Rotter

Bilag 1

15. Udkast til kontrakt vedrørende rottebekæmpelse

1.0 HOVEDREGLER.

1.1 Lovgrundlag m.v.

I henhold til denne kontrakt foretager ------ effektiv rottebekæmpelse i kommunen i overensstemmelse med reglerne i §§ 17 og 18 i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, samt i overensstemmelse med kemikalielovgivningen.

1.2 Såfremt nye regler måtte ændre ovennævnte lovgrundlag for bekæmpelse af rotter væsentligt, optages forhandling mellem parterne om ændringer eller eventuelt ophør af kontrakten.

1.3 Tvivlsspørgsmål om kontraktens overholdelse på det faglige område afgøres af Miljøstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse for det pågældende område.

1.4 Kontrakten kan opsiges ved misligholdelse.

1.5 Såfremt ----- i kontraktperioden ophører, går konkurs, træder i likvidation, eller ikke mere har personer, der er autoriserede til rottebekæmpelse, ophører kontrakten automatisk.

1.6 Krig, blokade o.a. force majeure forbeholdt.

2.0 YDELSER.

2.1 Præparater.

----- forpligter sig til at stille fornødne mængder godkendte præparater til rådighed i bekæmpelsen.

----- påtager sig at råde over et så alsidigt sortiment, at enhver form for rottetilhold skal kunne bekæmpes, også i resistensområderne.

----- vil i resistensområderne anvende alternative bekæmpelsesmidler efter aftale med Miljøstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse for det pågældende område.

2.2 Personale.

----- forpligter sig til at lade bekæmpelsen udføre af kvalificeret arbejdskraft, der enten selv har erhvervet autorisation, eller som er undergivet en autoriseret persons instruktion, under hvis ansvar han arbejder.

----- underviser med omhu medarbejderne med hensyn til præparaternes virkemåde. Der oplæres i korrekt omgang med og udlægning af midlerne, herunder at enhver giftudlægning skal meddeles ejer, lejer eller bruger af ejendommen.

----- skal give medarbejderne fornøden viden om rottearterne og deres biologi, adfærd og vaner m.m. Formålet er, at medarbejderne med rimelig sikkerhed skal kunne vurdere, om en ejendom har rotter eller ej, samt hvilke metoder, der skal tages i brug og i hvilket omfang.

----- påtager sig på kvalificeret måde (dog ikke med kloakfjernsyn eller lignende udstyr) at spore og påvise defekter i kloak- og afløbssystemerne, og skal ligeledes være indstillet på at yde vejledning til grundejer og entreprenør i forbindelse med reparationsarbejdet.

2.3 Kontrolbøger.

----- leverer vederlagsfrit kontrolbøger, som føres af firmaets medarbejdere. Bøgerne skal vise alle besøgte ejendommes rottemæssige tilstand på besøgstidspunktet. Bøgerne skal til enhver tid være tilgængelige for kommunens tilsynsførende og kontrollerende myndighed.

2.4 Besøgskort.

----- leverer vederlagsfrit besøgskort, som firmaets medarbejdere afleverer, hvis de i forbindelse med deres besøgsrunde ikke træffer nogen hjemme, se bilag.

2.5 Anmeldelser.

----- er forpligtet til så vidt muligt omgående og senest 8 dage efter modtagen anmeldelse om forekomst af rotter at iværksætte undersøgelse og foretage bekæmpelse, indtil ejendommen m.v. er rottefri.

2.6 Påbud.

Såfremt en ejendoms manglende renholdelse og rottesikring, efter firmaets medarbejders opfattelse, nødvendiggør et påbud, tilkalder han assistance fra ----- kommune til besigtigelse. Anser ----- det ligeledes for påkrævet, gives påbudet af kommunen efter reglerne i § 75 i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994.

3.0 DIVERSE BESTEMMELSER.

3.1 Indberetning.

----- sender senest hvert års ----- til kommunens tilsynsførende myndighed de oplysninger, som er relevante for kommunens indberetning til Miljøstyrelsen.

3.2 Ansvarsforsikring.

---- forpligter sig til at holde sine medarbejdere forsikret mod uheld, som forårsages af disse eller ----- s ledelse ved uforsigtig udførelse af arbejdet og/eller uforsigtig omgang med bekæmpelsesmidler.

4.0 ØKONOMISK GRUNDLAG.

4.1 Kontraktens løbetid m.v.

Fra ----- til -----

Derefter løber kontrakten videre for 1 år ad gangen, med mindre den af en af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en -----.

4.2 Betaling.

Årskontraktsummen, der er baseret på nettoprisindekset for ----- (-----), er aftalt til kr. ----- excl. moms. Betaling erlægges månedsvis bagud efter faktura fra -----. Hvor nødvendige bekæmpelsesforanstaltninger medfører uforudselige omkostninger skal særaftale om betaling træffes.

4.3 Reguleringer.

Pristalsreguleringer af kontraktsummen finder sted hvert års 1. april og 1. oktober. Beregningen sker på basis af ændringer i nettoprisindekset for henholdsvis januar og juli, første gang for månedsraten for -----. Regulering for stigning eller fald i antal ejendomme sker pr. hvert års 1. januar på grundlag af ejendomsantal, oplyst af kommunalforvaltningen (ejendomsbeskatningens statistik), og efter følgende basistakster

Landbrugs- o.l. ejendomme .................. kr. Virksomheder ............................... kr. Karre- eller kædehusbebyggelser, pr. hovedindgang ............................... kr. Parcelhuse ................................. kr. Sommerhuse ................................. kr.

Disse basistakster pristalsreguleres en gang om året på grundlag af oktober-nettoprisindekset forud for reguleringstidspunktet.

4.4 Specielt vedrørende landzone.

I landzonen er følgende parcelhuskvarterer - efter aftale med Miljøstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse - fritaget for generelle besøgsforpligtelser

1.

2.

o.s.v.

4.5 Specielt vedrørende byzone. ----------------

I byzonen foretages kontrol med besøg i følgende kvarterer

1.

2.

o.s.v.

4.6 Specielt vedrørende kloakrottebekæmpelse.

----------

----------

4.7 Særlige aftaler.

F.eks. om information af samtlige husstande om beboernes rettigheder og forpligtelser i henhold til reglerne om rottebekæmpelse.

Kommune

--------------- --------------- underskrift underskrift --------------- --------------- dato dato

16. Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 576 af 1. august 1991

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 651 af 4. august 1993.

Registreringsblad

Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K

Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. ? 1995

Udgivelsesår: 1995

Titel: Rotter

Undertitel: Lovgivning, bekæmpelse m.v.

Forfatter(e)

Udførende institution(er)

Resume

Vejledningen beskriver, hvordan og hvornår kommunerne skal

føre tilsyn og tilrettelægge rottebekæmpelsen.

Autorisationsordningen for rottebekæmpere er omtalt. Kommunerne kan opkræve gebyr for arbejdet.

Rotterne og deres liv er gennemgået. Rottesikring i byzone og landzone er beskrevet. Bekæmpelsesmetoder og rottebekæmpelsesmidler er omtalt. Som bilag findes et udkast til en kontrakt mellem en kommune og en autoriseret rottebekæmper.

Bagest er optrykt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 576 af 1. august 1991 om bekæmpelse af rotter m.v.

Emneord: rotter, tilsyn, lovgivning

ISBN

ISSN

Pris(inkl. 25% moms)

Format: AS5

Sideantal

Md./år for redaktionens afslutning: august 1995

Oplag: 2500

Andre oplysninger

Erstatter Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 1992: Rotter. Lovgivning, bekæmpelse m.v.

Tryk

Rotter

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 2. Lovgrundlag for rottebekæmpelsen 3. Lovens område 4. Kommunalbestyrelsens forpligtelser 4.1.1 Det generelle tilsyn 4.1.2 Tilsyn med levnedsmiddelvirksomheder 4.2.1 Bekæmpelse - generelt 4.2.2 Tilrettelæggelse af bekæmpelsen 4.2.3 Autorisationsordning 4.2.4 Gebyrer 4.3 Kommunalbestyrelsens informationspligt 4.4 Bedømmelse af rottesikring og renholdelse 4.5 Indberetning til Miljøstyrelsen 5. Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse 6. Grundejernes forpligtelser 7. Generelt om rotter og rottebiologi 8. Rottespor 8.1 Rotteekskrementer 8.2 Løbespor (veksler) 8.3 Spor af poter og hale 8.4 Gnavspor 8.5 Rottehuller 8.6 Rottereder 8.7 Rottelugt 8.8 Støj 8.9 Prøvefodring 9. Bekæmpelsesmetoder ved rottetilhold 9.1 Rotter på landet 9.2 Rotter i beboelser 9.3 Rotter under gulvet 9.4 Rotter på loftet 9.5 Rotter i haven 10. Rottesikring og renholdelse i byzone 10.1 Hovedregler om rotte sikring af bygninger i byzone 10.2 Hovedregler om renholdelse i og omkring bygninger i byzone 10.3 Rotteproblemer på havnearealer 10.4 Rotter og kompost 11. Rottesikring og renholdelse i landzone 11.1 Hovedregler om rottesikring af bygninger i landzone 11.2 Hovedregler om renholdelse i og omkring bygninger i landzone 11.3 Rotteproblemer på friland 11.4 Lossepladser og rotter 12. Bekæmpelse af rotter med kemiske midler 12.1 Formulering af de kemiske midler 12.1.1 Ædegifte 12.1.2 Drikkegifte 12.1.3 Pudderpræparater 13. Virkstoffer 13.1 Antikoagulanter 13.1.1 Coumatetralyl 13.1.2 Bromadiolon 13.1.3 Difenacoum 13.1.4 Brodifacoum 13.1.5 Flocoumafen 13.1.6 Difethialon 14. Oversigt over div. tryksager, pjecer artikler 15. Bilag 1: Udkast til kontrakt vedrørende rottebekæmpelse 16. Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v., Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 576 af 1. august 1991

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v., Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 651 af 4. august 1993

1. Indledning

Mennesker og rotter

I årtusinder har mennesket søgt at bekæmpe skadelige gnavere, og her har især rotterne være plagsomme. De æder eller forurener vore fødevarer, æder husdyrenes foder, ødelægger vore bygninger og - ikke mindst - overfører sygdomme til både mennesker og husdyr.

Bekæmpelsen før 1900

Indtil for hundrede år siden var bekæmpelsen som oftest den enkeltes ret håbløse kamp. På grund af den spredte indsats og på grund af rotternes biologiske færdigheder - herunder deres formidable formeringsevne - var resultaterne som regel skuffende: Rotterne var som oftest snart lige så talrige som før bekæmpelsen.

Nye ideer omkring 1900

Omkring århundredeskiftet var der verden over - inspireret af ideer fra Danmark - imidlertid en voksende erkendelse af, at bekæmpelsen af rotter krævede en vis form for systematik og organisation. Tanker, der stadig har sin gyldighed. Følgen blev, at mange lande fik love om rottebekæmpelse, f.eks. fik Danmark sin første lov om udryddelse af rotter i 1907, og siden er andre love fulgt efter.

Den moderne rottebekæmpelse

Den moderne rottebekæmpelse bygger hovedsageligt på den biologiske forskning, der er udført efter 1940. Rottebekæmpelse er i udpræget grad anvendt økologi. Det er derfor vigtigt, at personer, der tager sig af den praktiske bekæmpelse, har et grundigt kendskab til rotternes biologi og økologi. Herved vil de bedre være i stand til at vælge de rette bekæmpelsesmetoder.

Planlægning

Bekæmpelse af rotter kræver en omhyggelig planlægning - både på det administrative og på det praktiske plan, og man må tage hensyn til alle aspekter af rotternes biologi og økologi. En effektiv bekæmpelse bør foretages af hele bestande og ikke blot som en udryddelse af enkeltindivider.

På grund af rotternes enestående evne til at tilpasse sig menneskeskabte omgivelser, er disse gnavere særdeles alvorlige skadedyr, der kan være vanskelige at bekæmpe.

Rottebekæmpelsens mål

Vi må i dag erkende, at det ikke er praktisk muligt at udrydde rotterne. Det vigtigste mål for den moderne rottebekæmpelse er derfor at formindske bestandene så effektivt, at deres tilstedeværelse ikke giver anledning til uhygiejniske forhold, sundhedsmæssige problemer eller andre gener for befolkningen - samt at bekæmpelsen sker med maksimal sikkerhed for mennesker, husdyr og andre dyr i omgivelserne. Den foreliggende vejledning skulle gerne bidrage til, at myndigheder, rottebekæmpere og borgere i fællesskab lettere når det ønskede mål.

2. Lovgrundlag for rottebekæmpelsen

Lovgrundlag for den kommunale rottebekæmpelse

Bestemmelserne om den kommunale bekæmpelse af rotter findes nu i §§ 17 og 18 (tidligere i §§ 4a og 5 ) i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994. Bestemmelserne i § 17 har følgende ordlyd

» § 17 . Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse.

Stk . 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.

Stk . 3. Miljøministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige. I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesorden 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.

Stk . 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra miljøministeren.

Stk . 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. §§ 69, stk.1, nr. 3, og 70. De herved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.«

I miljøbeskyttelsesloven står der endvidere

» § 18 . I regler fastsat i medfør af §§ 16 og 17 kan der fastsættes regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer og til at vedtage forskrifter om de omtalte forhold.«

Bekendtgørelse nr. 576 af 1. august 1991

I medfør af § 4a (nu § 17) m.fl. har miljøministeren udstedt bekendtgørelse nr. 576 af 1. august 1991 om bekæmpelse af rotter m.v., der senere er ændret ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 651 af 4. august 1993 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. - De to bekendtgørelser findes i afsnit 16 i vejledningen.

Som nævnt findes lovreglerne nu i §§ 17 og 18 i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse. Bekendtgørelsen nr. 576 bevarer sin gyldighed, selv om den nye lov er trådt i kraft 1. januar 1992.

3. Lovens område

Fastsatte bestemmelser

Loven og bekendtgørelserne om bekæmpelse af rotter m.v. fastsætter bl.a. bestemmelser om

1) eftersyn for rotter,

2) bekæmpelse af rotter,

3) sikring af ejendomme mod indtrængen af

rotter,

4) sikring af kloaksystemer mod, at rotter

trænger ud,

5) kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve et gebyr for rottebekæmpelsen,

6) autorisation om udøvelse af erhvervsmæssig rottebekæmpelse.

Kommunalbestyrelsens ansvar

Kommunalbestyrelsen i samtlige landets kommuner har ansvaret for rottebekæmpelsen i hele kommunens geografiske område og skal i tilfælde af forekomst af rotter sørge for, at er foretages en effektiv bekæmpelse. Specielt i levnedsmiddelvirksomheder og i boligkvarterer bør der gøres en særlig indsats - både inde i bygninger og i omgivelserne.

Grundejernes forpligtelser

Grundejerne har som altid pligt til at sikre og renholde deres ejendomme således, at rotternes levemuligheder på ejendommene indskrænkes mest muligt. - Det er kommunalbestyrelsens pligt at påse, at grundejerne overholder deres forpligtelser.

4. Kommunalbestyrelsens forpligtelser

4.1.1 Det generelle tilsyn

Halvårlige eftersyn i landzone

Det er kommunalbestyrelsens pligt at foretage halvårlige eftersyn af samtlige ejendomme i landzone, herunder bl.a. egentlige landbrug og andre erhvervsvirksomheder med dyrehold som f.eks. pelsdyrfarme og dambrug. Det er også vigtigt, at der inden for de egentlige landbrugsområder foretages eftersyn af huse uden jordtilliggende som f.eks. nedlagte landbrugsejendomme. Disse ejendomme er erfaringsmæssigt udsat for at få rotter. Dette skyldes især, at man i husene ofte har et mindre husdyrhold, høns, kaniner o.s.v., som kan virke tiltrækkende på rotter på grund af de ofte gunstige fødemuligheder.

Dispensationsmuligheder

Ifølge bekendtgørelsens § 12 stk. 1, kan Miljøstyrelsen dispensere fra forpligtelsen til at efterse alle ejendomme i landzone. Dispensationen vil hovedsagelig kunne gives for større sammenhængende parcelhusområder i landzone. Ansøgning om dispensation skal indsendes til Miljøstyrelsens konsulent for det pågældende område.

Bekæmpelse i byzone kun efter anmeldelse

I byzone med etageejendomme og parcelhuse skal kommunalbestyrelsen som hovedregel ikke føre et regelmæssigt tilsyn, idet der her kun foretages rottebekæmpelse efter anmeldelse . Erfaringen har vist, at rotter ikke tolereres i disse områder, og beboerne vil normalt rette henvendelse til kommunens tekniske forvaltning, når de konstaterer rotter. Det er dog vigtigt, at kommunalbestyrelsen regelmæssigt orienterer borgerne om, at rotteforekomster skal meldes til kommunen.

Et regelmæssigt tilsyn i byzone kan være nødvendigt

Et regelmæssigt tilsyn i byzone kan dog være nødvendigt, hvor der er særlige rotteproblemer. Det kan dreje sig om gamle kvarterer med defekte eller ældre, uoverskuelige afløbssystemer. Det vil endvidere ofte i byerne være områder, der vil kræve regelmæssigt tilsyn, f.eks. rideskoler, havneområder, oplagspladser, baneterræner, parker m.v.

I sommerhusområder: Kun bekæmpelse efter anmeldelse

I sommerhusområder skal der heller ikke føres et regelmæssigt tilsyn. Den tvungne renovationsordning, som nu er indført næsten overalt, har stort set gjort det umuligt for rotterne at finde føde. Hovedreglen er derfor, at bekæmpelsen foregår efter anmeldelse.

Adgang til offentlige og private ejendomme

For at skaffe oplysninger og foretage undersøgelser til brug for beslutninger om bekæmpelsen har kommunalbestyrelsen eller personer, der er bemyndiget hertil af kommunalbestyrelsen, samt Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse, adgang til enhver del af offentlige eller private ejendomme, jf. § 14 i rottebekendtgørelsen og § 87 i miljøbeskyttelsesloven. Politiet yder bistand hertil, og anmodningen skal normalt rettes til den vagthavende på den stedlige politistation. Det påhviler kommunalbestyrelsen at forsyne de bemyndigede personer med den nødvendige legitimation.

4.1.2 Tilsyn med levnedsmiddelvirksomheder

Det hygiejniske tilsyn skal foretage rotteeftersynet

For at en virksomhed kan få en offentlig myndigheds godkendelse af produktion, forarbejdning og/eller forhandling af levnedsmidler, skal den opfylde en række hygiejniske betingelser, herunder at virksomheden er sikret mod indtrængen af rotter. Det er endvidere i gældende levnedsmiddellovgivning fastsat, at det offentlige hygiejniske tilsyn har pligt til dels at efterse rottesikringens vedligeholdelse dels foretage eftersyn for rotter.

Tilsynet er eneansvarlig for eftersynet

Det offentlige hygiejniske tilsyn er eneansvarlig for at efterse rottesikringens vedligeholdelse og for eftersynet for rotter. Hvis der ved eftersynet konstateres forekomst af rotter på virksomheden, skal dette straks meddeles til kommunalbestyrelsen - normalt kommunens tekniske forvaltning.

Forekomst af rotter skal anmeldes til kommunen

Bekæmpelsen af rotter på virksomheden skal iværksættes af den kommunale rottebekæmpelse og foretages i samarbejde med den tilsynsførende myndighed. Pligten til at underrette kommunalbestyrelsen påhviler den af de to parter - virksomheden eller tilsynet - som først konstaterer rotteforekomsten, og den anden part bør samtidig informeres.

Fremgangsmåde ved sikringsordninger

Har levnedsmiddelvirksomheden en såkaldt sikringsordning med et skadedyrbekæmpelsesfirma, skal bekæmpelsesfirmaet, såfremt det konstaterer rotter på virksomheden, ligeledes straks anmelde dette til den tilsynsførende hygiejniker og til kommunalbestyrelsen. Når skadedyrbekæmpelsesfirmaet i forbindelse med sikringsordningen udfærdiger en rapport over virksomhedens rotte- og sikringsmæssige tilstand, bør en kopi af rapporten tilsendes den tilsynsførende hygiejniker.

Vejledning for levnedsmiddelvirksomheder

Der skal iøvrigt henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen: »Rotter og levnedsmiddelvirksomheder. Eftersyn og bekæmpelse.«

4.2.1 Bekæmpelse - generelt

Kommunen skal foretage en effektiv bekæmpelse

Overalt i kommunens geografiske område, hvor der ved det kommunale tilsyn eller efter anmeldelse konstateres forekomst af rotter, skal kommunalbestyrelsen foretage en effektiv bekæmpelse. Samtidig med bekæmpelsen skal der i fornødent omfang iværksættes foranstaltninger til sikring mod yderligere invasion af rotter i området. Er manglende renholdelse en af grundene til rottetilhold, er det vigtigt, at rotterne bekæmpes før, man begynder oprydningen - ellers spreder man problemet.

Gamle boligkvarterer

I gamle boligkvarterer med defekte eller uoverskuelige afløbssystemer vil der ofte være rotteproblemer, og en bekæmpelse vil være nødvendig.

Saneringer For at undgå efterfølgende problemer med kloakrotter, er det endvidere vigtigt, at der ved alle saneringer og nedrivninger sker en afpropning af nedlagte ledninger. Afpropningen bør foretages så tæt ved gadekloakken som muligt, og det skal på det stærkeste anbefales, at afpropningen sker helt ude ved tilslutningen til hovedledningen. For at undgå de ofte kostbare opgravninger er der udviklet metoder, hvor ubenyttede ledninger afblændes ved, at der fra hovedledningen presses fiberbeton ind i stikledningerne.

Nyere boligkvarterer

I nyere boligområder, hvor afløbssystemerne f.eks. på grund af sætning eller dårligt udført arbejde giver rotteangreb, løses problemerne ved at reparere defekterne i afløbssystemerne. Kort sagt: Fejlfinding, d.v.s. påvisning af, hvor rotterne trænger ud fra kloakkerne, og påfølgende reparation ved en autoriseret kloakmester er den eneste mulighed for en varig og holdbar løsning.

Pjece om kloakrotter

M.h.t. fejl og mangler ved afløbssystemer eller sanitære installationer og rotteproblemer, skal der henvises til Miljøstyrelsens pjece:»Kloakrotter« (1992).

DTI's Rørcenter

Endvidere har Dansk Teknologisk Institut en afdeling, Rørcentret , hvor man løbende afprøver rør og afløbssystemer, og hvor man kan hente råd og vejledning om problemer i forbindelse med rotter og afløbssystemets forskellige dele.

Kloakrottebekæmpelse

I byområder vil det største antal rotter holde til nede i kloaksystemerne, hvor det ikke vil være praktisk muligt at iværksætte en så effektiv bekæmpelse, at rotterne udryddes. Der kan imidlertid i særlige tilfælde blive behov for en systematisk bekæmpelse i særlig rotteplagede afsnit.

Risiko for lugtgener

Der skal her gøres opmærksom på, at udlægning af rottegift i de nærliggende rensebrønde eller i ejendomme med kloakrotteproblemer næsten uvægerlig vil medføre store gener som følge af døde rotter under gulve eller andre utilgængelige steder.

I landzoneområder kan især f.eks. lossepladser og rensningsanlæg kræve forøget tilsyn og bekæmpelse. Det samme vil også kunne gøre sig gældende for rottekolonier på friland.

Kommunerne kan påbydes yderligere bekæmpelse

Hvor det skønnes nødvendigt, kan Miljøstyrelsen påbyde en kommune at foretage hyppigere eller yderligere foranstaltninger til rottebekæmpelse i såvel land- som byzoneområder jf. § 12, stk. 1 i bekendtgørelsen.

4.2.2 Tilrettelæggelse af bekæmpelsen

Bekæmpelse ved kommunens eget personale eller private firmaer

Kommunalbestyrelsen kan lade rottebekæmpelsen udføre af kommunens eget personale, eller den kan vælge at overlade arbejdet til et bekæmpelsesfirma med autoriseret personale, jf. § 3 i bekendtgørelsen. Selv om arbejdet er overladt til et privat bekæmpelsesfirma, har kommunalbestyrelsen dog stadig ansvaret for, at der gennemføres en effektiv bekæmpelse overalt i kommunens område, jf. § 3, stk. 1 i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes føre tilsyn med, at bekæmpelsen foretages i overensstemmelse med de i bekendtgørelsen stillede krav. Et standardkontraktforslag, der omfatter de serviceydelser, kommunen som minimum bør kræve af bekæmpelsesfirmaet, er medtaget som Bilag 1 i denne vejledning.

4.2.3 Autorisationsordning

Erhvervsmæssig bekæmpelse kræver autorisation

Ifølge bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter § 6 må erhvervsmæssig bekæmpelse af rotter kun foretages af personer, der er autoriserede. Bekæmpelsen må dog også foretages af personer, der er undergivet en autoriseret persons instruktion, og som arbejder på dennes ansvar.

Ordningen gælder ikke kommunens personale

Ordningen er dog ikke gældende for bekæmpere, der er ansat af en kommune, når de udfører bekæmpelsen som led i deres arbejde for kommunen. Kommunalbestyrelsen må i dette tilfælde så sørge for, at rottebekæmperne har den fornødne viden om bekæmpelsesmidlernes virkemåde og anvendelse samt om rottearterne og deres adfærd.

Autorisation anbefales

Det skal stærkt anbefales, at også de kommunale folk søger autorisation. Det er da også blevet almindeligt, at kommunerne sender deres bekæmpere på det kursus, der afsluttes med den kompetencegivende prøve. Ifølge § 8 i bekendtgørelsen påhviler det Miljøstyrelsen at afholde kurser med henblik på aflæggelse af autorisationsprøve, jf. § 7 i bekendtgørelsen. Kurset afholdes en gang årligt og er åbent for alle, der ønsker at opnå autorisation til erhvervsmæssig rottebekæmpelse.

Baggrunden for ordningen

Baggrunden for autorisationsordningen er, at kommunernes opgaver med rottebekæmpelsen ofte overlades til skadedyrbekæmpelsesfirmaer. Med en mere fleksibel bekæmpelse afpasset i forhold til behovet i forskellige kvarterer og områder i kommunen vil der blive stillet større krav til firmaernes indsigt og viden ved eftersyn og bekæmpelse. Autorisationsordningen skal således danne grundlag for en faglig forsvarlig bekæmpelse af rotter.

Autorisationen kan tilbagekaldes

Det er som en følge heraf fastsat i bekendtgørelsen, at Miljøstyrelsen kan tilbagekalde den pågældendes autorisation, jf. § 9 i bekendtgørelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan af autorisationens indehaver forlanges indbragt for domstolene, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det vil så være Miljøstyrelsens opgave at anlægge sag mod den pågældende og bevise, at afgørelsen var berettiget.

4.2.4 Gebyrer

Kommunerne kan opkræve gebyr for rottebekæmpelsen

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 18 er der givet kommunalbestyrelsen adgang til at kræve et gebyr for rottebekæmpelsen i kommunen. Et sådan gebyr opkræves for samtlige faste ejendomme (d.v.s. samtlige bebyggede og ubebyggede grunde) i kommunen som en andel af ejendomsværdien. Kommunalbestyrelsen kan dog også vælge blot at lade udgifterne til rottebekæmpelse indgå som en del af det kommunale driftsregnskab.

Ikke betaling for den konkrete bekæmpelse

Kommunalbestyrelsen kan under ingen omstændigheder opkræve gebyr i forbindelse med konkret foretagne bekæmpelser. Gebyret kan heller ikke dispenseres fra gebyret, uanset om en virksomhed eventuelt selv får foretaget rottebekæmpelse for egen regning f.eks. i forbindelse med en sikkerhedsordning.

Vælges gebyrløsningen kan kommunalbestyrelsen ikke opkræve gebyr i forbindelse

Ikke betaling for den konkrete bekæmpelse

Gebyret kan heller ikke opkræves som et fast beløb for alle ejendomme. Der kan endvidere ikke dispenseres fra gebyret, uanset om en virksomhed eventuelt selv får foretaget rottebekæmpelse for egen regning, f.eks. i forbindelse med en sikringsordning.

4.3 Kommunalbestyrelsens informationspligt

Kommunen skal orientere sine borgere om rotter

Kommunalbestyrelsen har pligt til to gange årligt at orientere kommunens borgere om, at konstaterede rotteforekomster skal anmeldes til kommunen. Den bør samtidig give en orientering om de hygiejniske og sundhedsmæssige ricisi, som tilstedeværelsen af rotter kan medføre, samt om nødvendigheden af, at selv små forekomster bekæmpes effektivt - på grund af rotternes store formeringsevne. Der bør samtidigt også orienteres, om kommunens medvirken til bekæmpelsen.

Gerne halvårligt

Orienteringen bør foretages regelmæssigt og med ikke for lange mellemrum, f.eks. to gange årligt i forbindelse med de halvårlige eftersyn i landzone. Orienteringen gives efter retningslinier udarbejdet af Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse.

4.4 Bedømmelse af rottesikring og renholdelse

Rottegener skal forebygges

Rottegener skal først og fremmest forebygges ved at begrænse rotternes levemuligheder så meget som muligt. Det er derfor vigtigt, at der er forskrifter, der sikrer, at bygninger og afløbssystemer udføres således, at rotter ikke kan trænge ind i bygningerne.

Bygningsreglement 1995

De generelle forskrifter herom er omtalt i Bygningsreglement 1995, kap. 5.1.1, stk. 1. Spørgsmål om disse krav er opfyldt, indgår i bygningsmyndighedernes almindelige vurdering af, om byggetilladelse kan udstedes.

Afløbsnorm DS 432

I den nye afløbsnorm DS 432, der udkom i februar 1994, er der endvidere for første gang beskrevet nogle overordnede krav om sikring af nyanlæg mod rotter. Der står således bl.a.

1) Afløbsinstallationer udføres således, at rotter hindres i at trænge ud af disse og ind i eller under bygninger.

2) Afløbsinstallationer udføres således, at rotter får dårligst mulige levevilkår. Ikke-benyttede dele af en afløbsinstallation afproppes så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del.

3) I særligt rotteplagede områder kan myndigheden kræve, at der sikres mod indtrængen af rotter i bygninger via af løbsinstallationerne.

4) I rotteplagede områder sikres gulvafløbsriste mod opskubning og gennemgnavning. Vejledning: Specielle sikringer er fx VA-godkendte rottestop og metalnet i udluftningsåbninger og vakuumventiler samt fastholdte riste på gulvafløb.

Ved bedømmelse af en grundejers pligt til at sikre sin ejendom mod rotter skal der i kravene tages hensyn til, at udgifterne i sikringsforanstaltningerne står i et rimeligt forhold til ejendommens anvendelse og værdi. For mange landbrugsbygninger gælder, at de er af en sådan konstruktion eller i en sådan forfatning, at det ikke er muligt at rottesikre dem fuldstændigt.

Rottesikring kan betale sig

Dette bør dog ikke være et påskud for ikke at udføre al den sikring, som er mulig. Selv en delvis sikring vil ofte give gode resultater, og ofte kan sikringen udføres uden en større arbejdsindsats. Det vil desuden på længere sigt ofte være en fordel at gennemføre en så god rottesikring som muligt - netop på denne type bygninger.

Begrænsninger i kravene

Kommunen kan altså pålægge en grundejer at foretage en vis sikring af sin ejendom, men kan dog ikke kræve en egentlig ombygning af den pågældende ejendom.

Selv om den enkelte bygning altid har sine specielle sikringsproblemer, er der to biologiske færdigheder hos rotter, der især har betydning, når man skal vurdere rottesikringen af bygninger

Åbninger

1) Voksne rotter kan kravle gennem åbninger og sprækker, hvis diameter er større end ca. 2 cm.

+++ FIGUR 1 +++

Gennemgnavning af materialer

2) Rotter kan gennemgnave materialer, der er blødere end jern. Rotter kan derfor gnave i alle materialer, der kan ridses med en kniv.

En mere detaljeret gennemgang af løsning på sikringsproblemer findes i afsnit 10 og 11 i denne vejledning.

I den forebyggende rottebekæmpelse er det vigtigt, at der i omgivelserne er så dårlige fødemuligheder for rotter som muligt.

Grundejerne har pligt til at renholde

Grundejerne er derfor pligtige til at renholde deres ejendom i overensstemmelse med de retningslinier og anvisninger, der er givet i det efterfølgende om rottesikring og renholdelse i by- og landzoner.

4.5 Indberetning til Miljøstyrelsen

Kommunerne har årlig indberetningspligt

Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt indsende en beretning til Miljøstyrelsen om den bekæmpelse af rotter, som kommunen har foretaget i det foregående år. Desuden skal kommunalbestyrelsen give sådanne andre oplysninger om bekæmpelsen, som Miljøstyrelsen måtte ønske, jf. § 5 i bekendtgørelsen.

Ved indberetningen benyttes skemaer

Indberetningen foretages på særlige skema er, der udarbejdes af Miljøstyrelsen, og skemaerne fremsendes til kommunalbestyrelsen med en angivelse af fristen for indsendelse. Beretningen indsendes til konsulenten i rottebekæmpelse for det pågældende område, d.v.s henholdsvis Jylland eller Øerne.

5. Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Miljøstyrelsen har ansat to særligt sagkyndige konsulenter i rottebekæmpelse, der geografisk dækker henholdsvis Jylland og Øerne. Konsulenternes har forskellige arbejdsopgaver, bl.a. skal de

1) i samarbejde med kommunalbestyrelsen rådgive såvel administration som borgere i spørgsmål vedrørende bekæmpelse af rotter og rottesikring,

2) samarbejde med kommunerne om den fornødne orientering af borgerne,

3) føre tilsyn med, at bekæmpelsen i de enkelte kommuner er tilstrækkelig omfattende og effektiv. De kan, såfremt det skønnes nødvendigt, påbyde foretaget yderligere bekæmpelsesforanstaltninger,

Konsulenternes arbejdsopgaver

4) holde sig i tæt kontakt med Statens Skadedyrlaboratorium for at følge udviklingen inden for undersøgelses- og forskningsarbejdet,

5) afgøre tvivlsspørgsmål mellem kommunen og rottebekæmpelsesfirmaet om standardkontraktens (Bilag 1) overholdelse.

6) besigtige bysamfund i landzone med henblik på udstedelse af dispensation fra de halvårlige eftersyn, jf. § 12 i bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter

7) afholde autorisationskursus i rottebekæmpelse.

6. Grundejernes forpligtelser

Grundejerne skal vedligeholde, sikre og renholde

For at gøre bekæmpelsen af rotter så effektiv som muligt er det særdeles vigtigt, at den enkelte grundejer yder sit bidrag til bekæmpelsen. Det er således af afgørende betydning, at beboelsesejendomme, landbrugsbygninger og andre bygninger bliver fornuftigt vedligeholdt og fremtræder i gennemført renholdt stand. Ifølge loven har grundejerne derfor pligt til

Grundejernes forpligtelser

1) at sikre og renholde deres ejendomme på en sådan måde, at rotternes livsbetingelser på ejendommene indskrænkes mest muligt - samt

2) inden for den fastsatte frist at efterkomme de påbud om vedligeholdelse, rottesikring og renholdelse, som kommunalbestyrelsen udsteder.

Kommunalbestyrelsen kan gribe ind omgående

Hvis disse påbud ikke efterkommes eller såfremt det af hensyn til en effektiv bekæmpelse er nødvendigt, at der omgående skrides ind, kan kommunalbestyrelsen lade de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger udføre for grundejerens regning, jf. § 4, stk. 3 i bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter. De udgifter, som kommunen har i forbindelse hermed hæfter på ejendommen med fortrinsret som for kommunale skatter, og beløbet kan inddrives ved udpantning, jf. § 17, stk. 5. i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 af Lov om miljøbeskyttelse.

7. Generelt om rotter og rottebiologi

To rottearter i Dk

Rotterne hører til gnaverne, der omfatter en tredjedel af alle nulevende pattedyr arter. I Danmark optræder der to rottearter: Den brune rotte ( Rattus norvegicus ) og husrotten ( Rattus rattus ).

Kendetegn for den brune rotte

De to rottearter kendes fra hinanden på følgende måde: Den brune rotte er størst. Den normale vægt for voksne individer er 200-400 g. Halen er lysere på undersiden end på oversiden, og den er kortere end hoved og krop tilsammen. Ørerne er korte, brede og beklædt med fine hår. Snuden er relativ kort. Farven er normalt brungrå på oversiden med lysere, grålig bug, men det kan variere. Der er fundet ensfarvede sorte eksemplarer, brune med hvide pletter og endog helt hvide dyr.

Kendetegn for husrotten

Husrotten vejer som voksen 100-200 g. Halen, som er ensfarvet, er længere end hoved og krop tilsammen. Ørerne er store, mere gennemsigtige og hårløse. Snuden er lang og spids. Farven er normalt gråbrun, men der forekommer mange farvevarianter

+++ FIGUR 2 +++

Fra helt sorte til helt lyse typer. Så trods det ofte benyttede navn, »sort rotte«, er farven ikke et særligt godt artskendetegn.

Fortænder vokser hele livet

Et vigtigt fællestræk ved alle gnavere er de to par kraftige, mejselformede fortænder, der som regel har et orangefarvet eller brunt emaljelag på ydersiden. Disse to tænder sidder dybt forankret i kæben og vokser hele livet.

+++ FIGUR 3 +++

Den brune rottes tænder vokser således ca. 2,7 mm om ugen eller omkring 14 cm om året. Tænderne skærpes og holdes i den rigtige længde ved, at de to øverste konstant slibes mod de nederste og vice versa.

Rotternes gnaveevne

Rotter kan gnave i alt, der er blødere end tændernes emalje (hårdhed 5,5 på Mohr's skala). Det vil bl.a. sige kalksten, mursten, aluminium, zink og plast. - Hos gnaverne er der mellem fortænder og kindtænder et mellemrum, der kan afspærres af læberne, så dyrene kan gnave, uden at spånerne kommer ind i selve mundhulen.

Gnavernes fysiske færdigheder er naturligvis afgørende for de foranstaltninger, man må træffe for at forhindre dem i at trænge ind i bygninger.

Dygtige gravere

Den brune rotte er en udholdende og dygtig graver, der kan have underjordiske gangsystemer på flere meters længde, men den graver sjældent dybere end ca. 60 cm. Fra kloaksystemer kan den dog grave sig gennem flere meter jord for at komme op til overflade. Den brune rotte er endvidere i besiddelse af særdeles mange kræfter. Den kan med lethed skubbe afløbsriste, der vejer op til 1.200 g, løs og derved skaffe sig adgang til en ejendom.

Dygtige til at springe og klatre

Begge rottearter klatrer godt, men husrotten er langt den mest akrobatiske. De kan begge klatre op ad lodrette, ru mure og vægge. Husrotten kan springe ca. 1 meter i højden og den brune rotte op til 75 cm.

Udholdende svømmere

Som alle gnavere svømmer rotterne godt, men den brune rotte er bedst tilpasset til et liv ved vandløb og søer. Den dykker godt og kan bl.a. forcere toilettets vandlås: den er den eneste pattedyrart, der kan trives i vore kloakker.

Kan leve i kloakker

Den brune rotte har et stort væskebehov og må drikke mindst hveranden dag. Også husrotten kræver jævnligt adgang til vand.

Rotternes føle-, smags- og lugtesans er veludviklede. Deres synssans er mindre god, og de er formentlig farveblinde.

Rotternes sanser

De kan ved hjælp af føle- og lugtesansen uden vanskelighed orientere sig i komplet mørke.

Rotterne formerer sig hele året, men dog mest i sommerhalvåret. Begge arters ynglerede består af stumper af papir, sække, plast etc. Rotterne kan formere sig, når de er ca. 3 mdr. gamle, og hunnerne får i gennemsnit 5-6 kuld i deres levetid.

Formering og livslængde

Hvert kuld er på 8-10 unger (hos husrotten dog mindre: 5-9). Et rottepar kan i praksis blive til 862 på et år. En ikke 100% udryddet bestand vil derfor hurtigt kunne vende tilbage til sin oprindelige størrelse. Rotter bliver under »naturlige« omstændigheder sjældent mere end 1,5 år gamle, og de fleste dør længe inden.

Nataktive

Rotter er normalt nataktive, men kan indrette deres aktivitetsrytme efter omstændighederne, og de foretrækker at søge efter føde, når der er mest fred og ro. Rotter i etablerede kolonier anvender oftest faste stier eller veksler mellem redepladser og ædested.

Veksler

Vekslerne findes mest på skjulte steder og/eller langs med lodrette genstande, vægge og mure.

Smittefare

Rotterne markerer deres område og veksler med urin, sekret og ekskrementer, der kan indeholde mange forskellige sygdomsfremkaldende bakterier, og dette øger naturligvis smittefaren.

Rotterne kan tilbringe hele livet i samme bygning, hvis føde- og redemulighederne er til stede. Er det nødvendigt, kan de dog tilbagelægge op til 1 km på en nat for at finde føde.

Unge rotter, der forlader deres koloni, kan bevæge sig langt, før de slår sig ned.

Massevandringer forekommer sjældent

Massevandringer forekommer som regel kun ved brand, kraftige oprydninger, saneringer eller andre »katastrofer«.

Altædende

Begge rottearter fouragerer normalt om natten. Husrotten lever overvejende af planteføde, mens den brune rotte er mindre konservativ i sit fødevalg, og den er stort set altædende. Den foretrækker dog kornprodukter. Begge arter kræver adgang til vand, men husrotten er dog mindre vandkrævende end den brune rotte. - Begge rottearter konsumerer dagligt en fødemængde, f.eks. kornprodukter, svarende til 10% af kropsvægten. De foretrækker at æde et beskyttet sted, og rottegifte skal derfor normalt ikke placeres frit fremme.

Mistroiske og nysgerige på samme tid

Rotten - specielt den brune rotte - er på den ene side utroligt nysgerrig og på den anden side ekstremt mistroisk. Den undgår alt nyt (f.eks. en fælde eller en bunke rottegift), og det kan vare op til en halv snes dage, før den vænner sig til en ny genstand i de vante omgivelser. Et forhold, der er af stor betydning for bekæmpelsesstrategien.

Rotter kan forbinde virkning og årsag - Rotter er iøvrigt i stand til at forbinde virkning med årsag: Har de smagt forsigtigt på et nyt fødeemne eller gift, der giver ubehagelige symptomer indenfor 6-7 timer, holder de sig sidenhen fra stoffer med samme lugt og smag. Dette er et forhold, der i høj grad er med til at vanskeliggøre bekæmpelsen af rotter.

Renlige dyr

Rotter og andre gnavere er renlige dyr, der ustandselig slikker og rengør pels, hals og poter. Dette kan udnyttes i bekæmpelsen ved at bruge trædegift.

8. Rottespor

Det er ikke altid let at afgøre, om der er rotter i en bygning eller ej, og ofte kan det være svært at afgøre, om det drejer sig om rotter eller evt. mus, der ikke omfattes af den kommunale bekæmpelsesordning.

Direkte iagttagelser er sjældne

En direkte iagttagelse af rotter er selvfølgelig det bedste bevis, men rotter ses sjældent fremme om dagen. Ser man levende rotter, tyder det ofte på, at bygningen er ret rottebefængt.

I langt de fleste tilfælde må man afsløre tilstedeværelsen af rotter alene på de tegn og spor, dyrene efterlader. I de følgende 9 punkter gennemgås, hvorledes man ved en undersøgelse har mulighed for at vurdere rottetilstanden i en bygning.

8.1 Rotteekskrementer

Den brune rotte

Ekskrementer hos den brune rotte er cylinderformede med som regel butte ender. De er fra voksne dyr ca. 17 mm lange og 6 mm tykke, men størrelsen varierer selvfølgeligt meget efter alder og dyrets størrelse.

+++ FIGUR 4 +++

Rotten har en tendens til at have særlige ekskrementpladser, men ekskrementerne findes dog også på tilfældige steder, hyppigst nogle få stykker sammen.

Husrotten

Husrottens ekskrementer er kortere og tyndere end den brune rottes, ca. 10 mm lange og 2-3 mm tykke. De er ofte lidt krumme og tilspidsede i enderne. Det er karakteristisk for husrotterne, at deres ekskrementer oftest ligger spredt over hele gulvet, mens den brune rotte under de samme forhold placerer sine ekskrementer i hjørner eller langs vægge.

Friske ekskrementer - udseende

Friske ekskrementer er et sikkert tegn på rotter. Disse ekskrementer kan kendes på, at de i de første dage er mere eller mindre bløde og for det meste også fugtige og glinsende. Herefter bliver de tørre og får en mat overflade. Dette gælder specielt for den brune rotte, hvorimod husrottens ekskrementer er mere tørre, og de kan derfor være sværere at aldersbestemme.

Gamle ekskrementer

Gamle ekskrementer, der ligger på fugtige steder, kan være bløde, men her vil mugbevoksninger afsløre deres alder. Hvis man er i tvivl, om ekskrementerne er friske, kan man - hvis tiden tillader det - feje rent for ekskrementer og efterse stedet efter 1-2 dages forløb. En voksen rotte kan producere omkring 70 ekskrementer i døgnet, men som regel vil det være umuligt af afgøre - når der er tale om mange og gamle ekskrementer - om de er produceret af en enkelt eller nogle få rotter gennem lang tid, eller af mange rotter i en kort periode.

Farve og konsistens

Ekskrementernes farve og konsistens kan veksle - afhængig af, hvad dyrene har ædt. Normalt er farven dog mørk. Ekskrementernes konsistens vil altid være afhængig af, hvor varmt og fugtigt, der er i omgivelserne.

8.2 Løbespor (veksler)

Fedtede, brune belægninger

Overalt, hvor rotten færdes, afsætter den en fedtet, brunlig belægning, der er en blanding af urin og kirtelsekret. Denne markering virker som et meddelelsesmiddel til andre rotter og hjælper den selv under orienteringen.

Rotter undgår åbne arealer

Rotterne foretrækker at løbe langs med vægge, bjælker m.v., og de undgår så vidt muligt åbne flader. De afsatte løbespor ses særlig tydeligt, hvor vekslerne passerer fremspringende bjælker og lignende, hvor belægningen ofte vil danne en karakteristisk halvcirkel. Løbesporenes alder kan være vanskelig at bestemme, men hvis vekslerne er i stadig brug, vil belægningen dog som oftest være mere blank og skinnende. Da rotterne så vidt muligt bruger de samme veksler, kan tydelige løbespor være afsat af nogle få rotter og siger derfor intet sikkert om befængthedsgraden.

Veksler i bygninger

Da rotter - specielt husrotten - gerne klatrer, må man især undersøge øvre bjælker, paneler og beklædninger på rør og kabler for disse spor. Vekslerne vil ofte røbe rotternes forbindelsesveje mellem redepladser og de steder, hvor de finder føde og vand.

Veksler på friland

På friland kan man også finde veksler. De kan stå tydeligt markeret i vegetationen, og ofte er denne endog helt afslidt. Også her danner vekslerne som regel forbindelsesveje mellem redepladser og fødekilder.

8.3 Spor af poter og hale

Pote- og halespor

På egnede underlag (støv, korn, mel, nyfalden sne o.lign.) kan rotterne efterlade ret tydelige spor af hale og poter. Sådanne spor ses bedst i sidebelysning. Halens slæbespor, som kun fremkommer, når rotten bevæger sig langsomt omkring, er bugtede linier.

+++ FIGUR 5 +++

De kan ofte ses tydeligt i f.eks. korndynger.

Påvisning af spor: Talkum eller mel kan anvendes

Poter- og halespor er normalt kun synlige i ret kort tid. Er der tvivl om deres alder, kan man udslette de til stedeværende aftryk og efterse stedet dagen efter. En anden metode er at tilpudre flader, hvor man formoder rotterne færdes, med mel eller talkum.

8.4 Gnavspor

Friske gnavspor

Kun friske gnavspor kan sige noget om den aktuelle rottetilstand. Friske gnavspor, især i trædele (døre, paneler m.v.) fremstår med rene og oftest lyse kanter, og der ligger afgnavede træstumper i nærheden. Friske gnavmærker på levnedsmidler er et vigtigt spor. I frugter og andre saftige levnedsmidler (f.eks. kartofler og gulerødder) kan de begnavede steder være indtørrede efter få timers forløb.

Rotten foretrækker »madro«

Hvor der er mulighed for det, vil rotterne ofte gnave sig helt ind i levnedsmidlerne, således at de kan sidde skjult inde i varerne. Mange friske gnavspor tyder på en større rottebestand, men naturligvis spiller varernes oplagringstid også en rolle. Ødelæggelserne er normalt mindre, hvor rotterne har let adgang til føde og vand.

8.5 Rottehuller

Gamle rottehuller: udseende

Det er forholdsvis let at se, om et rottehul er i brug. Gamle ubenyttede rotte huller i jord er mere eller mindre sammenfaldne. De kan også være tilgroede eller fyldt med visne blade. Indendørs vil ubenyttede huller ofte være tilstøvede eller dækket af spindelvæv. Fra benyttede huller ses ofte en tydelig veksel (løbespor).

Gnav i paneler, porte, døre etc.

I paneler, vægge og døre etc. kan det være af betydning, fra hvilken side hullet er gnavet: Det er bredest ved den side, hvorfra rotten er begyndt at gnave.

8.6 Rottereder

Redens opbygning, materialer etc.

Rotternes rede består af alle forhåndenværende materialer: Stumper af halm, mineraluld, papir, plast etc. Rederne findes som regel på uforstyrrede steder i hulrum, f.eks. i loftindskud, under gulve, i rør grave, men undertiden også i affald eller varepartier, som har ligget urørt i længere tid. Undertiden kan udhængende redemateriale gennem spalter i væg- eller loftbeklædningen eller ud af et rottehul røbe, hvor reden er. En gammel rede er som oftest faldet sammen, medens redekammeret vil være intakt i et bo, som stadig benyttes.

8.7 Rottelugt

Rottelugt er meget karakteristisk

Denne skarpe, ubehagelige lugt er særdeles karakteristisk og meget lig lugten i en svinesti. Rottelugten kan let skelnes fra husmusens sødlige, kvalme lugt. Lugten er som regel særlig stærk i nærheden af reden, og den kan holde sig i et rum nogen tid efter, at rotterne er forsvundet.

8.8 Støj

Støj skyldes ofte rotter

Støj fra loftet kan skyldes tilstedeværelsen af en husmår, men hører man gnaven, og især hvin og skrig deroppefra, er der ingen tvivl om, at det drejer sig om rotter. Støjen kan også komme fra vægge eller hulmure, og her er det ligeledes ofte rotter, der er årsagen. Er man i tvivl, om der er tale om rotter eller mus, må man benytte andre spor, f.eks. dyrenes ekskrementer.

Katte og hunde reagerer ofte på mus og rotter

Kæledyr som hunde og katte vil ofte reagere temmeligt voldsomt på tilstedeværelsen af en gnaver i væggen eller under gulvet, men det vil som regel være umuligt at afgøre, om ophidselsen skyldes mus eller rotter.

8.9 Prøvefodring

Hvis tilstedeværende spor er fjernet inden en besigtigelse, eller hvis man er i tvivl om, at der findes rotter på stedet, kan man udlægge ugiftigt lokkefoder. Man kan anvende foder, der ikke kan slæbes væk af rotterne, f.eks. en skive margarine på en underskål eller mel, klid eller tørmælk. Efter et par dages forløb vil man kunne se, om der er ædt af lokkefoderet, og om der er ekskrementer og spor efter poter og hale.

+++ FIGUR 6 +++

9. Bekæmpelsesmetoder ved rottetilhold

9.1 Rotter på landet

Rotter har gode levemuligheder på landet

Rotter er desværre endnu ret almindelige på landbrugsejendomme, hvor der jo er mange gode levemuligheder for dem i stalde, på kornmagasiner og andre lagre. De kan dog også - især i landets sydligere dele - udmærket klare sig på friland, i markhegn, ved fasanfoderpladser og ikke mindst i mergelgrave, når der til opfyld også bruges rester af foder og køkkenaffald.

Rotter bekæmpes bedst af den kommunale rottebekæmper

I alle disse tilfælde skal bekæmpelsen som altid helt overlades til den kommunale rottebekæmper, som er den, der bedst kan sørge for, at rottegiften bliver udlagt på den korrekte og mest forsvarlige måde. Ejer eller bruger bør naturligvis - om nødvendigt - ved renholdelse og rottesikring hjælpe med til at klare problemet.

9.2 Rotter i beboelser

Drejer det sig om rotter i beboelser eller andre former for arbejds- eller opholdsrum, må sagen gribes an på en hel anden måde.

Brug aldrig gift i beboelser

Man skal aldrig bruge gift på sådanne steder , for resultatet er så godt som givet: En ulidelig stank breder sig overalt, og i tilgift får man en vrimmel af maddiker og spyfluer.

Find fejlen

Man skal i stedet finde frem til, hvor rotterne er kommet ind i huset, få rettet fejlen, og så forsøge at fange rotterne i fælder. Nøjes man bare med at slå rotterne ihjel med gift, kan man roligt regne med, at det ikke vil vare længe, før der dukker nye op, og så kan man begynde helt forfra.

Brug smækfælder

Der findes flere forskellige slags fælder, men i de fleste tilfælde vil den såkaldte smækfælde være både den rimeligste og den billigste løsning. Smækfælder anbringes bedst parallelt langs med en væg, da rotterne som regel vil løbe langs med væggene og ikke ude på gulvet. Hvor der er risiko for at rotterne kan slæbe fælden ind på utilgængelige steder, vil det være fornuftigt at fastgøre fælden med et stykke ståltråd. Til madding kan man f.eks. bruge en klat leverpostej eller en rosin eller mandel, der er sat grundigt fast. På tørre steder kan man ofte med fordel benytte et frisk æblestykke. Man skal dog være klar over, at det kan være vanskeligt at fange rotter i fælder overhovedet.

+++ FIGUR 7 +++

Flyt ikke rundt med smækfælderne

Man står sig ofte ved at sætte rigeligt med fælder op og derefter væbne sig med tålmodighed. Fælderne skal nemlig i mange tilfælde stå 5-6 dage eller mere på samme sted - man skal endelig ikke flytte rundt med dem - inden de mistroiske rotter tør give sig i lag med dem. Har der været »bid«, skal man ikke vaske eller skolde fælden, inden man igen sætter den op, da dette blot gør den mindre tiltrækkende for rotterne.

Brug altid handsker!

Husk: Når man arbejder med fælder, især når man fjerner døde rotter fra smækfælder, skal man benytte beskyttelseshandsker. På grund af smittefaren er det iøvrigt en almengyldig regel at benytte handsker, når man arbejder med rotter og rotteinficeret materiale.

9.3 Rotter under gulvet

Kloakdefekter giver ofte rotteproblemer

Rotter kan trænge ind i bygninger gennem ødelagte ventilationsriste og defekte eller åbne kældervinduer. I langt de fleste tilfælde viser det sig dog, at rotterne er trængt ind via fejl ved afløbene fra husets køkken, bad, toilet, bryggers etc. Her som i alle andre tilfælde, når rotter trænger ud af kloaksystemerne, er det for at inde tørre redepladser: vand og føde findes jo i overflod i kloakkerne. - Nogle gange kan man på grund af fejlen ligefrem mærke kloaklugt, men mange gange er det i og for sig kun rotternes rumsteren, som fortæller, at der er noget galt. I disse tilfælde skal den kommunale rottebekæmper, f.eks. ved hjælp af røgpatroner, hjælpe til med at finde frem til defekten, så man undgår at brække gulve op de forkerte steder. Ellers må man have fat i en autoriseret kloakmester og eventuelt få afløbene efterset med kloak-TV.

Reparation er den eneste løsning

Ved opgravning og reparation forsvinder rotterne i mange tilfælde ned i kloakken, hvor de kom fra, men er der nogle tilbage, f.eks. en hun med unger, må man forsøge at tage dem med fælder.

9.4 Rotter på loftet

Rotters adgang til et loft kan ske ved, at de klatrer opad læmure eller via nedløbsrør. Det sker også, at rotterne klatrer op ad espaliervækster, som er groet helt op til tagkanten. Denne adgangsvej fjernes ved at skære planterne godt tilbage.

Rotter på loftet stammer som regel fra kloakken

I parcelhuse stammer rotter på loftet dog hyppigst fra kloakken, idet de er trængt derop gennem det udluftningsrør, som fra kloakken fører op til eller over taget. Det kan enten skyldes forkerte samlinger, manglende sikring af mundingen, eller at rotterne har gennemgnavet den vakuumventil, der afslutter udluftningen.

Brug fælder

I alle disse tilfælde vil man kunne hente råd og vejledning hos den kommunale rottebekæmper. Men: Også på loftet er det naturligvis fælder, og ikke gift, man skal bruge.

9.5 Rotter i haven

Strejfrotter

Rotter uden for huset kan være stejfrotter, som holder til i et udhus, en brændestak eller en kompostbunke etc., og de lever tit højt på det foder, der er lagt ud til havens fugle. Bekæmpelsen klares normalt nemt af kommunens rottebekæmper, når blot man sørger for, at der ikke er andet end giften at æde for rotterne.

Som regel rotter fra kloakken

Ofte stammer rotterne fra kloakken. Det kan vise sig ved, at jorden - tilsyneladende uden grund - synker oven for kloakledningen og ved, at der hele tiden på de samme steder dukker huller op, uden at der ligger opskrabet jord omkring dem: Rotterne har under gravningen skrabet jorden tilbage i den defekte kloak.

Reparation er nødvendig

Her er reparation udført af en autoriseret kloakmester også det første, man skal få foretaget, og gerne inden rotterne finder ind i huset langs med rørene.

10. Rottesikring og renholdelse i byzone

Der i dag kun ret få overfladerotter i byzoneområder. Men der er stadig mange rotter i kloakkerne. Langt de fleste rottetilfælde stammer da også herfra: Rotterne er enten trængt ud, fordi rørene er brudt sammen p.g.a. tæring eller ælde, eller rotterne udnytter fejl eller mangler, som skyldes byggesjusk. Eftersyn af ejendommens afløbssystem og evt. naboejendommenes er derfor vigtigt ved rotteproblemer (brochuren om kloakrotter kan anbefales). Grundejeren er - inden for skel - selvfølgelig forpligtet til at holde ejendommens afløbssystem i forskriftsmæssig stand, idet disse installationer jo også er en del af ejendommen.

10.1 Hovedregler om rottesikring af bygninger i byzone

Ydermure

1) Ydermure og sokler skal være intakte og uden beskadigelser.

Rottenet

Bindingsværksmure og andre ydermure af mindre end en stens tykkelse skal overalt være hele og tætte, og de kan kræves sikret med rottenet (d.v.s galvaniseret jerntråd med en tykkelse på ca. 1 mm og med en maskestørrelse på højst 20 mm), skifer-, eternitplade el.lign ned til 60 cm under og op til 30 cm over jorden.

Tage

2) Bygningernes tage bør være hele og tætte.

Rørgennemføringer

3) Ventilationsriste i sokkel og mur skal være hele og fastgjorte, og de bør være af et materiale, som rotter ikke kan trænge igennem. Gennemføringer til el-kabler, rør m.v. i mur og sokkel skal sikres med galvaniseret trådnet, plade eller med et andet materiale, som rotter ikke kan trænge igennem.

Vinduer

4) Vinduer skal altid være forsynet med hele glas eller rottenet med en maskevidde på max. 20 mm.

Yderdøre, porte

5) Yderdøre og porte skal afpasses og vedligeholdes, således at de slutter tæt i karm og dørtrin. I dørtrin og portindkørsler kan det kræves, at der anbringes en jernskinne nedstøbt i beton. Ligeledes kan døre, porte og lemme etc. kræves beklædt med jernplade el.lign på de nederste 30 cm. Døre og vinduer til ubeboede kældre og lofter bør holdes lukkede, når lokalerne ikke benyttes. Yderdøre - herunder bagdøre og kælderdøre - kan endvidere kræves forsynet med dørlukkere.

Huller og revner skal repareres

6) Huller og revner i gulve, vægge og lofter, samt gårdspladser, lyskasser o.lign. skal repareres med et materiale svarende til det oprindelige, eller stoppes med galvaniseret trådnet og udstøbes med beton.

Hønsehuse

7) Hønsegårde, hønsehuse, dueslag, kaninbure og andre dyrestalde kan kræves rottesikret, som beskrevet under punkterne 1-6. Foder skal opbevares i rottesikre beholdere. Hønsehuse, dueslag og andre dyrestalde, der ikke kan rottesikres, som beskrevet under punkt 1, bør hæves mindst 35 cm over jorden.

8) Bygningers afløbssystemer skal være tætte og deres konstruktion overholde de gældende bygningsbestemmelser.

Afløbssystemer

Af løbsbrønde skal være forsynet med rottetætte riste eller dæksler, og brud på afløbsbrønde skal straks repareres. Faldstammeudluftninger, der ikke er forsynet med vakuumventil, skal forsynes med rottenet. Under vakuumventiler kan der med fordel anbringes metalnet, der forhindrer rotterne i at gnave sig ud gennem ventilen. - Endvidere skal tagnedløb og afløb fra køkkenvask udmunde under rist eller dæksel.

Espaliervækster etc.

9) Træer, buske og espaliervækster, der vokser op til eller op ad murværk, skure etc. kan kræves beskåret eller eventuelt helt fjernet, da rotterne ofte benytter disse vækster til at trænge ind i bygninger og tagkonstruktioner.

Brændestabler

10) Brændestabler, brædder, stolper o.lign. materialer bør klodses op over jorden og bør ligge frit fra mur, vægge eller hegn. I alvorlige tilfælde kan kommunen påbyde dette. Forfaldne skure o.lign., som vanske Skure liggør bekæmpelsen, og som ikke mere er anvendelige, kan kræves fjernet.

10.2 Hovedregler om renholdelse i og omkring bygninger i byzone

Gårde, trapper etc.

1) Gårde, lyskasser m.v. i forbindelse med etagebyggeri skal renholdes og jævnligt ryddes for kasserede genstande, der giver rotter mulighed for gemmesteder. Trappegange, kældre og loftsrum bør ligeledes renholdes.

Ude: Affald og skrammel skal fjernes

2) Kasserede materialer, bunker af sten eller skrammel el.lign kan kræves fjernet, såfremt der konstateres rotter eller sikre tegn på rotter. Grenbunker, kompost etc. kan ligeledes kræves anbragt frit fra hegn og bygninger. Permanente komposteringsbeholdere kan kræves rottesikret som beskrevet i punkt 10.1.1.

3) Alt spiseligt affald, herunder dagrenovation skal opbevares utilgængeligt for rotter. Ejendommenes beboere kan pålægges kun at tømme affald ud i affaldssækkene, containerne m.v. uden at affaldet spildes eller spredes i omgivelserne.

Dagrenovation

Ved enhver ejendom skal der i tilstrækkeligt omfang findes beholdere (affaldssække, skraldespande etc.) til dagrenovation. Beholderne skal være udført på en sådan måde, at deres indhold er utilgængeligt for rotter. Hvor der anvendes papirsække, bør disse være omsluttet af rottenet. Dagrenovationen skal bortskaffes gennem de kommunale ordninger. Dele af dagrenovationen kan eventuelt komposteres efter de gældende lokale kommunale regulativer.

Fodring af vilde katte og fugle

4) Fodring af vilde fugle må ikke have større omfang, end at foderet dagligt bliver fortæret af fuglene. Fodring af vilde katte skal ske om dagen og med findelt føde, der placeres i skåle el.lign. Disse skal fjernes eller rengøres inden mørkets frembrud. Opstår der alvorlige rotteproblemer, kan kommunen midlertidigt forbyde fodring. Der henvises i denne forbindelse til § 14 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m.

10.3 Rotteproblemer på havnearealer

Her må kravene til sikring og renholdelse være særlig strenge, specielt når det gælder bygninger, som anvendes som lagre for levnedsmidler og for korn og foderstoffer.

Foderkasser

På selve havneterrænet - især i fiskerihavne - vil opstilling af permanente foderkasser, f.eks. lavet af beton, oftest være den bedste løsning. Her - som overalt i dens geografiske område - er det kommunalbestyrelsens pligt at sørge for en effektiv rottebekæmpelse.

10.4 Rotter og kompost

Hjemmekompostering

Med bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993) er der givet kom munerne adgang til at tillade hjemmekompostering. Udover fordelene for den enkelte husejer i form af god kompostmuld, sparer kommunerne transport og deponering eller forbrænding af ret store affaldsmængder. Risikoen for rottetilhold er minimal, såfremt kompostbunkerne er af et rimeligt omfang og kun benyttes til haveaffald, grøntsagsrester etc. Middags- og pålægsrester, brød, kornrester og andet spiseligt affald må ikke anvendes til kompostering, men skal som hidtil bortskaffes gennem dagrenovationen.

11. Rottesikring og renholdelse i landzone

I dag findes overfladerotter især i landzonerne, og specielt er de aktive landbrugsbedrifter vigtige tilholdssteder. Landzone-huse uden jordtilliggende, men med mindre dyrehold, f.eks. høns eller kaniner, er ligeledes ofte plagede af rotter. At rotter i landzonerne stadig er ret almindelige, skyldes de talrige skjulesteder og rigelige mængder af føde, der findes i og omkring bygningerne. I det følgende behandles rottesikring og renholdelse af bygninger i landzone, samt grundejernes forpligtelser.

11.1 Hovedregler om rottesikring af bygninger i landzone

1) Ydermure skal være intakte og uden beskadigelser.

Ydermure

Bindingsværksmure og andre ydermure af mindre end en stens tykkelse skal overalt være hele og tætte, og de kan kræves sikret med rottenet, skiferplade, eternitplade el.lign. ned til 60 cm under og op til 30 cm over jorden.

Tage

2) Bygningernes tage bør være hele og tætte.

Vinduer

3) Vinduer skal altid være forsynet med hele glas eller med trådnet med en maskevidde på max. 20 mm.

Sokler

4) Ejendommens sokkel skal overalt være intakt. Kampestenssokler skal ligeledes være hele og tætte, og evt. kan de kræves sikret med fintmasket jernnet udstøbt med beton.

Riste

5) Ventilationsriste i sokkel og mur skal være hele og fastgjorte og være af et materiale, som rotter ikke kan trænge igennem.

Rørgennemføringer etc.

6) Gennemføringer til el-kabler, rør m.v. i mur og sokkel skal sikres med galvaniseret trådnet, plade eller med et andet materiale, som rotter ikke kan trænge igennem.

Døre og porte

7) Yderdøre og porte skal afpasses og edligeholdes, så de slutter tæt i karm og dørtrin. Døre, porte og lemme etc. kan kræves beklædt med jernplade på de nederste 30 cm. Ligeledes kan det kræves, at der i dørtrin og portindkørsler anbringes en jernskinne nedstøbt i beton. Alle døre og vinduer bør holdes lukkede om natten.

Yderdøre kan endvidere kræves forsynet med dørlukkere.

Huller og revner skal repareres

8) Huller og revner i gulve, vægge og lofter i stalde og lader m.v. skal repareres med et materiale svarende til det oprindelige, eller stoppes med galvaniseret trådnet og udstøbes med beton.

Indvendige rørgennemføringer m.v.

9) Indvendige rørgennemføringer i vægge og lofter skal lukkes eller sikres ved hjælp af galvaniseret plade eller rottenet. På korn- og halmlofter bør hulmure lukkes med fintmasket trådnet og evt. udstøbes med beton.

Nye staldafsnit

10) Ved sammenbygning af nye staldafsnit med eksisterende, ældre stalde, bør der foretages en effektiv rottesikring af den nye stald. Det bedste vil dog være at opføre nye stalde uafhængigt af de bestående bygninger.

Landbrugsejendommes afløbssystemer

11) Afløbsledninger fra stalde, møddinger, samlebrønde etc. skal være tætte. Afløbsbrønde skal være forsynet med rottetætte riste eller dæksler. Defekter på brønde og ledninger skal straks repareres. Der skal iøvrigt henvises til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Tagnedløb

12) Tagnedløb bør udmunde under kloakrist eller kloakdæksel, eller det bør forneden være forsynet med en tragt, som slutter tæt til rist. Hvor tagnedløb ikke har tilslutning til kloak eller dræn, men udmunder frit, kan åbningen kræves sikret med trådnet, rist el. lign.

Udmugningskanaler

13) Udmugningskanaler bør ved mundingen være sikret med klap eller anden form for tætsluttende jernplade, eller være konstrueret således, at rotter ikke kan trænge ind i bygningen gennem kanalens åbning. Også trækstationer m.v. bør være forsvarligt rottesikrede.

Udmugningskanaler skal være intakte, og også i stalde bør inspektionslemmene være sikret effektivt med jernplade eller betonfliser, således at rotter ikke derfra kan komme ind i stalden.

Korn og foderstoffer

14) Korn og foderstoffer bør så vidt muligt opbevares utilgængeligt for rotter. Ved plansiloer etc. bør utilgængelige hulrum så vidt muligt undgås.

Fodersiloer og foderautomater

15) Fodersiloer bør være bygget af rottesikre materialer, eller de kan kræves sikret ved hjælp af galvaniseret trådnet el.lign. Foderautomater bør sikres bedst muligt mod rotter.

Hønsehuse, dueslag etc.

16) Hønsegårde, hønsehuse, dueslag, kaninbure og andre dyrestalde kan kræves rottesikret, som beskrevet under punkterne 1-12. Foder skal opbevares i rottesikre beholdere. Hønsehuse, dueslag og andre dyrestalde, der ikke kan rottesikres, som beskrevet under punkt 1, bør hæves mindst 35 cm over jorden.

Bygningernes omgivelser

17) Brædder, stolper o.lign. materialer bør klodses op over jorden og ligge frit fra mur, vægge eller hegn.

Sikring af bygninger mod klatrende rotter

Træer, buske og espaliervækster, der vokser op til eller op ad murværk til staldbygninger, skure etc. skal beskæres eller fjernes, da rotterne ofte benytter disse vækster til at trænge ind i bygninger og tagkonstruktioner. Tagnedløb kan forsynes med metalkraver, og en ru mur kan sikres ved, at der påføres en 30 cm bred stribe glat maling i ca. 1 meters højde. I vinkler mellem sammenbyggede bygninger kan der opsættes trekantede galvaniserede plader.

Bredt bælte uden ukrudt anbefales

Jorden omkring bygningerne bør holdes ren for ukrudt i et flere meter bredt bælte, så man let kan se eventuelle rottehuller i jorden eller anden aktivitet af rotter.

11.2 Hovedregler om renholdelse i og omkring bygninger i landzone

Renholdelse er særdeles vigtigt

For at rottebekæmpelsen kan blive så tilbundsgående og effektiv som muligt, er det yderst vigtigt, at ejendommene renholdes mest muligt - både ude og inde .

Grundejerne har pligt til at renholde deres ejendomme I bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter står der bl.a., at grundejerne har pligt til at renholde deres ejendomme mest muligt. Fjerner man rotternes føde- og redemuligheder, fjerner man nemlig også deres eksistensgrundlag.

Oprydning

Er der allerede rotter i og omkring bygningerne, er det vigtigt, at rotterne bliver bekæmpet, før man begynder oprydningen, ellers vil man kunne risikere, at rotterne spredes til nabolaget.

De vigtigste regler om renholdelse i og omkring bygninger i landzone er få og enkle

Ude: Affald og skrammel bør fjernes

1) Kasserede materialer, bunker af sten eller skrammel, grene eller andet affald bør fjernes længst muligt fra bygningerne, idet disse materialer giver rotterne mulighed for at finde skjulesteder. Såfremt der konstateres rotter eller sikre tegn på rotter kan de kasserede materialer, bunkerne af sten eller skrammel etc. kræves fjernet.

Dagrenovation

Alt spiseligt affald, herunder dagrenovation, skal fjernes eller opbevares utilgængeligt for rotter. Dagrenovation skal, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet, bortskaffes gennem de kommunale ordninger eller komposteres efter de gældende regler.

Inde: Så rent som muligt overalt

2) Bygningernes indre skal holdes så rengjorte som muligt. Det gælder især kværnrum og rum, hvor der opbevares korn og foderstoffer, men også halmoplag etc.

11.3 Rotteproblemer på friland

Mergelgrave Rotter findes også på friland, især ved mergelgrave, hvor der er aflæsset skrammel og spiseligt affald, som f.eks. kornafrensning. Det spiselige affald skal nedgraves eller bortskaffes på anden forsvarlig vis, evt. deponeres på en kontrolleret losseplads. Det øvrige affald skal selvfølgelig også bortskaffes efter de gældende regler.

Frilandsrotter skal også bekæmpes

Rotter på friland skal bekæmpes, da de i kolde perioder vil søge ind til bygninger.

Foderpladser for vildt

Et særligt problem er foderpladser for vildt, f.eks. fasaner. Her må der ikke udlægges foder i større mængder, end vildtet hurtigt kan æde. Bedst er det at anbringe foderet i foderbeholdere hævet så meget over jorden, at rotterne ikke har adgang.

11.4 Lossepladser og rotter

I de senere år er langt de fleste lossepladser for dagrenovation forsvundet. Affaldet bliver i stedet sendt til forbrændingsanlæg. Med den stigende genanvendelse, kompostering m.v. må det antages, at affaldsmængden fra husholdninger aftager i de kommende år. Lossepladser findes dog stadig og kan give anledning til rotteproblemer.

Orden på lossepladsen

Vil man undgå rotter på lossepladsen med påfølgende risiko for spredning til omkringliggende ejendomme, må lossepladsen holdes under opsyn.

Jorddækning

Affaldet må regelmæssigt jævnes ud, og det skal dagligt tildækkes med ca. 1/2 m jord og sammenpresses, hvorved der opstår gæring og stærk varmeudvikling i massen. Derved destrueres alle spiselige emner hurtigt og bliver ubrugelige som næring for rotter.

Aflæsningsrampe og tilsyn

Den utildækkede skråning på lossepladsen, hvor aflæsningen finder sted, skal være så kort i udstrækning og så lav i højde som muligt. Al aflæsning fra såvel private som fra renovationsvognene må kun finde sted efter opsynsmandens anvisning.

Hegn og låge

For at undgå ukontrollerede aflæsninger må lossepladsen indhegnes og forsynes med en forsvarlig og aflåselig låge. Vejledende skilte bør oplyse om pladsens åbningstider.

Kvas og grene m.v.

Den tiltagende hjemmekompostering af haveaffald skulle gøre dette problem mindre, men af hensyn til komprimering af affaldet er det vigtigt helt at undgå denne type affald på lossepladsen. I stedet for afbrænding er stadig flere kommuner gået over til maskinelt at omdanne kvas m.v. til flis.

Pladser for storskrald Selv om pladser for storskrald efter formålet kun skulle anvendes til bygningsaffald, overskudsjord m.v., som ikke tiltrækker rotter, er det erfaringen, at der lejlighedsvis også bliver aflæsset spiseligt affald, kornafrensning, affald fra levnedsmiddelvirksomheder etc. For at undgå dette er det også her nødvendigt, at pladsen er forsvarligt indhegnet og kontrolleret.

Rotter på lossepladser bekæmpes normalt ret let med de gængse æde- og trædegifte, men en fornuftig drift af pladsen vil normalt have en forebyggende effekt. M.h.t. en mere detaljeret gennemgang af anlæg og drift af lossepladser skal der iøvrigt henvises til Vejledning i affaldsdeponering, Vejledning nr. 4 1982 fra Miljøstyrelsen.

12. Bekæmpelse af rotter med kemiske midler.

Konstaterede rotteforekomster skal bekæmpes af kommunen

Egentlig bekæmpelse (v.h.a. fælder og gifte) af konstaterede rotteforekomster er en opgave, der - som tidligere nævnt - er pålagt kommunen. - I levnedsmiddelvirksomheder og beboelser må bekæmpelse med kemiske midler så vidt muligt undgås - både på grund af risikoen for forurening af fødevarerne og på grund af ubehaget ved lugten af døde rotter.

Sikring v.h.a foderkasser

Med fordel kan man derimod anbringe foderkasser med rottegift på strategiske steder udenfor bygningerne, så eventuelle strejfrotter bekæmpes, inden de

finder ind i bygningerne og etablerer sig.

Anvendelse af ultralydsapparatur til afskrækning eller fjernelse af rotter fra bygninger kan ikke anbefales, da dyrene hurtigt vænner sig til lydene, der iøvrigt kan være generende for mennesker.

12.1 Formulering af de kemiske midler

Er der kommet rotter ind i beboelser eller levnedsmiddelvirksomheder skal man normalt benytte fælder til bekæmpelsen (se afsnit 9). Erfaringen har viser, at det generelt kan være vanskeligt at fange rotter i fælder, også smækfælder. Man kan derfor ofte blive nødt til at forsøge sig med andre typer fælder, f.eks. rusefælder, der så må tilses dagligt. I mange tilfælde er det midlertid kun muligt at foretage en fornuftig bekæmpelse v.h.a. rottebekæmpelsesmidler.

Kemiske bekæmpelsesmidler

Miljøstyrelsen udsender årligt en liste over de bekæmpelsesmidler, der er anerkendt til rottebekæmpelse. Der findes 3 typer gifte

Ædegifte

1. Egentlige ædegifte, baseret på et kornprodukt, som regel havregryn tilsat blå eller rød advarselsfarve. De kan være uegnede og lidet effektive i levnedsmiddelvirksomheder med et stort udbud af tiltrækkende føde.

Trædegifte

2. Trædegifte, der indeholder de samme aktive stoffer som ædegiftene, men i højere koncentrationer. De udstrøs i rotternes huller eller på deres veksler. Rotternes pels, hale og fødder tilpudres, når rotterne løber gennem midlet, og når de slikker og renser sig, får de giften i sig. Fordelen er især, at midlet virker uafhængigt af fødetilbudet, men der kan være en risiko for forurening af levnedsmidler, når rotterne har fået pudderet på sig.

Drikkegifte

3. Drikkegifte, der er blåfarvede opløsninger af de samme aktive stoffer. De kan med fordel anvendes, hvor der er rigeligt med føde. Da især den brune rotte har et stort væskebehov, vil drikkegifte ofte have virkning, hvor ædegifte svigter.

Brugsanvisningerne på pakningen skal følges

På bekæmpelsesmiddelpakningerne findes al- tid en brugsanvisning på dansk, som nøje skal følges. Alle ædegifte, drikkegifte og pudderpræparater skal desuden være tilsat et farvestof som advarsel. Hvilken type gift man vil anvende ved bekæmpelsen afhænger helt af omstændighederne, og ofte vil en kombination af flere typer give de bedste resultater.

12.1.1 Ædegifte

Lokkemidlet er som nævnt oftest et kornprodukt, og især havregryn af god kvalitet har vist sig at være velegnede. Giftkoncentrationen holdes så lav som muligt, dels for at nedsætte risikoen for uønskede forgiftninger, og dels for at gøre smagen mindre afskrækkende for rotterne.

Ædegifte - placering

Ædegifte anbringes i særlige foderkasser, især for at nedsætte risikoen for at giften bliver spredt, men også fordi rotterne her uforstyrret kan æde af giften. Som hovedregel udlægges til rotter få, men store portioner, mens mus skal have mange og små gift-depoter.

12.1.2 Drikkegifte

Brug af drikkegifte

Lokkemidlet er vand, men ofte er der tilsat op til 5% sukker. Ved opsætning af giften gælder de samme, praktiske regler som for ædegiftene. Man må dog huske, at koncentrationen stiger efterhånden, som vandet fordamper, og midlet derved bliver både mere farligt (for andre dyr) og mindre tillokkende for rotterne. Drikkegifte er især anvendelige over for den brune rotte.

12.1.3 Pudderpræparater

Brug af pudderpræparater bør undgås ved fødevarer og foder

Disse udstrøs på steder, hvor rotterne regelmæssigt færdes, eller pumpes ind i deres gangsystemer med en pudderblæser. Da en del pudder kan transporteres i rotternes pels, er der en vis risiko for forurening af foder og fødevarer i nærheden. Det skal derfor ikke anvendes i forrådsrum m.v. eller i lagre med foderstoffer eller fødevarer. Da koncentrationen i pudderpræparater som sagt er væsentligt højere end i ædegifte, bør man være ekstra forsigtig ved udlægningen.

13. Virkstoffer

Hurtigt og langsomtvirkende midler

Især i rottebekæmpelsen er det af stor betydning, om et middel er langsomt eller hurtigt i sin virkning. Hurtigt virkende, d.v.s. midler, der giver forgiftningssymptomer indenfor 5-7 timer, virker generelt dårligere end de langsomt virkende. Rotter, der har overlevet små doser af et hurtigt virkende middel, vil ikke siden kunne bekæmpes med den samme type præparat. For at få rotter til at æde en tilstrækkelig stor dosis (dødelig) i første omgang, er det som regel nødvendigt at lokkefodre med et ugiftigt foder på samme sted i 4-5 dage, før den hurtigt virkende (akutte) gift udlægges (mus er normalt langt lettere at bekæmpe, og lokkefodring er ikke nødvendig). Der bruges i øjeblikket ikke hurtigt virkende bekæmpelsesmidler i den kommunale rottebekæmpelse.

13.1 Antikoagulanter

På det danske marked er der for tiden kun antikoagulanter. Dette er fællesbetegnelsen for en lang række stoffer, der enten er kumarin-derivater eller indandion-forbindelser.

Antikoagulanterne

De virker ved, at de hindrer leveren i at danne stoffet prothrombin, der er nødvendigt for blodets normale størkningsevne. De er meget langsomme i virkning, idet symptomer på forgiftning først optræder efter 4-6 dages forløb. Lokkefodring er derfor unødvendig. Giftvirkningen er meget større ved gentagne doser end ved en enkelt, stor dosis.

K1-vitamin er modgift mod antikoagulanter

Antikoagulanter er farlige for alle pattedyr. Koncentrationen af det aktive stof kan holdes meget lav i ædegiftene. De fleste midler er mere effektive over for brune rotter end over for husrotter (og mus).

Vitamin K1 er, hvis den gives i tide, en meget effektiv modgift. Har f.eks. hunde og katte indtaget rottegift, kan deres liv ofte reddes, hvis man med det samme opdager uheldet og kan få dyret til at brække giften op samtidig med, at man giver K-vitamin.

Den først anvendte antikoagulant var Warfarin. Den har siden 1994 været forbudt i Danmark. Der er nu følgende antikoagulanter på det danske marked

13.1.1 Coumatetralyl

Første generation af antikoagulanterne

Hører sammen med warfarin til første generation af antikoagulanterne. Findes som ædegift, som pudderpræparat og som drikkegift. Er lidt mere kraftig i sin virkning end warfarin, og er i nogen grad effektiv over for warfarin-resistente brune rotter. Akut giftighed: 15-30 mg/kg. Accepteres noget bedre end warfarin. Ikke ret effektiv over for husrotte (og mus). Der er nu en del resistens mod midlet overalt i Danmark.

13.1.2 Bromadiolon

Anden generation af antikoagulanterne

I øjeblikket den mest benyttede antikoagulant. Findes som ædegift og pudderpræparat og (drikkegift). Effektiv i enkelt dosis over for begge rottearter (og mus). Stor akut giftighed (1,1 mg/kg). En del resistens er registreret i Danmark.

13.1.3 Difenacoum (handelsnavn: Ratak).

Ædegift (pellets), meget effektiv over for begge rottearter, samt tillige mange resistente rotter (og mus). Kraftig virkning - også i enkelt dosis. Stor akut giftighed (1,8 mg/kg).

13.1.4 Brodifacoum (handelsnavn: Klerat).

Ædegift (pellets) og giftblok. Meget kraftigt virkende med meget høj akut giftighed (0,25-0,40 mg/kg). Meget effektiv over for de fleste gnaver-arter i enkelt dosis.

13.1.5 Flocoumafen (handelsnavn: Storm).

Ædegift (voksblok). Meget kraftigt virkende. Høj akut giftighed (0,25-0,46 mg/kg). Effektiv over for mus og rotter efter en enkelt indtagelse.

13.1.6 Difethialon

Ædegift og minigiftblok. Velegnet til bekæmpelse af rotter, der er resistente mod de almindelige antikoagulanter, som f. eks. coumatetralyl eller bromadiolon. Høj akut giftighed (0,5 mg/kg). Virksom efter en enkelt indtagelse.

14. Oversigt over div. tryksager, pjecer og artikler

Kan købes ved henvendelse til Miljøstyrelsen

Rotter og levnedsmiddelvirksomheder. Eftersyn og bekæmpelse. Vejledning nr. Z 1995 fra Miljøstyrelsen.

Kan rekvireres ved henvendelse til Miljøstyrelsens rottekonsulenter

Har du råd til at holde rotter? Pjece om regler for bekæmpelse af rotter. Miljøstyrelsen august 1995.

Kloakrotter. Brochure om fejl i kloaksystemer. Miljøstyrelsen, november 1992.

Et rottehul kan blive begyndelsen til en plage. Pjece med råd og vejledning om rottesikring i by og på land. Miljøstyrelsen 1990.

Rottekampagnen. Årlig oversigt over godkendte rottebekæmpelsesmidler. Udsendes af Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse hvert år i februar måned.

Rotter. En orientering fra Statens Skadedyrlaboratorium, oktober 1993.

Hygiejneregulativ for udlæggere af rottegift. Veterinærdirektoratet, juli 1984.

Vejledning i undersøgelse og udryddelse af rotter om bord på skibe. (iflg. § 16 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 680 af 13 juli 1994).

Meddelelser fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Nr. 1 Risikoen for forgiftning af hunde med rottegift.

Nr. 2 Delvis slut med thalliumsulfaten.

Nr. 3 Kan en rottebestand udryddes med en enkelt giftudlægning?

Nr. 4 Kan rotterne bekæmpes med ultralyd?

Nr. 5 Rottegiftes farlighed.

Nr. 6 Oversigt over de antikoagulerende midler.

Nr. 7 Rottebekæmpelse med fælder.

Nr. 8 Pudderpræparater - trædegifte.

Nr. 9 Forgiftningsrisiko i forbindelse med introduktion af to nye antikoagulanter i rottebekæmpelsen.

Nr. 10 De antikoagulerende midler i rottebekæmpelsen (Opdatering af Meddelelse af Nr. 6).

Nr. 11 Den kommunale rottebekæmpelse, sikringsaftaler og udlevering af rottegift.

Nr. 12 Forbud mod brug af limfælder til bekæmpelse af rotter.

Nr. 13 »Kloakrotteangreb - og hvad så?»

Nr. 14 Erfaringer fra kommunernes indberetningsskemaer om rottebekæmpelsen.

Nr. 15 Høns, hønseæg, duer og gnaver bekæmpelsesmidler.

Rotter og rottebekæmpelse ved dambrug. Meddelelser fra Forsøgsdambruget nr. 71, juli 1985.

Rotter og svinehold, T. F. Jensen. Hyologisk Tidsskrift Svinet 9, september 1985.

Rotter på loftet. T. F. Jensen. Bovilogisk Tidsskrift Kvæget, oktober 1989.

Overlad rottebekæmpelsen til professionelle. T. F. Jensen. Hyologisk Tidsskrift Svinet, oktober 1990.

Kom rotterne i forkøbet. T. F. Jensen. Hyologisk Tidsskrift Svinet, oktober 1991.

Den bedste rotte er en død rotte. T. F. Jensen. Hyologisk Tidsskrift Svinet, december 1992.

Rottebekæmpelse er ikke for de utålmodige. T. F. Jensen. Hyologisk Tidsskrift Svinet, oktober 1994.

Undersøgelse af skibe for rotter. P. Weile. Stads- og Havneingeniøren, september 1995.

Ingen