Legislator Case Law & Legislation
C19952200209 DK

Cirkulære om praktiske foranstaltninger i forbindelse med afviklingen af de skriftlige prøver ved studenter- og højere forberedelseseksamen (Til rektor/forstander for samtlige gymnasieskoler, studenterkurser samt kurser til højere forberedelseseksamen)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1995 22002 Historic

§ 1. Ministeriet fremsender eksamensopgaverne til skolerne/kurserne inden en uge før den skriftlige eksamensperiode starter. Ved modtagelse af pakken, der indeholder de forseglede kuverter med de skriftlige opgaver, skal rektor/forstander straks kontrollere, at det på de enkelte opgavekuverter anførte indhold svarer til skolens/kursets opgave-bestilling. Det kontrolleres nøje, at der er opgaver i de fag og de niveauer, hvor der er tilmeldt eksaminander.

Stk. 2. Opgavekuverterne skal indtil prøvedagen opbevares på betryggende vis i boks.

Cirkulære (1 sp) 1995 22002 Historic

§ 2. Rektor/forstander skal sikre sig, at de tilsynsførende, jf. § 17, før prøvens begyndelse er orienteret om de generelle regler for skriftlig eksamen, som findes i gymnasie og hf-bekendtgørelsen, i eksamensbekendtgørelsen og i dette cirkulære. Endvidere skal de tilsynsførende være grundigt orienteret om de specielle forhold, der gælder for det aktuelle prøvefag. Det drejer sig om de tilladte hjælpemidler i de enkelte fag, herunder de forskellige typer hjælpeark (fx enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir mv).

Stk. 2. Såfremt skolens/kursetslærere fungerer som tilsynsførende, skal det sikres, at ingen lærer fører tilsyn med eksaminander, som læreren selv fører op til eksamen i det fag, der er skriftlig prøve i.

Stk. 3. Ved de skriftlige prøver i musik fastsætter rektor/forstander antallet af tilsynsførende, så det sikres, at prøven afvikles under forsvarlig kontrol.

Stk. 4. De tilsynsførende skal fordele sig hensigtsmæssigt i lokalet. De må ikke foretage sig noget, der kan virke forstyrrende for eksaminanderne. De skal konstant have deres opmærksomhed rettet mod eksaminanderne. Indtil de afleverer opgavebesvarelsen må eksaminanderne kun forlade prøvelokalet under ledsagelse af en tilsynsførende, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 4. Hvis der opstår formodning om, at der kan være fejl i opgaverne (fx trykfejl, mangler, meningsforstyrrende fejl eller lignende), skal de tilsynsførende tilkalde rektor/forstander, så ministeriet kan kontaktes. De tilsynsførende må ikke give eksaminanderne nogen oplysning vedrørende forståelsen af eller løsningen på opgaverne.

Stk. 5. Ved prøver i musik, hvor eksaminanderne er fordelt på flere lokaler, skal de tilsynsførende jævnligt føre tilsyn med hver enkelt eksaminand.

Cirkulære (1 sp) 1995 22002 Historic

§ 3. Eksamenslokalet åbnes senest 10 minutter før prøvens begyndelse. Samtlige tilsynsførende skal være til stede i lokalet fra åbningstidspunktet.

Stk. 2. Kun eksaminanderne, de tilsynsførende og rektor/forstander må være til stede i lokalet under prøven.

Stk. 3. Eksaminanderne anbringes således, at ingen kan nå hinanden ved samtidig at række en arm ud. Tasker, poser, overtøj og lignende må ikke under prøven opbevares umiddelbart op ad prøvebordene.

Stk. 4. Ved prøver i musik anbringes eksaminanderne enten i hvert sit lokale med et tasteinstrument (keyboard) eller, hvis flere eksaminander anbringes i samme lokale med el-klaverer med høretelefoner, da på en sådan måde at eksaminanderne ikke kan se hinandens tastatur eller på nogen måde meddele sig til hinanden.

Cirkulære (1 sp) 1995 22002 Historic

§ 4. Rektor/forstander åbner opgavekuverten før prøvens begyndelse, jf. § 11. Ved prøvens begyndelse deler de tilsynsførende en opgave ud til hver eksaminand.

Stk. 2. Alle eksemplarer af opgaverne, herunder eventuelle overskydende eksemplarer, skal blive i eksamenslokalet, indtil prøven er erklæret afsluttet, jf. § 5.

Cirkulære (1 sp) 1995 22002 Historic

§ 5. Når prøvetiden er udløbet, og besvarelserne er indsamlet, jf. eksamensbekendtgørelsens § 23-24, kontrollerer de tilsynsførende, at alle besvarelser er afleveret. Besvarelserne bringes derpå straks til skolens/kursets kontor.

Stk. 2. Skolen/kursus ordner besvarelserne holdvis i alfabetisk rækkefølge, svarende til karakterlisten.

Stk. 3. Besvarelserne sendes på prøvedagen anbefalet til den af de to beskikkede censorer, der er anført som 1. censor. Såfremt afsendelse på prøvedagen ikke er mulig, fx ved delt prøve i musik, vedlægges besvarelserne en bemærkning herom. For hvert hold pakkes opgavebesvarelserne, karakterlisten og et eksemplar af opgaven i et solidt charteque, som lukkes og forsegles. Opgavetypen og besvarelsernes antal skrives uden på chartequet.

Cirkulære (1 sp) 1995 22002 Historic

Cirkulære om praktiske foranstaltninger i forbindelse med afviklingen af de skriftlige prøver ved studenter- og højere forberedelseseksamen

(Til rektor/forstander for samtlige gymnasieskoler,

studenterkurser samt kurser til højere forberedelseseksamen)

I henhold til Bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen) nr. 192 af 11. marts 1994, fastsættes følgende bestemmelser om praktiske foranstaltninger i forbindelse med afviklingen af de skriftlige prøver ved studenter- og højere forberedelseseksamen (henvisningerne er til eksamensbekendtgørelsen).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →