Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten ( AC )

Bilag

Bilag 1

Bilag 1

OVERENSKOMSTENS OMRÅDE

I. Organisationer

1. Ansatte Arkitekters Råd

Arkitekter

2. Bibliotekarforbundet

Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole

Cand.scient.bibl.'er

3. Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger

Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner

4. Den danske Landinspektørforening

Landinspektører

5. Den danske Præsteforening

Midlertidige hjælpepræster, der i henhold til § 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. af 18. juni 1969 ansættes af Kirkeministeriet til hjælp for en fast præst eller ved betjening af en menighed.

6. Dansk Farmaceutforening

Farmaceuter

7. Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund

Agronomer

Hortonomer

Landskabsarkitekter

Forstkandidater

8. Danmarks Jurist- og Økonomforbund

Juridiske kandidater

Universitetsøkonomer

Ved universitetsøkonomer forstås følgende uddannelser

cand.adm.pol.

cand.merc.dat.

cand.merc.aud.

cand.merc.int.

cand.merc.jur.

cand.negot.

cand.merc.mat.

cand.polit.

cand.oecon

cand.samf.

cand.rer.soc.

cand.scient.oecon.

cand.scient.adm.

cand.techn.soc.

cand.scient.pol.

Cand.act.'er i andre stillinger end underviser- og forskerstillinger

Cand.comm.'er med samfundsvidenskabeligt overbygningsfag, der ikke er gymnasielærerfag

Cand.scient.soc. og mag.scient.soc. - bortset fra cand.scient.soc., hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi.

Kandidater, der har bestået den erhvervsøkonomiske kandidateksamen i henhold til kgl. anordning af 15. april 1969 eller senere eksamensordning

c) Handelsjurister

d) Den administrative eksamen ved Roskilde Universitetscenter (AAE) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986 og

e) Den administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter (AAD) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987.

9. Dansk Magisterforening og Dansk Psykolog Forening

a) Magistre (bortset fra gymnasiemagistre) og psykologer

Ved magistre og psykologer forstås

cand.art.

cand.psych.

cand.mag.

cand.scient.

cand.pæd.

docent v/musikkonservatorierne

cand.scient. i humanbiologi

dr.scient.

cand.stat.

lic.scient.

dr.phil.

mag.scient.

lic.phil.

mag.art.

Cand.act.'er og cand.ling.merc.er i undervisnings- og forskerstillinger.

Cand.comm.'er fra Roskilde Universitetscenters kommunikationsuddannelse med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsvidenskabelige overbygningsfag, der er gymnasiefag eller internationale udviklingsstudier som overbygningsfag.

Cand.scient.soc. eller mag.scient.soc.

· hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi,

· for så vidt angår kombinationsuddannelse fra AUC, hvor en cand.phil.-uddannelse i samfundsfag er overbygget med "kvindestudieår".

Cand.theol.'er beskæftiget ved universiteterne, de højere læreanstalter, seminarierne og de videnskabelige biblioteker mv.

Lektorer ved Kunstakademiets billedkunstskoler.

Konservatorer, der har afsluttet konservatorskolens 5-årige uddannelse, såfremt de pågældende ansættes i stillinger, der kræver denne uddannelse.

Musikterapeuter uddannet ved Aalborg Universitetscenter i henhold til bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om forsøgsuddannelse i musikterapi.

b) cand.mag.'er i sprog og internationale forhold ved Ålborg Universitetscenter i stillinger som underviser og forsker.

c) Cand.phil.

d) Cand.inter.pret.'er i stillinger som underviser og forsker

10. Dansk Mejeriingeniør Forening

Mejeriingeniører

11. Dansk Tandlægeforening

Heltidsansatte og deltidsansatte tandlæger ved tandlægeskolerne

Tandlæger i Sundhedsstyrelsen

Tandlæger i videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i orto-donti

Militærtandlæger i forsvaret

12. Erhvervssprogligt Forbund

cand.ling.merc.'er og cand.inter.pret.'er i andre stillinger end underviser og forsker

cand.mag.'er i sprog og internationale forhold ved Ålborg Universitetscenter i andre stillinger end underviser og forsker

13. Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og -kandidater

Bromatologer

Dyrlæger

Faste dyrlæger ved eksportslagterierne

Dyrlæger og bromatologer i Veterinærdirektoratet og ved grænsekontrollen

14. Foreningen af Danske Civiløkonomer

Civiløkonomer (HA'ere og HD'ere) uden for udenrigstjenesten 3

Kandidater med erhvervssproglig/erhvervsøkonomisk afgangseksamen (ESA)

15. Gymnasieskolernes Lærerforening

Magistre, der ansættes på erhvervsskoleområdet

Cand.phil.'er, der ansættes på erhvervsskoleområdet

16. Ingeniørforbundet i Danmark

Akademiingeniører

Civilingeniører

Cand.scient. i datateknik fra Odense Universitet

Diplomingeniører

Teknikumingeniører

II. Andre

Bachelorer

Bachelorer, som i henhold til §§ 1 og 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 15. september 1988 efter 3 års studier af en kandidatuddannelse eller en ved en højere uddannelsesinstitution særligt tilrettelagt uddannelse har erhvervet BA eller BS.

3 Civiløkonomer bevarer hidtidig aflønning ved turnustjeneste i Udenrigsministeriet.

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter akademikere i staten med de uddannelser, der er nævnt i bilag 1, og som ansættes i stillinger, der forudsætter anvendelse af en af de uddannelser, der er nævnt i dette bilag.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

staten, folkeskolen, folkekirken,

kommuner,

Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner

statsfinansierede virksomheder,

tilskudsområder,

koncessionerede virksomheder,

aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3. Overenskomstens parter 1 kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse.

Bilag 2

Bilag 2

OVERSIGT OVER PENSIONSKASSER

Organisation

Pensionskasse

1. Ansatte Arkitekters Råd

Arkitekternes Pensionskasse

2. Bibliotekarforbundet

Bibliotekarernes Pensionsordning i Kommunernes Pensionsforsikring (KP)

3. Den alm. danske Lægeforening

Lægernes Pensionskasse

4. Den danske Landinspektørforening

Den af Den danske Landinspektør forening etablerede pensionsordning

5. Den danske Præsteforening

DANICA

6. Dansk Farmaceutforening

Apotekervæsenets Pensionsordning Dansk Farmaceutforenings Pensions-ordning

7. Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund

Dansk Agronomforenings Pensionskasse 4

8. Danmarks Jurist- og Økonom forbund

Juristernes og Økonomernes Pensions kasse

9. Dansk Tandlægeforening

DANICA

10. Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening samt Gymnasieskolernes Lærerforening

Magistrenes Pensionskasse 5

11. Dansk Mejeriingeniør Forening

AP-Pension

12. Erhvervssprogligt Forbund

PFA-pension

13. Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og kandidater

AP-Pension

14. Foreningen af Civiløkonomer

AP-Pension

15. Den danske Dyrlægeforening

Dyrlægernes Pensionskasse

16. Ingeniørforbundet i Danmark

Ingeniørforbundets Pensionskasse - IngeniørPension

For teknikum- og diplomingeniører

Ingeniør Sammenslutningens Pensionskasse

For akademi- og civilingeniører samt cand.scient.'er i datateknik

Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse

De pr. 1. april 1983 ansatte docenter kan opretholde deres hidtidige pensionsordning uændret.

4 Dette gælder kun agronomer, hortonomer og landskabsarkitekter. For så vidt angår forstkandidater forholdes som anført i § 6, stk. 6.

5 Akademikere ansat inden den 1. april 1977 ved handelsskoler i henhold til overenskomsten med Gymnasieskolernes Lærerforening, kan fortsat indbetale pensionsbidrag til Magistrenes Pensionskasse. For cand.scient.'er i humanbiologi indbetales pensionsbidrag til Dansk Farmaceutforenings Pensionsordning.

§ 2. Ansættelsesform

Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands- eller overenskomstansættelse) følges retningslinierne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 35 af 26. februar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet.

Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinier kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter.

§ 3. Løn

Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet, jf. § 5.

Trin

Grundløn

kr. årligt

1

145.900

2

149.300

3

154.800

4

160.400

5

165.800

6

171.10

7

177.100

8

182.300

9

187.900

10

192.900

11

198.500

12

202.400

13

208.000

14

213.400

15

219.500

16

227.500

17

232.400

Stk. 2. Akademikere indplaceres i løntrinsforløbet 3-16, medmindre andet fremgår af nedenstående

* BA'er og BS'er (bachelorer) samt AAE-'ere og AAD-'ere indplaceres i overenskomstperioden i løntrinsforløbet 1-7. Der kan ske personlig oprykning til trin 8.

* Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand.negot.'er med 4-årig uddannelse og handelsjurister indplaceres i løntrinsforløbet 1-14.

* Cand.phil.'er, cand.inter.pret.'er og musikterapeuter indplaceres i løntrinsforløbet 1-16.

* Civilingeniører, farmaceuter og landinspektører indplaceres i løntrinsforløbet 4-17.

* Cand.scient.bibl.'er indplaceres i løntrinsforløbet 3-14.

* Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole indplaceres i løntrinsforløbet 1-12, hvoraf trin 1-5 er to-årige og trin 6-12 et-årige.

Stk. 3. Til ansatte i lønramme 35 og derover, der ansættes i henhold til denne overenskomst, udbetales løn svarende til lønnen i den pågældende lønramme.

Stk. 4. Til farmaceuter, for hvem der betales pensionsbidrag i henhold til § 6, ydes ud over lønnen i stk. 1 følgende pensionsgivende tillæg

Anciennitet

1

år

1.700 kr.

2. - 3.

år

2.300 kr.

4. - 5.

år

2.800 kr.

6. - 7.

år

3.400 kr.

8. - 9.

år

3.900 kr.

10. - 11.

år

4.400 kr.

12. - 13.

år

5.000 kr.

14. og flg.

år

5.500 kr.

Stk. 5. Til HD'ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes et pensionsgivende tillæg på 3.500 kr. årligt.

Stk. 6. De enkelte ministerier og styrelser vil efter samme regler som hidtil kunne tillade, at overenskomstansatte juridiske kandidater og universitetsøkonomer i et tidsrum af indtil 7 år, som hovedregel inden for en anciennitet af under 8 år, har stillinger som juridiske medhjælpere på advokatkontorer eller anden ansættelse uden for stat eller kommune som led i et uddannelsesforløb for de pågældende.

I disse tilfælde sker aflønningen med 92 pct. af lønnen på trin 3-16.

Denne adgang til dispensation fra kontortiden i forbindelse med stilling som juridisk medhjælper på advokatkontor kan i særlige tilfælde udstrækkes ud over det 8. anciennitetsår, dog længst til det 12. anciennitetsår, og da kun for en samlet periode på indtil 5 år. Tilsvarende gælder for universitetsøkonomer, der har fået dispensation fra kontortiden i forbindelse med arbejde i uddannelsesstillinger.

§ 4. Procentregulering

Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1995 med 28,1803 pct. Pr. 1. april 1996 tillægges yderligere 0,9547 pct. og pr. 1. oktober 1996 yderligere 1,0183 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1995 og pr. 1. april 1996 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for ansatte i staten.

