Arbejdsskadestyrelsens vejledning om § 30 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade - sygebehandling, optræning og hjælpemidler

§ 1. Udgifter i forbindelse med skadelidtes sygebehandling og optræning samt udgifter ved anskaffelse eller reparation af proteser, briller og andre hjælpemidler betales efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvor der i denne bekendtgørelse er knyttet retsvirkninger til det forhold, at sagen er under behandling, gælder disse

1) fra arbejdsskadens anmeldelse til forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen indtil styrelsen træffer afgørelser om men og erhvervsevnetab,

2) hvis Arbejdsskadestyrelsen finder grundlag for genoptagelse, jf. ovennævnte lovs § 30, stk. 3, og § 34, fra skadelidtes anmodning om genoptagelse indtil styrelsen træffer ny afgørelse,

3) fra datoen for Arbejdsskadestyrelsens meddelelse om genoptagelse på styrelsens foranledning, når der ikke ved den tidligere afgørelse er fastsat en dato for genoptagelsen, og indtil styrelsen træffer ny afgørelse, og

4) fra Arbejdsskadestyrelsens tidligere fastsatte dato for en sags genoptagelse, når genoptagelse sker på styrelsens foranledning, indtil styrelsen træffer ny afgørelse.

Stk. 3. Har skadelidte anmodet om genoptagelse af en sag, der af Arbejdsskadestyrelsen er anset for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, jf. ovennævnte lovs § 27, anses sagen under behandling fra styrelsens meddelelse om afslutningen indtil styrelsen træffer ny afgørelse.

Stk. 4. Ankes en afgørelse til Den Sociale Ankestyrelse, som derefter hjemviser sagen til fornyet behandling, anses sagen at være under behandling i perioden fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og indtil styrelsen træffer ny afgørelse efter hjemvisningen.

§ 2. Udgifter i forbindelse med sygebehandling og optræning betales, hvis sygebehandlingen/optræningen er en følge af arbejdsskaden, iværksættes under sagens behandling og af forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skønnes nødvendig for bedst mulig helbredelse. Det forudsættes, at udgiften ikke kan betales efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal yderligere foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

§ 3. Udgifter i forbindelse med nødvendig sygebehandling/optræ- ning, der er iværksat, før en arbejdsskade anmeldes, kan betales, hvis skaden bliver anerkendt, og betingelserne i § 2 i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Udgifter i forbindelse med sygebehandling/optræning, der finder sted efter sagens behandling, kan, under forudsætning af, at betingelserne i § 2 i øvrigt er opfyldt, betales,

1) hvis sygebehandlingen/optræningen eller afslutningen af denne må udsættes af lægelige årsager og er godkendt af Arbejdsskadestyrelsen under sagens behandling, eller

2) hvis et på forhånd tidsmæssig afgrænset antal fortløbende sygebehandlinger/optræningsforløb, der først kan afsluttes efter sagens behandling, kan dokumenteres iværksat under sagens behandling, eller

3) hvis en på forhånd tidsmæssig afgrænset sygebehandling/optræning, der først kan indledes efter sagens behandling, kan dokumenteres bindende aftalt under sagens behandling.

§ 4. Udgifter i forbindelse med proteser, briller og andre hjælpemidler samt sygevogne, der anskaffes under sagens behandling, betales, forudsat at anskaffelsen heraf er nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, formindske arbejdsskadens følger eller nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af det varige men. Under samme betingelser betales udgifter til hjælpemidler m.m., der leveres efter at Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelser om varigt men og erhvervsevnetab, hvis hjælpemidlet m.m. kan dokumenteres bestilt før disse afgørelser er truffet.

Stk. 2. Udgifter i forbindelse med hjælpemidler m.m som i stk. 1 nævnt, der anskaffes uden for den periode, hvor sagen er under behandling, betales under tilsvarende betingelser, som er fastsat i § 3 for betaling af udgifter i forbindelse med sygebehandling/optræning, hvis betingelserne i stk. 1 i øvrigt er opfyldt.

§ 5. Udgifter ved reparation, eventuelt fornyelse, af et hjælpemiddel m.m., der er nævnt i § 4, kan betales, hvis hjælpemidlet m.m. er blevet beskadiget eller ødelagt som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Brillestel erstattes normalt kun indenfor en maksimumstakst, der reguleres

årligt. Maksimumstaksten anvendes kun i tilfælde, hvor brillen beskadiges eller ødelægges under de i 1. pkt. nævnte omstændigheder, jf. § 30, stk. 4, i ovennævnte lov.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og finder anvendelse på alle afgørelser om de af bekendtgørelsen omfattede betalingsspørgsmål, der træffes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Arbejdsskadestyrelsen, den 26. september 1994

F. B. Svarrer

/ Ole Pontoppidan

-------------------------------------------------------------------- STIKORDSREGISTER Advokatbistand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Afgjorte sager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Afsluttede sager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Akupunktur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24, 25 Anke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 Anmeldefrist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 Arbejdsbriller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39, 47 Arbejdsredskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Arbejdstøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Arbejdsulykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Autorisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Bandage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Behandlingsserie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 Beroligende medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Beskyttelsesbriller . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Bil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Briller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11, 38, 46 Brillestel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Chok. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Den Sociale Ankestyrelse. . . . . . . . . . . . . . . . .9 Dispensation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 Dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14, 26 Dorsibælte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Engangsvaskeklude . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Erhvervssygdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Fejl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Forbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Forbinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24, 27 Forhåndstilsagn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Forældelsesfrist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Fysioterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12, 24 Følgeudgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Genoptagelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Glas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Gymnastik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hjemmehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Hjemmesygepleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Hjemvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Hjælpemidler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8, 35 Husholdningsartikler. . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Høreapparat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Hørebriller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Håndkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Invalidebiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Kiropraktorbehandling . . . . . . . . . . . . . . . 24, 25 Kontaktlinser . . . . . . . . . . . . . . . . . 38, 46, 47 Konvention. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Krykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Køkkenredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Kørestole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Laserbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Ledsager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Lov om offentlig sygesikring. . . . . . . . . . . . . . 21 Lov om sygehusvæsenet . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Luksusbetonede hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . 37 Lægehenvisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 Lægelig indikation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Lægeligt indiceret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Lægeregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Læsebriller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Maksimumbeløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Manuel medicin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Massage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12, 24, 26 Mensendieckgymnastik. . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Møbler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Offentlig transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Omgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 Optræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Optræning i øvrigt. . . . . . . . . . . . . . . . . 25, 30 Optræningscentret,Karlslunde. . . . . . . . . . . . 25, 29 Ortopædisk fodtøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Overkompensation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Oversættelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Paryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Patientandel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Plaster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24, 27 Privat ulykkesforsikring. . . . . . . . . . . . . . . . 13 Private hospitaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Protese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Psykologbehandling. . . . . . . . . . . . . . . . . 24, 27 Receptpligtig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Refusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Rensning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Reservebriller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Revision. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Revisionsopgørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Rumopvarmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Sekvenstræning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Senfølge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Sikkerhedsfodtøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Skibsdeviationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Sko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Skoindlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Slitage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Smertestillende medicin . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Solariebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Solbriller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40, 47 Stel-maksimum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Støttebind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Støttekorset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Støttestrømpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Svømning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Sygeafløser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Sygebehandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Sygebehandling i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . 31 Sygeforsikringen »danmark«. . . . . . . . . . . . . . . 13 Sygehuslov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sygepleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Sygesikringslov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sygevogn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Synsprøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Sæbespåner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Tabt arbejdsfortjeneste . . . . . . . . . . . . . . 54, 55 Takster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Tandbehandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Tandprotese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Tandskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Taxa. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Teddy Øfeldt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Tilskudsberettiget. . . . . . . . . . . . . . . . . 22, 26 Time- og dagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . 54, 55 Tingsskade. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 TNS-apparat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24, 29 Tolkebistand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . 49, 51, 52, 55 Træning på helseinstitut. . . . . . . . . . . . . . . . 34 Tøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Ulykkesforsikringslov . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Ure . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Vakuumpumpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Vask. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Zoneterapi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Årsagsforbindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 § 22. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

§ 11

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.

§ 19

Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser.

§ 20

Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

§ 22

Ved siden af betaling efter § 30 kan der under visse betingelser også betales for undersøgelser mv. efter § 22. Efter § 22 kan der ud over selve undersøgelsen betales for transport, tabt arbejdsfortjeneste og time- og dagpenge.

Transport (§ 22)

Undersøgelsen/behandlingen skal efter styrelsens vurdering have været nødvendig for at få belyst selve arbejdsskaden og dens følger, for at styrelsen kan tage stilling til for eksempel spørgsmålet om anerkendelse og godtgørelse for varigt men. Selve undersøgelsen behøver ikke være forlangt af Arbejdsskadestyrelsen, men skal selvfølgelig være lægeligt indiceret som følge af arbejdsskaden. Som udgangspunkt må vi derfor kræve, at pågældende er henvist af læge til undersøgelsen.

Time- og dagpenge (§ 22)

Ud over de betingelser, der omtales ovenfor, skal undersøgelsen/behandlingen have fundet sted uden for pågældendes bopælskommune.

Tabt arbejdsfortjeneste (§ 22)

Efter § 22 kan der i visse situationer betales for tabt arbejdsfortjeneste, når pågældende i forbindelse med en undersøgelse mv. har haft et fravær fra sit arbejde på mindst 2 timer.

Det gælder, hvis Arbejdsskadestyrelsen har fundet det nødvendigt, at skadelidte indlægges til observation på sygehus mv. Eller hvis styrelsen har bedt om, at skadelidte enten bliver undersøgt af en læge udpeget af styrelsen, bliver arbejdsprøvet på styrelsens initiativ eller bliver bedt om at afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

--------------------------------------------------------------------

7. BILAG

SYGEBEHANDLING, OPTRÆNING OG HJÆLPEMIDLER M.M.

§ 22

Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

ERSTATNING FOR TAB AF ERHVERVSEVNE

§ 30

Er sygebehandling eller optræning under sagens behandling nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, kan udgifterne hertil betales i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt men, kan udgifterne herved betales.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige men.

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.

Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under behandling.

§ 32

Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 procent.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 10, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

GODTGØRELSE FOR VARIGT MEN

§ 33

Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt men, tilkommer der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis mengraden fastsættes til mindre end 5 procent.

Stk. 2. Mengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Mengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør ved en mengrad på 100 procent 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved lavere mengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan mengodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år, nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år. Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

GENOPTAGELSE AF ERSTATNINGSSPØRGSMÅL

§ 34

Efter anmodning fra skadelidte eller på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33, genoptages inden for en frist af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

------------------------------------------------------------------

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 834 af 26. september 1994

BEKENDTGØRELSE OM DÆKNING AF UDGIFTER TIL SYGEBEHANDLING OG OPTRÆNING

SAMT PROTESER M.M. EFTER LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE

Efter § 30, stk. 5, i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsættes

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om § 30 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade - sygebehandling, optræning og hjælpemidler

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2. Fælles generelle regler. . . . . . . . . . . . . 7 2.1. Dækning under sagens behandling . . . . . . 7 2.2. Dækning efter sagens første behandling. . . 9 2.2.1. Ved genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse, varigt men og/eller erhvervsevnetab . . . . . . . . . . . . . 9 2.2.2. Uden genoptagelse af spørgsmål om anerkendelse, varigt men og/eller erhvervsevnetab . . . . . . . . . . . . . 10 2.2.3. 20-årig forældelsesfrist . . . . . . . . 13 2.3. Tilskud fra anden side. . . . . . . . . . . 13 2.3.1. Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2.3.2. Tilskud til hjælpemidler . . . . . . . . 14 2.3.2.1. Indledning og forudsætninger . . . . . 14 2.3.2.2. Når tilskuddet er delt op i tilskud til stel og tilskud til glas. . . . . . . 15 2.3.2.3. Når tilskuddet ikke er delt op i tilskud til stel og tilskud til glas. . 16 2.3.3. Tilskud til behandlingsudgifter. . . . . 17 2.3.3.1. Når der ikke bliver tale om overkompensation. . . . . . . . . . . . 18 2.3.3.2. Når der bliver tale om overkompensation. . . . . . . . . . . . 19 3. Sygebehandling og optræning m.m.. . . . . . . . .21 3.1. Generelle regler. . . . . . . . . . . . . . 21 3.2. Hvilke behandlinger mv. kan betales . . . . 24 3.3. Sygebehandling i udlandet . . . . . . . . . 31 3.4. Hvilke behandlinger mv. kan ikke eller normalt ikke betales . . . . . . . . . . . . 32 4. Hjælpemidler anskaffet på grund af skaden. . . . 35 4.1. Generelle regler. . . . . . . . . . . . . . 35 4.2. Hvilke hjælpemidler kan betales . . . . . . 38 4.3. Hvilke hjælpemidler kan ikke betales. . . . 40 5. Hjælpemidler beskadiget under arbejde. . . . . . 41 5.1. Praksis ved ødelagte hjælpemidler . . . . . 41 5.2. Specielt om betaling for briller og kontaktlinser. . . . . . . . . . . . . . . . 46 6. Følgeudgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 6.1. Generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 6.2. Hvilke udgifter kan betales . . . . . . . . 50 6.3. Andre udgifter. . . . . . . . . . . . . . . 53 7. Bilag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Stikordsregister. . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 ---------------------------------------------------------------

1. INDLEDNING

Målgruppe og formål

Denne vejledning er udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen til brug for medarbejderne, når de skal vurdere, om en udgift til sygebehandling, hjælpemiddel mv. skal betales efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Også brugere og interessenter kan bruge vejledningen. Et stikordsregister skal fremme anvendelsen af vejledningen som opslagsværk.

Værktøj for sagsbehandlingen

Vejledningen bruges som et stykke værktøj i det daglige arbejde. Den skal ikke opfattes som en facitliste, da der kan være momenter i den enkelte sag, der gør, at vores afgørelse kan føre til et andet resultat end det, der er beskrevet i vejledningen.

Bestemmelsen

Efter en arbejdsskade giver § 30 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade den skadelidte ret til at få sine eventuelle udgifter til sygebehandling, optræning, proteser, briller og lignende hjælpemidler betalt af forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen, når visse betingelser er opfyldt.

Bestemmelsen er sammen med de øvrige bestemmelser, der bliver omtalt i vejledningen, gengivet under afsnit 7, og vejledningen knytter sig nøje til bekendtgørelse nr. 834 af 26. september 1994, der også er gengivet i dette afsnit.

Beskrivelse af praksis

Vejledningen beskriver den praksis, der har udviklet sig ved administrationen af betalingsspørgsmål vedrørende behandling og hjælpemidler. Vejledningen er ajourført med praksisændringer indtil marts 1995.

Tandskader

Vores praksis ved behandling af tandskader er kun sporadisk omtalt i vejledningen, da der er udarbejdet en særskilt vejledning om tandskader.

2. FÆLLES GENERELLE REGLER

2.1. DÆKNING UNDER SAGENS BEHANDLING

Udgifter efter § 30 kan som udgangspunkt kun betales, mens sagen er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen.

Sagen er under behandling, fra anmeldelsen er modtaget i Arbejdsskadestyrelsen eller eventuelt forsikringsselskabet, og indtil der er truffet afgørelse om såvel varigt men som erhvervsevnetab.

Hvis en behandling er påbegyndt, inden en lidelse er anerkendt som arbejdsskade, vil den kunne betales, hvis skaden siden anerkendes.

Afgørelsen om betaling efter § 30 finder først sted, når anerkendelsen er på plads.

Arbejdsulykker

Ved arbejdsulykker betales der efter praksis for behandling helt tilbage til skadedatoen, hvis en forhåndsansøgning ville have medført, at behandlingen var blevet betalt.

Erhvervssygdomme

Ved erhvervssygdomme betales der normalt tidligst fra skadedatoen. Skadedatoen er efter lovens § 11, stk. 2, den samme dag som anmeldedatoen.

Der betales dog for behandling før skadedatoen, hvis det kan dokumenteres, at behandlingen er foretaget som følge af den lidelse, der senere anerkendes som erhvervssygdom.

For sent anmeldt

Efter bestemmelsen i lovens § 20 kan Arbejdsskadestyrelsen dispensere fra anmeldefristen på et år.

Dispensation

For at der kan dispenseres fra fristen, skal særlige betingelser være til stede, herunder at der skal være påvist varigt men, erhvervsevnetab eller udgifter efter § 30, der kan betales efter loven.

Behandlingsserie

Hvis et på forhånd tidsmæssigt afgrænset antal fortløbende behandlinger er bindende aftalt mellem skadelidte og behandleren, inden Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om varigt men og erhvervsevnetab, kan hele behandlingsserien betales, selv om nogle af behandlingerne først finder sted, efter at sagen er afgjort. Det forudsættes, at de generelle betingelser for betaling er til stede.

Bindende aftalt

Ved bindende aftalt forstås, at der skal være en lægehenvisning til behandlingen eller en dokumenterbar aftale med behandleren fra tiden før sagens afgørelse. Det forudsættes selvsagt også, at de generelle betingelser for betaling er opfyldt.

Behandling efter afgørelsen

Hvis en på forhånd tidsmæssigt afgrænset behandling er bindende aftalt, inden sagen bliver afgjort, kan behandlingen betales, selv om behandlingen først finder sted efter afgørelsen.

Hjælpemidler leveret efter afgørelsen

Et hjælpemiddel, der kan dokumenteres indkøbt under sagens behandling, kan også betales, selv om leveringen først sker efter sagens afgørelse. Det forudsættes, at de generelle betingelser for betaling er til stede.

I øvrigt henvises til afsnit 2.2.2. om betaling, selv om sagen ikke er under behandling.

Anke og omgørelse

Reglen om, at en sag ikke længere er under behandling, når der er truffet afgørelse om men og erhvervsevnetab i Arbejdsskadestyrelsen gælder også, selv om afgørelsen ankes og eventuelt omgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

Hjemvisning

I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen, betragtes sagen som under behandling, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet en ny afgørelse, og altså også mens sagen blev behandlet i Ankestyrelsen.

2.2. DÆKNING EFTER SAGENS FØRSTE BEHANDLING

2.2.1. VED GENOPTAGELSE AF SPØRGSMÅLET OM ANERKENDELSE, VARIGT MEN OG/ELLER ERHVERVSEVNETAB

Genoptagelse

Sagen er under behandling, hvis spørgsmålet om anerkendelse, varigt men eller erhvervsevnetab genoptages i Arbejdsskadestyrelsen. Det samme gælder ved revision, det vil sige styrelsens genoptagelse på egen hånd på et tidspunkt, som styrelsen har fastsat. Det følger af lovens § 30, stk. 3.

Hvis genoptagelsen vedrører anerkendelsesspørgsmålet, forudsætter betaling af udgifter dog, at sagen bliver anerkendt.

Det er således uden betydning, om genoptagelsen sker på styrelsens initiativ eller efter anmodning fra skadelidte.

Dato for genoptagelsen

Sagen regnes for genoptaget fra den dato, Arbejdsskadestyrelsen meddeler, at sagen genoptages.

Hvis sagen genoptages efter anmodning fra skadelidte, regnes sagen allerede for genoptaget fra den dato, anmodningen om genoptagelse er modtaget i Arbejdsskadestyrelsen.

Har Arbejdsskadestyrelsen ved en tidligere afgørelse meddelt skadelidte, at sagen genoptages til fornyet behandling på en bestemt dato, regnes sagen som genoptaget fra denne dato.

2.2.2. UDEN GENOPTAGELSE AF SPØRGSMÅL OM ANERKENDELSE, VARIGT MEN OG/ELLER ERHVERVSEVNETAB

Bekendtgørelse nr. 834 af 26. september 1994

I særlige tilfælde kan der ydes erstatning efter § 30 for forudseelige behandlingsbehov mv., selv om sagen ikke længere er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Det følger af bekendtgørelse nr. 834 af 26. september 1994, jf. lovens § 30, stk. 5.

Det drejer sig om følgende situationer

1. Hvis sygebehandlingen/optræningen eller afslutningen af denne må udsættes af lægelige årsager og er godkendt af Arbejdsskadestyrelsen under sagens behandling.

Heri ligger, at Arbejdsskadestyrelsen under sagens behandling tager principiel stilling til

- at behandlingen af lægelige grunde må udsættes, og - at den foreslåede behandling godkendes som nødvendig i betragtning af arbejdsskaden.

Bestemmelsen medfører ikke, at der på forhånd skal tages stilling til udgiftens størrelse.

2. Hvis et på forhånd tidsmæssigt afgrænset antal fortløbende sygebehandlinger/optræningsforløb, der først kan afsluttes efter sagens behandling, kan dokumenteres iværksat under sagens behandling.

3. Hvis en på forhånd tidsmæssigt afgrænset sygebehandling/optræning, der først kan indledes efter sagens behandling, kan dokumenteres bindende aftalt under sagens behandling.

Udgifter i forbindelse med proteser, briller og andre hjælpemidler og sygevogne, der anskaffes under sagens behandling, betales, også hvis levering sker efter sagens afgørelse om varigt men og erhvervsevnetab.

Det forudsættes, at anskaffelsen heraf er nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller optræningens resultater, formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet eller graden af det varige men.

Udgifter i forbindelse med proteser, briller og andre hjælpemidler og sygevogne, der anskaffes uden for den periode, hvor sagen er under behandling, betales under tilsvarende betingelser, som er fastsat for sygebehandlingen/optræningen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Afgjorte sager

Efter lovens § 34, stk. 1, kan sagen også genoptages inden for 5 år fra sagens første afgørelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund ved fastsættelsen.

For afgørelser efter § 30 gælder det, at der skal være tale om sygebehandlinger mv., der ikke kunne forudses under sagens behandling.

Genoptagelse af spørgsmål om betaling af behandlingsudgifter efter § 34, stk. 1, forudsætter herefter

1. at der er sket fejl under sygebehandlingen, da sagen var under behandling første gang, eller

2. at den oprindelige behandling inden for en kortere periode slog fejl, uden at det kunne lægges skadelidte til last, eller

3. at der er opstået væsentlige og utvivlsomme senfølger af arbejdsskaden, det vil sige senfølger, der ikke kunne forudses under sagens behandling.

Tilbagevendende behov for eksempel for fysioterapi og medicin er behov, der kan forudses under en sags behandling, og udgifterne til sådanne behandlinger kan ikke dækkes efter sagsbehandlingens slutning. Det samme gælder for eksempel for vedligeholdelse af tandbehandling.

Punkt 1 og 2 omfatter således henholdsvis fejlagtig og fejlslagen behandling.

Eksempel: Den Sociale Ankestyrelse fandt, at udgiften til yderligere tandbehandling skulle betales af forsikringsselskabet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsskaden var årsag til, at skadelidte havde et behov for yderligere behandling, idet et broarbejde var mangelfuldt udført. Skadelidte skulle ikke selv bære risikoen for, om arbejdet blev udført ordentligt. Ankestyrelsen tog ikke stilling til, hvem der endelig skulle betale udgiften som følge af mangelfuld behandling.

Et typisk eksempel på væsentlige og utvivlsomme senfølger er de følger, der kan optræde efter tandskader i form af nervedød (pulpanekrose), resorption og brud, der ikke umiddelbart kan diagnosticeres.

Tilbagevendende behandling på ubestemt tid og livsvarig behandling falder principielt uden for lovens område som forsikringslov.

Afsluttede sager

Opstår nye behandlingsudgifter mv. i en sag, der er afsluttet efter § 27, kan sådanne udgifter betales i op til 5 år fra sagens afslutning, hvis de almindelige betingelser efter § 30, stk. 1, er til stede.

Jo længere tid, der er gået siden sagens afslutning, jo større krav stilles til årsagssammenhæng og lægelig indikation.

Reglerne i § 34, hvorefter der skal være sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen, gælder ikke i afsluttede sager, men alene sager, der er afgjort efter §§ 30, 32 og 33.

2.2.3. 20-ÅRIG FORÆLDELSESFRIST

20-årig forældelsesfrist

Der kan normalt ikke betales for udgifter til behandling mv., der iværksættes 20 år eller mere efter arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdommenes vedkommende gælder fristen på 20 år, fra skaden er konstateret.

2.3. TILSKUD FRA ANDEN SIDE

2.3.1. GENERELT

Sygeforsikringen »danmark« eller anden forsikring

Hvis skadelidte er medlem af sygeforsikringen »danmark« eller har tegnet anden privat ulykkesforsikring, kan der blive tale om tilskud fra anden side til behandling eller et hjælpemiddel, der er nødvendiggjort af en arbejdsskade.

Overkompensation

Det har betydning ved opgørelsen af betalingen efter § 30, idet skadelidte ikke skal have overkompensation. Det vil sige have et større tilskud end de faktiske udgifter.

Patientandelen

Når der i de følgende afsnit tales om behandlingsudgiften, skal der i denne sammenhæng forstås »patientandelen«. Det vil sige, at den andel, den offentlige sygesikring betaler, er trukket fra.

Dokumentation

Arbejdsskadestyrelsen kræver originalkvitteringen som dokumentation for behandling og udgift. Tydelig kopi kan dog accepteres, hvis skadelidte skal bruge originalregning for at få tilskud fra anden side. Det skal fremgå, hvor originalregningen er sendt til, og omfanget af refusion fra anden side skal anføres.

Arbejdsskadestyrelsen stiller ikke krav om, at den skadelidte inden sagsbehandlingen i forsikringsselskabet eller i styrelsen søger at få tilskuddet fra anden side.

2.3.2. TILSKUD TIL HJÆLPEMIDLER

2.3.2.1. INDLEDNING OG FORUDSÆTNINGER

Oversigt

I dette afsnit beskrives den fremgangsmåde, som styrelsen benytter ved opgørelsen af betalingen for udgifter til ødelagte briller.

Samme fremgangsmåde kan bruges ved betaling af andre hjælpemidler.

Forudsætninger

Der er i hele afsnit 2.3.2., hvis ikke andet er anført, taget udgangspunkt i følgende forudsætninger

Samlet pris for nye briller: 3.600 kr.,

heraf udgør prisen på stel: 1.200 kr.,

og prisen på glas: 2.400 kr.

Der ydes et tilskud fra sygeforsikringen »danmark« på 285 kr. Heraf er 65 kr. tilskud til stel og 220 kr. (2 x 110 kr.) tilskud til 2 glas.

Det tilføjes, at det tilskud, der ydes fra anden side, ikke altid er specificeret ud på stel og glas.

Betaling efter arbejdsskadeforsikringen, hvis der ikke ydes tilskud

Da skadelidte som nævnt ikke må opnå overkompensation, har det interesse at få beregnet størrelsen af den betaling, der højst kan ydes, hvis der ikke blev ydet tilskud fra anden side. Denne betaling er det højeste beløb, der kan blive tale om at betale efter arbejdsskadeforsikringen for hjælpemidlet. Det bemærkes, at fuld kompensation for glassene forudsætter, at kvaliteten af glassene svarer til de beskadigede briller.

Størrelsen af denne betaling opgøres på denne måde

Stel: 730 kr. (maksimum pr. 1. april 1995, jf. § 30, stk. 5, se i øvrigt afsnit 5.2.) Glas: 2.400 kr. (det fulde beløb) -------- I alt: 3.130 kr.

Under de nævnte forudsætninger kan der altså højst betales 3.130 kr.

2.3.2.2. NÅR TILSKUDDET ER DELT OP I TILSKUD TIL STEL OG TILSKUD TIL GLAS

Fremgangsmåde

Vi trækker tilskuddet fra de enkelte poster.

Det vil sige, at tilskuddet til glas trækkes fra udgiften til glas, og tilskuddet til stel trækkes fra udgiften til stel. Når summen af udgiften til glas og vores stelmaksimum ikke overstiger udgiften til nye briller, bliver der ikke noget problem med overkompensation.

Eksempel Stel: 1.200 kr. - 65 kr., dog højst 730 kr. Glas: 2.400 kr. - 220 kr. 2.180 kr. --------- --------- Ialt: 3.600 kr. 2.910 kr.

Da dette beløb ikke overstiger det beløb, som arbejdsskadeforsikringen kunne betale, hvis der ikke var ydet tilskud fra anden side, kan der altså i denne situation betales 2.910 kr. fra arbejdsskadeforsikringen.

Standardtilskud fra sygeforsikringen »danmark«

På denne måde opgør vi altid betalingen fra arbejdsskadeforsikringen, når vi ved, at der er ydet tilskud fra »danmark«, selv om vi ikke har fået oplyst, om der er tale om standardtilskud.

På samme måde beregner vi betalingen fra arbejdsskadeforsikringen, når der er tale om tilskud fra andre end sygeforsikringen »danmark«.

2.3.2.3. NÅR TILSKUDDET IKKE ER DELT OP I TILSKUD TIL STEL OG TILSKUD TIL GLAS

I adskillige sager forekommer den situation, at vi får oplyst, at der er ydet et tilskud fra anden side til brillerne, men det er ikke oplyst, hvordan tilskuddet fordeler sig på henholdsvis stel og glas.

Fremgangsmåde

Vi trækker tilskuddet fra den samlede udgift til nye briller.

Eksempel

Samme udgifter til nye briller. Tilskud 600 kr.

Udgift til nye briller

3.600 kr. - tilskud 600 kr. = 3.000 kr.

Arbejdsskadeforsikringen betaler i denne situation 3.000 kr., da beløbet ikke overstiger det beløb, som arbejdsskadeforskringen højst kan betale.

Overkompensation

Udgør tilskuddet 400 kr., ser eksemplet sådan ud

Eksempel

Samme udgift til briller. Tilskud 400 kr.

Udgift til nye briller

3.600 kr. - tilskud 400 kr. = 3.200 kr.

Arbejdsskadeforsikringen betaler i denne situation 3.130 kr., da forsikringen højst kan betale summen af udgiften til glas og det gældende maksimum for stel, pr. 1. april 1995: 730 kr.

Standardtilskud fra sygeforsikringen »danmark«

Er der tale om tilskud fra sygeforsikringen »danmark«, og fremgår det af tilskuddet, at der er ydet et standardtilskud, selv om tilskuddet konkret ikke er opdelt på stel og glas, benytter vi som anført den fremgangsmåde, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2.3.2.2.

2.3.3. TILSKUD TIL BEHANDLINGSUDGIFTER

I dette afsnit beskrives den fremgangsmåde, som styrelsen benytter ved betaling af udgifter ved en tandskade.

Fremgangsmåden kan også anvendes ved betaling af andre behandlingsudgifter. Det er dog sjældent, at et forbehold får betydning ved fastsættelsen af betalingen til behandling i andre skadesager end sager om tandskader.

Forudsætninger

I eksemplet er indarbejdet et forbehold på 1/3 for en konkurrerende skadeårsag, det vil sige en årsag, der ikke kan sættes i forbindelse med arbejdsskaden.

Den samlede behandlingsudgift udgør: 90.000 kr.

Forbeholdet er som nævnt 1/3 i forbindelse med den konkrete behandlingstype, det vil sige, at styrelsen anerkender, at 2/3 af skaden er arbejdsbetinget.

Tilskuddet fra anden side, eksempelvis »danmark«, udgør 20.000 kr.

Hvis der ikke er ydet tilskud fra anden side, skal arbejdsskadeforsikringen betale

Behandlingsudgift (patientandel): 90.000 kr. Forbehold trækkes fra: 30.000 kr. ---------- I alt: 60.000 kr.

2.3.3.1. NÅR DER IKKE BLIVER TALE OM OVERKOMPENSATION

Når der ikke bliver tale om overkompensation, betaler arbejdsskadeforsikringen det fulde beløb, som det er opgjort ovenfor.

Det kan vises på følgende måde: ------------:-----------:------:----------:-------------:------------ : Udgift :Forbe-: Tilskud :Arbejdsskade-: Skadelidte : (patient- :hold : :forsikringen : betaler : andel) : : :betaler : ------------:-----------:------:----------:-------------:------------ Uden tilskud: 90.000 kr.: 1/3 : 0 kr.: 60.000 kr. :30.000 kr. ------------:-----------:------:----------:-------------:------------ Med tilskud: 90.000 kr.: 1/3 :20.000 kr.: 60.000 kr. :10.000 kr. ------------:-----------:------:----------:-------------:------------

Som skemaet viser, beregnes forbeholdet - og derved betalingen efter arbejdsskadeforsikringen - af den fulde behandlingsudgift = patientandel, det vil sige, ikke af udgiften, efter at tilskuddet fra anden side er trukket fra.

I dette eksempel bliver der ikke tale om overkompensation. Skadelidte skal selv betale 10.000 kr.

Den metode, der er anvendt, sikrer på samme måde som i afsnit 2.3.2.1., at skadelidte får glæde af den private forsikring, som han selv betaler.

2.3.3.2. NÅR DER BLIVER TALE OM OVERKOMPENSATION

Forudsætninger

I det følgende ændres tilskuddet fra anden side til 35.000 kr.

De øvrige tal er uændrede.

Herefter vil den samlede betaling dels fra anden side (35.000 kr.) og dels fra arbejdsskadeforsikringen (60.000 kr.) overstige skadelidtes faktiske udgift til behandling (90.000 kr.) med 5.000. kr.

Da skadelidte ikke skal have overkompensation, nedsætter styrelsen i denne situation betalingen med 5.000 kr.

Følgende skema viser fremgangsmåden: -------:---------:---------:----------:--------:----------:--------- :Udgift : Tilskud :Arb.ska. :Over- : Arb.ska. : Skade- :(patient-: :forsikr. :kompen- : forsikr. : lidte :andel) : :hæfter :sation : betaler : betaler : : :for højst : : : -------:---------:---------:----------:--------:----------:--------- Uden : : : : : : tilskud:90.000 kr: 0 kr: 60.000 kr: 0 kr: 60.000 kr:30.000 kr -------:---------:---------:----------:--------:----------:--------- Med : : : : : : tilskud:90.000 kr:35.000 kr: 60.000 kr:5.000 kr:55.000 kr : 0 kr -------:---------:---------:----------:--------:----------:---------

Fradraget som følge af forbeholdet beregnes af den fulde udgift til behandling = patientandelen.

Det er erstatningen efter § 30, der nedsættes med det beløb, som skadelidte opnår i overkompensation.

3. SYGEBEHANDLING OG OPTRÆNING M.M.

3.1. GENERELLE REGLER

Det fremgår af § 30, stk. 1, at udgifter, der kan betales efter sygesikringsloven eller som led i behandlingen på offentligt sygehus, ikke kan dækkes efter bestemmelsen.

Subsidiær

Bestemmelsen er altså subsidiær i forhold til lov om offentlig sygesikring og lov om sygehusvæsenet, det vil sige, at kun hvis udgiften ikke kan betales efter disse love, kommer arbejdsskadelovgivningen i betragtning.

Delvis betaling

Hvis ikke hele behandlingen kan betales efter sygesikringsloven eller sygehusloven, kan den del af udgiften, der ikke dækkes herefter, betales efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Forhåndstilsagn

Styrelsen kan anbefale, at der navnlig i tvivlstilfælde indhentes forhåndstilsagn.

Da mange sager om behandlingsudgifter mv. alene behandles i forsikringsselskaberne, kan eventuelt forhåndstilsagn søges indhentet i selskaberne.

Det bemærkes, at ved afslag i selskaberne på betaling af behandling mv. kan spørgsmålet rejses over for Arbejdsskadestyrelsen.

Betingelser

En række betingelser skal være opfyldt, for at en eventuel behandling/genoptræning kan blive betalt efter stk. 1.

Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om betingelserne for betaling er til stede.

Det drejer sig om følgende betingelser

Årsagssammenhæng

1. Der skal være tale om behandling af arbejdsskadens følger.

Det vil sige, at der skal være årsagsforbindelse mellem skaden og behandlingen.

Jo længere tid, der er gået efter arbejdsskaden, desto større krav stilles der til dokumentationen for årsagssammenhæng mellem skaden og behandlingens nødvendighed.

Lægelig indikation

2. Behandlingen skal være lægeligt indiceret.

Nødvendig

Det vil sige, at behandlingen efter styrelsens vurdering skal være nødvendig, for at skadelidte kan opnå bedst mulig helbredelse for arbejdsskadens følger.

Som udgangspunkt stilles der ikke krav om, at skadelidte har fået en lægehenvisning til behandlingen.

Behandlingerne kan være foretaget længe efter skaden, eller der kan måske allerede været givet så mange behandlinger, at (yderligere) behandlinger ikke kan anses for at have varig helbredende virkning. Sådanne behandlinger kan ikke betales.

Tilskudsberettiget

3. Behandlingen skal som udgangspunkt være af en type, der er anerkendt som tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring.

Loven indeholder ingen krav til, hvilken type behandling der skal være tale om, for at udgifterne kan afholdes efter § 30, stk. 1.

Hovedregel

Som hovedregel skal behandlingsformen være tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring, da der dermed er sket en form for offentlig godkendelse af behandlingsformen.

Dette skyldes, at der her i landet ikke stilles specielle krav for at nedsætte sig som behandler.

Som nævnt ovenfor kan behandling, der kan betales efter sygesikringsloven, ikke betales efter § 30, stk.1.

Skadelidte må altså udnytte sin ret efter sygesikringsloven til at få behandlingen helt eller delvist betalt.

En meget lille del (ca. 3 procent) af Danmarks befolkning er i sygesikringens gruppe 2.

Denne gruppe har ret til at få dækket den del af udgiften, som vedkommende selv må betale efter fradrag af sygesikringens tilskud.

Medicin

Der gælder ikke det samme krav om tilskud til medicin.

Al medicin, der sælges på apotekerne i Danmark, er godkendt af sundhedsmyndighederne.

Uden tilskud

Det er uden betydning i forhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, at den skadelidte ikke i den konkrete situation opfylder betingelserne for at modtage tilskud efter sygesikringsloven.

Hvis skadelidte af en læge bliver henvist til en behandler, der ikke har overenskomst med sygesikringen, kan der alene ydes refusion for den del, som skadelidte skulle have betalt, hvis der var overenskomst med sygesikringen, men selve behandlingsformen skal være tilskudsberettiget.

Henvisning

Som hovedregel gælder, at behandling uden tilskud kun betales efter § 30, stk. 1, hvis skadelidte er blevet henvist til behandlingen af en læge.

Eksempel: En sanglærer, som havde fået anerkendt »sangerknuder« som arbejdsskade, fik afslag på betaling af udgifterne til privatundervisning i sangteknik. Han var blevet tilbudt gratis stemmevejledning i offentligt regi, men valgte i stedet den private undervisning.

3.2. HVILKE BEHANDLINGER MV. KAN BETALES

Forsikringen skal som nævnt ikke betale, hvis behandlingen kan betales efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus.

I øvrigt kan udgifter til visse behandlinger betales, når de generelle betingelser er opfyldt.

Behandlinger, der uden yderligere betingelser betales for, er almindelig lægebehandling og speciallægebehandling.

Særlige betingelser

Til en del af behandlingsformerne knytter der sig nogle yderligere bemærkninger eller særlige betingelser, der skal være opfyldt, for at udgiften kan betales.

Det drejer sig om: 1. Fysioterapi 2. Kiropraktorbehandling 3. Akupunktur 4. Medicin 5. Plastre og forbindinger 6. Psykologbehandling 7. TNS-apparat 8. Optræningscentret i Karlslunde (Teddy Øfeldt) 9. Optræning i øvrigt

For alle behandlingsformer gælder, at antallet af behandlinger, der kan betales efter § 30, afhænger af den lægelige indikation.

ad 1. Fysioterapi

Behandlinger ud over det antal, hvortil sygesikringen yder tilskud, betales fuldt ud, hvis styrelsen mener, at behandlingen har en helbredende effekt.

ad 2. Kiropraktorbehandling

Behandlinger og røntgenundersøgelser ud over det antal, hvortil sygesikringen yder tilskud, betales fuldt ud, hvis Arbejdsskadestyrelsen finder, at fortsat behandling har en helbredende effekt på arbejdsskadens følger.

Autorisation

Pr. 1. januar 1992 er det udelukkende autoriserede kiropraktorer, der har ret til at udøve kiropraktisk virksomhed og kalde sig kiropraktor. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen.

ad 3. Akupunktur

Læge

Behandlingen betales kun, hvis den udføres af en læge.

Behandlinger ud over det antal, hvortil sygesikringen yder tilskud, betales fuldt ud, hvis styrelsen mener, at yderligere behandling har helbredende effekt.

ad 4. Medicin

Medicin skal efter sygesikringsloven betales helt eller delvist af den enkelte bruger.

Forhandles på apotek

Også medicinudgifter kan betales, hvis medicinen er af en art, der forhandles på landets apoteker.

Det forudsættes dermed, at indtagelsen af medicin er lægeligt indiceret som led i en nødvendig behandling af arbejdsskadens følger.

Det er ingen betingelse, at medicinen er tilskudsberettiget eller receptpligtig.

Praksisændring

Arbejdsskadestyrelsen har indført ny praksis på dette område på grund af ændrede regler om, hvilken medicin der er tilskudsberettiget og/eller receptpligtig.

For eksempel er det blevet muligt at købe flere typer af smertestillende medicin i håndkøb, hvortil der tidligere var krav om recept.

Dokumentation

Skadelidte skal kunne dokumentere, hvornår anskaffelsen og betalingen af medicinen er sket og beløbets størrelse. Dette sker ved kvittering fra apotek eller ved bekræftelse fra apotek og ordinerende læge om kvantum, anskaffelsespris og datoerne for indkøbene. Det er kun det kvantum medicin, der står i rimeligt forhold til arbejdsskadens følger, der kan betales.

Smertestillende medicin

Da smerter kan vanskeliggøre helbredelse, kan også smertestillende medicin betales efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Det følger af SM U-3-94, at der kan ydes hjælp til dækning af udgifter til smertestillende medicin efter arbejdsskadeforsikringsloven, når det ud fra en lægelig vurdering er indiceret at indtage smertestillende medicin som led i en nødvendig behandling af arbejdsskadens følger. I tilfælde af tvivl herom må forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen indhente lægeerklæring fra behandlende læge.

Beroligende medicin kan kun betales, hvis medicinen samtidig er smertestillende, jf. SM U-3-1994 og SM U8/1989.

ad 5. Plastre og forbindinger

Plastre og forbindinger

Plastre og forbindinger kan betales, selv om der er tale om et fabrikat, der ikke forhandles på landets apoteker.

Tøj

I særlige tilfælde, hvor tøj ved en sårskade erstatter en forbinding, kan udgiften til tøj dækkes.

For eksempel fik skadelidte med betydelige brandsår betalt en bomuldstrøje.

ad 6. Psykologbehandling

Der skal være tale om en skade, der er anerkendt eller kan anerkendes som arbejdsskade. Der må her henvises til Arbejdsskadestyrelsens praksis ved anerkendelse af psykiske skader.

Hvis skadelidtes liv eller helbred således har været i alvorlig fare, eller skadelidte dog har haft rimelig grund til at føle sig udsat for sådan fare, vil psykisk skade kunne anerkendes som arbejdsskade.

Det samme gælder, hvis skadelidte har været udsat for en helt usædvanlig chokerende begivenhed eller forløb gennem længere tid, eller der er tale om situationer, hvor skadelidte føler sig ansvarlig for den alvorlige fare, som andres liv er blevet bragt i.

I vurderingen af anerkendelsesspørgsmålet indgår også, i hvilken udstrækning voldsomme belastninger må kunne påregnes inden for vedkommendes erhverv.

Anerkendes herefter en psykisk skade som arbejdsskade, betales behandling i den udstrækning, som styrelsen finder det nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens følger.

Akutte tilfælde

I visse tilfælde er behovet for psykologbehandling akut, og behandlingen kan derfor ikke udsættes, til sagen er anmeldt og anerkendt som en arbejdsskade i forsikringsselskabet eller i Arbejdsskadestyrelsen.

Der kan for eksempel være behov for behandling af chok hos lokomotivførere, der påkører selvmordsofre, eller hos post-, bank- og sparekassepersonale, der har været udsat for væbnet røveri mv.

Udgifter til psykologbehandling kan i sådanne akutte tilfælde betales i op til en måned uden forhåndsgodkendelse.

Er der behov for yderligere behandlinger, betales disse, hvis den almindelige betingelse om lægelig indikation er til stede.

Forhåndsgodkendelse

Især i situationer, hvor der er tale om en omfattende psykologbehandling, bør der indhentes forhåndsgodkendelse, inden behandlingen påbegyndes. Dette anbefales alene for at undgå, at skadelidte med flere får betydelige udgifter, der måske ikke siden kan refunderes.

Forsøgsordning

Dansk Psykologforening og Sygesikringens Forhandlingsudvalg har fra den 1. juli 1992 kørt en forsøgsordning, hvorefter der ydes tilskud efter sygesikringsloven til behandling af visse persongrupper hos psykolog.

I løbet af 1995 ventes betalingen efter sygesikringsloven for disse persongrupper at blive gjort permanent.

I forsøgsordningen mellem Dansk Psykologforening og Sygesikringens Forhandlingsudvalg var der aftalt et honorar på 491 kr. pr. konsultation (45-60 minutter).

Det er i øvrigt ikke et krav, at den behandlende psykolog er tilsluttet ordningen og dermed har overenskomst med sygesikringen.

Pr. 1. januar 1994 er denne behandlertitel blevet beskyttet; det vil sige, at behandleren skal have meddelt autorisation af Psykolognævnet, hvis det drejer sig om psykologbehandling efter denne dato.

ad 7. TNS-apparat (Transkutan Nerve Stimulation)

Udgifter til leje eller køb af TNS-apparat kan refunderes, hvis

1. der foreligger en dokumenteret nervebeskadigelse, og

2. TNS-apparatet i det enkelte tilfælde skønnes lægeligt nødvendigt, og

3. apparatet er ordineret af en speciallæge efter at have været afprøvet på den skadelidte med sikker effekt.

ad 8. Optræningscentret i Karlslunde (Teddy Øfeldt).

Visse lidelser

Der skal være tale om muskellidelser lokaliseret til ryg, skulder eller nakke.

Teddy Øfeldt har indgået overenskomst med sygesikringen, og der ydes et tilskud på 40 procent af det honorar, som er aftalt i overenskomsten.

Det er en betingelse for at opnå tilskud efter sygesikringsloven, at der foreligger en lægehenvisning til centret, men det er ikke efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade en betingelse, at den skadelidte i den konkrete situation opfylder betingelserne for at modtage tilskud efter sygesikringsloven.

Uafhængig af, om den amtskommune, skadelidte bor i, yder tilskud, kan udgifter til behandling hos Teddy Øfeldt betales. Det forudsættes, at skadelidte er blevet henvist til behandlingen af en læge.

Ikke alle amtskommuner har tiltrådt overenskomsten, og tilskud efter sygesikringsloven er således geografisk bestemt.

Godkendt

Der skal som ved de øvrige behandlingsformer være lægelig indikation for behandlingen i det konkrete tilfælde, og behandlingen skal som altovervejende hovedregel være godkendt af Arbejdsskadestyrelsen, inden den iværksættes.

Som nævnt i afsnit 3.1. kan der alene ydes refusion for den del, som skadelidte skulle have betalt, hvis der var overenskomst med sygesikringen.

ad 9. Optræning i øvrigt

Nødvendig optræning kan betales, men forpligtelsen er som ved sygebehandling subsidiær. Den kan kun betales, hvis den finder sted som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

3.3. SYGEBEHANDLING I UDLANDET

Sygebehandling i udlandet

Sygebehandling i udlandet betales kun, hvis den er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens følger.

Det kan være tilfældet, hvis en medarbejder, der er udsendt af et dansk firma, eller en sømand, der er forhyret på et dansk skib, kommer til skade under arbejdet og derfor må søge behandling i udlandet.

Konvention

Betalingen til behandlingen i udlandet kan i visse tilfælde være aftalt ved konvention mellem Danmark og den fremmede stat.

Hvis det af lægelige grunde er nødvendigt at lade en særlig behandling foretage i udlandet, kan behandlingen betales efter en konkret vurdering.

I enkelte tilfælde kan det være rimeligt at betale en behandling i udlandet for en udlænding, der er kommet til skade her i landet. Den danske arbejdsskadeforsikring kan dog kun betale det beløb, som behandlingen ville have kostet i Danmark.

EU-regler

Efter artikel 55, litra 1i, i forordning 1408/72 har en arbejdstager, der har pådraget sig en arbejdsskade, ret til naturalydelser, det vil blandt andet sige behandling og hjælpemidler, efter reglerne i bopæls- eller opholdslandet. Udgiften til denne behandling eller til hjælpemidlet betales af den kompetente institution, det vil sige den myndighed, der i øvrigt skal afholde udgifterne ved arbejdsskaden. Der er ikke hjemmel til at nedsætte betalingen til det beløb, der skulle være betalt efter den lovgivning, der gælder for den kompetente institution.

Eksempel: En tysk skuespiller får ansættelse på et dansk teater. Under denne ansættelse kommer hun til skade. Efter skaden flytter hun tilbage til Tyskland. Skaden er omfattet af teatrets arbejdsskadeforsikring. I Tyskland har hun mulighed for at blive behandlet for arbejdsskadens følger, som om skaden var sket i Tyskland. Det vil sige, at hun har ret til betaling for behandlingstyper mv. (for eksempel naturmedicin) og behandlingsmåder (for eksempel privathospital), hvis disse behandlingstyper og behandlingsmåder normalt betales efter tysk arbejdsskadeforsikring. Det påhviler derfor teatrets arbejdsskadeforsikring at betale for behandlingerne.

Begrænsning

Bestemmelsen i artikel 55 indeholder dog den begrænsning, at betalingen for behandlingen tidsmæssigt kan begrænses efter reglerne i den kompetente stats lovgivning. For dansk arbejdsskadeforsikring indebærer det, at der kun kan betales for behandlinger mv., der ydes »under sagens behandling«.

3.4. HVILKE BEHANDLINGER MV. KAN IKKE ELLER NORMALT IKKE BETALES

Manuel medicin

En behandlingsform, der kun udføres af få læger - manuel medicin - kan som altovervejende hovedregel ikke betales efter loven, da behandlingsformen ikke generelt kan anses for nødvendig for at opnå den bedst mulige helbredelse.

Den Sociale Ankestyrelse har dog i en konkret sag truffet afgørelse om, at skadelidte havde ret til at få dækket udgifter til fysioterapi, udført på en klinik for manuel medicin.

Ankestyrelsen lagde her vægt på, at der var særlige lokale forhold, der gjorde, at skadelidte efter lægehenvisning havde modtaget behandling efter en lokal aftale mellem lægen og kommunen om tilskud efter sygesikringslovens § 13.

Afspænding

Behandlingen er normalt ikke tilskudsberettiget efter sygesikringsloven og kan ikke anses for at have helbredende effekt på arbejdsskadens følger.

Afspænding betales derfor normalt ikke.

Afspænding kan dog betales i helt særlige tilfælde.

Forudsætning for betaling

Den behandlende speciallæge skal have foretaget en undersøgelse og konkret vurderet, at afspændingen er et nødvendigt supplement til den læge- eller psykologbehandling, der i øvrigt er iværksat.

Der vil normalt være tale om lægehenvisning til en klinik for fysioterapi, hvor afspænding indgår som en del af klinikkens behandlingstilbud. Der henvises her til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 23. april 1991 om tilskud efter sygesikringsloven til fysioterapeutisk behandling. Efter bekendtgørelsens § 4 kan der blandt andet ydes tilskud til afspænding.

Private hospitaler

Behandling/operation på private hospitaler kan ikke betales, medmindre der er tale om en behandling, der ikke kan foretages på et af landets offentlige sygehuse.

Eventuel ventetid på offentlige sygehuse er ikke tilstrækkelig grund til, at forsikringen skal betale behandlingen på private hospitaler.

Laserbehandling

Efter hidtidig praksis har Arbejdsskadestyrelsen betalt for udgifter til laserbehandling, hvis behandlingen blev udført af en fysioterapeut eller en læge.

Praksisændring

Denne praksis er Arbejdsskadestyrelsen gået bort fra.

De seneste lægevidenskabelige erfaringer har vist, at behandlingsformen ikke har nogen varig helbredende virkning.

Udgifter til laserbehandling - uanset hvem der er behandler - betales derfor ikke længere efter loven.

Det skal bemærkes, at det er den bløde laserbehandling, styrelsen ikke betaler for.

Hård laserbehandling er den form for laserstråler, der anvendes til at foretage operationer med, eksempelvis øjenoperationer. Sådan behandling vil fortsat kunne betales.

Andre behandlinger

Der betales heller ikke for: - massage - (mensendieck-) gymnastik - zoneterapi - svømning - solariebehandling - træning på helseinstitutter - sekvenstræning

De generelle betingelser anses ikke for at være opfyldt ved sådanne behandlingsformer.

Svømning betales dog, når der er tale om svømning i særligt opvarmet vand, og når svømningen er lægeligt ordineret som et nødvendigt led i en behandling.

Visse behandlinger, blandt andet massage og gymnastik, betales dog, når de indgår i behandlingsformer, som generelt er omfattet, for eksempel fysioterapi.

4. HJÆLPEMIDLER ANSKAFFET PÅ GRUND AF SKADEN 4.1. GENERELLE REGLER

Forudsætninger

Efter bestemmelsen i § 30, stk. 2, kan anskaffelsen af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne (kørestole) betales, hvis anskaffelsen er nødvendig

- under sagens behandling for at sikre sygebehandlingens/genoptræningens resultat, eller - for at formindske arbejdsskadens følger, eller - for bedre at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og/eller det varige men.

Det er naturligvis en betingelse, at hjælpemidlet er anskaffet som følge af en skade, der er eller vil kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Lignende hjælpemidler

Ud over proteser og briller kan der betales for lignende hjælpemidler.

Det vil sige, at der kan betales for hjælpemidler, der - i art og omfang - alene kan anses for at være anskaffet for at erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der er blevet beskadiget ved en arbejdsskade.

Proteser skal i størst muligt omfang være til nytte i skadelidtes erhvervsmæssige arbejde og/eller i den daglige tilværelse i øvrigt.

Individuelt tilpasset

Hjælpemidlet skal som udgangspunkt være individuelt fremstillet/tilpasset.

Primær

I modsætning til stk. 1 er bestemmelsen primær i forhold til anden lovgivning.

Det betyder, at forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at dække udgiften, selv om den skadelidte ville være berettiget til at få udgiften dækket efter anden lovgivning.

Forhåndstilsagn

Styrelsen kan anbefale, at der navnlig i tvivlstilfælde indhentes forhåndstilsagn.

Da mange sager om hjælpemidler mv. alene behandles i forsikringsselskaberne, kan eventuelt forhåndstilsagn søges indhentet i selskaberne.

Det bemærkes, at ved afslag i selskaberne på betaling af hjælpemidler mv. kan spørgsmålet rejses over for Arbejdsskadestyrelsen.

Refusion

Hvis kommunen har betalt for anskaffelsen af et hjælpemiddel, der er nødvendigt under behandlingen af en arbejdsskadesag, kan kommunen søge refusion fra forsikringsselskabet.

Er staten den forsikringspligtige arbejdsgiver, kan kommunen søge om refusion fra Arbejdsskadestyrelsen/den statslige myndighed for den afholdte udgift.

Afslår styrelsen at refundere kommunen dens udgift til hjælpemidlet, kan kommunen ikke anke denne afgørelse, idet § 55 anses for udtømmende med hensyn til kredsen af ankeberettigede.

Slitage

At protesen eller hjælpemidlet kun kan ydes, hvis den er nødvendig under sagens behandling, betyder, at en fornyelse eller eventuel reparation af protesen eller hjælpemidlet ikke kan betales efter § 30, stk. 2.

Senere anskaffelser

Hvis det efter sagens behandling findes nødvendigt at anskaffe en protese eller et hjælpemiddel, kan udgiften hertil heller ikke betales efter bestemmelsen.

Fejl ved hjælpemidlet

At protesen eller hjælpemidlet kun kan ydes under sagens behandling betyder som allerede nævnt, at forsikringen ikke har pligt til at betale senere fornyelse eller reparation og heller ikke proteser eller hjælpemidler, hvis nødvendighed først fastslås efter sagens behandling. Forsikringen betaler dog, hvis fornyelsen eller reparationen skyldes fejl ved den oprindelige protese eller det oprindelige hjælpemiddel.

Luksusbetonede hjælpemidler

Efter styrelsens praksis betales hjælpemidler i god kvalitet til normal fuld afhjælpning af skadefølgerne. Derimod betales ikke for hjælpemidler af en standard herudover. Drejer det sig om luksusbetonede hjælpemidler, for eksempel dyre modesolbriller, betales kun for den del, der svarer til, hvad et ikke- luksusbetonet hjælpemiddel skønnes at koste.

Antal

Normalt kan der som nævnt kun ydes betaling for den første anskaffelse af hjælpemidlet, men nødvendiggør skadens art, at skadelidte først må anvende en foreløbig model for senere at blive forsynet med den endelige model, betales der for begge anskaffelser.

Eksempel: Skadelidte var blevet lam i begge ben som følge af en arbejdsskade. Den Sociale Ankestyrelse fandt, at det kunne pålægges forsikringsselskabet under sagens behandling at betale udgiften til 2 kørestole. Ankestyrelsens begrundelse for afgørelsen var, at det skønnedes nødvendigt at bevilge 2 kørestole ud fra behovet for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

Ulykkesforsikringsloven

I et antal sager, der behandles efter ulykkesforsikringsloven, og hvor den pågældende er kommet til skade under arbejde for DSB, kan udgifterne til anskaffelse af nye proteser, hvis de gamle er nedslidte, også betales.

Dette følger af Kgl. anordning af 2. oktober 1933.

4.2. HVILKE HJÆLPEMIDLER KAN BETALES

Der vil kunne betales for briller, kontaktlinser, høreapparater, hørebriller, bandager - herunder knæ- og ankelbandager, tandproteser, ortopædisk fodtøj, krykker, støttekorsetter, støttestrømper, støttebind, skoindlæg, dorsibælte og parykker mv.

Opremsningen er ikke udtømmende, idet der kan forekomme andre hjælpemidler, der kan betales efter bestemmelsen.

Eksempel: Den Sociale Ankestyrelse fandt, at udgiften til en vakuumpumpe skulle betales af forsikringsselskabet. Den skadelidte var blevet impotent efter en arbejdsulykke. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var godtgjort, at pumpen efter en lægelig vurdering virkede, og at anskaffelsen var nødvendig for at formindske arbejdsskadens følger. Desuden blev der lagt vægt på, at det fra lægelig side var anbefalet at anskaffe pumpen efter en mislykket medicinsk behandling.

Se også afsnit 4.3. om betaling for køkkenmaskiner.

Ortopædisk fodtøj

Mere end et par sko eller støvler vil normalt ikke kunne betales. Hvis det på grund af skadens art er nødvendigt at bruge ortopædisk fodtøj hele tiden, det vil sige både på arbejde og i fritiden, vil der kunne betales for yderligere et par sko.

Sikkerhedsfodtøj

Sikkerhedsfodtøj kan som altovervejende regel ikke betales.

I særlige tilfælde kan der dog betales. Det gælder, hvis fodtøjet erstatter ortopædisk fodtøj, når det ikke er et krav, at de ansatte skal bære sikkerhedsfodtøj.

Almindelige sko

Almindelige sko kan som altovervejende hovedregel ikke betales.

I særlige tilfælde kan de dog betales. Er skadelidte for eksempel nødt til at anvende et større nummer sko på den skadede fod på grund af hævelse eller bandage, kan udgiften dækkes.

Hvis det på grund af overfølsomhed er nødvendigt at anskaffe hypoallergisk fodtøj, kan ekstraudgiften hertil betales.

Kørestole

Ifølge bestemmelsen kan der også betales for anskaffelse af »sygevogne«. Hermed forstås egentlige kørestole, men ikke andre former for stole, der er specielt indrettet for handicappede.

Briller

Anskaffes briller eller kontaktlinser som nødvendige for at sikre sygebehandlingens resultater efter en arbejdsskade, betales udgiften normalt fuldt ud, det vil sige uden hensyntagen til det særlige stel-maksimum, jf. afsnit 5.2.

Arbejdsbriller

Arbejdsbriller vil også kunne betales, når særlige betingelser er til stede.

Eksempel: Ankestyrelsen vurderede, at udgifter til arbejdsbriller skulle refunderes. En brandmand måtte bruge briller på grund af en arbejdsskade. På grund af arbejdets særlige art skulle skadelidte bruge robuste arbejdsbriller. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at arbejdsgiveren ikke stillede arbejdsbriller til rådighed, men kun beskyttelsesbriller, som ikke kunne anvendes ved alle opgaver.

Solbriller med styrke

Solbriller med styrke kan også betales, da de afhjælper en synsdefekt svarende til almindelige briller.

Solbriller uden styrke

Solbriller uden styrke, der efter Arbejdsskadestyrelsens eller forsikringsselskabets opfattelse er anskaffet som nødvendige på grund af en arbejdsskade, vil også kunne betales.

For så vidt angår betaling for kontaktlinser, reservebriller, brilleglas og synsprøve henvises til afsnit 5.2.

4.3. HVILKE HJÆLPEMIDLER KAN IKKE BETALES

Der kan for eksempel ikke betales for (arbejds)tøj, armbåndsure, bygningsmæssige forandringer i hjemmet, anskaffelse af særlige handicapvenlige møbler, herunder senge med tilbehør, invalidebiler, anskaffelse eller ændring af arbejdsredskaber og almindelige husholdningsartikler som for eksempel engangsvaskeklude og sæbespåner.

Se dog afsnit 3.2., hvis tøj erstatter en forbinding.

Helt undtagelsesvis vil et almindeligt køkkenredskab kunne betales.

Eksempel: På grund af en arbejdsskade var skadelidte nødt til i en periode at indtage flydende kost. Derfor fandt Ankestyrelsen, at udgiften til en blender kunne betales, da blenderen var nødvendig for at sikre resultatet af sygebehandlingen. Blenderen blev kun betalt delvist, fordi den også kunne anvendes til andet end at sikre behandlingen af den skadelidte.

5. HJÆLPEMIDLER BESKADIGET UNDER ARBEJDE

5.1. PRAKSIS VED ØDELAGTE HJÆLPEMIDLER

Tingsskade

Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade ydes der ikke erstatning for tingsskader.

Bestemmelsen i § 30, stk. 4, er en undtagelse fra dette princip.

Forudsætninger

Efter bestemmelsen kan der betales for reparation, eventuelt fornyelse af de hjælpemidler, der er nævnt i § 30, stk. 2, hvis den pågældende har anvendt et sådant hjælpemiddel under arbejdet, og det er blevet beskadiget som følge heraf.

Det er således ikke muligt at udbetale værdien af et ødelagt hjælpemiddel, hvis den pågældende ikke ønsker hjælpemidlet repareret eller fornyet.

Det er kun de hjælpemidler, der er nævnt i § 30, stk. 2, der kan erstattes efter stk. 4.

Bestemmelsen giver altså ikke adgang til at erstatte for eksempel ødelagt arbejdstøj, arbejdsredskaber eller private effekter.

De betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan ydes erstatning efter bestemmelsen er

1. at hjælpemidlet er nævnt i stk. 2, og

2. at hjælpemidlet er anvendt under arbejdet, og

3. at hjælpemidlet er blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår.

Hjælpemidlet betales altid, hvis det er i brug i det øjeblik, der sker en begivenhed i lovens forstand.

Men meget ofte har den forsikrede for eksempel lagt et par briller til side i et øjeblik, hvorefter skaden sker. Det kan eksempelvis være en kollega eller den forsikrede selv, der kommer til at lægge eller sætte noget oven på brillerne, så de knækker. Disse skader erstattes.

Lovens betingelser

Efter § 30, stk. 4, skal hjælpemidlet som nævnt være anvendt under arbejdet, og hjælpemidlet skal være beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår. I det følgende vil det blive nærmere beskrevet, hvornår disse betingelser anses for opfyldt. Først vil det blive omtalt, hvornår betingelsen om, at hjælpemidlet har været anvendt under arbejdet, er opfyldt, og derefter, hvornår beskadigelsen skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår.

Altid i brug

Betingelsen om, at hjælpemidlet skal være anvendt under arbejdet, er naturligvis opfyldt, når pågældende bruger hjælpemidlet på skadetidspunktet.

Eksempel: Den pågældende bærer briller under arbejde og bliver ramt i hovedet, hvorved brillerne bliver beskadiget.

Normalt i brug

- henlagt

- efterladt

For visse hjælpemidler (eksempelvis briller) gælder, at skadelidte kan have efterladt dem midlertidigt, og spørgsmålet er da, hvornår betingelsen om, at hjælpemidlet er anvendt under arbejde, er opfyldt.

Hvis den forsikrede efterlader et hjælpemiddel på sin arbejdsplads, og det bliver beskadiget, vil der normalt ikke kunne ydes erstatning, og hvis for eksempel et par briller er blevet borte på arbejdspladsen, kan der kun ydes erstatning, hvis det sandsynliggøres, at de faktisk er bortkommet som følge af arbejdet.

Eksempel: En medarbejder lægger sine briller fra sig for at gå til frokost. Efter frokost er de beskadiget (eller forsvundet) som følge af arbejdet. De kan normalt erstattes.

Eksempel: En landbrugsmedhjælper taber som følge af arbejdet brillerne i en høstak. Brillerne kan ikke findes. Brillerne må anses for bortkommet og kan betales.

Har hjælpemidlet været efterladt i længere tid på arbejdspladsen, er betingelsen normalt ikke opfyldt.

Eksempel: En medarbejder lægger hver dag efter arbejdstid sine private arbejdsbriller fra sig i en skuffe. En dag er de beskadiget eller forsvundet. De kan ikke erstattes.

Tyveri

Bortkommer hjælpemidlet ved tyveri, kan det ikke erstattes efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Eksempel: En medarbejder lægger sine læsebriller fra sig i en taske for at gå til frokost. Efter frokost er tasken forsvundet. Brillerne kan ikke erstattes.

Det kan i tyverisituationen ikke udelukkes, at hjælpemidlet kan erstattes af anden forsikring end arbejdsskadeforsikringen.

Jævnligt i brug

For visse hjælpemidler, for eksempel læsebriller, gælder, at hjælpemidlet skal være nødvendigt for arbejdet, uanset det ikke anvendes konstant under arbejdet.

Bliver sådanne hjælpemidler beskadiget, eller bortkommer de som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, kan de også erstattes.

Det er ikke afgørende, om skadelidte for et kortere eller længere tidsrum ikke har båret brillerne, hvis de jævnligt anvendes under arbejdet.

Der stilles ikke krav til den måde, hjælpemidlet er opbevaret på. Det kræves således ikke, at brillerne opbevares i stødsikkert etui.

Eksempel: Et par briller, der opbevares i en brystlomme, kan erstattes, hvis arbejdsforholdene er årsag til, at de bliver klemt eller falder ud af lommen og derved beskadiges.

Der stilles ikke krav om, at skadelidte opbevarer hjælpemidlet på sig. Der vil således ikke være noget til hinder for, at et par læsebriller, der har været opbevaret i en taske, kan erstattes, hvis de er beskadiget eller bortkommet som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår.

Eksempel: En gartner, der anvender læsebriller til ugesedler og arbejdsplaner, havde lagt brillerne i en taske, der blev ramt af et stykke træ, mens gartneren stablede brænde. Brillerne blev erstattet.

Beskadigelsen skyldes arbejdet

Når det er konstateret, at hjælpemidlet har været anvendt under arbejdet, skal betingelsen om, at beskadigelsen skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, også være opfyldt.

Normalt volder det ikke de store problemer at fastslå, om en skade på et hjælpemiddel er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår.

Eksempel: Et postbud, der bærer briller, får beskadiget dem, da han falder. I denne situation kan brillerne erstattes.

Eksempel: En par briller, der bliver brugt under arbejde, falder af på grund af en løs skrue eller løshed i brillerne i øvrigt og går i stykker. I denne situation kan brillerne ikke erstattes.

Særlige arbejdsforhold

Er der tale om ganske særlige arbejdsforhold, kan et hjælpemiddel erstattes, hvis det beskadiges eller bortkommer på grund af arbejdsstedets indretning.

Eksempel: Et par briller eller en tandprotese tabes i vandet fra en fiskerbåd, i en maskine eller på et betongulv. Der kan ydes erstatning, da beskadigelsen skyldes forholdene, hvorunder arbejdet foregår, det vil her sige arbejdspladsens indretning.

Gradvis nedslidning

Gradvis nedslidning af hjælpemidlet som følge af arbejdets særlige art kan også berettige til erstatning.

Brillerne kan for eksempel være blevet ætset på grund af udsættelse for svejsegløder.

Egen håndtering

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en skade er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, eller om skaden skyldes den pågældendes egen håndtering af hjælpemidlet.

Skader på hjælpemidler kan ikke erstattes, når de skyldes den pågældendes egen omgang med hjælpemidlet, og ikke arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår.

Eksempel: Et par briller beskadiges, mens brugeren pudser dem. Skaden skyldes ikke arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, og brillerne kan ikke erstattes.

5.2. SPECIELT OM BETALING FOR BRILLER OG KONTAKTLINSER

Briller

Der er stor forskel på prisen på brillestel. Efter bestemmelsen i § 30, stk. 5, fastsættes der derfor et maksimumbeløb for betaling af brillestel svarende til, hvad et brillestel af almindelig god kvalitet koster. Til dette formål indhenter Arbejdsskadestyrelsen en udtalelse fra Danmarks Optikerforening en gang om året.

Maksimumbeløb for brillestel

Beløbet reguleres fremover hvert år pr. 1. januar og udgør pr. 1. april 1995: 730 kr., jf. Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 74 af 1. februar 1995.

Det er regningens dato, der er afgørende for, med hvilket maksimumbeløb stellet kan betales.

Fravigelser

Det fastsatte maksimumbeløb kan i særlige tilfælde fraviges, for eksempel hvis pågældende er nødt til at købe et dyrere stel på grund af allergi, eller hvis der er behov for letvægtsbriller.

Nye/gamle stel

Er de ødelagte/beskadigede briller helt nye - det vil efter Arbejdsskadestyrelsens praksis sige under 1 år gamle - erstattes brillestellet altid med et beløb svarende til, hvad det beskadigede stel har kostet.

Det skal dokumenteres, at brillerne er under et år gamle ved indsendelse af kvittering eller lignende for de beskadigede briller.

Glas

Udgiften til nye glas, af samme kvalitet som de beskadigede, erstattes fuldt ud, inklusive en eventuel ændret styrke. Dog betales der ikke for dobbeltslebne glas, hvis de beskadigede glas var med enkelt styrke.

Af hensyn til behov for ændret styrke, forudbestående antirefleksbehandling eller toning i det resterende glas, betales for 2 nye glas, selv om kun 1 er beskadiget, hvis optikeren vurderer, at det er nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Solbriller med styrke

Solbriller med styrke betragtes også som et hjælpemiddel og kan derfor erstattes, hvis de bliver beskadiget under arbejdet.

Solbriller uden styrke

Solbriller uden styrke betales ikke, medmindre de efter Arbejdsskadestyrelsens eller forsikringsselskabets opfattelse er nødvendige som følge af en øjenlidelse. Som hovedregel betragtes solbriller uden styrke som private effekter.

Arbejdsbriller og beskyttelsesbriller

Arbejdsbriller og beskyttelsesbriller som svejsebriller og skærmbriller kan ikke betales, da der typisk er tale om arbejdsredskaber, som arbejdsgiveren har betalt. Er sådanne briller anskaffet af den ansatte, og er brillerne efter Arbejdsskadestyrelsens opfattelse nødvendige som følge af en øjenlidelse, kan brillerne dog betales af forsikringen.

Kontaktlinser

Kontaktlinser, som bliver beskadiget eller falder ud som følge af arbejdet, betales. Hvis der indkøbes kontaktlinser i stedet for briller, betales for et sæt.

Hvis der indkøbes briller i stedet for kontaktlinser, betales for et par briller efter gældende retningslinier.

Hvis kontaktlinser, som betales hver måned, beskadiges eller tabes, betales der for, hvad et sæt linser koster i en måned.

Reservebriller

Erstatning for ødelagte reservebriller kan ydes, hvis der på grund af arbejdets særlige art stilles krav om reservebriller.

Det kan for eksempel være togførere, skibsførere og andre, som ikke kan afbryde arbejdet.

Reservebriller er typisk en kopi af den almindelige brille, men kan være med en enkelt styrke eller være solbriller med styrke til udendørs brug.

Synsprøve

Har skadelidte i tilknytning til anskaffelse af nye briller udgifter til ny synsprøve, bliver denne også betalt efter § 30.

6. FØLGEUDGIFTER

6.1. GENERELT

Overblik

Når skadelidte efter en arbejdsskade skal gennemgå en behandling eller skal genoptrænes mv., kan der blive tale om visse følgeudgifter til behandlingen.

Der vil ofte blive tale om en udgift til transport mellem bopæl og behandlingsstedet. Der kan også blive tale om andre udgifter, der omtales nedenfor i afsnit 6.2.

Når styrelsen skønner, at en behandling er nødvendig til afhjælpning af arbejdsskadens følger, omfatter beslutningen om betaling af udgifterne til behandling også sådanne følgeudgifter.

Forhåndstilsagn

Styrelsen kan anbefale, at der navnlig i tvivlstilfælde indhentes forhåndstilsagn.

Da mange sager om behandlingsudgifter mv. alene behandles i forsikringsselskaberne, kan eventuelt forhåndstilsagn søges indhentet i selskaberne.

Det bemærkes, at ved afslag i selskaberne på betaling af behandling mv. kan spørgsmålet rejses over for Arbejdsskadestyrelsen.

Det er dog ikke alle følgeudgifter, der kan betales. I afsnit 6.3. nævnes der eksempler på udgifter, styrelsen ikke betaler.

I afsnit 6.2. beskrives de retningslinier, der anvendes ved opgørelsen af følgeudgifterne i de enkelte sager.

Betalingen af følgeudgifterne er ikke omtalt i § 30, men udgifterne betragtes som afledt af den egentlige behandling.

Anden lovgivning

På samme måde, som det i øvrigt er hovedreglen ved § 30, stk. 1, er betaling af følgeudgifterne subsidiær i forhold til anden lovgivning.

Det vil sige, at skadelidte, når det er muligt, først skal søge at få dækket følgeudgiften efter anden lovgivning. Når det er forsøgt, og skadelidte fortsat står tilbage med en udgift, er det denne udgift, der eventuelt kan betales efter § 30.

For at en udgift kan betales som følgeudgift til behandling efter § 30, er det ikke en betingelse, at selve behandlingen betales efter § 30.

Det betyder, at hvis skadelidte får en behandling, der fuldt ud betales efter sygesikringsloven eller sygehusloven, er der intet til hinder for, at transportudgiften betales som følgeudgift efter § 30, hvis transportudgiften i øvrigt ikke kan betales efter sygesikringsloven eller sygehusloven.

6.2. HVILKE UDGIFTER KAN BETALES

Hjælpemidler

Forudsætter den rigtige behandling, at der stilles hjælpemidler til rådighed, vil disse kunne betales som følgeudgift til behandlingen efter § 30. Som typiske eksempler på et hjælpemiddel i forbindelse med en behandling er krykker (krykkestokke) og kørestole. Se også afsnit 4 om hjælpemidler anskaffet på grund af skaden.

Sådanne hjælpemidler stilles undertiden vederlagsfrit til rådighed af hospitalet, og i de tilfælde vil der ikke blive tale om en udgift for skadelidte.

Lægeregninger

Lægeregninger i forbindelse med ansøgning om medicintilskud til Sundhedsstyrelsen kan betales, hvis den ansøgte medicin er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse.

Nødvendige materialer til en behandling

I det omfang, der er tale om materialer, der er nødvendige for behandlingen, kan materialerne betales i nødvendigt omfang efter en konkret vurdering.

Der kan for eksempel være tale om udgifterne til bandager, der skal skiftes ofte.

Disse nødvendige materialer stilles ofte vederlagsfrit til rådighed for skadelidte af hospitalet, og kan derfor kun betales, når skadelidte selv har en udgift til de pågældende materialer.

Transport

Der kan betales for rimelige transportudgifter både som følge af undersøgelser, behandlinger, operationer og anskaffelse af hjælpemidler, omfattet af § 30.

Der kan også betales for rimelige transportudgifter som følge af undersøgelser, behandlinger, operationer og anskaffelse af hjælpemidler, selv om den pågældende behandling mv. er uden udgift for skadelidte, fordi den betales efter andre regelsæt. Det er dog i sådanne situationer en forudsætning, at de øvrige almindelige betingelser for betaling efter § 30 er til stede.

Den typiske følgeudgift til behandling er transport mellem skadelidtes bopæl og behandlingsstedet. Også udgiften til transport mellem skadestedet og 1. behandlingssted umiddelbart efter skaden (skadestue, læge eller lignende) kan betales, når skadelidte selv har haft udgifter til denne transport.

Offentlig transport

Der kan betales for offentlige transportmidler eller for kørsel med egen bil.

Udgifter til offentlig transport betales mod dokumentation i form af tog/busbilletter.

Hvis skadelidte bruger egen bil, betales der pr. kilometer svarende til statens takster, fra 1. januar 1995: 1,21 kr. pr. kilometer.

Takster

Der betales efter taksterne på behandlingstidspunktet - ikke efter taksterne på skadedatoen.

Taxa

Taxa betales kun undtagelsesvis, og nødvendigheden af kørsel med taxa skal dokumenteres.

Taxa kan betales

1. når skadelidte på grund af skaden ikke kan benytte offentlige transportmidler eller egen bil, eller

2. når skadelidte bor et sted, hvor der er udpræget dårlige offentlige transportmuligheder.

Taxaudgifterne betales mod dokumentation.

Særlig transport

Er særlig transport nødvendiggjort af arbejdsskaden, kan sådan transport også betales som følgeudgift til § 30.

Særlig transport kan for eksempel være fly- eller helikoptertransport fra ulykkesstedet til hospital mv. En sådan transport kan betales efter § 30, hvis skaden har nødvendiggjort den særlige og omkostningskrævende transportform.

Er skadelidte kommet til skade i udlandet, og kræver skaden behandling i Danmark, kan hjemtransporten (med tog, bil, fly eller på anden måde) også betales som følgeudgift til § 30.

Ledsager

Hvis skadelidte på grund af skadens art eller omfang skal have en ledsager med til en undersøgelse eller en behandling mv., betales denne følgeudgift også. Behovet for ledsager kan også skyldes, at der er tale om et barn, der ikke kan rejse alene.

6.3. ANDRE UDGIFTER

Andre udgifter for skadelidte

I forbindelse med en arbejdsskade kan der være udgifter, som den skadelidte har haft på grund af skaden, men som alligevel ikke kan betales efter bestemmelsen i § 30, da udgifterne ikke har været afholdt som et nødvendigt led i behandlingen af arbejdsskadens følger.

Udgifterne kan være mangeartede, og det vil ikke være muligt at lave en udtømmende opremsning. Derfor vil kun de mest typiske eksempler blive omtalt i dette afsnit.

I visse tilfælde er der tale om udgifter, der kan betales efter § 19, stk. 4, som omkostninger ved sagens behandling. Det kan være udgifter til lægeerklæringer, som styrelsen har bedt om.

Revisionsopgørelser

Forsikringen betaler også nødvendige udtalelser og dokumentationer, herunder revisionsopgørelser, hvis de alene er udarbejdet til brug for sagens behandling.

Oversættelser

Også for eksempel nødvendige oversættelser betales.

Tolkebistand

Tolkebistand ved en behandling eller en undersøgelse kan ligeledes betales efter en konkret vurdering.

I andre tilfælde drejer det sig om udgifter for skadelidte eller arbejdsgiver indirekte affødt af skaden. Disse udgifter kan ikke betales efter loven.

Udgifter betalt af arbejdsgiver

For udgifter, der er betalt af arbejdsgiver, kan det for eksempel dreje sig om ødelagte arbejdsredskaber eller hjælpemidler. Eller det kan være udgifter til sygeafløser som følge af skadelidtes fravær på grund af skaden.

Advokatbistand mv.

Ikke sjældent henvender skadelidte sig til en advokat eller en forening for at få dennes hjælp til behandlingen af arbejdsskadesagen. En sådan bistand er ikke omfattet af bestemmelsen i § 30.

Hjemmehjælp

Hjemmehjælp og hjemmesygepleje er heller ikke nødvendig for selve behandlingen, og udgiften hertil betales derfor ikke - heller ikke som en følgeudgift til behandlingen.

Ekstra transportomkostninger

Det samme gælder, hvis skadelidte har haft ekstra omkostninger til transport mellem bopæl og arbejdsplads for at passe sit normale arbejde i en periode efter arbejdsskaden (for eksempel til taxa).

Er skadelidte afgået ved døden som følge af en arbejdsskade, kan udgifterne til transport fra et sygehus til begravelsesstedet ikke betales efter § 30.

Tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste kan ikke betales som følgeudgift til ydelser efter § 30, men kun efter § 22.

Time- og dagpenge

Time- og dagpenge kan heller ikke betales efter § 30, men kun efter § 22.

Skibsdeviationer

Udgifter, der følger af, at et skib må afvige fra den fastlagte rute, som følge af en sømands arbejdsskade, hvortil hurtig behandling er nødvendig, kan heller ikke afholdes efter bestemmelsen. Denne udgift kan ikke sidestilles med transportudgifter til sygebehandling.

Diverse

Ekstraudgifter til vask/rensning af tøj mv. i forbindelse med sygepleje og øgede udgifter til rumopvarmning betales heller ikke. Det samme gælder for almindelige husholdningsartikler.

Ingen