Håndbog om SU til videregående uddannelser 1996

Håndbog om SU til videregående uddannelser 1996

To håndbøger

- mere målrettet

Et af de klareste signaler fra både de studerende og SU-medarbejderne på uddannelsesstederne har i de senere år været, at man ønskede materialet om SU gjort mere målrettet.

Nu var chancen der. Ny lov og ny bekendtgørelse med en klar opdeling.

Det har gjort det lettere at opfylde ønsket om et mere målrettet informationsmateriale - både til de studerende og til medarbejderne på uddannelsesstederne.

Til 1996 foreligger der

-------------------------------------------

Håndbog om SU til

ungdomsuddannelser 1996

Håndbog om SU til

videregående uddannelser 1996

To brochurer til de uddannelsessøgende

Det er ikke nok at drømme....

til dem, der starter på en ungdomsuddannelse

Når du skal videre...

til dem, der skal begynde på en

videregående uddannelse.

Dertil kommer en række temafoldere

SU - når du er udlænding

SU - når du skal læse i udlandet

SU - når du tjener penge

SU - når du skal have barn

SU - når du bliver forsinket

SU - når du er færdig SU - satser i 96

SU - fra gamle til nye regler

1. januar 96

SU - og sund mad

--------------------------------------------

Satser 96

Bemærk at alle satser er i 95-niveau. Beløbene her i håndbogen vil derfor være markeret med en *.

Efter SU-loven skal satserne reguleres hvert år. Det sker på grundlag af en tilpasningsprocent for finansåret, som Finansministeriet beregner efter oplysninger fra Dansk Arbejdsgiverforening om lønudviklingen. Da håndbogen gik i trykken 1. september 95, forelå disse oplysninger ikke. Når de korrekte satser til 96 foreligger, sender vi meddelelse til alle uddannelsessteder og får lavet en særlig folder med 96-satserne til de studerende. »SU - så meget kan du få«.

Redaktionen af begge håndbøger er sluttet 1. september 1995. Kommer der nye regler, vil vi orientere uddannelsesstederne, så de studerende kan blive underrettet.

I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem håndbøgerne og gældende regler, er det reglerne, der er gældende.

På SUstyrelsens servicetelefon 33 25 11 55 kan man døgnet rundt taste sig ind på generelle oplysninger om SU, herunder eventuelle nye regler.

Med venlig hilsen

SUstyrelsen

Indhold

Nye regler

1 Kort om SU til videregående uddannelser 2 Stipendium Hjemmeboende eller udeboende Stipendium til undervisningsafgift Ph.d.-stipendium Skat af SU 3 Lån Tilbagebetaling af statslån, studielån og slutlån. Tilbagebetaling af statsgaranterede studielån. 4 Videregående uddannelser der giver ret til støtte Godkendte uddannelser Godkendelse af uddannelser Løn under uddannelsen 5 Støttetid i klippekortet Støtte i klippekortet Klip ved fødsel Slutlån Dobbeltklip - opsparing af klip Dobbeltklip før en periode med lønnet praktik Overgangsregler 6 Studieaktivitet Studerende, der har påbegyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988 Slutlån Uddannelsesstedet skal underrette styrelsen om inaktivitet 7 Egne økonomiske forhold Fribeløbet Fribeløbet forhøjes Egenindkomst Indkomstkontrol for 1996 Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte (FM-gæld) 8 Anden offentlig støtte 9 SU med til udlandet Uddannelser i udlandet Studieophold i udlandet 10 Udlændinge 11 Ansøgningsprocedure Tildeling af støtte fra 1. januar 1996 Ansøgningsskema Ansøgningsfrister 12 Ændring af tildelt støtte Regulering af SU efter ansøgning Oplysningspligt for støttemodtagere Hvornår sker ændringen Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere Uddannelsesstedets oplysningspligt 13 Administrationen af SU SUstyrelsen Uddannelsesstederne Ankenævnet for Uddannelsesstøtten Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning SU-rådet 14 Bilag Bilag 1: Lov om statens uddannelsesstøtte - nr. 448 af 14. juni 1995 Bilag 2: Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad (SU-bekendtgørelsen)- nr. 671 af 7. august 1995 Bilag 3: Beløb 96 (95-niveau)

15 Stikordsregister

Nye regler for videregående uddannelser

SU-reglerne er blevet ændret på en række områder. En enkelt ændring er gældende allerede fra 1995. De øvrige ændringer gælder fra 1. januar 1996.

Ændringen fra 1995

En studerende, der bliver mor, har mulighed for at få dobbeltklip, hvis fødslen/adoptionen er sket efter 1. april 1995.

Ændringer fra 1. januar 1996

1) I klippekortet gives kun uddannelsesstøtte til videregående uddannelse. Støtte til supplering og ungdomsuddannelse gives altid uden for klippekortet.

2) Der stilles et klippekort på 70 klip til rådighed for de studerende. Til den enkelte uddannelse gives dog kun et antal klip, der svarer til den normerede studietid + 12 måneder.

3) Forsinkelsesklippene afskaffes. De er afløst af de nævnte 12 måneder oven i den normerede studietid.

4) Studieaktivitetskravet lempes, således at den studerende betragtes som studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen.

5) Ved fødsel eller adoption 1. januar 1996 eller senere kan både moderen og faderen få fødselsklippene udbetalt som dobbeltklip.

6) Tilbagebetalingskrav på grund af overskridelse af fribeløbet i 1996 og følgende år lempes.

7) Fristen for at klage til SUstyrelsen over afgørelser om støttetildelingen truffet af uddannelsesstederne er 4 uger. Klager over afgørelser truffet af uddannelsesstederne under universitetsloven og af ingeniørhøjskolerne skal stiles til SUstyrelsen og sendes til uddannelsesstederne.

1. Kort om SU til videregående uddannelser

Statens uddannelsesstøtte består af

- stipendium

- studielån

- slutlån

-----------------------------------------------------

Studerende, der bor hos forældrene, kan få 1.745 kr.*

i stipendium om månden.

Studerende, der er udeboende, kan få 3.458 kr.* i

stipendium om måneden.

Studielånet er på 1.797 kr.* om måneden.

Slutlånet er på 4.634 kr.* om månden.

-----------------------------------------------------

Stipendium og studielån tildeles sammen. Slutlån tildeles alene.

SUstyrelsen giver SU til studerende fra kvartalet efter, at de er fyldt 18 år. Se kapitel 2 og 3 .

Studerende på en videregående uddannelse får stipendium og studielån i klippekortet. Der gives som udgangspunkt støtte i en periode svarende til den normerede studietid for uddannelsen + 12 måneder. Støtte tildeles inden for et 6-årigt klippekort med 70 klip. Se kapitel 5 om støttetid .

Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt

Den studerende skal gå på en uddannelse, der giver ret til støtte. Se kapitel 4 . Der er mulighed for støtte til uddannelser i udlandet. Se kapitel 9 .

Den studerende skal være studieaktiv. Det betyder bl.a., at den studerende skal gå til prøver, følge obligatorisk undervisning og aflevere obligatoriske opgaver m.v. Se kapitel 6 .

Den studerende må ikke samtidig få anden form for offentlig støtte, der sigter på at dække de almindelige leveomkostninger. Se kapitel 8 .

Den studerende skal være dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere. Se kapitel 10 om udlændinges mulighed for at få SU .

Der er loft over, hvor meget den studerende må tjene ved siden af SU. Overskrides det, bliver noget af det overskydende beløb krævet tilbagebetalt efter støtteårets udløb. Se kapitel 7 .

2. Stipendium

--------------------------------------------------- Den enkelte studerende kan højst få: pr. måned Hjemmeboende 1.745 kr.* Udeboende 3.458 kr.* ---------------------------------------------------

Der tildeles ikke stipendium for mindre end en måned. Stipendium tildeles tidligst fra den måned, hvor uddannelsen begynder. Begynder en uddannelse senere end den 20. i en måned, kan der dog tidligst gives støtte fra måneden efter.

SUstyrelsen udbetaler stipendier forud i månedlige rater til den studerendes konto i et pengeinstitut i Danmark.

Den endelige tildeling af støtte er dog afhængig af, hvor meget den studerende tjener. Se kapitel 7 .

Hjemmeboende eller udeboende

Studerende, der i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller som rent faktisk bor hos forældrene, er hjemmeboende.

Studerende, der står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældres, og som ikke, udover ferier og søn- og helligdage, jævnligt bor hos forældrene, er udeboende.

Det er den studerendes bopælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om der tildeles støtte som hjemmeboende eller udeboende.

Når der første gang søges støtte, eller når støtteudbetalingen søges genoptaget eller ændret, bekræfter den studerende under strafansvar med sin underskrift på ansøgningen, at oplysningerne om bopælsstatus på det ovennævnte tidspunkt er rigtige.

Ændrer den studerende bopælsstatus til hjemmeboende efter at have været udeboende, skal styrelsen straks have besked. Bliver den studerende udeboende, kan stipendiet forhøjes efter ansøgning, se side 39 .

En studerende skal når som helst ved fremlæggelse af huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor støtte er modtaget som udeboende.

Studerende, der får støtte til uddannelse eller studieophold i udlandet er udeboende, uanset hvilken adresse de er tilmeldt i folkeregistret, hvis de ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Stipendium til undervisningsafgift

Uddannelser, hvor der betales undervisningsafgift, kan godkendes som støtteberettigende, enten alene for så vidt angår leveomkostningerne, eller både for så vidt angår leveomkostninger og undervisningsafgift.

Stipendiet til undervisningsafgift svarer pr. måned til 85 procent af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på årsbasis, dog højst 1.370 kr.* pr. måned med støtte.

Der kan gives et ekstra stipendium som tilskud til undervisningsafgift til private, erhvervsrettede uddannelser i Danmark. Dog gives der ikke stipendium til undervisningsafgift til uddannelser, hvor det er besluttet at erstatte stipendiet med et tilskud til uddannelsesstederne. Stipendiet gives heller ikke til uddannelser ved uddannelsessteder, som i forvejen modtager offentlige tilskud. Endelig gives der ikke stipendium til undervisningsafgift til offentligt anerkendte, private uddannelser.

Specielt med hensyn til støtte til uddannelse i udlandet gælder, at stipendium til undervisningsafgift kun gives til uddannelser, der dækker et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her i landet. Se side 36 .

Man kan godt få stipendium til undervisningsafgift til de uddannelser i udlandet, der er opført på positivlisten.

Der gives ikke stipendium til undervisningsafgift under studieophold i udlandet.

Overgangsregler

Stipendium til undervisningsafgift til en række uddannelser her i landet er faldet bort fra 1. juli 1993. Studerende, der er begyndt på en sådan uddannelse inden da, kan dog fortsat få stipendium til dækning af undervisningsafgift til resten af uddannelsen.

Ph.d.-stipendium

Højere læreanstalter, som tilbyder ph.d.-studier, og en række andre institutioner, råd mv. kan give ph.d.-stipendium til studerende, som er indskrevet til et ph.d.-studium.

Der kan gives op til 149 stipendierater, bortset fra supplerende stipendierater i forbindelse med sygdom, fødsel eller adoption. Der kan gives flere stipendierater pr. måned. En stipendierate svarer til en støtterate for en udeboende SU-støttemodtager, dvs. 3.458* kr. i 96.

Ph.d.-stipendium gives normalt for en 3-års periode efter opnået kandidatgrad. Men studerende kan, også før de har opnået kandidatgraden, blive optaget på ph.d.-studiet og få ph.d.-stipendium samtidig med almindelig uddannelsesstøtte. Se side 29 om ph.d.-stipendium i forhold til egenindkomst og fribeløb .

Skat af SU

SU-stipendier er skattepligtig A-indkomst. SUstyrelsen har derfor trukket skat af stipendiet, inden det udbetales.

Stipendium til dækning af undervisningsafgift i udlandet er skattefrit.

Forskudsregistrering

Hvis det af de oplysninger, som SUstyrelsen har registreret om den pågældende, fremgår, at der skal tildeles støtte i 1996, foretager SUstyrelsen i efteråret 1995 en foreløbig beregning af SU-stipendiet og indberetter det til skattevæsenets forskudsregistrering. Det er derfor kun nødvendigt, at den studerende indsender et forskudsskema for det kommende år til sin kommune, hvis der i 1996 er væsentlige ændringer i forhold til 1994 i indkomster/fradrag ved siden af SU-stipendiet, eller hvis den studerende forventer at få væsentligt mere i stipendium i 1996, end styrelsen umiddelbart kan tildele, fx fordi den pågældende begynder på en ny uddannelse efter sommerferien.

I december måned får de studerende en forskudsopgørelse fra skattevæsenet. Heraf fremgår, hvilke skatteoplysninger SUstyrelsen bruger, når der skal trækkes skat fra 1. januar det følgende år. Bemærk , at de oplysninger om SU, som Told- og Skattestyrelsen giver på forskudsopgørelsen, kun er til brug for skattevæsenet ved fastlæggelse af en foreløbig trækprocent, og ikke en tildeling af SU.

Når der trækkes skat af stipendium, er det hovedreglen, at SUstyrelsen bruger oplysningerne fra hovedkortet, og den studerende får udleveret bikortet. Hvis den studerende i stedet ønsker, at styrelsen skal bruge bikortets oplysninger (trækprocent alene), skal den pågældende henvende sig til den lokale skatteforvaltning. Hvis den studerende skal have frikort, får den studerende selv et frikort svarende til forventet A-indkomst ud over stipendium. SUstyrelsen får automatisk resten af frikortet til brug ved udbetalingen af stipendiet.

Søger den studerende først stipendium for 1996 efter at have fået sin forskudsopgørelse, vil hovedkortet normalt automatisk blive overført til SUstyrelsen, og den studerende vil selv få tilsendt bikortet.

Har den studerende frikort, når SU søges, skal den studerende helst i god tid aflevere det på det lokale skattekontor. Sker det ikke, giver skatteforvaltningen dog den studerende besked, når frikortet skal afleveres. Men det kan så betyde, at støtteudbetalingen bliver forsinket. Den studerende vil herefter få en ændret forskudsopgørelse.

Hvis den studerende stadig skal have frikort, vil frikortet blive delt mellem den studerende og SUstyrelsen. Den studerende får et frikort, der lyder på det beløb, som pågældende er forskudsregistreret til at tjene ved siden af SU-stipendiet, og SUstyrelsen vil få resten af frikortet.

For at få ændret skattetrækket med virkning fra første støtteudbetaling pr. 1. januar 1996 skal den studerende henvende sig til det lokale skattevæsen i så god tid, at det ændrede skattekort kan være indberettet til SUstyrelsen senest den 22. december 1995. Skatteforvaltningen kan have en vis ekspeditionstid.

For lidt eller for meget skat

SUstyrelsen udbetaler ikke for meget trukket skat. Det er altid den lokale skatteforvaltning, der skal tage stilling til, om der er trukket for lidt eller for meget i skat af stipendiet. Det kan fx ske, hvis trækgrundlaget er ændret så sent, at ændringen ikke kan nå at få virkning for den kommende udbetaling.

Ændringer skal normalt foretages senest den 15. i måneden for at få virkning for den kommende måneds udbetaling.

Det er også den lokale skatteforvaltning, der regulerer for lidt eller for meget trukket skat, og det er skatteforvaltningen, der bestemmer, hvordan reguleringen skal ske. Skatteforvaltningen udbetaler normalt kun for meget trukket skat, hvis den studerende opfylder en række betingelser - nærmere oplysninger fås hos skatteforvaltningen.

Skattekort

Den studerende skal ikke aflevere sit (papir-) skattekort, hovedkort, bikort eller frikort til SUstyrelsen eller uddannelsesstedet. Styrelsen får automatisk oplysninger om trækgrundlaget fra skattemyndighederne i elektronisk form.

Støttemeddelelsen

Støttemeddelelsen vil udover oplysninger om tildelt støtte og grundlaget herfor også indeholde oplysninger om, hvad der vil blive udbetalt i stipendium pr. måned, og hvad der eventuelt er eller vil blive trukket i skat.

Ændring i støtten

Ved ændring af uddannelsesstøtten (fravalg, dobbeltklip, fra hjemmeboende til udeboende eller andet) skal den studerende henvende sig til uddannelsesstedet. Skattemyndighederne får oplysning om det nye stipendiebeløb direkte fra styrelsen.

Perioder uden støtte

I perioder uden støtte (fx lønnet praktik, fravalgsmåneder) vil den studerende af skattemyndighederne få tilsendt sit skattekort til brug hos en eventuel anden arbejdsgiver. Når støtten genoptages, vil styrelsen automatisk få skattekortet igen i elektronisk form.

Uddannelsens ophør m.v.

Når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, giver SUstyrelsen besked til skattevæsenet om, at den studerende ikke i resten af året får SU-stipendium, således at skattevæsenet kan sende den studerende et eventuelt revideret skattekort. Det samme sker, hvis retten til støtte af andre grunde ophører (fx alle klip er brugt).

Ændring i anden indkomst/fradrag

Ved ændret indkomst, bortset fra stipendium, eller ændret fradrag skal den studerende henvende sig til sit lokale skattevæsen og kun til skattevæsenet. Styrelsen får automatisk de nye skatteoplysninger fra skattemyndighederne og udskriver en ny støttemeddelelse til den studerende, hvoraf det ændrede trækgrundlag fremgår.

Krav om tilbagebetaling af stipendium fra indeværende støtteår

Det drejer sig om følgende krav

ophørskrav

inaktivitetskrav

andre krav, forudsat kravene rejses inden udgangen af støtteåret.

Denne type krav rejses normalt efter et nettoprincip. Det betyder, at alene det udbetalte stipendium (efter skattetrækket) kræves tilbagebetalt fra den studerende. Rejses disse krav efter støtteårets udgang, rejses de efter et bruttoprincip. Se nedenfor.

Krav om tilbagebetaling af stipendium fra tidligere støtteår

Det drejer sig om følgende krav

indkomstkontrolkrav

andre krav, som rejses efter udgan- gen af det støtteår, kravet vedrører.

Disse krav rejses normalt efter et bruttoprincip. Det betyder, at både det udbetalte stipendium og den skat, styrelsen har trukket, kræves tilbagebetalt fra den studerende. Den studerende skal så henvende sig til skattevæsenet for at få reguleret eventuelt for meget betalt skat.

Kravet kan både for tidligere og nuværende støtteår omfatte tilbagebetaling af lån. Men lån er ikke skattepligtige. Se også side 32 .

3. Lån

Den studerende kan få 1.797 kr.* i studielån (lån 6) pr. måned sammen med stipendium. Der gælder de samme betingelser for at modtage studielån som for at modtage stipendium, se side 7 .

Slutlån

Hvis en studerende har opbrugt sine støttemuligheder i klippekortet og er i det sidste år af en videregående uddannelse, har den pågældende mulighed for at søge slutlån.

Slutlånet er i 1996 på 4.634 kr.* om måneden.

En studerende kan få slutlån i højst 12 måneder. Perioden kan dog forlænges, hvis den studerende bliver forsinket på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Se side 22 .

Når slutlåneraterne er udbetalt, administreres slutlånet som et almindeligt studielån af låntype 6, både med hensyn til forrentning og tilbagebetaling. Har den studerende i forvejen studielån af låntype 6, bliver et slutlån lagt oven i dette studielån. I alle opgørelser fra SUstyrelsen vil et slutlån fremtræde som (en del af) lån 6.

Udbetaling

Udbetaling af studielån og slutlån sker forud i månedlige rater til den studerendes pengeinstitut i Danmark. Første udbetaling af lån sker ca. en uge efter, at det underskrevne gældsbrev er modtaget i SUstyrelsen. Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis den studerende ikke har sendt gældsbrevet retur med sin underskrift senest den 15. december 1996.

Forrentning

Låneraterne forrentes fra den 1. i måneden efter udbetalingen. Lånet og de påløbne renter forrentes i uddannelsesperioden med 4 procent om året. Denne rente kan ved lov ændres for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det. Efter uddannelsesperiodens ophør forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto med et procenttillæg eller -fradrag. Procenttillægget eller fradraget fastsættes hvert år på finansloven. Tillægget kan ikke overstige 1. Det er for 1995 fastsat til 0. Den 1. september 1995 var diskontoen - og dermed renten efter uddannelsesperiodens ophør - 5 procent om året.

Uddannelsesperioden

Ved uddannelsesperioden forstås den tid, hvor den studerende gennemgår en uddannelse, der enten giver ret til uddannelsesstøtte eller er en offentligt anerkendt uddannelse, ulønnet eller lønnet, som er af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Ph.d-studiet medregnes i uddannelsesperioden.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsesperioden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og er af en sådan art, at den vil kunne offentligt anerkendes i Danmark, forudsat de øvrige betingelser er opfyldt.

Uddannelsesperioden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes. Genoptager låntager uddannelsen eller begynder på en ny uddannelse, som opfylder de nævnte betingelser, herunder et Ph.d.-studium, vil studielånet blive forrentet med en uddannelsestidsrente på 4 procent om året i den nye uddannelsesperiode, og tilbagebetalingen af lånene vil blive udskudt til efter uddannelsens ophør.

Får låntager på ny SU eller ph.d.-stipendium, vil dette ske automatisk. Får låntager derimod ikke SU eller ph.d.-stipendium, skal SUstyrelsen have dokumentation for, at uddannelsen opfylder de ovennævnte betingelser og oplysning om, hvornår låntager genoptog/begyndte uddannelsen, og hvornår den forventes afsluttet.

Er der gået 15 måneder eller mindre, fra den forrige uddannelse ophørte, til uddannelsen bliver genoptaget, eller til en ny uddannelse påbegyndtes, vil den mellemliggende periode blive betragtet som uddannelsesperiode med hensyn til forrentningen af lånet.

Styrelsen kan bestemme, at låntagers uddannelsesperiode skal betragtes som ophørt, selvom låntager ikke har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Indkomstkontrol

Når året er gået, kontrollerer SUstyrelsen alle støttemodtageres indkomst i det pågældende år. Der sker herefter en endelig beregning og tildeling af den enkelte støttemodtagers uddannelsesstøtte. Viser det sig, at lånet, som støttemodtager fik udbetalt, er modtaget helt eller delvis med urette, vil SUstyrelsen kræve det for meget udbetalte lånebeløb tilbagebetalt straks med tillæg af 7 procent, se afsnittet om indkomstkontrol på side 31 . Lånets hovedstol vil blive nedsat med det tilbagekrævede lånebeløb, og forrentningen af lånet vil blive korrigeret på grundlag af den ændrede hovedstol. Det er således kun et evt. resterende lånebeløb, der skal tilbagebetales som lån.

--------------------------------------------------------

Lån 4 er statslån ydet i støtteårene 1982/83 - 1987/88.

Lån 5 er studielån ydet i støtteårene

1988/89 - 1990.

Lån 6 er studielån ydet fra og med støtteåret 1991.

--------------------------------------------------------

Tilbagebetaling af statslån, studielån og slutlån

Slutlån, som er ydet fra og med 1994, administreres som lån 6.

Forrentning

Låneraterne forrentes fra den 1. i måneden efter udbetalingen.

Lån 4 forrentes i uddannelsesperioden med den til enhver tid gældende diskonto minus 3 procent om året. Efter uddannelsesperiodens ophør forrentes gælden med diskontoen plus 1 procent om året.

Lån 5 og lån 6 (inkl. evt. slutlån) forrentes i uddannelsesperioden med 4 procent om året. Efter uddannelsesperiodens ophør forrentes gælden med diskontoen plus et tillæg (på højst 1) eller minus et fradrag. Tillægget/fradraget fastsættes på finansloven for et år ad gangen. Det er for 1995 fastsat til 0.

Tilbagebetalingstidspunkt

Tidspunktet for, hvornår tilbagebetalingen af lånet/lånene skal begynde, afhænger af, i hvilket støtteår låntager har afsluttet eller afbrudt den senest påbegyndte uddannelse, og hvilke låntyper der er tale om, se oversigten side 14.

Låntagere med lån 4 og/eller lån 5 - og evt. lån 6 (inkl. evt. slutlån) - skal begynde tilbagebetalingen af lånet/lånene med påløbne renter 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt, dog tidligst 1. august.

Låntagere, som alene har lån 6 (inkl. evt. slutlån), dvs. som kun har fået lån efter 1. januar 1991, skal begynde tilbagebetalingen af lånet med påløbne renter 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt, dvs. en 1. januar.

Der kan ikke fastsættes tidligere tilbagebetalingstidspunkter. Men der er altid mulighed for at foretage frivillige indbetalinger, før tilbagebetalingstidspunktet er indtrådt, se afsnittet om frivillige indbetalinger på side 15.

Tilbagebetalingsperiode og ydelse

SU-lån skal tilbagebetales med lige store ydelser hver anden måned. Det er gældens størrelse for det enkelte lån på tilbagebetalingstidspunktet, der bestemmer tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse for hvert lån for sig.

For låntagere med både lån 5 og lån 6 fastsættes tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse for hvert af disse to lån ud fra den samlede gæld for de to lån.

Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og ved gæld under 10.000 kr. er perioden højst 7 år. Ydelsen kan dog ikke være mindre end 200 kr. hver anden måned for hvert lån. For låntagere med både lån 5 og lån 6 gælder det for den samlede ydelse for de to lån. Låntager kan, efter at tilbagebetalingen

er begyndt, aftale en højere ydelse for at afkorte tilbagebetalingsperioden.

Indbetalinger på lånet dækker først evt. gebyrer, dernæst tilskrevne renter og endelig hovedstolen (det lånte beløb).

Tilbagebetalingen skal begynde på følgende tidspunkt

--------------------------------------------------------------------- Uddannelsen er Låntager har alene Låntager har andre lån afsluttet lån 6 (inkl. slutlån), dvs. lån 4 og/eller lån eller afbrudt i dvs. har kun fået lån 5 og evt. lån 6 efter 1. januar 1991 (inkl. slutlån) --------------------------------------------------------------------- 1996 1. januar 1998 1. august 1998 1997 1. januar 1999 1. august 1999 1998 1. januar 2000 1. august 2000 osv. osv. osv. --------------------------------------------------------------------- Længden af den tilbagebetalingsfrie periode: Uddannelsen er Låntager har alene Låntager har andre lån afsluttet lån 6, (inkl. slutlån) dvs. lån 4 og/eller lån eller afbrudt i fx dvs. har kun fået lån 5 og evt. lån 6 efter 1. januar 1991 (inkl. slutlån) --------------------------------------------------------------------- januar 23 måneder 30 måneder juni 18 måneder 25 måneder december 12 måneder 19 måneder ---------------------------------------------------------------------

Udsættelse/lempelse

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

Frivillige indbetalinger

Vil låntager gerne betale af på sit/sine lån før det tilbagebetalingstidspunkt, som er fastsat i loven, kan låntager når som helst indbetale beløb efter eget ønske til SUstyrelsens girokonto nr. 9 68 15 66 Det sker på almindelige indbetalingskort fra posthuset eller et pengeinstitut. Låntager skal skrive personnummer og låntype på indbetalingskortet. Sådanne beløb vil blive brugt til først at dække de tilskrevne renter og dernæst hovedstolen.

Rentefradrag

Spørgsmål om fradrag for renteudgifter skal rettes til det lokale skattevæsen.

Frivilligt betalte renter kan fra og med 1994 trækkes fra på selvangivelsen for det år, hvor renterne er betalt.

Tilbagebetaling af statsgaranterede studielån

Tildeling af uddannelsesstøtte i form af statsgaranti for studielån i pengeinstitutter ophørte den 31. juli 1993.

Hypotekbanken (se side 49) administrerer statens garantiforpligtelser for studielån i pengeinstitutterne. Disse lån forrentes under og efter uddannelsen med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af det pågældende pengeinstitut.

Låntager er normalt først forpligtet til at begynde tilbagebetalingen af lånet et år efter det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller afbrydes.

Hypotekbanken kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et tidligere tidspunkt, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

I garantierklæringen er angivet et forventet afslutningstidspunkt, som pengeinstituttet retter sig efter.

Hvis der er udstedt flere garantierklæringer, retter pengeinstituttet sig efter det forventede afslutningstidspunkt i den senest udstedte erklæring. Hvis låntager ikke har afsluttet uddannelsen på det forventede tidspunkt, kan Hypotekbanken fastsætte et nyt, hvis låntager retter henvendelse herom med dokumentation for stadig at være under uddannelse.

Aftale om tilbagebetalingen skal inden tilbagebetalingstidspunktet indgås skriftligt mellem låntageren og pengeinstituttet på en formular, der er forhåndsgodkendt af Hypotekbanken.

Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Garantien ophører senest 15 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, men kan forlænges af Hypotekbanken, når omstændighederne taler for det.

Pengeinstituttet kan træffe afgørelse om at udsætte indgåelsen af en tilbagebetalingsordning, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel eller værnepligt ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning. Låntager skal rette henvendelse herom til pengeinstituttet med dokumentation for det pågældende forhold.

Udsættelse gives for højst 6 måneder ad gangen og indtil maksimalt 4 år efter uddannelsens ophør.

Hvis låntager ikke kan overholde en allerede indgået tilbagebetalingsordning, kan en midlertidig nedsættelse af ydelsen eller en midlertidig udsættelse med tilbagebetalingen ligeledes aftales direkte med det pågældende pengeinstitut uden henvendelse herom til Hypotekbanken. Indgår låntager ikke aftale om tilbagebetaling, eller betaler låntager ikke ydelserne til tiden, forfalder gælden til fuld indfrielse, og pengeinstituttet kan forlange lånet indfriet af Hypotekbanken.

Tilskud til tilbagebetaling

Låntager kan efter ansøgning og på visse betingelser få tilskud til afvikling af lånet.

Ansøgning skal være Hypotekbanken i hænde senest den 1. februar forud for tilskudsårets begyndelse. Tilskudsåret går fra 1. april - 31. marts. Tilskud tildeles for et år ad gangen.

Ansøgningsskema med nærmere oplysninger om ordningen, herunder om betingelserne for tildeling af tilskud, fås i alle pengeinstitutter fra begyndelsen af december forud for tilskudsåret.

4. Videregående uddannelser der giver ret til støtte

---------------------------------------------------------------------

Godkendte uddannelser

A fspændingspædagog

agrarøkonom

agronom

arkitekt

B andagist

beklædningsdesigner (Margrethe-Skolen,Københavns Mode- og Design-skole, Columbine Skolen, Hillevi van Deurs, Nordsjællands Sy-, Design- og Tilskæreskole og Else Saran Skolen)

bevægelsespædagog

bibliotekar

billedjournalist

billedkunst ved kunstakademierne

blomsterbinderkursus

byggetekniker

bygningskonstruktør

C and.pæd. (Danmarks Lærerhøjskole)

civilingeniør

D atamatiker

designuddannelsen (Danmarks Design Skole og Kunsthåndværkerskolen i Kolding)

diplomingeniør

dyrlæge (veterinær)

E ksportingeniør

eksportskoleuddannelsen

eksporttekniker

elektroinstallatør/stærkstrømstekniker

elektroniktekniker

ergoterapeut

ergoterapeut, videreuddannelse

erhvervssproglige uddannelser på handelshøjskolerne, bachelor- og kandidatuddannelser

erhvervsøkonomiske uddannelser på handelshøjskolerne, bachelor- og kandidatuddannelser

ernærings- og husholdningsøkonom

eurytmist

export/management engineer

F armaceut

filmskoleuddannelsen

fiskeriteknolog

fiskeskipper af 1. grad

fysioterapeut

fysioterapeut, videreuddannelse

G artneritekniker

gastekniker

grafonom (Grafisk Højskole)

gvs-mesterkursus

H andelsakademiuddannelser (ikke alle er godkendt)

hortonom

hospitalslaborant, ledende/instruerende

hotel- og restaurationsuddannelsen

husholdningsvidenskab (Nordisk Højskole)

håndarbejdslærer

I drætslærer (Paul-Petersens institut)

J ordbrugsøkonom

jordemoder

journalist

K emotekniker

kirkemusikskoler (Vestervig og Løgumkloster)

klinisk tandtekniker

konservator (Kunstakademiets Konservatorskole)

konserveringstekniker (Kunstakademiets Konservatorskole)

kort og landmålingstekniker

kunstpædagog

Kvalitets- og måletekniker

L aborant

laboratorietekniker

landbrugstekniker

landbrugsuddannelser driftsleder m/grønt bevis driftsleder m/grønt diplom

landinspektør

levnedsmiddelingeniør

levnedsmiddelkandidat

levnedsmiddeltekniker

lærer

M arkedsøkonom

maskinmester

maskintekniker

mejeritekniker

miljøtekniker

modeltekniker

moderne dans (Danseprojektet)

musikkonservatorieuddannelserne

muskelterapeut (Roskilde Muskelterapeut Skole)

P astoralseminariet

pilot (Skolen for Luftfartsuddannelserne)

produktudvikler

pædagog

R evisorkandidat

rytmikpædagog

sceneinstruktør/scenograf (Statens Teaterskole)

skibsfører

skovbrug (forstkandidat)

skovtekniker

skuespiller

socialrådgiver

specialkursus i husholdning ved Århus Universitet

sygeplejerske

sygeplejerskehøjskole, videreuddannelse ved Danmarks

T andlæge

tandplejer

teatertekniker (Statens Teaterskole)

tegnsprogstolk (Handelshøjskolen i København)

textil- og beklædningstekniker

træneruddannelse (Trænerskolen Aalborg)

trætekniker

tv-uddannelse (Den Danske Filmskole)

U niversiteternes bachelor-,

kandidat- og magisteruddannelser

V vs-tekniker.

---------------------------------------------------------------------

Godkendelse af uddannelser

SUstyrelsen godkender videregående uddannelser, der er offentligt anerkendte, som støtteberettigende. Uddannelsen skal foregå ved et offentligt anerkendt uddannelsessted, være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Ansøgning om godkendelse som støtteberettigende uddannelse sendes til SUstyrelsen af uddannelsesstedet eller af den myndighed eller organisation, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen.

Med ansøgningen skal sendes oplysninger om uddannelsens indhold. Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger om, hvilken offentlig myndighed der har anerkendt den.

Undervisningsministeriet kan herudover godkende en privat uddannelse i Danmark som støtteberettigende, selv om den i øvrigt ikke er offentligt anerkendt. Uddannelsen skal være tilrettelagt som ulønnet heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

Uddannelsen skal desuden være en videregående uddannelse og give en erhvervskompetence, der umiddelbart og påviseligt kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Den skal have et indhold og en kvalitet, der står mål med dansk undervisningsstandard, og må ikke have et snævert erhvervssigte.

Og endelig må uddannelsestiden maksimalt svare til den normerede uddannelsestid for lignende offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, hvis sådanne findes. Se om stipendium til undervisningsafgift side 8.

Løn under uddannelsen

SUstyrelsen godkender en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter lønnet praktik, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Uddannelsen godkendes som støtteberettigende i undervisningsperioderne. Disse perioder fastsættes i hele måneder og afrundes opad til nærmeste antal hele måneder. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik. Se side 23 om muligheden for at få dobbeltklip i måneden før første lønnede praktikperiode i uddannelsen.

5. Støttetid

---------------------------------------------------------------------

Klippekortet er det populære navn for den ordning, hvorefter man til

en videregående uddannelse får tildelt et bestemt antal måneders

støtte, som man kan bruge som et klippekort.

Man får dog aldrig et kort i hånden, der skal klippes i. Der er

alene tale om en målestok for, hvor lang tid man kan få støtte.

Et klip = En måneds stipendium og studielån.

Når klippene er brugt, kan den studerende få slutlån i de sidste

12 måneder af en videregående uddannelse En studerende kan

normalt få slutlån i højst 12 måneder.

---------------------------------------------------------------------

Støtte i klippekortet

Støtte i klippekortet gives til videregående uddannelser

Den studerende får et klippekort til 6 års videregående uddannelse (rammen på 70 klip). Til den enkelte uddannelse kan der dog højst tildeles støtte til normeret studietid + 12 måneder (støttetiden).

Hver gang den studerende begynder på en ny videregående uddannelse, tildeles der klip til den normerede studietid + 12 måneder, så længe der er plads inden for rammen på 70 klip.

Ved beregningen af normeret tid tages der hensyn til, at der ikke udbetales støtte i august, hvis uddannelsen begynder i september, og heller ikke for juli, når uddannelsen slutter i juni.

Er den normerede studietid på mere end 58 måneder, udvides rammen på 70 klip, så den kommer til at svare til normeret studietid + 12 klip.

Støttetiden kan efter ansøgning forlænges med klip, der er sparet op i en tidligere gennemført uddannelse, ved at den studerende i den tidligere uddannelse har brugt færre klip end uddannelsen var normeret til med tillæg af dispensationsklip og forbrugte fødselsklip.

Klip brugt på forhånd

Klip, der er brugt i tidligere uddannelser (afbrudte eller afsluttede), trækker fra i rammen på 70 klip.

Perioder, hvor den studerende har fået visse former for anden offentlig støtte til videregående uddannelse, trækker også fra i klippekortet.

Er støtten ydet til en tidligere uddannelse, trækkes perioden fra i den samlede ramme på 70 klip.

Er støtten ydet i den nuværende uddannelse, trækkes perioden samtidig fra i støttetiden i den nuværende uddannelse.

Det drejer sig om

uddannelsesydelse fra A-kassen. Det gælder for studerende, der har begyndt en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988

uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som erstatter uddannelsesydelse

orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov (ikrafttrædelsesdato 1. januar 1994) Perioder med orlovsydelse efter loven fra 1992 om orlovsydelse til uddannelse trækker ikke fra.

fast revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2.

SUstyrelsen kan endvidere trække perioder fra, hvor der er ydet støtte efter færøske eller grønlandske regler.

Et klip svarer til udbetaling af en måneds stipendium og studielån. Når støtten er udbetalt, er klippet brugt. Det gælder også, selv om støtten kræves tilbagebetalt i forbindelse med indkomstkontrollen efter årets udløb, eller den tilbagebetales frivilligt.

Trindelte uddannelser mv.

Studerende, der begynder på en uddannelse, hvori der indgår deluddannelser, får tildelt et antal klip, der svarer til den normerede studietid på første del af uddannelsen + 12 klip. Når de begynder på overbygningsuddannelsen, får de tildelt et antal klip, der svarer til den normerede studietid på overbygningsuddannelsen + 12 klip.

For studerende, der begynder på en bacheloruddannelse, betyder dette, at de får tildelt et antal klip svarende til den normerede studietid for bacheloruddannelsen + 12 klip. Når de begynder på kandidatoverbygningen, får de tildelt klip svarende til den normerede studietid til denne uddannelse + 12 klip.

Den samlede tildeling til en bachelor- og kandidatuddannelse kan dog ikke overstige rammen på 70 klip, medmindre den samlede normerede studietid for bachelor- og kandidatuddannelsen overstiger 58 måneder.

Der tildeles SU i en sommerferie, der ligger umiddelbart efter, at bacheloruddannelsen er afsluttet, hvis den studerende efter ferien begynder på overbygningsuddannelsen. SUstyrelsen kan bestemme, at der på tilsvarende måde gives uddannelsesstøtte i ferieperioden mellem uddannelser i lignende uddannelsesforløb.

Rammen på de 70 klip kan udvides, hvis den studerende har gennemført en videregående uddannelse, der er adgangsgivende til den nye videregående uddannelse, den studerende nu skal i gang med. Det er en betingelse, at den studerende ikke har gennemført den gymnasiale uddannelse, der normalt er adgangsgivende.

Styrelsen bestemmer, ved hvilke uddannelser rammen udvides, og hvor mange klip rammen udvides med. Hvis der er perioder i den adgangsgivende videregående uddannelse, der gives merit for i den nye uddannelse, udvides rammen ikke med klip brugt i disse perioder.

Rammen kan således udvides for studerende, der har gennemført en uddannelse som maskinmester eller skibsfører, hvis de senere begynder på uddannelsen til diplomingeniør. Det er en betingelse, at de studerende ikke har en gymnasial uddannelse, der er adgangsgivende til uddannelse til diplomingeniør.

Tilsvarende gælder, at støttetid brugt i uddannelsen til bygningskonstruktør medfører, at rammen udvides, når den studerende senere begynder på en uddannelse til arkitekt. Det er også her en betingelse, at den studerende ikke har en gymnasial uddannelse, der er adgangsgivende til arkitektuddannelsen.

Dispensationsklip

Der er mulighed for at dispensere fra støttetidsreglerne, hvis den studerende er blevet forsinket i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse eller fast revalideringsydelse.

Støttetiden og rammen kan forlænges med indtil 12 måneder, hvis den studerende er blevet forsinket på grund.af deltagelse i uddannelsesstedets styrelse eller arbejde i forbindelse med de studerendes sociale og uddannelsesmæssige forhold. Det er en udtrykkelig betingelse, at studiet er forsinket på grund af de nævnte forhold.

Støttetiden og rammen kan også forlænges, hvis den studerende er blevet forsinket p.g.a. sygdom eller andre særlige forhold.

Rammen kan endvidere forlænges hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den studerende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.

Det er styrelsen, der tager stilling til, hvor mange klip rammen udvides med. Rammeudvidelsen gælder kun for den uddannelse, den studerende er i gang med.

Klip ved fødsel

Ved fødsel eller adoption kan moderen få tildelt 12 fødselsklip og faderen kan få 6 fødselsklip.

Moderen

Ved fødsel eller adoption får moderen indtil 12 fødselsklip som tillæg til rammen og støttetiden. Det er en betingelse, at hun har ret til uddannelsesstøtte.

Faderen

Ved fødsel eller adoption får faderen indtil 6 fødselsklip som tillæg til rammen og støttetiden. Det er en betingelse, at han har ret til uddannelsesstøtte. Det er ikke en betingelse, at moderen har ret til uddannelsesstøtte.

Moderen kan give indtil 6 af sine fødselsklip til faderen efter fødslen eller adoptionen. Det er en betingelse, at både moderen og faderen har ret til SU.

Det er ikke en betingelse for at få tildelt fødselsklip, at den studerende er forsinket i sin uddannelse.

Begge forældre

Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 12 måneder før uddannelsens begyndelse for moderens vedkommende, eller 6 måneder før for faderens vedkommende, reduceres antallet af fødselsklip med de måneder, der ligger imellem fødslen og uddannelsens start. Har den studerende på baggrund af samme fødsel fået dobbelt fødselsklip i en tidligere uddannelse - eller støtte med dobbelt beløb uden for klippekortet - reduceres antallet af fødselsklip endvidere med et antal, der svarer til antallet af måneder med dobbelt fødselsklip. Se nedenfor.

De nævnte begrænsninger betyder, at fødselsklip normalt bortfalder, hvis de ikke bruges i den uddannelse, den studerende får dem til.

Udbetaling af fødselsklip

Fødselsklip kan udbetales på 3 forskellige måder. Enten som

almindelige enkeltklip til forlængelse af uddannelsen med 12 måneder for moderen og 6 måneder for faderen, som

dobbeltklip i 6 måneder for moderen og 3 måneder for faderen eller som

enkeltklip sammen med et almindeligt klip i 12 måneder for moderen og 6 måneder for faderen (dvs. 2 klip pr. måned)

Hvis faderen har fået overført fødselsklip fra moderen, kan udbetalingen af disse overførte klip også ske efter ovennævnte retningslinier.

Fødselsklip til moderen kan udbetales fra 2 måneder før fødslen, mens fødselsklip til faderen først kan udbetales efter fødslen. Det er i øvrigt den studerende, der bestemmer, hvornår fødselsklippene skal udbetales.

Ved fødsel eller adoption, der fandt sted før 1. januar 1996, forlænges støttetiden og rammen for moderen med op til 12 klip og for faderen med op til 6 klip, hvis henholdsvis moderen og faderen var berettiget til støtte. Moderen kan give op til 6 af sine fødselsklip til faderen, hvis han var berettiget til uddannelsesstøtte. Fødselsklip til faderen er betinget af, at han bor sammen med barnet.

Ved fødsel eller adoption, der fandt sted i perioden fra 1. april til 31. december 1995, kan moderen få fødselsklippene udbetalt som dobbeltklip (dvs. 2 fødselsklip om måneden) i op til 6 måneder. Denne ordning gælder ikke for faderen.

Sker fødslen eller adoptionen i slutningen af 1995, vil en del af disse dobbeltklip blive udbetalt i begyndelsen af 1996.

Slutlån

Studerende, der ikke har flere klip tilbage, kan få slutlån, hvis de opfylder visse betingelser

Slutlån gives til studerende,

som er i en videregående uddannelse

som ikke længere kan få stipendium og studielån

som er studieaktive - se side 26

og

som kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Der kan gives slutlån i de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra uddannelsesstedet om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder. Perioder med lønnet praktik skal ikke regnes med i de 12 måneder.

Den studerende kan normalt højst få 12 slutlånerater. Slutlåneperioden kan dog forlænges, hvis den studerende bliver forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, der forhindrer den studerende i at være studieaktiv. Forsinkelsen skal være indtrådt i en periode med slutlån.

En studerende, der får slutlån, kan fravælge en eller flere slutlånerater. Derved forhøjes fribeløbet til det højeste fribeløb. Se side 28. Men de fravalgte rater kan ikke opspares for senere at blive udbetalt med dobbelt sats.

Dobbeltklip - opsparing af klip

Den studerende kan selv bestemme, hvornår der skal udbetales støtte (bruges klip) i perioder, hvor betingelserne er opfyldt.

Den studerende kan vælge at spare klip op til senere brug.

Opsparingen kan ske på 2 måder

ved at fravælge klip

ved at gennemføre uddannelsen på kortere tid end den normerede. Opsparingen svarer til det antal måneder, som den normerede studietid er afkortet med efter 1. august 1989.

Den studerende kan anvende opsparede klip til at fordoble støtten de sidste 12 måneder af uddannelsen. Uddannelsesstedet skal afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder. Perioder med lønnet praktik skal ikke medregnes i de 12 måneder.

Den studerende skal have klip til gode svarende til det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og derudover have opsparet et antal klip.

Der kan kun tildeles dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte klip (inkl. dobbeltklip) til den igangværende uddannelse ikke kommer til at overstige det antal klip, som uddannelsen er normeret til. Hertil skal dog lægges klip, der er brugt i en periode, hvor der er givet dispensation fra støttetidsreglerne, og forbrugte fødselsklip. Se side 21. Endvidere skal der lægges klip til, som støttetiden er forlænget med ved overførsel af klip, der er sparet op i en tidligere gennemført uddannelse. Der er sparet klip op i en tidligere uddannelse, hvis den studerende til denne uddannelse har brugt færre klip end svarende til normeret studietid med tillæg af dispensationsklip og fødselsklip, der er brugt. Klip, der er sparet op i perioden 1. august 1989 - 31. december 1995, kan kun bruges som dobbeltklip, hvis de er sparet op i den igangværende uddannelse eller på et tidligere trin i en trindelt uddannelse som fx bachelor/kandidatuddannelsen. Det samlede forbrug af klip, incl. dobbeltklip, må dog ikke overstige rammen på 70 klip, medmindre uddannelsen har en normeret studietid på mere en 58 måneder. Se ovenfor om støttetid. Hertil skal også lægges dis-pensationsklip og klip brugt ved fødsel.

Dobbeltklip før en periode med lønnet praktik

I uddannelser, hvor der indgår måneder med lønnet praktik, kan den studerende i den sidste måned før første praktikperiode få udbetalt et dobbeltklip. Det er en betingelse, at den pågældende er bagudlønnet i praktikperioden.

Formålet med ordningen er at forbedre den studerendes likviditet ved overgangen fra en periode med SU, som udbetales forud, til en periode med løn, som udbetales bagud.

Dobbeltklippet afholdes af de klip, den studerende har til rådighed til sin uddannelse. Der skal således være mindst to klip tilbage på det tidspunkt, hvor dobbeltklippet ønskes udbetalt. Hvis den studerende ikke har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, udbetales der ikke støtte i den første måned efter den sidste lønnede praktikperiode i uddannelsen, hvis dobbeltklippet udbetales efter 1. januar 1996.

Overgangsregler

Studerende, der er i gang med en videregående uddannelse den 1. januar 1996, eller som tidligere har været i gang med en videregående uddannelse, bliver indplaceret i det nye klippekort med en ramme på 70 klip og en støttetid, der svarer til uddannelsens normerede studietid + 12 klip. Er uddannelsen normeret til mere end 58 klip forhøjes rammen. Studerende, der er i gang med en trindelt uddannelse (fx bachelor/ kandidatuddannelse) får kun tildelt klip svarende til det normerede antal måneder for det pågældende uddannelsestrin + 12 klip. Styrelsen kan dog bestemme, at der skal tildeles støtte til det samlede uddannelsesforløb.

Ikke fået SU til videregående uddannelse i perioden 1. august 1989 - 31. december 1995.

Hvis den studerende ikke tidligere har fået uddannelsesstøtte i klippekortet til en videregående uddannelse, sker indplaceringen uden fradrag i ramme og støttetid. Dog fradrages det antal måneder, hvor den studerende i perioden fra 1. august 1989 til 31. december 1995 har modtaget visse former for anden offentlig støtte til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Det drejer sig om

1. uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

2. orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

3. fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

4. uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Fradraget sker altid i rammen.Fradraget sker endvidere i støttetiden, hvis den anden offentlige støtte er givet til den igangværende uddannelse.

Har fået SU til videregående uddannelse i perioden 1. august 1989 - 31. december 1995.

Hvis den studerende har fået støtte i klippekortet i perioden fra 1. august 1989 til 31. december 1995 til en videregående uddannelse, sker indplaceringen i det nye klippekort med nedenstående tillæg og fradrag i rammen og støttetiden

I rammen trækkes følgende fra

1. Klip , der er brugt til videregående uddannelser efter 1. august 1989 (forbruget nedsættes ikke med forsinkelsesklip tildelt til studieskift, prøver der ikke er beståede, eller lignende forsinkelse.)

2. Klip, der er brugt til videregående uddannelse i perioder med forældreindkomstafhængig støtte.

3. Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den studerende har fået uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. (Månederne trækkes kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter nr. 1).

4. Det forbrug studerende, der er begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, blev indplacerede med, da de første gang efter 1. august 1989 søgte støtte til en videregående uddannelse.

Rammen udvides med klip, som er tildelt

ved dispensation på grund af rådsarbejde mv., sygdom eller andre særlige forhold

på grund af fødsel

I støttetiden fratrækkes

1. Klip, der er brugt til den igangværende uddannelse (forbruget sættes ikke ned med forsinkelsesklip tildelt ved prøver, der ikke er beståede, eller lignende forsinkelse).

2. Klip, der er brugt i den igangværende uddannelse i perioder med forældreindkomst afhængig støtte.

3. Klip, der svarer til det antal måneder, hvor den studerende til den igangværende uddannelse, har fået uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. (Månederne trækkes kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter nr. 1).

Støttetiden forlænges med klip, der tidligere er tildelt i den igangværende uddannelse

ved dispensation på grund af rådsarbejde mv., sygdom eller andre særlige forhold

på grund af fødsel.

SUstyrelsen kan bestemme, at perioder efter 1. august 1989 hvor den studerende har fået uddannelsesstøtte efter færøske eller grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

Begyndt på en videregående uddannelse før 15. marts 1988.

Studerende, der er begyndt på en videregående uddannelse før 15. marts 1988, og som er blevet indplaceret i klippekortet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus et år, er ikke omfattet af de nye klippekortsregler i den uddannelse, de er i gang med den 1. januar 1996. De er også omfattet af de hidtige regler, hvis de afbryder uddannelsen før 1. januar 1996 og begynder igen på den samme uddannelse den 1. januar 1996 eller senere. Starter de derimod på en ny videregående uddannelse efter 1. januar 1996, er de omfattet af de nye klippekortregler. Tillæg og fradrag i ramme og støttetid bliver i så fald beregnet efter ovenstående regler.

Klip brugt til ungdomsuddannelse

Klip brugt til ungdomsuddannelse, trækker ikke fra i det nye klippekort.

Har den studerende i en tidligere ungdomsuddannelse fået anden offentlig støtte, der har trukket fra i klippekortet, får den studerende efter ansøgning dette klipforbrug annulleret.

Studerende, der har opbrugt deres klip i det tidligere klippekort, kan søge støtte fra 1. januar 1996, hvis der efter de nye regler er klip tilbage inden for ramme og støttetid.

6. Studieaktivitet

Der kan kun tildeles SU til studerende, der er studieaktive.

En studerende er studieaktiv, indtil den studerende er mere end 12 måneder forsinket i sin uddannelse.

En studerende er forsinket, når den studiemæssige fremgang målt i måneder er mindre end det antal klip, der er brugt til uddannelsen. Den studiemæssige fremgang måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen. Det betyder, at den studerende skal deltage i obligatorisk undervisning, aflevere opgaver, gennemføre prøverne m.m.

En studerende, der er mere end 12 måneder forsinket i sin uddannelse, er studieinaktiv.

En studerende anses for at være studieaktiv indtil andet konstateres.

Det er uddannelsesstedet, som tager sig af studieaktivitetskontrollen og træffer afgørelse om studieaktiviteten. Uddannelsesstedet skal snarest muligt efter uddannelsens start kontrollere, at den studerende er begyndt på uddannelsen og senest 7 måneder efter uddannelsens start skal uddannelsesstedet kontrollere, at den studerende fortsat er i gang med den. Herefter skal studieaktiviteten kontrolleres løbende. Indtil 31. december 1996 kan en uddannelse eller et uddannelsessted fritages for kravet om, at studieaktiviteten skal kontrolleres senest 7 måneder efter uddannelsens begyndelse.

Uddannelsesstedet kan fastsætte nærmere betingelser om studieaktivitet på de enkelte uddannelser på uddannelsesstedet.

Sygdom

En studerende, der er 12 måneder forsinket og derfor skulle have været er-klæret studieinaktiv, kan få uddannelsesstøtte frem til en sygeeksamen. Det kræver dog, at den studerende har meldt fra til de oprindelige prøver på grund af sygdom, og at sygdommen er dokumenteret med en lægeerklæring. Går den studerende ikke op til sygeeksamen, eller går den studerende op, men ikke består, er den pågældende studieinaktiv.

Afholdes der ingen sygeeksamen, træder førstkommende ordinære eksamen i stedet. Den studerende vil herefter kun fortsat kunne få uddannelses-støtte, hvis den pågældende ud over at gå op til den manglende prøve også deltager i foreskrevne prøver, som er nødvendige for, at uddannelsen kan afsluttes til normeret tid plus 12 måneder.

Uddannelser med mødepligt

En studerende, der ikke deltager i obligatorisk undervisning i et sådant omfang, at uddannelsen kan afsluttes inden for den normerede studietid plus 12 måneder, betragtes som inaktiv.

Der ses bort fra perioder uden støtte

Ved bedømmelse af, om en studerende er studieaktiv, ses der bort fra perioder, hvor den studerende ikke har fået støtte, herunder perioder, hvor der er fravalgt klip.

Perioder med dispensations- og fødselsklip

Ved beregningen af, om den studerende er studieaktiv, ses der også bort fra klip brugt i perioder, hvor der er dispenseret fra støttetidsreglerne pga. deltagelse i uddannelsesstedets styrelse, arbejde i forbindelse med de studerendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, sygdom eller andre særlige forhold.

Der ses endvidere bort fra forbrugte fødselsklip.

Endelig ses der bort fra klip der er sparet op i en tidligere uddannelse, se side 23.

Studerende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Studerende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, betragtes som studieaktive i en periode, hvor de får stipendium og studielån, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesstedet konstateres, at den studerende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid. Reglerne gælder kun for studerende, som er blevet indplaceret i klippekortet for de videregående uddannelser med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus 1 år. Disse aktivitetsregler gælder endvidere kun under den uddannelse, den studerende er i gang med den 1. januar 1996. Se side 25.

Slutlån

En studerende, der får slutlån, er studieaktiv, når den studiemæssige fremgang, målt i måneder, svarer til det antal slutlånerater, der bruges til uddannelsen. Den studiemæssige fremgang måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen. Hvis der i første omgang er tildelt mindre end 12 rater, kan antallet af slutlånrater dog efter ansøgning forhøjes til 12, hvis den studerende bliver forsinket i slutlånstiden. Uddannelsesstedet varetager studieaktivitetskontrollen og træffer afgørelse om studieaktivitet i perioden med slutlån.

Hvis den studerende bliver forsinket på grund af sygdom eller andre særlige forhold, der forhindrer den studerende i at være studieaktiv, kan slutlåneperioden forlænges. Forsinkelsen skal være indtrådt i en periode med slutlån. De rater, slutlånsperioden er forlænget med, regnes ikke med, når der skal tages stilling til, om den studerende er studieaktiv.

Uddannelsesstedet skal underrette styrelsen om inaktivitet

Hvis uddannelsesstedet finder, at en studerende ikke er studieaktiv, skal dette straks meddeles styrelsen. Det gælder også, når der gives slutlån.

Uddannelsesstedet skal samtidig give den studerende besked om indberetningen, så den studerende har mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil. Den studerende skal have at vide, at støtten bliver stoppet og fra hvilken måned.

Når en studerende bliver inaktiv, skal støtten stoppes fra måneden efter, at der er givet meddelelse om inaktivitet.

Studerende, der får støtte til uddannelse i udlandet, skal sørge for, at styrelsen mindst to gange om året får meddelelse om deres studieforløb, herunder studieaktivitet.

Studerende, der er indskrevet ved et dansk uddannelsessted, og som er på studieophold i udlandet, skal dog sende meddelelse til det danske uddannelsessted, der så skal kontrollere, om de er studieaktive.

7. Egne økonomiske forhold

Stipendium og studielån, herunder slutlån, udbetales i månedlige rater med foreløbige beløb. I første omgang udbetales stipendie- og studielånsraterne med de månedlige støttesatser, afhængig af, om den studerende er ude- eller hjemmeboende mv., men uden hensyn til den studerendes egne indkomster.

Den endelige tildeling af støtte, der finder sted, når året er omme, afhænger dog af den studerendes egne indkomstforhold i støtteåret. Fribeløb og indkomst beregnes for hele året. Den studerende har selv ansvaret for at tilpasse støtteudbetalingerne til sit årsfribeløb og sin egenindkomst. Vælger man støtte fra, kan man forhøje sit årsfribeløb.

Fribeløbet

Årsfribeløbet angiver grænsen for, hvor stor egenindkomst man kan have i et kalenderår, uden der sker reduktion af den udbetalte støtte. Har man en større indkomst end årsfribeløbet, får det indflydelse på støttens endelige størrelse, se side 30.

Årsfribeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, som SUstyrelsen har registreret, evt. suppleret med oplysning indhentet fra den studerende om dennes forhold i støtteåret. Fribeløbet er fastsat på månedsbasis, afhængigt af den studerendes uddannelsesmæssige situation.

De månedlige fribeløb sætter ikke grænsen for, hvor høj indkomsten må være i den enkelte måned. Månedsbeløbene lægges sammen til et årsfribeløb. Det er årsfribeløbet, der ikke må overskrides.

--------------------------------------------------------------------- Får en studerende støtte hele året, er fribeløbet 12 x 3.493 kr. = 41.916 kr.* --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Årsfribeløbet sammensættes således: pr. måned Mdr. med støtte 3.493 kr.* (også dobbeltklip og slutlån) Mdr. hvor stipendium og studielån er valgt fra eller ikke er søgt 11.158 kr.* Mdr. hvor slutlån er valgt fra eller ikke er søgt 19.918 kr.* Mdr. uden støtte og ikke støtteberettiget som følge af orlov fra uddannelsen 11.158 kr.* lønnet praktik som en del af uddannelsen 11.158 kr.* studieinaktivitet 11.158 kr.* Mdr. uden ret til stipendium og studielån/slutlån som følge af: ikke i uddannelse 19.918 kr.* ikke dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere 19.918 kr.* anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne. 19.918 kr.* den længste støttetid er brugt - mangler et eller flere klip i støtteberet tigede perioder 19.918 kr.* i en uddannelse, der ikke giver ret til SU 19.918 kr.* ph.d.-studerende efter opnået kandidatgrad 19.918 kr.* Mdr. indtil kvartalet efter den studerende er fyldt 18 år 19.918 kr.* --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Egne børn under 18 år 16.135 kr.* mere pr. barn om året. --------------------------------------------------------------------- Fravalg For hver måned, man vælger fra, får man et tillæg på 7.665 kr.* til fribeløbet på 3.493 kr.* Fribeløbet i de måneder, man fravælger, er derfor 11.158 kr.* Man kan regne ud, hvor mange måneder der skal fravælges, efter følgende princip: --------------------------------------------------------------------- Egenindkomst 1) - årsfribeløb 2) = antal måneder, ---------------------------------- der skal 7.665 kr. vælges fra 3)

1) fraregnet stipendium.

2) før der er valgt støtte fra

3) husk at runde op til hele måneder.

---------------------------------------------------------------------

Hvis den studerende får slutlån, kan princippet ikke bruges.

Man kan kun vælge hele måneder fra. Vælger man støtte fra, vælger man også studielånsraten fra.

Når man vælger klip fra for en eller flere måneder, skal man være opmærksom på, at hvis man har fået for meget udbetalt støtte, skal man af de første 7.665 kr.* kun betale halvdelen tilbage, og af beløb derover det hele.

Fravalg af støtte kan kun søges for fremtiden, ikke med tilbagevirkende kraft. Fristen for fravalg er den 15. i måneden før den måned, man ønsker at vælge fra. Seneste fravalg for støtteåret 1996 er 15. november 1996.

Fribeløbet forhøjes

Egne børn

SUstyrelsen forhøjer automatisk årsfribeløbet med 16.135 kr.* om året for hver af den studerendes egne børn eller adoptivbørn, som er under 18 år. Stedbørn sidestilles ikke med egne børn. Er betingelserne til stede blot i en del af året, forhøjer styrelsen fribeløbet for hele året.

Ph.d. stipendium

SUstyrelsen forhøjer automatisk fribeløbet med det beløb, som er modtaget fra uddannelsesstedet som ph.d-stipendium, før den studerende har opnået kandidatgrad.

Ph.d-stipendium, udbetalt efter opnået kandidatgrad, giver ingen forhøjelse af fribeløbet, som da er 19.918 kr.* Det regnes som øvrige skatteplig-tige indkomster med i indkomstopgørelsen for støtteåret.

Legater og erstatning

Den studerende kan efter ansøgning få forhøjet årsfribeløbet

hvis den studerende har modtaget skattepligtige legater, stipendier eller lignende, som er givet med uddannelsesformål for øje, herunder tilskud efter § 22, stk. 4, i udligningsloven (ø-støtte).

hvis den studerende har fået udbetalinger i medfør af loven om arbejdsskadeforsikring eller loven om erstatningsansvar. Det er en betingelse for forhøjelsen, at indkomsten skattemæssigt indgår i den studerendes indkomst.

Årsfribeløbet kan forhøjes med et beløb, der svarer til indkomsten. Ansøgning om forhøjelse af fribeløbet skal sendes til SUstyrelsen med dokumentation for legatet, erstatningen mv. SUstyrelsen kan kun forhøje årsfribeløbet i de nævnte tilfælde.

Forsvarstjeneste i udlandet

- Den Internationale Brigade (DIB)

SUstyrelsen forhøjer automatisk årsfribeløbet for studerende, der har indgået kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet. Ordningen gælder for løn mv., tjent i udlandet efter den 1. januar 1994, og som beskattes i 1996. Forhøjelsen sker efter indberetning fra Forsvarsministeriet. Fribeløbet forhøjes ikke med indtægter i forbindelse med øvelse og uddannelse eller med rådighedstillæg.

Egenindkomst

Den studerendes egenindkomst er alle positive indkomster, der beskattes i støtteåret, hvis de indgår i

den personlige indkomst,

kapitalindkomsten eller

aktieindkomsten

- uden fradrag af nogen art.

Det betyder, at indkomster, der er negative (fx underskud af virksomhed) og fradrag i personlig indkomst eller kapitalindkomst (fx renteudgifter) og ligningsmæssige fradrag i øvrigt, ikke trækkes fra i beregningen.

Følgende indkomster indgår dog ikke

SU-stipendier

renter af beløb, der er opsparet 31. december 1993 og ikke senere hævet i henhold til loven om uddannelsesopsparing.

overskud af danske ejendomme, beskattet efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, fx lejeværdi af ejerlejlighed eller hus,

arbejdsmarkedsbidrag, (7% i 1996) samt ATP, der fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst,

andre særlige fradrag, som styrelsen i enkelte tilfælde godkender fx belønning for tapperhed.

Bortset herfra indgår alle øvrige positive indkomster, hvis de er skattepligtige, i egenindkomsten. Det er den samlede indkomst i hele året, uanset støtteperiodens længde, der indgår i beregningen. Det vil fx også sige indkomst i perioder, hvor den pågældende ikke er under uddannelse, fx før uddannelsen starter, eller efter den slutter eller mellem 2 uddannelser.

Den studerendes formue indgår ikke. Giver formuen et afkast fx renter, skal disse dog medregnes i indkomsten. Ægtefællens formue- og indkomstforhold er uden betydning for støttetildelingen.

Oversigt over indkomster, der indgår i egenindkomsten

(bemærk: Listen er ikke fuldkommen)

---------------------------------------------------------------------

POSITIVE PERSONLIGE INDKOMSTER - BORTSET FRA SU-STIPENDIUM

Løn og anden indkomst fra ansættelsesforhold, herunder feriepenge, der beskattes i 1996.

Overskud af virksomhed/udlejningsejendomme

Dagpenge, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge

Fast revalideringsydelse

Bistandshjælp, der er skattepligtig, fx kontanthjælp

Pension, herunder enke- og børnepension

Honorarer, legater mv., herunder ophævet pension- eller

etableringsopsparing

Underholdsbidrag, værdi af fri bolig mv.

Personlig indkomst fra virksomhed (positive beløb)

Indkomst som medarbejdende ægtefælle mv.

Anden personlig indkomst

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

POSITIVE KAPITALINDKOMSTER

Renter af indestående på bank-, sparekasse- og girokonti

(bortset fra renter af beløb opsparet på uddannelseskonti pr. 31. december 1993.

Man bør være opmærksom på, at beløbet ikke altid svarer til beløbet på årsopgørelsen fra pengeinstituttet).

Renter af obligationer, pantebreve og andre fordringer

Kapitalindkomst fra virksomhed

Andet

---------------------------------------------------------------------

POSITIVE SKATTEPLIGTIGE AKTIEINDKOMSTER

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

Indkomster, der ikke beskattes, medregnes ikke, fx boligsikring og børnetiskud, skattefri hjælp i særlige tilfælde i henhold til bistandsloven.

---------------------------------------------------------------------

Egen virksomhed

Hvis den studerende har selvstændig erhvervsvirksomhed eller ejer en udlejningsejendom, indgår overskud fra den selvstændige erhvervsvirksomhed i egenindkomsten, når overskuddet beskattes som personlig indkomst eller kapitalindkomst. De fradrag, skattemyndighederne har godkendt i den personlige indkomst, kapitalindkomsten eller som ligningsmæssige fradrag, anerkendes derimod ikke som fradrag i relation til SU.

Kun hvis den studerende er tilmeldt virksomhedsordningen, bliver de erhvervsmæssige renteudgifter fratrukket i den skattemæssige opgørelse af den personlige indkomst. Et eventuelt underskud af virksomheden kan ikke modregnes i anden indkomst, fx lønindkomst.

Beskatningstidspunktet er afgørende

Indkomsten, herunder eventuelle feriepenge, medregnes efter de skatteretlige regler. A-indkomst beskattes i princippet i det år, hvor man erhverver endelig ret til indtægten/lønnen. Men af praktiske grunde udskydes beskatningstidspunktet til det indkomstår, hvor udbetaling rent faktisk finder sted. Dette sker med hjemmel i kildeskattelovens § 46 og er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 795 af 1. oktober 1993 om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat.

Bekendtgørelsen omfatter almindelige lønindtægter og enhver form for anden A-indkomst, der i henhold til faglig overenskomst eller som led i arbejdsgiverens sædvanlige forretningsgang kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, herunder vederlag for overarbejde, forskudt arbejdstid, ak- kordarbejde, provision og lignende indkomst.

Har man for eksempel optjent løn i december 1995, men først får lønnen udbetalt i januar 1996 - så skal der ske beskatning i 1996. Skattevæsenet har således ikke mulighed for at tilbageregulere indkomsten i ovennævnte tilfælde til 1995.

Det kan forekomme, at der medregnes feriepenge for 2 år i samme støtteår. Dette er fx tilfældet, når man fratræder en stilling med ret til løn under ferie uden på det tidspunkt at have afholdt al tilgodehavende ferie. I et sådant tilfælde beskattes feriepenge efter de skatteretlige regler både for det foregående og løbende år og medregnes derfor i egenindkomsten i samme støtteår.

Da SUstyrelsen baserer sin støttetildeling på grundlag af indkomster, der oplyses af skattevæsenet, har styrelsen heller ikke mulighed for at regulere for løn, der er udbetalt i det følgende år.

Indkomstkontrol for støtteåret 1996

Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

Når 1996 er gået, foretager SUstyrelsen den endelige støttetildeling ved at sammenholde den studerendes egenindkomst i støtteåret med årsfribeløbet. Oplysning om støttemodtagerens indkomst i støtteåret indhenter styrelsen fra Told- og Skattestyrelsen. Oplysningerne indhentes i 1997, når skattemyndighederne har afsluttet årsopgørelserne for 1996. Er indkomsten højere end årsfribeløbet, omberegnes for meget udbetalt stipendium og studielån. Dækker stipendiet ikke, nedsættes dernæst studielånet. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt højst mulig støtte. Er der tildelt yderligere studielån for 18 og 19-årige på grund af for høj forældreindkomst, nedsættes først det yderligere studielån. Dækker det yderligere studielån ikke, sker nedsættelsen dernæst i stipendiet, derefter i det almindelige lån. Evt. slutlån nedsættes også og kræves tilbage straks, hvis indkomsten overstiger fribeløbet.

Af det beløb der er udbetalt for meget, kræves af de første 7.665 kr.* halvdelen tilbage, og af beløb derover det hele.

Henvender man sig til skattevæsenet med kravet, kan man få reguleret indkomsten og skatten for støtteåret - og få evt. overskydende skat tilbage. Man kan ikke fravælge klip med tilbagevirkende kraft for derved at forhøje sit fribeløb. Klippene er forbrugt, selv om den studerende har betalt kravet tilbage. Se side 29 om fravalg.

7 procent tillæg

Konstaterer SUstyrelsen ved den endelige støttetildeling efter støtteårets udgang, at den studerende har fået udbetalt for meget stipendium og studielån, herunder slutlån, tillægger styrelsen det beløb, som kræves betalt tilbage 7 procent. Det er et fast tillæg, ikke en rente. Det sker, uanset om den studerende har betalt beløbet helt eller delvist tilbage.

Afbrudskrav (AF-krav)

Kravene rejses løbende, når der i forbindelse med

uddannelsens afslutning eller afbrydelse,

orlov fra uddannelse,

lønnet praktik som led i uddannelsen,

modtagelse af anden offentlig støtte, som sigter at dække leveomkostningerne,

studieinaktivitet,

for få timer mv.

udbetalt en eller flere rater for meget.

Rejses afbrudskravene umiddelbart efter, at ændringen er sket, og før den endelige tildeling sker ved indkomstkontrollen, betragtes klippene ikke som forbrugte. Det for meget modtagne beløb tilbagebetales fuldt ud. Beløbet tillægges ikke 7 procent gebyr. Se også side 11 om skat.

Tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-gæld)

Det for meget udbetalte stipendium og studielån skal tilbagebetales senest den 1. i måneden, to måneder efter, at SUstyrelsen har fremsat kravet. Det gælder både indkomstkontrolkrav (IK-krav) og afbudskrav (AF-krav).

Kan den studerende ikke betale det hele på en gang, kan den studerende få en afdragsordning, der maksimalt kan løbe over 3 år. Gælden tilbagebetales med lige store beløb over perioden. SUstyrelsen opkræver dog ikke mindre end 200 kr. pr. måned. Er gælden ikke betalt efter 3 år, opkræves det resterende beløb straks. Den studerende kan søge SUstyrelsen om at få lempet betalingsvilkårene, herunder om at få udsættelse med tilbagebetalingen, hvis man på grund af

arbejdsløshed,

sygdom,

fødsel,

værnepligt,

store afdragsbyrder på anden studiegæld

eller andre særlige omstændigheder

ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Betaler den studerende ikke hele beløbet tilbage med det samme, forrentes beløbet med den officielle diskonto med tillæg af for tiden 5 procent. Renten var den 1. september 1995 10 procent. Gælden forrentes fra forfaldsdagen den 1. i måneden, to måneder efter at styrelsen har fremsat kravet. SUstyrelsen beregner rentes rente. Betaler den studerende ikke, eller betales der for sent, kan SUstyrelsen sende gælden til inddrivelse gennem advokat (retslig inkasso) eller give en eventuel arbejdsgiver pålæg om at inddrive gælden ved at holde 15 procent evt. 20 procent af den studerendes løn mv. tilbage. SUstyrelsen kan også gennem Det Centrale Fordringsregister (CFR) modregne gælden i for eksempel overskydende skat. Hver rykkergiro, SUstyrelsen sender, koster 35 kr. i gebyr, mens opsigelse af gælden koster 100 kr. i gebyr.

Tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-gæld) for tiden før 1. januar 1991

For meget udbetalt stipendium, studielån og statslån tildelt for tiden før den 1. januar 1991 skal tilbagebetales straks, når kravet fremsættes. Det gælder både krav rejst som indkomstkontrolkrav (IK-krav) og krav rejst som følge af afbrud m.m. (AF-krav).

Styrelsen kan dog ud fra gældens størrelse fastsætte en periode, over hvilken gælden skal betales. Den længste tilbagebetalingsperiode er 5 år. SUstyrelsen opkræver dog ikke mindre end 200 kr. pr. måned. SUstyrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingen, når forholdene i det konkrete tilfælde taler herfor. Der gælder samme regler som nævnt ovenfor. Gælden forrentes fra kravets fremsættelse med 1 procent over den til enhver tid gældende diskonto. Renten var den 1. september 1995 6 procent. Styrelsen beregner rentes rente. I øvrigt gælder samme regler om gebyr og om inddrivelse gennem advokat mv. som nævnt for gæld for tiden efter 1. januar 1991. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) er tillagt 7 procent efter støtteåret 1989/90.

Kontrol af tildelingsgrundlaget

SUstyrelsen vil i løbet af støtteåret, og når støtteåret er slut, foretage forskellige kontroller af, om det grundlag, den enkelte studerende fik SU på, er korrekt. Til det brug får styrelsen oplysninger fra andre offentlige myndigheders edb-registre, for eksempel fra Told- og Skattestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR). SUstyrelsen kontrollerer også støttemodtagerens bopælsstatus - det vil sige, om pågældende bor hos forældrene eller ej - gennem oplysninger fra andre offentlige myndigheder i løbet af året. Støttemodtageren vil også blive bedt om at dokumentere sin bopælsstatus, for eksempel med huslejekvitteringer m.m.

8. Anden offentlig støtte

Studerende, der får anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne, er udelukket fra at få uddannelsesstøtte.

Det gælder studerende, der for eksempel

får uddannelsesydelse efter loven om arbejdstilbud til ledige

får uddannelsesgodtgørelse efter loven om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

får fast revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, i bistandsloven

er under forrevalidering og får kontanthjælp efter bistandsloven

får arbejdsløshedsdagpenge

får orlovsydelse

får voksenuddannelsesstøtte efter lov om støtte til voksenuddannelse

får førtidspension i henhold til lov om social pension

er på efterløn,

får folkepension

er omfattet af reglerne om støtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler,

får støtte i henhold til Grønlands hjemmestyres studiestøtteordning

er under afsoning i kriminalforsorgens anstalter

får uddannelsesstøtte under uddannelse i udlandet efter uddannelseslandets regler herom

får skolarstipendier afholdt af offentlige midler, der har en sådan størrelse, at de kan dække leveomkostningerne. Hvis stipendierne er i størrelsesordenen 6.000 kr. om måneden eller derover, vil de normalt udelukke uddannelsesstøtte.

Studerende, der modtager supplerende hjælp i henhold til bestemmelser i bistandsloven, boligsikring eller børnepenge, kan søge uddannelsesstøtte efter de almindelige regler. Det gælder også studerende, der modtager barselsdagpenge eller sygedagpenge, medmindre dagpengene træder i stedet for en praktikløn, som udelukker uddannelsessstøtte.

Kontanthjælp efter bistandsloven

Normalt kan studerende ikke få kontanthjælp efter bistandsloven, mens de er under uddannelse.

Studerende, der har orlov fra uddannelsesstedet, kan kun få kontanthjælp, hvis de ikke har uudnyttede muligheder for at få SU, herunder adgang til forlænget støttetid ved fødsel.

Når den studerende er fyldt 18 år og skal have SU, får han SU53en udbetalt kvartalet efter sin 18 års fødselsdag. I perioden indtil da, kan man ikke få løbende kontanthjælp efter bistandsloven.

Når den studerende afslutter sin ungdomsuddannelse i juni og skal begynde på en videregående uddannelse 1. september, er han ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandsloven i sommerferien. Man kan heller ikke få SU i disse måneder.

Studerende er dog ikke udelukket fra at få hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter bistandsloven, når de ikke har midler eller mulighed for at opnå lån eller henstand med udgifterne.

Er de færdige med deres uddannelse i juni, får de ikke SU resten af sommeren. Men da de nu ikke længere er under uddannelse, kan de få kontanthjælp, normalt tidligst fra juli, hvis de opfylder de almindelige betingelser.

Er de studerende under 25 år og berettiget til kontanthjælp på grund af ledighed, får de i stedet tilbud om aktivering efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

9. SU med til udlandet

Man kan få SU med til udlandet til en uddannelse og til et studieophold.

SU til uddannelse i udlandet gives, hvor støttemodtageren ønsker at tage en hel uddannelse i udlandet eller eventuelt en overbygning til en dansk uddannelse.

SU til studieophold i udlandet gives, hvor støttemodtageren allerede er i gang med en uddannelse i Danmark, men ønsker et ophold af kortere eller længere varighed ved et udenlandsk uddannelsessted.

SU til uddannelse i udlandet gives til danske statsborgere og borgere i EU- og EØS-landene (Liechtenstein, Island og Norge) i henhold til EU-retten. Se kapitel 10. Til studieophold i udlandet kan der gives støtte til udlændinge, der opfylder betingelserne for at få støtte til uddannelse i Danmark.

Uddannelser i udlandet

Der er nogle generelle krav til uddannelsen, som skal være opfyldt

Uddannelsen og uddannelsesstedet skal være offentligt anerkendt i studielandet. Hvis uddannelser og uddannelsessteder ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet, kan anden anerkendelse eller uddannelsesstedets medlemskab af faglige sammenslutninger sidestilles med offentlig anerkendelse.

Uddannelsen og uddannelsesstedet skal være af en sådan art, at de ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Uddannelsen skal være ulønnet og tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed.

Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Der er specielle regler for uddannelser i de andre nordiske lande.

Uddannelse i et andet nordisk land

Der gives støtte til uddannelser i de andre nordiske lande i hele uddannelsesforløbet.

Uddannelsen skal opfylde de betingelser, der er nævnt ovenfor - dog er kravet om erhvervskompetence lempeligere, da det er tilstrækkeligt, at uddannelsen kan indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelse i udlandet i øvrigt

I de fleste tilfælde kan der højst gives støtte i 3 år til erhvervsrettede uddannelser.

Hvis hele uddannelsen kan tages på 3 år eller derunder, kan der gives støtte til hele uddannelsen.

Varer uddannelsen mere end 3 år, kan der kun gives støtte i de sidste 3 år af uddannelsen. Ved opgørelse af uddannelsens varighed ses der bort fra eventuelle perioder med lønnet praktik.

I meget få tilfælde er der mulighed for støtte i hele uddannelsestiden, hvis uddannelsen varer mere end 3 år. Det drejer sig om uddannelser, der skønnes at dække et særligt erhvervsbehov, og hvor man ikke kan få en uddannelse med samme erhvervssigte i Danmark.

SUstyrelsen laver hvert år en liste over disse uddannelser. Der kan kun gives støtte i hele forløbet til uddannelser, der er optaget på listen.

I 1996 kan følgende uddannelser godkendes som SU-berettigende i hele forløbet

Hoteladministration: Uddannelser på kandidat/master-niveau.

Turisme: Uddannelser på kandidat/master-niveau.

Kombinationsuddannelser med økonomi (heri kan indgå management og marketing m.v.) og sprog (heri skal indgå område/landestudier). Omfatter uddannelser, der fra starten er tilrettelagt med en ligelig kombination af økonomi-sprog, og hvor uddannelsen ikke sprogmæssigt dækkes af tilsvarende danske kombinationsuddannelser.

Der gælder nogle særlige regler om studieaktivitet for uddannelse i udlandet uden for Norden.

De studerende skal »være i takt« dvs. at deres studiemæssige fremgang målt i måneder skal svare til deres klipforbrug. Hvis en studerende dumper til en prøve eller på lignende måde bliver forsinket i uddannelsen, kan styrelsen dog dispensere fra kravet om studieaktivitet. Det er kun kravet om studieaktivitet, der kan fraviges. Rammen på 3 år udvides ikke.

Godkendelse af uddannelser i udlandet

Ansøgning om godkendelse af en uddannelse i udlandet som støtteberettigende sendes til SUstyrelsen. Med ansøgningen skal følge detaljerede oplysninger om den udenlandske uddannelse i form af studieplaner, brochurer m.v.

Se om stipendium til delvis dækning af undervisningsafgift på side 9.

Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser i udlandet der giver adgang til støtte. Reglerne om støtte til uddannelse i udlandet er beskrevet i folderen »SU- når du skal læse i udlandet«. Heri findes et skema til godkendelse af uddannelser i udlandet. Folderen kan fås hos SUstyrelsen eller uddannelsesstederne.

Et nævn fastlægger efter anmodning fra styrelsen retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet der kan gives uddannelsesstøtte til og udtaler sig i særlige tilfælde, om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Studieophold i udlandet

Der kan gives uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet, hvis det danske uddannelsessted godkender opholdet i udlandet som et led i den igangværende danske uddannelse. Det betyder, at studieopholdet skal være meritgivende.

Giver et studieophold i udlandet på 1 år kun 1/2 års merit i den danske uddannelse, kan der kun tildeles støtte i 1/2 år.

Udlændinge, der kan få SU til uddannelse her i landet, kan også få SU til studieophold i udlandet.

Ansøgning om godkendelse af studieophold i udlandet som støtteberettigende skal sendes til det danske uddannelsessted. Der er ikke mulighed for supplerende stipendium til undervisningsafgiften under studieophold i udlandet. Se også side 9.

Under studieophold i udlandet gælder de samme regler om studieaktivitet som for den danske uddannelse. Se side 26.

10. Udlændinge

SU kan normalt kun gives til danske statsborgere. I visse tilfælde kan der dog gives SU til studerende, der ikke har dansk statsborgerskab.

Følgende udlændinge har adgang til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og til studieophold i udlandet som et led i den danske uddannelse efter samme regler som danske statsborgere

Personer indrejst sammen med forældre

Personer, der samtidig med deres forældre tager fast ophold i Danmark, og som ved indrejsen i Danmark ikke er fyldt 20 år.

Personer der har haft arbejde

Personer, der umiddelbart før det tidspunkt, hvor de søger SU, har haft ophold i Danmark uafbrudt i 2 år eller derover. I denne periode skal de have haft mindst halvtidserhvervsarbejde eller praktikarbejde før en uddannelse.

Personer gift med dansk statsborger

Personer, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år, og som i denne periode har været gift med en dansk statsborger.

Flygtninge

Flygtninge, det vil sige personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp, eller personer, der familiesammenføres med sådanne personer.

Sydslesvigere

Tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, skal godtgøre deres tilhørsforhold til Danmark. Det kan ske ved, at de sammen med støtteansøgningen sender bevis for afgang fra Duborgskolen i Flensborg eller anden dansk skole.

Borgere fra EU- og EØS-landene

Statsborgere fra de andre EU-lande kan få støtte efter samme regler som danske statsborgere i det omfang det følger af EU-retten. Statsborgere fra Island, Liechtenstein og Norge (EØS-landene) kan få SU efter samme retningslinier.

Det betyder, at børn af borgere fra disse lande kan få SU, hvis deres forældre enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser. Det er dog en betingelse, at børnene er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her, samt at forældrene stadig sørger for barnets underhold.

Der kan også gives støtte til arbejdstagere fra EU- og EØS-lande, der begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse. Det er en betingelse, at der er kontinuitet mellem uddannelsen og den tidligere udøvede erhvervsmæssige beskæftigelse i Danmark. Det vil sige, at uddannelsen har tilknytning til den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse i Danmark. Ved tilknytning forstås en indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng. Der kræves dog ikke en indholdsmæssig sammenhæng, når arbejdstageren ufrivilligt er blevet arbejdsløs og derfor er nødt til at omskole sig til beskæftigelse i et andet fag.

EU- og EØS-borgere, der opfylder betingelserne for at få støtte, fordi de er arbejdstagere eller børn af arbejdstagere, kan også få støtte til uddannelser i udlandet. De kan også få støtte i henhold til de regler, som i øvrigt gælder for udlændinge.

Nordiske statsborgere

Ud over de tilfælde, der er nævnt ovenfor, gælder der særlige regler for statsborgere fra de øvrige nordiske lande. Som det fremgår kan udlændinge få SU til uddannelse i Danmark efter samme regler som danske statsborgere, hvis de umiddelbart før det tidspunkt, hvor de søger støtte, har haft ophold i Danmark uafbrudt i to år eller derover. I denne periode skal de have haft mindst halvtids erhvervsarbejde. For statsborgere fra de øvrige nordiske lande gælder, at med erhvervsarbejde sidestilles

1) Pasning af egne børn under 12 år.

2) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke ud over sammenlagt et år inden for det oven for nævnte sammenhængende ophold i Danmark i to år eller derover.

3) Sygdomsperioder, der ikke afbryder et ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har den studerende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været

Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse ud over de oven for under 2) nævnte.

Perioder af tilsammen højst seks måneders varighed, der er anvendt til at gennemføre en uddannelse.

Sygdomsperioder ud over de oven for under 3) omhandlede.

Militærtjeneste i hjemlandet.

Andre udlændinge end nordiske statsborgere

Udover hvad der er nævnt ovenfor, gælder der en særlig regel for udlændinge, der kommer fra et land uden for Norden.

De kan få SU, hvis de har ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark.

Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger i mindre end 2 år eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslagsgivende. Hvis den studerende umiddelbart før ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i 2 år og samtidig har været gift med en dansker, gives der dog altid støtte.

Støtte fra hjemlandet

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande, tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og studerende fra EU- og EØS-landene, der får SU i henhold til EU-retten, kan ikke få støtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Andre udlændinge har heller ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

Særligt skema

Udlændinge, der ikke har fået støtte før, skal udover det almindelige ansøgningsskema også udfylde oplysningsskema for UDLÆNDINGE.

Flygtninge skal ikke udfylde et særligt skema. Sammen med ansøgningen skal sendes en bekræftelse fra Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen på, at den pågældende er anerkendt som flygtning eller er blevet familiesammenført med en flygtning. Alle - bortset fra statsborgere fra de øvrige nordiske lande og flygtninge - skal oplyse, hvor længe deres opholdstilladelse er gyldig.

11.Ansøgningsprocedure

Tildeling af støtte fra 1. januar 1996

Støtteåret går fra 1. januar til 31. december. Studerende, der har fået tildelt støtte for 1995, skal normalt ikke sende ansøgning for 1996. Hvis de opfylder betingelserne i 1996, vil de i december måned 1995 få en støttemeddelelse for 1996, der viser, hvor meget de foreløbigt har fået tildelt i 1996 til den uddannelse, de er i gang med. Støttetildelingen sker på grundlag af de oplysninger, styrelsen i slutningen af 1995 har om de studerende.

De studerende skal dog sende ansøgning i følgende tilfælde

første gang, der søges støtte

ved studieskift

hvis støtten søges ændret, fx fordi den studerende bliver udeboende

hvis den studerende har valgt støtte fra i 8 måneder eller derover og nu ønsker støtten genoptaget. Er der valgt 7 måneder fra eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

hvis den studerende ønsker udbetalingen genoptaget efter en periode med lønnet praktik eller orlov på 8 måneder eller derover. Er praktikperioden eller perioden med orlov på 7 måneder eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

efter en periode med inaktivitet

efter en periode med anden offentlig støtte.

hvis den studerende ønsker slutlån.

Ansøgningsskema

Man skal søge om SU på et ansøgningsskema, som styrelsen har udarbejdet. Skemaet udleveres på uddannelsesstedet sammen med en vejledning. Den studerende skal aflevere eller sende sin ansøgning til uddannelsesstedet. Efter at uddannelsesstedet har behandlet ansøgningerne i overensstemmelse med de retningslinier, der er udarbejdet af styrelsen, sender uddannelsesstedet ansøgningerne til styrelsen. Uddannelsesstedet skal sende ansøgningen senest 1 uge efter, at den er modtaget.

Ansøgningsfrister

Tildeling og ændring af SU sker tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er uddannelsesstedet i hænde.

Sidste frist i 1996 for at aflevere en ansøgning på et uddannelsested er fredag den 1. november 1996. Ansøgninger, der er poststemplet den 1. november eller modtages på uddannelsesstederne senest med posten mandag den 4. november, anses dog for rettidige.

Fristen gælder ikke for studerende, der flytter hjemmefra efter 1. november, og som af den grund søger støttetildelingen ændret.

Fristen gælder heller ikke for studerende, der indskrives på uddannelsen efter 1. november.

Man kan desuden se bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, fx akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før fristens udløb.

Ansøgning om fravalg af klip og om stop for udbetaling af dobbeltklip skal uddannelsesstedet have senest den 15. i måneden før den første måned, fra- valget/stoppet omfatter. Sidste frist er her 15. november - for at vælge decemberraten fra.

12. Ændring af tildelt støtte

Regulering af SU efter ansøgning

SUstyrelsen kan efter ansøgning fra støttemodtagere ændre støtten i løbet af støtteåret hvis

støttemodtageren bliver udeboende eller

støttemodtageren, der allerede får stipendium, nu også ønsker studielån.

Oplysningspligt for støttemodtagere

En studerende, som søger om at få tildelt uddannelsesstøtte eller om at få ændret sin tildeling af uddannelsesstøtte, skal give alle de oplysninger om sine forhold, som er nødvendige for støttetildelingen. Oplysningerne afgives under strafansvar på ansøgningsskemaet.

Sker der i løbet af støtteperioden ændringer i forholdene, skal den studerende straks give oplysning herom til uddannelsesstedet. Det gælder oplysninger om

uddannelsens afbrydelse

uddannelsens afslutning før det tidspunkt, som er anført i den seneste støttemeddelelse

orlov fra uddannelsen

lønnede praktikperioder, som indgår som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af støttemeddelelsen

ændring i bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

u tildeling af anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne, fx folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, højskolestøtte, fast revalideringsydelse efter bistandsloven, kontanthjælp efter bistandsloven under forrevalidering eller voksenuddannelsesstøtte (VUS) efter loven om voksenuddannelsesstøtte.

Hvornår sker ændringen

Ved flytning den 1. i måneden gælder ændringen fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang.

Hvis støtten bortfalder, fordi den studerendes forhold har ændret sig, fx fordi uddannelsen afbrydes, den studerende får orlov, bliver studieinaktiv eller får anden offentlig støtte, bortfalder støtten fra den 1. i en måned, hvis ændringen sker fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang. Ved studieinaktivitet gælder endvidere, at dette skal være meddelt den studerende.

Hvis det drejer sig om regulering af støtte efter ansøgning, sker ændringen dog tidligst fra den måned, ansøgningen er afleveret på uddannelsesstedet. Se side 39.

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Den studerende skal give meddelelse til SUstyrelsen om uddannelsens afslutning eller afbrydelse, hvis vedkommende tidligere har fået statslån eller studielån, selv om den pågældende ikke længere modtager støtte. Har den studerende fået statsgaranteret lån, skal meddelelsen gives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Uddannelsesstedets oplysningspligt

Uddannelsesstedet skal, straks det er blevet bekendt med forholdene, give oplysning til styrelsen om forhold, som har betydning for tildeling af støtte og tilbagebetaling af støtte.

Det gælder oplysninger om

uddannelsens afbrydelse

uddannelsens afslutning

orlov fra uddannelsen

ændring af bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

tildeling af anden offentlig støtte, som f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, højskolestøtte, fast revalideringsydelse efter bistandsloven, kontanthjælp efter bistandsloven under forrevalidering eller voksenuddannelsesstøtte (VUS) efter loven om voksenuddannelsesstøtte

lønnede praktikperioder, der indgår som et led i uddannelsen, uden at det er oplyst på støttelisten

manglende studieaktivitet.

Se i øvrigt Vejledning om SU 96 - videregående uddannelser - den hvide mappe - om uddannelsesstedernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte. Styrelsen sender vejledningen til uddannelsesstederne.

13. Administration af SU

SUstyrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, til daglig forkortet SUstyrelsen, er en styrelse under Undervisningsministeriet. SUstyrelsen administrerer sammen med uddannelsesstederne statens uddannelsesstøtte til studerende.

Styrelsens adresse er: Danasvej 30, 1780 København V.

Styrelsens telefontid er mandag - fredag kl. 10 - 15. Styrelsen har telefonnummer 33 26 86 00 (gælder fra 16. oktober 1995).

Faxnummeret er 31 23 75 70. E-mail: su7Csu.dk

På styrelsens automatiske telefonsvarer - 33 25 11 55 - kan man døgnet rundt til almindelig telefontakst taste sig ind på generelle oplysninger om SU.

Uddannelsesstederne

Uddannelsesstederne skal informere og vejlede de studerende og give meddelelser videre til styrelsen. De enkelte ud-dannelsessteder samarbejder med styrelsen om støttetildelingen. Retningslinierne for uddannelsesstedernes opgaver mv. er fastlagt i vejledning om uddannelsesstedernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte - den hvide mappe. Uddannelsesstedet skal modtage og behandle ansøgninger om uddannelsesstøtte, før de sendes videre til styrelsen. Endvidere afgør uddannelsesstedet spørgsmålet om studieaktivitet.

Herudover træffer universiteterne, handelshøjskolerne i København og Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Ingeniørhøjskolerne, Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Farmaceutiske Højskole og Landbohøjskolen selv beslutning i sager om støttetildeling.

Afgørelser, der træffes af uddannelsesstedet, kan inden 4 uger indklages for Styrelsen for Statens Uddannelses-støtte. Klager over afgørelser truffet af de uddannelsessteder, der er nævnt ovenfor, skal stiles til styrelsen og sendes til uddannelsesstedet. Først når styrelsens afgørelse foreligger, kan sagen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om

1) grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en studerende,

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte,

3) eftergivelse af for meget modtaget uddannelsesstøtte,

4) lønindeholdelse

kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer.

Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for et tidsrum af fire år. Ministeren har fastsat en forretningsorden for ankenævnets virksomhed.

Klager stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Danasvej 30, 1780 København V. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.

Fristen for at indbringe en afgørelse for ankenævnet er fire uger efter meddelelsen af afgørelsen. Bliver fristen overskredet, kan ankenævnet indtil seks måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig. Det er kun den, som afgørelsen vedrører, der kan få sagen behandlet i ankenævnet.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten har tlf.nr. 33 92 53 00.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Hypotekbanken administrerer statens garantiforpligtelser for de statsgaranterede studielån i pengeinstitutter.

Hypotekbankens adresse er: Landgreven 4, 1301 København K, Telefon 33 92 80 00 SU-rådet Undervisningsministeren har nedsat et råd, SU-rådet, der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtte. Rådets adresse er: Danasvej 30, 1780 København V. Bilag 1 Lov om statens uddannelsesstøtte Bilag 2 Bekendtgørelse om statens uddannelsstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad (SU-bekendtgørelsen) Bilag 3 Beløb 1996 (*1995-niveau) Stipendium og studielån (højeste beløb) Pr. måned Årsbeløb Stipendium pr. md. før skat Hjemmeboende: 1.745 kr.* Udeboende: 3.458 kr.* Studielån: 1.797 kr.* Slutlån: 4.634 kr.* Indkomst Fribeløb( indkomstgrænse uden støttereduktion) Mdr. med SU (også dobbeltrater) 3.493 kr.* 41.916 kr.1) Mdr. hvor stipendium og studielån er valgt fra eller ikke er søgt 11.158 kr.* Mdr. hvor slutlån er valgt fra 19.918 kr.* Mdr. uden SU og ikke SUberettiget som følge af orlov fra uddannelsen 11.158 kr.* lønnet praktik (som en del af uddannelsen) 11.158 kr.* studieinaktivitet 11.158 kr.* ikke i uddannelse 19.918 kr.* under uddannelse som forsker efter kandidatniveau 19.918 kr.* ikke dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere 19.918 kr.* den længste støttetid er brugt - mangler et eller flere klip i støtteberettigede perioder 19.918 kr.* anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne. 19.918 kr.* i en uddannelse, der ikke giver ret til SU 19.918 kr.* Mdr. indtil kvartalet efter den uddannelsessøgende er fyldt 18 år 19.918 kr.* Tillæg pr. barn 16.135 kr.* Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter max. 1.370 kr.* 16.440 kr.*

1)Kun hvis SU i 12 mdr.

A -indkomst,

administrationen af SU,

adoptivbørn,

afbrudt uddannelse,

afdragsordning vedr. for meget modtaget SU,

afsluttede ungdomsuddannelser,

anden offentlig støtte,

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten,

ansøgningsfrist,

ansøgningsskema,

arbejdsløshed,

arbejdsløshedsdagpenge,

arbejdsskadeforsikring,

atten- og nittenårige,

B arselsdagpenge,

bikort,

boligsikring,

bopælsstatus,

børn,

børnepension,

børnetilskud,

C pr.-registret,

D ansk flygtningehjælp,

diskonto,

dispensation, studieaktivitet,

dispensation, støttetid,

dobbeltklip,

Duborgskolen,

E U- og EØS-borgere,

efterløn,

efterskoler,

egenindkomst,

enkepension,

erhvervsarbejde, udlændinges,

erstatningsansvar, lov om,

F amiliesammenføring,

fast revalideringsydelse,

feriepenge,

flygtninge,

folkehøjskoler,

folkepension,

folkeregistret,

for meget udbetalt støtte,

forbrugt støttetid,

forhøjelse af fribeløbet,

formue,

forrentning,

forrevalidering,

forsinkelsesklip,

forskudsregistrering,

forsvarstjeneste i udlandet,

forældrdafhængig støtte,

fradrag,

fravalg af klip,

fribeløb,

frikort,

frivillige indbetalinger,

fødsel,

førtidspension,

G arantierklæring,

girobankkonto, SUstyrelsens,

godkendte uddannelser,

graviditet,

gældsbrev,

H eltidsundervisning,

hjemmeboende,

hovedkort,

husholdningsskoler,

Hypotekbanken,

I naktivitet,

indkomst, egen,

indkomstkontrol,

indplacering i klippekortet,

K apitalindkomst,

klager,

klippekortet,

kontanthjælp,

kriminalforsorgen,

L egater, 29

lejeværdi af egen bolig,

lønnet praktik, se også dobbeltklip,

lån-4,

lån-5,

lån-6,

M ødepligt,

N ormeret studietid,

nordiske statsborgere,

O bligatorisk undervisning etc,

offentligt anerkendt uddannelse,

oplysningspligt,

oplysningsskema for udlændinge,

opsparede klip,

orlov,

orlovsydelse,

overskud af fast ejendom,

P engeinstitut,

pension,

personlig indkomst,

ph.d.-stipendium,

R egulering af skat,

regulering af støtte,

rentefradrag,

rentes rente,

retslig inkasso,

rådsarbejde,

S elvstændig erhvervsvirksomhed,

skat af SU,

skatteoplysninger,

skolarstipendier,

skæringstidspunkter,

slutlån,

statsgaranterede lån,

statslån (lån 4),

stipendium,

strafansvar,

studieaktivitet,

studielån,

studieophold i udlandet,

studieskift,

støttemeddelelse,

støttetiden,

støttetildeling,

støtteår,

supplerende hjælp efter bistandsloven,

SU-rådet,

sydslesvigere,

sygedagpenge,

sygdom,

sygeeksamen,

T ilbagebetaling af lån,

tilbagebetaling af for meget modtaget SU,

tyske statsborgere,

U ddannelse i udlandet,

uddannelsens ophør,

uddannelsesgodtgørelse/orlov,

uddannelsesopsparing,

uddannelsesperiode,

uddannelsesstøtte fra hjemlandet,

uddannelsesydelse,

udeboende,

udenlandske statsborgere,

udlejning af fast ejendom,

undervisningsafgift,

ungdomsuddannelse,

V ideregående uddannelse,

værnepligt,

Y delse, lån,

Æ gteskab med dansk statsborger,

ændring af skat,

ændring af støtten,

Ingen