Cirkulære om godskørsel for fremmed regning

Cirkulære om godskørsel for fremmed regning

Til Politiet og Anklagemyndigheden

1. Ved lov nr. 1136 af 21. december 1994 om ændring af lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 6. maj 1992 om godskørsel, er der gennemført en række ændringer med hensyn til godskørsel for fremmed regning. I tilslutning til loven udstedes en revideret bekendtgørelse om godskørsel. Ifølge loven og bekendtgørelsen er godskørsel for fremmed regning med motorkøretøj, hvis samlede totalvægt overstiger 6 tons, undergivet offentlig regulering, hvilket indebærer at der skal være udstedt tilladelse til udførelse af denne form for godskørsel. Sådanne tilladelser blev indtil den 1. april 1994 udstedt af Direktoratet for Vejtransport, og efter dette tidspunkt af Færdselsstyrelsen.

2. Såfremt en virksomhed udfører firmakørsel kræver dette ikke tilladelse. Overstiger køretøjets samlede totalvægt 6 tons, skal det være anmeldt til et motorkontor og være registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM) til firmakørsel. En sådan registrering er dog ikke nødvendig, hvis den registrerede bruger har tilladelse til godskørsel for fremmed regning.

Ved firmakørsel forstås kørsel med motorkøretøj eller vogntog, hvorved der kun transporteres gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation. Godskørslen, der kun må være en hjælpefunktion i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter, skal udføres af en chauffør ansat hos denne, jf. godskørselslovens § 1, stk. 4.

Afgørende for, om der foreligger firmakørsel, er altså, at det transporterede gods tilhører køretøjets registrerede bruger eller på anden i § 1,. stk. 4, nærmere angiven måde er knyttet til denne. De i stk. 4, angivne former for en sådan tilknytning er udtømmende.

3. Formålet med de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 1136 af 12. december 1994, og som er trådt i kraft den 1. januar 1995, er blandt andet at forbedre politiets kontrolmuligheder overfor ulovlig godskørsel for fremmed regning, og herigennem give politiet grundlag for en forøget og mere effektiv indsats på det pågældende område. Efter lovændringen kan politiet således, såfremt det konstateres at der udføres godskørsel for fremmed regning, uden at tilladelsesgrundlaget er i orden, effektivt hindre køretøjet i at køre videre. Adgangen til at kunne tilbageholde køretøjet fremgår af lovens § 16, stk. 2, der er en stramning og præcisering af den hidtidige hjemmel til at kunne tilbageholde et køretøj. Bestemmelsen indebærer, at en vognmand, der udfører ulovlig kørsel og hvis køretøj tilbageholdes af politiet, ikke kan fortsætte transporten af det medfølgende gods til bestemmelsesstedet. Der skal således ske en omladning af godset til et køretøj, hvis registrerede bruger har tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning. Godset kan dog også, såfremt det er muligt, videretransporteres som lovlig firmakørsel af den virksomhed, der ejer godset eller har forarbejdet dette m.v.

Ved tilbageholdelsen skal det sikres, at køretøjet på en effektiv, fysisk måde hindres i at kunne fortsætte kørslen, sålænge tilbageholdelsen varer, og dette kan f.eks. ske ved, at der tilkaldes assistance fra et redningskorps med henblik på effektivt at blokere køretøjets muligheder for at køre videre.

Hensigten med denne bestemmelse er at sikre overholdelsen af tilladelseskravet og gøre det klart for den, der indgår aftale med en vognmand om transport af gods, at hvis den pågældende indgår aftalen med en uautoriseret vognmand, risikerer vedkommende at godskørslen bliver standset, og transporten dermed forsinket.

4. Tilbageholdelse af et køretøj har således ganske alvorlige konsekvenser, ikke mindst for den registrerede bruger af det pågældende køretøj, hvorfor det er vigtigt at den fornødne klarhed er til stede, før der i givet fald sker tilbageholdelse.

Med henblik på at sikre den fornødne klarhed er der i lovens § 16, stk. 3, indsat en bestemmelse, der giver politiet adgang til at foretage ransagning af køretøjet i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. Denne ransagningshjemmel er nødvendig i de tilfælde, hvor politiet nægtes adgang til køretøjets lukkede rum, og hvor det skal kunne konstateres om godset transporteres som firmakørsel eller for fremmed regning.

Endvidere er der etableret en edb-adgang fra rigspolitiet til Færdselsstyrelsens tilladelsesregister, således at politiet på alle tider af døgnet kan få verificeret, om der af Færdselsstyrelsen er udstedt den nødvendige tilladelse. Der henvises nærmere til politiets orientering herom.

Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på politiets skøn i forbindelse med standsning og kontrol af motorkøretøjer, der benyttes til godskørsel, hvilke skridt der skal tages i den pågældende situation. Såfremt politiet efter indhentelse af oplysninger om registrerings- og tilladelsesforhold i henholdsvis CRM og Færdselsstyrelsen konstaterer, at der udføres godskørsel uden fornøden tilladelse, bør der ske tilbageholdelse af køretøjet. Tilbageholdelsen opretholdes indtil omladning har fundet sted.

Transportøren orienteres om, hvorledes han atter kan disponere over det tilbageholdte køretøj, fx ved at kontakte vedkommende redningskorps el.lign., når omladning har fundet sted.

5. I de tilfælde, hvor der sker tilbageholdelse af køretøjet, kan ejeren eller føreren af køretøjet forlange tilbageholdelsen prøvet ved retten, jf. lovens § 16, stk. 4. Det fremgår tillige af denne bestemmelse, at indbringelse for retten ikke har opsættende virkning, medmindre retten bestemmer dette.

6. Tilbageholdelse af køretøjer i tilfælde, hvor der udføres godskørsel for fremmed regning, uden at der foreligger tilladelse hertil, kræver som ovenfor omtalt den fornødne klarhed.

Som eksempler kan nævnes følgende

Eksempel 1: En transportør kan ikke fremvise en gyldig tilladelse til godskørsel for fremmed regning, men påstår, at en sådan er udstedt, men glemt medbragt i køretøjet.

Oplysningen verificeres via edb-adgangen fra rigspolitiet til Færdselsstyrelsens tilladelsesregister. Såfremt transportørens oplysninger ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold (der er ikke udstedt tilladelse) iværksættes tilbageholdelsesforanstaltninger.

Eksempel 2: Den pågældende transport er firmakørsel, men registreringsattesten med anmeldelsens påtegning er glemt medbragt i køretøjet, jf. godskørselsbekendtgørelsens § 3.

Centralregisteret for Motorkøretøjer/motorkontoret kontaktes. Såfremt anmeldelse ikke er sket, eller der opstår mistanke om urigtige oplysninger, skaffes der nærmere adgang til køretøjet enten ved at chaufføren giver tilladelse hertil eller ved ransagning. Hvor godset konstateres neutralt emballeret, dvs. hvor afsender/modtager ikke er angivet, kan der ikke ske tilbageholdelse af køretøjet.

Konstateres det, at godset er afsendt fra anden/andre virksomheder, end den, der udfører transporten, skal der iværksættes tilbageholdelsesforanstaltninger.

Påstår chaufføren, at der er tale om dattervirksomheder (filialer) kan der ikke ske tilbageholdelse af køretøjet.

7. Når tilbageholdelse ikke kan iværksættes må det bero på politiets efterfølgende undersøgelser, om der skal rejses sag ved domstolene med henblik på idømmelse af bøde, fordi den efterfølgende undersøgelse resulterede i, at der var udført godskørsel for fremmed regning uden tilladelse.

8. Endelig henledes opmærksomheden på godskørselsbekendtgørelsens 1, stk. 3, hvor følgende godskørsel for fremmed regning er undtaget fra tilladelseskravet

1) motorkøretøj, indrettet til befordring af flere end 9 personer, førerer medregnet,

2) motorkøretøjer, der er specielt indrettet til at udføre redningsopgaver og udfører transport i direkte tilslutning til sædvanligt redningsarbejde,

3) højtryksspulevogne og opsugende fejemaskiner, eller

4) motorkøretøjer, der alene udfører transport af affaldsprodukter fra landbrugsbedrifter med henblik på spredning heraf på landbrugsjord.

Christian Duus

Ingen