§ 5. Lønanciennitet

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens 2 1. trin, medmindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller 3.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

2 . Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Såfremt en lønmodtager genansættes ved samme ansættelsesmyndighed inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved vedkommende ansættelsesmyndighed, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.

5. Der kan i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter."

Stk. 2. Såfremt en ansat har mere end én deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 3. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

§ 6. Pension

Styrelsens pensionsbidrag udgør 10 pct. af lønnen efter §§ 3 og 4. Den ansattes pensionsbidrag udgør 5 pct. af de samme løndele. Der indbetales dog ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år.

Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag (eget- og arbejdsgiverbidrag) af følgende tillæg

a) individuelle tillæg under 43.000 kr. ydet i henhold til § 8, stk. 1 (jf. Finansministeriets cirkulære af 23. juni 1994 (APD.nr. 71/94))

Med virkning fra 1. oktober 1995 indbetales endvidere pensionsbidrag (eget- og arbejdsgiverbidrag) af følgende tillæg

tillæg på 43.000 kr. og derover.

c) turnustillæg, jf. § 8, stk. 4

Styrelsens pensionsbidrag udgør i pkt. a 10 pct. af tillægget og i pkt b og c 6 pct., og den ansattes andel henholdsvis 5 og 3 pct.

Inden beregning af pensionsbidrag forhøjes de i pkt. a nævnte tillæg med 100/95 og de i pkt b og c nævnte tillæg med 100/97 og afrundes til nærmeste 100 kr.

Stk. 3. Tillæg på 43.000 kr. og højere, som var pensionsgivende pr. 31. marts 1995, bevarer den hidtidige pensionsordning, og der indbetales fortsat pensionsbidrag på 5 + 10 pct. Der kan dog ikke aftales nye tillæg uden for pulje på 43.000 kr. og højere.

Stk. 4. For ansatte i lønramme 35 og derover indbetaler styrelsen et pensionsbidrag, der udgør 15 pct., fordelt med 5 pct. i egetbidrag og 10 pct. i arbejdsgiverbidrag. Pensionsbidraget beregnes af de pensionsgivende løndele opregnet med 100/95 for en tjenestemand, der er klassificeret i samme lønramme.

Stk. 5. Styrelsen indbetaler pensionsbidragene til de pensionsordninger, der er nævnt i bilag 2. Med virkning fra 1. april 1993 skal vedtægter/ regulativer for pensionsordningerne og fremtidige ændringer heri godkendes af overenskomstens parter.

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april 1995. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.

Stk. 6. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 5.

Stk. 7. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.

§ 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.

2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd, dog således at de i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) nævnte beregningsfaktorer nu udgør henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.

For timelønnede beregnes lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn. Samme beregningsmetode anvendes

· i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag

· i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage."

Stk. 2. Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

§ 8, stk.1. Kvalifikationstillæg

13. Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til - inden for visse nærmere fastsatte rammer - at indgå aftaler om individuelle løntillæg til overenskomstansatte akademikere.

Bemyndigelsen omfatter både tillæg af pulje og tillæg uden for pulje.

Tillæg af pulje ydes af lokal- og cheflønspulje.

Uden for pulje kan aftales individuelle kvalifikationstillæg under 43.000 kr. til ansatte, der ikke er omfattet af automatiske tillægsordninger. Ansatte, som er omfattet af automatiske tillægsordninger - f.eks. fuldmægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer m.fl. - kan kun få individuelle tillæg herudover, såfremt tillægget puljefinansieres.

Tillæg uden for pulje kan aftales ved nyansættelse eller ved væsentlig stillingsændring.

Tillæg, der begrundes med "væsentlig stillingsændring" kan alene ydes såfremt

· der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag)

eller

· stillingen ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling.

Såfremt en bibliotekar overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse betragtes dette ikke som en nyansættelse eller væsentlig stillingsændring i relation til § 8, stk. 1.

Til § 8, stk. 3. Rådighedstillæg

14. Størrelsen af eventuelt rådighedstillæg til bibliotekarer forelægges konkret.

Til § 8, stk. 4. Turnustillæg

15. Begreberne "turnusperiode" og "institution" har samme betydning som i aftalen af 7. maj 1985 med tilhørende retningslinier. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 (LP.nr. 13/85).

Til § 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

16. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35-niveau eller derover, afgøres i det enkelte tilfælde efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation af vedkommende ministerium/styrelse i overensstemmelse med hidtidig praksis på området.

Til § 10. Arbejdstid

17. Der er ikke med formuleringen af § 10, stk. 1 tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.

Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

* at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

* at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

* at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 11. Merarbejde

18. Specialkonsulenter i lønramme 35 og konsulenter i lønramme 36 omfattet af den fælles-akademiske overenskomst, som er ansat 1. april 1993 eller senere, omfattes af de for chefer gældende merarbejdsregler.

For specialkonsulenter i lønramme 35 og konsulenter i lønramme 36 ansat før 1. april 1993 kan styrelsen lade de pågældende overgå til de for chefer gældende merarbejdsregler, idet der samtidigt hermed ydes et tillæg på 12.000 kr.

Merarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt merarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt at konvertere overtiden til stillinger, således at der opnås en besparelse, bør forslag herom fremsættes.

Det er det enkelte ministerium eller den enkelte styrelse, der fastsætter i hvilket omfang, der skal ydes godtgørelse for merarbejde. Finansministeriet skal dog efter drøftelse med organisationerne vejledende udtale, at merarbejdet, for så vidt det er af større omfang, kan godtgøres med afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct.

Såfremt denne afspadsering ikke kan gives, vil merarbejdet kunne honoreres på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct. Der bortses herved fra det tillæg, som er nævnt i forbindelse med afspadsering.

