Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr nr. 1678 (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr nr. 1678 (* 1)
Bil med tilladt totalvægt over 4.000 kg indrettet til transport og ophold for daginstitutioner.
Ifølge lov nr. 413 af 14. juni 1995 om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. er visse biler til brug for daginstitutioner blevet fritaget for afgift.
Afgiftsfritagelsen gælder for biler, der har en tilladt totalvægt over 4.000 kg og er specielt indrettet til transport og ophold for daginstitutioner. Bilerne må ikke anvendes til anden privat persontransport.
Fritagelsen vil ofte dreje sig om store busser, hvor en del af sæderne er fjernet og erstattet af en indretning med opholdsrum med arbejdsborde, og i øvrigt er indrettet med køkken med sædvanlige faciliteter, garderobe, toilet m.m.
I den anledning kan det oplyses, at bil til ovenstående formål skal anmeldes til registrering med
- art: Personbil eller stor personbil. - anvendelse: Særlig anvendelse.
Færdselsstyrelsen, den 28. juli 1995
M. Spang-Hanssen