Legislator Case Law & Legislation
C19955082460 DK

Vejledning om hejsemidler i skibe (* 1)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 12. Hejsemidler og lossegrej skal have fornøden styrke, være af hensigtsmæssig konstruktion og holdes i forsvarlig stand. De må ikke under brugen belastes udover deres størst tilladte arbejdsbelastning, jfr. §§ 17 og 18. Dog kan et hejsemiddel efter indhentet tilladelse fra vedkommende tilsyn undtagelsesvis udsættes for en større belastning, når der træffes de hertil fornødne foranstaltninger.

Belastningsprøver

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 13. Ethvert hejsemiddel, bortset fra sådanne, som alene falder ind under stk, 2 og stk. 3, skal, forinden det som nyt tages i brug, underkastes en belastningsprøve.

Prøvevægten skal herunder være

a) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning på indtil 20 tons

25 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

b) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning fra 20 tons til 50 tons

5 tons over størst tilladte arbejdsbelastning;

c) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning på over 50 tons

10 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning.

Belastningsprøven skal foretages i de farligst forekommende arbejdsstillinger.

Stk. 2. Blokke skal, forinden de som nye tages i brug, prøvebelastes efter følgende regler

a) enkeltskivede blokke

300 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

b) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning indtil 20 tons

100 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

c) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning fra 20-40 tons

20 tons over størst tilladte arbejdsbelastning;

d) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning over 40 tons

50 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning.

Stk. 3. Kalibrerede kæder, som anvendes i forbindelse med håndbetjente blokke, samt hager, ringe og lignende, der er fast anbragt herpå, skal prøvebelastes med 50 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning, forinden de som nye tages i brug.

Stk. 4. Kæder, ringe, hager, sjækler og swiveler skal, hvad enten de skal indgå som dele af et hejsemiddel eller anvendes til lossegrej, prøvebelastes med 100 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning, forinden de som nye tages i brug.

Stk. 5. Såfremt der foretages ændringer eller reparation af de i denne paragraf omhandlede hejsemidler med tilbehør eller lossegrej, skal fornyet prøve og undersøgelse foretages. Sådan prøve og undersøgelse er dog ufornøden, for så vidt angår ændringer og reparationer af dele, der er uden betydning for hejsemidlers bæreevne samt ved udskiftning af gerder.

Stk. 6. Lossegrej eller dele til hejsemidler, der leveres med certifikat, skal ikke påny underkastes prøve, forinden det tages i brug.

Stk. 7. Efter foretagen belastningsprøve skal der foretages en grundig undersøgelse, og såfremt det herunder konstateres, at nogen del af materiellet viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig formforandring, brist eller lignende, skal skaden udbedres, hvorefter ny prøve skal foretages.

Varmebehandling

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 14. Alle et skib tilhørende kæder, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v. af svejsejern eller blødt stål skal, hvis de er i stadig brug, varmebehandles efter følgende regler

a) for dimensioner på 12,7 mm (1/2") og derunder mindst hver 6. måned;

b) for dimensioner over 12,7 mm (1/2") mindst hver 12. måned.

For dele, der udelukkende anvendes i forbindelse med hånddrevne hejsemidler, gælder de dobbelte terminer.

Stk. 2. Alle fra land hidrørende kæder, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v. af svejsejern eller blødt stål, skal, hvis de har været i brug, varmebehandles med tidsmellemrum afpasset efter brugen, dog mindst hvert 2. år.

Stk. 3. Varmebehandling af de i stk. 1 og stk. 2 omhandlede dele skal endvidere foretages, såfremt delene har været genstand for overlast, forandring eller reparation.

Stk. 4. I forbindelse med enhver varmebehandling skal der foretages en grundig undersøgelse.

Stk. 5. Fritaget for varmebehandling er kæder m.v. af ældningstrægt materiale (specialstål), dele med kuglelejer, bærende gevind eller overfladehærdede dele, kalibrerede kæder med fast tilbehør samt andre dele, som fritages derfor af vedkommende tilsyn.

Periodiske undersøgelser og eftersyn af hejsemidler

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 15. Hejsemidler - herunder alt fast tilbehør - skal undersøges grundigt hver 12. måned, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. Lossebomme med tilhørende beslag og afstivninger til mast og dæk, samt fast tilbehør, hvis nedrigning er særlig vanskelig, skal undersøges grundigt hvert 4. år og efterses mindst hver 12. måned.

Periodiske undersøgelser og eftersyn af lossegrej

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 16. Alt lossegrej, såsom tovstropper, kædestropper, wirestropper, losseseler, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v. skal undersøges grundigt mindst hver 12. måned samt efterses hver gang, de tages i brug.

