offentlige og private hverv, bortset fra de fradragsfri hverv i henhold til § 12, stk. 2 og 3, er omfattet af bestemmelsen. Sidestillet hermed er beløb, der udbetales som erstatning for løn i en opsigelsesperiode.

Andre indtægter, fx arbejdsgivers betaling for 1. og 2. ledighedsdag, kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb. Det samme gælder bl.a. sygedagpenge, feriegodtgørelse og pensionsindtægter. Disse indtægter medfører fradrag efter de almindelige regler på dagpengeområdet.

Til § 16

Der kan opstå situationer, hvor medlemmet ved indlevering af ydelseskortet ikke kender indtægtens størrelse.

Det er derfor i § 16 fastsat, at i sådanne tilfælde skal arbejdsløshedskassen, til brug for vurdering af om det fradragsfri beløb er indtjent, lade et beløb indgå, der svarer til omregningssatsen ganget med det beskæftigede antal timer.

I uger, hvor beskæftigelsen overstiger 29,6timer for fuldtidsforsikrede/19,7 timer for deltidsforsikrede, kan der ifølge mindsteudbetalingsreglen ikke udbetales overgangsydelse. Indtægten fra beskæftigelsen i sådanne uger kan ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem i en sådan uge har haft fx 42 timers beskæftigelse, skal 5 timer overføres til den følgende uge, jf. henvisningen i § 11, stk. 1, men indtægten for alle 42 timer bliver holdt uden for ordningen.

Retten til at opgøre timer ved mindre jordbrug og som selvbygger/medbygger inden for det fradragsfri beløb, er ligeledes begrænset af de gældende mindsteudbetalingsregler på dagpengeområdet. Hvis et medlems faktiske arbejdstid i en uge således overstiger mindsteudbetalingsgrænsen, kan indtægten ved arbejdet ikke opgøres inden for det fradragsfri beløb.

Til § 17

For medlemmer, der ikke er på overgangsydelse et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb forholdsmæssigt.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem går på overgangsydelse 1. april 1996.

Der er dermed 13 uger i kalenderåret 1996, hvor medlemmet ikke er på overgangsydelse. 28.300 kr.

28.300: 52 x 13 -7.075 kr. ---------- 21.225 kr.

Medlemmet har i resten af 1996 ret til uden fradrag at tjene 21.225 kr.

Et deltidsforsikret medlem, der går på overgangsydelse 1. april 1996, vil kunne tjene 18.900 kr. fratrukket (18.900: 52 x 13) = 14.175 kr. i resten af 1996.

Tilbagebetalingskrav, jf. § 17, stk. 5, skal rejses i de tilfælde, hvor medlemmet vælger at udtræde af ordningen i løbet af året. Krav om tilbagebetaling skal derimod ikke gøres gældende, hvis medlemmet afgår ved døden.

Til § 18

Af bestemmelsen fremgår, hvorledes opgørelsen af indtægt/arbejde skal ske i den uge, hvor loftet på det fradragsfri beløb nås.

For at finde frem til den uge, hvor indtjeningen overskrider det fradragsfri beløb, opsummeres indtjeningen uge for uge i løbet af kalenderåret. Når man på den måde har fundet frem til den relevante uge, foretages fradraget ved, at det overskydende beløb omregnes til timer ved hjælp af omregningssatsen.

Hvis der resterer uger i udbetalingsperioden, i hvilke der har været arbejdet, skal beskæftigelsen i disse uger medføre fradrag efter de almindelige regler.

Til § 19

Hvis kassen konstaterer indtægt på ydelseskortet, skal der rettes henvendelse til medlemmet med henblik på at få oplyst, om pågældende ønsker at være omfattet af ordningen.

I bekræftende fald skal medlemmet skriftligt erklære at være indforstået med at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt overgangsydelse i det tilfælde, hvor medlemmet udtræder »før tid«.

Kassen bør samtidig oplyse medlemmet om, at arbejde, der ikke medfører fradrag i overgangsydelsen, ikke kan medregnes til optjening af ny dagpengeret, jf. § 14, stk. 4.

Til § 22

Fradraget sker ved, at der for hver feriedag fratrækkes 1/5 af overgangsydelsen for en uge. Da ferie i henhold til ferielovens regler optjenes til afholdelse i en 6-dages uge, skal antallet af optjente feriedage ganges med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler.

Eksempel

Medlemmet har før overgangen optjent 13 dages ferie med feriegodtgørelse til afholdelse i en 6 dages uge. Efter omregning og afrunding foretages fradrag for 11 dage.

Fradraget skal foretages på det tidspunkt, hvor ferien afholdes.

Hvis feriegodtgørelsens eller lønnens bruttobeløb er mindre end overgangsydelsen, kan der suppleres med overgangsydelse, således at medlemmet sammenlagt får udbetalt et beløb svarende til medlemmets sædvanlige overgangsydelse.

Til § 23

Bestemmelsen om fradrag for pension fortolkes i overensstemmelse med bestemmelsen om fradrag for pension i efterlønnen i direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Til § 24

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3 og § 37, stk. 2, nr. 5.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med overgangsydelse mod, at overgangsydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen (d.v.s. krone for krone). Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

Bestemmelsen kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister.

Hvis medlemmet bliver berettiget til en udenlandsk pensionsydelse, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af ordningen, jf. § 37, stk. 2, nr. 5. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i ordningen.

Til § 26

Bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende regel på dagpengeområdet i bekendtgørelsen om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 27

Medlemmet har pligt til at oplyse om alt arbejde og alle indtægter, der har betydning for arbejdsløshedskassens bedømmelse af medlemmets ret til overgangsydelse. Oplysningerne skal gives på ydelseskortet.

