Legislator Case Law & Legislation
C19952200454 DK

Håndbog om SU til ungdomsuddannelser 1996

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1995 22004 Historic

Håndbog om SU til ungdomsuddannelser 1996

To håndbøger

- mere målrettet

Et af de klareste signaler fra både eleverne og SU-medarbejderne på skolerne har i de senere år været, at man ønskede materialet om SU gjort mere målrettet.

Nu var chancen der. Ny lov og ny bekendtgørelse med en klar opdeling.

Det har gjort det lettere at opfylde ønsket om et mere målrettet informationsmateriale - både til eleverne og til medarbejderne på skolerne.

Til 1996 foreligger der

---------------------------------------------------------------------

Håndbog om SU til

ungdomsuddannelser 1996

Håndbog om SU til

videregående uddannelser 1996

To brochurer til de uddannelsessøgende

Det er ikke nok at drømme....

til dem, der starter på en ungdomsuddannelse

Når du skal videre...

til dem, der skal begynde på en

videregående uddannelse.

Dertil kommer en række temafoldere

SU - når du er udlænding

SU - når du skal læse i udlandet

SU - når du tjener penge

SU - når du skal have barn

SU - når du bliver forsinket

SU - når du er færdig

SU - så meget kan du få

SU - fra gamle til nye regler

1. januar 96 SU - og sund mad

---------------------------------------------------------------------

Satser 96

Bemærk at alle satser er i 95-niveau. Beløbene her i håndbogen vil derfor være markeret med en*.

Efter SU-loven skal satserne reguleres hvert år. Det sker på grundlag af en tilpasningsprocent for finansåret, som Finansministeriet beregner efter oplysninger fra Dansk Arbejdsgiverforening om lønudviklingen. Da håndbogen gik i trykken 1. september 95, forelå disse oplysninger ikke. Når de korrekte satser til 96 foreligger, sender vi meddelelse til alle uddannelsessteder og får lavet en særlig folder med 96-satserne til de studerende. »SU - så meget kan du få«.

Redaktionen af begge håndbøger er sluttet 1. september 1995. Kommer der nye regler, vil vi orientere uddannelsesstederne, så de studerende kan blive underrettet.

I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem håndbøgerne og gældende regler, er det reglerne, der er gældende.

På SUstyrelsens servicetelefon

33 25 11 55 kan man døgnet rundt taste sig ind på generelle oplysninger om SU, herunder eventuelle nye regler.

Med venlig hilsen

SUstyrelsen

Indhold

Nye regler

1 Kort om SU til ungdomsuddannelser 7 2 Stipendium Hjemmeboende eller udeboende Regler for unge under 20 Overgangsregler Stipendium til undervisningsafgift Skat af SU 3 Lån Tilbagebetaling af studielån 4 Ungdomsuddannelser der giver ret til SU Godkendte uddannelser Godkendelse af uddannelser Løn under uddannelsen Enkeltfagsundervisning Supplering 5 Støttetid SU til flere ungdomsuddannelser SU ved fødsel Overgangsregler 6 Studieaktivitet Skolen skal underrette styrelsen om inaktivitet 7 Egne økonomiske forhold Fribeløbet Fribeløbet forhøjes Egenindkomst Indkomstkontrol for 96 Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte (FM-gæld) 8 Forældrenes økonomiske forhold Beregning af SU Indkomstgrundlaget SU på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden Overgangsregler 9 Anden offentlig støtte 10 SU med til udlandet Uddannelser i udlandet Studieophold i udlandet 11 Udlændinge 12 Ansøgningsprocedure Tildeling af SU fra 1. januar 1996 Ansøgningsskema Ansøgningsfrister 13 Ændring af tildelt SU Regulering af SU efter ansøgning Oplysningspligt for støttemodtagere Hvornår sker ændringen Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere Skolens oplysningspligt 14 Administrationen af SU SUstyrelsen Skolen Ankenævnet for Uddannelsesstøtten Den kommunale ligningsmyndighed SU-rådet 15 Bilag Bilag 1: Lov om statens uddannelsesstøtte - nr. 448 af 14. juni 1995 Bilag 2: Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad (SU-bekendtgørelsen) - nr. 671 af 7. august 1995 Bilag 3: Beløb 96 (95-niveau) Bilag 4: Stipendietabel (afhængig af forældreindkomsten)

16 Stikordsregister

Nye regler for ungdomsuddannelser

SU-reglerne er blevet ændret på en række områder. Enkelte ændringer var allerede gældende i 1995. De fleste ændringer gælder fra 1. januar 1996.

Ændringer fra 1995

1) Det antal ugentlige undervisningstimer, der stilles krav om, for at der kan gives SU til uddannelsessupplering, er sat ned fra 20 til 16.

2) 1. november i året før er nu den afgørende dato for, om det er begge forældres indkomstgrundlag, vi bruger, når vi beregner stipendium på grundlag af forældreindkomsten. Indkomstgrundlaget lægges kun sammen, hvis de var gift og ikke separerede eller havde fælles bopæl på denne dato.

3) En elev, der bliver mor, har mulighed for at få SU med dobbelt sats, hvis fødslen er sket efter 1. april 1995.

Ændringer fra 1. januar 1996

1) SU til ungdomsuddannelser og uddannelsessupplering gives altid uden for klippekortet.

2) 18 og 19-årige får tildelt stipendium afhængig af forældrenes indkomst. Alle får dog et grundstipendium på 1.108 kr.* om måneden. Udeboende elever med dispensation fra hjemmeboendesats får et grundstipendium på 2.215 kr.* om måneden. Der udover bliver der afhængig af forældreindkomsten givet et tillæg til grundstipendiet op til de højeste stipendiesatser.

3) Elever, der har et barn, får tildelt stipendium uafhængigt af forældreindkomsten.

4) Ved fødsler 1. januar 1996 eller senere har faderen også mulighed for at få SU med dobbelt sats.

5) Tilbagebetalingskrav på grund af overskridelse af fribeløbet i 1996 og følgende år lempes.

1 Kort om SU til ungdomsuddannelser

Statens uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser består af

- stipendium - studielån

Elever på 18 og 19 år er afhængige af forældreindkomsten ved beregning af stipendier.

De kan alle få et grundstipendium på 1.108 kr.* om måneden. Afhængig af forældreindkomsten kan der gives et tillæg til grundstipendiet, så det samlede stipendium højst udgør 1.745 kr.* om måneden. Er eleverne udeboende og har fået dispensation til at få stipendium efter udeboendesatsen, er grundstipendiet på 2.215 kr.* om måneden. Afhængig af forældreindkomsten kan der gives et tillæg til grundstipendiet, så det samlede stipendium højst udgør 3.458 kr.* om måneden. Elever på 18 og 19 år, der har et barn, får som hjemmeboende et stipendium på 1.745 kr.*, og som udeboende et stipendium på 3.458 kr.*

Elever, der er fyldt 20 år, kan som hjemmeboende få et stipendium på 1.745 kr.* om måneden og som udeboende et stipendium på 3.458 kr.* om måneden.

Studielånet er på 1.795 kr.* om måneden. Det kan forhøjes for elever på 18 og 19 år, som på grund af forældreindtægten får mindre end 1.745 kr.* (3.458 kr.*) om måneden i stipendium.

SUstyrelsen giver SU til elever fra kvartalet efter, at de er fyldt 18 år. Se kapitel 2 og 3.

Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt

eleven skal gå på en uddannelse, der giver ret til SU. Se kapitel 4.

Der er mulighed for SU til uddannelser i udlandet. Se kapitel 10.

eleven skal være studieaktiv. Det betyder bl.a., at eleven skal gå til prøver, følge obligatorisk undervisning og aflevere obligatoriske opgaver mv. Se kapitel 6.

eleven må ikke samtidig få anden form for offentlig støtte, der sigter på at dække de almindelige leveomkostninger. Se kapitel 9.

eleven skal være dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere. Se kapitel 11 om udlændinges mulighed for at få SU.

Der er loft over, hvor meget eleven må tjene ved siden af SU. Overskrides det, bliver noget af det overskydende beløb krævet tilbagebetalt efter støtteårets udløb. Se kapitel 7.

2 Stipendium

--------------------------------------------------------------------- DEN ENKELTE ELEV KAN HØJST FÅ: pr. måned 18 OG 19-ÅRIGE Grundstipendium til alle 1.108 kr.* Tillæg - afhængig af forældreindkomsten 637 kr.* --------------------------------------------------------------------- Maksimum i alt 1.745 kr.* Grundstipendium for udeboende med dispensation 2.215 kr.* Tillæg - afhængig af forældreindkomsten (for udeboende med dispensation) 1.243 kr.* --------------------------------------------------------------------- Maksimum i alt 3.458 kr.* 20 ÅR OG DEROVER hjemmeboende 1.745 kr.* udeboende 3.458 kr.* ---------------------------------------------------------------------

Der tildeles ikke stipendium for mindre end en måned. Stipendium tildeles tidligst fra den måned, hvor uddannelsen begynder. Begynder en uddannelse senere end den 20. i en måned, kan der dog tidligst tildeles SU fra måneden efter.

SUstyrelsen udbetaler stipendier forud i månedlige rater til elevens konto i et pengeinstitut i Danmark.

Stipendiet beregnes under hensyn til forældrenes indkomst for 18 og 19-årige elever i ungdomsuddannelser.

Hjemmeboende eller udeboende

Elever, der i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller som rent faktisk bor hos forældrene, er hjemmeboende. Elever, der står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældres, og som ikke, udover ferier og søn- og helligdage, jævnligt bor hos forældrene, er udeboende. Det er elevens bopælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om der tildeles SU som hjemmeboende eller udeboende.

Når der første gang søges SU, eller når SU-udbetalingen søges genoptaget eller ændret, bekræfter eleven under strafansvar med sin underskrift på ansøgningen, at oplysningerne om bopælsstatus på det ovennævnte tidspunkt er rigtige.

Ændrer eleven bopælsstatus til hjemmeboende efter at have været udeboende, skal styrelsen straks have besked. Bliver eleven udeboende, kan stipendiet forhøjes efter ansøgning, se side 36.

En elev skal når som helst ved fremlæggelse af huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor SU er modtaget som udeboende.

En elev, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende, er udeboende, uanset hvilken adresse den pågældende er tilmeldt i folkeregistret. Det samme gælder for elever, der får SU til uddannelser eller studieophold i udlandet, hvis de ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Regler for unge under 20 år

Elever under 20, der er i gang med en ungdomsuddannelse, kan normalt kun få SU som hjemmeboende. Udeboende elever kan dog få stipendium med satsen for udeboende, hvis

1. den normale transportvej er 20 km eller derover mellem skolen og forældrenes bopæl,

2. befordringstiden med offentlige befordringsmidler mellem skolen og forældrenes bopæl overstiger 75 minutter,

3. eleven er mor eller far til et barn

4. eleven dokumenterer at have været udeboende uafbrudt i mindst 12 måneder før det tidspunkt, hvor han/hun blev støtteberettiget til den igangværende uddannelse, eller

5. det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at eleven bor hjemme, indtil uddannelsen er afsluttet, eller eleven fylder 20 år.

Skolen træffer den endelige afgørelse

Det er skolen, der afgør, om betingelserne ovenfor i nr. 1-5 er opfyldt.

Skolen træffer den endelige administrative afgørelse. Det betyder, at der ikke er nogen klagemulighed. Skolen kan kræve, at eleven i nødvendigt omfang dokumenterer, at betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt. Hvis det er nødvendigt, kan skolen til brug ved sin afgørelse efter nr. 5 indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for elevens forældre.