Fastsættelse af arbejdsbelastningen

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 17. Den størst tilladte arbejdsbelastning for hejsemidler og lossegrej skal fastsættes i overensstemmelse med anerkendte normer og beregningsmetoder.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af størst tilladte arbejdsbelastning for ståltovværk, som anvendes til lossegrej, skal sikkerhedsfaktoren være 5 i forhold til den af leverandøren angivne effektive brudbelastning.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af størst tilladte arbejdsbelastning for fibertovværk, for hvilket der foreligger garantierklæring fra leverandøren for mindste brudbelastning, skal anvendes en sikkerhedsfaktor på mindst 5. Såfremt en sådan garantierklæring ikke foreligger og der anvendes tovværk af normal handelsvare udført af sisal eller manilla, gælder som vejledende de i nedenstående tabel angivne arbejdsbelastninger

-------------------------------------------------------- Tovværk af Manilla eller sisal Størst tilladte Omkreds Diameter arbejdsbelastning eng. tommer mm i kg i enkelt part -------------------------------------------------------- 1 8 60 1 1/2 12 130 2 16 220 2 1/2 20 350 3 1/2 26 600 4 32 900 5 40 1.500 6 48 2.200 --------------------------------------------------------

Belastningsangivelser

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 18. Den størst tilladte arbejdsbelastning skal være tydeligt og holdbart angivet på hejsemidler.

Stk. 2. For hejsemidler med varierende udlæg skal de dertil svarende størst tilladte arbejdsbelastninger være tydeligt angivet. Kravet anses for opfyldt, når bomme med varierende udlæg mærkes med højst tilladte arbejdsbelastning på bommen i nederste stilling.

Stk. 3. Lossegrej skal være forsynet med tydelig og varig angivelse af den størst tilladte arbejdsbelastning. Hvor direkte mærkning er praktisk vanskelig - f.eks. af tovstropper og wirestropper - kan de størst tilladte arbejdsbelastninger være angivet ved tydelige opslag eller lignende.

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 19. Krantove og losseløbere skal være udført i eet stykke.

Stk. 2. Et krantov eller en losseløber skal have en sådan længde, at der under anvendelsen altid findes mindst 2 1/2 tørn på hejsemidlets tromle.

Stk. 3. Den frie ende af et krantov eller en losseløber skal være tilstrækkelig belastet for at sikre rigtig opvikling på tromlen.

Stk. 4. Splejsninger på stålwirer skal have mindst 3 indstik med hel kordel og 2 indstik med halv kordel; splejsninger på tovværk skal have mindst 3 indstik med hel kordel. Andre splejsninger af tilsvarende styrke ligesom wirelåse eller tovlåse af tilstrækkelig styrke kan benyttes.

Stk. 5. Lossekroge og krankroge skal være således udført, at de ikke slipper eller fisker.

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 20. De i §§ 13-16 omhandlede belastningsprøver, varmebehandlinger og undersøgelser samt de i § 15, stk. 2, omhandlede eftersyn skal udføres af personer, firmaer eller institutioner, der er i besiddelse af tilstrækkelig sagkundskab og fornødne hjælpemidler.

Register over udførte belastningsprøver, varmebehandling, undersøgelser m.v.

Vejledning 1995 50824 Historic

§ 21. Om de udførte belastningsprøver, varmebehandlinger og undersøgelser m.v. skal der ske indførelse i et register, certifikat eller lignende, som skal opbevares af ejeren eller brugeren af det pågældende hejsemiddel eller lossegrej og på anfordring forevises vedkommende tilsyn."

Søfartsstyrelsen, den 1. november 1995

Vejledning 1995 50824 Historic

Vejledning om hejsemidler i skibe (* 1)

Bekendtgørelse nr. 181 af 18. maj 1965 om regulativ for lastning og losning af skibe har hidtil i §§ 12-21 indeholdt regler om hejsemidler i skibe.

I forbindelse med gennemførelsen af ILO konvention nr. 152 om sikkerhed og sundhed i forbindelse med havnearbejde, har Arbejdstilsynet ved bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 om hejseredskaber ændret bestemmelserne for landjorden.

I den anledning skal Søfartsstyrelsen meddele, at reglerne i §§ 12-21 i regulativ for lastning og losning af skibe fortsat bør være gældende for hejsemidler om bord på skibe. Reglerne gengives nedenfor. Resten af regulativet er optrykt i Danske Søfartslove, kapitel 3, del H. Det er Søfartsstyrelsens hensigt snarest at udstede en teknisk forskrift for området.

" Hejsemidler og lossegrej

Almindelige bestemmelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →