Regulering af arbejdsskadeforsikringslovens og ulykkesforsikringslovens ydelser fra 1. april 1995
Statutory Text (2 Articles)
Regulering af arbejdsskadeforsikringslovens og ulykkesforsikringslovens ydelser fra 1. april 1995
Ved lov nr. 73 af 1. februar 1995 og Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 74 af 1. februar 1995 er fastsat de reguleringer, der med virkning fra den 1. april 1995 skal ske af de årsløns- og erstatningsbeløb, der er nævnt i loven.
Beløbene er efter lovændringen fastsat efter tilpasningsprocenten (jf. lov om en satsreguleringsprocent), tillagt 2%. Tilpasningsprocenten er ved Finansministeriets bekendtgørelse nr. 717 af 2. august 1994 fastsat til: - 1,3% for 1995.
De beløb, som er nævnt i loven, stiger således med 0,7%.
a. maksimumsbeløbet for årsløn (§ 41, stk. 3) forhøjes til 295.000 kr.
b. minimumsbeløbet for årsløn (§ 41, stk. 4) forhøjes til 111.000 kr.
c. årslønnen for personer, forsikret efter § 8 (§ 41, stk. 5), forhøjes til 111.000 kr.
d. godtgørelsen for men (§ 33, stk. 3) forhøjes til 357.000 kr.
e. overgangsbeløbet ved dødsfald (§ 35, stk. 1) forhøjes til 93.000 kr.
Den højeste timefortjeneste, der kan anvendes til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved lægeundersøgelser m.v. (§ 22, stk. 2) forhøjes til 156,33 kr.
I
ARBEJDSSKADER INDTRUFFET 1. APRIL 1995 ELLER SENERE.
Løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes af den fastsatte årsløn.
Kapitalerstatninger for erhvervsevnetab beregnes som årsløn x 4/5 x erhvervsevnetabsprocent x kapitaliseringsfaktoren på afgørelsestidspunktet.
Mengodtgørelsen beregnes som 357.000 kr. x mengraden. Hvis skadelidte ved skadens indtræden var fyldt 60 år, nedsættes mengodtgørelsen med 5% for hvert år skadelidte på skadetidspunktet var over 59 år. Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.
Eksempler på beregning af erstatning.
1. Løbende ydelser
a. Erhvervsevnetab
Skadedato 1. maj 1995, afgørelse 1. november 1995, årsløn 185.000 kr., erhvervsevnetab 65%.
Årlig ydelse: 185.000 x 4/5 x 0,65 = 96.200 Kr., der forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 96.204 kr. Månedlig ydelse: 8.017 kr.
b. Forsørgertab
30% erstatning - årsløn 175.000 kr.
Årlig ydelse 175.000 x 0,30 = 52.500 kr. Månedlig ydelse: 4.375 kr.
2. Kapitalerstatninger
Skadedato 1. maj 1995, afgørelse 1. november 1995, årsløn 183.000 kr., erhvervsevnetab 25%, men 20%, alder ved afgørelsen 35 år (m).
a. Erhvervsevnetab: 183.000 x 4/5 x 0,25 x 9,855 = 360.693 kr.
b. Men: 357.000 x 0,20 = 71.400 kr.
Hvis skadelidte var 62 år på skadetidspunktet ville godtgørelsen være (357.000 x 0,20) - (357.000 x 0,20 x 3 x 0,05) = 60.690 kr.
Til brug ved fremtidig regulering af løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab i forbindelse med arbejdsskader indtruffet den 1. april 1995 eller senere beregnes grundlønnen (§ 41, stk. 6) ved at multiplicere den fastsatte årsløn med forholdet mellem den maksimale årsløn ved lovens ikrafttræden og den maksimale årsløn på skadetidspunktet det vil sige
293.000/295.000
Beløbet afrundes til hele kroner.
Herefter beregnes en grundydelse, som for erhvervsevnetab er grundlønnen x 4/5 x procent. Ved afgørelse om løbende ydelse for forsørgertab er grundydelsen: grundlønnen x procent.
II
ARBEJDSSKADER INDTRUFFET I TIDEN 31.JANUAR 1995 - 31. MARTS 1995.
1. Løbende ydelse for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes som grundydelse, jf. ovenfor, med tillæg af 0,7%.
Eksempler
a. Erstatning for erhvervsevnetab
Skadedato 1. februar 1995, årsløn 210.000 kr. og erhvervsevnetab 65%.
Grundløn = årsløn.
Årlig ydelse 210.000 x4/5 x 0,65 x 1,007 = 109.964,40 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb 109.968 kr. Månedlig ydelse 9.164 kr.
b. Erstatning for tab af forsørger.
Skadedato 1. februar 1995, årsløn 200.000 kr.
Grundløn = årsløn.
Årlig ydelse : 200.000 x 0,3 x 1,007 = 60.420 kr. Månedlig ydelse 5.035 kr.
2. Kapitalerstatninger og godtgørelser.
Disse beregnes som var arbejdsskaden indtruffet på afgørelsens tidspunkt (§ 42, stk. 4), idet godtgørelsen for en mengrad på 100% forhøjes til 357.000 kr.
Eksempler
Skadedato 1. februar 1995, afgøres 1. juli 1995, årsløn 210.000 kr.
Erhvervsevnetab 15%, men 20%, alder ved afgørelsen 50 år (m)
a. Erstatning for erhvervsevnetab.
grundløn = årsløn
Ydelse: 210.000 x 4/5 x 0,15 x 1,007 = 25.376,40 kr. årlig. Erstatning 25.376,40 x 8,381 = 212.680 kr.
b. Mengodtgørelse.
357.000 x 0,20 = 71.400 kr.
c. Overgangsbeløb ved dødsfald.
Dødsfald 1. februar 1995.
Afgørelse 1. juli 1995: 93.000 kr.
III
Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. januar 1993 - 30. januar 1995
Grundydelsen er ved lovændringen forhøjet til 104,4% af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.
1. Løbende ydelse for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes som grundydelse, med tillæg af 0,7%
Eksempler
a. Erstatning for erhvervsevnetab.
Skadedato 1. januar 1995, årsløn 200.000 kr. og erhvervsevnetab 65%.
Grundløn = 200.000 x 280.500/293.000 = 191.468 kr.
Grundydelse: 191.468 x 4/5 x 0,65 x 1,044 = 103.944,15 kr.
Årlig ydelse: 103.944,15 x 1,007 = 104.671,76 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb 104.676 kr. Månedlig ydelse 8.723 kr.
b. Erstatning for tab af forsørger.
Skadedato 1. februar 1993, årsløn 190.000 kr.
Grundløn = årsløn.
Grundydelse: 190.000 x 0.3 x 1,044 = 59.508 kr.
Årlig ydelse: 59.508 x 1,007 = 59.924,56 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb 59.928 kr. Månedlig ydelse 4.994 kr.
2. Kapitalerstatninger og godtgørelser.
Disse beregnes som var arbejdsskaden indtruffet på afgørelsens tidspunkt (§ 42, stk. 4), idet godtgørelsen for en mengrad på 100% forhøjes til 357.000 kr.
Eksempler
Skadedato 1. februar 1994, afgøres 1. juli 1995, årsløn 210.000 kr. Erhvervsevnetab 15%, men 20%, alder ved afgørelsen 50 år (m)
a. Erstatning for erhvervsevnetab.
Grundløn = 210.000 x 280.500/288.000 = 204.531 kr.
Grundydelse: 204.531 x 4/5 x 0.15 x 1,044 = 25.623,64 kr.
Ydelse: 25.623,64 x 1,007 = 25.803,01 kr. årlig. Erstatning: 25.803,01 x 8,381 = 216.256 kr.
b. Mengodtgørelse.
357.000 x 0,20 = 71.400 kr.
c. Overgangsbeløb ved dødsfald.
Dødsfald 1. januar 1995
Afgørelse 1. juli 1995: 93.000 kr.
IV
ARBEJDSSKADER INDTRUFFET I TIDEN 1. APRIL 1987 - 31. DECEMBER 1992.
Grundydelsen er ved lovændringen forhøjet til 272,3% af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.
1. Løbende ydelser for erhvervsevnetab og forsørgertab beregnes som grundydelse, med tillæg af 0,7%.
Eksempler på beregning af erstatning
a. Erstatning for erhvervsevnetab
Skadedato 1. maj 1990, årsløn 170.000 kr. og erhvervsevnetab 65%.
Grundløn: 170.000 x 107.500/265.000 = 68.962
Grundydelse: 68.962 x 4/5 x 0,65 x 2,723 = 97.647,43 kr.
Årlig ydelse: 97.647,43 x 1,007 = 98.330,96 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 98.340 kr. Månedlig ydelse: 8.195 kr.
b. Erstatning for tab af forsørger
Skadedato 1. maj 1990, årsløn 200.000 kr.
Grundløn: 200.000 x 107.500/265.000 = 81.132
Grundydelse: 81.132 x 0,30 x 2,723 = 66.276,73 kr.
Årlig ydelse: 66.276,73 x 1,007 = 66.740,67 kr., som forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 66.744 kr. Månedlig ydelse 5.562 kr.
2. Kapitalerstatninger.
Kapitalerstatninger beregnes som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt (1978-lovens § 38, stk. 4).
Eksempler
Skadedato 1. maj 1992, afgørelse 1. juli 1995, årsløn 170.000 kr., erhvervsevnetab 15%, men 20%, alder ved afgørelsen: 50 år (m).
a. Erstatning for erhvervsevnetab.
Grundløn 170.000 x 107.500/280.500 = 65.152 kr.
Grundydelse: 65.152 x 4/5 x 0,15 x 2,723 = 21.289,07 kr. årlig.
Ydelse: 21.289,07 x 1,007 = 21.438,09 kr. årlig.
Erstatning: 21.438,09 x 8,381 = 179.673 kr.
b. Erstatning for men.
35.500 x 0,20 x 9,204 = 65.349 kr.
c. Overgangsbeløb ved dødsfald.
Dødsfald den 1. december 1992.
Afgørelse den 1. december 1995: 93.000 kr.
V
ARBEJDSSKADER INDTRUFFET I TIDEN 1. APRIL 1978 - 31. MARTS 1987.
Erstatninger for erhvervsevnetab beregnes som ovenfor under IV, idet dog erstatningsniveauet er 3/4 i stedet for 4/5.
Eksempel
Arbejdsskade 1. maj 1986, afgørelse 1. juni 1995
Årsløn 170.000 kr., erhvervsevnetab 15%.
Alder ved afgørelsen: 35 år (m).
Erhvervsevnetab: Grundløn: 170.000 x 107.500/219.500 = 83.257 kr.
Grundydelse: 83.257 x 3/4 x 0,15 x 2,723 = 25.504,73 kr. årlig.
Ydelse: 25.504,73 x 1,007 = 25.683,26 kr. årlig.
Erstatning: 25.683,26 x 9,855 = 253.109 kr.
Grundbeløbet for de få menerstatninger, der efter tidligere afgørelser udbetales som løbende ydelse er den fastsatte mengrad x 13.000 kr. x 2,723, ved en mengrad på 65% er grundbeløbet således 0,65 x 13.000 x 2,723 = 23.009,35 kr. Ydelsen udbetales med grundbeløbet, forhøjet med 0,7%. Eksempel: 23.009,35 x 1,007 = 23.170,42 kr. årlig, der forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb: 23.172 kr. Månedlig ydelse 1.931 kr.
Overgangsbeløbet ved dødsfald indtruffet før 1. april 1987 udgør 46.500 kr. Såfremt dødsfaldet først er indtruffet 1. april 1987 eller senere udgør overgangsbeløbet 93.000 kr.
VI
ULYKKESTILFÆLDE INDTRUFFET I TIDEN 1. OKTOBER 1933 - 31. MARTS 1978.
Løbende renter, der udbetales efter ulykkesforsikringsloven, forhøjes fra 1. april 1995 med
0,7% af den grundrente, der er fastsat efter arbejdsskadeforsikringslovens § 66, stk. 1, og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 72, jf. lov nr. 73 af 1. februar 1995 (d.v.s. grundrente efter 1965-loven x 4,66 x 2,723). Beløbet forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb, således at den månedlige rente udbetales i hele kroner.
Forsikringsselskaberne og -forbundene samt arbejdsgivere, der er fritaget for afgive risikoen efter loven, skal selv regulere løbende ydelser, som er tilkendt før 1. april 1995. Med hensyn til løbende ydelser, tilkendt den 1. april 1995 eller senere, vil det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens kendelse, hvilke beløb der skal udbetales.
VII
ERSTATNING FOR BRILLESTEL.
Maksimumtaksten for brillestel er for skader indtruffet den 1. april 1995 eller senere 730 kr.
VIII
GEBYR EFTER LOVENS § 66.
Gebyret for udtalelser efter lovens § 66 er 3.900 kr. Gebyret indbetales samtidig med anmodning om udtalelsen.
Arbejdsskadestyrelsen
1. marts 1995
Ole Pontoppidan
Ingen