Hvis et medlem undlader at opfylde sin oplysningspligt, kan medlemmet pålægges sanktioner efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 og 3.

Til § 28

Ifølge stk. 1 skal indtægter, der stammer fra arbejdsforhold, der er afsluttet før overgangsydelsesperioden, men som udbetales i denne, ikke medføre fradrag. Undtaget er dog feriegodtgørelse, jf. § 22, og pension, jf. §§ 23 og 24.

Til § 29

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfri indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Hvis medlemmet har en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i bekendtgørelsen, medfører indtægten ikke fradrag i overgangsydelsen.

Kapitel 5 Overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes

Kapitel 5

Overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes

Garantifond

Til § 30

Nærmere regler er fastsat i direktoratets bekendtgørelse om dagpenge og overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond.

Kapitel 6 Udbetaling under ophold i udlandet

Kapitel 6

Udbetaling under ophold i udlandet

Til § 31

Medlemmet kan bevare retten til overgangsydelse under midlertidigt ophold i udlandet i sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Det betyder, at en modtager af overgangsydelse skal bevare sin faste bopæl i Danmark, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Et medlem kan således ikke bevare overgangsydelsen i en 3-måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet i længere tid.

Ophold på Færøerne og i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Hvis et medlem forlænger sit midlertidige ophold i udlandet ud over 3 måneder inden for et kalenderår, eller tager fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af overgangsydelse.

Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet igen tager fast ophold i Danmark. Medlemmet kan således ikke få udbetalt overgangsydelse i 3 måneder i hvert kalenderår under fortsat ophold i udlandet.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i udlandet ikke er opbrugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3-måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold i Danmark.

Om ret til overgangsydelse i forbindelse med arbejde i udlandet henvises til bekendtgørelsens kapitel 7.

Til § 32

Det påhviler det enkelte medlem, der modtager overgangsydelse, at give kassen oplysning om ophold i udlandet.

Et medlem skal således give kassen besked, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet, og skal fortsat indsende ydelseskort til kassen.

På ydelseskortet skal medlemmet, uanset om udlandsopholdet er midlertidigt eller fast, give kassen oplysning om den eller de perioder, medlemmet har opholdt sig i udlandet.

Hvis medlemmet tager fast ophold i udlandet, skal kassen have underretning herom allerede ved udrejsen.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

Til § 33

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold påhviler det arbejdsløshedskassen at standse udbetalingen af overgangsydelse, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 31.

Til § 34

Når et medlem vender tilbage til Danmark efter længere tids ophold i udlandet, kan udbetalingen af overgangsydelse genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt overgangsydelse.

Opmærksomheden henledes på, at modtagere af overgangsydelse, der tager arbejde i udlandet, hvor det pågældende land har et obligatorisk arbejdsløshedsforsikringssystem, som hovedregel ikke kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Om ret til overgangsydelse efter at medlemmet har været omfattet af et andet lands arbejdsløshedsforsikring, henvises i øvrigt til § 36, stk. 2.

Kapitel 7 Ret til overgangsydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller

Kapitel 7

Ret til overgangsydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller

i Grønland

Til § 35

Overgangsydelse er ligesom efterløn en særlig arbejdsmarkedsydelse, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet, eller Nordisk Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992.

Hovedreglen er derfor, at forsikringsperioder optjent under ophold i andre lande ikke kan medregnes ved opfyldelse af kravet i § 1, stk. 1, nr. 4, om, at medlemmet ved fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse skal kunne opfylde anciennitetskravet for at overgå til efterløn ved det fyldte 60. år.

I medfør af denne bestemmelse vil forsikringsperioder optjent under ophold i udlandet dog kunne medregnes, hvis perioderne kan medregnes efter de særlige regler, der gælder for medlemsanciennitet ved overgang til efterløn. Reglerne er fastsat i direktoratets bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Til § 36

Hvis et medlem på grund af arbejde bliver omfattet af et andet EØS-lands- eller den færøske arbejdsløshedsforsikring, bortfalder retten til overgangsydelse.

Overgangsydelse kan dog modtages på ny, hvis arbejdet i udlandet helt ophører. Det er en betingelse, at medlemmet vender tilbage til Danmark, og at medlemmet - i henhold til de særlige regler om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold i andre EØS-lande eller på Færøerne - er dagpengeberettiget umiddelbart efter hjemkomsten til Danmark. Disse regler indeholder særlige frister for anmodning om optagelse efter tilbagevenden til Danmark.

Ydelsen kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor medlemmet optages i den danske kasse.

Kapitel 8 Overgangsydelsens ophør mv.

Kapitel 8

Overgangsydelsens ophør mv.

Til § 37

Bestemmelsen indeholder en opregning af de situationer, hvor retten til overgangsydelse ophører eller bortfalder.

Om forståelsen af begrebet »vedvarende selvstændig virksomhed« i stk. 2, nr. 2, henvises til bemærkningerne til § 5 og reglerne i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 2, nr. 5, skal ses i sammenhæng med reglerne i §§ 3 og 24 og vejledningen til disse bestemmelser.

Når et medlem på overgangsydelse afgår ved døden, bortfalder retten til ydelsen med virkning fra dagen efter dødsfaldet.

Et medlem på overgangsydelse har ret til at overgå til delefterløn eller efterløn ved det fyldte 60. år, hvis begæring herom er indgivet inden overgangsydelsens bortfald, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3 og § 75 p, stk. 1.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. januar 1996

Susanne L. Bærentzen

/ Birgitte Kjelgaard Andersen

Vejledning til bekendtgørelse om overgangsydelse

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1183 af 22. december 1995

indeholder nærmere regler om overgangsydelse efter

arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 11 c. Til brug herfor har

direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Ingen