Er godtgørelsen f.eks. fastsat til 1 uges afspadsering, skal der i tilfælde af konvertering til betaling ydes 1 uges løn.

På områder, hvor man hidtil har fulgt tjenestemændenes regler om opgørelse af arbejdstid under tjenesterejser i indlandet, kan rejsetiden medregnes på tilsvarende måde som for tjenestemænd, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. oktober 1990 (APD.nr. 126/90).

I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet bør følgende formelle krav efter Finansministeriets opfattelse iagttages

a) Vedkommende medarbejder skal skriftligt over for ministeriet/styrelsen angive grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.

b) Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.

For så vidt angår ansatte, der oppebærer rådighedstillæg, skal der forlods ske fradrag af den tid, der er betalt gennem rådighedstillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

De vejledende retningslinier er ikke til hinder for, at der ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste, rejsetid under tjenesterejser i Danmark og lignende.

Til § 12. Rejsetid i udlandet

19. Efter aftalens stk. 2, indregnes de 3 første rejser i et kvartal med hver 8 timer i den opgørelse over merarbejde, som den pågældende skal afgive i henhold til § 11, stk. 4. Indregningen sker med 8 timer uanset rejsetidens faktiske længde. Det indregnede timetal indgår således ved opgørelsen af den forpligtelse til merarbejde, som er en forudsætning for ydelse af rådighedstillæg.

De følgende rejser inden for et kvartal afspadseres med 8 timer pr. rejse. De skal således ikke indregnes i merarbejdsopgørelsen og indgår derfor ikke ved fastsættelsen af godtgørelse for merarbejde, der er præsteret ud over merarbejdsforpligtelsen.

Afspadsering kan i alle tilfælde først finde sted for rejser, der er foretaget efter, at der er indregnet i alt 24 timer i merarbejdsopgørelsen, uanset at disse er godskrevet gennem flere end 3 rejser, jf. aftalens stk. 9.

For lange rejser eller hyppig rejseaktivitet gælder følgende regler

Rejser af mere end 5 døgns varighed indregnes efter aftalens stk. 4, med 20 timer i opgørelsen af de 24 timer, der er nævnt i aftalens stk. 2.

Såfremt en medarbejder har mere end 6 rejser pr. kvartal, indregnes 4 timer pr. rejse ud over 6 i opgørelsen af de 24 timer. Disse 4 timer indregnes således uanset, om de i forvejen er indregnet med 8 timer efter stk. 2, eller om der i forvejen er indregnet 20 timer i henhold til stk. 4.

Reglerne gælder fuldt ud kun for rejser, der finder sted uden for den pågældende medarbejders sædvanlige kontortid.

Hvis rejsen udelukkende finder sted inden for den pågældende medarbejders sædvanlige kontortid, foretages ingen indregning i merarbejdsopgørelsen eller opgørelsen af de 24 timer, ligesom der ikke finder afspadsering sted.

Hvis en rejse finder sted såvel inden for som uden for medarbejderens sædvanlige kontortid, nedsættes de 8 timer, der er nævnt i stk. 2, med det antal timer, der på rejse er tilbragt inden for kontortiden, dog således at rejsetid uden for sædvanlig kontortid medregnes med op til 8 timer.

Dette indebærer, at det timetal, der er til rest efter nedsættelsen, forhøjes, indtil rejsetiden uden for kontortid er indregnet. Timetallet kan dog højst forhøjes så meget, at der i alt indregnes 8 timer.

Rådighedstid under rejser samt under ophold i udlandet medregnes ikke, men præsteret merarbejde uden for selve rejsetiden og uden for den pågældendes sædvanlige kontortid opgøres og medregnes i rådighedsforpligtelsens udnyttelse og ved opgørelse af merarbejde herudover. Det samme gælder ophold i udlandet, der skyldes flyforsinkelser eller lignende.

Der er mulighed for lokalt at indgå aftale om forenkling af rejsetidsreglerne.

Finansministeriet orienteres - ved kopi - om lokalt indgåede aftaler om rejsetid i udlandet i henhold til stk. 10.

Eventuelle merudgifter ved lokalt indgåede aftaler afholdes af lokallønspulje. Besparelser ved lokalt indgåede aftaler tilføres lokallønspuljen og kan anvendes til andre formål.

Til § 13. Deltidsbeskæftigelse

20. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge, nærtstående slægtninge.

Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

Til § 14. Ferie

Som led i overenskomstforhandlingerne pr. 1. april 1995 indgik Finansministeriet og centralorganisationerne en ny ferieaftale fælles for tjenestemænd og overenskomstansatte.

Da aftalen således omfatter personalegrupper omfattet af ferieloven, er der i overenskomstforliget taget forbehold om, at aftalen skal godkendes af Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Da denne godkendelsesprocedure ved overenskomstens underskrift endnu ikke er afsluttet, samt da den nye aftale først forudsættes at træde i kraft med virkning fra optjeningsåret 1996, er der ikke p.t. i overenskomsten en henvisning til de nye regler.

Der vil senere blive udsendt særskilt meddelelse herom.

Til § 15. Sygdom

21. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde skønne, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke.

Det er også ansættelsesmyndighedens afgørelse, om opsigelse skal ske med forkortet varsel eller almindeligt varsel. Opsigelse med forkortet varsel bør normalt undlades, hvis den ansatte er opført på venteliste til eller er under sygehusbehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne gøre den pågældende arbejdsdygtig igen, eller hvis den ansatte i øvrigt har udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet.

Omvendt er der mulighed for opsigelse med almindeligt varsel i tilfælde af hyppigt og omfattende sygefravær, selv om der ikke er tale om 120 dages sygdom inden for 12 måneder.

Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Ved afgrænsning af ulykkestilfælde i forhold til andre arbejdsskader (erhvervssygdomme mv.) kan der henvises til arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, §§ 9 og 10.

I overensstemmelse med praksis kan ulykkestilfælde defineres som en udefrakommende begivenhed, som er uafhængig af den pågældende persons vilje og som har skadelig indvirkning på vedkommendes helbredstilstand. Der skal foreligge en pludselig indtrådt begivenhed som f.eks. stød, slag, forvridning eller snitsår.

Til § 16. Barsel, adoption og omsorgsdage

22. Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyndighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer.

Til § 17. Tjenestefrihed

23. De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkeskolen ansatte personale.

De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende.

De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge.

Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Ved lov af 30. juni 1993 om psykologer er der åbnet mulighed for, at psykolognævnet kan meddele psykologer autorisation.

I tilknytning hertil har psykolognævnet udsendt særlige retningslinier for praktisk uddannelse som grundlag for autorisation.

Det fremgår af retningslinierne, at psykologen for at opnå autorisation skal have gennemgået en praktisk uddannelse af mindst to års varighed, som skal have bredde inden for det psykologiske arbejdsområde. Endvidere skal der modtages faglig vejledning/supervision på 160 timer i løbet af de to år.

Opmærksomheden henledes på, at hvis en styrelse ansætter en psykolog, og autorisationen er en forudsætning for varetagelse af stillingen, bør arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at der er mulighed for at gennemføre den i loven forudsatte efteruddannelse.

Til § 20. Opsigelse

24. Det henstilles til styrelserne, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationalisering, omlægning eller udflytning.

Opmærksomheden henledes på, at timelønnede undervisere, der er omfattet af timelønscirkulæret og eksterne lektorer, der er omfattet af aftalerne om eksterne lektorer, ikke er omfattet af ovenstående.

Såfremt en styrelse påtænker at indføre en generel pligtig afgangsalder under 67 år for akademikere, har Finansministeriet givet tilsagn om efter anmodning fra Akademikernes Centralorganisation forinden at optage drøftelse med Akademikernes Centralorganisation om spørgsmålet.

Til § 21. Afskedigelsesprodecure

25. Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til organisationen efter pkt. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Til § 23. Flyttegodtgørelse

26. De anførte satser reguleres én gang årligt og vil fremgå af cirkulære om regulering af satserne for supplerende flyttegodtgørelse.

Størrelsen af eventuel supplerende flyttegodtgørelse til bibliotekarer forelægges konkret.

Der vil snarest blive udsendt cirkulære, hvori de nærmere regler om forsøgsordning om udvidet adgang til flyttegodtgørelse fremgår.

Dette cirkulære ophæver Finansministeriets cirkulære af 14. oktober 1993 om overenskomst for akademikere i staten (APD.nr. 85/93).

Finansministeriet, den 20. juni 1995

P.M.V.

E.B.

Torben Møller

OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN

§ 8. Tillæg

Kvalifikationstillæg

Der kan mellem Finansministeriet og vedkommende organisation - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest ½ år efter ansættelsen.

Stk. 2. Lokal- og chefløn

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokalløn og chefløn.

Stk. 3. Rådighedstillæg

Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende beløb

Anciennitet

1

år

16.700 kr.

2. - 4.

år

19.500 kr.

5. - 7.

år

22.600 kr.

8. - 9.

år

23.900 kr.

10. - 11.

år

25.400 kr.

12. - 13.

år

27.600 kr.

14. og flg.

år

32.500 kr.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en overenskomstansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.

Såfremt en overenskomstansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtelsen og tillæggets størrelse.

Stk. 4. Turnustillæg

Til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, samt politi- og retsassessorer med rådighedstillæg efter stk. 3 ydes et turnustillæg på 11.500 kr., hvis den ansatte

* har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2-4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.,

* har skiftet institution, dvs. departement/styrelse/direktorat eller lign., ved overgangen mellem to turnusperioder og

*har 6 års lønanciennitet eller mere.

Stk. 5. Ministersekretærtillæg

Til ministersekretærer ydes et tillæg på 56.200 kr. årlig.

Stk. 6. Sektorforskningstillæg

Til forskere og seniorforskere ved sektorforskningsinstitutionerne ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære nr. 24 af 9. april 1991 om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner. Tillægget udgør følgende årlige grundbeløb

Fra ansættelsen - 19.400 kr.

Efter 3 års ansættelse - 25.000 kr.

Seniorforskere - 46.400 kr.

Til ansatte, der har erhvervet Ph.D-graden (licentiatgraden) eller har dokumenteret videnskabelige kvalifikationer på tilsvarende niveau, f.eks. ved at være blevet bedømt kvalificeret til stilling som universitetsadjunkt, universitetslektor, seniorforsker eller professor, ydes et tillæg på 28.100 kr., der træder i stedet for tillægget på 25.000 kr.

§ 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får ud over den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, hun/han ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den skalaløn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.

Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Stk. 4. En overenskomstansat, der

konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme og

er konstitueret i stillingen i 15 dage i sammenhæng, får for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes på samme måde som efter stk. 1.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

§ 10. Arbejdstid

Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 11. Merarbejde

For ansatte uden højeste tjenestetid kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter stk. 2-7.

For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i henhold til cirkulæret om ansættelsesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, henvises dog til reglerne for tjenestemænd i Finansministeriets cirkulære af 15. august 1993.

Reglerne finder ikke anvendelse for personale, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter.

Reglerne anvendes heller ikke for personale, beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutters virksomhed. Personalet er dog omfattet af reglerne, såfremt merarbejdet er pålagt, jf. herved stk. 2, og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt.

Stk. 2. Godtgørelsen kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.

Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. Til ansatte, der i medfør af indgåede aftaler oppebærer tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for overarbejde mv., kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem tillægget.

Stk. 4. For at godtgørelse kan ydes, skal den pågældende til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.

Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jf. stk. 4.

I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.

Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den ansattes lønmæssige placering.

Hvis afspadseringen er udskudt i henhold til stk. 5, og afspadseringen er konverteret til betaling, skal udbetalingen ske, inden der er forløbet 1 år efter opgørelsestidspunktet.

Stk. 7. Godtgørelse for merarbejde fastsættes af det ministerium, under hvis ressort den pågældende er ansat. Fastsættelsen af godtgørelsen for merarbejdet skal ske hurtigst muligt efter den indberetning, der afgives i henhold til § 11, stk. 4. Hvis godtgørelsen fastsættes i form af et bestemt antal afspadseringstimer/-dage, kan der ikke ske ændring heri, selvom afspadseringen udskydes eller konverteres til betaling.

§ 12. Rejsetid i udlandet

For fuldmægtige med rådighedstillæg efter § 8, stk. 3, medregnes rejsetid under tjenesterejser i udlandet på følgende måde

Stk. 2. De tre første rejser i et kvartal indregnes hver med 8 timer (i alt 24 timer) i det antal timer, som omfattes af bestemmelsen om rådighedstjeneste.

For så vidt en tjenesterejse påbegyndes i et kvartal og afsluttes i et efterfølgende kvartal, medregnes udrejsen med 4 timer i arbejdstidsberegningen i afrejsekvartalet og tilbagerejsen med 4 timer i hjemrejsekvartalet.

Ved en rejse forstås i denne aftale den samlede hen- og tilbagerejse under ét.

Stk. 3. De følgende rejser inden for et kvartal afspadseres med 8 timer pr. rejse. Afspadseringstidspunktet fastsættes af styrelsen efter forudgående drøftelse med medarbejderen.

Indtil halvdelen af afspadseringstimerne inden for et kvartal kan efter aftale med den ansatte godtgøres med betaling på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg).

Stk. 4. Rejser af mere end 5 døgns varighed indregnes med 20 timer i opgørelsen efter stk. 2.

Stk. 5. Såfremt en medarbejder har mere end 6 rejser pr. kvartal, indregnes yderligere 4 timer pr. rejse ud over 6 i opgørelsen efter stk. 2.

Stk. 6. Ved ophold i udlandet, der skyldes flyforsinkelser eller lignende, indregnes opholdstiden fuldt ud i opgørelsen efter stk. 2.

Stk. 7. Rådighedstid under rejser samt under ophold i udlandet medregnes ikke, men præsteret merarbejde uden for selve rejsetiden og uden for den pågældendes sædvanlige kontortid opgøres og medregnes i rådighedspligtens udnyttelse og ved opgørelse af merarbejde herudover.

Stk. 8. Det er en forudsætning for, at en rejse kan indregnes eller afspadseres med 8 timer, at den har fundet sted uden for den pågældende medarbejders sædvanlige kontortid.

Hvis rejsen finder sted såvel inden for som uden for medarbejderens sædvanlige kontortid, nedsættes de 8 timer med det antal timer, der på rejse er tilbragt inden for kontortiden, dog således at rejsetid uden for sædvanlig kontortid medregnes med op til 8 timer.

Stk. 9. Den i stk. 3 nævnte afspadsering kan i alle tilfælde først finde sted for rejser, der er foretaget efter i alt 24 timer, jf. stk. 2, uanset at disse er godskrevet gennem flere end 3 rejser.

Stk. 10. Som en forsøgsordning kan der lokalt aftales andre regler for medregning af rejsetid i udlandet end dem, der er fastsat i stk. 1-9. Kan der ikke opnås enighed ved lokal forhandling, finder bestemmelserne i stk. 1-9 anvendelse.

§ 13. Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisationen.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

§ 14. Ferie

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Til timelønnede ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler.

2. Til månedslønnede ydes ferie med løn efter ferielovens regler med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser

3. Til månedslønnede, som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det forudgående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten har andraget i gennemsnit i det forudgående kalenderår (optjeningsår).

4. Til månedslønnede ydes særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

den ansattes egetbidrag til ATP og

den ansattes arbejdsmarkedsbidrag

og fradrag af

udbetalt særlig feriegodtgørelse,

løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i pkt. 5, samt

feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.

5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct."

6. Såfremt en overenskomstansat bliver syg under afvikling af ferie, kan der - efter styrelsens skøn - ydes erstatningsfrihed, når særlige omstændigheder taler derfor. Det bør herved tages i betragtning, f.eks. om sygdommen er af længere varighed eller alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på rimelig måde, eller om den skyldes tilskadekomst i tjenesten. Det er op til styrelsen at bestemme, om sygdom kræves dokumenteret ved lægeerklæring. Styrelsen fastsætter tidspunktet for afholdelse af erstatningsfriheden.

§ 15. Sygdom

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder i sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten reglerne i dagpengeloven.

3. En ansat, der har været syg i i alt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende

Ansættelsestid / Varsel

Under 6 år / 1 måned

6 år og derover / 3 måneder

9 år og derover / 4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned. For timelønnede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.

4. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

5. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

6. Fravær på grund af arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær på grund af sygdom efter pkt. 4. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i pkt. 3-5, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage."

§ 16. Barsel, adoption og omsorgsdage

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage.

§ 17. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

3. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

* det er barnets første sygedag,

* hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

* forholdene på tjenestestedet tillader det,

* barnet er under 18 år og

* barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug."

Stk. 2. De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 3. juni 1991 om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge. Med virkning fra 1. oktober 1995 medregnes ved sådan tjenestefrihed lønanciennitet og ansættelsesmyndigheden indbetaler løbende pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) i tjenestefrihedsperioden til den respektive pensionsordning.

§ 18. Militærtjeneste

Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.

§ 19. Efterløn

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterløn.

Efterlønnen er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterlønnen.

§ 20. Opsigelse

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler

Ansættelsestid

Fra arbejdsgiver

Fra den ansatte

Efter 3 mdr.

3 dage

3 dage

Efter 6 mdr.

1 uge

3 dage

Efter 1 år

3 uger

1 uge

Efter 3 år

2 måneder

1 måned

Efter 5 år

3 måneder

1 måned

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel."

§ 21. Afskedigelsesprocedure

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

7. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet mellem overenskomstens parter.

9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse."

§ 22. Dækning af udgifter

De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.

§ 23. Flyttegodtgørelse

Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

Stk. 2. Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i forhold til den ansattes anciennitet efter de tilsvarende satser for tjenestemænd i nedenstående lønrammer

Anciennitetsår

Tjenestemænd i lønramme

1.

1-16

2. - 9.

17-24

10. - og følgende

25-34

Stk. 3. For ansatte, der oppebærer tillæg efter § 8, stk. 1 på 43.000 kr. eller derover, anvendes satserne for tjenestemænd i lønramme 35-42.

§ 24. Funktionærbolig

Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen. Lejevilkårene fastsættes efter de regler, der gælder for statstjenestemænds tjenesteboliger.

§ 25. Tillidsrepræsentanter

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om tillidsrepræsentanter for ansatte på overenskomstvilkår i staten.

§ 26. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokale aftaler om job på særlige vilkår.

§ 27. Praktikantordning

Løn- og ansættelsesvilkår for praktikanter fastsættes i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om akademiske praktikanter.

§ 28. Effektivisering og udvikling

De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om effektivisering og udvikling.

§ 29. Omstilling og efteruddannelse

De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om omstilling og efteruddannelse.

§ 30. Seniorordninger for gradvis tilbagetrækning

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om seniorordning for gradvis tilbagetrækning.

§ 31. Frivillige fratrædelsesordninger

De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om frivillige fratrædelsesordninger.

§ 32. Telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon.

§ 33. Konvertering af ydelser til faste tillæg

De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

§ 34. Styrket videre- og efteruddannelse

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om en styrket videre- og efteruddannelsesindsats i staten.

§ 35. Hovedaftale

For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansministeriet og AC-organisationerne.

§ 36. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten og de tilhørende protokollater har virkning fra 1. april 1995 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1997.

København, den 20. juni 1995.

Ansatte Arkitekters Råd

Axel Bendtsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B .

Hans C. Jensen

Bibliotekarforbundet

Anja Rasmussen

Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund

Knud Aavang Jensen

på vegne af Danmarks Agronomforening

Dansk Hortonomforening

Danske Forstkandidaters Forening

Landskabsarkitekternes Fagforening

Danmarks Jurist- og Økonomforbund

Henrik Nepper-Christensen/Aage Huulgaard/Jørn Neergaard Larsen

Den alm. danske Lægeforening

Foreningen af Speciallæger

Martin Teilmann

Foreningen af Yngre Læger

Lene Esbensen

Den danske Landinspektørforening

Pia Østergaard

Den danske Præsteforening

Annette Schmidt

Dansk Farmaceutforening

Pernille Rasmussen

Dansk Magisterforening

Per Clausen/J. Skaadstrup Jørgensen

Dansk Psykolog Forening

Jógvan Petersen

Dansk Mejeriingeniør Forening

Flemming Aamann

Dansk Tandlægeforening

Erik Schmølker/Karsten Thuen

Erhvervssprogligt Forbund

Jeannette Ørsted/Jan Ankler

Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og -kandidater

Den danske Dyrlægeforening

Lars Holsaae

Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og –kandidater

Lars Holsaae

Foreningen af Danske Civiløkonomer

Peter Jul Larsen

Gymnasieskolernes Lærerforening

Kama Kolding/Søren Geckler

Ingeniørforbundet i Danmark

Britt Vorgod Pedersen/Thomas Møller Thomsen

1 Ved overenskomstens parter forstås i denne overenskomst Finansministeriet og vedkommende organisation, jf. bilag

2 I denne overenskomst sker indplaceringen på 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse, jf. § 3, stk. 2. For en arkitekt er 1. trin i lønforløbet således 3. trin i skalaen i § 3.

Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten

Generelle bemærkninger

1 . Finansministeriet har med en række AC-organisationer indgået vedlagte overenskomst af 20. juni 1995 for akademikere i staten. Overenskomsten dækker alle akademikergrupper i staten, bortset fra adjunkter og lektorer ved gymnasieskolerne og læger. For disse grupper vil der blive udsendt særskilte overenskomster. Dog gælder den fælles akademiker-overenskomst for læger, der er ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner. Overenskomsten afløser overenskomst af 1. oktober 1993 for akademikere i staten (APD.nr. 85/93). Ændringer er markeret med streger i margenen.

Det fremgår af bilag 1 til akademiker-overenskomsten, hvilke uddannelser og hvilke AC-organisationer, overenskomsten omfatter.

2. Overenskomsten består af en generel del med 2 bilag og en speciel del.

Den generelle del indeholder bestemmelser, som vedrører alle akademikergrupper.

Den specielle del indeholder de særlige regler, som er aftalt centralt for akademikere i hvert ministerium.

3. Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole omfattes fra 1. april 1995 af overenskomsten.

Efter 1. april 1995 sker ansættelse af bibliotekarer efter de retningslinier om ansættelsesform, der er fastsat i pkt. 8 i cirkulæret.

De før 1. april 1995 tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte bibliotekarer har mulighed for at overgå til overenskomstansættelse.

Såfremt overgang til overenskomstansættelse ikke ønskes, bevares den hidtidige ansættelsesform som en personlig ordning.

Tilsvarende gælder ved stillingsskift inden for det statslige område.

Søndagstjeneste kan for hver enkelt bibliotekar ikke tilrettelægges mere end hver 4. weekend, medmindre der lokalt indgås aftale herom.

4. Tillæg i overenskomsten og protokollaterne er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1984 , medmindre andet er nævnt.

5. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

6. Styrelserne har pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet . Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 28. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (APD.nr. 42/93).

Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation.

7. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2. Ansættelsesform

8. Retningslinierne, der gælder for alle, der er omfattet af overenskomsten, er følgende

I stillinger i lønramme 35 og derunder sker ansættelse på overenskomstvilkår, medmindre den ansatte allerede er tjenestemand.

Dog anvendes tjenestemandsansættelse i lønramme 35 for jurister ved politiet, domstolene og anklagemyndigheden.

For stillinger over lønramme 35 sker ansættelsen principielt på tjenestemandsvilkår. I overensstemmelse med hidtidig praksis er der dog mulighed for, at ansættelse kan ske på aftalte overenskomstvilkår.

Der er mellem Finansministeriet og akademiker-organisationerne enighed om, at adgangen til at besætte tjenestemandsstillinger på overenskomstvilkår udvides til også at gælde tjenestemandsstillinger i lønramme 36, såfremt der er tale om stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse. Hvor stillingen er klassificeret efter aftale med en anden centralorganisation end Akademikernes Centralorganisation, kan der dog kun foretages overenskomstansættelse efter hidtidig praksis.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at professorstillinger besættes på overenskomstvilkår, jf. cirkulære af 22. juni 1993 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Til § 3. Løn

9. Lønskalaen omfatter alle, der ansættes i henhold til overenskomsten, med det lønforløb efter uddannelse, der er angivet i stk. 2 og i forhold til anciennitet efter § 5, jf. tabel 1.

Lønskalaen blev indført ved sammenlægningen af akademikeroverenskomsterne pr. 1. april 1991. Med hensyn til overgangsregler for kandidater fra før 1. april 1991 henvises til tabel 2 i overenskomsten af 1. oktober 1993 (APD.nr. 85/93).

Bibliotekarer indplaceres i løntrinsforløbet 1-12, hvoraf trin 1-5 er to-årige og trin 6-12 et-årige.

Ved overgang fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse sker indplacering på nærmeste højere løntrin (netto) med oprykning til næste trin efter overenskomstens bestemmelser.

Til ansatte i lønramme 35 og derover, der ansættes i henhold til denne overenskomst, jf. § 3, stk. 3, beregnes ikke længere udligningstillæg, men der udbetales løn svarende til lønnen i den pågældende lønramme. Med hensyn til pensionsbidrag henvises til § 6, stk. 4.

TABEL 1. VARIGT LØNFORLØB PÅ DEN FÆLLES LØNSKALA

Lønanc.

AC-ere

generelt

Civiling.

Landinsp.

Farmaceuter

Civiløkonom

( ¸ UM)

Cand.negot

Handelsjur.

Cand.phil.

Cand.inter.

pret.

Musiktera- peut

Cand.scient. bibl.

Bibliotekarer

Bachelorer

0

3

4

1

1

3

1

1

1

4

5

2

2

4

1

2

2

5

6

3

3

5

2

3

3

6

7

4

4

6

2

4

4

7

8

5

5

7

3

5

5

8

9

6

6

8

3

6

6

9

10

7

7

9

4

7

7

10

11

8

8

10

4

8

11

12

9

9

11

5

9

12

13

10

10

12

5

10

13

14

11

11

13

6

11

14

15

12

12

14

7

12

15

16

13

13

8

13

16

17

14

14

9

14

15

10

15

16

11

16

12

Til § 5. Lønanciennitet

10 . Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. For allerede ansatte kan der således ikke foretages omberegning af lønanciennitet i henhold til aftalen.

Såfremt en bibliotekar overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse, betragtes dette ikke som en nyansættelse.

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den indplacering, den pågældende måtte have fået i henhold til pkt. 2 eller 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.

En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.

For Ph.D-studerende, der har gennemført det 3-årige Ph.D-forløb, medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelse efter overenskomst for akademikere i staten.

For Ph.D-studerende, der afbryder uddannelsesforløbet, medregnes de semestre, der er godkendt i forbindelse med studieforløbet.

Med virkning fra 1. april 1995 optjenes ved en beskæftigelse under 15 timer pr. uge halv lønanciennitet.

Til § 6. Pension

11. Med virkning fra 1. oktober 1995 indbetales pensionsbidrag (eget- og arbejdsgiverbidrag) af tillæg på 43.000 kr. og derover (f.eks. lektortillæg og seniorforskertillæg) i det omfang de ikke allerede er pensionsgivende.

For de tillæg, der bliver pensionsgivende fra 1. oktober 1995 udgør arbejdsgiverbidraget 6 pct. og egetbidraget 3 pct.

Inden beregning af pensionsbidragene forhøjes tillægget med 100/97 og afrundes til nærmeste 100 kr.

Med virkning fra 1. oktober 1995 indbetales endvidere pensionsbidrag af turnustillæg efter samme principper.

Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til § 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.

12. Der kan alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.