Forældrenes forhold

Når der skal træffes en afgørelse efter nr. 1, 2 eller 5, lægges der altid som udgangspunkt vægt på begge forældreforhold. Kun hvis forældrene

ikke er gift med hinanden eller de er separeret og

har forskellig folkeregisteradresse,

lægges forholdene for en af forældrene til grund.

Det er forholdene for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, der lægges til grund ved dispensationen. Har ingen af dem haft forældremyndigheden alene, lægges der vægt på forholdene for den af forældrene, som eleven nærmest er knyttet til.

Er en af forældrene døde, er det den længstlevendes forhold, der lægges til grund. Der kan tildeles stipendium med den høje sats, hvis SU har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold.

Hvor længe gælder dispensationen?

Dispensationen gælder, til eleven bliver 20 år eller ikke længere er i gang med en ungdomsuddannelse og dermed ikke længere har behov for dispensationen. Spørgsmålet skal dog tages op til ny bedømmelse

- hvis eleven skifter skole og - dispensation er givet efter 1 (transportvejen) eller 2 (befordringstiden)

Bliver eleven hjemmeboende, ændres stipendiet til satsen for hjemmeboende.

Overgangsregler

Elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 1. januar 1996, og som hidtil har fået SU i klippekortet, får i 1996 SU til denne uddannelse uafhængigt af forældrenes indkomst.

Elever, som den 1. januar 1996 er i gang med en ungdomsuddannelse, som de i 1995 har fået eller har kunnet få SU til uden for klippekortet, og som er fyldt 19 år i 1995, får fra 1. januar 1996 SU til denne uddannelse uafhængig af forældreindkomsten.

Elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 1. januar 1996, og som har fået SU i 1995 i klippekortet, får fortsat SU til denne uddannelse med udeboendesats, hvis de er udeboende.

Stipendium til undervisningsafgift

Uddannelser, hvor der betales undervisningsafgift, kan godkendes som støtteberettigende, enten alene for så vidt angår leveomkostningerne, eller både for så vidt angår leveomkostninger og undervisningsafgift.

Stipendiet svarer pr. måned til 85 procent af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på årsbasis, dog højst 1.370 kr. pr. måned med SU.

Der kan gives et ekstra stipendium som tilskud til undervisningsafgift til private, erhvervsrettede uddannelser i Danmark. Dog gives der ikke stipendium til undervisningsafgift til uddannelser, hvor det er besluttet at erstatte stipendiet med et tilskud til skolerne. Stipendiet gives heller ikke til uddannelser ved skoler, som i forvejen modtager offentlige tilskud. Endelig gives der ikke stipendium til undervisningsafgift til offentligt anerkendte, private uddannelser.

Uanset disse retningslinier gives der dog stipendium som tilskud til Den fri Ungdomsuddannelse, når uddannelsen foregår her i landet.

Specielt for SU til uddannelse i udlandet gælder, at stipendium til undervisningsafgift kun gives til uddannelser, der dækker et særligt erhvervsbehov i Danmark, og kun hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her i landet. Se side 32.

Der gives ikke stipendium til undervisningsafgift under studieophold i udlandet.

Indtil udgangen af den måned, hvor eleven, der får SU i en ungdomsuddannelse, fylder 20 år, nedsætter styrelsen det ekstra stipendium til undervisningsafgift afhængig af forældrenes økonomiske forhold.

Skat af SU

SU-stipendier er skattepligtig A-indkomst. SUstyrelsen har derfor trukket skat af stipendiet, inden det udbetales. Stipendium til dækning af undervisningsafgift i udlandet er skattefrit.

Forskudsregistrering

Hvis det af de oplysninger, som SUstyrelsen har registreret om den pågældende, fremgår, at der skal tildeles SU i 1996, foretager SUstyrelsen i efteråret 1995 en foreløbig beregning af SU-stipendiet og indberetter det til skattevæsenets forskudsregistrering. Det er derfor kun nødvendigt, at eleven indsender et forskudsskema for det kommende år til sin kommune, hvis der i 1996 er væ-sentlige ændringer i forhold til 1994 i indkomster/fradrag ved siden af SU-stipendiet, eller hvis eleven forventer at få væsentligt mere i stipendium i 1996, end styrelsen umiddelbart kan tildele, fx fordi den pågældende begynder på en ny uddannelse efter sommerferien.

I december måned får eleverne en forskudsopgørelse fra skattevæsenet. Heraf fremgår, hvilke skatteoplysninger SUstyrelsen bruger, når der skal trækkes skat fra 1. januar det følgende år. Bemærk, at de oplysninger om SU, som Told- og Skattestyrelsen giver på forskudsopgørelsen, kun er til brug for skattevæsenet ved fastlæggelse af en foreløbig trækprocent, og ikke en tildeling af SU.

Når der trækkes skat af stipendiet, er hovedreglen, at SUstyrelsen bruger oplysningerne fra hovedkortet, og at eleven får udleveret bikortet. Hvis eleven i stedet ønsker, at styrelsen skal bruge bikortets oplysninger (trækprocent alene), skal den pågældende henvende sig til den lokale skatteforvaltning. Hvis eleven skal have frikort, får eleven selv et frikort svarende til forventet A-indkomst ud over stipendium. SUstyrelsen får automatisk resten af frikortet til brug ved udbetalingen af stipendiet.

Søger eleven først stipendium for 1996 efter at have fået sin forskudsopgørelse, vil hovedkortet normalt automatisk blive overført til SUstyrelsen, og eleven vil selv få tilsendt bikortet.

Har eleven frikort, når SU søges, skal eleven helst i god tid aflevere det på det lokale skattekontor. Sker det ikke, giver skatteforvaltningen dog eleven besked, når frikortet skal afleveres. Men det kan så betyde, at støtteudbetalingen bliver forsinket. Eleven vil herefter få en ændret forskudsopgørelse.

Hvis eleven stadig skal have frikort, vil frikortet blive delt mellem eleven og SUstyrelsen. Eleven får et frikort, der lyder på det beløb, som pågældende er forskudsregistreret til at tjene ved siden af SU-stipendiet, og SUstyrelsen vil få resten af frikortet.

For at få ændret skattetrækket med virkning fra første støtteudbetaling pr. 1. januar 1996 skal eleven henvende sig til det lokale skattevæsen i så god tid, at det ændrede skattekort kan være indberettet til SUstyrelsen senest den 22. december 1995. Skatteforvaltningen kan have en vis ekspeditionstid.

For lidt eller for meget skat

SUstyrelsen udbetaler ikke for meget trukket skat. Det er altid den lokale skatteforvaltning, der skal tage stilling til, om der er trukket for lidt eller for meget i skat af stipendiet. Det kan fx ske, hvis trækgrundlaget er ændret så sent, at ændringen ikke kan nå at få virkning for den kommende udbetaling. Ændringer skal normalt foretages senest den 15. i måneden for at få virkning for den kommende måneds udbetaling.

Det er også den lokale skatteforvaltning, der regulerer for lidt eller for meget trukket skat, og det er skatteforvaltningen, der bestemmer, hvordan reguleringen skal ske. Skatteforvaltningen udbetaler normalt kun for meget trukket skat, hvis eleven opfylder en række betingelser - nærmere oplysninger fås hos skatteforvaltningen.

Skattekort

Eleven skal ikke aflevere sit (papir-) skattekort, hovedkort, bikort eller frikort til SUstyrelsen eller skolen. Styrelsen får automatisk oplysninger om trækgrundlaget fra skattemyndighederne i elektronisk form.

Støttemeddelelsen

Støttemeddelelsen vil udover oplysninger om tildelt SU og grundlaget herfor også indeholde oplysninger om, hvad der vil blive udbetalt i stipendium pr. måned, og hvad der eventuelt er eller vil blive trukket i skat.

Ændring i støtten

Ved ændring af støtten (fravalg, fra hjemmeboendesats til udeboendesats eller andet) skal eleven henvende sig til skolen. Skattemyndighederne får oplysning om det nye stipendiebeløb direkte fra styrelsen.

Perioder uden SU

I perioder uden støtte (fx lønnet praktik, fravalgsmåneder) vil eleven af skattemyndighederne få tilsendt sit skattekort til brug hos en eventuel anden arbejdsgiver. Når støtten genoptages, vil styrelsen automatisk få skattekortet igen i elektronisk form.

Uddannelsens ophør mv.

Når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, giver SUstyrelsen besked til skattevæsenet om, at eleven ikke i resten af året får SU-stipendium, således at skattevæsenet kan sende eleven et eventuelt revideret skattekort. Det samme sker, hvis retten til SU af andre grunde ophører.

Ændring i anden indkomst/fradrag

Ved ændret indkomst, bortset fra SUstipendiet, eller ændret fradrag skal eleven henvende sig til sit lokale skattevæsen og kun til skattevæsenet. Styrelsen får automatisk de nye skatteoplysninger fra skattemyndighederne og udskriver en ny støttemeddelelse til eleven, hvoraf det ændrede trækgrundlag fremgår.

Krav om tilbagebetaling af stipendium fra indeværende støtteår

Det drejer sig om følgende krav

ophørskrav

inaktivitetskrav

andre krav, forudsat kravene rejses inden udgangen af støtteåret.

Denne type krav rejses normalt efter et nettoprincip. Det betyder, at alene det udbetalte SU-stipendium (efter skattetrækket) kræves tilbagebetalt fra eleven. Rejses disse krav efter støtteårets udgang, rejses de efter et bruttoprincip. Se nedenfor.

Krav om tilbagebetaling af stipendium fra tidligere støtteår

Det drejer sig om følgende krav

indkomstkontrolkrav

andre krav, som rejses efter udgangen af det støtteår, kravet vedrører.

Disse krav rejses normalt efter et bruttoprincip. Det betyder, at både det udbetalte stipendium og den skat, styrelsen har trukket, kræves tilbagebetalt fra eleven. Eleven skal så henvende sig til skattevæsenet for at få reguleret eventuelt for meget betalt skat.

Kravet kan både for tidligere og indeværende støtteår omfatte tilbagebetaling af lån. Men lånene er ikke skattepligtige. Se også side 26-27.

3 Lån

Eleven kan få 1.797 kr.* i studielån (lån 6) pr. måned sammen med stipendium. Der gælder de samme betingelser for at modtage studielån som for at modtage stipendium, se side 7.

18 og 19-årige kan, hvis de ikke får det maksimale stipendium på grund af forældrenes indkomstforhold, få forhøjet studielånet. De kan få forhøjet studielånet med et beløb, der svarer til det, de får mindre end maksimalt stipendium. Får eleven intet tillæg til grundstipendiet, kan eleven, der får SU-stipendium efter satsen som hjemmeboende, få et samlet studielån på op til 2.434 kr.* pr. måned.

Udnytter eleven ikke muligheden for at få forhøjet studielånet, forhøjes årsfribeløbet i stedet med et beløb (1.797 kr.* + 637 kr.*) der svarer til det, eleven har fået mindre end det maksimale stipendium.

Endelig kan eleven både optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet med et beløb der sammenlagt svarer til nedsættelsen af stipendiet.

Udbetaling

Udbetaling af studielån sker forud i månedlige rater til elevens pengeinstitut i Danmark. Lån på under 300 kr. om måneden udbetales ikke. Første udbetaling af lån sker ca. en uge efter, at det underskrevne gældsbrev er modtaget i SUstyrelsen. Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis eleven ikke har sendt gældsbrevet retur med sin underskrift senest den 15. december 1996.

Forrentning

Låneraterne forrentes fra den 1. i måneden efter udbetalingen. Lånet og de påløbne renter forrentes i uddannelsesperioden (herunder praktikperioder) med 4 procent om året. Denne rente kan ved lov ændres for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det. Efter uddannelsesperiodens ophør forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto med et procenttillæg eller -fradrag. Tillægget eller fradraget fastsættes hvert år på finansloven. Tillæg-get kan ikke overstige 1. Det er for 1995 fastsat til 0. Den 1. september 1995 var diskontoen - og dermed renten efter uddannelsesperiodens ophør - 5 procent om året.

Oplysninger om forrentning af SU-lån, der er optaget før 1. januar 1991, kan læses i Håndbog om SU til videregående uddannelser 1996.

Uddannelsesperioden

Ved uddannelsesperioden forstås den tid, hvor eleven gennemgår en uddannelse, der enten giver ret til SU eller er en offentligt anerkendt uddannelse, ulønnet eller lønnet, som er af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Til uddannelsesperioden medregnes også praktikperioder i en erhvervsuddannelse.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsesperioden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og er af en sådan art, at den vil kunne offentligt anerkendes i Danmark, forudsat de øvrige betingelser er opfyldt.

Uddannelsesperioden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes. Genoptager låntager uddannelsen eller begynder på en ny ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, som opfylder de nævnte betingelser, vil studielånet blive forrentet med uddannelsestidsrente i den nye uddannelsesperiode, og tilbagebetalingen af lånet vil blive udskudt til efter uddannelsens ophør.

Får låntager på ny SU, vil det ske automatisk. Får låntager derimod ikke SU, skal SUstyrelsen have dokumentation for, at uddannelsen opfylder de ovennævnte betingelser, og oplysning om hvornår låntager genoptog eller begyndte på uddannelsen, og hvornår uddannelsen forventes afsluttet.

Er der gået 15 måneder eller mindre, fra den forrige uddannelse ophørte til uddannelsen bliver genoptaget, eller til en ny uddannelse påbegyndes, vil den mellemliggende periode blive betragtet som uddannelsesperiode med hensyn til forrentningen af lånet.

Styrelsen kan bestemme, at låntagers uddannelsesperiode skal betragtes som ophørt, selvom låntager ikke har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Indkomstkontrol

Når året er gået, kontrollerer SUstyrelsen alle støttemodtageres indkomst i det pågældende år. Der sker herefter en endelig beregning og tildeling af den enkelte støttemodtagers SU. Viser det sig, at lånet, som støttemodtager fik udbetalt, er modtaget helt eller delvist med urette, vil SUstyrelsen kræve en del af det for meget udbetalte lånebeløb tilbagebetalt straks med tillæg af 7 procent, se afsnittet om indkomstkontrol på side 27. Lånets hovedstol vil blive nedsat med det tilbagekrævede lånebeløb, og forrentningen af lånet vil blive korrigeret på grundlag af den ændrede hovedstol. Det er således kun et evt. resterende lånebeløb, der skal tilbagebetales som lån.

Tilbagebetaling af studielån

Tilbagebetalingstidspunkt

Tilbagebetaling af studielån med påløbne renter skal begynde et år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsesperioden ophører, dvs. en 1. januar. Det er uden betydning, om uddannelsesperioden ophører i januar eller december i støtteåret.

Ophører uddannelsesperioden fx i 1996, skal tilbagebetalingen begynde den 1. januar 1998. Ophører den i 1997, den 1. januar 1999 osv.

En elev, hvis uddannelsesperiode ophører i januar, har således en tilbagebetalingsfri periode på 23 måneder. Ophører uddannelsesperioden i december, er den tilbagebetalingsfri periode kun 12 måneder.

Har eleven optaget SU-lån før den 1. januar 1991, forlænges den tilbagebetalingsfri periode med 7 måneder. Tilbagebetalingen skal altså først begynde den 1. august. Nærmere oplysninger kan læses i Håndbog om SU til videregående uddannelser 1996.

En erhvervsuddannelse er først afsluttet, når praktikperioderne er gennemført.

Låntagere, der tager en erhvervsuddannelse, skal huske at underrette SUstyrelsen om deres praktikperioder. Det kan nemmest ske ved at sende os en kopi af uddannelsesaftalen/skolepraktikaftalen.

Der kan ikke fastsættes tidligere tilbagebetalingstidspunkter. Men der er altid mulighed for at foretage frivillige indbetalinger, før tilbagebetalingstidspunktet er indtrådt, se afsnittet om frivillige indbetalinger på side 15.

Tilbagebetalingsperiode og ydelse

Studielån skal tilbagebetales med lige store ydelser hver anden måned. Det er gældens størrelse på tilbagebetalingstidspunktet, der bestemmer tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse.

Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og ved gæld under 10.000 kr. er perioden højst 7 år. Ydelsen kan dog ikke være mindre end 200 kr. hver anden måned.

En låntager, som ønsker at afkorte tilbagebetalingsperioden, kan når som helst aftale en højere ydelse med SUstyrelsen.

Indbetalinger på lånet dækker først evt. gebyrer, dernæst tilskrevne renter og endelig hovedstolen (det lånte beløb).

Udsættelse eller lempelse

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

Frivillige indbetalinger

Vil låntager gerne betale af på sit lån før det lovpligtige tilbagebetalingstidspunkt, kan låntager når som helst indbetale beløb efter eget ønske til SUstyrelsens girokonto nr. 9 68 15 66. Det sker på almindelige indbetalingskort fra posthuset eller et pengeinstitut. Låntager skal skrive personnummer og låntype på indbetalingskortet. Sådanne beløb vil blive brugt til først at dække de tilskrevne renter og dernæst hovedstolen.

Rentefradrag

Spørgsmål om fradrag for renteudgifter skal rettes til det lokale skattevæsen.

Frivilligt betalte renter kan trækkes fra på selvangivelsen for det år, hvor renterne er betalt. Godkendte uddannelser

Man kan få SU, hvis man er i gang med eller vælger en af følgende ungdomsuddannelser. Der er dog undertiden nogle særlige betingelser. De er markeret med u efter de enkelte uddannelser.

4 Ungdomsuddannelser der giver ret til SU

Godkendte uddannelser

Man kan få SU, hvis man er i gang med eller vælger en af følgende ungdomsuddannelser. Der er dog undertiden nogle særlige betingelser. De er markeret med + efter de eneklte uddannelser.

Folkeskoleniveau

--------------------------------------------------------------------- almen voksenuddannelse og enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau + man skal kunne gøre uddannelsen færdig inden for 23 måneder - dog inden for 35 måneder, hvis man har et barn under 7 år og + uddannelsen skal omfatte mindst 23 ugentlige undervisningstimer - dog mindst 17 timer, hvis man har et barn under 7 år

brobygningsforløb

folkeskole

friskoler og private grundskoler

---------------------------------------------------------------------

Gymnasiale uddannelser

---------------------------------------------------------------------

Man kan kun få SU til een afsluttet gymnasial uddannelse.

Dog kan man få til den 1-årige HHX efter en afsluttet gymnasial uddannelse

adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau

+ man må ikke tidligere have gennemført fagene på samme niveau, + man skal kunne gøre uddannelsen færdig inden for 23 måneder - og + uddannelsen skal omfatte mindst 23 ugentlige undervisningstimer - dog mindst 17 timer, hvis man har et barn under 7 år

gymnasium

hf-kursus

højere handelseksamen - HHX

højere teknisk eksamen - HTX

Studenterkursus

---------------------------------------------------------------------

Andre ungdomsuddannelser

---------------------------------------------------------------------

erhvervsuddannelsens 1. og 2. skoleperiode

fodterapeut

fri ungdomsuddannelse

+ man kan ikke få SU til den fri ungdomsuddannelse, hvis man har afsluttet en gymnasial uddannelse

informatikassistent

landmandsuddannelse

maskinmesterskolernes maskintekniske værkstedsskoler

skibsassistent

skipperskoleuddannelser

- kyst- og fiskeskipper af 3. grad

skovbrugsfagligt adgangskursus

social- og sundhedsuddannelser (kun indgangsåret)

tekniker forkursus (TF-kursus)

vildtforvalter - Vildtforvaltningens skole, Kalø

---------------------------------------------------------------------

Supplering

---------------------------------------------------------------------

Suppleringen skal omfatte mindst 16 ugentlige undervisningstimer i et af de fag, der er nævnt nedenfor. Suppleringen skal vare mindst en måned, og eleven må ikke tidligere have gennemført fagene på tilsvarende niveau

enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i følgende fag

engelsk A og B tysk B og C fransk B og C spansk B og C russisk B og C latin C matematik A, B og C fysik A og B kemi A, B og C biologi C naturfag/fysik-kemi tekniker forkursus (TF-kursus) i følgende fag: byggeteknik A el-teknik A maskinteknik A procesteknik A teknikfag A ---------------------------------------------------------------------

Godkendelse af uddannelser

SUstyrelsen godkender uddannelser på folkeskoleniveau og ungdomsuddannelser, der er offentligt anerkendte, som støtteberettigende. Uddannelsen skal foregå ved en offentligt anerkendt skole, være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Der kan dog gives SU til supplering, hvis den er af mindst 1 måneds sam-menhængende varighed.

Ansøgning om godkendelse som støtteberettigende uddannelse sendes til styrelsen af skolen eller af den myndighed eller organisation, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen.

Med ansøgningen skal sendes oplysninger om uddannelsens indhold. Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger om, hvilken offentlig myndighed der har anerkendt den.

Undervisningsministeriet kan herudover godkende en privat uddannelse i Danmark som støtteberettigende, selv om den i øvrigt ikke er offentligt anerkendt. Uddannelsen skal være tilrettelagt som ulønnet heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

Uddannelsen skal desuden være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og give en erhvervskompetence, der umiddelbart og påviseligt kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Den skal have et indhold og en kvalitet, der står mål med dansk undervisningsstandard, og må ikke have et snævert erhvervssigte.

Og endelig må uddannelsestiden maksimalt svare til den normerede uddannelsestid for lignende offentligt anerkendte uddannelser i Danmark.

Se om stipendium til undervisningsafgift side 10.

Løn under uddannelsen

SUstyrelsen godkender en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter lønnet praktik, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Uddannelsen godkendes som støtteberettigende i undervisningsperioderne. Disse perioder fastsættes i hele måneder og afrundes opad til nærmeste antal hele måneder. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik.

Enkeltfagsundervisning

For at få stipendium og studielån skal uddannelsen som hovedregel være på heltid. Styrelsen kan dog godkende enkeltfagsundervisning som en samlet støtteberettigende uddannelse, hvis

eleven ikke tidligere har gennemført fagene på samme niveau. Denne betingelse gælder ikke for undervis- ning på folkeskoleniveau

den kan afsluttes inden for 23 måneder og

den omfatter mindst 23 ugentlige undervisningstimer.

For elever, der ved undervisningens begyndelse har et barn under 7 år, eller som senere får et barn, gælder, at uddannelsen skal kunne afsluttes inden for 35 måneder, og at det ugentlige timetal skal være mindst 17. Det er en betingelse, at barnet bor hos eleven. Styrelsen godkender enkeltfagsundervisning som en uddannelse, der giver ret til SU, når undervisningen er tilrettelagt som et forsøg med en samlet studieforberedende enkeltfagsundevisning til hf, eventuelt i kombination med almen voksenuddannelse. I disse tilfælde skal undervisningen kunne afsluttes inden for 35 måneder, og det ugentlige antal undervisningstimer skal være mindst 17.

Enkeltfagsundervisning omfatter

almen voksenuddannelse

prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver

studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelses eksamen (hf), studentereksamen og lignende undervisning på tilsvarende niveau.

Deltagelse i fag på forskellige niveauer kan kombineres.

Supplering

Der kan gives SU til elever, der skal supplere en afsluttet ungdomsuddannelse for at blive optaget på en videregående uddannelse.

Det er en betingelse

at fagene ikke tidligere er gennemført på samme niveau

at suppleringen omfatter mindst 16 ugentlige timer

og

at suppleringen har en sammenhængende varighed på mindst 1 måned.

