Cirkulæreskrivelse om meddelelse om tavshedspligt for medarbejderne i arbejdsløshedskasserne

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om tavshedspligt for medarbejderne i arbejdsløshedskasserne

Kommentar mv.

Arbejdsløshedskasserne er ikke omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen og har derfor ikke pligt til at iagttage tavshed med hensyn til oplysninger, som de modtager fra medlemmerne.

Derimod har arbejdsløshedskasserne pligt til at iagttage tavshed med hensyn til oplysninger fra an-

dre offentlige myndigheder mv., som de har modtaget fra DfA, jf. § 91, stk. 7, 4. punktum, i ar-

bejdsløshedsforsikringeloven.

Bortset fra arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 7, 4. punktum, har ansatte i arbejdsløsheds-

kasserne derfor som udgangspunkt kun den pligt til ikke at videregive oplysninger om private for-

hold, som følger af straffelovens § 264 d. Denne bestemmelse fastsætter, at det er strafbart uberetti-

get at videregive meddelelser om en andens private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen er undergivet privat påtale, jf. straffelovens § 275, stk. 1.

DfA er herefter af den opfattelse, at det er strafbart uberettiget til uvedkommende at videregive op-

lysninger om, at en bestemt person fx

- er ledig og modtager arbejdsløshedsdagpenge,

- har en tilbagebetalingssag om dagpenge mv., der er modtaget med urette, eller

- er blevet pålagt en sanktion i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87.

DfA har derfor henstillet til arbejdsløshedskasserne, at medarbejderne i henhold til god forvalt-

ningsskik bør iagttage tavshed med hensyn til personlige og økonomiske oplysninger om medlem-

merne.

DfA har endvidere henstillet til arbejdsløshedskasserne, at beskrivelserne af kassernes administrati-

ve rutiner også bør redegøre for de krav, der gælder for tavshedspligt.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem A måtte bortvise en direktør (partner) fra et fælles selskab. Den bortviste direktør (med-

lem B) var også medlem af den pågældende arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

A blev efterfølgende opmærksom på, at B drev bevidst konkurrerende virksomhed ved at kontakte A s samarbejdspartnere, uanset at han over for A oplyste, at han modtog arbejdsløshedsdagpenge.

A underrettede derfor arbejdsløshedskassen om, at B formentlig modtog dagpenge med urette. Samtidig gjorde A udtrykkeligt kassen opmærksom på, at han ikke ønskede, at B blev gjort bekendt med, at han havde indgivet anmeldelse.

A blev derfor meget forundret over, at han blev kontaktet af B, som oplyste, at arbejdsløshedskas-

sen havde meddelt oplysninger om anmeldelsen til B.

A klagede derfor til DfA over, at arbejdsløshedskassen havde tilsidesat sin tavshedspligt ved at vi-

deregive oplysninger om hans anmeldelse mod B.

DfA traf imidlertid afgørelse om, at arbejdsløshedskassen ikke havde pligt til at iagttage tavshed med hensyn til de oplysninger, som den modtog fra A. Som følge heraf kunne DfA ikke kritisere kassens behandling af de oplysninger, som den havde modtaget fra A.

DfA begrundede afgørelsen med, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for de anerkendte arbejdsløshedskasser, da de er private foreninger.

I henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 7, er oplysninger, som DfA har indhentet fra andre offentlige myndigheder, og som DfA videregiver til arbejdsløshedskasserne, undergivet tavs-

hedspligt i den pågældende kasse. A s oplysninger til kassen er ikke omfattet af denne bestemmelse.

I B-vejledning af 7. december 1994 er det fastsat, at arbejdsløshedskasserne ikke har pligt til at iagttage tavshed, medmindre det følger af arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 7.

DfA har dog henstillet til arbejdsløshedskasserne, at medarbejderne i henhold til god forvaltnings-

skik bør iagttage tavshed med hensyn til personlige og økonomiske oplysninger om medlemmerne.

DfA har endvidere henstillet til arbejdsløshedskasserne, at beskrivelserne af kassernes administrati-

ve rutiner også bør redegøre for de krav, der gælder for tavshedspligt.

Den pågældende arbejdsløshedskasse havde fulgt denne henstilling.

DfA måtte derfor konkludere, at man ikke havde ret til at kritisere arbejdsløshedskassens admini-

stration med hensyn til at iagttage tavshed om de oplysninger, som den modtag fra A.

Endvidere konstaterede DfA, at arbejdsløshedskassen havde overholdt sine egne interne forskrifter om tavshedspligt. Disse interne forskrifter var efter DfA s opfattelse i overensstemmelse med de regler, der gælder i henhold til forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Arbejdsministeriet tiltrådte DfA s afgørelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere arbejds-

løshedskassens behandling af de oplysninger, som den havde modtaget fra A.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 16. oktober 1995