Det er ikke en betingelse, at suppleringen retter sig mod at opfylde optagelseskravene på en bestemt uddannelse. Eleven kan således foretage supplering i flere fag med henblik på at opfylde optagelseskravene til forskellige videregående uddannelser samtidig.

Det er endvidere en betingelse, at det drejer sig om de fag, der er nævnt på side 17.

5 Støttetid

SU i form af stipendium og studielån gives til undervisning på folkeskoleniveau ungdomsuddannelse supplering

Støtten gives uden en fast tidsgrænse på forhånd, dvs. indtil uddannelsen er afsluttet. Det er en betingelse, at eleven

Støtten er afhængig af forældreindkomsten indtil måneden efter, at modtageren er fyldt 20 år. Og indtil måneden efter det fyldte 20. år tildeles støtten som hovedregel efter satsen for hjemmeboende, se side 8. Modtageren kan fravælge en eller flere måneders SU i løbet af støtteperioden. Derved forhøjes fribeløbet, se side 23. Men de fravalgte måneder kan ikke spares op for senere at blive brugt til fx SU med dobbeltsats.

SU til flere ungdomsuddannelser

Der kan som hovedregel gives SU til flere ungdomsuddannelser. Der kan fx efter afslutningen af en studentereksamen gives SU til en erhvervsuddannelse, og efter en erhvervsuddannelse gives SU til en studentereksamen eller en ny erhvervsuddannelse.

Der gælder dog to undtagelser fra denne regel

1. Der kan kun gives SU til en (afsluttet) gymnasial uddannelse, se listen over gymnasiale uddannelser side 16. Dog gives der SU til den 1-årige HHX, selv om eleven allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

2. Endvidere kan der ikke gives SU til Den fri Ungdomsuddannelse, efter at eleven har afsluttet en gymnasial uddannelse.

SU ved fødsel

Moderen

Ved fødsel eller adoption får moderen ret til SU i op til 12 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen - 12 fødselsrater. Ved en fødselsrate forstås en måneds SU med enkeltsats, hvor der ikke stilles krav til eleven om studieaktivitet.

Støtten til moderen kan udbetales fra 2 måneder før fødslen. Støtten kan udbetales med dobbelte beløb i en eller flere måneder, dog højst i 6 måneder. Det er en betingelse, at moderen er berettiget til SU.

Ønsker moderen at få udbetalt fødselsraterne som 12 enkeltrater, er det en betingelse, at hun har ret til SU i mindst 12 måneder i en periode på 2 måneder før og 12 måneder efter fødslen. Fødselsraterne kan i stedet udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder. Det er også her en betingelse, at moderen har ret til uddannelsesstøtte.

Opfylder moderen i en periode ikke betingelserne for at modtage SU, sættes antallet af fødselsrater ned eller bortfalder helt.

Faderen

Ved fødsel eller adoption efter 1. januar 1996 får faderen ret til SU i op til 6 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen - 6 fødselsrater. Støtten til faderen kan først udbetales efter fødslen. Han kan få støtten udbetalt med dobbelt beløb i en eller flere måneder, dog højst i 3 måneder.

Ønsker faderen fødselsraterne udbetalt som enkeltrater i 6 måneder, er det en betingelse, at faderen er berettiget til støtte i 6 måneder efter fødslen. Ønsker faderen at få fødselsraterne udbetalt som 3 dobbeltrater, er det en betingelse, at han har ret til SU i 3 måneder efter fødslen.

Tager han fx orlov efter fødslen, nedsættes antallet af fødselsrater.

Moderen kan ikke overføre fødselsrater til faderen.

Begge forældre

Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 12 måneder før uddannelsens begyndelse for moderens vedkommende, eller 6 måneder før for faderens vedkommende, reduceres antallet af fødselsrater med de måneder, der ligger imellem fødslen eller adoptionen og uddannelsens start. Har eleven på baggrund af samme fødsel fået dobbelte fødselsrater i en tidligere uddannelse - eller dobbelte fødselsklip i klippekortet - reduceres antallet af fødselsrater endvidere antallet af måneder med dobbelte fødselsrater.

Hvis eleven efter at have brugt de tildelte fødselsrater ikke kan begynde på sin uddannelse igen, fordi skolen ikke ønsker at modtage eleven på det tidspunkt af uddannelsesåret, kan den pågældende søge dispensation fra kravet om studieaktivitet for fortsat at få SU, indtil uddannelsen kan begyndes igen.

Hvis eleven efter at have brugt de tildelte fødselsrater godt kan begynde på uddannelsen igen, men ikke ønsker dette - fx i en situation, hvor moderen efter at have modtaget dobbelt støtte i 6 måneder ønsker at gå hjemme i yderligere 6 måneder - standses støtten, idet den pågældende så ikke længere opfylder kravet om studieaktivitet.

Overgangsregler

Elever, der den 1. januar 1996 er i gang med en ungdomsuddannelse eller uddannelsessupplering, får fra 1. januar 1996 SU uden for klippekortet.

Det gælder også elever, som hidtil har fået SU i klippekortet. Disse elever får fortsat SU uafhængig af forældreindkomsten og med satsen for udeboende, når de er udeboende, til den uddannelse, de er i gang med 1. januar 1996

Elever, der i den ungdomsuddannelse eller uddannelsessupplering, de er i gang med 1. januar 1996, har sparet klip op i klippekortet, kan få opsparede klip udbetalt som dobbeltrater til afslutningen af den uddannelse, de er i gang med den 1. januar 1996, hvis de er sparet op i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Har de sparet op i en gymnasial uddannelse, eller mens de supplerede, kan de få klippene udbetalt som dobbeltklip i en efterfølgende videregående uddannelse. De opsparede klip kan kun udbetales som dobbeltklip, hvis betingelserne i de regler, der var gældende indtil 1. januar 1996, er opfyldt.

6 Studieaktivitet

Der kan kun tildeles SU til elever, der er studieaktive.

En elev skal for at være studieaktiv deltage i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, aflevere opgaver mv.

Elever, der ikke fuldt ud opfylder disse forpligtelser, er dog fortsat studieaktive, hvis skolen skønner, at de kan indhente det forsømte. Elever, der ønsker at gå en klasse eller en del af en klasse om, kan få SU til at gå om.

Hvis en elev lige før eksamen beslutter sig til at gå om, kan støtteudbetalingen fortsætte, selv om den pågældende ikke deltager i eksamen. Det forudsætter, at

skolen fraråder eleven at deltage i eksamen, fordi skolen ikke regner med, at eleven vil bestå

skolen godkender, at eleven går om.

En elev, der ikke består en eller flere prøver, kan få SU til at gå om.

Skolen skal løbende kontrollere, at eleven er studieaktiv. Det er skolen, der træffer afgørelse om studieaktivitet. En elev er studieaktiv indtil andet konstateres. Er en elev ikke studieaktiv, skal skolen hurtigst muligt sørge for, at udbetalingen af SU standses.

En elev, der på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold ikke er studieaktiv, kan dog få dispensation fra kravet om studieaktivitet.

Skolen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Hvis skolen finder, at en elev ikke er studieaktiv, skal dette straks meddeles styrelsen.

Skolen skal samtidig give eleven besked om indberetningen, så eleven har mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil. Eleven skal have at vide, at SU'en bliver stoppet og fra hvilken måned.

Når en elev bliver inaktiv, skal SU'en stoppes fra måneden efter, at der er givet meddelelse om inaktivitet.

Studieaktivitet i udlandet

Elever, der får SU til uddannelse i udlandet, skal sørge for, at styrelsen mindst to gange om året får meddelelse om deres studieforløb, herunder studieaktivitet.

Elever, der er indskrevet ved en dansk skole, og som er på studieophold i udlandet, skal dog sende meddelelse til den danske skole, der så skal kontrollere, om de er studieaktive.

7 Egne økonomiske forhold

Stipendium og studielån udbetales i månedlige rater med foreløbige beløb. I første omgang udbetales stipendie- og studielånsraterne med de månedlige støttesatser, afhængig af, om eleven er ude- eller hjemmeboende, er afhængig af forældreindkomst mv., men uden hensyn til elevens egne indkomster.

Den endelige tildeling af SU, der finder sted, når året er omme, afhænger imidlertid af elevens egne indkomstforhold i støtteåret. Fribeløb og indkomst beregnes for hele året.

Støttemodtageren har selv ansvaret for at tilpasse udbetalingerne til sit årsfribeløb og sin indkomst. Vælger man SU fra, kan man forhøje sit årsfribeløb.

Fribeløbet

Årsfribeløbet angiver grænsen for, hvor stor egenindkomst man kan have i et kalenderår, uden der sker reduktion af den udbetalte SU. Har man en større indkomst end årsfribeløbet, får det indflydelse på støttens endelige størrelse, se side 26.

Fribeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, som SUstyrelsen har registreret, evt. suppleret med oplysning indhentet fra eleven om dennes forhold i støtteåret.

Fribeløbet er fastsat på månedsbasis, afhængigt af elevens uddannelsesmæssige situation.

De månedlige fribeløb sætter ikke grænsen for, hvor høj indkomsten må være i den enkelte måned. Månedsbeløbene lægges sammen til et årsfribeløb. Det er årsfribeløbet, der ikke må overskrides.

--------------------------------------------------------------------- Får en elev støtte hele året, er fribeløbet 12 x 3.493 kr. = 41.916 kr.* --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Årsfribeløbet sammensættes således: pr. måned Mdr. med støtte 3.493 kr.* Mdr. hvor stipendium og studielån er valgt fra eller ikke er søgt 11.158 kr.* Mdr. uden støtte og ikke SUberettiget som følge af orlov fra uddannelsen 11.158 kr.* lønnet praktik som en del af uddannelsen 11.158 kr.* studieinaktivitet 11.158 kr.* Mdr. uden ret til stipendium og studielån som følge af: ikke i uddannelse 19.918 kr.* ikke dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere 19.918 kr.* anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne. 19.918 kr.* i en uddannelse, der ikke giver ret til SU 19.918 kr.* Mdr. indtil kvartalet efter eleven er fyldt 18 år 19.918 kr.* --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Egne børn under 18 år 16.135 kr*. /år pr. barn --------------------------------------------------------------------- Fravalg For hver måned, man vælger fra, får man et tillæg på 7.665 kr.* til fribeløbet på 3.493 kr.* Fribeløbet i de måneder, man fravælger, er derfor 11.158 kr.* Man kan regne ud, hvor mange måneder der skal fravælges, efter følgende princip: --------------------------------------------------------------------- Egenindkomst 1) - årsfribeløb 2) -------------------------------- = antal måneder 7.665 kr. der skal vælges fra. 3) 1) fraregnet stipendium. 2) før der er valgt støtte fra 3) husk at runde op til hele måneder ---------------------------------------------------------------------

Man kan kun vælge hele måneder fra. Vælger man SU fra, vælger man også studielånsraten fra.

Når man vælger SU fra for en eller flere måneder, skal man være opmærksom på, at hvis man har fået for meget udbetalt SU, skal man af de første 7.665 kr. kun betale halvdelen tilbage, og af beløb derover det hele.

Fravalg af støtte kan kun søges for fremtiden, ikke med tilbagevirkende kraft. Fristen for fravalg er den 15. i måneden før den måned, man ønsker at vælge fra. Seneste frist for fravalg i støtte-året 1996 er 15. november 1996.

Fribeløbet forhøjes

Egne børn

SUstyrelsen forhøjer automatisk årsfribeløbet med 16.135 kr.* om året for hver af elevens egne børn eller adoptivbørn, som er under 18 år. Stedbørn sidestilles ikke med egne børn. Er betingelserne til stede blot i en del af året, forhøjer SUstyrelsen fribeløbet for hele året.

Legater og erstatning

Eleven kan efter ansøgning få forhøjet årsfribeløbet

hvis eleven har modtaget skattepligtige legater, stipendier eller lignende, som er givet med uddannelsesformål for øje, herunder tilskud efter § 22, stk. 4, i udligningsloven (ø-støtte).

hvis eleven har fået udbetalinger i medfør af loven om arbejdsskadeforsikring eller loven om erstatningsansvar.

Det er en betingelse for forhøjelsen, at indkomsten skattemæssigt indgår i elevens indkomst. Årsfribeløbet kan forhøjes med et beløb, der svarer til indkomsten. Ansøgning om forhøjelse af fribeløbet skal sendes til SUstyrelsen med dokumentation for legatet, erstatningen mv. SUstyrelsen kan kun forhøje fribeløbet i de nævnte tilfælde.

Forsvarstjeneste i udlandet - Den Internationale Brigade (DIB)

SUstyrelsen forhøjer automatisk årsfribeløbet for elever, der har indgået kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet. Ordningen gælder for løn mv., der er optjent i udlandet efter den 1. januar 1994, og som beskattes i 1996. Forhøjelsen sker på basis af indberetning fra Forsvarsministeriet. Årsfribeløbet forhøjes ikke med indtægter i forbindelse med øvelse, uddannelse eller med rådighedstillæg.

18 og 19-årige

Hvis eleven ikke får fuld stipendietillæg som følge af forældreindkomsten, mens eleven i en ungdomsuddannelse er 18 eller 19 år, kan eleven få forhøjet årsfribeløbet med det beløb, tillægget er reduceret. Det gælder kun, i det omfang man ikke har udnyttet muligheden for at få et studielån i stedet for.

Egenindkomst

Elevens egenindkomst er alle positive indkomster, der beskattes i støtteåret, hvis de indgår i

den personlige indkomst

kapitalindkomsten eller

aktieindkomsten

uden fradrag af nogen art.

Det betyder, at indkomster, der er negative (fx underskud af virksomhed) og fradrag i personlig indkomst eller kapitalindkomst (fx renteudgifter) og ligningsmæssige fradrag i øvrigt, ikke trækkes fra i beregningen.

Følgende indkomster indgår dog ikke

SU-stipendier

renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 og ikke senere hævet i henhold til loven om uddannelsesopsparing.

overskud af danske ejendomme, beskattet efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, fx lejeværdi af ejerlejlighed eller hus,

arbejdsmarkedsbidrag (7 procent i 1996) samt ATP, der fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst,

andre særlige fradrag, som styrelsen i enkelte tilfælde godkender, fx belønning for tapperhed.

Bortset herfra indgår alle øvrige positive indkomster, hvis de er skattepligtige, i egenindkomsten. Det er den samlede indkomst i hele året, uanset støtteperiodens længde, der indgår i beregningen.

Det vil fx også sige indkomst i perioder, hvor den pågældende ikke er under uddannelse, fx før uddannelsen starter, eller efter den slutter, eller mellem 2 forskellige uddannelser.

Elevens formue indgår ikke. Giver formuen et afkast fx renter, skal disse dog medregnes i egenindkomsten.

Ægtefællens formue- og indkomstforhold er uden betydning for støttetildelingen.

Oversigt over indkomster, der indgår i egenindkomsten

(bemærk: Listen er ikke fuldkommen)

---------------------------------------------------------------------

POSITIVE PERSONLIGE INDKOMSTER - BORTSET FRA SU-STIPENDIUM

Løn og anden indkomst fra ansættelsesforhold, herunder feriepenge, der beskattes i 1996.

Overskud af virksomhed/udlejnings- ejendomme

Dagpenge, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge

Fast revalideringsydelse

Bistandshjælp, der er skattepligtig, fx kontanthjælp

Pension, herunder enke- og børnepension

Honorarer, legater mv., herunder ophævet pension- eller etableringsopsparing

Underholdsbidrag, værdi af fri bolig mv.

Personlig indkomst fra virksomhed (positive beløb)

Indkomst som medarbejdende ægtefælle mv.

Anden personlig indkomst

---------------------------------------------------------------------

POSITIVE KAPITALINDKOMSTER

Renter af indestående på bank-, sparekasse- og girokonti

(bortset fra renter af beløb på uddannelseskonti pr. 31. december 1993.

Man bør være opmærksom på, at beløbet ikke altid svarer til beløbet på årsopgørelsen fra pengeinstituttet).

Renter af obligationer, pantebreve og andre fordringer

Kapitalindkomst fra virksomhed

Andet

---------------------------------------------------------------------

POSITIVE SKATTEPLIGTIGE AKTIEINDKOMSTER

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

Indkomster, der ikke beskattes, medregnes ikke, fx boligsikring og børnetilskud, skattefri hjælp i særlige tilfælde i henhold til bistandsloven.

---------------------------------------------------------------------

Egen virksomhed

Hvis eleven har selvstændig erhvervsvirksomhed, eller ejer en udlejningsejendom, indgår overskud fra den selvstændige erhvervsvirksomhed i egenindkomsten, når overskuddet beskattes som personlig indkomst eller kapitalindkomst. De fradrag, skattemyndighederne har godkendt i den personlige indkomst, kapitalindkomsten eller som ligningsmæssige fradrag, anerkendes ikke som fradrag i relation til SU.

Hvis eleven er tilmeldt virksomhedsordningen, bliver de erhvervsmæssige renteudgifter dog fratrukket i den skattemæssige opgørelse af den personlige indkomst. Et eventuelt underskud af virksomheden kan ikke modregnes i anden indkomst, fx lønindkomst.

Beskatningstidspunktet er afgørende

Indkomsten, herunder eventuelle feriepenge, medregnes efter de skatteretlige regler. A-indkomst beskattes i princippet i det år, hvor man erhverver endelig ret til indtægten/lønnen. Men af praktiske grunde udskydes beskatningstidspunktet til det indkomstår, hvor udbetaling rent faktisk finder sted. Dette sker med hjemmel i kildeskattelovens § 46 og er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 795 af 1. oktober 1993 om opkrævning mv. af indkomst og formueskat.

Bekendtgørelsen omfatter almindelige lønindtægter og enhver form for anden A-indkomst, der i henhold til faglig overenskomst eller som led i arbejdsgiverens sædvanlige forretningsgang kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, herunder vederlag for overarbejde, forskudt arbejdstid, akkordarbejde, provision og lignende indkomst.

Har man for eksempel optjent løn i december 1995, men først får lønnen udbetalt i januar 1996 - så skal der ske beskatning i 1996. Skattevæsenet har ikke mulighed for at tilbageregulere indkomsten i ovennævnte tilfælde til 1995.

Det kan forekomme, at der medregnes feriepenge for 2 år i samme støtteår. Dette er fx tilfældet, når man fratræder en stilling med ret til løn under ferie uden på det tidspunkt at have afholdt al tilgodehavende ferie. I et sådant tilfælde beskattes feriepenge efter de skatteretlige regler både for det foregående og løbende år og medregnes derfor i egenindkomsten i samme støtteår.

Da SUstyrelsen baserer sin støttetildeling på grundlag af indkomster, der oplyses af skattevæsenet, har styrelsen heller ikke mulighed for at regulere for løn, der er udbetalt i det følgende år.

Indkomstkontrol for 1996

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Når støtteåret 1996 er gået, foretager SUstyrelsen den endelige støttetildeling ved at sammenholde elevens egenindkomst i støtteåret med årsfribeløbet. Oplysning om støttemodtagerens indkomst i støtteåret indhenter styrelsen fra Told- og Skattestyrelsen. Oplysningerne indhentes i 1997, når skattemyndighederne har afsluttet årsopgørelserne for 1996. Er egenindkomsten højere end årsfribeløbet, omberegnes stipendium og studielån. Dækker stipendiet ikke kravet, nedsættes dernæst studielånet. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt højst mulig støtte. Er der tildelt yderligere studielån til 18 og 19-årige på grund af for høj forældreindkomst, nedsættes dog først det yderligere studielån med det overskydende beløb. Dækker det yderligere studielån ikke, sker nedsættelsen dernæst i stipendiet, derefter i det almindelige lån.

Af det beløb, der er udbetalt for meget, kræves af de første 7.665 kr.* kun halvdelen tilbage, og af beløb derover det hele.

Henvender man sig til skattevæsenet med kravet, kan man få reguleret indkomsten og skatten for støtteåret 1996 - og få evt. overskydende skat tilbage.

Man kan ikke fravælge rater med tilbagevirkende kraft for derved at forhøje sit årsfribeløb. Se side 24 om fravalg.

7 procent tillæg

Konstaterer SUstyrelsen ved den endelige støttetildeling efter støtteårets ud-gang, at eleven har fået udbetalt for meget stipendium og studielån, tillægger SUstyrelsen beløb, som kræves betalt tilbage 7 procent. Det er et fast tillæg, ikke en rente. Det sker, uanset om eleven har betalt beløbet helt eller delvist tilbage.

Afbrudskrav (AF-krav)

Kravene rejses løbende, når der i forbindelse med

uddannelsens afslutning eller afbrydelse,

orlov fra uddannelsen,

lønnet praktik som led i uddannelsen,

modtagelse af anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne,

studieinaktivitet,

for få timer mv.

er udbetalt en eller flere rater for meget.

Det for meget modtagne beløb tilbagebetales fuldt ud. Beløbet tillægges ikke 7 procent gebyr. Se også side 12 om skat.

Tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-gæld)

Det for meget udbetalte stipendium og studielån skal tilbagebetales senest den 1. i måneden, to måneder efter, at SUstyrelsen har fremsat kravet. Det gælder både indkomstkontrolkrav (IK-krav) og afbrudskrav (AF-krav).

Kan eleven ikke betale det hele på en gang, kan eleven få en afdragsordning, der maksimalt kan løbe over 3 år. Gælden tilbagebetales med lige store beløb over perioden. Der opkræves dog ikke mindre end 200 kr. pr. måned. Er gælden ikke betalt efter 3 år, opkræves det resterende beløb straks. Eleven kan søge styrelsen om at få lempet betalingsvilkårene, herunder om at få udsættelse med tilbagebetalingen, hvis man på grund af

arbejdsløshed,

sygdom,

fødsel,

værnepligt,

store afdragsbyrder på anden studiegæld

eller på grund af andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Betaler eleven ikke hele beløbet tilbage med det samme, forrentes beløbet med den officielle diskonto med tillæg af for tiden 5 procent. Renten var den 1. september 1995 10 procent. Gælden forrentes fra forfaldsdagen den 1. i måneden, to måneder efter at SUstyrelsen har fremsat kravet. SUstyrelsen beregner rentes rente. Betaler eleven ikke, eller betales der for sent, kan SUstyrelsen sende gælden til inddrivelse gennem advokat (retslig inkasso) eller give en eventuel arbejdsgiver pålæg om at inddrive gælden ved at holde 15 procent, evt. 20 procent af elevens løn mv. tilbage. SUstyrelsen kan også gennem Det Centrale Fordringsregister (CFR) modregne gælden i for eksempel overskydende skat. Hver rykkergiro, SUstyrelsen sender, koster 35 kr. i gebyr, mens opsigelse af gælden koster 100 kr. i gebyr.

Tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-gæld) for tiden før 1. januar 1991

For meget udbetalt stipendium, studielån og statslån tildelt for tiden før den 1. januar 1991 skal tilbagebetales straks, når kravet fremsættes. Det gælder både krav rejst som indkomstkontrolkrav (IK-krav) og krav rejst som følge af afbrud m.m. (AF-krav). SUstyrelsen kan dog ud fra gældens størrelse fastsætte en periode, over hvilken gælden skal betales. Den længste tilbagebetalingsperiode er 5 år. SUstyrelsen opkræver dog ikke mindre end 200 kr. pr. måned. SUstyrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingen, når forholdene i det konkrete tilfælde taler herfor. Der gælder samme regler som nævnt ovenfor. Gælden forrentes fra kravets fremsættelse med 1 procent over den til enhver tid gældende diskonto. Renten var den 1. september 1995 6 procent. SUstyrelsen beregner rentes rente. I øvrigt gælder samme regler om gebyr og om inddrivelse gennem advokat mv. som nævnt for gæld for tiden efter 1. januar 1991. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) er tillagt 7 procent efter støtteåret 1989/90.

Kontrol af tildelingsgrundlaget

SUstyrelsen vil i løbet af støtteåret, og når støtteåret er slut, foretage forskellige kontroller af, om det grundlag, den enkelte elev fik SU på, er korrekt. Til det brug får SUstyrelsen oplysninger fra andre offentlige myndigheders edb-registre, for eksempel fra Told- og Skattestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR). SUstyrelsen kontrollerer også støttemodtagerens bopælsstatus - det vil sige, om pågældende bor hos forældrene eller ej - gennem oplysninger fra andre offentlige myndigheder i løbet af året. Støttemodtageren vil også blive bedt om at dokumentere sin bopælsstatus, for eksempel med huslejekvitteringer m.m.

8 Forældrenes økonomiske forhold

Indtil udgangen af den måned, hvor eleven fylder 20 år, er tildelingen af stipendium i ungdomsuddannelser afhængig af ansøgers forældres samlede indkomst uden fradrag (indkomstgrundlaget). Tildeling af studielån sker uden hensyn til forældreindkomsten, se dog nedenfor under beregning af SU.

Alle under 20 år får et grundstipendium på 1.108 kr.* om måneden. Har skolen givet eleven dispensation fra hjemmeboendesatsen er grundstipendiet dog 2.215 kr.* Alt efter hvor meget forældrene tjener - deres indkomstgrundlag - kan eleven få mere i stipendium. Dog maksimalt stipendiesatserne for hjemmeboende på 1.745 kr.* om måneden eller for udeboende på 3.458 kr.* om måneden. Sidstnævnte stadig under forudsætning af, at der er givet dispensation fra hjemmeboendesatsen.

Beregning af SU

Forældrenes indkomstgrundlag for 1996 fastlægges på grundlag af indkomsterne i 1994. Hvis forældrenes samlede korrigerede indkomstgrundlag (dvs. forældrenes indkomstgrundlag med evt. fradrag for søskende) overstiger 335.331 kr.* tildeler SUstyrelsen eleven grundstipendiet. Ved indkomstgrundlag på mellem 335.331 kr.* og 191.900 kr.* gives der et tillæg til grundstipendiet. Jo mindre forældrene tjener, jo større er tillægget. Er indkomstgrundlaget 191.900 kr.* eller derunder er eleven berettiget til maksimalt stipendium.

Studielånet på 1.797 kr.* om måneden kan forhøjes med det beløb, eleven får mindre end maksimalt stipendium. Udnyttes muligheden ikke for at få forhøjet studielånet, sker der i stedet en tilsvarende forhøjelse af fribeløbet. Der er dog også mulighed for både at forhøje studielånet og fribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til det, eleven får mindre end maksimalt stipendium. Se side 13.

Har eleven selv børn, tildeles SU uafhængigt af forældreindkomsten.

SUstyrelsen lægger forældrenes indkomstgrundlag sammen. Hvis forældrene den 1. november 1995

ikke var gift med hinanden eller de var separerede og

havde forskellig folkeregisteradresse og bopæl.

tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, i betragtning. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, bruger styrelsen indkomstgrundlaget for den af forældrene, eleven ved årets begyndelse er nærmest knyttet til. Lever kun den ene af forældrene, kan styrelsen se bort fra dennes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med vedkommende, og SU har været eller ville være tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag. Se også side 9.

Indkomstgrundlaget

Når styrelsen beregner den forældreafhængige SU i 1996, bruges indkomstgrundlaget for 1996. Indkomstgrundlaget for 1996 opgøres på grundlag af de økonomiske forhold i 1994. Styrelsen får i de fleste tilfælde oplysning om indkomstgrundlaget direkte fra Told- og Skattestyrelsen.

For personer, som ikke er skattepligtige eller er begrænset skattepligtige i Danmark, som ikke har været skattepligtige et helt indkomstår, eller hvor der er sket dødsfald, beregner styrelsen indkomstgrundlaget.

Sådan gøres indkomstgrundlaget op

Indkomstgrundlaget er summen af

den personlige indkomst,

den positive (netto) kapitalindkomst

og

aktieindkomsten.

Er kapitalindkomsten negativ, sættes den til 0 kr., dvs. der er ingen fradrag.

Søskende

Forældrenes indkomstgrundlag sættes ned med 20.369 kr.* for hver af ansøgers søskende, som er under 18 år i 1996. Er betingelserne opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget i hele støtteåret.

SU på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

Hvis ansøgerens forældre er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn, og bruttoindkomsten herved falder væsentligt, kan styrelsen fastsætte et nyt beregningsgrundlag.

Eleven skal søge om at få lagt den aktuelle forældreindkomst til grund ved støtteberegningen.

Beregningsgrundlaget fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen.

Grundlaget er forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden,omregnet til årsbeløb og - efter styrelsens bestemmelse - med de fradrag i den personlige indkomst, som fremgår af indkomstgrundlaget, og med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst ifølge indkomstgrundlaget for 1996.

Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden

Ændrer forholdene sig for ansøgerens forældre i løbet af støtteperioden, kan SUstyrelsen efter ansøgning ændre den tildelte SU i følgende tilfælde

1) Hvis forældrene er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn.

2) Hvis en af forældrene dør, og det indebærer, at det tildelte stipendium kan forhøjes, fordi kun den ene af forældrenes indkomstgrundlag herefter skal danne grundlag for støtteberegningen.

3) Hvis skattemyndighederne ændrer forældrenes indkomstgrundlag for 1996, lægges de ændrede indkomstgrundlag til grund.

4) Hvis eleven får flere søskende i støtteperioden.

Ændring i de under 1 og 2 nævnte tilfælde sker tidligst fra måneden efter begivenhedens indtræden og tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget på skolen. I de under 3 og 4 nævnte tilfælde sker ændringen fra støtteperiodens begyndelse.

Overgangsregler

Elever, som er fyldt 19 år i 1995, og som den 1. januar 1996 er i gang med en ungdomsuddannelse, som de får SU til eller kunne have fået SU til uden for klippekortet, får i 1996 tildelt stipendium uafhængigt af forældreindkomsten til denne uddannelse.

Elever, der den 1. januar 1996 er i gang med en ungdomsuddannelse, som de hidtil har fået SU til i klippekortet, men nu (i 1996) får SU til uden for klippekortet, vil uanset alder få tildelt stipendium uafhængigt af forældreindkomsten til denne uddannelse.

9 Anden offentlig støtte

Elever, der får anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne, er udelukket fra at få SU. Det gælder elever, der for eksempel

får uddannelsesydelse efter loven om arbejdstilbud til ledige

får uddannelsesgodtgørelse efter loven om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

får fast revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, i bistandsloven

er under forrevalidering og får kontanthjælp efter bistandsloven

får arbejdsløshedsdagpenge

får orlovsydelse

får voksenuddannelsesstøtte efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS)

får førtidspension i henhold til lov om social pension

er på efterløn

får folkepension

er omfattet af reglerne om støtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler

får uddannelsesstøtte i henhold til Grønlands hjemmestyres studiestøtteordning

er under afsoning i kriminalforsorgens anstalter

får uddannelsesstøtte under uddannelse i udlandet efter uddannelseslandets regler herom.

Elever, der modtager supplerende hjælp i henhold til bestemmelser i bistandsloven, boligsikring eller børnepenge, kan søge SU efter de almindelige regler. Det gælder også elever, der modtager barselsdagpenge eller sygedagpenge, medmindre dagpengene træder i stedet for en praktikløn, som udelukker SU.

Kontanthjælp efter bistandsloven

Normalt kan elever ikke få kontanthjælp efter bistandsloven, mens de er under uddannelse.

Elever, der har orlov fra skolen, kan kun få kontanthjælp, hvis de ikke har uudnyttede muligheder for at få SU, herunder adgang til forlænget støttetid ved fødsel.

Når eleven er fyldt 18 år og skal have SU, får han SUstøtte udbetalt kvartalet efter sin 18 års fødselsdag. I perioden indtil da kan man ikke få løbende kontanthjælp efter bistandsloven.

Når eleven afslutter sin ungdomsuddannelse i juni og skal begynde på en videregående uddannelse 1. september, er eleven ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandsloven i sommerferien. Man kan heller ikke få SU i disse måneder.

Man er dog ikke udelukket fra at få hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter bistandsloven, når man ikke har midler eller mulighed for at opnå lån eller henstand med udgifterne.

Er eleven færdig med sin uddannelse i juni, får han ikke SU resten af sommeren. Men da de nu ikke længere er under uddannelse, kan de få kontanthjælp, normalt tidligst fra juli, hvis de opfylder de almindelige betingelser.

Er eleverne under 25 år og berettiget til kontanthjælp på grund af ledighed, får de i stedet tilbud om aktivering efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

10 SU med til udlandet

Man kan få SU med til visse ungdomsuddannelser i udlandet.

SU til uddannelse i udlandet gives, hvor støttemodtageren ønsker at tage en hel uddannelse i udlandet.

SU til studieophold i udlandet gives, hvor SUmodtageren allerede er i gang med en uddannelse i Danmark, men ønsker et ophold af kortere eller længere varighed ved en udenlandsk skole.

SU til uddannelse i udlandet gives til danske statsborgere og borgere i EU-landene, Norge Island og Liechtenstein (EØS-landene) i henhold til EU-retten. Se kapitel 11.

Uddannelse i udlandet

Der er nogle generelle krav til uddannelsen, som skal være opfyldt

Uddannelsen og skolen skal være offentligt anerkendt i studielandet. Hvis uddannelser og skoler ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet, kan anden anerkendelse eller skolens medlemskab af faglige sammenslutninger sidestilles med offentlig anerkendelse.

Uddannelsen og skolen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Uddannelsen skal være ulønnet, tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark.

Der er specielle regler for uddannelser i de andre nordiske lande.

Uddannelse i et andet nordisk land

Der gives SU til uddannelser i de andre nordiske landet i hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsen skal opfylde de betingelser, der er nævnt ovenfor - dog er kravet om erhvervskompetence lempeligere, da det er tilstrækkeligt, at uddannelsen kan indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelse i udlandet i øvrigt

I de fleste tilfælde kan der højst gives SU i 3 år til erhvervsrettede uddannelser. De fleste ungdomsuddannelser er på 3 år eller derunder, og der vil derfor som hovedregel kunne gives SU i hele forløbet. Er uddannelserne længere, vil der kun kunne gives SU i de sidste 3 år. Støttetid, der tidligere er brugt til erhvervsrettet uddannelse uden for Norden, trækker fra i de 3 år. Støtte til erhvervsrettede uddannelser gives i klippekortet, det vil sige efter samme retningslinjer som SU til videregående uddannelser. Der gælder særlige regler om studieaktivitet for denne gruppe. En elev, der hele tiden har fået SU, bliver studieinaktiv, hvis vedkommende bliver forsinket i sin uddannelse. Styrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige kravet om studieaktivitet.

Der er også mulighed for SU til de sidste 2 år af en international studentereksamen, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Der skal være tale om en af følgende uddannelser

International Baccalaureate Baccalaureate Option Internationale Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne

Der er desuden mulighed for i de sidste 2 år af uddannelsen at få støtte til en studentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg.

Der kan ikke gives SU til supplering i udlandet uden for Norden

Godkendelse af uddannelser i udlandet

Ansøgning om godkendelse af en uddannelse i udlandet som støtteberettigende sendes til SUstyrelsen. Med ansøgningen skal følge detaljerede oplysninger om den udenlandske uddannelse i form af studieplaner, brochurer mv.

Se om stipendium til delvis dækning af undervisningsafgift på side 10.

Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser i udlandet der giver adgang til SU.

Reglerne om SU til uddannelse i udlandet er beskrevet i folderen »SU - når du skal læse i udlandet« Heri findes et skema til godkendelse af uddannelser i udlandet. Folderen kan fås hos SUstyrelsen eller på skolerne.

Et nævn fastlægger efter anmodning fra styrelsen retningslinjer for, hvilke uddannelser i udlandet, der kan gives uddannelsesstøtte til og udtaler sig i særlige tilfælde, om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til SU.

Studieophold i udlandet

Der kan gives SU til studieophold i udlandet, hvis den danske skole godkender opholdet i udlandet som et led i den igangværende danske uddannelse. Det betyder, at studieopholdet skal være meritgivende.

Giver et studieophold i udlandet på 1 år kun 1/2 års merit i den danske uddannelse, kan der kun tildeles SU i 1/2 år.

Udlændinge, der kan få SU til uddannelse her i landet, kan også få SU til studieophold i udlandet.

Ansøgning om godkendelse af studieophold i udlandet som støtteberettigende skal sendes til den danske skole. Der er ikke mulighed for supplerende stipendium til undervisningsafgiften under studieophold i udlandet. Se også side 10.

11 Udlændinge

SU kan normalt kun gives til danske statsborgere. I visse tilfælde kan der dog gives SU til elever, der ikke har dansk statsborgerskab.

Følgende udlændinge har adgang til SU til uddannelse i Danmark og til studieophold i udlandet som et led i den danske uddannelse efter samme regler som danske statsborgere

Personer indrejst sammen med forældre

Personer, der samtidig med deres forældre tager fast ophold i Danmark, og som ved indrejsen i Danmark ikke er fyldt 20 år.

Personer der har haft arbejde

Personer, der umiddelbart før det tidspunkt, hvor de søger SU, har haft ophold i Danmark uafbrudt i 2 år eller derover. I denne periode skal de have haft mindst halvtidserhvervsarbejde eller praktikarbejde før en uddannelse.

Personer gift med dansk statsborger

Personer, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år, og som i denne periode har været gift med en dansk statsborger.

Flygtninge

Flygtninge - det vil sige personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp, eller personer, der familiesammenføres med sådanne personer.

Sydslesvigere

Tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, skal godtgøre deres tilhørsforhold til Danmark. Det kan ske ved, at de sammen med støtteansøgningen sender bevis for afgang fra Duborgskolen i Flensborg eller anden dansk skole.

Borgere fra EU- og EØS-landene

Statsborgere fra de andre EU-lande kan få SU efter samme regler som danske statsborgere, i det omfang det følger af EU-retten.

Statsborgere fra Island, Liechtenstein og Norge (EØS-landene) kan få SU efter samme retningslinier.

Det betyder, at børn af borgere fra disse lande kan få SU, hvis deres forældre enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser. Det er dog en betingelse, at børnene er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her, og at forældrene stadig sørger for barnets underhold.

Der kan også gives SU til arbejdstagere fra EU- og EØS-lande, der begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse. Det er en betingelse, at der er kontinuitet mellem uddannelsen og den tidligere udøvede erhvervsmæssige beskæftigelse. Det vil sige, at uddannelsen har tilknytning til den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse. Ved tilknytning forstås en indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng. Der kræves dog ikke en indholdsmæssig sammenhæng, når arbejdstageren ufrivilligt er blevet arbejdsløs og derfor er nødt til at omskole sig til beskæftigelse i et andet fag.

EU- og EØS-borgere, der opfylder betingelserne for at få SU, fordi de er arbejdstagere eller børn af arbejdstagere, kan også få SU til uddannelser i udlandet. De kan også få SU, hvis de opfylder betingelserne i henhold til de øvrige regler, som gælder for udlændinge. Se side 34.

Nordiske statsborgere

Udover de tilfælde, der er nævnt ovenfor, gælder der særlige regler for statsborgere fra de øvrige nordiske lande. Som det fremgår kan udlændinge få SU til uddannelse i Danmark efter samme regler som danske statsborgere, hvis de umiddelbart før det tidspunkt, hvor de søger SU, har haft ophold i Danmark uafbrudt i to år og i denne periode har haft mindst halvtids erhvervsarbejde. For statsborgere fra de nordiske lande gælder, at med erhvervsarbejde sidestilles

1) Pasning af egne børn under 12 år.

2) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke ud over sammenlagt et år inden for det oven for nævnte sammenhængende ophold i Danmark i to år eller derover.

3) Sygdomsperioder, der ikke afbryder et ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har eleven dog adgang til SU, hvis de mellemliggende perioder har været

Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse ud over de under 2) nævnte.

Perioder af tilsammen højst seks måneders varighed, der er anvendt til at gennemføre en uddannelse.

Sygdomsperioder ud over de under 3) omhandlede.

Militærtjeneste i hjemlandet.

Andre udlændinge end nordiske statsborgere

Udover hvad der er nævnt ovenfor, gælder der en særlig regel for udlændinge, der kommer fra et land uden for Norden.

De kan også få SU, hvis de har ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger i mindre end 2 år eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslagsgivende.

Hvis eleven umiddelbart før ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i 2 år og samtidig har været gift med en dansker, gives der dog altid SU.

Støtte fra hjemlandet

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få SU, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet.

Andre udlændinge har heller ikke ret til at få SU, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til støtte efter hjemlandets regler. Det gælder også, selvom de ikke får støtten udbetalt.

Særligt skema

Udlændinge, der ikke har fået SU før, skal udover det almindelige ansøgningsskema også udfylde oplysningsskema for UDLÆNDINGE.

Flygtninge skal ikke udfylde et særligt skema. Sammen med ansøgningen skal sendes en bekræftelse fra Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen på, at den pågældende er anerkendt som flygtning eller er blevet familiesammenført med en flygtning.

Alle - bortset fra statsborgere fra de øvrige nordiske lande og flygtninge - skal oplyse, hvor længe deres opholdstilladelse er gyldig.

12 Ansøgningsprocedure

Tildeling af SU fra 1. januar 1996

Støtteåret går fra 1. januar til 31. december.

Elever, der har fået tildelt SU for 1995, skal normalt ikke sende ansøgning for 1996. Hvis de opfylder betingelserne i 1996, vil de i december måned 1995 få en støttemeddelelse for 1996, der viser, hvor meget de foreløbigt har fået tildelt i 1996 til den uddannelse, de er i gang med.

Støttetildelingen sker på grundlag af de oplysninger, styrelsen i slutningen af 1995 har om eleverne.

Elever, som har fået afslag på deres ansøgning om stipendium for 1995, fordi deres forældres indkomstgrundlag er for højt, vil i 1996 få beregnet SU på grundlag af deres forældres indkomstgrundlag for 1996. De vil fra måneden efter, at de er fyldt 20 år, få tildelt SU uafhængig af forældrenes indkomst, uden at der skal sendes en ny ansøgning.

Eleverne skal dog sende ansøgning i følgende tilfælde

første gang, der søges SU

ved studieskift

hvis støtten søges ændret, fx fordi eleven opfylder betingelserne for at få SU som udeboende eller ønsker at søge om studielån

hvis eleven har valgt SU fra i 8 måneder eller derover og nu ønsker SU igen. Er der valgt 7 måneder fra eller derunder, genoptages udbetalingen uden ansøgning

hvis eleven ønsker udbetalingen genoptaget efter en periode med lønnet praktik eller orlov på 8 måneder eller derover. Er praktikperioden eller perioden med orlov på 7 måneder eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

efter en periode med inaktivitet

efter en periode med for få timer

efter en periode med anden offentlig støtte.

Ansøgningsskema

Man skal søge om SU på et ansøgningsskema, som styrelsen har udarbejdet.

Skemaet udleveres på skolen sammen med en vejledning. Eleven skal aflevere eller sende sin ansøgning til skolen.

Efter at skolen har behandlet ansøgningen i overensstemmelse med de retningslinier, der er udarbejdet af styrelsen, sender skolen ansøgningerne til styrelsen.

Skolen skal sende ansøgningen senest 1 uge efter, at den er modtaget.

Ansøgningsfrister

Tildeling og ændring af SU sker tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgningen er afleveret på skolen. Sidste frist i 1996 for at aflevere en ansøgning er fredag den 1. november 1996. Ansøgninger, der er poststemplet den 1. november eller modtages på skolerne senest med posten mandag den 4. november, anses dog for rettidige.

Man kan desuden se bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, fx akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før fristens udløb.

Fristen den 1. november 1996 gælder ikke for elever, der flytter hjemmefra efter 1. november, og som af den grund søger støttetildelingen ændret.

Fristen gælder heller ikke for elever, der indskrives på uddannelsen efter 1. november.

Ansøgning om fravalg af SU skal skolen have senest den 15. i måneden før den første måned, fravalget/stoppet omfatter. Sidste frist er her 15. november - for at vælge december måneds SU fra.

13 Ændring af tildelt SU

Regulering af SU efter ansøgning

SUstyrelsen kan efter ansøgning fra støttemodtagere ændre støtten i løbet af støtteåret, hvis

1) eleven opfylder betingelserne for at få SU som udeboende i stedet for som hjemmeboende

2) eleven, der allerede får stipendium, nu også ønsker studielån, eller

3) forældrenes forhold ændrer sig.

Se side 30.

Oplysningspligt for støttemodtagere

En elev, som søger om at få tildelt SU eller om at få ændret sin tildeling af SU, skal give alle de oplysninger om sine forhold, som er nødvendige for støttetildelingen. Oplysningerne afgives under strafansvar på ansøgningsskemaet.

Sker der i løbet af støtteperioden ændringer i forholdene, skal eleven straks give oplysning herom til skolen, der skal give oplysningerne videre til SUstyrelsen. Det gælder oplysninger om

uddannelsens afbrydelse

uddannelsens afslutning før det tidspunkt, som er anført i den seneste støttemeddelelse

orlov fra uddannelsen

lønnede praktikperioder, som indgår som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af støttemeddelelsen

ændring i bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

tildeling af en anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne, fx folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, højskolestøtte, fast revalideringsydelse efter bistandsloven, kontanthjælp efter § 37 i bistandsloven under forrevalidering eller voksenuddannelsesstøtte (VUS) efter loven om voksenuddannelsesstøtte.

de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning falder under den fastsatte grænse. Det vil sige, at eleven har for få timer.

at forældrene i 2 år før støtteåret (dvs. for 1996 i kalenderåret 1994) har haft indtægter på Færøerne, i Grønland, indtægter i udlandet,der ikke er skattepligtige i Danmark eller skattefrie indkomster i Danmark. Det er kun 18 og 19-årige, der skal give disse oplysninger

Hvornår sker ændringen

Ved flytning den 1. i måneden gælder ændringen fra dette tidspunkt. Flytter man senere i måneden, gælder ændringen fra månedens udgang.

Ændring af støtten, fordi forældrenes forhold har ændret sig, sker enten fra måneden efter begivenheden eller fra støtteperiodens begyndelse.

Se side 30.

Når eleven skal have tildelt SU uafhængig af forældrenes indkomst, sker det fra måneden efter, at den pågældende fylder 20 år.

Hvis støtten bortfalder, fordi elevens forhold har ændret sig, fx fordi uddannelsen afbrydes, eleven får orlov, bliver studieinaktiv eller får anden offentlig støtte, bortfalder støtten fra den 1. i en måned, hvis ændringen sker fra dette tidspunkt. Sker ændringen på et senere tidspunkt i måneden, bortfalder støtten fra månedens udgang. Ved studieinaktivitet gælder endvidere, at det skal være meddelt eleven.

53Hvis det drejer sig om regulering af SU efter ansøgning, sker ændringen dog tidligst fra den måned, ansøgningen er afleveret på skolen. Se side 36

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Den tidligere støttemodtager skal give meddelelse til styrelsen om uddannelsens afslutning eller afbrydelse, hvis vedkommende tidligere har fået statslån eller studielån. Det gælder, selv om den pågældende ikke længere får SU.

Skolens oplysningspligt

Skolen skal, straks den er blevet bekendt med forholdene, give oplysning til styrelsen om forhold, som har betydning for tildeling af SU og tilbagebetaling af SU. Det gælder oplysninger om

uddannelsens afbrydelse

uddannelsens afslutning

orlov fra uddannelsen

ændring af bopælsstatus fra ude-boende til hjemmeboende

tildeling af anden offentlig ydelse, som f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, højskolestøtte, fast revalideringsydelse efter bistandsloven, kontanthjælp efter § 37 i bistandsloven under forrevalidering eller voksenuddannelsesstøtte (VUS) efter loven om voksenuddannelsesstøtte

lønnede praktikperioder, der indgår som et led i uddannelsen, uden at det er oplyst på støttelisten.

manglende studieaktivitet

at ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning falder under den fastsatte grænse. Det vil sige, at eleven har for få timer.

Se i øvrigt Vejledning om SU 96 til ungdomsuddannelser - Den Hvide Mappe - om skolernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte. Styrelsen sender mappen til alle skoler.

14 Administrationen af SU

SUstyrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, til daglig forkortet SUstyrelsen, er en styrelse under Undervisningsministeriet. SUstyrelsen administrerer sammen med skolerne statens uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende.

Styrelsens adresse er: Danasvej 30, 1780 København V.

Styrelsens telefontid er mandag - fredag kl. 10 - 15. Styrelsen har telefonnummer 33 26 86 00 ( gælder fra 16. oktober 1995) Faxnummeret er 31 23 75 70.

E-mail:a su.dk.

På styrelsens automatiske telefonsvarer - 33 25 11 55 - kan man døgnet rundt til almindelig telefontakst taste sig ind på generelle oplysninger om SU.

Skolen

Skolen skal informere og vejlede eleverne og give meddelelser videre til styrelsen.

De enkelte skoler varetager støttetildelingen sammen med styrelsen. Retningslinierne for skolernes opgaver m.v. er fastlagt i vejledning om skolernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte - den hvide mappe. Skolen modtager og behandler ansøgninger om uddannelsesstøtte, før de sendes videre til styrelsen. Skolen giver også dispensation fra hjemmeboendesatsen til unge under 20 år. Skolen træffer i disse sager den endelige administrative afgørelse. Heri ligger, at en sådan afgørelse ikke kan indbringes for SUstyrelsen og ankenævnet.

Endvidere afgør skolen spørgsmålet om studieaktivitet.

Afgørelser om studieaktivitet, der træffes af skolen, kan inden 4 uger indklages for SUstyrelsen. Først når styrelsens afgørelse foreligger, kan sagen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtte.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af SUstyrelsen om

1) grundlaget for tildeling og beregning af SU til en elev,

2) en elevs tilbagebetaling af SU

3) eftergivelse af for meget udbetalt SU

4) lønindeholdelse

kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer.

Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for et tidsrum af fire år. Ministeren har fastsat en forretningsorden for ankenævnets virksomhed.

Klager stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til SUstyrelsen, Danasvej 30, 1780 København V. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender SUstyrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.

Fristen for at indbringe en afgørelse for ankenævnet er fire uger efter meddelelsen af afgørelsen. Bliver fristen overskredet, kan ankenævnet indtil seks måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig. Det er kun den, som afgørelsen vedrører, der kan få sagen behandlet i ankenævnet.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten har telefonnummer 33 92 53 00.

Den kommunale ligningsmyndighed

Klager over forældrenes indkomstgrundlag, (se side 29) fastsat af skattemyndighederne, indgives til den kommunale ligningsmyndighed i forældrenes ligningskommune. Klagen indgives senest 4 uger efter, at meddelelsen om indkomstgrundlaget er modtaget fra SUstyrelsen.

SU-rådet

Undervisningsministeren har nedsat et råd - SU-rådet - der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om SU.

Rådets adresse er: Danasvej 30, 1780 København V. Bilag 1 Lov om uddannelsstøtte Bilag 2 Bekendtgørelse om statens uddannelsstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad Bilag 3 Beløb 1996 (*1995-niveau) Stipendium og studielån (højeste beløb) Pr. måned Årsbeløb Stipendium pr. md. før skat - 18 og 19 år Grundsats til alle: 1.108 kr.* Maksimalt tillæg afhængig af forældrenes indkomst: 637 kr.* Maksimum i alt 1.745 kr.* Grundsats til udeboende med dispensation: 2.215 kr.* Maksimalt tillæg afhængig af forældrenes indkomst: 1.243 kr.* Maksimum i alt 3.458 kr.* Stipendium pr. md. før skat - 20 år og derover Hjemmeboende: 1.745 kr.* Udeboende: 3.458 kr.* Studielån: 1.797 kr.* Slutlån: 4.634 kr.* Indkomst Fribeløb (indkomstgrænse uden støttereduktion) Mdr. med SU 3.493 kr.* 41.916 kr.1) Mdr. hvor stipendium og studielån er valgt fra eller ikke er søgt 11.158 kr.* Mdr. uden SU og ikke SUberettiget som følge af orlov fra uddannelsen 11.158 kr.* lønnet praktik (som en del af uddannelsen) 11.158 kr.* studieinaktivitet 11.158 kr.* ikke i uddannelse 19.918 kr.* ikke dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere 19.918 kr.* anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne. 19.918 kr.* i en uddannelse, der ikke giver ret til SU 19.918 kr.* Mdr. indtil kvartalet efter den uddannelsessøgende er fyldt 18 år 19.918 kr.* Tillæg pr. barn 16.135 kr.* Forældreindkomst (kun for 18-årige og 19-årige i ungdomsuddannelse) Grænse for maksimalt tillæg 191.900 kr.* Grænse for grundstipendium 335.331 kr.* Fradrag pr. søskende 20.369 kr.* Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter max. 1.370 kr.* 16.440 kr.* 1)Kun hvis SU i 12 mdr. Bilag 4 Stipendietabel pr. 1. januar 1996 i 1995-niveau (afhængig af forældreindkomsten) Gælder 18-årige og 19-årige. Tabellen vises med 1.000 kr.'s interval, men forhøjelsen af stipendiet sker jævnt. Bilag 4 Stipendietabel Forældres Stipendium Stipendium korrigerede hjemmeboende udeboende indkomst- (95-niveau) (95-niveau) grundlag *) pr. måned pr. måned kr. kr. kr. 335.331 og derover 1.108 2.215 335.000 1.109 2.218 334.000 1.114 2.227 333.000 1.118 2.235 332.000 1.123 2.244 331.000 1.127 2.253 330.000 1.132 2.261 329.000 1.136 2.270 328.000 1.141 2.279 327.000 1.145 2.287 326.000 1.149 2.296 325.000 1.154 2.305 324.000 1.158 2.313 323.000 1.163 2.322 322.000 1.167 2.331 321.000 1.172 2.339 320.000 1.176 2.348 319.000 1.181 2.357 318.000 1.185 2.365 317.000 1.189 2.374 316.000 1.194 2.383 315.000 1.198 2.391 314.000 1.203 2.400 313.000 1.207 2.409 312.000 1.212 2.417 311.000 1.216 2.426 310.000 1.220 2.435 309.000 1.225 2.443 308.000 1.229 2.452 307.000 1.234 2.461 306.000 1.238 2.469 305.000 1.243 2.478 304.000 1.247 2.487 303.000 1.252 2.495 302.000 1.256 2.504 301.000 1.260 2.513 300.000 1.265 2.521 299.000 1.269 2.530 298.000 1.274 2.539 297.000 1.278 2.547 296.000 1.283 2.556 295.000 1.287 2.565 294.000 1.292 2.573 293.000 1.296 2.582 292.000 1.300 2.591 291.000 1.305 2.599 290.000 1.309 2.608 289.000 1.314 2.617 288.000 1.318 2.625 287.000 1.323 2.634 286.000 1.327 2.643 285.000 1.332 2.651 284.000 1.336 2.660 283.000 1.340 2.669 282.000 1.345 2.677 281.000 1.349 2.686 280.000 1.354 2.695 279.000 1.358 2.703 278.000 1.363 2.712 277.000 1.367 2.721 276.000 1.371 2.729 275.000 1.376 2.738 274.000 1.380 2.747 273.000 1.385 2.755 272.000 1.389 2.764 271.000 1.394 2.772 270.000 1.398 2.781 269.000 1.403 2.790 268.000 1.407 2.798 267.000 1.411 2.807 266.000 1.416 2.816 265.000 1.420 2.824 264.000 1.425 2.833 263.000 1.429 2.842 262.000 1.434 2.850 261.000 1.438 2.859 260.000 1.443 2.868 259.000 1.447 2.876 258.000 1.451 2.885 257.000 1.456 2.894 256.000 1.460 2.902 255.000 1.465 2.911 254.000 1.469 2.920 253.000 1.474 2.928 252.000 1.478 2.937 251.000 1.483 2.946 250.000 1.487 2.954 249.000 1.491 2.963 248.000 1.496 2.972 247.000 1.500 2.980 246.000 1.505 2.989 245.000 1.509 2.998 244.000 1.514 3.006 243.000 1.518 3.015 242.000 1.522 3.024 241.000 1.527 3.032 240.000 1.531 3.041 239.000 1.536 3.050 238.000 1.540 3.058 237.000 1.545 3.067 236.000 1.549 3.076 235.000 1.554 3.084 234.000 1.558 3.093 233.000 1.562 3.102 232.000 1.567 3.110 231.000 1.571 3.119 230.000 1.576 3.128 229.000 1.580 3.136 228.000 1.585 3.145 227.000 1.589 3.154 226.000 1.594 3.162 225.000 1.598 3.171 224.000 1.602 3.180 223.000 1.607 3.188 222.000 1.611 3.197 221.000 1.616 3.206 220.000 1.620 3.214 219.000 1.625 3.223 218.000 1.629 3.232 217.000 1.634 3.240 216.000 1.638 3.249 215.000 1.642 3.258 214.000 1.647 3.266 213.000 1.651 3.275 212.000 1.656 3.284 211.000 1.660 3.292 210.000 1.665 3.301 209.000 1.669 3.310 208.000 1.673 3.318 207.000 1.678 3.327 206.000 1.682 3.336 205.000 1.687 3.344 204.000 1.691 3.353 203.000 1.696 3.362 202.000 1.700 3.370 201.000 1.705 3.379 200.000 1.709 3.388 199.000 1.713 3.396 198.000 1.718 3.405 197.000 1.722 3.414 196.000 1.727 3.422 195.000 1.731 3.431 194.000 1.736 3.440 193.000 1.740 3.448 192.000 1.745 3.457 191.900 og derunder 1.745 3.458

*) forældrenes samlede indkomstgrundlag med fradrag for søskende under 18 år i 1996.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →